|
3.9.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 297/5 |
KOMMISSIONENS HENSTILLING
af 18. juni 2019
om udkastet til Bulgariens integrerede nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030
(2019/C 297/02)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018. |
|
(2) |
Den 15. januar 2019 forelagde Bulgarien sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse. |
|
(3) |
Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det bulgarske udkast til en national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering. Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner. |
|
(4) |
Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin nationale plan. |
|
(5) |
Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier. |
|
(6) |
For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom. |
|
(7) |
Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed. |
|
(8) |
Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Bulgarien (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Bulgarien (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester. |
|
(9) |
Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen. |
|
(10) |
Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner. |
|
(11) |
Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6). |
|
(12) |
De integrerede nationale energi- og klimaplaner giver mulighed for at fastsætte langsigtede politikker og foranstaltninger på sammenhængende vis, idet de deraf følgende forbindelser mellem dimensionerne for så vidt angår potentielle synergier og risici tages i betragtning. Om end de politikker og foranstaltninger, der er beskrevet i udkastet til planen, lader til at indeholde visse forbindelser, bør vurderingen på tværs af de fem dimensioner styrkes yderligere i den endelige plan. Analysen kan indeholde kvantitative skøn og bør ligeledes dække det mulige negative samspil mellem politikker og foranstaltninger og vise Bulgariens planlagte håndtering heraf. Især synergierne mellem dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed og det indre marked og princippet om »energieffektivitet først« kræver en yderligere vurdering. Der bør ligeledes ses på den rolle, som energieffektivitet spiller for bekæmpelse af energifattigdom. Et vigtigt element, der skal vurderes nøjere i den endelige plan, herunder ud fra et omkostnings- og konkurrencesynspunkt, er samspillet mellem den planlagte fortsættelse af den kulbaserede elproduktion og øget brug af gas med dekarboniseringsdimensionen. Et andet element er den virkning, anvendelsen af biomasse har på de registrerede optag i landbrugs- og skovbrugssektoren. Der bør fokuseres yderligere på forbindelsen mellem elproduktion og udrulning af lavemissionsteknologier under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne. |
|
(13) |
Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan ville med fordel kunne indeholde en endnu mere omfattende analyse af, hvordan sektoren for lavemissionsteknologier, herunder teknologier for dekarbonisering af energi- og kulstofintensive industrisektorer, for indeværende er positioneret på det globale marked. Planen vil have gavn af at fokusere på områder med konkurrencefordele og potentielle udfordringer og fastsætte målsætninger, politikker og foranstaltninger baseret herpå, hvorved der etableres passende forbindelser til erhvervs- og industripolitikken. Samspillet med den cirkulære økonomi og dennes relevans for en reduktion af drivhusgasemissionerne vil især kunne fremhæves. |
|
(14) |
Kommissionens henstillinger til Bulgarien er underbygget af den vurdering af Bulgariens udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7) — |
HENSTILLER HERMED, AT BULGARIEN TAGER SKRIDT MOD AT:
|
1. |
Øge ambitionsniveauet for 2030 til en andel af vedvarende energi på mindst 27 % som landets bidrag til Unionens 2030-mål for vedvarende energi, jf. formlen i bilag II til forordning (EU) 2018/1999. Inkludere en vejledende forløbskurve i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan, som når alle referencepunkterne, jf. artikel 4, litra a), nr. 2), i forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med denne andel, med henblik på behovet for at øge indsatsniveauet og nå målet i fællesskab. Fremlægge detaljerede og kvantificerede politikker og foranstaltninger, der er i overensstemmelse med forpligtelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (8) og muliggør en rettidig og omkostningseffektiv opfyldelse af tilsagnet. Hæve ambitionsniveauet i opvarmnings- og kølingssektoren med henblik på at nå det vejledende mål i artikel 23 i direktiv (EU) 2018/2001 og fastsætte politikker og foranstaltninger for at opfylde transportmålet i Bulgariens udkast til en integreret national energi- og klimaplan i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte direktiv. Fremlægge yderligere detaljer og foranstaltninger vedrørende den befordrende ramme for VE-egetforbrug og VE-fællesskaber, jf. artikel 21 og 22 i direktiv (EU) 2018/2001, herunder forenkling af de administrative procedurer. |
|
2. |
Øge ambitionen om at reducere både primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug med henblik på at styrke bestræbelserne på at nå Unionens 2030-mål for energieffektivitet og støtte det med tilstrækkelige politikker og foranstaltninger, der vil give yderligere energibesparelser frem til 2030. Underbygge de foreslåede politikker og foranstaltninger med en konsekvensanalyse og mere detaljerede oplysninger om kvantificeringen af virkningerne med hensyn til forventede energibesparelser og tidsplanen for gennemførelsen. Yderligere præcisere, hvordan effektiviteten ved ordningen for energispareforpligtelser skal forbedres, så den kan give de forventede resultater. |
|
3. |
Fastsætte en stærk gasdiversificeringsstrategi, herunder relevante underliggende infrastrukturprojekter og deres respektive bidrag. Fremlægge detaljer vedrørende strategien for langvarig forsyning af nukleart materiale og brændsel, især med henblik på den planlagte udvidelse af landets nukleare produktionskapacitet. |
|
4. |
Fastsætte fremadskuende målsætninger og mål vedrørende markedsintegration, især hvad angår foranstaltninger til udvikling af konkurrencedygtige engros- og detailmarkeder, både ved at styrke konkurrencen inden for landegrænserne ved bl.a. at gøre fremskridt hen imod fuldt ud markedsbaserede priser, og ved at fjerne barriererne for grænseoverskridende handel. |
|
5. |
Yderligere præcisere de nationale målsætninger og finansieringsmål inden for forskning, innovation og konkurrenceevne, især for så vidt angår energiunionen, der skal nås inden 2030, så de er nemme at måle, er egnede til formålet og kan støtte gennemførelsen af målene inden for andre dimensioner af den integrerede nationale energi- og klimaplan. Underbygge sådanne målsætninger med specifikke og tilstrækkelige politikker og foranstaltninger, herunder dem, som skal udvikles i samarbejde med andre medlemsstater såsom den europæiske strategiske energiteknologiplan. |
|
6. |
Intensivere det regionale samarbejde med de omkringliggende medlemsstater og i regionale samarbejdsfora såsom Gruppen på Højt Plan vedrørende Gassammenkobling i Central- og Sydøsteuropa, bl.a. inden for dimensionerne vedvarende energi, energieffektivitet og forskning, innovation og konkurrenceevne, og under hensyntagen til de fælles udfordringer og målsætninger. Der er et betydeligt potentiale for yderligere samarbejde for så vidt angår den fremtidige udvikling i elsektoren, heriblandt nødvendigheden af at kunne rumme større andele af vedvarende energi og ren transport, hvilket kan påvirke elsammenkoblinger og elhandel i regionen. |
|
7. |
Give et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at modernisere økonomien ved at nå energi- og klimamålsætningerne. Give en generel vurdering af investeringskilderne, herunder passende finansiering på nationalt og regionalt plan samt EU-plan. Ligeledes overveje omkostningseffektive overførsler til andre medlemsstater i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (9) som finansieringskilde. |
|
8. |
Angive alle energisubsidier, herunder navnlig subsidier til fossile brændstoffer, og de trufne foranstaltninger og planer for deres udfasning. |
|
9. |
Supplere analysen af samspillet med politikken for luftkvalitet og emissioner med en redegørelse for virkningerne på luftforureningen i forskellige scenarier, en fremlæggelse af underbyggende oplysninger og overvejelser vedrørende synergier og kompromiser. |
|
10. |
Integrere aspekter vedrørende en rimelig og fair omstilling, navnlig ved at give en mere detaljeret beskrivelse af de sociale, beskæftigelsesmæssige og kompetencemæssige virkninger af de planlagte målsætninger, politikker og foranstaltninger, og navnlig under hensyntagen til omstillingens konsekvenser for kul- og kulstofintensive industrier. Yderligere udvikle tilgangen til håndtering af energifattigdomsspørgsmål, herunder ved at præcisere vurderingen som påkrævet i forordning (EU) 2018/1999. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juni 2019.
På Kommissionens vegne
Miguel ARIAS CAÑETE
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1.
(2) SWD(2019) 225.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
(4) SWD(2019) 1001 final/2.
(5) COM(2019) 502 final af 5.6.2019.
(6) SWD(2019) 225.
(7) SWD(2019) 225.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).