|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1730 |
22.7.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/1730
af 15. juli 2026
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2025/848 for så vidt angår gældende standarder og specifikationer
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (1), særlig artikel 5b, stk. 11, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre den højeste grad af harmonisering mellem medlemsstaterne med hensyn til udviklingen af europæiske digitale identitetstegnebøger er de tekniske specifikationer for tegnebøgerne baseret på det arbejde, der er udført på grundlag af Kommissionens henstilling (EU) 2021/946 (2) og navnlig den tekniske struktur og referencerammen. Da den tekniske struktur og referencerammen har udviklet sig betydeligt siden vedtagelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/848 (3), bør gennemførelsesforordning (EU) 2025/848 nu ændres, så den bringes i overensstemmelse med de nye standarder, specifikationer og procedurer. Med henblik på at fremme interoperabiliteten mellem tegnebogsmodtagerregistre er de relevante tekniske specifikationer for et fælles format og en fælles applikationsprogrammeringsgrænseflade (API-grænseflade) for registreringsoplysninger om tegnebogsmodtagere blevet udviklet inden for den tekniske struktur og referencerammen. |
|
(2) |
I overensstemmelse med målene i forordning (EU) nr. 910/2014 er en række standarder blevet udvalgt med henblik på opfyldelse af de krav, der gælder for registrering af tegnebogsmodtagere. Disse standarder bør afspejle etableret praksis og være bredt anerkendte inden for de relevante sektorer. Hvor det er nødvendigt, bør standarderne tilpasses eller suppleres for at garantere en høj grad af sikkerhed og pålidelighed i registreringen og identificeringen af tegnebogsmodtagere og samtidig fremme interoperabilitet på tværs af grænserne og et velfungerende indre marked. I tråd med denne målsætning ajourfører nærværende forordning de gældende tekniske standarder og oplysningskrav vedrørende registreringen af forbindelsen mellem formidlere og de tegnebogsmodtagere, på hvis vegne de handler, og harmoniserer certifikatprofilerne for de certifikater, der reguleres i henhold til nærværende forordning. |
|
(3) |
For at gøre det muligt for tegnebogsenheder at validere, at de data, som en tegnebogsmodtager anmoder om, falder ind under den registrerede tilsigtede anvendelse, bør udbydere af registreringscertifikater for tegnebogsmodtagere udstede registreringscertifikater for tegnebogsmodtagere på en automatiseret måde og uden unødigt ophold efter registreringen. |
|
(4) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (4) og, i det omfang det er relevant, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (5) finder anvendelse på alle behandlingsaktiviteter vedrørende personoplysninger i henhold til nærværende forordning. |
|
(5) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (6) og afgav udtalelse den 17. april 2026 (7). |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 48 i forordning (EU) nr. 910/2014 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2025/848
I gennemførelsesforordning (EU) 2025/848 foretages følgende ændringer:
|
(1) |
Artikel 6, stk. 3, litra a), affattes således:
|
|
(2) |
Artikel 6, stk. 3, litra c), udgår. |
|
(3) |
I artikel 6 indsættes som stk. 3a: »3a. Registratorerne indsamler på en automatiseret måde de oplysninger, der er omhandlet i bilag I, punkt 7-10, udelukkende med henblik på gennemsigtighed og anvender ikke nogen forhåndsgodkendelsesproces for disse oplysninger, jf. dog artikel 5b, stk. 4, i forordning (EU) nr. 910/2014.« |
|
(4) |
I artikel 8 foretages følgende ændringer:
|
|
(5) |
Bilag I ændres som anført i bilag I til nærværende forordning. |
|
(6) |
Bilag IV ændres som anført i bilag II til nærværende forordning. |
|
(7) |
Bilag V ændres som angivet i bilag III til nærværende forordning. |
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/910/oj.
(2) Kommissionens henstilling (EU) 2021/946 af 3. juni 2021 om en fælles EU-værktøjskasse for en koordineret tilgang til en ramme for en europæisk digital identitet (EUT L 210 af 14.6.2021, s. 51, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2021/946/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/848 af 6. maj 2025 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår registrering af tegnebogsmodtagere (EUT L, 2025/848, 7.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/848/oj).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2002/58/oj).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).
(7) EDPS Formal comments on the draft Implementing Regulation amending Implementing Regulation (EU) 2025/848 as regards applicable standards and specifications. | Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.
BILAG I
I bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2025/848tilføjes følgende punkt:
|
»16. |
Hvis det er relevant, en tilknytning til den tegnebogsmodtager, der benytter den formidler, som adgangscertifikatet for tegnebogsmodtagere er udstedt til, og som handler på vegne af den modtagerpart, der har til hensigt at anvende tegnebogen.« |
BILAG II
I bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2025/848 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I punkt 3, første afsnit, foretages følgende ændringer:
|
|
2) |
I punkt 3, litra k), foretages følgende ændringer:
|
BILAG III
I bilag V til gennemførelsesforordning (EU) 2025/848foretages følgende ændringer:
|
1) |
I punkt 3, første afsnit, foretages følgende ændringer:
|
|
2) |
I punkt 3, litra j), foretages følgende ændringer:
|
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1730/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)