<TI><P>Den nationale lovgivning</P></TI>3Det nederlandske pensionssystem er baseret på tre former for pension.4Den første er en lovbestemt pension, der ydes af staten i overensstemmelse med Algemene Ouderdomswet (lov om almindelig ålderdomspension, herefter AOW ) og Algemene Nabestaandenwet (lov om den almindelige forsikringsordning for efterladte). Denne obligatoriske lovbestemte ordning giver hele befolkningen ret til en pension på et begrænset beløb, som er uafhængigt af den løn, den pågældende tidligere faktisk har oppebåret, og beregnes på grundlag af den lovbestemte mindsteløn.5Den anden form for pension er de tillægspensioner, der ydes i forbindelse med lønnet eller selvstændig erhvervsmæssig virksomhed og i de fleste tilfælde supplerer grundpensionen. Disse tillægspensioner administreres normalt i henhold til kollektive ordninger, der gælder for en økonomisk sektor, et erhverv eller de ansatte i en virksomhed, af pensionsfonde, hvortil tilslutning er gjort obligatorisk, bl.a. — som i hovedsagen — i medfør af Wet houdende vaststelling van en regeling betreffende verplichte deelneming in een bedrijfspensioenfonds af 17. marts 1949 (lov om obligatorisk tilslutning til en erhvervspensionsfond, herefter BPW).6Den tredje form for pension er de individuelle pensionsforsikrings- eller livsforsikringsaftaler, der kan indgås på frivilligt grundlag.7I henhold til Wet op de loonbelasting (lov om beskatning af lønindkomst) kan præmier, der betales i pensionsøjemed, kun fradrages, såfremt pensionen ikke overstiger et rimeligt niveau. Præmierne kan ikke fradrages, hvis pensionen overstiger et sådant niveau. Dette niveau ligger for en forsikringsperiode på 40 år på 70% af den pågældendes slutløn. Disse skatteregler medfører, at normen for oprettelse af en pension i Nederlandene i øjeblikket svarer til en pension, inklusive pensionen i henhold til AOW, på 70% af slutlønnen.8Artikel 1, stk. 1, i BPW, som affattet ved lov af 11. februar 1988, bestemmer følgende:1.I denne lov og de i henhold hertil udstedte bestemmelser forstås ved:
...
- b.en erhvervspensionsfond: en fond, der virker inden for en branche og tilvejebringer pensionsmidler enten udelukkende til fordel for personer, der udøver lønnet virksomhed inden for den pågældende branche, eller også til fordel for personer, der udøver andre former for virksomhed inden for branchen
...
- f.ministeren: arbejds- og socialministeren.
9Artikel 3 i BPW, som ændret, lyder således:1.Ministeren kan på begæring af en brancheorganisation, som han finder tilstrækkelig repræsentativ for en branches økonomiske struktur, efter samråd med den departementschef, hvis ansvarsområde den pågældende branche henhører under, og efter at have hørt Sociaal-Economische Raad [Det Økonomiske og Sociale Råd] og Verzekeringskamer [forsikringstilsynet], gøre tilslutning til erhvervspensionsfonden obligatorisk for alle arbejdstagere eller bestemte kategorier af arbejdstagere inden for branchen.2.I det i stk. 1 omhandlede tilfælde har alle personer, der henhører under de berørte kategorier i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1, og, hvis der er tale om lønmodtagere, deres arbejdsgivere pligt til at overholde de bestemmelser, der er fastsat for deres vedkommende i erhvervspensionsfondens vedtægter og regulativer eller i medfør heraf. Manglende overholdelse af disse bestemmelser, herunder manglende betaling af bidrag, kan indbringes for domstolene.
10I artikel 5, stk. 2, i BPW, som ændret, er der opstillet flere betingelser for, at arbejds- og socialministeren kan godkende en begæring om obligatorisk tilslutning som omhandlet i artikel 3, stk. 1.1 henhold til artikel 5, stk. 2, punkt III og IV, i BPW, som ændret, skal erhvervspensionsfondens vedtægter og regulativer således i tilstrækkeligt omfang varetage de tilsluttedes interesser, og branchens arbejdsgiver- og arbejdstagersammenslutninger skal være repræsenteret i lige antal i fondens bestyrelse.11Det fremgår endvidere af artikel 5, stk. 2, punkt II, litra 1), i BPW, som ændret, at erhvervspensionsfondens vedtægter og regulativer skal indeholde bestemmelser om de tilfælde, hvor arbejdstagere i den pågældende branche ikke har pligt til at blive tilsluttet fonden eller kan blive fritaget for visse forpligtelser i forhold til denne, og om betingelserne herfor.12Artikel 5, stk. 3, i BPW, som ændret, bestemmer følgende:Arbejds- og socialministeren fastsætter, efter at have hørt Verzekeringskamer og Sociaal-Economische Raad, retningslinjer vedrørende de i stk. 2, punkt II, litra 1), omhandlede spørgsmål. Retningslinjerne skal baseres på et princip om, at arbejdstagere, der allerede var tilsluttet en virksomhedspensionsfond eller var forsikret i et livsforsikringsselskab mindst seks måneder før indgivelsen af den i artikel 3, stk. 1, omhandlede begæring, ikke har pligt til at blive tilsluttet erhvervspensionsfonden eller helt eller for en rimelig dels vedkommende er fritaget for forpligtelsen til at betale bidrag hertil, såfremt de kan godtgøre, at de i den periode, hvor de ikke skal være tilsluttet eller helt eller for en rimelig dels vedkommende er fritaget for forpligtelsen til at betale bidrag, erhverver pensionsrettigheder, der mindst svarer til dem, de ville erhverve, hvis de var tilsluttet erhvervspensionsfonden, og så længe de kan godtgøre dette. Ministeren kan også fastsætte retningslinjer vedrørende andre dele af stk. 2.
13Ved Beschikking betreffende de vaststelling van de richtlijnen voor de vrij steling van deelneming in een bedrijfspensioenfonds wegens een bijzondere pensioenvoorziening af 29. december 1952 (afgørelse om fastsættelse af retningslinjer for fritagelse for tilslutning til en erhvervspensionsfond på grund af tilslutning til en særlig pensionsordning, som ændret ved afgørelse af 15.8.1988, herefter retningslinjerne for fritagelse for tilslutning) har arbejds- og socialministeren fastsat de i artikel 5, stk. 3, i BPW, som ændret, omhandlede retningslinjer.14Artikel 1 i retningslinjerne for fritagelse for tilslutning, som ændret, lyder således:Fritagelse for forpligtelsen til at blive tilsluttet en erhvervspensionsfond eller for forpligtelsen til at betale bidrag til en sådan fond kan gives af fonden på begæring af enhver berørt person, i det omfang den berørte arbejdstager inden for den pågældende branche er omfattet af en særlig pensionsordning, der opfylder følgende betingelser:
- a.Ordningen skal være oprettet i en virksomhedspensionsfond, i en anden erhvervspensionsfond eller i et godkendt forsikringsselskab som omhandlet i artikel 10 i Wet toezicht verzekeringsbedrijf (lov om kontrol med forsikringsselskaber, Stb. 1986, 638) eller på grundlag af Algemene burgerlijke pensioenwet (lov om alderspension til offentligt ansatte, Stb. 1986, 540), Spoorwegenpensioenwet (lov om pension til de nederlandske statsbaners ansatte og deres forældre, Stb. 1986, 541) eller Algemene Militaire pensioenwet (lov om militærpension, Stb. 1979, 305).
- b.De rettigheder, der kan erhverves i henhold til ordningen, skal samlet mindst svare til dem, erhvervspensionsfonden giver.
- c.Den pågældende arbejdstagers rettigheder og hans overholdelse af sine forpligtelser skal være sikret i tilstrækkeligt omfang.
- d.Såfremt fritagelsen medfører udtræden af fonden, skal der tilbydes en rimelig kompensation efter Verzekeringskamer's skøn for fondens eventuelle tab som følge heraf ud fra et forsikringsteknisk synspunkt.
15I artikel 5 i de nævnte retningslinjer, som ændret, hedder det videre:1.Der skal gives fritagelse, såfremt betingelserne i artikel 1, litra a), b) og c), er opfyldt, såfremt den særlige pensionsordning bestod mindst seks måneder før indgivelsen af den begæring, på grundlag af hvilken tilslutning til erhvervspensionsfonden blev gjort obligatorisk, og såfremt det er godtgjort, at den pågældende arbejdstager i den periode, hvor han ikke skal være tilsluttet eller helt eller for en rimelig dels vedkommende er fritaget for forpligtelsen til at betale bidrag, erhverver pensionsrettigheder, der mindst svarer til dem, han ville erhverve, hvis han var tilsluttet erhvervspensionsfonden.2.Såfremt den særlige pensionsordning på det i stk. 1 omhandlede tidspunkt ikke opfyldte betingelsen i artikel 1, litra ¿>), skal der gives en tilstrækkelig frist med henblik på opfyldelse af denne betingelse, inden der træffes afgørelse vedrørende begæringen.3.En fritagelse efter nærværende artikel skal træde i kraft på det tidspunkt, fra hvilket tilslutning til erhvervspensionsfonden er gjort obligatorisk.
16Artikel 9 i de nævnte retningslinjer, som ændret, bestemmer følgende:1.De i artikel 8 omhandlede afgørelser kan påklages til Verzekeringskamer inden for en frist på 30 dage fra den pågældendes modtagelse af afgørelsen. Erhvervspensionsfonden skal skriftligt oplyse den pågældende om denne klageadgang samtidig med afgørelsen.2.Verzekeringskamer orienterer erhvervspensionsfonden og de personer, der har indgivet klager, om sin afgørelse vedrørende disse klager.
17Verzekeringskamer's vurdering udgør et forligsforslag. Der er ikke tale om en afgørelse, der er bindende i tilfælde af en tvist. Verzekeringskamer's vurdering kan hverken påklages eller indbringes for domstolene.18Ud over bestemmelserne i BPW er de erhvervspensionsfonde, hvortil tilslutning er gjort obligatorisk, undergivet Wet houdende regelen betreffende pensioen- en spaarvoorzieningen af 15. maj 1962 (lov om pensions- og opsparingsfonde, med flere senere ændringer, herefter PSW).19Formålet med PSW er i videst muligt omfang at sikre, at de forpligtelser med hensyn til pension, der er indgået over for arbejdstagerne, faktisk overholdes.20I henhold til artikel 2, stk. 1, i PSW har arbejdsgiverne således pligt til at vælge en af tre ordninger med henblik på at adskille de tilvejebragte pensionsmidler fra den resterende del af virksomhedens formue. Arbejdsgiveren kan tilslutte sig en erhvervspensionsfond, oprette en virksomhedspensionsfond eller tegne gruppeforsikringer eller individuelle forsikringer i et forsikringsselskab.21I artikel 1, stk. 6, i PSW præciseres det, at loven også finder anvendelse på erhvervspensionsfonde, hvortil tilslutning er gjort obligatorisk i medfør af BPW.22PSW opstiller også en række betingelser, som en erhvervspensionsfonds vedtægter og regulativer skal opfylde. Artikel 4 i PSW bestemmer således, at oprettelse af en sådan fond skal anmeldes til arbejds- og socialministeren og til Verzekeringskamer. I artikel 6, stk. 1, i PSW understreges det endnu engang, at den pågældende branches arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer skal være ligeligt repræsenteret i en erhvervspensionsfonds bestyrelse.23Desuden indeholder PSW i artikel 9 og 10 nærmere regler om, hvorledes de tilvejebragte midler skal forvaltes. Hovedreglen i så henseende er indeholdt i artikel 9, der pålægger pensionsfondene at overføre risikoen i forbindelse med pensionsforpligtelserne eller at genforsikre den. Som en undtagelse fra denne regel kan pensionsfondene i henhold til artikel 10 selv forvalte og investere den tilvejebragte kapital for egen risiko. For at få tilladelse hertil skal pensionsfonden over for de ansvarlige myndigheder fremlægge en plan, der nøje redegør for, hvorledes fonden vil imødegå den forsikringsmæssige og den økonomiske risiko. Planen skal godkendes af Verzekeringskamer. Desuden føres der løbende tilsyn med pensionsfondene. Ordningens resultatopgørelser skal regelmæssigt forelægges Verzekeringskamer til godkendelse.24Endelig indeholder artikel 13-16 i PSW regler om investering af de tilvejebragte beløb. I henhold til artikel 13 skal ordningens formue sammen med de anslåede indtægter være tilstrækkelig til at dække pensionsforpligtelserne. I artikel 14 fastslås det, at kapitalanbringelserne skal være forsigtige.<TI><P>Hovedsagen</P></TI>25Fonden blev oprettet i medfør af BPW Ved bekendtgørelse af 9. september 1959 (herefter bekendtgørelsen om obligatorisk tilslutning) gjorde arbejds- og socialministeren tilslutning til fonden obligatorisk for mandlige arbejdstagere på 18 år og derover, som sædvanligvis er beskæftiget i Rotterdam og omegns havneområde i en havnevirksomhed. Ved bekendtgørelse af 17. december 1991 blev anvendelsesområdet for bekendtgørelsen om obligatorisk tilslutning udvidet til at omfatte arbejdstagere, som sædvanligvis er beskæftiget i en havnevirksomhed eller en dermed ligestillet virksomhed.26Den af fonden tilbudte pensionsordning er baseret på den gældende norm i Nederlandene, nemlig at enhver arbejdstager, der har betalt bidrag til ordningen i den maksimale tilslutningsperiode, får en pension, inklusive pensionen i henhold til AOW, svarende til 70% af slutlønnen.27Drijvende Bokken udlejer flydekraner, som betjenes af virksomhedens eget personale. Flydekranerne, der ofte udlejes sammen med slæbebåde, benyttes bl.a. inden for offshore-industrien og den kemiske industri til bygnings- og reparationsarbejder.28Drijvende Bokken har tilsluttet sig en anden pensionsfond, idet selskabet er af den opfattelse, at det ikke er omfattet af bekendtgørelsen om obligatorisk tilslutning. Efter udvidelsen af anvendelsesområdet for bekendtgørelsen om obligatorisk tilslutning i 1991 pålagde fonden den 20. oktober 1993 Drijvende Bokken at betale et beløb på 132000 NLG, svarende til det skyldige bidrag for 1991, 1992 og 1993 samt renter og omkostninger. Drijvende Bokken anlagde sag ved Kantongerecht, Rotterdam, til prøvelse af dette pålæg.29Ved dom af 2. maj 1994 gav Kantongerecht Drijvende Bokken medhold med den begrundelse, at selskabets ansatte ikke er beskæftiget i en havnevirksomhed som omhandlet i bekendtgørelsen om obligatorisk tilslutning. Fonden ankede dommen til Arrondissementsrechtbank, Rotterdam.30Ved dom af 25. januar 1996 ændrede Arrondissementsrechtbank den af Kantongerecht afsagte dom med den begrundelse, at Drijvende Bokken's ansatte hovedsageligt arbejder i en havnevirksomhed eller en dermed ligestillet virksomhed, hvorfor de er omfattet af bekendtgørelsen om obligatorisk tilslutning. Arrondissementsrechtbank forkastede også Drijvende Bokken's subsidiære anbringende om, at den obligatoriske tilslutning til fonden er uforenelig med EF-traktatens artikel 3, litra g) [efter ændring nu artikel 3, stk. 1, litra g), EF], EF-traktatens artikel 5 (nu artikel 10 EF) og traktatens artikel 85, 86 og 90, idet retten fandt, at fonden ikke kan betragtes som en virksomhed som omhandlet i traktatens artikel 85 og 86, men snarere har karakter af en social sikringsinstitution.31Drijvende Bokken iværksatte kassationsanke til Hoge Raad, idet selskabet gjorde gældende, at Arrondissementsrechtbank med urette havde anset den obligatoriske tilslutning til fonden for at være forenelig med fællesskabsretten.32Hoge Raad fastslog, at en sådan argumentation nødvendigvis indebar flere spørgsmål om fortolkningen af traktatens artikel 85, 86 og 90. Hoge Raad henviste bl.a. til dommen af 21. september 1988 i Van Eycke-sagen (sag 267/86, Sml. s. 4769, præmis 16). Hoge Raad fandt derimod ikke, at der i det foreliggende tilfælde er tale om begrænsninger af den frie udveksling af tjenesteydelser eller af etableringsretten.33I forelæggelsesdommen opregner Hoge Raad en række vigtige faktiske forhold, der er ubestridte. Fonden arbejder ikke med gevinst for øje og har intet kommercielt formål. Den gennemfører en pensionsordning for alle arbejdstagere i den pågældende branche, som har betydelige elementer af solidaritet. Fonden tager ikke hensyn til arbejdstagernes individuelle risici ved fastsættelsen af bidragene. Der fastsættes (gennemsnitlige) bidrag for alle arbejdstagere ud fra samme præmisser. Der gælder en acceptpligt for fonden, og de tilsluttede skal ikke gennemgå en forudgående lægeundersøgelse. Endelig meddeles der fritagelse for betaling af bidrag i tilfælde af uarbejdsdygtighed, således at der også optjenes pension i uarbejdsdygtighedsperioden.34Hoge Raad besluttede på denne baggrund at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:- 1)Skal en erhvervspensionsfond som [fonden], med hensyn til hvilken [BPW] foreskriver obligatorisk tilslutning for alle eller én eller flere bestemte grupper af erhvervsdrivende, anses for en virksomhed som omhandlet i EF-traktatens artikel 85, 86 eller 90?
- 2)Når et antal erhvervsorganisationer i en branche, som af vedkommende minister anses for tilstrækkeligt repræsentative som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i [BPW], i henhold til denne bestemmelse anmoder ministeren om at gøre tilslutning til en bestemt pensionsfond i denne lovs forstand obligatorisk, skal disse organisationers fælles optræden da anses for en aftale mellem virksomheder eller en vedtagelse inden for sammenslutninger af virksomheder eller en form for samordnet praksis som omhandlet i EF-traktatens artikel 85, stk. 1, som — i denne traktatbestemmelses forstand — a) kan påvirke handelen mellem medlemsstater og b) har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet?
- 3)Hvis tilslutning gøres obligatorisk, skal dette da anses for en foranstaltning, som kan ophæve den effektive virkning af de for virksomhederne gældende konkurrenceregler, eller for en foranstaltning, hvorved en medlemsstat foreskriver eller fremmer indgåelse af aftaler i strid med artikel 85 eller forstærker deres virkning, eller er dette kun tilfældet under bestemte omstændigheder, og, såfremt dette er tilfældet, under hvilke?
- 4)Såfremt det foregående spørgsmål skal besvares benægtende: Kan andre omstændigheder føre til, at det er uforeneligt med EF-traktatens artikel 90 at gøre tilslutning obligatorisk, og i bekræftende fald hvilke omstændigheder ?
- 5)Kan den omstændighed, at tilslutning gøres obligatorisk, anses for en indrømmelse af en eksklusiv rettighed til en erhvervspensionsfond som omhandlet i EF-traktatens artikel 90, stk. 1, og skaffes der derved en sådan pensionsfond en dominerende stilling, som den misbruger blot ved at udøve den indrømmede eksklusive rettighed, navnlig fordi det kan påvirke handelen mellem medlemsstater at gøre tilslutning obligatorisk, og fordi tjenesteydelsen i strid med artikel 86, stk. 2, litra b), begrænses til skade for de obligatorisk tilsluttede virksomheder eller arbejdstagere? Eller kan den obligatoriske tilslutning fremkalde en situation, hvor en pensionsfond foranlediges til et sådant misbrug eller i hvert fald bringes i en situation, som den ikke ville kunne bringe sig selv i uden derved at tilsidesætte artikel 86, mens der således i hvert fald ikke sikres en ordning med ikke-fordre j et konkurrence?
- 6)Såfremt det er i strid med fællesskabsretten at gøre tilslutning obligatorisk, medfører dette da, at tilslutning ikke retsgyldigt kan gøres obligatorisk?