Fællesskabet yder Sovjetunionen og dens republikker et mellemfristet lån på 1250 mio. ECU i hovedstol i tre successive rater med en løbetid på højst tre år til import af landbrugsprodukter og levnedsmidler samt lægemiddelforsyninger ...

... Kommissionen [bemyndiges] til på Fællesskabets vegne at låne de nødvendige midler, som stilles til rådighed for Sovjetunionen og dens republikker i form af et lån.

Det i artikel 2 nævnte lån forvaltes af Kommissionen.

1.Kommissionen bemyndiges til i samråd med myndighederne i Sovjetunionen og dens republikker ... at fastlægge de økonomiske og finansielle betingelser i forbindelse med långivningen samt reglerne for overdragelsen af midlerne og om de nødvendige garantier for lånets tilbagebetaling.

...

Lånene ydes på grundlag af aftaler, der indgås mellem republikkerne og Kommissionen, og som skal omfatte kravene i artikel 3 til 7 som betingelse for, at lånene kan komme til udbetaling.

1.Lånene anvendes kun til finansiering af indkøb og levering i henhold til kontrakter, som er blevet anerkendt af Kommissionen som værende i overensstemmelse med afgørelse 91/658/EØF og med bestemmelserne i de aftaler, der omhandles i artikel 2.2.Kontrakterne forelægges Kommissionen til anerkendelse af republikkerne eller de af dem udpegede finansielle institutioner.

1)Kontrakten skal være indgået efter en procedure, der sikrer fri konkurrence ...2)Kontrakten skal være indgået på de gunstigste vilkår for så vidt angår den pris, der normalt opnås på de internationale markeder.

Låneprovenuet, eksklusive de af EØF afholdte gebyrer og omkostninger, udbetales til låntager og anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i låneaftalen udelukkende til dækning af uigenkaldelige remburser, som låntager i forbindelse med leveringskontrakter har udstedt under anvendelse af den internationale standardformular. Der kan kun udbetales midler af lånet til låntager, når disse kontrakter og remburser er blevet godkendt af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber som værende i overensstemmelse med Rådets afgørelse af 16. december 1991 og nærværende rammeaftale.

8.Sagsøgeren, der driver international handel med landbrugsråvarer, blev sammen med andre selskaber kontaktet i forbindelse med en uformel licitation, der var iværksat af det statslige selskab Exportkhleb, som Den Russiske Føderation havde pålagt at forhandle om indkøb af hvede.9.Sagsøgeren underskrev den 27. november 1992 to kontrakter med Exportkhleb om salg af hvede. I henhold til den første skulle sagsøgeren levere 500000 tons brødhvede til 140,40 USD pr. ton, cif og free out — havne i Østersøen, men ordren på de 50000 tons heraf blev senere annulleret. I henhold til den anden kontrakt skulle sagsøgeren levere 20000 tons hård hvede til 145 USD pr. ton, cif og free out — havne i Sortehavet. Den anden kontrakt blev ændret den 2. december 1992 med henblik på levering af yderligere 15000 tons hård hvede til 148 USD pr. ton, cif og free out — havne i Sortehavet. Samtlige leverancer skulle indlastes inden den 28. februar 1993.10.Efter indgåelse af låneaftalen ... anmodede VEB Kommissionen om at godkende de kontrakter, der var indgået mellem Exportkhleb og korneksportselskaberne, herunder kontrakterne med sagsøgeren.11.Efter at Kommissionen havde fået visse nødvendige supplerende oplysninger fra sagsøgeren, særligt vedrørende vekselkursen mellem ECU og USD, som ikke var fastsat i kontrakten, gav Kommissionen endeligt sin godkendelse den 27. januar 1993 i form af en bekræftelse (Notice of Confirmation) over for VEB.12.Ifølge sagsøgeren var rembursbrevene først gældende fra den 16. februar 1993 for hård hvede og den 25. februar 1993 for brødhvede, dvs. nogle dage inden udløbet af den i kontrakterne fastsatte indlastningsperiode, den 28. februar 1993.13.Kontrakterne var imidlertid kun delvis blevet opfyldt. Selv om en stor del af varerne var blevet leveret eller var under indlastning, blev det ifølge sagsøgeren klart, at ikke alle varer kunne leveres inden den 28. februar 1993.14.Exportkhleb indkaldte den 19. februar 1993 samtlige eksportører til et møde i Bruxelles, som blev afholdt den 22. og 23. februar 1993. Under mødet anmodede Exportkhleb eksportørerne om at fremsætte nye tilbud på prisen for levering af, hvad Exportkhleb kaldte den påregnelige restmængde, dvs. de varer, som det med rimelighed kunne forventes, ikke ville blive leveret inden den 28. februar 1993. Ifølge sagsøgeren var hvedeprisen på verdensmarkedet steget betydeligt fra november 1992, hvor købekontrakten var indgået, til de nye forhandlinger fandt sted i februar 1993.15.Efter forhandlinger, hvorunder firmaerne måtte indrette sig efter den lavestbydendes tilbud på 155 USD pr. ton, blev der opnået enighed mellem importøren og medkontrahenterne om fordeling af de nye mængder, der skulle leveres af hvert enkelt firma. Compagnie Continentale fik en ordre på levering af 300000 tons brødhvede, heraf 120000 tons til den oprindeligt aftalte pris og 180000 tons til 155 USD, samt 20000 tons hård hvede eller brødhvede til 155 USD. Ved den samme uformelle aftale bestemtes det, at indlastningsperioden skulle udløbe den 30. april 1993.16.Da sagen hastede på grund af den alvorlige fødevaresituation i Rusland, og med henblik på at undgå den træge procedure for godkendelse og udstedelse af remburs blev det ifølge sagsøgeren på Exportkhleb's anmodning besluttet blot at formalisere disse ændringer i tillæg til de oprindelige kontrakter, som af praktiske grunde blev dateret den 23. februar 1993, hvor mødet i Bruxelles blev afholdt. Ved affattelsen af disse tillæg blev det aftalt at nedsætte den mængde hvede, der skulle leveres, ifølge sagsøgeren for at undgå, at den nye totalpris oversteg den oprindelige totalpris.17.Den 9. marts 1993 meddelte Exportkhleb Kommissionen dels, at kontrakterne med fem af selskabets leverandører var blevet ændret, dels at de fremtidige leverancer herefter ville blive foretaget til 155 USD pr. ton, der skulle omregnes til ECU til kurs 1,17418 (dvs. 132 ECU pr. ton).18.Den 12. marts 1993 svarede generaldirektør Legras, Generaldirektoratet for Landbrug (GD VI), Exportkhleb, at han ønskede at henlede opmærksomheden på, at eftersom maksimumsværdien af disse kontrakter allerede var fastsat ved Kommissionens godkendelse, og der allerede var indgået forpligtelse for alle disponible bevillinger til hvede, kunne Kommissionen kun efterkomme en sådan anmodning, hvis værdien af kontrakterne blev opretholdt, hvilket kunne ske ved en tilsvarende reduktion af de udestående mængder, der skulle leveres. Generaldirektøren anførte endvidere, at Kommissionen kun kunne behandle anmodningen om godkendelse af ændringerne, hvis den blev indgivet officielt af VEB.19.Ifølge sagsøgeren blev denne skrivelse fortolket som en bekræftelse på, at Kommissionen i princippet accepterede ændringerne, men forbeholdt sig at behandle sagen med henblik på en formel godkendelse, når sagen var blevet forelagt af VEB. Dette var grunden til, at sagsøgeren genoptog indlastningen af hvede til Rusland.20.Ifølge det af sagsøgeren oplyste blev dokumenterne vedrørende de nye tilbud og ændringerne af kontrakterne officielt fremsendt til Kommissionen af VEB den 22. marts 1993. Den 1. april 1993 afslog Kommissionen at godkende ændringerne af kontrakterne i en skrivelse til VEB fra det medlem af Kommissionen, der havde ansvaret for landbrug.21.Indholdet af skrivelsen af 1. april 1993 kan sammenfattes som følger. Kommissionsmedlem R. Steichen meddelte, at Kommissionen efter at have gennemgået ændringerne af kontrakterne mellem Exportkhleb og en række leverandører kunne acceptere de ændringer, der bestod i udsættelsen af leverings- og betalingsfristerne. Derimod anførte han, at priserne er forhøjet i et sådant omfang, at vi ikke kan anse dem for at være en nødvendig tilpasning, men snarere for en væsentlig ændring af de oprindeligt indgåede kontrakter. Han fortsatte: Det aktuelle prisniveau på verdensmarkedet (i slutningen af marts 1993) er ikke væsentligt forskelligt fra niveauet på det tidspunkt, hvor priserne oprindeligt blev aftalt (slutningen af november 1992). Kommissionsmedlemmet bemærkede, at hensynet til at sikre dels fri konkurrence mellem mulige leverandører, dels de gunstigste vilkår for indkøbene var et af de vigtigste kriterier for Kommissionens godkendelse af kontrakterne. Han konstaterede, at ændringerne i det foreliggende tilfælde var aftalt direkte med de berørte virksomheder uden udbud i konkurrence med andre leverandører, og konkluderede følgende: Kommissionen kan ikke godkende så væsentlige ændringer blot på grundlag af ændringer af eksisterende kontrakter. Kommissionsmedlemmet erklærede sig rede til at godkende de ændringer, der vedrørte udsættelsen af leveringen og betalingen under forudsætning af, at den normale procedure blev fulgt. Han anførte derimod, at hvis det findes nødvendigt at ændre priserne eller mængderne, vil det kræve indgåelse af nye kontrakter, der skal forelægges for Kommissionen til godkendelse efter den sædvanlige, fuldstændige procedure (herunder fremlæggelse af mindst tre tilbud).22.Den 5. april 1993 modtog sagsøgeren et telex fra Exportkhleb med meddelelse om Kommissionens afslag, hvori der var gengivet uddrag af skrivelsen af 1. april 1993, angiveligt fra generaldirektør Legras. Den 20. april modtog sagsøgeren fra Exportkhleb den pågældende skrivelse i dens fulde ordlyd.

...

—Kommissionens beslutning af 1. april 1993 om ikke at anerkende de den 23. februar 1993 vedtagne kontraktændringer og de deraf følgende ændringer i rembursbrevene annulleres.—Det anerkendes, at sagsøgeren over for banken Credit Lyonnais har krav på udbetaling af restbeløbet, der består i differencen mellem den oprindeligt aftalte pris og de senere aftalte priser på hveden, der var leveret fra den 28. februar 1993, og i tilfælde af, at sagsøgeren ikke får medhold heri, forbeholder sagsøgeren sig udtrykkeligt sine rettigheder til om nødvendigt at anlægge sag med påstand om erstatning af det lidte tab under påberåbelse af ansvar uden for kontrakt.—Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger (dommens præmis 28).

—Sagen afvises, idet den ikke er anlagt inden for søgsmålsfristen.—Sagen afvises for så vidt angår annullationspåstanden, idet sagsøgeren ikke er umiddelbart berørt af beslutningen.—Den særskilte påstand afvises.—Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger (dommens præmis 29).

47.I medfør af traktatens artikel 173, stk. 4, kan enhver fysisk eller juridisk person anlægge sag til prøvelse af beslutninger, som skønt de er udfærdiget i form af en beslutning rettet til en anden person, dog berører ham umiddelbart og individuelt.48.Det skal således afgøres, om sagsøgeren er umiddelbart og individuelt berørt af den skrivelse, som Kommissionen tilsendte VEB den 1. april 1993.49.Det konstateres indledningsvis, at Kommissionen ikke har bestridt, at sagsøgeren er individuelt berørt. På baggrund af sagens omstændigheder finder Retten, at der kun skal tages stilling til, om sagsøgeren er umiddelbart berørt af den omtvistede beslutning.50.Det fastslås i denne forbindelse, at der i fællesskabsretsakterne og i aftalerne mellem Fællesskabet og Den Russiske Føderation er foretaget en kompetencefordeling mellem Kommissionen og den institution, der er udpeget af Den Russiske Føderation til at indkøbe hvede. Det påhviler denne institution, i dette tilfælde Exportkhleb, efter licitation at vælge medkontrahenten, forhandle kontraktvilkårene og indgå kontrakten. Der er kun tildelt Kommissionen den rolle at kontrollere, at betingelserne for fællesskabsfinansiering er opfyldt, og eventuelt godkende, at kontrakterne er i overensstemmelse med bestemmelserne om udbetaling af lånebeløb i afgørelse 91/658 og aftalerne med Den Russiske Føderation. Det tilkommer således ikke Kommissionen at vurdere handelsaftalen i henhold til andre kriterier end disse.51.Heraf følger, at den virksomhed, som har fået tildelt en kontrakt, kun har et retligt forhold til sin medkontrahent, Exportkhleb, der er udpeget af Den Russiske Føderation til at indgå kontrakter om hvedeindkøb. Kommissionen har på sin side kun et retligt forhold til låntageren, nemlig den af Den Russiske Føderation udpegede finansielle institution, VEB, som meddeler Kommissionen handelsaftalerne med henblik på anerkendelse af, at de er i overensstemmelse med bestemmelserne, og som er adressat for Kommissionens beslutning herom.52.Det må derfor lægges til grund, at Kommissionens handlinger ikke har betydning for den retlige gyldighed af handelsaftalen mellem sagsøgeren og Exportkhleb og ikke ændrer aftalens vilkår, herunder de af parterne aftalte priser. Den af parterne den 23. februar 1993 foretagne ændring af kontrakten af 28. november 1992 er således fortsat gyldigt aftalt på de vedtagne vilkår uanset Kommissionens beslutning om ikke at godkende, at det vedtagne er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser.53.Den omstændighed, at Kommissionen har haft kontakt med sagsøgeren eller Exportkhleb, kan ikke føre til en ændret bedømmelse af de rettigheder og retlige forpligtelser, som for hver af de implicerede parter følger af de gældende bestemmelser i retsakter og indgåede aftaler. Det bemærkes endvidere med hensyn til spørgsmålet, om annullationssøgsmålet kan antages til realitetsbehandling, at det ikke er godtgjort, at Kommissionen med den kontakt, som sagsøgeren har påberåbt sig, har overskredet grænserne for den rolle, der tilkommer den. Den påberåbte kontakt mellem Kommissionen og sagsøgeren i januar 1993 havde således udelukkende til formål at få parterne til i deres kontrakt at indsætte en betingelse, der var nødvendig for, at Kommissionen kunne anerkende kontrakten som værende i overensstemmelse med bestemmelserne, men det blev overladt til parterne selv at sørge for ændringerne i deres kontrakt, hvis de ønskede at opnå den pågældende finansiering. Den omstændighed, at Kommissionen havde tilsendt sagsøgeren en kopi af bekræftelsen, som var rettet til VEB, er uden betydning for bekræftelsens retsvirkninger.54.Det må endvidere fastslås, at selv om VEB, når banken fra Kommissionen modtager en beslutning om, at kontrakten ikke er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, ikke kan udstede en remburs, der kan være omfattet af Fællesskabets garanti, har beslutningen dog som anført ovenfor ingen betydning for hverken gyldigheden af kontrakten mellem sagsøgeren og Exportkhleb eller for kontraktens vilkår. Det må understreges, at en beslutning fra Kommissionen ikke erstatter en afgørelse fra de nationale russiske myndigheder, idet Kommissionen i forbindelse med, at den træffer beslutning om, hvorvidt der kan ydes fællesskabsfinansiering, kun har kompetence til at undersøge, om kontrakterne er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser.55.Endelig skal det tilføjes, at sagsøgeren ikke kan godtgøre at være umiddelbart berørt af den omtvistede beslutning under henvisning til, at handelsaftalerne indeholder en klausul om, at kontrakten kun skal gennemføres, og prisen kun betales under forbehold af, at Kommissionen anerkender, at betingelserne for udbetaling af fællesskabslånet er opfyldt. Med en sådan klausul har aftaleparterne besluttet at skabe en sammenhæng mellem den kontrakt, de indgår, og en fremtidig og uvis begivenhed, således at deres aftale kun får bindende virkning ved begivenhedens indtræden. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag i medfør af traktatens artikel 173, stk. 4, kan antages til realitetsbehandling, findes imidlertid ikke at kunne afhænge af parternes vilje. Sagsøgerens argument kan derfor ikke tages til følge.56.Endelig finder Retten, at den af sagsøgeren påberåbte berettigede forventning om, at sagsøgeren kunne regne med, at ændringen af kontrakterne blev sat i kraft af Kommissionen, henhører under sagens realitet og således er uden betydning for bedømmelsen af, om sagen kan antages til realitetsbehandling.57.Retten finder herefter, at sagsøgeren ikke i henhold til traktatens artikel 173, stk. 4, er umiddelbart berørt af Kommissionens beslutning af 1. april 1993, som rettet til VEB. Sagen må derfor afvises for så vidt angår påstanden om annullation af beslutningen.