|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2026/5419 |
16.10.2026 |
RÅDETS HENSTILLING
af 9. oktober 2026
om tilladelse til Grækenland til at afvige fra de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som fastsat af Rådet i henhold til forordning (EU) 2024/1263 (aktivering af den nationale undtagelsesklausul)
(C/2026/5419)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (1), særlig artikel 26,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen, og
som tager følgende i betragtning:
|
(1) |
Forordning (EU) 2024/1263 udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 (2) og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU (3) de væsentligste elementer i EU's ramme for økonomisk styring. Rammens formål er at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inkluderende vækst og modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer samt at forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Den fremmer det nationale ejerskab og lægger vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne. |
|
(2) |
De maksimale vækstrater i nettoudgifterne, der fastsættes ved en rådshenstilling i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, artikel 19 eller artikel 20 i forordning (EU) 2024/1263, udgør den enkeltstående operationelle indikator for den årlige finanspolitiske overvågning for hver medlemsstat og er et centralt element i rammen for økonomisk styring. De maksimale vækstrater i nettoudgifterne, der fastsættes ved nævnte rådshenstilling, skaber en budgetmæssig begrænsning i fire eller fem år, som er baseret på en tilpasningsperiode på fire år, der kan forlænges med en yderligere periode på op til tre år. |
|
(3) |
Rammen giver større fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af reglerne i tilfælde af exceptionelle omstændigheder, der ligger uden for medlemsstaternes kontrol, og som har stor indvirkning på de offentlige finanser, jf. artikel 26 i forordning (EU) 2024/1263 (»nationale undtagelsesklausuler«). I sådanne tilfælde kan Rådet efter anmodning fra en medlemsstat og på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, der er baseret på dens analyse, inden for fire uger efter henstillingen fra Kommissionen vedtage en henstilling, hvori en medlemsstat gives tilladelse til at afvige fra sine maksimale vækstrater i nettoudgifterne som fastsat af Rådet, hvis i) exceptionelle omstændigheder, der ligger uden for medlemsstatens kontrol, ii) har stor indvirkning på dens offentlige finanser, og iii) forudsat at en sådan afvigelse ikke er til fare for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt. Rådet tidsbegrænser en sådan afvigelse. |
|
(4) |
Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens følgevirkninger udgør en grundlæggende udfordring for Den Europæiske Union. Kommissionen har opfordret medlemsstaterne til at anmode om en koordineret aktivering af stabilitets- og vækstpagtens nationale undtagelsesklausul for at støtte EU's bestræbelser på at sikre en hurtig og betydelig forøgelse af forsvarsudgifterne (4), og Det Europæiske Råd bifaldt forslaget på sit møde den 6. marts 2025. |
|
(5) |
På Grækenlands anmodning vedtog Rådet den 8. juli 2025 på grundlag af en henstilling fra Kommissionen en henstilling om tilladelse til Grækenland til at afvige fra de anbefalede maksimale vækstrater i nettoudgifterne for at kunne forøge forsvarsudgifterne (5). Denne fleksibilitet skal lette overgangen til højere forsvarsudgifter, forudsat at det ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. |
|
(6) |
I sin meddelelse af 3. juni 2026 bebudede Kommissionen, at anvendelsesområdet for den nationale undtagelsesklausul kan udvides, så den også omfatter de foranstaltninger, som medlemsstaterne har vedtaget efter den 28. februar 2026, og som styrker det europæiske energisystems strukturelle modstandsdygtighed og fremskynder udfasningen af fossile brændstoffer (herefter »energisikkerhedsforanstaltninger«) (6). Den 18. august 2026 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med yderligere vejledning til medlemsstaterne om anvendelsesområdet for og udformningen af den yderligere fleksibilitet for energisikkerhedsforanstaltninger (7). For at sikre, at den finanspolitiske holdbarhed ikke bringes i fare, og for at begrænse den nødvendige øgede finanspolitiske tilpasning i efterfølgende perioder forbliver det eksisterende loft på 1,5 % af BNP uændret og finder anvendelse på både forsvars- og energirelateret fleksibilitet. Desuden bør fleksibiliteten for energisikkerhedsforanstaltninger højst udgøre 0,3 % af BNP om året, mens den samlede fleksibilitet ved udgangen af 2028 højst bør udgøre 0,6 % af BNP. |
|
(7) |
Den 6. august 2026 indgav Grækenland en anmodning til Rådet og Kommissionen om forlængelse af anvendelsen af den nationale undtagelsesklausul med henblik på at inkludere yderligere foranstaltninger til at styrke energisikkerheden. I anmodningen fremhæver Grækenland konsekvenserne af den militære aktion i Den Persiske Golf, som bringer Europas langsigtede energisikkerhed i fare. Denne situation er en ekstraordinær omstændighed, som ligger uden for medlemsstatens kontrol og kræver en betydelig forøgelse af de offentlige udgifter for at mindske afhængigheden af og sårbarhederne knyttet til importerede fossile brændstoffer og dermed bidrage til at fremme energisikkerheden. |
|
(8) |
Grækenland fremlægger i sin anmodning en foreløbig liste over forventede nationalt finansierede energisikkerhedsforanstaltninger med direkte budgetmæssige virkninger, der er truffet beslutning om efter den 28. februar 2026, og som har til formål at mindske afhængigheden af importerede fossile brændstoffer og styrke Europas sikkerhed. De påtænkte foranstaltninger støtter investeringer i f.eks. solcellepaneler, lagring af ren energi, varmepumper og vandvarmere, energimæssige opgraderinger af offentlige bygninger og offentlig infrastruktur samt forbedringer af jernbanesystemet. På grundlag af en foreløbig vurdering er disse påtænkte foranstaltninger muligvis omfattet af fleksibiliteten for energisikkerhed. Denne indledende vurdering foregriber ikke fremtidige vurderinger om støtteberettigelse, der skal foretages af Kommissionen. Foranstaltningerne bør være målrettede og omkostningseffektive og udformet på en måde, der maksimerer virkningen af deres bidrag til dekarbonisering og/eller energibesparelser. Hvis det er relevant, skal relaterede infrastrukturbehov, navnlig ny eller opgraderet netkapacitet, også tages i betragtning. |
|
(9) |
Kommissionen vil som led i sin regelmæssige finanspolitiske overvågning foretage en vurdering af fleksibilitetsberettigelsen med hensyn til anvendelsesområde, additionalitet og de konkrete foranstaltningers målretning/omkostningseffektivitet samt deres budgetmæssige virkninger, navnlig for at fastslå den fleksibilitet for energisikkerhedsforanstaltningerne, som bør tages i betragtning ved oprettelsen af kontrolkontoen for Grækenland og ved vurderingen af overholdelsen af de anbefalede maksimale vækstrater. |
|
(10) |
Med henblik herpå bør Grækenland to gange om året aflægge rapport til Kommissionen om listen over konkrete energisikkerhedsforanstaltninger, der ifølge Grækenland er berettiget til fleksibilitet i henhold til den nationale undtagelsesklausul, og fremlægge dokumentation for berettigelsen til fleksibilitet og foranstaltningernes budgetmæssige virkninger. Denne løbende rapportering om energiforanstaltninger vil indgå som en del af den halvårlige finanspolitiske overvågningsproces. Rapporteringen i foråret bør omfatte foranstaltninger og disses budgetmæssige omkostninger i det foregående år samt prognosen for dem i det indeværende år, mens rapporteringen i efteråret bør omfatte foranstaltninger for det indeværende år samt foranstaltninger for det følgende år, som er blevet vedtaget eller er blevet varslet på troværdig og tilstrækkeligt detaljeret vis. Dette vil give Kommissionen mulighed for i sin finanspolitiske overvågning at tage hensyn til de konkrete foranstaltninger til styrkelse af energisikkerheden inden for de maksimale årlige og kumulative lofter på henholdsvis 0,3 % og 0,6 % af BNP. |
|
(11) |
Denne henstilling erstatter henstilling C/2025/3965 (8). |
|
(12) |
Denne henstilling ændrer ikke definitionerne af offentligt underskud, offentlig gæld og nettoudgifter eller beslægtede begreber. Grækenland indsamler og indberetter data vedrørende disse begreber i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1263, Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 (9) og forordning (EU) nr. 549/2013 (10), |
HAR VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
|
1. |
Indtil 2028 har Grækenland tilladelse til at afvige fra og overskride de maksimale vækstrater i nettoudgifterne, der er fastsat ved Rådets henstilling C/2025/661 (11), forudsat at overskridelsen af disse maksimale vækstrater i nettoudgifterne højst udgør:
|
|
2. |
I årene efter 2028 kan Grækenland stadig afvige fra og overskride de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som fastsat i en rådshenstilling i overensstemmelse med artikel 17, 19 eller 20 i forordning (EU) 2024/1263, forudsat at overskridelsen af disse maksimale vækstrater i nettoudgifterne er knyttet til levering af militært udstyr, der er indgået kontrakt om inden udgangen af 2028, og at den forbliver under det overordnede loft nævnt ovenfor. |
|
3. |
I overensstemmelse med artikel 22, stk. 7, i forordning (EU) 2024/1263 registreres afvigelser fra de af Rådet fastsatte maksimale vækstrater i nettoudgifterne, som tillades ved denne henstilling, ikke som en debetpost på Grækenlands kontrolkonto. |
|
4. |
For at sikre korrekt registrering af de yderligere udgifter skal Grækenland medtage faktiske og forventede data om de samlede forsvarsudgifter (COFOG-sektion 02), herunder forsvarsinvesteringer (COFOG-sektion 02 P.51) samt eventuelle udgifter, der skal finansieres med SAFE-lån, som ikke er omfattet af COFOG-sektion 02:
|
|
5. |
For at sikre korrekt registrering skal Grækenland i årene 2026-2028 aflægge rapport til Kommissionen om konkrete foranstaltninger til styrkelse af energisikkerheden med henblik på denne henstilling. Rapporteringen til Kommissionen om disse konkrete foranstaltninger bør følge den rapporteringsmodel, der stilles til rådighed af Kommissionen, herunder med hensyn til oplysninger om status for gennemførelsen og dokumentation for berettigelsen til fleksibilitet, og de bør kvantificeres på en gennemsigtig og forsigtig måde. Rapporteringen skal finde sted to gange om året, om foråret inden den 15. april og om efteråret inden den 15. oktober i forbindelse med udkastene til budgetplaner. |
Denne henstilling er rettet til Den Hellenske Republik.
Udfærdiget i Luxembourg, den 9. oktober 2026.
På Rådets vegne
S. HARRIS
Formand
(1) EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1997/1467/2024-04-30).
(3) Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/85/2024-04-30).
(4) Meddelelse fra Kommissionen om tilpasning til øgede forsvarsudgifter inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten, Bruxelles, 19.3.2025 (C(2025) 2000 final).
(5) Rådets henstilling af 8. juli 2025 om tilladelse til Grækenland til at afvige fra de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som fastsat af Rådet i henhold til forordning (EU) 2024/1263 (aktivering af den nationale undtagelsesklausul) (EUT C, C/2025/3965, 20.8.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/3965/oj).
(6) Meddelelse fra Kommissionen om det europæiske semester 2026 – forårspakken (COM(2026) 200 final).
(7) Meddelelse fra Kommissionen – Vejledning til medlemsstaterne om udvidelse af anvendelsen af den nationale undtagelsesklausul til energisikkerhed (EUT C, C/2026/4514, 18.8.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/4514/oj).
(8) Rådets henstilling af 8. juli 2025 om tilladelse til Grækenland til at afvige fra de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som fastsat af Rådet i henhold til forordning (EU) 2024/1263 (aktivering af den nationale undtagelsesklausul) (EUT C, C/2025/3965, 20.8.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/3965/oj).
(9) Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1, ELI: shttp://data.europa.eu/eli/reg/2009/479/2014-09-01).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/549/2025-09-01).
(11) Rådets henstilling af 21. januar 2025 om godkendelse af Grækenlands nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag (EUT C, C/2025/661, 10.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/661/oj).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1).
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/5419/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)