<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ1997DAA.0300143101.case.xml"><NO.CASE>C-358/95</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61995J0358</NO.CELEX><NO.SEQ>0012.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>1444</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>1452</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>9</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="19970313">13.3.1997</DATE> — SAG C-358/95</LEFT><RIGHT>MORELLATO</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Første Afdeling)</P><P><DATE ISO="19970313">13. marts 1997</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: italiensk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-358/95,</P><P>angående en anmodning, som Pretura di Pordenone (Italien) i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P>Tommaso Morellato</P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P>Unità sanitaria locale (USL) n° 11 di Pordenone,</P></DEFENDANTS></PARTIES><P>at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af EF-traktatens artikel 30 og 36,</P><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Første Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, L. Sevón, og dommerne D.A.O. Edward (refererende dommer) og P. Jann,</P><P>generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer</P><P>justitssekretær: R. Grass,</P></PREAMBLE.INIT><?PAGE NO="I-1445"?><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>den tyske regering ved afdelingschef Ernst Roder og fuldmægtig Sabine Maass, Forbundsøkonomiministeriet, som befuldmægtigede</P></ITEM><ITEM><P>den franske regering ved kontorchef Catherine de Salins og fuldmægtig Regine Loosli-Surrans, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmægtigede</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Antonio Aresu og Paolo Stancanelli, Kommissionens Juridiske Tjeneste, samt juridisk konsulent Richard B. Wainwright, som befuldmægtigede,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><GR.VISA><VISA>på grundlag af den refererende dommers rapport,</VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den <DATE ISO="19961212">12. december 1996</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved kendelse af <DATE ISO="19951018">18. oktober 1995</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="19951121">21. november 1995</DATE>, har Pretura di Pordenone i medfør af EF-traktatens artikel 177 forelagt fire præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af traktatens artikel 30 og 36.</TXT></NP><?PAGE NO="I-1446"?><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Spørgsmålene er blevet rejst under tre sager, som Tommaso Morellato, der er direktør for selskabet Soveda Srl (herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>Soveda<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>), har anlagt til anfægtelse af tre af Unità sanitaria locale (USL) n° 11, Pordenone (herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>USL<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>) udstedte pålæg om betaling af visse beløb i administrativt pålagte bøder som følge af overtrædelse af den italienske lov nr. 580 af <DATE ISO="19670704">4. juli 1967</DATE> om forarbejdning af og handel med gryn og mel af korn, brød og dejvarer (GURI nr. 189 af <DATE ISO="19670729">29.7.1967</DATE>).</TXT></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Soveda forhandler med eneret for Italien dybfrossent brød, der er lovligt fremstillet og bragt i handelen i Frankrig af firmaet BCS, Tarascón (Frankrig). For dette brød er der blevet udstedt attest af Laboratoire interrégional de Marseille den <DATE ISO="19920207">7. februar 1992</DATE>, hvoraf det fremgår, at det omhandlede brød <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>er et kvalitetsprodukt og et sundt og godt levnedsmiddel<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Soveda leverede i 1993 flere partier dybfrossent brød, der var fremstillet af BCS, til supermarkedet Iperstanda di Porcia (Pordenone).</TXT></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19930726">26. juli 1993</DATE> fastslog USL, at Soveda dermed havde overtrådt nævnte lov nr. 580/67 på tre punkter. For det første havde det af Soveda forhandlede brød et vandindhold på 38,40% (37,50% ved en efterfølgende analyse), mens det højest tilladte indhold efter artikel 16 i lov nr. 580/67 var på 34%; for det andet havde brødet et askeindhold på 1,05% beregnet på grundlag af tørstofindholdet (1,13% ved en efterfølgende analyse), mens mindsteindholdet efter artikel 7 i lov nr. 580/67 var fastsat til 1,40%, og endelig indeholdt brødet klid, selv om det efter artikel 18 i lov nr. 580/67 ikke var tilladt at anvende denne ingrediens.</TXT></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>USL traf følgelig den <DATE ISO="19940113">13.</DATE> og den <DATE ISO="19940118">18. januar 1994</DATE> tre afgørelser vedrørende Morellato, hvorved det blev pålagt ham at betale visse beløb i administrativt pålagte bøder.</TXT></NP><?PAGE NO="I-1447"?><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19940216">16. februar 1994</DATE> anfægtede Morellato disse tre afgørelser ved Pretura di Pordenone, der ud fra den opfattelse, at en fortolkning af traktatens artikel 30 og 36 var nødvendig for at afgøre tvisten, udsatte sagen og forelagde Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Skal artikel 30 og 36 i traktaten om oprettelse af EØF fortolkes således, at ordningen ifølge den italienske lovgivning om forarbejdning af og handel med gryn og mel af korn, brød og dejvarer (lov nr. 580 af <DATE ISO="19670704">4.7.1967</DATE>) er i strid med disse traktatbestemmelser, for så vidt som denne ordning indeholder et forbud mod dybfrossent specialfuldkornsbrød</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>med et vandindhold, der overstiger det i lovens artikel 16 fastsatte vandindhold</P></ITEM><ITEM><P>med et indhold af aske, der er mindre end det i lovens artikel 16 og artikel 7, stk. 3, fastsatte mindsteindhold af aske</P></ITEM><ITEM><P>og som indeholder klid, der er en ingrediens, der ikke er tilladt,</P></ITEM></LIST></P><P>og skal bestemmelserne i nævnte lov derfor antages at udgøre en kvantitativ restriktion eller en foranstaltning med tilsvarende virkning i nævnte artikel 30's forstand?</P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Kan i bekræftende fald den italienske stat lovligt under omstændigheder som de beskrevne påberåbe sig undtagelsesbestemmelsen i EØF-traktatens artikel 36 om restriktioner, som er begrundet i hensynet til sundheden?</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="I-1448"?><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Skal den italienske ret undlade at anvende bestemmelserne i den italienske lov?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>4)</NO.P><TXT>Skal fri bevægelighed på den italienske stats område tillades for det således beskrevne brød, der er fremstillet i Frankrig?<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Det første og det andet spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker med det første og det andet spørgsmål i det væsentlige en afgørelse af, om anvendelsen på varer, der er lovligt fremstillet og bragt i handelen i andre medlemsstater, af nationale lovbestemmelser, der forbyder handel med brød med et vandindhold på over 34% og et askeindhold på under 1,40% eller med indhold af klid, udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion i traktatens artikel 30's forstand, og om et sådant forbud efter traktatens artikel 36 kan begrundes i hensynet til beskyttelse af sundheden.</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes, at fremstilling og markedsføring af brød på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin ikke er omfattet af fælles eller harmoniserede bestemmelser. Det tilkommer derfor den enkelte medlemsstat med de af traktatens artikel 30 følgende begrænsninger at udstede bestemmelser herom.</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Det bemærkes dog, at Domstolen tidligere har haft lejlighed til at fortolke denne bestemmelse på baggrund af nationale regler om ingredienser i brød.</TXT></NP><?PAGE NO="I-1449"?><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Domstolen har således i dom af <DATE ISO="19810219">19. februar 1981</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="130/80" YEAR="1981" PAGE.ECR="527">130/80, Kelderman, Smi. s. 527, præmis 7</REF.DOC.ECR>) anført, at såfremt et krav om et bestemt tørstofindhold udvides, således at det også kommer til at omfatte importerede produkter, kan dette medføre, at salget i den pågældende stat af brød fra andre medlemsstater udelukkes. Kravet kan således medføre, at fremstillingen må ændres alt efter brødets bestemmelsessted, og at der således lægges hindringer i vejen for salget af brød, der lovligt fremstilles i eksportmedlemsstaten, såfremt der ikke stilles samme krav til fremstillingen i denne stat. Domstolen har hermed anerkendt, at regler i en medlemsstat, der indfører sådanne betingelser vedrørende ingredienser, kan udgøre en hindring for handelen inden for Fællesskabet og er omfattet af forbuddet i traktatens artikel 30.</TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Domstolen har desuden i dom af <DATE ISO="19940714">14. juli 1994</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-17/93" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-3537">C-17/93, Van der Veldt, Sml. I, s. 3537, præmis 11</REF.DOC.ECR>) fastslået, at en udvidelse af forpligtelsen til at overholde et maksimumsindhold af salt i tørstoffet til at omfatte indførte varer kan have til følge, at det i den pågældende stat bliver umuligt at sælge brød og andre bagerivarer med oprindelse i andre medlemsstater. Hvis der ikke i disse medlemsstater stilles samme krav til fremstillingen, indebærer denne udvidelse nødvendigvis, at brød og andre bagerivarer må fremstilles forskelligt alt efter bestemmelsessted, og herved begrænses omsætningen af varer, som lovligt fremstilles og forhandles i disse stater. Domstolen kendte derfor for ret, at anvendelsen af en medlemsstats lovgivning, hvorefter det er forbudt at sælge brød og andre bagerivarer med et indhold af salt på mere end 2%, på varer, der lovligt fremstilles og bringes i omsætning i en anden medlemsstat, udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner efter traktatens artikel 30.</TXT></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Disse konstateringer har også gyldighed for en udvidelse af anvendelsesområdet for nationale bestemmelser — hvorefter det er forbudt at sælge brød med et højere vandindhold eller et lavere askeindhold end angivet i de nævnte bestemmelser eller med et indhold af visse ingredienser som f.eks. klid — til at omfatte indførte varer. Thi en sådan udvidelse indebærer også nødvendigvis, at fremstillingen må være forskellig alt efter bestemmelsessted, og herved begrænses omsætningen af varer, der lovligt fremstilles og bringes i omsætning i andre medlemsstater, og udgør således en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner efter traktatens artikel 30.</TXT></NP><?PAGE NO="I-1450"?><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Ifølge Domstolens faste praksis kan en undtagelse fra princippet om frie varebevægelser kun være begrundet ifølge artikel 36, såfremt de nationale myndigheder godtgør, at denne undtagelse er nødvendig for at tilgodese et eller flere af de i nævnte artikel anførte hensyn, det vil her sige beskyttelse af sundheden, og den er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde er der imidlertid ikke under sagen fremkommet oplysninger, som kan begrunde en sådan begrænsning. Tværtimod fremgår det af det italienske Industri-, Handels- og Håndværksministeriums cirkulære nr. 131150/R af <DATE ISO="19921102">2. november 1992</DATE>, som Kommissionen har fremlagt for Domstolen, at de italienske myndigheder selv har tilladt indførsel af brød og lignende varer, der opfyldte kriterier, der ikke svarede til de i italiensk lovgivning fastsatte kriterier. Cirkulæret har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>Indførsel fra EF's andre medlemsstater samt salg af brød og lignende varer, der opfylder kriterier, der adskiller sig fra de i den gældende italienske lovgivning fastsatte kriterier, er tilladt, såfremt de nævnte varer lovligt er fremstillet og bragt i handelen i disse andre stater og for så vidt angår etikettering opfylder bestemmelserne i dekret nr. 109 fra republikkens præsident af <DATE ISO="19920127">27. januar 1992</DATE> om gennemførelse på nationalt plan af direktiv 79/112/EØF med senere ændringer.<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Det første og det andet spørgsmål skal derfor besvares med, at anvendelsen på varer, der er lovligt fremstillet og bragt i handelen i andre medlemsstater, af nationale lovbestemmelser, der forbyder handel med brød med et vandindhold på over 34%, et askeindhold på under 1,40% eller med indhold af klid, udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion i traktatens artikel 30's forstand, der ikke efter traktatens artikel 36 kan begrundes i hensynet til beskyttelse af sundheden.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-1451"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Det tredje og det fjerde spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Den nationale ret ønsker med det tredje og det fjerde spørgsmål i det væsentlige en afgørelse af, om en national ret har pligt til at sikre den fulde virkning af traktatens artikel 30 og til herved af egen drift at undlade at anvende national lovgivning, der er i strid med denne bestemmelse.</TXT></NP><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Når der foreligger nationale bestemmelser, som er uforenelige med fællesskabsretten, har de nationale retter ifølge Domstolens faste praksis pligt til at sikre fællesskabsrettens fulde virkning, idet de af egen drift skal undlade at anvende modstridende bestemmelser i national lov (dom af <DATE ISO="19780309">9.3.1978</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="106/77" YEAR="1978" PAGE.ECR="629">106/77, Simmenthal, Sml. s. 629</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Heraf følger, at brød, der lovligt er fremstillet og bragt i handelen i en medlemsstat, og som har et vandindhold på over 34% og et askeindhold på under 1,40%, eller som indeholder klid, under de ovenfor beskrevne omstændigheder også skal kunne bringes i handelen på en anden medlemsstats område.</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>Det tredje og det fjerde spørgsmål skal derfor besvares med, at den nationale ret har pligt til at sikre den fulde virkning af traktatens artikel 30 og til herved af egen drift at undlade at anvende national lovgivning, der er i strid med denne bestemmelse.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>De udgifter, der er afholdt af den tyske og den franske regering og af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="I-1452"?><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser kender</P><P>DOMSTOLEN (Første Afdeling)</P><P>vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af Pretura di Pordenone ved kendelse af <DATE ISO="19951018">18. oktober 1995</DATE>, for ret:</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Anvendelsen på varer, der er lovligt fremstillet og bragt i handelen i andre medlemsstater, af nationale lovbestemmelser, der forbyder handel med brød med et vandindhold på over 34%, et askeindhold på under 1,40% eller med indhold af klid, udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion i EF-traktatens artikel 30's forstand, der ikke efter traktatens artikel 36 kan begrundes i hensynet til beskyttelse af sundheden.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Den nationale ret har pligt til at sikre den fulde virkning af traktatens artikel 30 og til herved af egen drift at undlade at anvende national lovgivning, der er i strid med denne bestemmelse.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Sevón</P><P>Edward</P><P>Jann</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="19970313">13. marts 1997</DATE>.</P><SIGNATORY><P>R. Grass</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>L. Sevón</P><P>Formand for Første Afdeling</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>