Kommissionens forordning (EF) nr. 2494/97 af 12. december 1997 om udstedelse af importlicenser for ris henhørende under KN-kode 1006 med oprindelse i de oversøiske lande og territorier som led i de særlige foranstaltninger, der blev indført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2352/97
EF-Tidende nr. L 343 af 13/12/1997 s. 0017 - 0017
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2494/97 af 12. december 1997 om udstedelse af importlicenser for ris henhørende under KN-kode 1006 med oprindelse i de oversøiske lande og territorier som led i de særlige foranstaltninger, der blev indført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2352/97 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets afgørelse 91/482/EØF af 25. juli 1991 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (1), senest ændret ved afgørelse 97/803/EF (2), under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 2352/97 af 28. november 1997 om særlige foranstaltninger for indførsel af ris med oprindelse i de oversøiske lande og territorier (3), særlig artikel 4, stk. 3, og ud fra følgende betragtninger: Ved forordning (EF) nr. 2352/97 indførtes specifikke foranstaltninger over for indførsel af ris med oprindelse i de oversøiske lande og territorier, i det følgende benævnt OLT; med disse foranstaltninger garanteres toldfritagelse ved indførsel som led i en overvågningsordning; de omfatter bl.a. en daglig begrænsning af licensansøgningerne pr. handlende; i artikel 4, stk. 3, i nævnte forordning fastsættes, at hvis de mængder, der er indgivet ansøgning om, overstiger den månedlige mængde på 13 300 tons ris udtrykt som ækvivalent afskallet ris, og denne overskridelse ud fra en vurdering af situationen på Fællesskabets marked risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af dette marked, foretager Kommissionen inden for en frist på ti arbejdsdage regnet fra overskridelsesdagen følgende: den fastsætter en procentsats for nedsættelse af mængderne på hver af de ansøgninger, der er indgivet på dagen for overskridelsen, den afviser de ansøgninger, der indgives efter overskridelsesdagen, og den suspenderer indgivelsen af nye ansøgninger for den pågældende måned; de mængder, der var indgivet ansøgning om den 2. december 1997, og som overskrider den månedlige mængde på 13 300 tons, udgør 7 072 tons; Kommissionen har foretaget en særlig gennemgang af disse ansøgninger på grundlag af en evaluering af situationen på Fællesskabets rismarked og udviklingen heri; det er blevet konstateret, at i betragtning af den normale høst af indica-ris i høståret 1997/98 og prisniveauet for denne type ris på EF-markedet er der risiko for, at disse mængder i væsentligt omfang vil forstyrre dette marked, navnlig i form af flytning af dyrkningen af indica-ris i Fællesskabet og prisfald; følgelig bør artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2352/97 bringes i anvendelse - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Der udstedes importlicenser for ris og brudris henhørende under KN-kode 1006, som er indgivet i henhold til ordningen i forordning (EF) nr. 2352/97, for mængder, der er anført i ansøgningerne, nedsat med følgende procentsats: 69,8575 % for ansøgninger, der var indgivet den 2. december 1997. Artikel 2 Ansøgninger om importlicenser for ris og brudris henhørende under KN-kode 1006, som er indgivet fra den 3. december 1997, giver ikke anledning til udstedelse af importlicenser i henhold til ordningen i forordning (EF) nr. 2352/97. Artikel 3 Indgivelse af ansøgninger om importlicens for ris og brudris henhørende under KN-kode 1006 i henhold til ordningen i forordning (EF) nr. 2352/97 suspenderes indtil den 31. december 1997. Artikel 4 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 12. december 1997. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 263 af 19. 9. 1991, s. 1. (2) EFT L 329 af 29. 11. 1997, s. 50. (3) EFT L 326 af 28. 11. 1997, s. 21.