31998R1009

Kommissionens forordning (EF) nr. 1009/98 af 14. maj 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 1372/95 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med eksportlicenser for fjerkrækød

EF-Tidende nr. L 145 af 15/05/1998 s. 0008 - 0009


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1009/98 af 14. maj 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 1372/95 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med eksportlicenser for fjerkrækød

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for fjerkrækød (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2916/95 (2), særlig artikel 3, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

Kommissionens forordning (EF) nr. 1372/95 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2370/96 (4), indeholder gennemførelsesbestemmelser til ordningen med eksportlicenser for fjerkrækød;

Kommissionens forordning (EØF) nr. 3665/87 (5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 604/98 (6), indeholder fælles gennemførelsesbestemmelser til ordningen med eksportrestitutioner for landbrugsprodukter; i forordningens artikel 3 defineres udførselsdagen; forordning (EF) nr. 1372/95 bør tilpasses til denne definition;

ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2448/95 af 10. oktober 1995 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (7) blev der indført nye underopdelinger af KN-kode 0105 med virkning fra den 1. januar 1996; som følge af denne ændring bør artikel 1 og 9 i forordning (EF) nr. 1372/95 ændres;

der er fejl i artiklerne 4 og 9 og i bilag II til forordning (EF) nr. 1372/95, og disse fejl bør rettes;

der bør fastsættes samme frist for medlemsstaternes fremsendelse af oplysninger til Kommissionen om ansøgninger om efterfølgende udstedelse af eksportlicenser som for andre eksportlicenser;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Æg og Fjerkrækød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1372/95 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 1 og artikel 9, stk. 1, ændres »KN-kode 0105 11 og 0105 19« til »KN-kode 0105 11, 0105 12 og 0105 19«.

2) I artikel 4, stk. 3, litra a), ændres henvisningerne til rubrik 17 og 18 til rubrik 15 og 16.

3) I artikel 9:

a) I stk. 2, første afsnit:

- henvisningen til rubrik 22 erstattes af en henvisning til rubrik 20

- »datoen for afslutningen af disse toldformaliteter« ændres til »udførselsdatoen, jf. artikel 3 i forordning (EØF) nr. 3665/87«.

b) I stk. 3, første afsnit, affattes første punktum således:

»Hver fredag fra kl. 13 giver medlemsstaterne pr. telefax Kommissionen meddelelse om antallet af eksportlicenser, der er ansøgt om efterfølgende i den forløbne uge, også hvis antallet er nul.«

c) Stk. 4, andet afsnit, affattes således:

»Licensen giver ret til den restitution der gælder på udførselsdagen, jf. artikel 3 i forordning (EØF) nr. 3665/87.«

4) I bilag II, del A, ændres »ECU/100 kg« til »ECU/100 kg/100 stk.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. juni 1998.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 282 af 1. 11. 1975, s. 77.

(2) EFT L 305 af 19. 12. 1995, s. 49.

(3) EFT L 133 af 17. 6. 1995, s. 26.

(4) EFT L 323 af 13. 12. 1996, s. 12.

(5) EFT L 351 af 14. 12. 1987, s. 1.

(6) EFT L 80 af 18. 3. 1998, s. 19.

(7) EFT L 259 af 30. 10. 1995, s. 1.