<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ2005DAA.0800772301.case.xml"><NO.CASE>C-544/03</NO.CASE><NO.CASE>C-545/03</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62003C0544</NO.CELEX><NO.SEQ>0005.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>7726</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>7735</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>10</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT LÉGER — FORENEDE SAGER C-544/03 OG C-545/03</LEFT><RIGHT>MOBISTAR OG BELGACOM MOBILE</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Philippe Léger</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20050407">7. april 2005</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>I nærværende sager anmoder Conseil d'État (Belgien) Domstolen om at fortolke artikel 49 EF og artikel 3c i Kommissionens direktiv 90/388/EØF af <DATE ISO="19900628">28. juni 1990</DATE> om liberalisering af markedet for teletjenester<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="192" DATE.PUB="1990" PAGE.FIRST="10">EFT L 192, s. 10</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, som ændret ved direktiv 96/2/EF<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionens direktiv af <DATE ISO="19960116">16.1.1996</DATE> om ændring af direktiv 90/388 for så vidt angår mobil- og personkommunikation (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="020" DATE.PUB="1996" PAGE.FIRST="59">EFT L 20, s. 59</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> (herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>direktivet<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>). Retten spørger, om disse bestemmelser er til hinder for en kommunal bekendtgørelse, hvorved der indføres en årlig afgift på antenner, master og pyloner til udsendelse af GSM-signaler (<QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Global system for mobile communications<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>De omtvistede nationale bestemmelser og retsforhandlingerne i hovedsagerne</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>To bekendtgørelser er omtvistet i hovedsagerne. Den første blev vedtaget af byrådet for Schaerbeek kommune på dets møde den <DATE ISO="19971008">8. oktober 1997</DATE>. Den indfører for skatteårene 1997-1999 en årlig afgift på <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>udvendige antenner<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>, dvs. parabolantenner og antenner til GSM-transmission. Størrelsen af afgiften, der skal betales af antennens ejer, er fastsat til <FT TYPE="NUMBER">100000</FT> BEF (svarende til <FT TYPE="DECIMAL">2478,94</FT> EUR) for antenner til GSM-transmission og til <FT TYPE="NUMBER">5000</FT> BEF (svarende til 123,95 EUR) for parabolantenner.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Den anden bekendtgørelse blev vedtaget af byrådet for Fléron kommune den <DATE ISO="19980127">27. januar 1998</DATE>. Den indfører med virkning fra den <DATE ISO="19980101">1. januar 1998</DATE> og for en periode på tre år en årlig afgift på antenner, master og pyloner til udsendelse af GSM-signaler. Størrelsen af afgiften, der ligeledes skal betales af ejeren af antennen, er også her <FT TYPE="NUMBER">100000</FT> BEF (svarende til <FT TYPE="DECIMAL">2478,94</FT> EUR) pr. antenne.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Disse to bekendtgørelser er ved Conseil d'État blevet anfægtet ved søgsmål iværksat af mobiltelefonioperatører, der er etableret i Belgien, i de foreliggende sager selskabet Mobistar SA (herefter <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>Mobistar<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>) og selskabet Belgacom Mobile SA (herefter <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>Belgacom Mobile<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>). Disse to operatører påstår de omtvistede afgifter ophævet, idet de bl.a.<?PAGE NO="I-7727"?> gør gældende, at de er i strid med artikel 49 EF og direktivets artikel 3c, for så vidt som de udgør ulovlige restriktioner for udviklingen af deres telenet og for den frie udveksling af tjenesteydelser vedrørende mobiltelefoni.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Fællesskabsbestemmelserne</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Direktivets formål er at gennemføre liberaliseringen af sektoren for teletjenester. Det er vedtaget på grundlag af EF-traktatens artikel 90, stk. 3 (nu artikel 86, stk. 3, EF), og pålagde oprindeligt afskaffelse af eksklusive eller særlige rettigheder for tilrådighedsstil-Ielse af teletjenester, med undtagelse af satellitkommunikation, mobiltelefoni og taletelefoni.</TXT></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Direktivet er senere blevet ændret flere gange, hvorved dets anvendelsesområde blev udvidet til at omfatte satellitkommunikation i 1994<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionens direktiv 94/46/EF af <DATE ISO="19941013">13.10.1994</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="268" DATE.PUB="1994" PAGE.FIRST="15">EET L 268, s. 15</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, mobil- og personkommunikationstjenester og -systemer i 1996<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Direktiv 96/2.</P></NOTE> og derefter, også i 1996, samtlige tjenesteydelser vedrørende taletelefoni og teletjenester, herunder oprettelse og drift af de netværk, der er nødvendige for leveringen af disse tjenesteydelser<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionens direktiv 96/19/EF af <DATE ISO="19960313">13.3.1996</DATE> vedrørende gennemførelse af liberaliseringen af markederne for teletjenester (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="074" DATE.PUB="1996" PAGE.FIRST="13">EFT L 74, s. 13</REF.DOC.OJ>). Direktiv 90/388 har ligeledes været genstand for andre rendringer, der er indfort ved Kommissionens direktiv 95/51/EF af <DATE ISO="19951018">18.10.1995</DATE> vedrorende afskaffelse af begrænsninger i brugen af kabel-tv-net til levering af allerede liberaliserede teletjenester (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="256" DATE.PUB="1995" PAGE.FIRST="49">EFT L 256, s, 49</REF.DOC.OJ>) og ved Kommissionens direktiv 1999/64/EF af <DATE ISO="19990623">23.6.1999</DATE>, hvis formål var at sikre, at tele- og kabel-tv-net, der ejes af enkelt operator, adskilles i retlig henseende (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="175" DATE.PUB="1999" PAGE.FIRST="39">EFT L 175, s. 39</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Hvad nærmere angår mobiltelefoni var formålet med den i 1996 foretagne ændring at give operatørerne mulighed for at udbygge og drive deres telefonnet med henblik på at udøve de aktiviteter, som deres licenser eller godkendelser giver tilladelse til, og herunder have et frit valg med hensyn til de basale faciliteter<NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Forste betragtning til direktiv 96/2.</P></NOTE>. Dette skridt blev betragtet som afgørende for at fjerne de eksisterende fordrejninger af konkurrencen og ikke mindst for at gøre det muligt for operatørerne at kontrollere deres omkostninger<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>A.st.</P></NOTE>. Direktivets artikel 3c, der blev indsat ved direktiv 96/2, foreskrev således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>Medlemsstaterne skal sikre, at alle restriktioner på operatører af mobil- og personkommunikationssystemer med hensyn til etablering af egen infrastruktur, brug af tredjeparts infrastrukturer og fælles brug af infrastruktur, andre faciliteter og lokaliteter med undtagelse af begrænsninger i brugen af sådanne infrastrukturer til de aktiviteter, deres licens eller godkendelse dækker, ophæves.<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="I-7728"?><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>En del af den retlige ramme, der var fastlagt ved disse retsakter, er senere blevet ændret og erstattet af Kommissionens direktiv 2002/77/EF af <DATE ISO="20020916">16. september 2002</DATE> om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester<NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="249" DATE.PUB="2002" PAGE.FIRST="21">EFT L 249, s. 21</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>. Dette sidstnævnte direktiv finder imidlertid ikke anvendelse i denne sag af tidsmæssige grunde.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>III —</NO.P><TXT>De præjudicielle forelæggelser</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Vedrørende de af Belgacom Mobile og Mobistar iværksatte søgsmål har Conseil d'État bemærket, at spørgsmålet, om de omtvistede bekendtgørelser er forenelige med direktiv 96/2, for så vidt som dette forbyder restriktioner for udbygningen af mobilkommunikationsnet, nødvendiggør en fortolkning af begrebet <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>restriktion<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Retten bemærker, at selv om dette begreb hverken er defineret i direktivets artikel 1 eller i artikel 3c, synes betragtningerne i præamblen til direktiv 96/2 at angive, at de omhandlede restriktioner udelukkende er af teknisk karakter, eftersom der f.eks. er henvist til, at <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>de begrænsninger i [mobilnetoperatørernes] frie valg [...] til at drive og udbygge deres net [...] burde fjernes<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/> (første betragtning), og til den omstændighed, at <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>antallet af tildelte licenser [...] fortsat [...] [begrænses] af tekniske restriktioner som f. eks. forbud mod at benytte en anden infrastruktur<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/> (fjerde betragtning).</TXT></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Conseil d'État understreger, at det imidlertid ikke er muligt at konkludere, at de restriktioner, der skal ophæves af medlemsstaterne, udelukkende er af teknisk karakter, eller at opregningen af de tekniske restriktioner, der fremgår af præamblen til direktiv 96/2, er udtømmende. Direktivets artikel 3c omhandler nemlig udtrykkeligt <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>alle<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/> restriktioner for infrastrukturen, hvorfor der er en rimelig tvivl med hensyn til, om denne artikel ligeledes kan omhandle afgiftsmæssige foranstaltninger, der finder anvendelse på infrastrukturer til mobilkommunikation.</TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Conseil d'État bemærker yderligere, at det også er et spørgsmål, om de omtvistede afgifter er forenelige med den primære fællesskabsret, i det foreliggende tilfælde artikel 49 EF.</TXT></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder har retten besluttet at udsætte sagerne og forelægge Domstolen følgende to præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Skal [...] artikel 49 EF fortolkes således, at den er til hinder for, at en bestemmelse fra en national eller kommunal<?PAGE NO="I-7729"?> myndighed indfører en afgift på mobil-og personkommunikationsinfrastrukturer, der anvendes i forbindelse med virksomhed, der er dækket af licenser og godkendelser?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Er [direktivets] artikel 3c [...] idet denne artikel tager sigte på ophævelse af <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>alle restriktioner<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>, til hinder for, at bestemmelser fra en national eller kommunal myndighed indfører en afgift på mobil-og personkommunikationsinfrastrukturer, der anvendes i forbindelse med virksomhed, der er dækket af licenser og godkendelser?<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/>.</TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV —</NO.P><TXT>Bedømmelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Selv om de to spørgsmål, der er stillet af Conseil d'État, udelukkende vedrører artikel 49 EF og direktivets artikel 3c, er det min opfattelse, således som det er blevet understreget under retsforhandlingerne for Domstolen, at der ved afgørelsen af hovedsagerne ligeledes må tages hensyn til en anden retsakt, der er anvendelig i dette tilfælde, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF af <DATE ISO="19970410">10. april 1997</DATE> om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester<NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="117" DATE.PUB="1997" PAGE.FIRST="15">EFT L 117,s. 15</REF.DOC.OJ>. I henhold til artikel 25 i direktiv 97/13 skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv og offentliggore de vilkår og procedurer, der er knyttet til tilladelserne, <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>snarest muligt og senest den <DATE ISO="19971231">31. december 1997</DATE><QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>. Hvad angår perioden mellem datoen for direktivets ikrafttræden den <DATE ISO="19970527">27.5.1997</DATE> og udløbet af fristen for gennemførelse af direktivet den <DATE ISO="19971231">31.12.1997</DATE> skal jeg blot minde om, at det fremgår af retspraksis, at medlemsstaterne i delte tidsrum skal <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af det i direktivet foreskrevne resultat i alvorlig fare<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/> (dom af <DATE ISO="19971218">18.12.1997</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-129/96" YEAR="1997" PAGE.ECR="I-7411">C-129/96, Inter-Envlronnement Wallonie, Sml. I, s. 7411, præmis 45</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Som det fremgår af præamblen<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Forste, tredje og femte betragtning.</P></NOTE>, er dette direktiv et led i de foranstaltninger, som lovgiver har truffet for at sikre den fuldstændige liberalisering af teleinfrastrukturer og teletjenester fra og med den <DATE ISO="19980101">1. januar 1998</DATE>. I dette øjemed fastsætter direktiv 97/13 ensartede principper for ordninger vedrørende generelle tilladelser og individuelle tilladelser, der udstedes af medlemsstaterne inden for sektoren for teletjenester. For at give et betydeligt bidrag til at hjælpe nye operatører ind på markedet<NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Femte betragtning.</P></NOTE> bestemmes det således i direktivet, at disse ordninger skal være baseret på objektive, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og forholdsmæssige kriterier<NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Anden og tredje betragtning.</P></NOTE>. I denne sammenhæng fastsætter direktiv 97/13 bestemmelser om gebyrer og afgifter, der skal fremme konkurrencen og begrænse de økonomiske byrder, som medlemsstaterne kan pålægge virksomhederne i teletjenestesektoren.</TXT></NP><?PAGE NO="I-7730"?><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Det følger af det anførte, at såfremt medlemsstaterne, således som i de foreliggende sager, beslutter at pålægge afgifter på mobiltelefonioperatører, der er indehavere af en individuel godkendelse eller tilladelse<NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Det fremgår af sagen, at Mobistar og Belgacom Mobile fik tilladelse til at oprette og drive et GSM-net i Belgien ved en individuel tilladelse, der blev udstedt af ministeren for telekommunikation den <DATE ISO="19951127">27.11.1995</DATE> for Mobistar (jf- Mobistars skriftlige indlæg, punkt 3) og den <DATE ISO="19960702">2.7.1996</DATE> for Belgacom Mobile (jf. Belgacom Mobiles skriftlige indlæg, punkt 1, og kongelig forordning af <DATE ISO="19960702">2.7.1996</DATE> om meddelelse af tilladelse for selskabet Belgacom Mobile til at drive et GSM-mobiltelefonnet, der er vedlagt det nævnte indlæg som bilag 1).</P></NOTE>, skal de overholde bestemmelserne i direktiv 97/13. Dette direktiv er følgelig relevant for løsningen af tvisten i hovedsagerne, for det kan efter omstændighederne i sig selv indebære, at Conseil d'État skal anse de omtvistede kommunale bekendtgørelser for uanvendelige. I overensstemmelse med Domstolens praksis<NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Det fremgår således af Domstolens faste praksis, at den med henblik på at give den nationale ret, som har forelagt den et præjudicielt spørgsmål, den fornødne vejledning, kan inddrage EF-regler, som retten ikke har henvist til i spørgsmålet (jf. bl.a. dom af <DATE ISO="19860320">20.3.1986</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="35/85" YEAR="1986" PAGE.ECR="1207">35/85, Tissier, Sml. s. 1207, præmis 9</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19991118">18.11.1999</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-107/98" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-8121">C-107/98, Teckal, Sml. I, s. 8121, præmis 39</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20030116">16.1.2003</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-265/01" YEAR="2003" PAGE.ECR="I-683">C-265/01, Pansard m.fl., Sml. I, s. 683, præmis 19</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20040122">22.1.2004</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-271/01" YEAR="2004" PAGE.ECR="I-1029">C-271/01, COPPI, Sml. I, s. 1029, præmis 27</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> foreslår jeg derfor, at Conseil d'État forsynes med alle de fornødne bidrag til fortolkningen af dette direktiv.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Direktiv 97/13</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>De relevante bestemmelser i direktiv 97/13 findes i dets artikel 6 og 11.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Artikel 6 har overskriften <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>Gebyrer og afgifter for generelle tilladelsesprocedurer<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>. Bestemmelsen lyder:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>Uden at det finansielle bidrag til opfyldelsen af forsyningspligten, jf. bilaget, herved berøres, sikrer medlemsstaterne, at eventuelle gebyrer, som virksomhederne afkræves som led i tilladelsesprocedurerne, kun har til formål at dække administrationsomkostningerne i forbindelse med forvaltningen, kontrollen og håndhævelsen af den gældende ordning for generelle tilladelser. Der offentliggøres på hensigtsmæssig vis tilstrækkeligt detaljerede og let tilgængelige oplysninger om sådanne gebyrer.<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Artikel 11 i direktiv 97/13 har titlen: <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>Gebyrer og afgifter for individuelle tilladelser<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/>. Bestemmelsen har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Medlemsstaterne sikrer, at eventuelle gebyrer, som virksomhederne afkræves som led i tilladelsesprocedurerne, kun har til formål at dække administrationsomkostningerne i forbindelse med udstedelsen, forvaltningen, kontrollen og håndhævelsen af den gældende ordning for individuelle tilladelser. Gebyret for en individuel tilladelse skal stå i rimeligt forhold til det ydede arbejde, og der skal på hensigtsmæssig vis offentliggøres tilstrækkeligt detaljerede og let tilgængelige oplysninger herom.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="I-7731"?><ITEM><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne, hvis der kun er knappe ressourcer, tillade, at den nationale tilsynsmyndighed pålægger yderligere afgifter for at sikre, at sådanne ressourcer udnyttes optimalt. Disse afgifter skal være ikke-diskriminerende og navnlig tage hensyn til behovet for at støtte udviklingen af nyskabende tjenester og konkurrence.<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>Indholdet og rækkevidden af disse bestemmelser er blevet præciseret af Domstolen i dom af <DATE ISO="20030918">18. september 2003</DATE>, Albacom og Infostrada<NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-292/01+C-293/01" YEAR="2003" PAGE.ECR="I-9449">C-292/01 og C-293/01, Sml. I. s. 9449</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>I disse sager drejede tvisten sig om en italiensk lov<NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Der var lale om artikel 20, stk. 2, 1 lov nr. 448 af <DATE ISO="19981223">23.12.1998</DATE> om finansielle bestemmelser med henblik på stabilisering og udvikling (Finanslov 1999) (almindeligt tillæg til GURI nr. 302 af <DATE ISO="19981229">29.12.1998</DATE>, s. 5).</P></NOTE>, hvorved der blev indført et bidrag, der skulle betales for virksomhed i forbindelse med etablering og drift af offentlige telenet og for udbydelse af taletelefoni-, mobiltelefoni- og personkommunikationstjenester. Bidraget skulle betales af indehaverne af koncessioner på teletjenester eller indehaverne af individuelle tilladelser. Det blev beregnet som en procentsats af den omsætning, der var faktureret for teletjenester og -ydelser i det foregående år, således 3% for 1999, 2,7% for 2000, 2,5% for 2001, 2% for 2002 og 1,5% for 2003.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>Selskaberne Albacom og Infostrada, to virksomheder, der var indehavere af individuelle tilladelser, anfægtede det omtvistede bidrag, fordi det efter deres opfattelse var i strid med artikel 11 i direktiv 97/13.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Domstolen, som sagen blev indbragt for ved en præjudiciel forelæggelse, konstaterede, at det omtvistede bidrag ikke henhørte under nogen af de tilfælde, der er nævnt i artikel 6 og 11 i direktiv 97/13. Det skulle nemlig hverken dække de administrationsomkostninger, der var knyttet til tilladelsesproceduren, eller sikre udnyttelsen af knappe ressourcer, og det skulle heller ikke finansiere forsyningspligten i disse bestemmelsers forstand<NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Albacom og Infostrada-dommen, præmis 24-28.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Den italienske regering gjorde gældende, at det omtvistede bidrag ikke dermed var forbudt. Den anførte, at eftersom artikel 11, stk. 2, i direktiv 97/13 tillod medlemsstaterne at opkræve yderligere afgifter i tilfælde af ressourceknaphed, måtte det ligeledes være muligt for dem at pålægge yderligere byrder, der, således som det konkret var tilfældet, havde til formål at bidrage til de investeringer, som staten foretager med henblik på at sikre liberaliseringen på teletjenesteområdet<NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Samme dom præmis 31 og 32.</P></NOTE>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-7732"?><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Domstolen forkastede dette argument med to begrundelser. Den bemærkede først, at ordlyden af artikel 11 i direktiv 97/13 måtte fortolkes restriktivt<NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Samme dom præmis 33 og 34,</P></NOTE>. Artikel 11, stk. 1, bestemmer nemlig udtrykkeligt, at medlemsstaterne skal sikre, at eventuelle gebyrer, som virksomhederne afkræves som led i tilladelsesprocedurerne, kun har til formål at dække de administrationsomkostninger, der er knyttet til det arbejde, der kræves i forbindelse med tilladelsesordningen, og i forhold til denne generelle bestemmelse tages der i artikel 11, stk. 2, et forbehold, som er strengt begrænset til tilfælde af <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>ressourceknaphed<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Derefter bemærkede Domstolen, at hvis medlemsstaterne frit kunne fastsætte, hvilke afgiftsbyrder telekommunikationsvirksomhederne skal pålægges som led i tilladelsesprocedurerne, ville de ensartede principper, som direktiv 97/13 fastsætter, miste enhver virkning<NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Samme dom præmis 38. Jf. vedrørende dette punkt også generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomers forslag til afgørelse i sagen (punkt 52).</P></NOTE>. Disse principper har nemlig til formål at harmonisere arten og størrelsen af de økonomiske byrder, som er knyttet til tilladelsesprocedurerne, og som medlemsstaterne kan pålægge virksomhederne i denne sektor, og formålet hermed er at afskaffe hindringerne for den frie udveksling af teletjenesteydelser og give et betydeligt bidrag til at hjælpe nye operatører ind på markedet<NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Albacom og Infostrada-dommen, præmis 35-37.</P></NOTE>. Domstolen fandt følgelig, at hvis Den Italienske Republik fik tilladelse til at opretholde det omtvistede bidrag, ville der hermed på ny blive indført en væsentlig hindring for liberaliseringsprocessen, og dette ville derfor være i strid med formålene med direktiv 97/13.</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at listen over økonomiske byrder, som medlemsstaterne kan pålægge telekommunikationsvirksomhederne som led i tilladelsesprocedurerne eller for tilladelserne selv, har udtømmende karakter — hvis den omtvistede afgift ikke henhører under en af de kategorier, der er nævnt i direktiv 97/13, er den forbudt.</TXT></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>I de foreliggende sager er det imidlertid klart, at de omtvistede afgifter ikke henhører under nogen af de tilfælde, der udtrykkeligt er nævnt i artikel 6 og 11 i direktiv 97/13.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Således har Schaerbeek kommune og Fléron kommune i deres indlæg forklaret, at de anfægtede bekendtgørelser forfulgte to<?PAGE NO="I-7733"?> mål af forskellig betydning<NOTE NOTE.ID="E0023" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. Schaerbeck kommunes skriftlige indlæg (s. 14-17) og Fléron kommunes skriftlige indlæg (s. 8).</P></NOTE>. Det første formål, der blev forfulgt som det vigtigste, er rent fiskalt, idet der for kommunerne var tale om at tilvejebringe tilstrækkelige indtægter til at dække samtlige de udgifter, som deres aktiviteter medførte. Fléron kommune har endog i den forbindelse understreget, at de omtvistede udgifter udviste de samme kendetegn som enhver anden skat, i den forstand at de ene og alene påhviler den afgiftspligtige, fordi han udøver en bestemt beskæftigelse eller virksomhed. De omtvistede bekendtgørelsers andet formål, der blev forfulgt som noget sekundært, vedrører miljøet, idet kommunerne ønsker at undgå, at udvendige antenner spreder sig over deres område, og at opnå en godtgørelse for den æstetiske gene, som tilstedeværelsen af disse antenner forårsager.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>Det er dermed klart, at de omtvistede afgifter ikke henhører under nogen af de tre kategorier, der er nævnt i artikel 6 og 11 i direktiv 97/13, for de har hverken til formål at dække de administrationsomkostninger, der er knyttet til proceduren for tilladelse eller udstedelse af licenser, eller at bidrage til finansieringen af forsyningspligten, lige så lidt som de har til formål at sikre udnyttelsen af <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>knappe ressourcer<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/> i betydningen i artikel 11, stk. 2, i direktiv 97/13.</TXT></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>Det fremgår i øvrigt af sagens akter, at disse tre udgiftskategorier er omfattet af andre afgifter, som blev indført ved kongelig anordning af <DATE ISO="19950307">7. marts 1995</DATE> om oprettelse og drift af net til GSM-mobiltelefoni<NOTE NOTE.ID="E0024" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Moniteur belge af <DATE ISO="19950408">8.4.1995</DATE>, herefter <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>den kongelige anord-ning<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>, som ændret<NOTE NOTE.ID="E0025" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. bilag 2 til Belgacom Mobiles skriftlige indlæg.</P></NOTE>. Denne retsakts artikel 15, stk. 1, pålægger således operatører, der er indehavere af en tilladelse, at betale en årlig afgift på <FT TYPE="NUMBER">10000000</FT> BEF (svarende til <FT TYPE="DECIMAL">247893,52</FT> EUR) til dækning af <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>administrative omkostninger knyttet til tilladelsen<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/> og en årlig afgift på <FT TYPE="NUMBER">1000000</FT> BEF (svarende til <FT TYPE="DECIMAL">24789,35</FT> EUR) for <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>udgifter til tilrådighedsstillelse af frekvenser<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>. Det bestemmes endvidere i den kongelige anordnings artikel 15a, at operatører, der er indehavere af en tilladelse, er forpligtet til at yde et finansielt bidrag til en fond for forsyningspligtige teletjenester i overensstemmelse med gældende lovbestemmelser og administrative forskrifter.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Følgelig er de omtvistede afgifter ikke omfattet af de kategorier af økonomiske byrder, der er tilladt i henhold til direktiv 97/13.</TXT></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>I retsmødet hævede Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber imidlertid, at de omtvistede afgifter vil kunne betragtes som afgifter, der skal sikre en optimal udnyttelse af <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>knappe ressourcer<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/> i det nævnte direktivs artikel 11, stk. 2's forstand, hvilke ressourcer i<?PAGE NO="I-7734"?> dette tilfælde er antennerne til udsendelse af GSM-signaler.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>Jeg mener ikke, at denne opfattelse kan følges. Bortset fra, at begrebet <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>knappe ressourcer<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/> i direktiv 97/13 i første række refererer til andre faktorer, såsom de numre, der er til rådighed, eller, som det er tilfældet i den kongelige anordning, radiofrekvenserne<NOTE NOTE.ID="E0026" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. i denne retning punkt 29-32 i generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomers forslag til afgørelse i de (forenede sager C-327/03 og C-328/03, ISIS Multimedia Net og Firma 02), der endnu verserer for Domstolen.</P></NOTE>, står det nemlig fast, at i det foreliggende tilfælde blev de omtvistede afgifter ikke vedtaget for at sikre fordelingen mellem de forskellige mobiltelefonioperatører af antennerne til udsendelse af GSM-signaler. Som det er anført, blev disse afgifter først og fremmest indført med det formål at oppebære skatteindtægter og, som et biformål, for at opveje de ulemper, som tilstedeværelsen af disse antenner forvolder i æstetisk og miljømæssig henseende.</TXT></NP><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>Under retsmødet gjorde Kommissionen også gældende, at den ovennævnte Albacom og Infostrada-dom ikke kan overføres på de foreliggende sager. Den mindede om, at artikel 6 og 11 i direktiv 97/13 alene finder anvendelse på afgifter, der afkræves <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>som led i tilladelsesprocedurerne<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/>, og at der i den nævnte dom forelå en direkte forbindelse mellem indehaveren af licensen og det omtvistede bidrag, eftersom det omhandlede bidrag faktisk blev afkrævet telekommunikationsvirksomhederne på grund af den ene omstændighed, at de var indehavere af en licens. Ifølge Kommissionen foreligger denne forbindelse imidlertid ikke i det foreliggende tilfælde, da den omtvistede afgift ikke skal betales af indehaveren af tilladelsen, men af ejeren af antennen.</TXT></NP><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>Ligesom Mobistar anser jeg denne argumentation for at være overdreven formalistisk. Det er jo klart, at i praksis er de personer, der er ejere af antenner til udsendelse af GSM-signaler, også indehavere af en licens eller en tilladelse i direktiv 97/13's forstand. Kommissionen har i øvrigt ikke nævnt noget som helst eksempel på et tilfælde, hvor en infrastruktur til mobiltelefoni ejes af en anden person end den, der har tilladelse til at oprette og drive et net til mobiltelefoni i medfør af en licens eller en tilladelse.</TXT></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Det er under disse omstændigheder min opfattelse, at bestemmelserne i direktiv 97/13 er til hinder for opretholdelsen af de omtvistede afgifter.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Artikel 49 EF og direktivets artikel 3c</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>I betragtning af det anførte er Conseil d'États spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 49 EF og direktivets artikel 3c blevet uden genstand.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="I-7735"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>V —</NO.P><TXT>Forslag til afgørelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>På grundlag af det ovenfor anførte foreslår jeg herefter Domstolen at besvare Conseil d'États anmodninger om præjudiciel afgørelse på følgende måde:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF af <DATE ISO="19970410">10. april 1997</DATE> om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester, og navnlig artikel 11, skal fortolkes således, at de er til hinder for kommunale bestemmelser, der indfører en årlig afgift på mobil- og personkommunikationsinfrastrukturer, såfremt ejeren af infrastrukturen er indehaver af en tilladelse i disses bestemmelsers forstand.<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>