|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2024/6127 |
9.10.2024 |
Bekendtgørelse til de personer, grupper, virksomheder og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2016/1693 som ændret ved afgørelse (FUSP) 2024/2654 og i Rådets forordning (EU) 2016/1686 om indførelse af yderligere restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda og fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der er knyttet til dem
(C/2024/6127)
Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer, grupper, virksomheder og enheder, der er opført i bilaget til Rådets afgørelse (FUSP) 2016/1693 (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2024/2654 (2) og i bilag I til Rådets forordning (EU) 2016/1686 (3) om indførelse af yderligere restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda og fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der er knyttet til dem.
Efter at have gennemgået listen over de i ovennævnte bilag opførte personer, grupper, virksomheder og enheder har Rådet for den Europæiske Union besluttet, at de restriktive foranstaltninger i afgørelse (FUSP) 2016/1693 og i forordning (EU) 2016/1686 fortsat bør finde anvendelse på disse personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem.
De berørte personer, grupper, virksomheder og enheder gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, der er anført i bilag II til forordning (EU) 2016/1686, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne midler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger i overensstemmelse med artikel 5 i nævnte forordning.
De berørte personer, grupper, virksomheder og enheder kan indgive en anmodning om at få begrundelsen for, at deres navn opføres og bibeholdes på ovennævnte liste. Alle sådanne anmodninger sendes til følgende adresse:
|
Rådet for Den Europæiske Union |
|
Generalsekretariatet |
|
RELEX.1 |
|
Rue de la Loi/Wetstraat 175 |
|
1048 Bruxelles/Brussel |
|
BELGIQUE/BELGIË |
|
E-mail: sanctions@consilium.europa.eu |
De berørte personer, grupper, virksomheder og enheder kan til enhver tid indgive en anmodning sammen med eventuel dokumentation til Rådet om, at afgørelsen om at opføre deres navn på listen tages op til fornyet overvejelse, til ovennævnte adresse. I denne forbindelse gøres de berørte personer, grupper, virksomheder og enheder opmærksom på Rådets regelmæssige revurdering af listen, jf. artikel 6, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2016/1693 og artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) 2016/1686. For at anmodninger kan behandles under den næste revurdering, bør de indgives senest den 15. juli 2025 .
Der gøres tillige opmærksom på, at de berørte personer, grupper, virksomheder og enheder har mulighed for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
(1) EUT L 255 af 21.9.2016, s. 25.
(2) EUT L, 2024/2654, 9.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2654/oj.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6127/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)