European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/4948

13.10.2025

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN

Årsregnskab for Den Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2024

(C/2025/4948)

INDHOLD

ATTESTERING AF REGNSKABET 2
GENNEMFØRELSE AF EUF'S MIDLER OG REGNSKABSAFLÆGGELSE 3
MIDLER FORVALTET AF EUROPA-KOMMISSIONEN 7
EUF'S ÅRSREGNSKAB 9
Årsregnskaber for EU's trustfonde, der er konsolideret i EUF's årsregnskab 51
ÅRSREGNSKAB FOR EU's BÊKOUTRUSTFOND 2024 52
ÅRSREGNSKAB FOR NØDTRUSTFONDEN FOR AFRIKA 2024 59
KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKABER FOR EUF OG EU'S TRUSTFONDE 66
BERETNING OM DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE FOR EUF 71

ATTESTERING AF REGNSKABET

Årsregnskabet for Den Europæiske Udviklingsfond for 2024 er udarbejdet i overensstemmelse med afsnit X i finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og de regnskabsprincipper og regler samt opgørelsesmetoder, der er beskrevet i bemærkningerne til årsregnskabet

Jeg anerkender mit ansvar for udarbejdelsen og fremlæggelsen af årsregnskabet for Den Europæiske Udviklingsfond i overensstemmelse med artikel 18 i finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond.

Jeg har fra den anvisningsberettigede og fra Den Europæiske Investeringsbank, som garanterer pålideligheden heraf, modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for udarbejdelsen af regnskabet, som viser Den Europæiske Udviklingsfonds aktiver og forpligtelser samt budgetgennemførelsen.

Jeg attesterer herved, at jeg på grundlag af disse oplysninger og den kontrol, jeg har anset for at være nødvendig for underskrivelsen af regnskabet, har rimelig sikkerhed for, at regnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af Den Europæiske Udviklingsfonds finansielle stilling.

Beatriz SANZ REDRADO

Regnskabsfører

24. juni 2025

GENNEMFØRELSE AF EUF's MIDLER OG REGNSKABSAFLÆGGELSE

1.   BAGGRUND

Den Europæiske Union (»EU«)har samarbejdsrelationer med mange udviklingslande. Hovedformålet er at fremme den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling med det primære mål på lang sigt at reducere og afhjælpe fattigdom i modtagerlandene ved hjælp af udviklingsstøtte og teknisk bistand. Med henblik herpå udarbejder EU i samarbejde med partnerlandene samarbejdsstrategier og afsætter de finansielle midler, der er nødvendige til gennemførelse af disse strategier. EU-midlerne til udviklingssamarbejde kommer fra tre kilder:

—

EU's budget

—

Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) og

—

Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

EUF finansieres ikke over EU's budget. Den blev oprettet ved en intern aftale mellem repræsentanter for medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, og forvaltes af et særligt udvalg. Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt »Kommissionen«) har det finansielle ansvar for de aktiviteter, der gennemføres ved hjælp af EUF-midlerne. EIB forvalter investeringsfaciliteten.

EUF består af individuelle EUF'er, som hver især indgås for en periode på omkring fem år og er reguleret af en særskilt finansforordning. Dette kræver, at der udarbejdes særskilte årsregnskaber. Desuden aggregeres disse årsregnskaber for at give et samlet overblik over den finansielle situation for de midler, som Kommissionen er ansvarlig for.

Indtil 2021, da den 11. EUF nåede sin afsluttende fase, idet »udløbsklausulen« trådte i kraft den 31. december 2020, var EUF det vigtigste instrument til at yde bistand til udviklingssamarbejde til staterne i Afrika, Caribien og Stillehavet (i det følgende benævnt »ACS-landene«) og de oversøiske lande og territorier (i det følgende benævnt »OLT«). Siden 2021 er EU's samarbejde med ACS-landene og OLT blevet finansieret over EU-budgettet.

Investeringsfaciliteten, der blev oprettet under ACS-EU-partnerskabsaftalen, forvaltes af EIB og anvendes til at støtte udviklingen af den private sektor i ACS-landene, især — men ikke udelukkende — gennem finansiering af private investeringer. Investeringsfaciliteten fungerer som en selvbærende konstruktion, dvs. at tilbagebetalingerne af lån kan reinvesteres i andre aktiviteter, hvorved faciliteten bliver selvfornyende og finansielt uafhængig. Da det ikke er Kommissionen, der forvalter investeringsfaciliteten, er ikke konsolideret i den første del af årsregnskabet: EUF's årsregnskab og den tilhørende beretning om den finansielle gennemførelse. Årsregnskabet for investeringsfaciliteten, som er udarbejdet af EIB, er vedlagt som et særskilt afsnit til EUF's årsregnskab (del II) med det formål at skabe en fuldstændig oversigt over EUF's udviklingsstøtte.

2.   HVORDAN FINANSIERES EUF?

Rådet vedtog den 2. december 2013 forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (1) om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Samtidig blev det besluttet, at det geografiske samarbejde med ACS-landene ikke skulle indgå i EU's budget (dvs. opføres på budgettet), men at det fortsat skulle finansieres ved hjælp af den eksisterende mellemstatslige EUF.

I modsætning til EU-budgettet er EUF en fond, der opererer på grundlag af flerårighed. Hver EUF opretter en samlet fond til gennemførelse af udviklingssamarbejdet, typisk for en periode på fem år. Midlerne bevilges på et flerårigt grundlag og kan derfor anvendes i hele EUF'ens løbetid. Det forhold, at budgetterne fastsættes for en periode på flere år — i stedet for at blive fastsat for et enkelt år — fremhæves i budgetrapporteringen, hvor budgetgennemførelsen af EUF'erne måles i forhold til de samlede midler.

EUF's midler består af ad hoc-bidrag fra EU's medlemsstater. Medlemsstatsrepræsentanterne mødes ca. hvert femte år for på mellemstatsligt niveau at fastlægge det samlede beløb, der afsættes til fonden, og for at føre tilsyn med gennemførelsen.

Det er Kommissionen, der forvalter EUF i henhold til EU's udviklingspolitik. For at sikre at der er overensstemmelse mellem medlemsstaternes egne udviklings- og bistandspolitikker, der føres parallelt med den fælles EU-politik, er de nødt til at koordinere deres politik med EU's politik.

Ud over ovennævnte bidrag har medlemsstaterne desuden mulighed for at indgå i samfinansieringsforanstaltninger eller yde frivillige bidrag til EUF.

3.   EUF's AKTIVITETER EFTER 31. DECEMBER 2020

Kommissionen arbejder i øjeblikket på at afslutte 9. EUF (løb fra 2000-2007), som omfattede restbeløb overført fra 8. EUF (løb fra 1995 til 2000) i overensstemmelse med bestemmelserne i del 3 i finansforordningen (2) gældende for den 9. EUF. I øjeblikket er der stadig otte igangværende kontrakter, der finansieres under 9. EUF, som vil blive afsluttet inden for den fastsatte tidsramme, hvilket bidrager til færdiggørelsen af aktiviteter og projekter i forbindelse med 9. EUF. Den fuldstændige afslutning af 9. EUF kan først finde sted, når alle kontrakter er udløbet og evalueringen og revisionen heraf er afsluttet.

Afslutningen af 10. EUF (som løb fra 2008 til 2013) skrider godt frem, idet 97,35 % af dens kontrakter allerede er afsluttet. Den operationelle og finansielle afslutning af de resterende kontrakter vil imidlertid tage nogen tid. Den finansielle afslutning kræver iværksættelse og afslutning af alle nødvendige evalueringer, revisioner og inddrivelser.

11. EUF (som løb fra 2014 til 2020) har nået sin afsluttende fase, da udløbsklausulen trådte i kraft den 31. december 2020. Denne klausul fastsætter en skæringsdato for forpligtelser, hvilket betyder, at der fra 2021 ikke kan vedtages yderligere finansieringsbeslutninger inden for rammerne af 11. EUF. Gennemførelsen af de igangværende projekter, der finansieres af 11. EUF, vil imidlertid fortsætte, indtil de er endeligt afsluttet.

Under den nuværende flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er EU's samarbejde med ACS-landene integreret i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa. På samme måde er samarbejdet med OLT nu omfattet af OLT-associeringsafgørelsen. Det betyder, at selv om EUF-programmerne indtil 2021 var blevet finansieret af frivillige bidrag fra EU-medlemsstaterne, vil udviklingsprogrammerne fra 2021 blive finansieret over EU-budgettet. Dette indebærer også, at finansieringen af udviklingsprogrammer skal godkendes af Europa-Parlamentet, og at transaktionerne skal være i overensstemmelse med EU's finansforordninger på samme måde som andre EU-finansierede programmer.

4.   RAPPORTERING VED ÅRETS UDGANG

4.1.   ÅRSREGNSKAB

I overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i finansforordningen for EUF udarbejdes EUF's årsregnskab på grundlag af regnskabsregler, der er baseret på periodisering, og som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (International Public Sector Accounting Standards, IPSAS). Disse regnskabsregler, der er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører, anvendes af alle EU's institutioner og -organer, således at man har et fælles sæt regler for regnskabsførelse, værdiansættelse og opstilling, der gør det muligt at ensrette proceduren for udarbejdelse af årsregnskabet. EU's regnskabsregler anvendes også af EUF under hensyntagen til dens aktiviteters særlige karakter.

Udarbejdelsen af EUF's årsregnskab er betroet Kommissionens regnskabsfører, som dermed er EUF's regnskabsfører. Regnskabsføreren sikrer, at EUF's årsregnskab giver et retvisende billede af EUF's finansielle situation.

Årsregnskabet er opbygget som følger:

Del I: Midler forvaltet af Kommissionen

i)

Årsregnskab for EUF og forklarende bemærkninger dertil

ii)

Årsregnskaber for EU's trustfonde, der er konsolideret i EUF's årsregnskab

iii)

Konsoliderede årsregnskaber for EUF og EU's trustfonde

iv)

Beretning om den finansielle gennemførelse af EUF

Del II: Årsberetning om gennemførelsen — Midler forvaltet af EIB

i)

Årsregnskab for investeringsfaciliteten

Afsnittet »Årsregnskab for EU's trustfonde, der er konsolideret i EUF's årsregnskab« omfatter årsregnskabet for de to trustfonde, der er oprettet inden for rammerne af EUF: EU's Bêkoutrustfond (se afsnittet »Årsregnskab for EU's Bêkoutrustfond«) og EU's trustfond for Afrika (se afsnittet »Årsregnskab for EU's trustfond for Afrika«). Trustfondenes årsregnskaber, der udarbejdes hver for sig, hører ind under Kommissionens regnskabsfører og underkastes ekstern revision, der foretages af en privat revisor. Tallene i trustfondenes årsregnskaber er foreløbige.

EUF's årsregnskab skal vedtages af Kommissionen senest den 31. juli året efter balancedagen og forelægges Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på decharge.

5.   REVISION OG DECHARGE

5.1.   REVISION

EUF's årsregnskaber revideres af den eksterne revisor, Den Europæiske Revisionsret, der udarbejder en årsberetning til Europa-Parlamentet og Rådet.

5.2.   DECHARGE

Den endelige kontrol er dechargen for den finansielle gennemførelse af EUF-midlerne i et givet regnskabsår. Efter revisionen og afslutningen af årsregnskabet påhviler det Rådet at henstille og dernæst Europa-Parlamentet at beslutte, om der skal gives decharge til Kommissionen for den finansielle gennemførelse af EUF's midler i et givet regnskabsår. Beslutningen træffes på grundlag af en gennemgang af regnskabet, Den Europæiske Revisionsrets årsberetning (der omfatter en officiel revisionserklæring) samt Kommissionens svar på dechargemyndighedens spørgsmål og yderligere anmodninger om oplysninger.

DE VIGTIGSTE PUNKTER I DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE I 2024

Image 1

*

Nettobeløb, kun 10. og 11. EUF

Budgetgennemførelse

I 2024 blev der indgået individuelle nettoforpligtelser for 42 mio. EUR under både 10. og 11. EUF. I 2024 blev der også foretaget nettobetalinger på 1 345 mio. EUR under 10. og 11. EUF. De samlede bruttobetalinger til EUF i 2024 udgjorde 1 405,45 mio. EUR, hvilket svarer til 99,68 % af det mål på 1 410 mio. EUR, der er meddelt medlemsstaterne.

I 2022 besluttede Rådet enstemmigt at genanvende 600 mio. EUR i frigjorte midler fra 10. og 11. EUF til finansiering af foranstaltninger til afhjælpning af fødevaresikkerhedskrisen og det økonomiske chok i ACS-landene som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Kommissionen indgik forpligtelser for disse 600 mio. EUR i2022 og udbetalte 392 mio. EUR frem til 2024.

Virkninger af aktiviteterne i årsregnskabet

I årsregnskabet ses virkningerne af ovennævnte aktiviteter især på følgende:

—

Forfinansiering (se bemærkning 2.2): et fald på 287 mio. EUR, hovedsagelig som følge af afviklingen af EUF og det deraf følgende fald i antallet af nye kontrakter. I 2024 blev der indgået nye kontrakter for 300 mio. EUR sammenlignet med 860 mio. EUR i 2023.

—

Kontanter og andre likvide midler (se bemærkning 2.5): et fald på 190 mio. EUR primært som følge af reduktionen af donorernes bidrag, der faldt fra 1 800 mio. EUR i 2023 til 1 200 mio. EUR i 2024

—

Skyldige omkostninger (se bemærkning 2.8): et fald på 210 mio. EUR som følge af faldet i antallet af åbne kontrakter ved årets udgang, for hvilke der ikke var valideret krav om godtgørelse ved årets udgang, hvorfor det var nødvendigt at anslå udgifterne, og

—

støtteinstrumenter (se bemærkning 3.4): et samlet fald på 944 mio. EUR, hovedsagelig som følge af faldet i udgifterne under 11. EUF (fra 1 906 mio. EUR i 2023 til 1 145 mio. EUR i 2024). Denne tendens er i overensstemmelse med det faldende omfang af nye kontrakter, der er indgået siden 2021.

MIDLER FORVALTET AF EUROPA-KOMMISSIONEN

INDHOLD

EUF'S ÅRSREGNSKAB 9
EUF'S BALANCE 10
EUF'S RESULTATOPGØRELSE 11
EUF'S PENGESTRØMSOPGØRELSE 11
OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER FOR EUF 13
BALANCE PR. EUF 13
RESULTATOPGØRELSE PR. EUF 15
OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER PR. EUF 16
BEMÆRKNINGER TIL EUF'S ÅRSREGNSKAB 19
Årsregnskaber for EU's trustfonde, der er konsolideret i EUF's årsregnskab 51
ÅRSREGNSKAB FOR EU's BÊKOUTRUSTFOND 2024 52
BALANCE 56
RESULTATOPGØRELSE 57
PENGESTRØMSOPGØRELSE 58
ÅRSREGNSKAB FOR NØDTRUSTFONDEN FOR AFRIKA 2024 59
BALANCE 64
RESULTATOPGØRELSE 65
PENGESTRØMSOPGØRELSE 65
KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKABER FOR EUF OG EU'S TRUSTFONDE 66
KONSOLIDERET BALANCE 67
KONSOLIDERET RESULTATOPGØRELSE 68
KONSOLIDERET PENGESTRØMSOPGØRELSE 68
KONSOLIDERET OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER 70
BERETNING OM DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE FOR EUF 71

EUF'S ÅRSREGNSKABEUF'S ÅRSREGNSKAB  (3)

EUF'S BALANCE

Mio. EUR

 

Bemærkning

31.12.2024

31.12.2023

LANGFRISTEDE AKTIVER

 

 

 

Finansielle aktiver

2.1

128

87

Forfinansiering

2.2

500

574

Trustfondbidrag

2.3

188

216

Kommercielle tilgodehavender

2.4

5

5

 

 

821

883

OMSÆTNINGSAKTIVER

 

 

 

Finansielle aktiver

2.1

5

3

Forfinansiering

2.2

742

954

Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

2.4

37

24

Kontanter og andre likvide midler

2.5

411

601

 

 

1 194

1 583

AKTIVER I ALT

 

2 016

2 466

 

 

 

 

LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

 

Finansielle forpligtelser

2.6

(1 )

(5 )

 

 

(1 )

(5 )

KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

 

Hensættelser

2.6

(2 )

(0 )

Gæld

2.7

(256 )

(391 )

Skyldige omkostninger

2.8

(774 )

(984 )

 

 

(1 032 )

(1 375 )

PASSIVER I ALT

 

(1 032 )

(1 380 )

 

 

 

 

NETTOAKTIVER

 

983

1 086

 

 

 

 

MIDLER OG RESERVER

 

 

 

Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er

2.9

55 704

54 566

Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført

2.9

2 252

2 252

Økonomisk resultat fremført fra tidligere år

 

(55 733 )

(53 484 )

Regnskabsårets økonomiske resultat

 

(1 240 )

(2 249 )

NETTOAKTIVER

 

983

1 086

EUF'S RESULTATOPGØRELSE

Mio. EUR

 

Bemærkning

2024

2023

INDTÆGTER

 

 

 

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner

 

 

 

Inddrivelser

3.1

41

14

 

 

41

14

Indtægter fra kommercielle transaktioner

 

 

 

Finansielle indtægter

3.2

19

9

Andre indtægter

3.2

71

43

 

 

90

52

Indtægter i alt

 

131

65

UDGIFTER

 

 

 

 

 

 

 

Afholdt af andre enheder

3.3

(4 )

(3 )

Støtteinstrumenter

3.4

(1 237 )

(2 181 )

Samfinansieringsudgifter

3.5

(17 )

(8 )

Finansieringsomkostninger

3.6

(3 )

(7 )

Andre udgifter

3.7

(110 )

(116 )

Udgifter i alt

 

1 371 )

(2 315 )

 

 

 

 

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT

 

(1 240 )

(2 249 )

EUF'S PENGESTRØMSOPGØRELSE

Mio. EUR

 

Bemærkning

2024

2023

Regnskabsårets økonomiske resultat

 

(1 240 )

(2 249 )

Driftsaktiviteter

 

 

 

Forøgelse af midler — bidrag (netto)

 

1 138

1 630

(Stigning)/fald i trustfondbidrag

 

28

37

(Stigning)/fald i forfinansiering

 

287

356

(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

 

(12 )

4

Stigning/(fald) i hensættelser

 

0

2

Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser

 

(2 )

(3 )

Stigning/(fald) i gæld

 

(136 )

(35 )

Stigning/(fald) i periodeafgrænsningsposter

 

(210 )

(148 )

Investeringsaktiviteter

 

 

 

(Stigning)/fald i ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

 

(42 )

(20 )

NETTOPENGESTRØM

 

(190 )

(426 )

Nettostigning/(-fald) i kontanter og andre likvide midler

 

(190 )

(426 )

Kontanter og andre likvide midler ved årets begyndelse

2.5

601

1 027

Kontanter og andre likvide midler ved årets udgang

2.5

411

601

OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER FOR EUF

Mio. EUR

 

Fondens midler — aktive EUF'er (A)

Ikkeindkaldte midler — aktive EUF'er (B)

Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er (C) = (A)-(B)

Kumulerede reserver (D)

Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)

Nettoaktiver i alt (C) + (D) + (E)

SALDO PR. 31.12.2022

72 955

7 855

65 100

(65 647 )

2 252

1 705

Forøgelse af midler — bidrag

(185)

(1 815 )

1 630

—

—

1 630

Afslutning af 8. EUF

(12 164 )

 

(12 164 )

12 164

 

—

Regnskabsårets økonomiske resultat

—

—

—

(2 249 )

—

(2 249 )

SALDO PR. 31.12.2023

60 607

6 040

54 566

(55 732 )

2 252

1 086

Forøgelse af midler — bidrag

(62)

(1 200 )

1 138

—

—

1 138

Regnskabsårets økonomiske resultat

—

—

—

(1 240 )

—

(1 240 )

SALDO PR. 31.12.2024

60 544

4 840

55 704

(56 973 )

2 252

983

BALANCE PR. EUF

mio. EUR

 

31.12.2024

31.12.2023

 

Bemærkning

9.

EUF

10.

EUF

11.

EUF

I alt

9.

EUF

10.

EUF

11.

EUF

I alt

LANGFRISTEDE AKTIVER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansielle aktiver

2.1

—

14

114

128

—

14

73

87

Forfinansiering

2.2

—

418

82

500

—

447

127

574

Trustfondbidrag

2.3

31

9

148

188

31

9

176

216

Kommercielle tilgodehavender

 

—

—

5

5

—

—

5

5

 

 

31

441

349

821

31

470

381

883

OMSÆTNINGSAKTIVER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansielle aktiver

2.1

—

—

5

5

—

—

3

3

Forfinansiering

2.2

6

81

655

742

5

113

835

954

Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

2.4

—

21

16

37

—

10

14

24

Mellemregningskonti

 

(207 )

227

(20 )

—

(200 )

426

(226 )

—

Kontanter og andre likvide midler

2.5

—

—

411

411

—

—

601

601

 

 

(201 )

329

1 067

1 194

(195 )

549

1 229

1 583

AKTIVER I ALT

 

(170 )

770

1 415

2 016

(163 )

1 020

1 610

2 466

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansielle forpligtelser

2.6

—

—

(1 )

(1 )

—

—

(5 )

(5 )

 

 

—

—

(1 )

(1 )

—

—

(5 )

(5 )

KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

 

 

—

 

 

 

 

Hensættelser

2.6

—

—

(2 )

(2 )

—

—

(0 )

(0 )

Gæld

2.7

—

(25 )

(230 )

(256 )

—

(63 )

(328 )

(391 )

Skyldige omkostninger

2.8

—

(71 )

(703 )

(774 )

—

(129 )

(855 )

(984 )

 

 

—

(96 )

(935 )

(1 032 )

—

(192 )

(1 183 )

(1 375 )

PASSIVER I ALT

 

—

(96 )

(936 )

(1 032 )

—

(192 )

(1 188 )

(1 380 )

 

 

 

 

 

—

 

 

 

 

NETTOAKTIVER

 

(170 )

674

479

983

(163 )

827

422

1 086

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er

2.9

10 435

20 819

24 449

55 704

10 442

20 834

23 290

54 566

Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført

2.9

2 252

—

—

2 252

2 252

—

—

2 252

Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er

2.9

(510 )

(187 )

696

—

(509 )

(120 )

628

-

Økonomisk resultat fremført fra tidligere år

 

(12 348 )

(19 887 )

(23 497 )

(55 733 )

(12 350 )

(19 607 )

(21 527 )

(53 484 )

Regnskabsårets økonomiske resultat

 

—

(72 )

(1 169 )

(1 240 )

1

(280 )

(1 970 )

(2 249 )

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NETTOAKTIVER

 

(170 )

674

479

983

(163 )

827

422

1 086

RESULTATOPGØRELSE PR. EUF

Mio. EUR

 

 

2024

2023

 

Bemærkning

9.

EUF

10.

EUF

11.

EUF

I alt

9.

EUF

10. EUF

11.

EUF

I alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

INDTÆGTER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Inddrivelser

3.1

1

28

12

41

—

2

12

14

 

 

1

28

12

41

—

2

12

14

Indtægter fra kommercielle transaktioner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansielle indtægter

3.2

—

1

18

19

—

(1 )

10

9

Andre indtægter

3.2

2

4

65

71

2

4

37

43

 

 

2

5

83

90

2

4

46

52

Indtægter i alt

 

3

33

95

131

2

5

58

65

UDGIFTER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afholdt af andre enheder

3.3

—

—

(4 )

(4 )

—

—

(3 )

(3 )

Støtteinstrumenter

3.4

(2 )

(90 )

(1 145 )

(1 237 )

1

(276 )

(1 906 )

(2 181 )

Samfinansieringsudgifter

3.5

—

(12 )

(5 )

(17 )

—

—

(8 )

(8 )

Finansieringsomkostninger

3.6

—

5

(9 )

(3 )

1

(2 )

(6 )

(7 )

Andre udgifter

3.7

(2 )

(7 )

(101 )

(110 )

(3 )

(8 )

(106 )

(116 )

Udgifter i alt

 

(3 )

(104 )

(1 264 )

(1 371 )

(1 )

(286 )

(2 028 )

(2 315 )

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT

 

—

(72 )

(1 169 )

(1 240 )

1

(280 )

(1 970 )

(2 249 )

OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER PR. EUF

Mio. EUR

9. EUF

Fondens midler — aktive EUF'er (A)

Ikkeindkaldte midler — aktive EUF'er (B)

Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er (C) = (A)-(B)

Kumulerede reserver (D)

Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)

Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er (F)

I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F)

SALDO PR. 31.12.2022

10 464

15

10 450

(14 416 )

1 625

2 010

(331 )

Overførsler til/fra 10. EUF

—

(15 )

15

—

—

—

15

Overførsler til/fra 10. og 11. EUF

—

—

—

—

—

(4 )

(4 )

Tilbagebetaling til medlemsstaterne

(22 )

—

(22 )

—

—

—

(22 )

Afslutning af 8. EUF

—

—

—

2 066

627

(2 514 )

179

Regnskabsårets økonomiske resultat

—

—

—

1

—

—

1

SALDO PR. 31.12.2023

10 442

—

10 442

(12 348 )

2 252

(509 )

(163 )

Forøgelse af midler — bidrag

—

—

—

—

—

—

—

Overførsler til/fra 10. og 11. EUF

—

—

—

—

—

(1 )

(1 )

Tilbagebetaling til medlemsstaterne

(6 )

—

(6 )

—

—

—

(6 )

Regnskabsårets økonomiske resultat

—

—

—

 

—

—

 

SALDO PR. 31.12.2024

10 435

1

10 435

(12 348 )

2 252

(510 )

(170 )


Mio. EUR

10. EUF

Fondens midler — aktive EUF'er (A)

Ikkeindkaldte midler — aktive EUF'er (B)

Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er (C) = (A)-(B)

Kumulerede reserver (D)

Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)

Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er (F)

I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F)

SALDO PR. 31.12.2022

20 960

—

20 960

(19 606 )

—

(38 )

1 315

Overførsler til/fra 8. og 9. EUF

—

—

—

—

—

6

6

Overførsler til/fra 11. EUF

—

—

—

—

—

(87 )

(87 )

Tilbagebetaling til medlemsstaterne

(126 )

—

(126 )

—

—

—

(126 )

Regnskabsårets økonomiske resultat

—

—

—

(280 )

—

—

(280 )

SALDO PR. 31.12.2023

20 834

—

20 834

(19 886 )

—

(120 )

827

Overførsler til/fra 8. og 9. EUF

—

—

—

 

—

1

1

Overførsler til/fra 11. EUF

—

—

—

 

—

(68 )

(68 )

Tilbagebetaling til medlemsstaterne

(15 )

—

(15 )

 

—

—

(15 )

Regnskabsårets økonomiske resultat

—

—

—

(72 )

—

—

(72 )

SALDO PR. 31.12.2024

20 819

—

20 819

(19 959 )

—

(187 )

674


Mio. EUR

11. EUF

Fondens midler — aktive EUF'er (A)

Ikkeindkaldte midler — aktive EUF'er (B)

Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er (C) = (A)-(B)

Kumulerede reserver (D)

Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)

Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er (F)

I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F)

SALDO PR. 31.12.2022

29 367

7 840

21 527

(21 528 )

—

541

541

Forøgelse af midler — bidrag

—

(1 800 )

1 800

—

—

87

1 887

Tilbagebetaling til medlemsstaterne

(36 )

—

(36 )

—

—

—

(36 )

Regnskabsårets økonomiske resultat

—

—

—

(1 970 )

—

—

(1 970 )

SALDO PR. 31.12.2023

29 331

6 040

23 290

(23 498 )

—

628

422

Forøgelse af midler — bidrag

—

(1 200 )

1 200

—

—

68

1 268

Tilbagebetaling til medlemsstaterne

(41 )

—

(41 )

—

—

—

(41 )

Regnskabsårets økonomiske resultat

—

—

—

(1 169 )

—

—

(1 169 )

SALDO PR. 31.12.2024

29 290

4 840

24 449

(24 667 )

—

696

479

BEMÆRKNINGER TIL EUF'S ÅRSREGNSKAB  (4)

1.   VÆSENTLIG ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

1.1.   REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om en enheds finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som måtte være nyttige for en bred vifte af interessenter.

De overordnede hensyn (eller regnskabsprincipper), der skal følges under udarbejdelsen af årsregnskabet, er fastsat i EU-regnskabsregel 1 »Årsregnskaber« og er de samme som dem, der er beskrevet i IPSAS 1 (de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor): dvs. principperne om et retvisende billede, periodisering, going concern, ensartethed, væsentlighed, sammendrag af poster, modregning og sammenligningstal. De kvalitative karakteristika for årsregnskabet er, at oplysningerne er relevante, pålidelige (giver et retvisende billede), forståelige, rettidige, sammenlignelige og verificerbare.

1.2.   GRUNDLAG FOR UDARBEJDELSEN

1.2.1.   Rapporteringsperiode

Regnskabet udarbejdes én gang om året. Regnskabsåret begynder den 1. januar og slutter den 31. december.

1.2.2.   Valuta og omregningsgrundlag

Årsregnskabet er opstillet i EUR, idet EUR er EU's funktionelle valuta. Transaktioner i fremmed valuta omregnes til EUR ved hjælp af de gældende kurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på fremmed valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta til de valutakurser, der er gældende ved årets udgang, indregnes på resultatopgørelsen. Der anvendes særlige omregningsmetoder for materielle anlægsaktiver og immaterielle aktiver, nemlig værdiansættelse omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen.

Årsopgørelser over monetære aktiver og forpligtelser i udenlandske valutaer omregnes til EUR på grundlag af Den Europæiske Centralbanks (ECB) valutakurser gældende den 31. december.

Euroens vekselkurser

Valuta

31.12.2024

31.12.2023

 

Valuta

31.12.2024

31.12.2023

BGN

1,9558

1,9558

 

PLN

4,275

4,3395

CZK

25,185

24,724

 

RON

4,9743

4,9756

DKK

7,4578

7,4529

 

SEK

11,459

11,096

GBP

0,82918

0,86905

 

CHF

0,9412

0,926

NOK

11,795

11,2405

 

JPY

163,06

156,33

HUF

411,35

382,8

 

USD

1,0389

1,105

1.2.3.   Anvendelse af overslag

I henhold til IPSAS og almindeligt accepterede regnskabsprincipper omfatter regnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og forvaltningens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Væsentlige overslag omfatter, men er ikke begrænset til: forpligtelser vedrørende personaleydelser, finansielle risici forbundet med tilgodehavender og de beløb, der er anført i bemærkningerne vedrørende de finansielle instrumenter, hensættelse til værdiforringelse af finansielle aktiver til amortiseret kostpris og for finansielle garantikontraktlige forpligtelser, periodiserede indtægter og skyldige omkostninger, hensættelser, påløbne indtægter og udgifter, hensættelser, værdiforringelsesgraden af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver, nettorealisationsværdien af lagerbeholdninger, eventualaktiver og -forpligtelser. De faktiske resultater kan vise sig at være forskellige fra skønnene.

Rimelige skøn er afgørende for udarbejdelsen af årsregnskaber og påvirker ikke disses pålidelighed. Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn på grund af ændringer af de forhold, der lå til grund for skønnet, eller på grundlag af nye fremkomne oplysninger eller større erfaring. I kraft af deres natur vedrører ændringer af skøn ikke tidligere perioder og anses ikke for korrektion af fejl. Virkningen af en ændring af regnskabsmæssige skøn indføres og afspejles i resultatopgørelsen i den periode, hvor man får kendskab til den.

1.2.4.   Anvendelsen af nye og reviderede EU-regnskabsregler

Nye EU-regnskabsregler, som gælder for årlige perioder, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2024

Der er ingen nye EU-regnskabsregler, som gælder for årlige perioder, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2024.

Nye EU-regnskabsregler, som er vedtaget, men pr. 31. december 2024 endnu ikke trådt i kraft

Der er ikke vedtaget nogen nye EU-regnskabsregler i 2024.

1.3.   BALANCE

1.3.1.   Finansielle aktiver

Klassifikation ved første indregning

Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved første indregning. På grundlag af forvaltningsmodellen og aktivets kontraktlige likviditetskarakteristika kan de finansielle aktiver klassificeres i tre kategorier: »finansielle aktiver til amortiseret kostpris«, »finansielle aktiver til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital« eller »finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen«.

i)   Finansielle aktiver til amortiseret kostpris

Finansielle aktiver til amortiseret kostpris er ikkeafledte finansielle aktiver, der opfylder to betingelser: 1) Enheden besidder dem for at modtage de kontraktlige pengestrømme. 2) På bestemte dage er der kontraktlige pengestrømme, som udelukkende er betaling af hovedstol og renter på den udestående hovedstol.

Denne kategori omfatter:

—

kontanter og andre likvide midler

—

lån (herunder tidsindskud med en oprindelig løbetid på over tre måneder)

—

kommercielle tilgodehavender.

Finansielle aktiver til amortiseret kostpris indgår i omsætningsaktiver, bortset fra aktiver med en løbetid på over 12 måneder fra rapporteringsdatoen.

ii)   Finansielle aktiver til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital

Disse ikkeafledte finansielle aktiver har kontraktlige pengestrømme, som kun repræsenterer hovedstol og renter på den udestående hovedstol. Desuden består forvaltningsmodellen i at besidde de finansielle aktiver både med henblik på at modtage kontraktlige pengestrømme og sælge de finansielle aktiver.

Aktiver i denne kategori klassificeres som omsætningsaktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra rapporteringsdatoen.

Enheden besidder ikke sådanne aktiver pr. 31. december 2024.

iii)   Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

Enheden klassificerer derivater og egenkapitalinvesteringer som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret resultatopgørelsen, fordi de kontraktlige pengestrømme ikke kun repræsenterer hovedstol og renter på hovedstolen.

Desuden klassificerer enheden de gældsværdipapirer, den besidder, som finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, fordi porteføljerne af gældsværdipapirer forvaltes og vurderes på grundlag af porteføljens dagsværdi.

Aktiver i denne kategori klassificeres som omsætningsaktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra rapporteringsdatoen.

Første indregning og måling

Køb af finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen indregnes på deres handelsdato — den dato, hvor enheden forpligter sig til at købe aktivet. Likvide midler og lån indregnes, når kontanter indsættes i en finansiel institution, eller når låntagerne får udbetalt et kontant beløb.

Finansielle aktiver måles første gang til dagsværdi. For alle finansielle aktiver, der ikke indregnes til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, tillægges transaktionsomkostningerne til dagsværdien ved første indregning. For finansielle aktiver, der indregnes til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, udgiftsføres transaktionsomkostningerne under udgifter på resultatopgørelsen.

Dagsværdien af et finansielt aktiv ved første indregning er normalt transaktionsprisen, medmindre transaktionen ikke er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, dvs. uden eller mod et symbolsk vederlag til samfundsmæssige formål. I dette tilfælde er forskellen mellem dagsværdien af det finansielle instrument og transaktionsprisen en ikkekommerciel element, der indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen. I dette tilfælde udledes dagsværdien af et finansielt aktiv af aktuelle markedstransaktioner for et fuldt tilsvarende instrument. Hvis der ikke er noget aktivt marked for instrumentet, udledes dagsværdien af en værdiansættelsesmetode, der anvender tilgængelige data fra observerbare markeder.

Efterfølgende måling

Finansielle aktiver til amortiseret kostpris måles efterfølgende til amortiseret kostpris ved hjælp af den effektive rentemetode.

Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen måles efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab fra ændringer i dagsværdien (herunder dem, der hidrører fra valutaomregning og eventuelle påløbne renter) medtages i resultatopgørelsen i den periode, hvor de opstår.

Dagsværdi ved efterfølgende måling

Dagsværdien af noterede investeringer på aktive markeder baseres på gældende budpriser. Hvis markedet for et finansielt aktiv ikke er aktivt (og i tilfælde af unoterede værdipapirer og over-the-counter-derivater), anslår EU dagsværdien ved hjælp af værdiansættelsesmetoder, f.eks. nylige armslængdetransaktioner, henvisninger til andre i hovedtræk identiske instrumenter, tilbagediskonteret pengestrømsanalyse, modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesmetoder, som i almindelighed benyttes af markedsdeltagerne.

Investeringer i venturekapitalfonde, som ikke er noteret til markedskurs på et aktivt marked, værdiansættes derfor til den identificerbare nettoaktivværdi, der anses for at svare til deres dagsværdi.

Tab ved værdiforringelse af finansielle aktiver

EU indregner og måler et tab ved værdiforringelse for forventede kredittab på finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris og til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital.

Det forventede kredittab er nutidsværdien af forskellen mellem de kontraktlige pengestrømme og de pengestrømme, som EU forventer at modtage. Det forventede kredittab omfatter rimelige og dokumenterede oplysninger, som er tilgængelige uden unødige omkostninger eller bestræbelser på rapporteringsdatoen.

For aktiver til amortiseret kostpris reduceres aktivets regnskabsmæssige værdi med den beløbsmæssige størrelse af tabet ved værdiforringelse, som er indregnet i resultatopgørelsen. Hvis den beløbsmæssige størrelse af tabet ved værdiforringelse falder i en efterfølgende periode, tilbageføres det tidligere indregnede tab ved værdiforringelse via resultatopgørelsen.

a)   Tilgodehavender

Enheden måler tabet ved værdiforringelse til den beløbsmæssige størrelse af det forventede kredittab i løbetiden ved hjælp af praktiske foranstaltninger (f.eks. hensættelsesmatrix).

b)   Kontanter og andre likvide midler

Enheden har kontanter og andre likvide midler på anfordringskonti og tidsindskud på op til 3 måneder. Kontanter opbevares i banker med meget høje kreditvurderinger, og sandsynligheden for misligholdelse er derfor meget lav. I betragtning af den korte løbetid og den lave sandsynlighed for misligholdelse er de forventede kredittab på kontanter og andre likvide midler ubetydelige. Som følge heraf indregnes der ikke hensættelser til værdiforringelse for andre likvide midler.

c)   Lån

Det forventede kredittab måles med en tretrinsmodel, der tager højde for sandsynlighedsvægtede misligholdelsesbegivenheder i det finansielle aktivs løbetid og udviklingen i kreditrisikoen siden oprettelsen af det finansielle aktiv. For lån er oprettelse datoen for det uigenkaldelige lånetilsagn.

Hvis der ikke er nogen væsentlig stigning i kreditrisikoen siden oprettelsen (»trin 1«), er værdiforringelsestabet det forventede kredittab fra mulige misligholdelsesbegivenheder i de næste 12 måneder fra rapporteringsdatoen (»det forventede kredittab over 12 måneder«). Hvis der er en væsentlig stigning i kreditrisikoen siden oprettelsen (»trin 2«), eller hvis der er objektive beviser for en kreditforringelse (»trin 3«), svarer tabet ved værdiforringelse til det forventede kredittab fra mulige misligholdelsesbegivenheder i hele det finansielle aktivs løbetid (»det forventede kredittab i løbetiden«).

Ophør af indregning

Finansielle instrumenter ophører med at blive indregnet i regnskabet, når rettighederne til at modtage pengestrømme fra investeringerne er ophørt, eller enheden har overdraget alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til en anden part. Salg af finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen indregnes på deres handelsdato.

1.3.2.   Forfinansiering

Forfinansiering er en betaling, hvis formål er at yde modtageren et forskud i form af et kontant beløb. Det kan opdeles i en række betalinger over en periode, som er fastlagt i den pågældende kontrakt, afgørelse, aftale eller basisretsakt. Kontantbeløbet eller forskuddet anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den i aftalen fastlagte periode, eller det tilbagebetales. Hvis modtagerne ikke afholder udgifter, som er støtteberettigede, skal forfinansieringen betales tilbage til enheden. Da enheden har kontrol over forfinansieringen og har ret til tilbagebetaling af den ikkestøtteberettigede del, indregnes beløbet som et aktiv.

Forfinansiering indregnes på balancen ved overførslen af kontanter til modtageren. Den måles til modydelsens størrelse. Forfinansiering måles i efterfølgende perioder til det oprindeligt indregnede beløb på balancen med fradrag af støtteberettigede udgifter (herunder eventuelt skønnede beløb) afholdt i perioden.

1.3.3.   Tilgodehavender og inddrivelige beløb

EU's regnskabsregler foreskriver, at kommercielle og ikkekommercielle transaktioner angives hver for sig. For at sondre mellem de to kategorier defineres »tilgodehavender« som hidrørende fra kommercielle transaktioner og »inddrivelige beløb« som hidrørende fra ikkekommercielle transaktioner (når EU modtager værdi fra en anden enhed uden direkte at give omtrent den samme værdi tilbage, f.eks. inddrivelige beløb fra medlemsstaterne vedrørende egne indtægter).

Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner opfylder definitionen på finansielle instrumenter. Enheden klassificerede dem som finansielle aktiver til amortiseret kostpris og målte dem i overensstemmelse hermed.

Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner indregnes til dagsværdien på anskaffelsestidspunktet med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. En nedskrivning for værdiforringelse foretages, når der er objektive beviser for, at enheden ikke vil modtage alle forfaldne beløb i henhold til de oprindelige betingelser for tilgodehavendet. Nedskrivningsbeløbet svarer til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det inddrivelige beløb. Nedskrivningsbeløbet medtages i resultatopgørelsen.

1.3.4.   Kontanter og andre likvide midler

Kontanter og andre likvide midler er finansielle aktiver til amortiseret kostpris og omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker eller bankindskud, der kan hæves med kort varsel, og andre kortfristede letomsættelige investeringer med en oprindelig løbetid på tre måneder eller kortere.

1.3.5.   Gæld

Gæld omfatter både beløb, der vedrører kommercielle transaktioner, såsom køb af varer og tjenesteydelser, og ikkekommercielle transaktioner, der vedrører f.eks. krav om godtgørelse af udgifter fra støttemodtagere, tilskud eller anden EU-finansiering eller modtaget forfinansiering (se bemærkning 1.4.1).

Hvis der er tale om tilskud eller anden finansiering ydet til modtagerne, opføres kravene om godtgørelse som gæld med det krævede beløb på det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse modtages. Når de støtteberettigede omkostninger er verificeret og godkendt, værdiansættes gælden til det godkendte og støtteberettigede beløb.

Gæld i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser indregnes ved modtagelse af fakturaen på det oprindelige beløb. De tilsvarende udgifter opføres i regnskaberne, når varerne eller tjenesteydelserne er leveret og godkendt af enheden.

1.3.6.   Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser klassificeres som finansielle forpligtelser indregnet til amortiseret kostpris, finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatopgørelsen eller som finansielle garantikontraktforpligtelser.

Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris indregnes første gang til dagsværdi, herunder afholdte transaktionsomkostninger, og indregnes efterfølgende til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode. De ophører kun med at indgå i opgørelsen af finansiel stilling, hvis forpligtelsen opfyldes, frafaldes, annulleres eller udløber.

Finansielle forpligtelser målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen omfatter derivater, hvis dagsværdien er negativ. Hvis garantikontrakten kræver, at enheden foretager betalinger som følge af ændringer i priser på finansielle instrumenter eller valutakurser, er garantikontrakten et derivat. De behandles regnskabsmæssigt på samme måde som finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.

Enheden indregner en finansiel garantikontraktforpligtelse, når den indgår en kontrakt, der kræver, at der foretages bestemte betalinger for at godtgøre garantiindehaveren et tab, som denne pådrager sig, fordi en bestemt debitor ikke foretager rettidig betaling i overensstemmelse med de oprindelige eller ændrede vilkår for et gældsinstrument. Finansielle garantikontraktforpligtelser indregnes første gang til dagsværdi.

Den efterfølgende måling afhænger af udviklingen i kreditrisikoeksponeringen fra den finansielle garanti. Hvis der ikke er nogen væsentlig stigning i kreditrisikoen (»trin 1«), måles de finansielle garantiforpligtelser til det højeste af de forventede kredittab over 12 måneder og det oprindeligt indregnede beløb med fradrag af eventuelle kumulative afskrivninger. Hvis der er en væsentlig stigning i kreditrisikoen (»trin 2«), måles de finansielle garantiforpligtelser til det højeste af de forventede kredittab i løbetiden og det oprindeligt indregnede beløb med fradrag af eventuelle kumulative afskrivninger.

Finansielle forpligtelser klassificeres som langfristede forpligtelser, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen. Finansielle garantikontrakter klassificeres som kortfristede forpligtelser, medmindre enheden har en ubetinget ret til at udskyde indfrielsen af forpligtelsen i mindst 12 måneder efter rapporteringsdatoen.

1.3.7.   Periodeafgrænsningsposter

Transaktioner og begivenheder indregnes i årsregnskabet i den periode, de vedrører. Hvis der ikke ved årets udgang er udstedt en faktura, og enheden har leveret tjenesteydelserne eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (f.eks. med henvisning til en kontrakt), skal en periodiseret indtægt indregnes i årsregnskabet. Hvis der ved årets udgang derimod er udstedt en regning, men tjenesteydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten blive udskudt og indregnet i den efterfølgende regnskabsperiode.

Udgifter indregnes også i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden fastsættes de påløbne udgifter ved hjælp af et skøn over periodens overførselsforpligtelser. Beregningen af de påløbne udgifter sker i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer fra regnskabsføreren. Disse skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede af de økonomiske og andre fænomener, som det giver en fremstilling af. Hvis der på forhånd er foretaget betalinger i form af forskud for tjenesteydelser eller varer, der ikke endnu ikke er modtaget, vil udgifterne analogt hermed blive periodiseret og indregnet i den efterfølgende regnskabsperiode.

1.4.   RESULTATOPGØRELSE

1.4.1.   Indtægter

Indtægter omfatter bruttotilgang af økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser, der er tilfaldet eller kan tilfalde enheden, som repræsenterer en stigning i nettoaktiverne, dog ikke stigninger, der skyldes bidrag fra ejere.

Afhængig af karakteren af de underliggende transaktioner på resultatopgørelsen skelnes der mellem:

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner omfatter skatter og overførsler i situationer, hvor overdrageren overfører midler til den modtagende enhed, mens den modtagende enhed ikke direkte giver omtrent den samme værdi tilbage. Overførsler er tilgang af fremtidige økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser fra andre ikkekommercielle transaktioner end skatter. For EU-enhedernes vedkommende omfatter overførsler hovedsagelig midler modtaget fra Kommissionen (f.eks. udligningsstøtte til traditionelle agenturer og driftstilskud for delegationsaftalerne).

Enheden indregner et aktiv for så vidt angår overførsler, når enheden har kontrol over midlerne som følge af en tidligere begivenhed (overførslen), forventer at modtage en fremtidig økonomisk gevinst eller mulighed for tjenesteydelser fra de pågældende midler, og når der kan fastsættes en pålidelig dagsværdi. En tilgang af midler fra ikkekommercielle transaktioner indregnet som et aktiv (dvs. kontanter) indregnes også som en indtægt, medmindre enheden er pålagt en forpligtelse i forbindelse med overførslen (en betingelse), som skal opfyldes, før indtægten kan indregnes. Indtægten udskydes, indtil betingelsen er opfyldt, og indregnes i mellemtiden som en forpligtelse.

Indtægter fra kommercielle transaktioner

Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser indregnes, når alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til varerne er overgået til køber. Indtægter fra transaktioner i forbindelse med levering af tjenesteydelser indregnes på rapporteringsdatoen, i henhold til hvor stor en del af transaktionen, der er fuldført.

a)   Renteindtægter og -udgifter

Renteindtægter og -udgifter fra finansielle aktiver og finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris indregnes i resultatopgørelsen ved anvendelse af den effektive rentemetode. Det er en metode til at beregne den amortiserede kostpris for et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse og til fordeling af renteindtægter eller renteudgifter i den relevante periode.

b)   Indtægter fra udbytter

Indtægter fra udbytter og anden udlodning indregnes, når retten til at modtage betaling er fastslået.

c)   Indtægter og udgifter fra finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

Dette henviser til gevinster (indtægter) og tab (udgifter) på dagsværdien af disse finansielle aktiver, herunder gevinster (indtægter) og tab (udgifter) på dagsværdien som følge af valutaomregning. For rentebærende finansielle aktiver omfatter dette også renter.

d)   Indtægter fra finansielle garantikontrakter

Indtægterne fra finansielle garantikontrakter (garantipræmie) indregnes over det tidsrum, som enheden er rede til at kompensere indehaveren af den finansielle garantikontrakt for det kredittab, denne måtte lide.

1.4.2.   Udgifter

Udgifter er fald i økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser i rapporteringsperioden i form af afgang eller forbrug af aktiver eller indgåelse af forpligtelser, som medfører fald i nettoaktiverne. De omfatter såvel udgifter fra kommercielle transaktioner som udgifter fra ikkekommercielle transaktioner.

Udgifter fra kommercielle transaktioner, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, indregnes, når tjenesteydelserne er leveret til og accepteret af enheden. De værdiansættes til det oprindelige fakturabeløb. På balancedagen indregnes udgifter vedrørende den tjenesteydelse, der er leveret i perioden, men for hvilken der endnu ikke er modtaget eller accepteret en regning, desuden i resultatopgørelsen.

Udgifter fra ikkekommercielle transaktioner vedrører overførsler til modtagere og kan opdeles i tre typer: fordringer, overførsler i henhold til aftaler samt støtte, bidrag og donationer ydet inden for rammerne af de skønsmæssige beføjelser. Overførslerne posteres som udgifter i den periode, hvor den begivenhed, der gav anledning til overførslen, fandt sted, forudsat at overførslen er lovlig ifølge bestemmelserne, eller der er indgået en aftale, som tillader overførslen, forudsat at støttemodtageren opfylder berettigelseskriterierne, og der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse.

Når en betalingsanmodning eller et godtgørelseskrav modtages og opfylder kriterierne for indregning, opføres det som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang skønnes og indregnes støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som påløbne udgifter i regnskabet.

1.5.   EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

1.5.1.   Eventualaktiver

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke har fuld kontrol over, indtræffer. Et eventualaktiv opstår, når der er sandsynlighed for en tilgang af økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser.

1.5.2.   Eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse er enten en mulig forpligtelse, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke har fuld kontrol over, indtræffer, eller en aktuel forpligtelse, hvor opfyldelsen af forpligtelsen sandsynligvis ikke nødvendiggør afgang af midler i form af økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser.

En eventualforpligtelse opstår også i de sjældne tilfælde, hvor der findes en aktuel forpligtelse, som ikke kan fastsættes med tilstrækkelig pålidelighed.

Eventualforpligtelser indregnes ikke. De angives, medmindre en afgang af midler i form af økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser er meget usandsynlig.

1.6.   FONDSMIDLER

EUF-medlemsstaterne yder bidrag til fonden for gennemførelsen af EUF-programmer i overensstemmelse med den interne aftale for hver enkelt EUF. Ifølge det gældende retsgrundlag vedtages indkaldelserne af midler, dvs. anmodningerne om finansiering for et givent år N, i en afgørelse fra Rådet i år N-1, hvor de midler, der skal modtages, klart henføres til nærmere angivne fremtidige perioder.

Bidragene opfylder kriterierne for bidrag fra ejere (EU-regnskabsregel 1) og behandles derfor som fondsmidler i EUF's årsregnskab. Fondsmidlerne udgør det samlede bidragsbeløb, der skal modtages fra EUF-medlemsstaterne. Eftersom de ikkeindkaldte fondsmidler åbent trækkes fra de samlede fondsmidler (se Bevægelser i nettoaktiver), er det kun indkaldte fondsmidler, der indregnes i balancen.

Da de aftalte bidrag henføres til nærmere angivne rapporteringsperioder, og EUF's retlige krav mod EUF-medlemsstaterne først opstår i disse perioder, opføres eventuelle beløb, der modtages som forskud, som udskudte kapitalindskud under gæld og ikke som indkaldte midler.

1.7.   SAMFINANSIERING

De modtagne samfinansieringsbidrag opføres som gæld til medlemsstaterne, tredjelande og andre, eftersom de opfylder kriterierne for indtægter fra ikkekommercielle transaktioner, der er underlagt betingelser. EUF skal anvende bidragene til at levere tjenesteydelser til tredjeparter eller returnere aktiverne (de modtagne bidrag). Den udestående gæld i forbindelse med samfinansieringsaftaler udgør de modtagne samfinansieringsbidrag minus udgifterne i forbindelse med projektet. Virkningen for nettoaktiverne er nul.

Udgifter i forbindelse med samfinansieringsprojekter indregnes i takt med, at de afholdes. Det hertil svarende bidragsbeløb indregnes som driftsindtægter, og virkningen for regnskabsårets økonomiske resultat er nul.

2.   BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

AKTIVER

2.1.   FINANSIELLE AKTIVER

Et finansielt aktiv er ethvert aktiv, der består af:

a)

kontanter

b)

en anden enheds egenkapitalinstrumenter

c)

en kontraktlig ret til at: modtage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver fra en anden enhed, udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med en anden enhed på potentielt gunstige betingelser for enheden eller

d)

en kontrakt, som skal eller kan afregnes i enhedens egne egenkapitalinstrumenter.

Finansielle aktiver klassificeres i følgende kategorier: »finansielle aktiver til amortiseret kostpris«, »finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen« og »finansielle aktiver til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital«. Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved den første indregning og revurderes pr. hver balancedag.

EUF's finansielle aktiver omfatter finansielle aktiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen og lån, og er som følger:

Mio. EUR

 

31.12.2024

31.12.2023

Langfristede

 

 

Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

112

70

Lån

16

16

 

128

87

Kortfristede

 

 

Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

—

3

Lån

5

—

 

5

3

 

 

 

I alt

132

89

De 112 mio. EUR i finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen vedrører egenkapitalinvesteringer på følgende områder:

—

Vedvarende bæredygtig energi via Climate Investor One, ElectriFI og Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (GEEREF)

—

Fremme af inklusiv finansiering af små landbrug og små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne via ABC FUND

—

Finansiel inklusion i Uganda via aBi Finance og

—

Fremme af jobskabelse og bæredygtig vækst i Afrika via Boost Africa-initiativet.

De 16 mio. EUR i langfristede lån og 5 mio. EUR i kortfristede lån vedrører to hovedområder: bæredygtigt landbrug via AgriFI samt adgang til og produktion af elektricitet fra bæredygtige energikilder via investeringsfaciliteten ElectriFI.

2.2.   FORFINANSIERING

I mange kontrakter er der bestemmelser om, at der betales forskud, inden arbejdet påbegyndes eller varer eller tjenesteydelser leveres. Undertiden finder betalingerne ifølge kontrakternes betalingsplaner sted på grundlag af statusrapporter. Forfinansieringen udbetales normalt i valutaen i det land eller område, hvor projektet gennemføres.

Fristerne for anvendelse af forfinansiering er bestemmende for, om den opføres som kortfristet eller langfristet forfinansiering. Betingelserne for forfinansieringens anvendelse er fastsat i projektaftalen. Ved enhver anvendelse inden for 12 måneder efter rapporteringsdatoen opføres beløbet som kortfristet forfinansiering. Da mange EUF-projekter er langsigtede, er det nødvendigt, at de tilhørende forskud er til rådighed i mere end ét år. Nogle forfinansieringsbeløb opføres derfor som langfristede aktiver.

Mio. EUR

 

Bemærkning

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2024

31.12.2023

Langfristet forfinansiering

2.2.1

—

418

82

500

574

Kortfristet forfinansiering

2.2.2

6

81

655

742

954

I alt

 

6

499

737

1 242

1 529

Faldet i den samlede forfinansiering på 287 mio. EUR pr. 31. december 2024 kan i vid udstrækning forklares ved faldet i forfinansiering udbetalt til modtagere inden for rammerne af 11. EUF, der gik fra 963 mio. EUR i 2023 til 737 mio. EUR i 2024. Dette stemmer overens med EUF's livscyklus og hænger også sammen med udviklingen i antallet af åbne kontrakter. 11. EUF udløb, da udløbsklausulen trådte i kraft ved udgangen af 2020. Siden 1. januar 2021 har der ikke kunnet indgås yderligere finansieringsaftaler inden for rammerne af 11. EUF, men specifikke kontrakter for de eksisterende aftaler kan dog stadig undertegnes. Som følge heraf faldt mængden af nyligt undertegnede kontrakter støt fra 2 118 mio. EUR i 2021 til 853 mio. EUR i 2022 og 860 mio. EUR i 2023, inden den faldt yderligere til 300 mio. EUR i 2024.

Forfinansieringen fra 10. EUF faldt fra 560 mio. EUR i 2023 til 499 mio. EUR i 2024, hvilket svarede til den normale tendens og er i overensstemmelse med EUF's livscyklus.

Af den langfristede forfinansiering vedrører 393 mio. EUR (427 mio. EUR i 2023) den åbne forfinansiering for to kontrakter under EU-trustfonden for Infrastrukturer i Afrika (AITF). Formålet med denne trustfond er at yde finansiel støtte med tilskud til infrastrukturprojekter sideløbende med langsigtet finansiering, der stilles til rådighed af udbydere af projektfinansiering. Tilvejebringelsen af sådanne tilskudsmidler mobiliserer de deltagende finansieringsinstitutters langsigtede finansiering. På tidspunktet for underskrivelsen af kontrakterne blev trustfondens type foranstaltninger anset for i tilstrækkeligt omfang at være dækket af aftalen (der fandtes endnu ingen model for finansielle instrumenter, og denne type instrument blev ikke nævnt i forordningen). Som følge heraf blev betalinger inden for rammerne af disse aftaler registreret som forfinansiering og ikke som et element i et finansielt instrument. På grund af den langsigtede karakter af de aktiviteter, der gennemføres af trustfonden, er den årlige udligning af EU-Trustfonden for Infrastrukturer i Afrikas gamle forfinansiering meget begrænset og fordelt over årene. For bedre at afspejle projektbetingelserne blev 393 mio. EUR af den åbne forfinansiering derfor omklassificeret til langfristet, mens 34 mio. EUR svarer til de udgifter, der var påløbet ved årets udgang.

2.2.1.   Langfristet forfinansiering efter forvaltningsmetode

Mio. EUR

 

31.12.2024

31.12.2023

Direkte forvaltning

 

 

Gennemført af:

 

 

Kommissionen

—

15

EU-forvaltningsorganer

1

2

EU-delegationer

2

7

 

3

24

Indirekte forvaltning

 

 

Gennemført af:

 

 

EIB og EIF

402

436

Internationale organisationer

65

74

Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver

7

16

Offentligretlige organer

13

17

Tredjelande

10

7

 

497

550

I alt

500

574

2.2.2.   Kortfristet forfinansiering

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2024

31.12.2023

Forfinansiering (brutto)

8

518

3 237

3 763

4 906

Afregnet ved cut-off-procedure

(2)

(438 )

(2 582 )

(3 022 )

(3 952 )

I alt

6

81

655

742

954

2.2.3.   Kortfristet forfinansiering efter forvaltningsmetode

Mio. EUR

 

31.12.2024

31.12.2023

Direkte forvaltning

 

 

Gennemført af:

 

 

Kommissionen

37

55

EU-forvaltningsorganer

2

3

EU-delegationer

47

82

 

86

140

Indirekte forvaltning

 

 

Gennemført af:

 

 

EIB og EIF

62

87

Internationale organisationer

388

431

Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver

71

78

Offentligretlige organer

77

98

Tredjelande

56

119

EU-organer og offentlig-private partnerskaber

1

1

 

655

814

I alt

742

954

2.2.4.   Modtagne garantier vedrørende forfinansiering

Der tilbageholdes et garantibeløb til sikring af forfinansieringen, som frigøres, når den sidste betalingsanmodning til projektet er betalt.

Mio. EUR

 

31.12.2024

31.12.2023

Garantier i forbindelse med forfinansiering

19

32

De 19 mio. EUR omfatter garantier til sikring af forfinansiering, der udbetales under direkte forvaltning, og hvor EUF er modtager af garantien (se bemærkning 4.1). Størstedelen af forfinansieringen udbetales imidlertid under indirekte forvaltning, hvor modtageren af garantien ikke er EUF, men den ordregivende myndighed. I 2024 beløb den samlede værdi af disse garantier sig til 415 mio. EUR.

2.3.   TRUSTFONDBIDRAG

Denne post omfatter de beløb, der er indbetalt som bidrag til EU's trustfond for Afrika og EU's Bêkoutrustfond. Der er tale om nettobidrag før omkostninger afholdt af trustfondene, som kan henføres til trustfondene.

Trustfondbidragene anvendes af EUF i henhold til reglerne om direkte forvaltning.

Mio. EUR

 

Nettobidrag pr. 31.12.2023

Bidrag betalt i 2024

Tildeling af trustfondenes nettoudgifter i 2024

Nettobidrag pr. 31.12.2024

Afrika

186

90

(111 )

165

Bêkou

30

 

(7 )

23

I alt

216

90

(118 )

188

Faldet i betalte bidrag fra 274 mio. EUR i 2023 til 90 mio. EUR i 2024 skyldes faldet i udgifterne afholdt af de to trustfonde som følge af afviklingen af disse. Ved udgangen af 2021 havde Nødtrustfonden for Afrika og Bêkoutrustfonden nået højdepunktet for deres aktiviteter, da de var nået til afslutningen af kontraktperioden. Afviklingen af trustfondene, der påbegyndtes derefter, førte til et fald i antallet af åbne kontrakter og dermed et fald i udgifterne.

2.4.   KOMMERCIELLE TILGODEHAVENDER OG IKKEKOMMERCIELLE INDDRIVELIGE BELØB

Kommercielle transaktioner er transaktioner, hvor enheden modtager aktiver eller tjenesteydelser eller får forpligtelser afviklet og direkte giver den anden part omtrent den samme værdi (primært i form af varer, tjenesteydelser eller anvendelse af aktiver) tilbage. Ikkekommercielle transaktioner er transaktioner, hvor en enhed enten modtager værdi fra en anden enhed uden direkte at give omtrent den samme værdi tilbage eller giver værdi til en anden enhed uden direkte at modtage omtrent den samme værdi tilbage.

2.4.1.   Langfristede kommercielle tilgodehavender

Pr. 31.12.2024 rådede EUF over 5 mio. EUR i langfristede kommercielle tilgodehavender, der hovedsagelig bestod af udskudte omkostninger, som følger af flere finansielle instrumenter.

2.4.2.   Indeværende ikkekommercielle inddrivelige beløb og kommercielle tilgodehavender

Mio. EUR

 

Bemærkning

31.12.2024

31.12.2023

Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner

2.4.2.1

24

13

Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner

2.4.2.2

12

12

I alt

 

37

24

2.4.2.1.   Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2024

31.12.2023

Kunder

2

40

9

52

55

Offentlige organer

4

13

2

19

19

Tredjelande

—

13

3

16

6

Nedskrivninger

(6 )

(49 )

(7 )

(63 )

(68 )

I alt

—

17

6

24

13

2.4.2.2.   Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2024

31.12.2023

Periodiserede indtægter

—

—

2

2

1

Mellemregningskonti

(207 )

227

(20 )

—

—

Andet

—

4

7

11

11

I alt

(207 )

231

(11 )

12

12

Af effektivitetshensyn er den samlede likvide beholdning for alle EUF'er opført under 11. EUF. Det medfører transaktioner mellem de forskellige EUF'er, som udlignes ved mellemregningskonti mellem de forskellige EUF-balancer.

Posten »Andet« omfatter hovedsagelig tilgodehavender fra finansielle instrumenter. Af de øvrige tilgodehavender på 11 mio. EUR kan 4 mio. EUR henføres til et tilgodehavende fra Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (GEEREF), og 7 mio. EUR kan henføres til et tilgodehavende fra Climate Investor One.

2.5.   KONTANTER OG ANDRE LIKVIDE MIDLER (5)

Kontanter og andre likvide midler er finansielle instrumenter til amortiseret kostpris og omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker eller bankindskud, der kan hæves med kort varsel (f.eks. anfordringskonti og opsparingskonti), og andre kortfristede letomsættelige investeringer med en oprindelig løbetid på tre måneder eller kortere.

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2024

31.12.2023

Særlige konti

 

 

 

 

 

Centralbanker

—

—

285

285

341

 

—

—

285

285

341

Anfordringskonti

 

 

 

 

 

Forretningsbanker

—

—

49

49

193

Kassebeholdning vedrørende finansielle instrumenter

—

—

77

77

67

 

—

—

126

126

260

I alt

—

—

411

411

601

Faldet på 190 mio. EUR i kontanter og andre likvide midler skyldes hovedsagelig nedgangen i centralbankernes og forretningsbankernes likviditetsreserver. Dette fald skyldes hovedsagelig betalinger til dækning af udgifter og forskud, som oversteg de bidrag, der blev modtaget i løbet af året. Særligt de indkaldte bidrag faldt fra 1 800 mio. EUR i 2023 1 200 mio. EUR i 2024. Desuden modtog medlemsstaterne en tilbagebetaling på 7,8 mio. EUR fra 9. EUF for første tranche for 2024, mens Det Forenede Kongerige anmodede om, at dets bidrag til anden og tredje tranche for 2023 på 41 mio. EUR blev modregnet i deres udestående andel af 10. og 11. EUF (se bemærkning 2.9.1).

I lighed med tidligere år og for at begrænse modpartsrisikoen holdes der flere kontanter på konti hos centralbankerne end i forretningsbankerne (se bemærkning 5.1).

PASSIVER

2.6.   FINANSIELLE FORPLIGTELSER

En finansiel forpligtelse er enhver forpligtelse, der:

a)

består i en kontraktlig forpligtelse til at overdrage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver til en anden enhed eller til at udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med en anden enhed på betingelser, der er potentielt ugunstige for enheden, eller

b)

en kontrakt, som skal eller kan afregnes i enhedens egne egenkapitalinstrumenter.

Finansielle forpligtelser inddeles i følgende kategorier: »finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatopgørelsen« »andre finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris« eller »forpligtelser i forbindelse med finansielle garantikontraktforpligtelser«.

Mio. EUR

 

Bemærkning

31.12.2024

31.12.2023

Langfristede

 

 

 

Finansielle hensættelser

2.6.1

—

3

Finansiel garantiforpligtelse

2.6.2

1

1

Andre finansielle forpligtelser

2.6.3

—

1

Samfinansiering — gæld

 

—

1

I alt

 

1

5

2.6.1.   Hensættelser

Der er tale om hensættelser, som vedrører de anslåede tab i forbindelse med lån ydet inden for rammerne af forskellige finansielle instrumenter.

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2024

31.12.2023

Langfristede finansielle hensættelser

—

—

—

—

3

Kortsigtede finansielle hensættelser

—

—

2

2

—

I alt

—

—

2

2

3

Beløbet på 2 mio. EUR svarer til det anslåede tab i forbindelse med lån ydet inden for rammerne af følgende finansielle instrumenter: ElectriFI CW og ElectriFI CW II, AgriFI Tanzania og AgriFI Regional ACP.

2.6.2.   Finansiel garantiforpligtelse

Der er tale om hensættelser, som vedrører de anslåede tab i forbindelse med de garantier, der er stillet inden for rammerne af forskellige finansielle instrumenter, hvor bemyndigede enheder har beføjelse til at udstede garantier i eget navn, men på EDF's vegne og risiko. Der er fastsat et loft for EDF's finansielle risici i forbindelse med garantier, og der stilles gradvist finansielle aktiver til rådighed til dækning af fremtidige anmodninger om garantier.

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2024

31.12.2023

Finansiel garantiforpligtelse

—

—

1

1

1

Beløbet på 1 mio. EUR svarer til det anslåede tab i forbindelse med garantien inden for rammerne af det finansielle instrument Euritz på 9 mio. EUR (se bemærkning 4.2.1).

2.6.3.   Andre finansielle forpligtelser

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2024

31.12.2023

Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

—

—

—

—

1

Pr. 31.12.2024 beløb de samlede forpligtelser vedrørende finansielle instrumenter sig kun til 25 000 EUR. Dette beløb vedrører udelukkende forpligtelser hidrørende fra ABC Fund.

2.7.   GÆLD

Gæld er forpligtelser til at betale for varer eller tjenesteydelser, der er modtaget eller leveret, og som — i modsætning til skyldige omkostninger — allerede er blevet faktureret eller formelt aftalt med leverandøren. Gæld kan vedrøre både kommercielle transaktioner (f.eks. køb af varer og tjenesteydelser) og ikkekommercielle transaktioner (f.eks. godtgørelseskrav fra modtagere af tilskud, forfinansiering eller anden EU-finansiering).

Mio. EUR

 

Bemærkning

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2024

31.12.2023

Kortfristet gæld

2.7.1.

—

21

130

150

260

Gæld til diverse kreditorer

2.7.2.

—

5

100

105

132

I alt

 

—

25

230

256

391

2.7.1.   Kortfristet gæld

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2024

31.12.2023

Leverandører

—

14

41

56

98

Tredjelande

—

—

29

29

32

Offentlige organer

—

6

59

66

129

I alt

—

21

130

150

260

Gæld omfatter hovedsagelig udgiftsopgørelser, som EUF modtager i forbindelse med støtte til modtagerne. De opføres på det tidspunkt, hvor udgiftsopgørelsen modtages, og for det fulde beløb i udgiftsopgørelsen. Efter en kontrol af støtteberettigelse udbetales kun de støtteberettigede beløb til modtagerne. Ved årets udgang analyseres de udestående godtgørelseskrav, og de anslåede støtteberettigede beløb vedrørende disse godtgørelseskrav indregnes i resultatopgørelsen. De anslåede ikkestøtteberettigede beløb opføres under anden kortfristet gæld.

Faldet i gældsforpligtelser skyldes et lavere antal modtagne fakturaer, som stadig var udestående ved årets udgang.

2.7.2.   Gæld til diverse kreditorer

Mio. EUR

 

Bemærkning

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2024

31.12.2023

Samfinansiering — gæld

2.7.2.1

—

5

23

28

41

Udskudte kapitalindskud

2.7.2.2

—

—

64

64

88

Andre diverse kreditorer

 

—

(1 )

13

12

3

I alt

 

—

5

100

105

132

2.7.2.1.   Samfinansiering — gæld

Gæld vedrørende samfinansiering er de midler, som EUF har modtaget i forbindelse med samfinansieringsaftalerne. EUF skal anvende disse bidrag til at levere aftalte tjenesteydelser til tredjeparter eller returnere de uudnyttede midler til bidragyderne. Fristerne for anvendelse af samfinansieringen er afgørende for, om den opføres som kortfristet eller langfristet gæld.

I slutningen af året foretages en individuel vurdering af den samlede gæld vedrørende samfinansiering, og alle beløb, der sandsynligvis ikke vil blive anvendt i de følgende 12 måneder, indregnes som langfristet gæld.

Mio. EUR

 

8. EUF

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2024

31.12.2023

Kortfristet gæld vedrørende samfinansiering

—

—

5

23

28

41

2.7.2.2.   Udskudte kapitalindskud

Et beløb på 6,3 mio. EUR i udskudte kapitalindskud vedrører tilbagebetaling til medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige af frigjorte eller uudnyttede midler fra projekter under 9. EUF (se bemærkning 2.9.1). Medlemsstaterne blev enige om, at tilbagebetalingen skulle modregnes i bidragene fra 11. EUF i forbindelse med den første indkaldelse af bidrag i 2025.

Ud over tilbagebetalingen vedrører et beløb på 58 mio. EUR den første rate for 2025, som Det Forenede Kongerige, Portugal, Ungarn, Litauen, Cypern og Estland har forudbetalt. Af dette beløb bidrog Det Forenede Kongerige fuldt ud med 51 mio. EUR, hvoraf 15 mio. EUR blev fratrukket Det Forenede Kongeriges resterende andel af uudnyttede midler fra 10. og 11. EUF. I henhold til artikel 152 i udtrædelsesaftalen forbliver Det Forenede Kongerige part i EUF indtil afslutningen af 11. EUF og alle tidligere EUF'er, der endnu ikke er afsluttet, og det skal i den forbindelse opfylde de samme forpligtelser som medlemsstaterne (se bemærkning 2.9.1).

2.8.   SKYLDIGE OMKOSTNINGER

Periodeafgrænsningsposter er forpligtelser til at betale for varer eller tjenesteydelser, der er modtaget eller leveret, men som — i modsætning til gæld — endnu ikke er blevet faktureret eller formelt aftalt med leverandøren. Beregningen af periodeafgrænsningsposter er baseret på de uafsluttede budgetforpligtelser ved årets udgang. Den andel af de anslåede skyldige omkostninger, der vedrører den betalte forfinansiering, er opført som en reduktion af forfinansieringsbeløbene.

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2024

31.12.2023

Skyldige omkostninger

—

71

703

774

983

Andre periodeafgrænsningsposter og udskydelser

—

—

—

—

1

I alt

—

71

703

774

984

Skyldige omkostninger omfatter anslåede driftsudgifter i forbindelse med igangværende eller afsluttede kontrakter, hvor der ikke foreligger validerede godtgørelseskrav, men hvor de støtteberettigede udgifter, der er afholdt af støttemodtagere, er anslået på grundlag af de bedste tilgængelige oplysninger på tidspunktet for udarbejdelsen af årsregnskabet. Det bemærkes, at oplysninger fra større daglige aktiviteter, f.eks. kontraktforlængelser, der er underskrevet efter rapporteringsdatoen, ikke systematisk tages i betragtning, og at disse aktiviteters potentielle indvirkning på de skyldige omkostninger ikke kan anslås på pålidelig vis. Den andel af de anslåede skyldige omkostninger, der vedrører forfinansiering, er opført som en reduktion af forfinansieringsbeløbene (se bemærkning 2.2).

Faldet i skyldige omkostninger på 210 mio. EUR skyldes faldet i antallet af kontrakter, for hvilke omkostningerne skulle anslås og periodiseres. Dette fald stemmer overens med EUF's livscyklus og det underliggende antal åbne kontrakter.

NETTOAKTIVER

2.9.   FONDSMIDLER

EUF-medlemsstaterne yder bidrag til fonden for gennemførelsen af EUF-programmer i overensstemmelse med den interne aftale for hver enkelt EUF. Ifølge det gældende retsgrundlag vedtages indkaldelserne af midler, dvs. anmodningerne om finansiering for et givent år N, i en afgørelse fra Rådet i år N-1, hvor de midler, der skal modtages, klart henføres til nærmere angivne fremtidige perioder.

Bidragene opfylder kriterierne for bidrag fra ejere (EU-regnskabsregel 1) og behandles derfor som fondsmidler i EUF's årsregnskab. Fondsmidlerne udgør det samlede bidragsbeløb, der skal modtages fra EUF-medlemsstaterne. Eftersom de ikkeindkaldte fondsmidler trækkes fra de samlede fondsmidler (se Bevægelser i nettoaktiver), er det kun indkaldte fondsmidler, der indregnes i balancen.

Da de aftalte bidrag henføres til nærmere angivne rapporteringsperioder, og EUF's retlige krav mod EUF-medlemsstaterne først opstår i disse perioder, opføres eventuelle beløb, der modtages som forskud, som udskudte kapitalindskud under gæld og ikke som indkaldte midler.

2.9.1.   Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

I alt

Fondsmidler

10 442

20 834

29 331

60 607

Ikkeindkaldte fondsmidler

—

—

(6 040 )

(6 040 )

Indkaldte fondsmidler pr. 31.12.2023

10 442

20 834

23 290

54 566

Fondsmidler

10 435

20 819

29 290

60 544

Ikkeindkaldte fondsmidler

—

—

(4 840 )

(4 840 )

Indkaldte fondsmidler pr. 31.12.2024

10 435

20 819

24 449

55 704

Ikkeindkaldte midler er den del, der endnu ikke er opkrævet hos medlemsstaterne. Indkaldte fondsmidler er de bidrag, der er blevet indkaldt af EUF og overført til likviditetskontiene fra medlemsstaterne (se bemærkning 2.9.2 nedenfor).

Ved Rådets afgørelse (EU) 2024/2906 (6) blev medlemsstaternes bidrag, der er fastsat i de interne aftaler om 8. og 9. EUF, nedsat tilsvarende med et beløb på 6,3 mio. EUR fra frigjorte midler under 9. EUF. Tilbagebetalinger som følge af denne reduktion er blevet modregnet i yderligere indkaldelser af midler under 11. EUF. Tilbagebetalingen vil blive modregnet i den første tranche for 2025 (se bemærkning 2.7.2).

Det Forenede Kongerige forbliver part i EUF indtil afslutningen af alle programmer i henhold til artikel 153 i udtrædelsesaftalen, men landets andel af ikkeforpligtede og frigjorte midler fra 9. og 10. EUF kan ikke genanvendes. I 2024 anmodede Det Forenede Kongerige om, at dets anden og tredje tranche for året blev modregnet i dets udestående andel af reserven for 10. og 11. EUF. Derudover blev der tilbagebetalt yderligere 15 mio. EUR til Det Forenede Kongerige til dets første tranche for 2025 (se bemærkning 2.7.2.1). Som følge heraf blev fondsmidlerne for 10. og 11. EUF reduceret med henholdsvis 15 mio. EUR og 41 mio. EUR.

2.9.2.   Indkaldte og ikkeindkaldte fondsmidler pr. medlemsstat og Det Forenede Kongerige

Mio. EUR

Bidrag til 11. EUF

%

Ikkeindkaldte midler pr. 31.12.2023

Indkaldte midler i 2024

Ikkeindkaldte midler pr. 31.12.2024

Østrig

2,40

145

(29 )

116

Belgien

3,25

196

(39 )

157

Bulgarien

0,22

13

(3 )

11

Kroatien

0,23

14

(3 )

11

Cypern

0,11

7

(1 )

5

Tjekkiet

0,80

48

(10 )

39

Danmark

1,98

120

(24 )

96

Estland

0,09

5

(1 )

4

Finland

1,51

91

(18 )

73

Frankrig

17,81

1 076

(214 )

862

Tyskland

20,58

1 243

(247 )

996

Grækenland

1,51

91

(18 )

73

Ungarn

0,61

37

(7 )

30

Irland

0,94

57

(11 )

46

Italien

12,53

757

(150 )

606

Letland

0,12

7

(1 )

6

Litauen

0,18

11

(2 )

9

Luxembourg

0,26

15

(3 )

12

Malta

0,04

2

(0 )

2

Nederlandene

4,78

289

(57 )

231

Polen

2,01

121

(24 )

97

Portugal

1,20

72

(14 )

58

Rumænien

0,72

43

(9 )

35

Slovakiet

0,38

23

(5 )

18

Slovenien

0,22

14

(3 )

11

Spanien

7,93

479

(95 )

384

Sverige

2,94

178

(35 )

142

Det Forenede Kongerige

14,68

887

(176 )

710

I alt

100,00

6 040

(1 200 )

4 840

Da samtlige midler i 9. og 10. EUF er blevet indkaldt og modtaget i de foregående år, er der i 2024 blevet indkaldt et beløb på 1 200 mio. EUR, som udelukkende vedrører 11. EUF. De indkaldte midler faldt fra 1 800 mio. EUR i 2023 1 200 mio. EUR i 2024.

2.9.3.   Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er

Mio. EUR

 

8. EUF

9. EUF

10. EUF

11. EUF

I alt

Saldo pr. 31.12.2022

(2 513 )

2 010

(38 )

541

—

Overførsel af beløb til resultatreserven for 8. EUF fra tidligere EUF'er

2 762

(2 762 )

—

—

—

Overførsel af beløb til resultatreserven for 10. EUF fra tidligere EUF'er

427

(432 )

6

—

—

Overførsel af beløb til resultatreserven for 11. EUF fra tidligere EUF'er

(676 )

676

(87 )

87

—

Saldo pr. 31.12.2023

—

(509 )

(120 )

628

—

Overførsel af beløb til resultatreserven for 10. EUF fra tidligere EUF'er

—

(1 )

1

—

—

Overførsel af beløb til resultatreserven for 11. EUF fra tidligere EUF'er

—

—

(68 )

68

—

Saldo pr. 31.12.2024

—

(510 )

(187 )

696

—

Denne post omfatter midler, der er overført mellem aktive EUF'er.

Siden Cotonouaftalens ikrafttræden er alle uudnyttede midler fra tidligere aktive EUF'er overført til den senest åbnede EUF efter frigørelse. De midler, der overføres fra andre EUF'er, øger tildelingerne til den modtagende fond og reducerer den oprindelige fonds tildelinger. Midler, der er overført til resultatreserverne for 10. og 11. EUF kan kun anvendes til forpligtelser på de særlige betingelser, der er fastsat i de interne aftaler.

3.   BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

INDTÆGTER

Mio. EUR

 

Bemærkning

2024

2023

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner

3.1

41

14

Indtægter fra kommercielle transaktioner

3.2

90

52

I alt

 

131

65

3.1.   INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner omfatter transaktioner i situationer, hvor overdrageren overfører midler til den modtagende enhed, mens den modtagende enhed ikke overfører omtrent den samme værdi i direkte udveksling. Posten omfatter hovedsagelig beløb modtaget fra Kommissionen i årets løb og inddrivelser af aktionsudgifter.

Mio. EUR

 

Bemærkning

9. EUF

10. EUF

11. EUF

2024

2023

Inddrevne udgifter

 

1

16

7

24

6

Samfinansiering — indtægter

3.1.1.

—

12

5

17

8

I alt

 

1

28

12

41

14

De ikkekommercielle indtægter kan opdeles på forvaltningstype som følger:

Mio. EUR

 

2024

2023

Direkte forvaltning

 

 

Gennemført af:

 

 

Kommissionen

1

—

Forvaltningsorganer

2

—

EU-delegationer

4

5

 

7

5

Indirekte forvaltning

 

 

Gennemført af:

 

 

Tredjelande

31

6

Offentligretlige organer

—

—

Internationale organisationer

3

3

Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver

—

—

 

34

9

I alt

41

14

3.1.1.   Samfinansiering — indtægter

De modtagne samfinansieringsbidrag opfylder kriterierne for indtægter fra ikkekommercielle transaktioner, der er underlagt betingelser, og bør som sådan ikke have nogen indvirkning på resultatopgørelsen efter modtagelsen. Bidragene forbliver passiver (se bemærkning 2.7.2 og 2.7.2.1), indtil de betingelser, der er knyttet til de donerede midler, er opfyldt, dvs. indtil de støtteberettigede udgifter er afholdt (se bemærkning 3.5). De dertil svarende beløb indregnes herefter i resultatopgørelsen som ikkekommercielle indtægter fra samfinansiering. Derfor er virkningen for regnskabsårets økonomiske resultat nul.

3.2.   INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

2024

2023

Finansielle indtægter

—

1

18

19

9

Andre indtægter

2

4

65

71

43

I alt

2

5

83

90

52

De 19 mio. EUR under posten »Finansielle indtægter« består hovedsagelig af påløbne renter af ubetalte tilbagebetalingskrav, renter af forfinansiering, renter genereret af saldi hos centralbanker og forretningsbanker samt indtægter fra finansielle instrumenter.

Andre indtægter vedrører primært valutakursgevinster. De tilsvarende valutakurstab opføres under andre udgifter (se bemærkning 3.7).

UDGIFTER

3.3.   UDGIFTER AFHOLDT AF ANDRE ENHEDER

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

2024

2023

Udgifter til teknisk bistand

—

—

4

4

3

Beløbet på 4 mio. EUR omfatter udgifter til teknisk bistand, der er afholdt af flere finansielle instrumenter.

3.4.   STØTTEINSTRUMENTER

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

2024

2023

Programmerbar bistand

2

(13 )

641

630

841

Makroøkonomisk bistand

—

—

—

—

7

Sektorpolitik

—

—

—

—

(1 )

ACS-interne projekter

—

89

408

497

779

Nødhjælp

—

12

(25 )

(13 )

230

Institutionel støtte

—

2

3

4

12

Udligning af eksportindtægter

—

—

—

—

2

Bidrag til trustfonde

—

—

118

118

311

I alt

2

90

1 145

1 237

2 181

EUF's driftsudgifter omfatter forskellige støtteinstrumenter og kan inddeles i forskellige kategorier afhængig af, hvordan midlerne udbetales og forvaltes.

I 2024 faldt driftsudgifterne med 944 mio. EUR, primært som følge af en betydelig reduktion af udgifterne under 11. EUF, som faldt fra 1 906 mio. EUR i 2023 til 1 145 mio. EUR i 2024. Dette fald blev observeret på tværs af alle programmer og er i overensstemmelse med EUF's livscyklus.

På samme måde er ændringerne i udgifterne under 9. og 10. EUF i overensstemmelse med EUF's livscyklus og den gradvise afslutning af kontrakter. Mange kontrakter under disse EUF'er blev afsluttet og lukket i 2024, hvilket resulterede i lavere udgifter.

De negative beløb under 10. og 11. EUF vedrørende de programmerbare programmer og nødhjælpsprogrammerne skyldes tilbageførslen af periodiseringerne for 2023, som var højere end de faktiske udgifter afholdt i 2024. For 11. EUF vedrører de negative beløb især en kontrakt med Verdensbanken, som oprindeligt skulle udløbe i december 2023, men som i 2024 blev forlænget til december 2025. Kommissionen bidrager til denne trustfond med midler fra både trustfonden for Afrika og EUF. Ved at anvende princippet om forbrugsprioritet på forfinansiering blev udgifter afholdt i 2024 tildelt trustfonden for Afrika, mens EUF-midler forventes anvendt i 2025.

Desuden blev udgifterne til programmerbar bistand, nødhjælp og ACS-interne projekter påvirket med 175 mio. EUR som følge af tilbageførslen af periodiseringer for 2023 vedrørende fire projekter, herunder kontrakten med Verdensbanken. På grundlag af ajourførte gennemførelsesoplysninger fra gennemførelsespartnerne, som mere nøjagtigt afspejler de faktiske projektfremskridt, blev der ikke registreret periodiseringer for disse kontrakter i 2024.

3.5.   SAMFINANSIERINGSUDGIFTER

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

2024

2023

Samfinansiering

—

12

5

17

8

Denne post omfatter udgifter afholdt i forbindelse med samfinansieringsprojekter i 2024. Det skal bemærkes, at afholdte udgifter omfatter anslåede beløb vedrørende cut-off-proceduren (og dermed tilbageførsel af de anslåede beløb for sidste år).

I overensstemmelse med regnskabsreglerne for samfinansiering har de afholdte beløb ikke haft nogen indvirkning på årets resultat for EUF, fordi de blev indregnet både i samfinansieringsudgifterne og i samfinansieringsindtægterne (se også bemærkning 3.1.1).

Støtteinstrumenter og samfinansieringsudgifter fordelt på forvaltningstype

Mio. EUR

 

2024

2023

Direkte forvaltning

 

 

Gennemført af:

 

 

Kommissionen

17

50

EU-forvaltningsorganer

3

16

Trustfonde

118

290

EU-delegationer

148

235

 

286

591

Indirekte forvaltning

 

 

Gennemført af:

 

 

EIB og EIF

84

(45 )

Internationale organisationer

287

994

Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver

156

201

Offentligretlige organer

126

147

Tredjelande

314

297

EU-organer og offentlig-private partnerskaber

—

3

 

967

1 597

I alt

1 254

2 189

3.6.   FINANSIERINGSOMKOSTNINGER

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

2024

2023

Nettotab ved værdiforringelse af lån og tilgodehavender

—

(5)

4

(1)

2

Tab på finansielle aktiver eller forpligtelser til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

—

—

3

3

3

Gebyrstøtte

—

—

2

2

1

I alt

—

(5)

9

3

7

Nettotab ved værdiforringelse af lån og tilgodehavender omfatter tab ved værdiforringelse af finansielle instrumenter og anslåede udgifter til uinddrivelige beløb hidrørende fra aldrende indtægtsordrer (over to år), konkurser og dispensationer.

De 3 mio. EUR i finansielle udgifter til finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen vedrører hovedsagelig valutakursforskelle, renter og ændringer i dagsværdi for flere finansielle instrumenter.

Beløbet på 2 mio. EUR under posten »Gebyrstøtte« kan henføres til påløbne udgifter under det finansielle instrument Kulima.

3.7.   ANDRE UDGIFTER

Denne post omfatter udgifter af administrativ art såsom eksterne ikke-IT-tjenester, driftsudgifter til leasing, kommunikation og publikationer, uddannelsesomkostninger osv.

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

2024

2023

Administrationsudgifter og IT-udgifter

—

1

42

43

51

Hensættelse til risici og omkostninger

—

—

—

—

1

Realiserede tab på varedebitorer

1

2

—

4

—

Kurstab

1

4

59

63

62

Valutakurstab på finansielle instrumenter

—

—

1

1

1

I alt

2

7

101

110

116

Posten Administrationsudgifter og IT-udgifter omfatter beløb, der i henhold til EUF's interne aftale med Kommissionen skal dække de administrationsudgifter, der er afholdt af både hovedkvarteret og delegationerne i forbindelse med administration af EUF-programmerne.

4.   EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER SAMT ANDRE VÆSENTLIGE OPLYSNINGER

4.1.   EVENTUALAKTIVER

Eventualaktiver er mulige aktiver, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun vil blive bekræftet ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke har fuld kontrol over, indtræffer eller ikke indtræffer.

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2024

31.12.2023

Forfinansieringsgarantier

—

—

19

19

32

I alt

—

—

19

19

32

Der kræves i visse tilfælde forfinansieringsgarantier fra modtagere, der ikke er medlemsstater, når de foretager forskudsbetalinger.

Ved udgangen af 2024 udgjorde forfinansieringsgarantierne 19 mio. EUR mod 32 mio. EUR i 2023. Dette er i overensstemmelse med afviklingen af EUF og den gradvise lukning af kontrakter.

Hvad angår kontrakter, der er underlagt indirekte forvaltning, tilhører garantierne en anden ordregivende myndighed end EUF, og de oplyses således ikke af EUF.

4.2.   EVENTUALFORPLIGTELSER

Eventualforpligtelser er enten mulige forpligtelser, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun vil blive bekræftet ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke har fuld kontrol over, indtræffer eller ikke indtræffer, eller aktuelle forpligtelser hidrørende fra tidligere begivenheder, hvor det ikke er sandsynligt, at der vil ske en afgang af midler, eller hvor beløbet ikke kan måles på pålidelig vis.

4.2.1.   Stillede garantier

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2024

31.12.2023

Stillede garantier

—

—

26

26

28

Ovenstående tabel viser, i hvor høj grad EDF er eksponeret for fremtidige betalinger i tilknytning til de garantier, der er givet til EIB-Gruppen eller andre finansielle institutioner. Beløbene vises netto efter fradrag af de finansielle hensættelser og finansielle forpligtelser indregnet for disse programmer.

Beløbet på 26 mio. EUR vedrører garantier under følgende finansielle instrumenter: 9 mio. EUR under Euritz, 10 mio. EUR under Kulima og 7 mio. EUR under faciliteten for landbrugsværdikæden i Zambia.

4.2.2.   Eventualforpligtelser i forbindelse med retssager

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2024

31.12.2023

Verserende retssager

—

—

7

7

7

Ved udgangen af 2024 var der kun to verserende sager til et samlet beløb af 7 mio. EUR.

4.3.   ANDRE VÆSENTLIGE OPLYSNINGER

4.3.1.   Uindfriede forpligtelser, der endnu ikke er udgiftsført

Det beløb, der er anført nedenfor, er de uindfriede forpligtelser på budgettet (RAL — reste à liquider) minus dertil knyttede beløb, der er medtaget som udgifter i resultatopgørelsen. De uindfriede forpligtelser på budgettet udgør forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er sket betaling og/eller frigørelse. Det er den normale følge af flerårige programmer.

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2024

31.12.2023

Uindfriede forpligtelser, der endnu ikke er udgiftsført

15

166

2 520

2 701

3 449

Faldet i uindfriede forpligtelser skyldes hovedsagelig faldet i de uindfriede forpligtelser på budgettet, der beløb sig til i alt 3 812 mio. EUR i slutningen af 2024 (2023: 5 116 mio. EUR). Dette stemmer overens med EUF's livscyklus og hænger også sammen med udviklingen i antallet af åbne kontrakter (se bemærkning 2.2).

5.   FINANSIEL RISIKOSTYRING

Følgende oplysninger om EUF's finansielle risikostyring drejer sig om de likviditetstransaktioner, som Kommissionen udfører på EUF's vegne med henblik på anvendelse af dens midler.

5.1.   POLITIKKER FOR RISIKOSTYRING OG -AFDÆKNING

Vilkårene og principperne for styringen af likviditetstransaktionerne er fastlagt i finansforordningen for 11. EUF og i den interne aftale.

Som et resultat af ovennævnte lovgivning finder følgende hovedprincipper anvendelse:

a)

medlemsstaterne indbetaler EUF-bidragene på særlige konti, som er åbnet i den enkelte medlemsstats centralbank eller i en af medlemsstaten udpeget finansiel institution. Bidragene bliver stående på disse særlige konti, indtil EUF har brug for dem til betalinger

b)

medlemsstaternes bidrag indbetales i EUR, hvorimod EUF-betalingerne er denomineret i EUR og andre valutaer

c)

bankkonti, som Kommissionen har åbnet på EUF's vegne, må ikke gå i minus.

Ud over de særlige konti findes der en række andre konti, som Kommissionen åbner på EUF's vegne i forskellige finansielle institutioner (centralbanker og forretningsbanker), og som anvendes til at foretage betalinger og modtage andre indbetalinger end medlemsstaternes budgetbidrag.

Likviditets- og betalingstransaktionerne er i vid udstrækning automatiseret og baseret på moderne informationssystemer. Der anvendes specifikke procedurer for at sikre systemsikkerheden og sikre opsplitning af opgaverne i tråd med finansforordningen, Kommissionens interne kontrolstandarder og revisionsprincipper.

Der foreligger et sæt skriftlige retningslinjer og procedurer for forvaltningen af likviditets- og betalingstransaktionerne med det formål at reducere finansielle og operationelle risici og sikre et hensigtsmæssigt kontrolniveau. Disse retningslinjer og procedurer omfatter forskellige operationelle områder, og det kontrolleres regelmæssigt, at retningslinjerne og procedurerne overholdes.

5.2.   VALUTARISIKO

EUF's eksponering for valutarisiko ved årets udgang — nettoposition

Mio. EUR

 

31.12.2024

31.12.2023

 

USD

EUR

Andet

I alt

USD

EUR

Andet

I alt

Finansielle aktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansielle aktiver til amortiseret kostpris

10

4

7

21

7

7

3

17

Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen*

42

61

9

112

16

49

8

73

Tilgodehavender

6

5

—

11

7

4

—

11

Kontanter og andre likvide midler

11

400

—

411

6

595

—

601

 

69

470

16

555

36

655

11

704

Finansielle forpligtelser

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansielle hensættelser og garantiforpligtelser

—

3

—

3

—

2

2

4

 

—

3

—

3

—

2

2

4

I alt

69

473

16

558

36

657

13

706

Alle bidrag føres i EUR, og der købes kun andre valutaer, når det er nødvendigt af hensyn til gennemførelse af betalinger. EUF's likviditetstransaktioner er således ikke eksponeret for nogen valutarisiko.

5.3.   RENTERISIKO

EUF optager ikke lån og er derfor ikke eksponeret for nogen renterisiko.

EUF oppebærer imidlertid renter af indeståender på de forskellige bankkonti. Kommissionen sørger derfor på EUF's vegne ved hjælp af forskellige foranstaltninger for, at de oppebårne renter retmæssigt afspejler markedsrenten og eventuelle udsving.

Medlemsstaterne indbetaler EUF-bidragene på særlige konti, som er åbnet i en af medlemsstaten udpeget finansiel institution. For at imødegå risikoen for negativ forrentning, som fandtes for et par år siden, er der indført procedurer for likviditetsstyring, der skal begrænse saldiene på de pågældende konti til et minimum. I overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2016/888 (7) afholdes omkostninger ved negativ forrentning af den relevante medlemsstat.

Dag-til-dag-indeståender i forretningsbanker forrentes ved hjælp af en dag-til-dag-rente. Forrentningen af indeståender på disse konti er baseret på variable markedsrenter, hvorpå der anvendes en kontraktfastsat kontraktlig (positiv eller negativ). For de fleste af kontiene beregnes renten ved hjælp af en markedsreferencerente og tilpasses efter udsvingene i denne sats. EUF løber således ikke nogen risiko, som kunne bevirke, at dens indeståender forrentes med en lavere rente end markedsrenten.

5.4.   KREDITRISIKO (MODPARTSRISIKO)

Maksimal eksponering for kreditrisiko

For finansielle aktiver er de indberettede beløb regnskabsmæssige nettoværdier og repræsenterer EUF's eksponering for kreditrisiko ved rapporteringsperiodens afslutning.

Mio. EUR

 

31.12.2024

31.12.2023

Finansielle aktiver

 

 

Lån

21

16

Kontanter og andre likvide midler

411

601

Kommercielle tilgodehavender  (*1)

11

11

Stillede garantier

 

 

Finansielle garantikontrakter

12

14

I alt pr. 31.12.2024

454

642


Lån under finansielle instrumenter: kreditkvalitet

Mio. EUR

31.12.2024

 

Trin 1

Trin 2

Trin 3

POCI

I alt

Kreditvurdering

 

 

 

 

 

Premium og høj kvalitet

—

—

—

—

—

Øverste mellem

—

—

—

—

—

Nederste mellem

—

—

—

—

—

»Non-investment grade« og »default grade«

16

6

3

—

25

Regnskabsmæssig bruttoværdi

16

6

3

—

25

Minus hensættelse til tab

3

1

—

—

4

Regnskabsmæssig nettoværdi

13

5

3

—

21


Kontanter og andre likvide midler: kreditkvalitet

Mio. EUR

 

31.12.2024

31.12.2023

 

 

 

Kreditvurdering

 

 

Premium og høj kvalitet

314

514

Øverste mellem

91

77

Nederste mellem

6

11

»Non-investment grade« og »default grade«

—

—

Regnskabsmæssig bruttoværdi

411

601

Minus hensættelse til tab

—

—

Regnskabsmæssig nettoværdi

411

601


Tilgodehavender: kreditkvalitet

Mio. EUR

31.12.2024

 

Ikke forfaldne

Forfaldne 0-30

dage

Forfaldne 31-90

dage

Forfaldne

91 dage- 1 år

Forfaldne

> 1 år

I alt

Regnskabsmæssig bruttoværdi

11

—

—

—

—

11

Minus hensættelse til tab

—

—

—

—

—

—

Regnskabsmæssig nettoværdi

11

—

—

—

—

11

Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen: kreditkvalitet

I 2024 vedrører de finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, der indgår i disse årsregnskaber, egenkapitalinvesteringer, der ikke er underlagt kreditrisiko (se bemærkning 2.1).

5.5.   LIKVIDITETSRISIKO

Løbetidsanalyse af finansielle forpligtelser efter kontraktlig løbetid

De finansielle forpligtelser og gæld under denne post oplyses ved hjælp af den regnskabsmæssige værdi fra balancen.

Mio. EUR

 

< 1 år

1-5 år

> 5 år

I alt

Finansielle forpligtelser pr. 31.12.2024

256

—

—

256

Finansielle forpligtelser pr. 31.12.2023

391

2

—

393

EUF's budgetprincipper sikrer, at der generelt i budgetperioden altid er tilstrækkelige likvide midler til gennemførelsen af betalinger. Medlemsstaternes samlede bidrag er således lig med de samlede betalingsbevillinger i en given budgetperiode.

Medlemsstaterne indbetaler imidlertid deres bidrag til EUF i tre årlige trancher, hvorimod betalingerne er sæsonbestemte.

For at sikre at der altid er tilstrækkeligt med likvide midler til de betalinger, der skal gennemføres i en given måned, udveksles der regelmæssigt oplysninger om likviditetssituationen mellem Kommissionens likviditetsstyring og de afdelinger, der afholder udgifterne.

Derudover anvendes der i forbindelse med EUF's likviditetstransaktioner automatiske likviditetsstyringsredskaber til at sikre, at der hver dag er tilstrækkelig likviditet på EUF's bankkonti.

6.   OPLYSNINGER OM NÆRTSTÅENDE PARTER

EUF's nærtstående parter er EU's EUTF-Bêkoutrustfond, EU's EUTF-trustfond for Afrika og Kommissionen. Transaktioner mellem disse enheder finder sted som led i EUF's almindelige transaktioner, og der gælder derfor i henhold til EU's regnskabsregler ikke specifikke oplysningskrav for disse transaktioner.

EUF har ingen egen ledelse, idet den forvaltes af Kommissionen. Vederlag og tillæg til nøglepersoner i EU's ledelse, herunder Kommissionen, er offentliggjort i EU's konsoliderede årsregnskab i afsnit 7.2 »Vederlag og tillæg til nøglepersoner i ledelsen«.

7.   BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN

På tidspunktet for underskrivelsen af dette regnskab havde EUF's regnskabsfører ikke kendskab til nogen væsentlige elementer, og regnskabsføreren havde heller ikke fået meddelelse om nogen væsentlige elementer, som krævede opførelse under dette afsnit. Årsregnskabet og de dertil knyttede bemærkninger er udarbejdet ved hjælp af de senest foreliggende oplysninger, hvilket fremgår af ovenstående.

8.   AFSTEMNING AF DET ØKONOMISKE RESULTAT OG BUDGETRESULTATET

Regnskabsårets økonomiske resultat er beregnet på grundlag af periodiseret regnskabsførelse. Budgetresultatet er derimod baseret på kasseregnskabsprincippet. Da både regnskabsårets økonomiske resultat og budgetresultatet dækker de samme underliggende operationelle transaktioner, er det en nyttig måde at kontrollere, at de stemmer overens. Tabellen nedenfor viser denne afstemning fordelt på indtægts- og udgiftsposter, idet de vigtigste afstemte beløb fremhæves. Bemærkningerne til tabellen indeholder yderligere oplysninger om de vigtigste afstemningsposter.

Mio. EUR

 

2024

2023

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT

(1 240 )

(2 249 )

Indtægter

 

 

Fordringer, der ikke har nogen betydning for budgetresultatet

(25 )

(11 )

Fordringer konstateret i regnskabsåret, men som endnu ikke er inddrevet

(4 )

(2 )

Fordringer konstateret i tidligere år, som er inddrevet i regnskabsåret

18

12

Nettoresultat af forfinansiering

38

36

Periodiserede indtægter (netto)

(98 )

(54 )

Udgifter

 

 

Regnskabsårets udgifter, som endnu ikke er betalt

65

(55 )

Udgifter fra tidligere år, som er afholdt i regnskabsåret

(176 )

(349 )

Nettoresultat af forfinansiering

1 147

556

Påløbne udgifter (netto)

(1 071 )

59

REGNSKABSÅRETS BUDGETRESULTAT

(1 345 )

(2 056 )

8.1.   AFSTEMNINGSPOSTER — INDTÆGTER

Et regnskabsårs budgetindtægter svarer til de indtægter, der i løbet af regnskabsåret inddrives på grundlag af de konstaterede fordringer, og de beløb, der inddrives på grundlag af fordringer konstateret i tidligere år.

Fordringer, der ikke har nogen betydning for budgetresultatet, medtages i regnskabsårets økonomiske resultat, men kan ud fra et budgetmæssigt synspunkt ikke betragtes som indtægter, eftersom det indbetalte beløb overføres til reserver, og der ikke på ny kan indgås forpligtelse for dette beløb uden en rådsafgørelse.

Ved afstemning skal de fordringer, der konstateres i regnskabsåret, men som endnu ikke er inddrevet, trækkes fra det økonomiske resultat, idet de ikke udgør en del af budgetindtægterne. Fordringer fastslået i de foregående regnskabsår og inddrevet i det aktuelle regnskabsår skal imidlertid lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen.

Posten Nettoresultat af forfinansiering vedrører udligning af forfinansieringen med de beløb, der er inddrevet hos støttemodtagerne. Disse indbetalinger udgør budgetindtægter, men har ikke nogen betydning for det økonomiske resultat og skal derfor ved afstemning lægges til resultatet.

De periodiserede nettoindtægter består hovedsagelig af periodeafgrænsningsposter opstillet med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang. Det er kun nettoresultatet, dvs. fastlagte, men endnu ikke modtagne indtægter for regnskabsåret minus tilbageførsel af fastlagte, men endnu ikke modtagne indtægter fra tidligere år, der tages i betragtning.

8.2.   AFSTEMNINGSPOSTER — UDGIFTER

Regnskabsårets udgifter, som endnu ikke er betalt skal lægges til af hensyn til afstemningen, eftersom de indgår i det økonomiske resultat, men ikke udgør en udgift på budgettet. Udgifter fra tidligere år, som er afholdt i regnskabsåret, skal imidlertid ved afstemning trækkes fra det økonomiske resultat, eftersom de udgør en del af regnskabsårets budgetudgifter, men ikke har nogen betydning for det økonomiske resultat eller fører til et fald i udgifterne i tilfælde af korrektioner.

Indtægter, der stammer fra annullerede betalinger, har ingen betydning for det økonomiske resultat, men derimod for budgetresultatet.

Nettoresultatet af forfinansiering er kombinationen af de nye forfinansieringsbeløb, der er udbetalt i regnskabsåret (og opført som en budgetudgift i det pågældende år) og udligningen af den forfinansiering, der er udbetalt i regnskabsåret eller i tidligere år ved godkendelse af støtteberettigede omkostninger. Sidstnævnte repræsenterer en udgift i periodiseringsmæssig forstand, men ikke i budgetregnskabet, idet betalingen af den oprindelige forfinansiering allerede blev betragtet som en budgetudgift på betalingstidspunktet.

Påløbne nettoudgifter består hovedsagelig af periodeafgrænsningsposter opstillet med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang, dvs. støtteberettigede udgifter, som modtagere af EUF-midler har afholdt, men som de endnu ikke har indberettet til EUF. Det er kun nettoresultatet, dvs. periodiserede udgifter fra regnskabsåret minus tilbageførsel af påløbne udgifter fra tidligere år, der tages i betragtning.

ÅRSREGNSKABER FOR EU'S TRUSTFONDE, DER ER KONSOLIDERET I EUF'S ÅRSREGNSKAB

ÅRSREGNSKAB FOR EU'S BÊKOUTRUSTFOND 2024  (8)

BAGGRUNDSOPLYSNINGER

Generelle baggrundsoplysninger om EU's trustfonde

Oprettelse

I henhold til artikel 238 og 239 i forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (i det følgende benævnt »EU-finansforordningen«) (9) og artikel 35 i finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond (i det følgende benævnt »finansforordningen for EUF«) (10) er Kommissionen bemyndiget til at oprette EU-trustfonde for foranstaltninger udadtil (i det følgende benævnt »EU-trustfonde« eller »EUTF'er«). EU-trustfonde oprettes i henhold til en aftale, der indgås med andre donorer, med henblik på akutte nødhjælpsforanstaltninger og efterfølgende foranstaltninger, der er nødvendige for at reagere på en krise, eller med henblik på tematiske foranstaltninger.

EU-trustfonde oprettes ved en afgørelse truffet af Europa-Kommissionen efter høring eller godkendelse af Europa-Parlamentet og Rådet. Denne afgørelse indeholder den aftale om oprettelse, der er indgået med andre donorer.

EU-trustfonde må kun oprettes og gennemføres på følgende betingelser:

—

Unionens intervention indeholder en merværdi: EU-trustfondenes målsætninger kan, navnlig på grund af deres omfang eller potentielle virkninger, bedre nås på EU-plan end på nationalt plan, og anvendelsen af de eksisterende finansieringsinstrumenter ville ikke være tilstrækkelig til at nå Unionens politikmål

—

EU-trustfondene tilvejebringer klar politisk synlighed for Unionen og forvaltningsmæssige fordele samt bedre kontrol fra Unionens side med risici og udbetalinger af Unionens og andre donorers bidrag

—

Trustfondene duplikerer ikke andre eksisterende finansieringskanaler eller lignende instrumenter uden at tilføje noget nyt

—

EU-trustfondenes målsætninger tilpasses målsætningerne for det EU-instrument eller den budgetkonto, som de finansieres over.

Nuværende EU-trustfonde

Kommissionen har hidtil oprettet fire EUTF'er:

—

Bêkoutrustfonden har til formål at yde bistand til alle aspekter af Den Centralafrikanske Republiks indsats for at komme ud af krisen og genopbygge landet. Oprettet den 15. juli 2014

—

Madadtrustfonden er en regional trustfond oprettet som reaktion på den syriske krise. Oprettet den 15. december 2014

—

Nødtrustfonden for Afrika er EU's Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika. Oprettet den 12. november 2015

—

Trustfonden for Colombia støtter gennemførelsen af fredsaftalen i forbindelse med tidlige genopretnings-/stabiliseringsbestræbelser oven på konflikten. Oprettet den 12. december 2016.

Formål

Bêkoutrustfonden blev oprettet med det formål at fremme stabilisering og genopbygning af Den Centralafrikanske Republik (CAR). Som fastsat i oprettelsesaftalen er trustfondens hovedmål at yde sammenhængende og målrettet bistand for at styrke sårbare gruppers modstandsdygtighed og på alle måder hjælpe Den Centralafrikanske Republik ud af krisen og støtte dens genopbygning, at koordinere aktioner på kort, mellemlang og lang sigt og at hjælpe nabolandene til at håndtere krisens konsekvenser.

Vigtigste operationelle aktiviteter

EU-trustfonden samler midler fra forskellige donorer til finansiering af programmer på grundlag af aftalte målsætninger. Siden Bêkoutrustfondens oprettelse i juli 2014 er der vedtaget 22 programmer, og den er nået ud til mere end 2,5 mio. modtagere. Programmerne skal hjælpe Den Centralafrikanske Republik (CAR) og dens befolkning i kølvandet på krisen i 2013. Mere specifikt skal Bêkoutrustfonden sikre adgang til basale tjenester (navnlig sundhed, vand og sanitet), støtte økonomisk genopretning og jobskabelse og fremme social samhørighed og forsoning.

Forvaltning

Forvaltningen af Bêkoutrustfonden varetages af Kommissionen, der også fungerer som sekretariat for de to styrende organer — bestyrelsen og det operationelle udvalg. Bestyrelsen og det operationelle udvalg i Bêkoutrustfonden består af repræsentanter for donorerne, Kommissionen, Europa-Parlamentet, en repræsentant for Den Centralafrikanske Republiks myndigheder og observatører. Reglerne for bestyrelsens sammensætning og vedtægterne er fastlagt i aftalen om oprettelse af EU-trustfonden.

Bestyrelsens vigtigste opgave er at fastlægge og gennemgå trustfondens overordnede strategi. Det operationelle udvalg er ansvarligt for udvælgelsen af de foranstaltninger, der finansieres af fonden, og overvåger gennemførelsen heraf. Det godkender desuden dens årsregnskaber og årsberetninger vedrørende aktiviteter finansieret af trustfonden.

Finansieringskilder

Bêkoutrustfonden finansieres gennem bidrag fra donorer.

Årsregnskab

Grundlag for udarbejdelsen

De retlige rammer og fristerne for udarbejdelsen af årsregnskabet er fastsat i »aftalen om oprettelse af Den Europæiske Unions trustfond for Den Centralafrikanske Republik, »EU's Bêkoutrustfond«, og dens vedtægter« (»oprettelsesaftalen«). I henhold til denne oprettelsesaftale udarbejdes årsregnskabet i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører (EU's regnskabsregler), som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS).

Regnskabsfører

Hvervet som EU-trustfondenes regnskabsfører varetages af Kommissionens regnskabsfører. Regnskabsføreren er ansvarlig for fastlæggelsen af regnskabsprocedurer og en kontoplan, der er fælles for alle EU's trustfonde. Kommissionens interne revisor, OLAF og Revisionsretten har samme beføjelser i forhold til EU-trustfonde som i forhold til andre foranstaltninger, der forestås af Kommissionen. EU-trustfondene underkastes hvert år en uafhængig ekstern revision.

Årsregnskabets opbygning

Årsregnskabet dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december og omfatter årsregnskabet og beretningen om budgetgennemførelsen. Årsregnskabet og de supplerende bemærkninger udarbejdes efter periodiseringsprincippet, men beretningerne om budgetgennemførelsen er primært baseret på kontantbevægelser.

Proces fra det foreløbige regnskab til decharge

Årsregnskabet er underlagt uafhængig ekstern revision. Det foreløbige årsregnskab, som regnskabsføreren udarbejder, sendes senest den 15. februar det følgende år til det operationelle udvalg, som derefter videresender det til det revisionsfirma, som enheden har udvalgt efter en udbudsprocedure. Efter revisionen udarbejder regnskabsføreren det endelige årsregnskab og forelægger det for det operationelle udvalg til godkendelse (artikel 8.3.4, litra c)).

Årsregnskabet for Bêkoutrustfonden er konsolideret i årsregnskabet for Den Europæiske Udviklingsfond.

Operationelle højdepunkter

Årets resultater

EU lancerede i juli 2014 sin første trustfond nogensinde, kaldet Bêkou (som betyder »håb« på sango), for at bistå Den Centralafrikanske Republik (CAR) og dens befolkning i kølvandet på krisen i 2013. Bêkoutrustfonden skal sikre adgang til basale tjenester (navnlig sundhed, vand og sanitet), støtte udvikling af landdistrikterne og økonomisk genopretning samt fremme forsoning. Siden Bêkoutrustfonden blev oprettet, har den finansieret 22 programmer, herunder 19 projekter, og den er nået ud til over halvdelen af landets befolkning.

Den Centralafrikanske Republik er fortsat en stat, der ud fra alle synsvinkler, især med hensyn til regeringsførelse og tilgængeligheden af lokale ressourcer (menneskelige, tekniske, finansielle osv.), er for skrøbelig til at imødegå udviklingsudfordringerne.

Sikkerhedssituationen er ved at blive bedre. Volden mellem de væbnede styrker er aftagende. Ikke desto mindre øger destabiliseringen af nabolandene ustabiliteten i landet med tilstrømningen af sudanesiske flygtninge til Den Centralafrikanske Republik. I oktober indgik Tchad og Den Centralafrikanske Republik en aftale om at beskytte deres fælles grænser sammen. Omkring 20 % af CAR's befolkning er stadig fordrevet, og behovet for humanitær bistand er derfor fortsat stort.

Den økonomiske situation er kendetegnet ved et drastisk fald i de offentlige indtægter i en kontekst med svag vækst. Dialogen med Den Internationale Valutafond (IMF) opretholdes dog fortsat.

Det politiske liv i 2025 vil være præget af lokal- og præsidentvalg, der gentagne gange er blevet udsat.

Forvaltningen af Bêkous aktiviteter er blevet flyttet til delegationen for Den Centralafrikanske Republik, men den finansielle og kontraktmæssige del er stadig centraliseret i Bruxelles.

De vigtigste resultater inden for specifikke fokusområder

De vigtigste resultater i 2024, der præsenteres nedenfor, afspejler trustfondens vigtigste specifikke målsætninger/interventionsområder.

Inden for området adgang til tjenester fortsatte Bêkoutrustfonden med at yde støtte til sektorerne sundhed samt vand, sanitet og hygiejne. I 2024 fik yderligere 107 842 personer gavn af en forbedret adgang til vand-, hygiejne- og sanitetstjenester (EHA — indikator 1.1), hvilket bragte det samlede antal støttemodtagere siden fondens start op på 1 177 587. Dette var en overskridelse på 5 % af det oprindelige mål.

Antallet af personer, der havde nydt godt af lægekonsultationer og sundhedsinterventioner (indikator 1.2) i løbet af året, var lavt (53 264) på grund af lukningen af projekter tilknyttet den tredje del af HEALTH-programmet. Med i alt 9 132 811 støttemodtagere med et mål på 7 915 873 er det dog 15 % mere end forventet. De to sidste sundhedsprojekter (RESULDE ALIMA og GENRE III IRC) afsluttede deres aktiviteter i år.

Antallet af deltagere i læsefærdighedsaktiviteter er steget betydeligt (+ 35 %) fra 17 105 til 23 054 mellem 2023 og 2024, hvilket overstiger det oprindelige mål.

Inden for området social samhørighed havde de fleste af de aktiviteter, der blev gennemført med Bêkoutrustfondens støtte, til formål at styrke kvinders indflydelse og bekæmpe kønsbaseret vold samt at styrke medierne i landet.

I 2024 nød 15 741 piger eller kvinder godt af aktiviteter for socioøkonomisk selvstændiggørelse, hvilket bragte antallet af støttemodtagere op på 173 109, som er langt over det oprindelige mål (+ 380 %). 2 494 overlevende efter kønsbaseret vold modtog støtte via Bêkou (indikator 2.2) i år, hvilket bringer det samlede antal op på 16 769 ud af de planlagte 133 943. Det svarer til en gennemførelsesgrad på kun 13 %.

Siden fonden blev oprettet havde 36 870 flere personer modtaget støtte i forbindelse med »aktivitet 2.4 (civil fredsopbygning efter konflikter og/eller konfliktforebyggelse«, i alt 418 581 (+ 172 %).

Inden for området støtte til genopretning af økonomiske og produktive sektorer støttede Bêkoutrustfonden både produktivt og subsistensorienteret landbrug, sammenslutninger i landbruget og smålandbrugere, fremme af jobskabelse (både arbejdskraftintensivt arbejde, erhvervsuddannelser og udvikling af indkomstskabende aktiviteter) og lettede adgangen til finansielle tjenesteydelser for små virksomheder og enkeltpersoner.

I år var der kun få resultater for dette mål, da de fleste projekter er afsluttet. Der er stadig en stigning på 2 % (1 471) i antallet af personer, der har modtaget støtte til etablering af en indkomstskabende aktivitet. 6 263 personer deltog i årets løb i erhvervsuddannelsesaktiviteter (indikator 3.6), hvilket er en stigning på 6 % i forhold til det foregående år. 6 220 personer er blevet uddannet gennem projektet DEVRUR II, gennemført af Enabel.

Inden for rammerne af PAPEUR Rural-projektet (ITC) fortsatte støtten til de 35 kooperativer, der blev oprettet i 2022.

Budget og budgetgennemførelse

Ved udgangen af 2024 beløb bidragene til Bêkoutrustfonden sig til over 310 mio. EUR, ligesom i det foregående år 2023, samt 2 mio. EUR i andre indtægter fra renter. Pr. 31. december 2021 afsluttede Trustfonden forpligtelserne og indgåelsen af kontrakter vedrørende alle modtagne bidrag med undtagelse af midler, der var afsat til overvågning, evaluering, revision og kommunikation, som der stadig kan indgås kontrakter for efter denne dato.

Der blev udbetalt mere end 7 mio. EUR til entreprenører i 2024. og de samlede udbetalinger er nået op på mere end 290 mio. EUR siden Bêkoutrustfondens oprettelse.

I 2024 var 11 kontrakter i gang med et samlet budget på omkring 81 mio. EUR. Heraf var otte operationelle projekter, og et vedrørte teknisk bistand.

Virkninger af aktiviteterne i årsregnskabet

I årsregnskabet ses virkningerne af ovennævnte aktiviteter især på følgende:

—

Forfinansiering: Faldt med 1 126 000 EUR som følge af afviklingen af trustfonden og det deraf følgende fald i antallet af nye kontrakter: I 2024 blev der kun undertegnet fire kontrakter vedrørende revisions-, evaluerings- og kommunikationsaktiviteter til et beløb på 167 000 EUR.

—

Finansielle forpligtelser: faldt med 6 893 000 EUR, hovedsagelig på grund af manglende indbetalte bidrag i løbet af året.

—

Driftsudgifter: faldt med 17 968 000 EUR som følge af afviklingen af trustfonden og et deraf følgende fald i antallet af åbne kontrakter og dermed et fald i udgifterne.

BALANCE

1000 EUR

 

31.12.2024

31.12.2023

LANGFRISTEDE AKTIVER

 

 

Forfinansiering

—

—

 

—

—

OMSÆTNINGSAKTIVER

 

 

Forfinansiering

2 619

3 745

Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

2 267

3 462

Kontanter og andre likvide midler

23 465

28 420

 

28 350

35 627

AKTIVER I ALT

28 350

35 627

LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

Finansielle forpligtelser

(24 108 )

(31 001 )

 

(24 108 )

(31 001 )

KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

Gæld

(2 536 )

—

Skyldige omkostninger

(1 707 )

(4 626 )

 

(4 243 )

(4 626 )

PASSIVER I ALT

(28 350 )

(35 627 )

NETTOAKTIVER

—

—

RESULTATOPGØRELSE

1000 EUR

 

2024

2023

INDTÆGTER

 

 

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner

 

 

Indtægter fra donationer

6 894

24 550

Inddrevne udgifter

183

717

 

7 076

25 268

Indtægter fra kommercielle transaktioner

 

 

Finansielle indtægter

884

636

 

884

636

Indtægter i alt

7 961

25 904

UDGIFTER

 

 

Driftsudgifter

(6 310 )

(24 278 )

Finansieringsomkostninger

(166 )

—

Andre udgifter

(1 485 )

(1 626 )

Udgifter i alt

(7 961 )

(25 904 )

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT

—

—

PENGESTRØMSOPGØRELSE

1000 EUR

 

2024

2023

Regnskabsårets økonomiske resultat

—

—

(Stigning)/fald i forfinansiering

1 126

7 420

(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

1 196

132

Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser

(6 894 )

18 450

Stigning/(fald) i gæld

2 536

(4 563 )

Stigning/(fald) i skyldige omkostninger

(2 919 )

2 665

NETTOPENGESTRØM

(4 955 )

24 104

Nettostigning/(-fald) i kontanter og andre likvide midler

(4 955 )

24 104

Kontanter og andre likvide midler ved årets begyndelse

28 420

4 316

Kontanter og andre likvide midler ved årets udgang

23 465

28 420

ÅRSREGNSKAB FOR NØDTRUSTFONDEN FOR AFRIKA 2024  (11)

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM NØDTRUSTFONDEN FOR AFRIKA

Generelle baggrundsoplysninger om EU's trustfonde

Oprettelse

I henhold til artikel 238 og 239 i forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (i det følgende benævnt »EU-finansforordningen«) (12) og artikel 35 i finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond (i det følgende benævnt »finansforordningen for EUF«) (13) er Kommissionen bemyndiget til at oprette EU-trustfonde for foranstaltninger udadtil (i det følgende benævnt »EU-trustfonde« eller »EUTF'er«). EU-trustfonde oprettes i henhold til en aftale, der indgås med andre donorer, med henblik på akutte nødhjælpsforanstaltninger og efterfølgende foranstaltninger, der er nødvendige for at reagere på en krise, eller med henblik på tematiske foranstaltninger.

EU-trustfonde oprettes ved en afgørelse truffet af Europa-Kommissionen efter høring eller godkendelse af Europa-Parlamentet og Rådet. Denne afgørelse indeholder den aftale om oprettelse, der er indgået med andre donorer.

EU-trustfonde må kun oprettes og gennemføres på følgende betingelser:

—

Unionens intervention indeholder en merværdi: EU-trustfondenes målsætninger kan, navnlig på grund af deres omfang eller potentielle virkninger, bedre nås på EU-plan end på nationalt plan, og anvendelsen af de eksisterende finansieringsinstrumenter ville ikke være tilstrækkelig til at nå Unionens politikmål

—

EU-trustfondene tilvejebringer klar politisk synlighed for Unionen og forvaltningsmæssige fordele samt bedre kontrol fra Unionens side med risici og udbetalinger af Unionens og andre donorers bidrag

—

Trustfondene duplikerer ikke andre eksisterende finansieringskanaler eller lignende instrumenter uden at tilføje noget nyt

—

EU-trustfondenes målsætninger tilpasses målsætningerne for det EU-instrument eller den budgetkonto, som de finansieres over.

Nuværende EU-trustfonde

Kommissionen har hidtil oprettet fire EUTF'er:

—

Bêkoutrustfonden har til formål at yde bistand til alle aspekter af Den Centralafrikanske Republiks indsats for at komme ud af krisen og genopbygge landet. Oprettet den 15. juli 2014

—

Madadtrustfonden er en regional trustfond oprettet som reaktion på den syriske krise. Oprettet den 15. december 2014

—

Nødtrustfonden for Afrika er EU's Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika. Oprettet den 12. november 2015

—

Trustfonden for Colombia støtter gennemførelsen af fredsaftalen i forbindelse med tidlige genopretnings-/stabiliseringsbestræbelser oven på konflikten. Oprettet den 12. december 2016.

Formål

Hovedformålene med Nødtrustfonden for Afrika er at støtte alle aspekter med hensyn til stabilitet og bidrage til en bedre migrationsforvaltning samt tackle de underliggende årsager til destabilisering, tvangsfordrivelse og irregulær migration, navnlig ved at fremme resiliens, økonomiske og lige muligheder, sikkerhed og udvikling samt at sætte ind over for menneskerettighedskrænkelser.

Vigtigste operationelle aktiviteter

EU-trustfonden samler midler fra forskellige donorer til finansiering af en foranstaltning på grundlag af aftalte målsætninger. Nødtrustfonden for Afrika opererer i tre primære geografiske områder, nemlig Sahelregionen og området omkring Tchadsøen, Afrikas Horn og Nordafrika. Nabolandene til støtteberettigede lande kan efter en konkret og individuel vurdering få gavn af trustfondens projekter. Trustfonden er oprettet for en begrænset periode for på kort og mellemlang sigt at tilvejebringe løsninger på de udfordringer, som regionen står overfor.

Forvaltning

Forvaltningen af Nødtrustfonden for Afrika varetages af Kommissionen, som også fungerer som sekretariat for de to styrende organer — bestyrelsen og det operationelle udvalg. Bestyrelsen og det operationelle udvalg i Nødtrustfonden for Afrika består af repræsentanter for donorerne og Kommissionen samt repræsentanter for ikkebidragsydende EU-medlemsstater, myndigheder fra støtteberettigede lande og regionale organisationer som observatører. Reglerne for bestyrelsens sammensætning og vedtægterne er fastlagt i aftalen om oprettelse af EU-trustfonden.

Bestyrelsens vigtigste opgave er at fastlægge og gennemgå trustfondens overordnede strategi. Det operationelle udvalg er ansvarligt for udvælgelsen af de foranstaltninger, der finansieres af fonden, og overvåger gennemførelsen heraf. Det godkender desuden dens årsregnskaber og årsberetninger vedrørende aktiviteter finansieret af trustfonden.

Finansieringskilder

Nødtrustfonden for Afrika finansieres gennem bidrag fra donorer.

Grundlag for udarbejdelsen

De retlige rammer og fristerne for udarbejdelsen af årsregnskabet er fastsat i »aftalen om oprettelse af Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika og dens vedtægter« (»oprettelsesaftalen«). I henhold til denne oprettelsesaftale udarbejdes årsregnskabet i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører (EU's regnskabsregler), som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS).

Regnskabsfører

I henhold til oprettelsesaftalen varetages hvervet som trustfondens regnskabsfører af Kommissionens regnskabsfører.

Årsregnskabets opbygning

Årsregnskabet dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december og omfatter årsregnskabet og beretningen om budgetgennemførelsen. Årsregnskabet og de supplerende bemærkninger udarbejdes efter periodiseringsprincippet, men beretningerne om budgetgennemførelsen er primært baseret på kontantbevægelser.

Proces fra det foreløbige regnskab til decharge

Årsregnskabet er underlagt uafhængig ekstern revision. Det foreløbige årsregnskab, som regnskabsføreren udarbejder, sendes senest den 15. februar det følgende år til det operationelle udvalg, som derefter videresender det til det revisionsfirma, som enheden har udvalgt efter en udbudsprocedure. Efter revisionen udarbejder regnskabsføreren det endelige årsregnskab og forelægger det for det operationelle udvalg til godkendelse.

Årsregnskabet for Nødtrustfonden for Afrika er konsolideret i årsregnskabet for Den Europæiske Udviklingsfond.

Operationelle højdepunkter

Årets resultater

I overensstemmelse med afslutningen af kontraktperioden den 31. december 2021 har Nødtrustfonden for Afrika siden januar 2022 ikke finansieret nye finansielle forpligtelser eller supplerende bevillinger. Finansielle forpligtelser i forbindelse med administrative aktiviteter såsom revision, evaluering, overvågning og kommunikation er de eneste, der kan indgås kontrakter om. Programmerne under Nødtrustfonden for Afrika vil fortsat blive gennemført frem til udgangen af 2025.

I løbet af 2024 viste Nødtrustfonden for Afrika yderligere, at den er et hurtigt og effektivt gennemførelsesredskab, der letter den politiske dialog med afrikanske partnerlande, der anvender innovative tilgange og skaber håndgribelige resultater i de tre regioner (Sahel og området omkring Tchadsøen, Afrikas Horn og Nordafrika).

I september 2024 offentliggjorde Den Europæiske Revisionsret (ECA) en særberetning om EUTF for Afrika (14). Revisionsretten anerkendte, at EUTF for Afrika har udviklet en ny tilgang til indsamling af oplysninger om de grundlæggende årsager til ustabilitet, irregulær migration og fordrivelser, identificering af menneskerettighedsrisici i et ustabilt miljø og rapportering om de samlede resultater af dens indsatser. Den anerkendte også, at EUTF har bidraget til at holde migration højt på den udviklings- og politiske dagsorden, og at EUTF-projekter har rapporteret om levering af mange af de planlagte output og delvist har opnået deres mål.

I 2024 er Afrikas Horn fortsat en meget ustabil region, der står over for flere udfordringer i forbindelse med alvorlige virkninger af klimaændringer, socioøkonomiske og politiske hindringer samt igangværende konflikter og sikkerhedstrusler. Ud over den igangværende konflikt i Sudan fortsætter interne stridigheder i dele af Etiopien og ustabilitet i Somalia, mens følgerne af krisen i Det Røde Hav forværrer inflationen og usikkerheden i hele området. Siden oktober 2024 har Sudan kæmpet med verdens største interne fordrivelseskrise, hvor svimlende 14 mio. mennesker har været tvunget til at flygte fra deres hjem og søge tilflugt i eller uden for landet. Denne massefordrivelse har haft vidtrækkende konsekvenser for nabolandene. Ikke desto mindre kan der konstateres en vis positiv udvikling såsom Somalias tiltrædelse af Det Østafrikanske Fællesskab i februar 2024, IMF's godkendelse af den finansielle støtte til Etiopiens økonomiske reformprogram og Kenyas afgørende lederskab inden for tilpasning til og afbødning af klimaændringer.

I denne udfordrende kontekst har EUTF rapporteret om betydelige fremskridt med at fremme økonomiske og beskæftigelsesmæssige muligheder på Afrikas Horn. I juni 2024 var det samlede antal job, der var blevet skabt eller støttet, 152 000, herunder 2 471 job i første halvår af 2024. Derudover er 24 091 mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder blevet oprettet eller støttet, og der kom 314 nye MSMV'er til i 2024. EUTF-programmerne har også hjulpet ca. 750 000 personer med at udvikle indkomstskabende aktiviteter. Disse indsatser har været særligt vellykkede med hensyn til at støtte flygtninge, idet 12 349 flygtninge har nydt godt af jobskabelse/støtte, og 85 593 personer har fået hjælp til indkomstskabende aktiviteter.

På samme måde har EUTF-finansierede projekter indtil nu leveret 11 mio. sundhedsrelaterede ydelser til husholdninger, hvoraf 99 % var medicinske behandlinger. Der er skabt bedre adgang til sundhedsfaciliteter for 3,67 mio. mennesker, hvoraf cirka 59 000 har haft gavn heraf i første halvdel af 2024. Navnlig er den største halvårlige indsats for vand-, sanitet- og hygiejnefaciliteter siden oprettelsen af EUTF opnået gennem opførelse eller renovering af 1 303 anlæg. Derudover har 3 millioner mennesker modtaget ernæringsbistand, herunder 54 250 i første halvdel af 2024.

EUTF gjorde betydelige fremskridt med at forbedre migrationsstyringen ved at yde afgørende bistand og beskyttelse til 3 256 migranter og fordrevne i første halvår af 2024, hvilket bringer den samlede støtte til dato op på næsten 195 000 personer. Desuden har EUTF i første halvår af 2024 også spillet en nøglerolle i at støtte stabiliserings- og fredsopbygningsinitiativer, idet i alt 30 162 personer deltog i konfliktforebyggelses- og menneskerettighedsfremmende aktiviteter med fokus på Sydsudan. Dette bringer det samlede antal deltagere op på 1,37 millioner, hvilket bidrager til styrket fred og politisk stabilitet i hele regionen.

I 2024 blev regionen Sahel og Tchadsøen (SLC) fortsat konfronteret med voksende politisk ustabilitet i hele området, sikkerhedstrusler, socioøkonomiske udfordringer og intensiverede konflikter, hvilket drev flere mennesker ud i fødevareusikkerhed og tvangsfordrivelse. Desuden blev den politiske kløft i Vestafrika yderligere forværret, da Burkina Faso, Mali og Niger bebudede deres udtræden af Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS).

I første halvdel af 2024 blev konflikterne i Vestafrika intensiveret, især i de centrale Sahellande og i Nigeria. Denne optrapning var en central drivkraft bag tvangsfordrivelser, der berørte 10,1 mio. mennesker (herunder både flygtninge og internt fordrevne) i de 12 EUTF-SLC-lande.

Inflation og valutadepreciering fortsatte med at påvirke en stor del af befolkningen, primært de mest sårbare. Fra marts til maj 2024 stod 38 mio. mennesker i hele Vestafrika over for akut fødevareusikkerhed, et tal, der forventedes at stige til 52 mio. i den magre sæson i 2024. I denne udfordrende kontekst og på trods af udfasningen af EUTF og dermed det drastiske fald i dens aktive projekter blev der fortsat rapporteret om betydelige resultater i første halvår af 2024. I første halvdel af 2024 modtog 56 549 personer for eksempel bistand til udvikling af indkomstskabende aktiviteter, ud af et samlet antal på 831 945 personer, der indtil nu har modtaget støtte, og 2 686 personer modtog støtte til teknisk og erhvervsfaglig uddannelse og/eller kompetenceudvikling, hvilket bringer det samlede antal op på 240 470.

Desuden viste fredsopbyggende aktiviteter også betydelige resultater med 561 874 deltagere, hvilket bringer det samlede antal op på 7,1 mio., og 387 personer blev uddannet i migrationsstyring og -beskyttelse, hvilket bringer det samlede antal op på 20 953.

Ikke mindst modtog 136 313 personer fødevaresikkerhedsrelateret bistand fra EUTF-finansierede programmer i samme periode (3,6 mio. i alt), og 125 910 personer fik ernæringsbistand (2,8 mio. i alt).

I 2024 stod den nordafrikanske region (NoA) fortsat over for komplekse geopolitiske, socioøkonomiske og miljømæssige udfordringer, hvilket yderligere prægede migrationsmønstrene. På grund af geopolitisk ustabilitet, herunder de igangværende konflikter, der involverer Israel, Libanon og Sudan, konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og de økonomiske tilbageslag, er presset fra irregulær migration mod Europa fortsat. De nordafrikanske lande er fortsat vigtige oprindelses-, transit- og bestemmelseslande for migranter, og nogle af dem huser også store flygtningegrupper.

I år blev der stadig gennemført 31 kontrakter i NoA, hvilket repræsenterer et budget på 301 mio. EUR (eller 33 % af EUTF's samlede engagement i regionen). Disse indsatser bidrog til at opnå konkrete resultater i Nordafrika fra juni 2023 til maj 2024. På trods af det komplekse miljø rapporterede vores EUTF-partnere, at de havde forbedret 526 126 personers adgang til grundlæggende sociale tjenester, leveret 95 863 grundlæggende sociale tjenester og ydet hjemvendelsesbistand til 3 653 hjemvendte migranter. Derudover fortsatte oplysningsindsatsen med 150 433 potentielle migranter, der blev nået gennem informationskampagner, og 16 085 støttemodtagere, der deltog i konfliktforebyggelses- og menneskerettighedsaktiviteter. I forbindelse med EUTF-støtten til beskæftigelse og iværksætteri blev der skabt 2 073 nye job, 577 mikrovirksomheder og SMV'er blev støttet, 3 893 deltog i programmer for lovlig migration og mobilitet, og 8 944 modtog faglig uddannelse i Nordafrika.

Budget og budgetgennemførelse

I 2024 fandt der ingen nye programmer eller supplerende bevillinger sted i nogen af de tre regioner under EUTF for Afrika i overensstemmelse med afslutningen af kontraktperioden den 31. december 2021. Det samlede beløb, som der siden oprettelsen af Nødtrustfonden for Afrika er indgået forpligtelser for til driftsudgifter og administrationsudgifter, udgør 5 060,13 mio. EUR. Beløbet til godkendte operationelle programmer siden oprettelsen af Nødtrustfonden for Afrika udgør 1 810 mio. EUR til regionen Afrikas Horn. 2 217,8 mio. EUR til Sahelregionen og området omkring Tchadsøen og 907,3 mio. EUR til Nordafrika.

Der blev indgået 23 nye kontrakter til et samlet beløb på 1,8 mio. EUR i 2024 under hensyntagen til det forpligtede nettobeløb og uden frigørelser. Disse kontrakter vedrørte kun administrative aktiviteter (revision, evaluering, kommunikation og overvågning), da operationelle programmer eller aktiviteter siden 31. december 2021 ikke længere har kunnet finansieres.

Driftsbetalingerne i 2024 nåede op på 162,96 mio. EUR, hvilket var 169,44 mio. EUR lavere end i 2023 (332,4 mio. EUR), fordi flere projekter nåede afslutningen af deres gennemførelsesperiode.

Virkninger af aktiviteterne i årsregnskabet

I årsregnskabet ses virkningerne af ovennævnte aktiviteter især på følgende:

—

Forfinansiering: faldt med 64 731 000 EUR som følge af afviklingen af trustfonden og det deraf følgende fald i antallet af nye kontrakter: I 2024 blev der kun undertegnet 23 kontrakter vedrørende administrative aktiviteter til et beløb på 1,8 mio. EUR.

—

Finansielle forpligtelser: faldt med 13 216 000 EUR, hovedsagelig fordi de indkasserede bidrag i løbet af året ikke var tilstrækkelige til at dække de nettoudgifter, der var afsat til donorerne og

—

Driftsudgifter: faldt med 225 425 000 EUR som følge af afviklingen af trustfonden og et deraf følgende fald i antallet af åbne kontrakter og dermed et fald i udgifterne.

BALANCE

1000 EUR

 

31.12.2024

31.12.2023

LANGFRISTEDE AKTIVER

 

 

Finansielle aktiver

3 950

3 949

Forfinansiering

—

18 254

 

3 950

22 204

OMSÆTNINGSAKTIVER

 

 

Forfinansiering

131 889

178 366

Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

24 314

22 396

Kontanter og andre likvide midler

187 539

177 553

 

343 742

378 315

AKTIVER I ALT

347 691

400 519

LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

Finansielle forpligtelser

(251 339 )

(264 555 )

 

(251 339 )

(264 555 )

KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

Gæld

(13 774 )

(14 261 )

Skyldige omkostninger

(82 578 )

(121 704 )

 

(96 352 )

(135 965 )

PASSIVER I ALT

(347 691 )

(400 519 )

NETTOAKTIVER

—

—

RESULTATOPGØRELSE

1000 EUR

 

2024

2023

INDTÆGTER

 

 

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner

 

 

Indtægter fra donationer

169 603

408 274

Inddrevne udgifter

245

179

 

169 848

408 453

Indtægter fra kommercielle transaktioner

 

 

Finansielle indtægter

6 690

4 865

Andre kommercielle indtægter

13 551

13 446

 

20 240

18 311

Indtægter i alt

190 089

426 764

UDGIFTER

 

 

Driftsudgifter

(161 869 )

(387 294 )

Finansieringsomkostninger

(28 )

(434 )

Andre udgifter

(28 191 )

(39 036 )

Udgifter i alt

(190 089 )

(426 764 )

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT

—

—

PENGESTRØMSOPGØRELSE

1000 EUR

 

2024

2023

Regnskabsårets økonomiske resultat

—

—

Driftsaktiviteter

 

 

(Stigning)/fald i forfinansiering

64 732

122 362

(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

(1 917 )

13 517

Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser

(13 216 )

(70 236 )

Stigning/(fald) i gæld

(486 )

(16 715 )

Stigning/(fald) i skyldige omkostninger

(39 126 )

(26 956 )

Investeringsaktiviteter

 

 

(Stigning)/fald i ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

—

(2 007 )

NETTOPENGESTRØM

9 986

19 966

Nettostigning/(-fald) i kontanter og andre likvide midler

9 986

19 966

Kontanter og andre likvide midler ved årets begyndelse

177 553

157 587

Kontanter og andre likvide midler ved årets udgang

187 539

177 553

KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKABER FOR EUF OG EU'S TRUSTFONDE  (15)

KONSOLIDERET BALANCE

mio. EUR

 

31.12.2024

31.12.2023

LANGFRISTEDE AKTIVER

 

 

Finansielle aktiver

131

91

Forfinansiering

500

592

Kommercielle tilgodehavender

5

5

 

637

689

OMSÆTNINGSAKTIVER

 

 

Finansielle aktiver

5

3

Forfinansiering

876

1 137

Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

63

50

Kontanter og andre likvide midler

622

807

 

1 566

1 997

AKTIVER I ALT

2 203

2 686

LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

Finansielle forpligtelser

(88 )

(85 )

 

(88 )

(85 )

KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

Hensættelser

(2 )

—

Gæld

(272 )

(406 )

Periodeafgrænsningsposter

(858 )

(1 110 )

 

(1 132 )

(1 516 )

PASSIVER I ALT

(1 220 )

(1 600 )

 

 

 

NETTOAKTIVER

983

1 086

MIDLER OG RESERVER

 

 

Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er

55 704

54 566

Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført

2 252

2 252

Økonomisk resultat fremført fra tidligere år

(55 733 )

(53 484 )

Regnskabsårets økonomiske resultat

(1 240 )

(2 249 )

NETTOAKTIVER

983

1 086

KONSOLIDERET RESULTATOPGØRELSE

Mio. EUR

 

2024

2023

INDTÆGTER

 

 

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner

 

 

Inddrivelser

42

15

Indtægter fra trustfonddonationer

59

122

 

100

136

Indtægter fra kommercielle transaktioner

 

 

Finansielle indtægter

26

14

Andre indtægter

85

56

 

111

70

Indtægter i alt

211

207

UDGIFTER

 

 

Støtteinstrumenter

(1 119 )

(1 870 )

Udgifter afholdt af andre enheder

(4 )

(3 )

Udgifter afholdt af trustfonde

(168 )

(412 )

Samfinansieringsudgifter

(17 )

(8 )

Finansieringsomkostninger

(3 )

(7 )

Andre udgifter

(140 )

(157 )

Udgifter i alt

(1 451 )

(2 456 )

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT

(1 240 )

(2 249 )

KONSOLIDERET PENGESTRØMSOPGØRELSE

Mio. EUR

 

2024

2023

Regnskabsårets økonomiske resultat

(1 240 )

(2 249 )

Driftsaktiviteter

 

 

Forøgelse af midler — bidrag

1 138

1 630

(Stigning)/fald i forfinansiering

352

486

(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

(13 )

18

Stigning/(fald) i hensættelser

2

2

Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser

3

(18 )

Stigning/(fald) i gæld

(134 )

(56 )

Stigning/(fald) i periodeafgrænsningsposter

(252 )

(172 )

Investeringsaktiviteter

 

 

(Stigning)/fald i ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

(42 )

(22 )

NETTOPENGESTRØM

(185 )

(382 )

Nettostigning/(-fald) i kontanter og andre likvide midler

(185 )

(382 )

Kontanter og andre likvide midler ved årets begyndelse

807

1 189

Kontanter og andre likvide midler ved årets udgang

622

807

KONSOLIDERET OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

Mio. EUR

 

Fondens midler — aktive EUF'er (A)

Ikkeindkaldte midler — aktive EUF'er (B)

Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er (C) = (A) - (B)

Kumulerede reserver (D)

Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)

Nettoaktiver i alt (C) + (D) + (E)

SALDO PR. 31.12.2022

72 955

7 855

65 100

(65 647 )

2 252

1 705

Forøgelse af midler — bidrag

(185 )

(1 815 )

1 630

—

—

1 630

Afslutning af 8. EUF

(12 164 )

—

(12 164 )

12 164

—

—

Regnskabsårets økonomiske resultat

—

—

—

(2 249 )

—

(2 249 )

SALDO PR. 31.12.2023

60 607

6 040

54 566

(55 733 )

2 252

1 086

Forøgelse af midler — bidrag

(62 )

(1 200 )

1 138

 

 

1 138

Regnskabsårets økonomiske resultat

 

 

—

(1 240 )

 

(1 240 )

SALDO PR. 31.12.2024

60 544

4 840

55 704

(56 973 )

2 252

983

BERETNING OM DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE FOR EUF

INDHOLD

1.

BAGGRUND 73

1.1.

TIDLIGERE EUF'er 73

1.2.

10. OG 11. EUF 74

2.

FINANSIEL GENNEMFØRELSE 75

2.1.

RESULTAT AF DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE 75

2.2.

INDTÆGTER 81

2.3.

DRIFTSUDGIFTER OG SPECIFIKKE PROGRAMMER 81

3.

ORDLISTE 92

1.   BAGGRUND

EUF blev lanceret i 1959 og er hovedinstrumentet for EU's bistand til udviklingssamarbejde i landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS) og i de oversøiske lande og territorier (OLT). Aftalens primære mål er at mindske og på sigt udrydde fattigdom.

EUF er oprettet ved en intern aftale mellem repræsentanter for medlemsstaterne og forvaltes af et særligt udvalg. EUF's midler er ad hoc-bidrag fra EU's medlemsstater, som træffer afgørelse om et samlet beløb, der vil blive tildelt fonden (over en periode på fem år). Ud over disse bidrag har medlemsstaterne desuden mulighed for at indgå i samfinansieringsforanstaltninger eller yde frivillige bidrag til EUF. Europa-Kommissionen har det finansielle ansvar for de aktiviteter, der gennemføres ved hjælp af EUF-midlerne. EIB forvalter investeringsfaciliteten.

EUF er en fond med et flerårigt grundlag. Hver EUF indgås for en periode på ca. fem år og er reguleret af en særskilt finansforordning. Den interne aftale om oprettelse af den sidste EUF, 11. EUF (2014-2020), trådte i kraft den 1. marts 2015. Siden 2021 er samarbejdet med ACS-landene omfattet af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI). Projekter, der allerede var i gang og blev finansieret under EUF, vil dog fortsat blive gennemført under det respektive EUF-retsgrundlag.

Denne beretning udarbejdes i overensstemmelse med artikel 39 i finansforordningen for 11. EUF (16). Den indeholder oplysninger om EUF's indtægts- og udgiftstransaktioner med fokus på vigtige begivenheder, der havde en betydelig indvirkning på den finansielle gennemførelse i 2024.

Da der ikke er nogen igangværende transaktioner under tidligere EUF'er (17), indeholder denne beretning kun tal for 10. og 11. EUF.

1.1.   TIDLIGERE EUF'er

6. og 7. EUF

6. EUF blev afsluttet i 2006, og 7. EUF blev afsluttet i 2008.

I overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra b), i den interne aftale om 9. EUF er balancerne og de frigjorte bevillinger for tidligere EUF'er blevet overført til 9. EUF.

8. og 9. EUF

2021 markerede den finansielle og operationelle afslutning af 8. EUF til et samlet udgiftsbeløb på 10 374 mio. EUR. Kommissionen bebudede afslutningen af 8. EUF for medlemsstaterne i en meddelelse, der blev forelagt Rådet i oktober 2021.

Alle otte EUF-aktiviteter er nu afsluttet, og alle kontroller og tilsyn er gennemført. Alle kontrakter og finansielle beslutninger er også blevet afsluttet i EUF's regnskaber. Alle indtægtsordrer, som stadig var åbne efter den operationelle afslutning, blev indkasseret eller frafaldet med undtagelse af fire indtægtsordrer, der følges af Kommissionens Juridiske Tjeneste. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse K(2003)19044 blev disse indtægtsordrer overført til 9. EUF.

Afslutningen af 9. EUF skrider godt frem. Der er stadig 8 åbne kontrakter, hvoraf seks vedrører aktioner i Sydsudan (Rådets afgørelse 2011/315/EU (18)). Disse foranstaltninger blev besluttet efter udløbsklausulen for 9. EUF og vil blive afsluttet inden for den fastsatte tidsramme, hvilket vil bidrage til færdiggørelsen af aktiviteter og projekter i forbindelse med 9. EUF. Den fuldstændige afslutning af 9. EUF kan først finde sted, når alle kontrakter er udløbet og evalueringen og revisionen heraf er afsluttet.

Fra 2015 til 2024 foretog Kommissionen seks tilbagebetalinger af midler fra 8./9. EUF til et samlet beløb på 1 918,9 mio. EUR (19). En saldo på 6,3 mio. EUR blev tilbagebetalt i januar 2025 (20) i forbindelse med betalingen af første tranche af medlemsstaternes bidrag til EUF for 2025.

1.2.   10. OG 11. EUF

ACS-EF-partnerskabsaftalen (også kendt som Cotonouaftalen) blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og ACS-staterne. Den trådte i kraft den 1. april 2003 (oprettelse af 9. EUF). Cotonouaftalen blev ændret to gange, først ved den aftale, der blev underskrevet i Luxembourg den 25. juni 2005 (oprettelse af 10. EUF), og dernæst ved den aftale, der blev underskrevet i Ouagadougou den 22. juni 2010 (oprettelse af 11. EUF).

Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (»associeringsafgørelse«) (21), trådte i kraft den 2. december 2001. Denne afgørelse blev ændret den 19. marts 2007 (Rådets afgørelse 2007/249/EF (22)).

Den interne aftale om finansiering af Fællesskabets bistand under den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020, jf. den reviderede Cotonouaftale, blev vedtaget af repræsentanterne for regeringerne for Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater i august 2013 og trådte i kraft i marts 2015.

I henhold til Cotonouaftalen er der for den anden periode (2008-2013) afsat et samlet budget på 22 682 mio. EUR til 10. EUF. Af dette beløb blev:

—

21 966 mio. EUR tildelt ACS-landene,

—

21 286 mio. EUR tildelt OLT og

—

430 mio. EUR tildelt Kommissionen som støtteudgifter til programmering og gennemførelse af EUF.

Beløbet til ACS-landene er opdelt som følger:

—

17 766 mio. EUR til nationale og regionale vejledende programmer

—

2 700 mio. EUR til ACS-internt og intraregionalt samarbejde og

—

1 500 mio. EUR til investeringsfaciliteter.

En øget andel af budgettet blev afsat til regionale programmer, hvilket understreger betydningen af regional økonomisk integration som den grundlæggende ramme for national og lokal udvikling. En nyskabelse i 10. EUF var indførelsen af »incitamentsbeløb« for hvert land.

I henhold til Cotonouaftalen finansieres den tredje periode (2014-2020) af Fællesskabsstøtten til ACS-landene og OLT gennem 11. EUF med et beløb på 30 506 mio. EUR, heraf:

—

29 089 mio. EUR, som blev tildelt ACS-landene i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra a), og artikel 2, litra d), i den interne aftale, hvoraf 27 955 mio. EUR forvaltes af Kommissionen,

—

364,5 mio. EUR, som er tildelt OLT i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra a), og artikel 3, stk. 1, i den interne aftale, hvoraf 359,5 mio. EUR forvaltes af Europa-Kommissionen,

—

1 052,5 mio. EUR, som er tildelt Kommissionen til finansiering af omkostningerne i forbindelse med programmering og gennemførelse af 11. EUF's midler, jf. artikel 1, stk. 2, litra a), i den interne aftale.

2.   FINANSIEL GENNEMFØRELSE

2.1.   RESULTAT AF DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE

UDVIKLING I BEVILLINGERNE UNDER 10. EUF

10. EUF

UDVIKLING I BEVILLINGERNE: 31.12.2024

FORDELING AF MIDLER EFTER INSTRUMENT

(mio. EUR)

INSTRUMENT

OPRINDELIG BEVILLING

STIGNING/FALD I KUMULEREDE MIDLER PR. 31. DECEMBER 2023

STIGNING ELLER FALD I MIDLER I 2024

Bemærkninger

NUVÆRENDE BEVILLING

ACP

Samfinansiering

0

202

 

 

202

Medlemsstaternes faste bidrag

21 326

(621 )

(89 )

 

20 616

ACS SUBTOTAL

21 326

(419 )

(89 )

 

20 818

OCT

Medlemsstaternes faste bidrag

0

239

(3 )

 

236

OLT SUBTOTAL

0

239

(3 )

 

236

 

10. EUF I ALT

21 326

(180 )

(92 )

 

21 054

UDVIKLING I BEVILLINGERNE UNDER 11. EUF

11. EUF

UDVIKLING I BEVILLINGERNE: 31.12.2024

FORDELING AF MIDLER EFTER INSTRUMENT

(mio. EUR)

INSTRUMENT

OPRINDELIG BEVILLING

STIGNING/FALD I KUMULEREDE MIDLER PR. 31. DECEMBER 2023

STIGNING ELLER FALD I MIDLER I 2024

Bemærkninger

NUVÆRENDE BEVILLING

ACS

Samfinansiering

0

89

2

 

91

Kommissionens interne serviceleveranceaftale

0

1

 

 

1

Medlemsstaternes faste bidrag

30 060

(896 )

41

 

29 205

ACS SUBTOTAL

30 060

(805 )

 

 

29 297

OLT

Samfinansiering

0

0

 

 

0

Kommissionens interne serviceleveranceaftale

0

0

 

 

0

Medlemsstaternes faste bidrag

0

351

3

 

354

OLT SUBTOTAL

0

351

 

 

354

 

11. EUF I ALT

30 060

(455 )

45

 

29 651

UDVIKLINGEN I FORPLIGTELSER, TILDELTE MIDLER OG BETALINGER FOR 10. EUF

EUF'S AGGREGEREDE REGNSKABER PR. 31. december 2024

BISTANDENS ART

ACS + OLT — 10. EDF

(mio. EUR)

 

MIDLER

AFGØRELSER

TILDELTE MIDLER

BETALINGER

AGGREGERET

ÅRLIG

%

AGGREGERET

ÅRLIG

%

AGGREGERET

ÅRLIG

%

(1)

(2)

 

(2): (1)

(3)

 

(3): (2)

(4)

 

(4): (3)

 

Medlemsstaternes faste bidrag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tildelinger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ACS

A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER

12 280

12 268

(20)

100 %

12 255

(9)

100 %

12 201

2

100  %

SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER

12 280

12 268

(20)

100 %

12 255

(9)

100 %

12 201

2

100  %

SUBTOTAL: B-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER

1 960

1 960

(2)

100 %

1 960

(1)

100 %

1 960

(1)

100 %

SUBTOTAL: FØDEVARESIKKERHED

343

482

(2)

141  %

483

1

100  %

355

49

74  %

SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER

526

526

0

100  %

526

0

100  %

522

 

99  %

SUBTOTAL: ACS-INTERNE TILDELINGER

3 582

3 579

(17)

100 %

3 561

(12)

99 %

3 491

108

98 %

SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER

1 924

1 763

(29)

92 %

1 755

(12)

100 %

1 695

3

97 %

Samfinansiering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tildelinger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER

185

175

(0)

95 %

175

0

100  %

175

2

100  %

SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER

5

5

0

110  %

5

0

100  %

5

 

100  %

SUBTOTAL: ACS-INTERNE TILDELINGER

12

11

 

91  %

11

 

100  %

11

 

100  %

Reserve, der ikke kan trækkes på

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reserver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 8./9. EUF

1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Medlemsstaternes faste bidrag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tildelinger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

OLT

A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER

182

182

(3)

100  %

180

(2)

98  %

172

0

96  %

SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER

182

182

(3)

100  %

180

(2)

98  %

172

0

96  %

SUBTOTAL: B-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER

14

14

 

100  %

14

 

100  %

14

 

100  %

SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER

5

5

 

100  %

5

 

100  %

5

 

100  %

SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER

34

34

0

100  %

34

0

99  %

34

 

100 %

 

I ALT: ACS + OLT (INKL. RESERVER) (A + B)

21 054

21 005

(73)

100  %

20 964

(35)

100  %

20 640

163

98  %

UDVIKLINGEN I FORPLIGTELSER, TILDELTE MIDLER OG BETALINGER FOR 11. EUF

EUF'S AGGREGEREDE REGNSKABER PR. 31. december 2024

BISTANDENS ART

ACS + OLT — 11. EDF

(mio. EUR)

 

MIDLER

AFGØRELSER

TILDELTE MIDLER

BETALINGER

AGGREGERET

ÅRLIG

%

AGGREGERET

ÅRLIG

%

AGGREGERET

ÅRLIG

%

(1)

(2)

 

(2): (1)

(3)

 

(3): (2)

(4)

 

(4): (3)

 

Medlemsstaternes faste bidrag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tildelinger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER

15 218

15 132

(197)

99  %

14 803

80

98  %

12 828

704

87  %

SUBTOTAL: B-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER

1 056

1 056

(4)

100  %

1 052

(1)

100  %

1 023

15

97  %

SUBTOTAL: OVERGANGSFACILITET

0

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: FØDEVARESIKKERHED

112

112

0

100  %

112

0

100  %

42

2

38  %

SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER

1 075

1 064

(2)

99  %

1 060

(2)

100  %

968

10

91  %

SUBTOTAL: ACS-INTERNE TILDELINGER

3 961

3 859

(35)

97  %

3 934

8

102  %

3 515

175

89  %

SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER

7 213

7 168

(59)

99  %

7 082

(8)

99  %

6 220

256

88  %

Samfinansiering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tildelinger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER

46

45

(0)

99  %

45

(0)

100  %

43

4

97  %

SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER

4

4

 

100  %

4

0

100  %

4

 

100  %

SUBTOTAL: ACS-INTERNE TILDELINGER

33

33

(0)

100  %

33

0

100  %

29

1

89  %

SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER

10

6

 

60  %

6

0

100  %

6

 

100  %

Reserve, der ikke kan trækkes på

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reserver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 10. EUF

193

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 11. EUF

376

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommissionens interne serviceleveranceaftale

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reserver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER

1

1

 

52  %

1

 

100  %

1

 

100  %

 

Medlemsstaternes faste bidrag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tildelinger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER

211

211

(0)

100  %

194

0

92  %

193

0

100  %

SUBTOTAL: B-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER

12

12

(0)

99  %

12

(0)

100  %

12

 

100  %

SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER

7

7

0

100  %

6

(0)

95  %

6

0

98  %

SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER

102

102

0

100  %

102

(0)

99  %

84

15

83  %

Reserve, der ikke kan trækkes på

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reserver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 10. EUF

19

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 11. EUF

3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I ALT: ACS + OLT (INKL. RESERVER) (A + B)

29 651

28 809

(297)

97  %

28 444

77

99  %

24 973

1 182

88  %

2.2.   INDTÆGTER

Indtægternes art

EUF's vigtigste indtægter kommer fra medlemsstaternes bidrag. Tre gange om året indkalder Kommissionen og EIB bidrag fra medlemsstaterne til EUF. Størrelsen af de bidrag, der indkaldes hvert år, afspejler de beløb, der skal dækkes i løbet af året.

Oversigt over bidrag pr. medlemsstat

Image 2

2.3.   DRIFTSUDGIFTER OG SPECIFIKKE PROGRAMMER

Udgifternes art

Det beløb, der er til rådighed under den flerårige finansielle ramme, består af 3 % tildelt Kommissionen som støtteudgifter og 97 % tildelt til gennemførelsen af EUF-projekter. Beløbene fastsættes i hver enkelt intern aftale og kan forhøjes med frivillige bidrag og indtægter fra transaktioner.

Fordeling af forpligtede, kontraherede og betalte beløb efter udgifternes art:

 

OPERATIONAL GENNEMFØRELSE, GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER

(10. og 11. EUF)

MIDLER

AFGØRELSER

TILDELTE MIDLER

BETALINGER

AGGREGERET

ÅRLIG

%

AGGREGERET

ÅRLIG

%

AGGREGERET

ÅRLIG

%

(1)

(2)

 

(2): (1)

(3)

 

(3): (2)

(4)

 

(4): (3)

GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER 10. OG 11. EUF

1 621

1 610

(2)

99,3  %

1 606

(2)

99,8  %

1 509

10

94,0  %

OPERATIONEL GENNEMFØRELSE (A+B) 10. OG 11. EUF

50 705

49 815

(370)

98,2  %

49, 409

42

99,2  %

45 612

1 345

92,3  %

Image 3

Fordeling af forpligtede, kontraherede og udbetalte beløb efter region og land

EUF'S KUMULEREDE REGNSKABER PR. 31. december 2024 EFTER LAND (% AF BEVIL.)

10. + 11. EUF

10. og 11. EUF I ALT (mio. EUR)

Kumuleret 2024

Bevillinger

Afgørelser

% af bevil.

Tildelte midler

% af bevil.

Betalinger

% af bevil.

ACS

Generelle/administrative rammebeløb/renter

1 627

1 612

99  %

1 613

99  %

1 506

93  %

Reserve/Ikke fordelt efter land

3 123

2 553

82  %

2 553

82  %

2 553

82  %

Alle ACS-lande

4 751

4 165

88  %

4 166

88  %

4 059

85  %

Angola

346

346

100  %

344

99  %

321

93  %

Benin

734

732

100  %

731

99  %

692

94  %

Botswana

126

126

100  %

126

100  %

126

99  %

Burkina Faso

1 296

1 296

100  %

1 294

100  %

1 262

97  %

Burundi

566

566

100  %

562

99  %

546

96  %

Cameroun

520

520

100  %

519

100  %

489

94  %

Kap Verde

144

144

100  %

144

100  %

144

100  %

Comorerne

77

77

100  %

76

98  %

73

95  %

Congo (Brazzaville)

163

163

100  %

160

98  %

144

88  %

Den Demokratiske Republik Congo

1 402

1 400

100  %

1 376

98  %

1 274

91  %

Elfenbenskysten

702

702

100  %

701

100  %

681

97  %

Djibouti

175

175

100  %

173

99  %

164

94  %

Eritrea

215

215

100  %

215

100  %

165

77  %

Etiopien

1 598

1 596

100  %

1 592

100  %

1 415

89  %

Gabon

33

33

100  %

33

99  %

31

93  %

Gambia

302

302

100  %

301

100  %

285

94  %

Ghana

785

785

100  %

782

100  %

737

94  %

Guinea-Bissau

186

184

99  %

182

98  %

177

95  %

Guinea (Conakry)

500

500

100  %

494

99  %

441

88  %

Mauritius

82

82

100  %

82

100  %

82

100  %

Kenya

859

853

99  %

850

99  %

777

90  %

Lesotho

249

248

99  %

247

99  %

205

82  %

Liberia

486

485

100  %

474

97  %

451

93  %

Madagaskar

782

779

100  %

752

96  %

631

81  %

Malawi

1 018

1 018

100  %

1 009

99  %

912

90  %

Mali

1 395

1 393

100  %

1 387

99  %

1 246

89  %

Mauretanien

343

343

100  %

341

99  %

332

97  %

Mozambique

1 451

1 440

99  %

1 410

97  %

1 188

82  %

Namibia

187

187

100  %

181

97  %

173

93  %

Niger

1 262

1 262

100  %

1 258

100  %

1 250

99  %

Nigeria

1 098

1 088

99  %

1 086

99  %

1 037

95  %

Uganda

982

930

95  %

923

94  %

845

86  %

Den Centralafrikanske Republik

610

609

100  %

609

100  %

592

97  %

Rwanda

833

831

100  %

831

100  %

823

99  %

São Tomé og Príncipe

55

55

99  %

53

96  %

51

91  %

Senegal

663

663

100  %

659

99  %

632

95  %

Seychellerne

22

22

100  %

22

100  %

22

100  %

Sierra Leone

655

655

100  %

646

99  %

617

94  %

Somalia

898

896

100  %

894

100  %

891

99  %

Sudan

298

298

100  %

298

100  %

298

100  %

Sydsudan

91

91

100  %

91

100  %

91

100  %

Eswatini (Swaziland)

123

123

100  %

121

99  %

111

91  %

Tanzania

1 171

1 171

100  %

1 162

99  %

1 094

93  %

Tchad

935

935

100  %

913

98  %

818

87  %

Togo

376

374

99  %

372

99  %

361

96  %

Zambia

827

826

100  %

804

97  %

709

86  %

Zimbabwe

462

461

100  %

459

99  %

457

99  %

* Afrika i alt

28 086

27 981

100  %

27 739

99  %

25 863

92  %

Antigua og Barbuda

15

15

100  %

15

100  %

15

98  %

Barbados

22

22

100  %

22

100  %

21

95  %

Belize

42

42

100  %

41

96  %

36

85  %

Dominica

41

40

99  %

40

99  %

40

99  %

Grenada

21

20

99  %

20

98  %

20

98  %

Guyana

79

79

100  %

78

99  %

77

97  %

Haiti

997

997

100  %

910

91  %

793

80  %

Jamaica

235

235

100  %

233

99  %

226

96  %

Den Dominikanske Republik

281

281

100  %

279

99  %

279

99  %

Saint Lucia

32

32

100  %

32

100  %

32

100  %

Saint Kitts og Nevis

6

6

100  %

6

99  %

6

99  %

Saint Vincent og Grenadinerne

26

26

99  %

26

98  %

22

83  %

Surinam

27

27

100  %

27

99  %

26

96  %

Trinidad og Tobago

28

28

100  %

28

99  %

27

94  %

* Caribien i alt

1 853

1 852

100  %

1 758

95  %

1 619

87  %

Fiji

48

48

100  %

48

100  %

48

100  %

Cookøerne

5

5

100  %

5

100  %

5

100  %

Salomonøerne

68

66

97  %

66

96  %

62

91  %

Kiribati

42

42

100  %

41

99  %

39

93  %

Marshalløerne

17

17

100  %

17

100  %

17

100  %

Mikronesien

23

23

100  %

22

97  %

18

78  %

Nauru

4

4

100  %

4

100  %

4

100  %

Niue

3

3

100  %

3

100  %

3

100  %

Palau

5

4

70  %

4

70  %

4

70  %

Papua Ny Guinea

239

239

100  %

233

97  %

215

90  %

Vestsamoa

67

67

100  %

67

100  %

66

100  %

Timor-Leste

167

167

100  %

166

99  %

159

95  %

Tonga

28

28

100  %

28

100  %

28

100  %

Tuvalu

13

13

100  %

13

100  %

13

100  %

Vanuatu

55

55

100  %

54

99  %

52

94  %

* Stillehavet i alt

783

780

100  %

771

98  %

733

94  %

ACS-interne tildelinger

8 025

7 916

99  %

7 970

99  %

7 305

91  %

PALOP

60

59

98  %

59

98  %

58

96  %

Det sydlige Afrika FED 10

129

129

100  %

129

100  %

127

98  %

Centralafrika

552

547

99  %

543

98  %

438

79  %

Det østlige og sydlige Afrika

3 059

3 020

99  %

2 970

97  %

2 522

82  %

Det vestlige Afrika

1 936

1 922

99  %

1 911

99  %

1 688

87  %

Det caribiske område

536

533

99  %

526

98  %

421

79  %

Stillehavsområdet

322

318

99  %

298

93  %

244

76  %

* Regionalt ACS-samarbejde i alt

14 619

14 445

99  %

14 406

99  %

12 803

88  %

ACS

50 091,33

49 222,97

98  %

48 839,57

98  %

45 076,97

90  %

OLT

Reserve/Ikke fordelt efter land/område

33

12

35  %

11

34  %

11

34  %

Alle OLT-lande

33

12

35  %

11

34  %

11

34  %

Anguilla

27

27

100  %

27

100  %

27

100  %

Falklandsøerne

10

10

100  %

10

100  %

10

100  %

Pitcairn

5

5

100  %

5

100  %

5

100  %

Turks- og Caicosøerne

32

32

100  %

32

100  %

32

100  %

De Britiske Jomfruøer

2

2

93  %

2

93  %

2

93  %

Montserrat

33

33

100  %

33

100  %

33

100  %

Saint Helena

38

38

100  %

38

100  %

38

100  %

* Britiske OLT i alt

146

146

100  %

146

100  %

146

100  %

De Nederlandske Antiller

38

38

100  %

20

54  %

20

54  %

De Nederlandske Antiller — Bonaire

4

4

100  %

4

98  %

4

97  %

De Nederlandske Antiller — Saba

3

3

100  %

3

100  %

3

100  %

De Nederlandske Antiller — Sint Eustatius

2

2

100  %

2

100  %

2

100  %

Aruba

21

21

100  %

21

99  %

21

98  %

Sint-Maarten

14

14

100  %

13

95  %

5

38  %

* Nederlandske OLT i alt

83

83

100  %

64

78  %

56

68  %

Wallis og Futuna

39

39

100  %

37

95  %

29

76  %

Mayotte

29

29

100  %

29

100  %

29

100  %

Ny Kaledonien

50

50

100  %

50

100  %

50

100  %

Fransk Polynesien

50

50

100  %

49

99  %

49

99  %

Saint-Pierre og Miquelon

47

47

100  %

47

100  %

47

100  %

* Franske OLT i alt

214

214

100  %

212

99  %

204

95  %

region

137

137

100  %

136

99  %

118

86  %

* Regionalt OLT-samarbejde i alt

137

137

100  %

136

99  %

118

86  %

OLT

613,65

591,78

96  %

569,20

93  %

535,44

87  %

I ALT: ACS+OLT

 

50 704,99

49 814,76

98  %

49 408,77

97  %

45 612,40

90  %

Fordeling af forpligtede, kontraherede og udbetalte beløb efter udgiftsområde for 11. EUF

11. EUF — Fordeling af forpligtede, kontraherede og udbetalte beløb efter udgiftsområde (DAC-sektorkoder)  (23)

(mio. EUR)

Sektor

Forpligtet

Kontraheret

Udbetalt

Sociale infrastrukturer og tjenester

 

 

 

110-Uddannelse

1 192,46

1 174,05

1 034,15

120-Sundhed

2 131,40

2 524,02

2 338,24

130-Befolkningspolitikker/-programmer og reproduktiv sundhed

352,44

50,31

43,25

140-Vand og sanitet

788,50

858,32

599,10

150-Regering og civilsamfund

5 826,37

6 058,19

5 677,22

160-Andre sociale infrastrukturer og tjenester

996,71

1 401,86

1 628,50

Sociale infrastrukturer og tjenester I ALT

11 287,88

12 066,75

11 320,47

Økonomiske infrastrukturer og tjenester

 

 

 

210-Transport og oplagring

1 425,48

2 088,15

1 213,63

220-Kommunikation

140,96

147,40

131,58

230-Energi

2 015,13

2 031,37

1 375,46

240-Banktjenester og finansielle tjenesteydelser

82,03

131,71

95,57

250-Erhvervstjenester og andre tjenesteydelser

343,43

329,24

259,09

Økonomiske infrastrukturer og tjenester I ALT

4 007,01

4 727,87

3 075,33

Produktionssektorer

 

 

 

310-Landbrug, skovbrug og fiskeri

3 344,16

3 154,32

2 516,00

320-Industri, mineralressourcer og minedrift, byggevirksomhed

641,58

529,15

347,51

330-Handel og turisme

507,49

437,30

313,25

Produktionssektorer I ALT

4 493,23

4 120,77

3 176,77

Flere sektorer/på tværs af sektorer

 

 

 

410-Generel miljøbeskyttelse

989,82

849,41

717,86

430-Andre i flere sektorer

3 886,22

2 625,43

1 872,80

Flere sektorer/på tværs af sektorer I ALT

4 876,04

3 474,84

2 590,66

Råvarebistand og generel programbistand

 

 

 

510-Generel budgetstøtte

3 116,32

3 178,92

2 506,33

520-Fødevareudviklingsbistand

617,50

390,55

364,26

Råvarebistand og generel programbistand I ALT

3 733,82

3 569,47

2 870,59

Foranstaltninger vedrørende gæld

 

 

 

600-Foranstaltninger vedrørende gæld

183,00

183,00

183,00

Foranstaltninger vedrørende gæld I ALT

183,00

183,00

183,00

Humanitær bistand

 

 

 

720-Katastrofeberedskab

746,19

452,54

448,40

730-Genopbygningsbistand og rehabilitering

137,83

65,05

42,30

740-Katastrofeberedskab

72,79

110,06

100,54

Humanitær bistand I ALT

956,81

627,65

591,24

Donorers administrationsomkostninger/ikke tildelt/uspecificeret

 

 

 

910-Donorers administrationsomkostninger

995,52

948,30

858,64

998-Ikke tildelt/uspecificeret

183,74

59,87

48,56

Ikke tilgængelig

260,50

1,57

1,15

Donorers administrationsomkostninger/ikke tildelt/uspecificeret I ALT

1 439,76

1 009,75

908,35

11. EUF TILSAMMEN

30 977,55

29 780,11

24 716,42

Udvikling i kumulerede forpligtede, kontraherede og udbetalte beløb pr. udgiftsområde for 11. EUF

Image 4

Image 5

Image 6

3.   ORDLISTE

Administrationsbevillinger

Bevillinger til dækning af enhedernes driftsomkostninger (personale, bygninger, kontorudstyr).

Aktionsbevillinger

Aktionsbevillinger finansierer de forskellige politikker, hovedsagelig i form af tilskud eller udbud.

Annullering af bevillinger

Bevillinger, der ikke er udnyttet ved regnskabsårets udgang, og som ikke kan fremføres, annulleres.

Betalingsbevillinger

Betalingsbevillinger dækker udgifter, der skal betales i det indeværende år, og som følger af retlige forpligtelser, der er indgået i det indeværende år og/eller tidligere år.

Bevillinger

Budgetmidler.

Budgetforslaget omfatter såvel forpligtelser (retlige forpligtelser til at stille finansielle midler til rådighed) og betalinger (kontante udbetalinger eller bankoverførsler til modtagerne). Bevillingerne til forpligtelser og til betalinger er ofte forskellige — opdelte bevillinger — eftersom alle forpligtelserne i forbindelse med flerårige programmer og projekter normalt indgås i det år, hvor de vedtages, mens betalingerne foretages over flere år, efterhånden som programmerne og projekterne skrider frem.

Bevillingsfremførsler

En undtagelse fra princippet om etårighed for så vidt som bevillinger, der ikke har kunnet anvendes i et givet regnskabsår, på strenge betingelser ekstraordinært kan fremføres til anvendelse i det efterfølgende år.

Bortfaldne bevillinger

Uudnyttede bevillinger, som annulleres ved regnskabsårets udgang. Bortfald betyder annullering af alle eller dele af tilladelsen til at afholde udgifter og/eller indgå forpligtelser, som repræsenteres af en bevilling.

For så vidt angår fællesforetagender (og EIT), jf. deres finansielle regler, har disse mulighed for at opføre uudnyttede bevillinger i indtægts- og udgiftsoverslagene for de efterfølgende tre regnskabsår (den såkaldte »n+3«-regel). Fællesforetagenders bortfaldne bevillinger kan således reaktiveres frem til regnskabsåret »n+3«.

Budgetforpligtelse

En handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede afsætter de budgetbevillinger, der er nødvendige for at dække efterfølgende betalinger til opfyldelse af retlige forpligtelser.

Budgetgennemførelse

Forbrug af budgettet gennem udgifts- og indtægtstransaktioner.

Budgetkonto/budgetpost

Indtægter og udgifter opføres i budgettets struktur i overensstemmelse med en bindende kontoplan, der afspejler arten af og formålet med hver konto, således som budgetmyndigheden har fastsat. De enkelte budgetposter (afsnit, kapitel, artikel eller konto) indeholder en formel beskrivelse af kontoplanen.

Budgetresultat

Differencen mellem modtagne indtægter og udbetalte beløb, herunder justeringer for fremførsler, annulleringer og valutakursforskelle.

For agenturer skal differencen tilbagebetales til finansieringsmyndigheden.

Formålsbestemte indtægter

Indtægter til finansiering af bestemte former for udgifter.

Forpligtelsesbevillinger

Forpligtelsesbevillinger dækker den samlede værdi af retlige forpligtelser (kontrakter, tilskudsaftaler eller afgørelser), som vil kunne blive indgået i løbet af regnskabsåret.

Frigørelse

En handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede helt eller delvis annullerer den afsættelse af bevillinger, der tidligere er blevet foretaget i form af en budgetforpligtelse

Ikkeopdelte bevillinger

Bevillinger, der opfylder de årlige behov, og som der derfor skal indgås forpligtelser for i løbet af regnskabsåret. Kun beløb, der kan fremføres automatisk, kan udbetales det følgende år. Ikkeopdelte bevillinger, der ikke er udnyttet, dvs. som der er indgået forpligtelser for, ved regnskabsårets udgang, annulleres (medmindre Kommissionen undtagelsesvis giver tilladelse til en ikkeautomatisk fremførsel). Ikkeopdelte bevillinger anvendes til administrationsudgifter, og forpligtelsesbevillingerne svarer til betalingsbevillingerne.

Konstaterede fordringer

Ret til at indkassere indtægter fra en skyldner som anerkendt ved udstedelse af en indtægtsordre.

Opdelte bevillinger

Opdelte bevillinger anvendes til at finansiere flerårige operationer. De dækker de samlede omkostninger ved de retlige forpligtelser i løbet af regnskabsåret, der er indgået vedrørende foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår.

Overførsler mellem budgetposter

Overførsler mellem budgetposter indebærer en omfordeling af bevillinger fra en budgetpost til en anden i løbet af regnskabsåret, og de udgør dermed en undtagelse til budgetprincippet om specificering.

Overskud

Positiv difference mellem indtægter og udgifter, som skal tilbagebetales til finansieringsmyndigheden. Jf. Budgetresultat

RAL (reste à liquider)

Resterende beløb, der skal betales på grundlag af en budgetforpligtelse på et givet tidspunkt. Jf. Uindfriede forpligtelser

Retlig forpligtelse

Den handling, hvorved den anvisningsberettigede påtager sig en forpligtelse over for tredjeparter, som medfører en udgift for Unionens budget.

Fælles former for retlige forpligtelser er kontrakter i forbindelse med udbud, tilskudsaftaler og tilskudsafgørelser.

Retsgrundlag/basisretsakt

Den retsakt, som den lovgivende myndighed (normalt Rådet og Europa-Parlamentet) har vedtaget, og som fastsætter målet for et EU-udgiftsprogram, formålet med bevillingerne, reglerne for intervention, udløbsdatoen og de relevante finansielle regler, der skal tjene som retsgrundlag for gennemførelsen af udgiftsprogrammet.

Tilskud

Direkte finansielle bidrag fra budgettet til tredjepartsmodtagere, der er involveret i aktiviteter, der tjener Unionens politikker.

Udgifter

Udtryk, der anvendes til at beskrive brug af budgetmidler fra alle typer finansieringskilder.

Uindfriede forpligtelser

Uindfriede forpligtelser (RAL — reste à liquider) defineres som de forpligtelsesbevillinger, der endnu ikke har givet anledning til udbetaling. De er en direkte følge af de flerårige programmer og opdelingen mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Valutakursdifference

Differencen som følge af de valutakurser, der anvendes på transaktioner med lande uden for euroområdet, eller af omvurderingen af aktiver og forpligtelser i udenlandsk valuta på regnskabsdatoen.

Vedtaget budget

Budgetforslaget bliver til det vedtagne budget, når det er godkendt af budgetmyndigheden.

Ændringsbudget

En afgørelse, der træffes i løbet af regnskabsåret, om at ændre (forhøje, nedsætte, overføre) dele af det vedtagne budget for det pågældende år.

Økonomisk resultat

Indvirkning på balancen af udgifter og indtægter baseret på reglerne for periodiserede regnskaber.

ÅRSBERETNING OM GENNEMFØRELSEN — MIDLER FORVALTET AF DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

BESTYRELSEN

INVESTERINGSFACILITETEN

ÅRSREGNSKAB

PR. 31. DECEMBER 2024

(1)

Den uafhængige revisors beretning

(2)

Opgørelse af finansiel stilling

(3)

Resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst

(4)

Opgørelse over bevægelser i bidragydernes midler

(5)

Pengestrømsopgørelse

(6)

Bemærkninger til årsregnskabet

OPGØRELSE AF FINANSIEL STILLING

PR. 31. DECEMBER 2024

(i 1000 EUR)

 

Bemærkninger

31.12.2024

31.12.2023

AKTIVER

 

 

 

Kontanter og andre likvide midler

5

1 638 604

1 376 824

Tilgodehavender hos bidragydere

9/16

7 482

85 321

Likvide finansielle aktiver

10

—

—

Afledte finansielle instrumenter

6

783

55 765

Lån og forskud

7

1 498 048

1 683 312

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

8

834 621

820 713

Andre aktiver

11

—

616

Aktiver i alt

 

3 979 538

4 022 551

PASSIVER OG BIDRAGYDERES MIDLER

 

 

 

PASSIVER

 

 

 

Afledte finansielle instrumenter

6

39 210

—

Udskudt indkomst

12

47 725

48 515

Hensættelser til lånetilsagn

13

18 320

19 038

Beløb, der skyldes til tredjeparter

14

566 083

427 828

Andre passiver

15

3 289

3 338

Passiver i alt

 

674 627

498 719

Bidragyderes midler

16/17

3 304 911

3 523 832

Passiver og bidragyderes midler i alt

 

3 979 538

4 022 551

RESULTATOPGØRELSE OG OPGØRELSE AF ANDEN TOTALINDKOMST

FOR ÅRET FREM TIL 31. DECEMBER 2024

(i 1000 EUR)

 

Bemærkninger

Fra 1.1.2024

til 31.12.2024

Fra 1.1.2023

til 31.12.2023

Renteindtægter og lignende indtægter*

19

156 601

148 336

Renter og lignende udgifter

19

–1 805

—

Nettorenter og lignende indtægter

 

154 796

148 336

Indtægter fra gebyrer og kommissioner

20

20

25

Udgifter ved gebyrer og kommissioner

20

– 212

–62

Nettoindtægter fra gebyrer og kommissioner

 

– 192

–37

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter

6

–94 192

–20 087

Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

21

–34 096

–8 457

Nettoresultat af lån og forskud målt til FVTPL

7

–5 436

–8 932

Nettoresultat af valutakurser

22

81 907

–67 885

Nettoresultat af finansielle transaktioner

 

–51 817

– 105 361

Ændring i tab ved værdiforringelse af lån og forskud efter tilbageførsler

7.2

12 145

9 055

Ændring i hensættelser til lånetilsagn efter tilbageførsler

13

718

–2 470

Generelle administrationsomkostninger

23

–24 794

–29 655

Årets overskud

 

90 856

19 868

Årets overskud i alt

 

90 856

19 868

OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I BIDRAGYDERNES MIDLER

FOR ÅRET FREM TIL 31. DECEMBER 2024

(i 1000 EUR)

 

Bemærkninger

Indkaldt bidrag

Udbetalte bidrag

Overført overskud

I alt

Pr. 1. januar 2024

 

3 721 695

– 587 913

390 050

3 523 832

Bidrag fra medlemsstaterne indkaldt i løbet af året

16

—

—

—

—

Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne i løbet af året

17

—

– 309 777

-

– 309 777

Overskud i 2024

 

—

—

90 856

90 856

 

 

—

 

 

 

Ændringer i bidragydernes midler

 

—

– 309 777

90 856

– 218 921

Pr. 31. december 2024

 

3 721 695

– 897 690

480 906

3 304 911

 

 

Indkaldt bidrag

Udbetalte bidrag

Overført overskud

I alt

Pr. 1. januar 2023

 

3 701 695

—

370 182

4 071 877

 

 

 

—

 

 

Bidrag fra medlemsstaterne indkaldt i løbet af året

 

20 000

—

—

20,000

Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne i løbet af året

 

—

– 587 913

—

– 587 913

Overskud i 2023

 

—

—

19 868

19 868

Ændringer i bidragydernes midler

 

20 000

– 587 913

19 868

– 548 045

Pr. 31. december 2023

 

3 721 695

– 587 913

390 050

3 523 832

PENGESTRØMSOPGØRELSE

FOR ÅRET FREM TIL 31. DECEMBER 2024

(i 1000 EUR)

 

Bemærkninger

Fra 1.1.2024 til 31.12.2024

Fra 1.1.2023 til 31.12.2023

DRIFTSAKTIVITETER

 

 

 

Årets overskud

 

90 856

19 868

Justeringer for:

 

 

 

Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

 

52 265

15 142

Ændring i tab ved værdiforringelse af lån og forskud efter tilbageførsler

7.2

–12 145

–9 055

Nettoresultat af lån og forskud målt til FVTPL

7

5 436

8 932

Ændring i påløbne renter og amortiseret kostpris for lån og forskud

 

–2 229

708

Nettoændring i hensættelser til lånetilsagn efter tilbageførsler

 

– 718

2 455

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter

 

94 192

20 087

Ændring i påløbne renter og amortiseret kostpris for likvide finansielle aktiver

10

—

– 248

Ændring i periodiserede indtægter

 

– 790

–3 902

Valutakursændringers indvirkning på lån

 

–78 744

86 765

Valutakursændringers indvirkning på aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

8

–23 199

30 026

Valutakursændringers indvirkning på indeståender

 

–5 282

-–8 031

Resultat af driftsaktiviteter inden ændringer i driftsaktiver og -passiver

 

119 642

162 747

Udbetalinger af lån

7

– 101 394

– 207 237

Tilbagebetalinger af lån

7

371 568

288 155

Ændring i påløbne renter for kontanter og andre likvide midler

5

– 646

4 039

Erhvervelse af likvide finansielle aktiver

10

—

– 348 523

Løbetider på likvide finansielle aktiver

10

—

421 278

Udbetalinger på aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

8

–69 392

– 101 100

Nettoindtægt af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

 

39 581

39 246

Fald i andre aktiver

 

616

334

Stigning i andre passiver

 

–49

919

(Fald)/stigning i beløb, der skal betales til Den Europæiske Investeringsbank

 

– 985

33 951

Nettopengestrøm (anvendt i)/fra driftsaktiviteter

 

358 941

293 809

FINANSIERINGSAKTIVITETER

 

 

 

Bidrag modtaget fra medlemsstaterne

 

-

79 710

Beløb modtaget fra medlemsstaterne vedrørende rentegodtgørelser og teknisk bistand

 

286 800

220 290

Beløb indbetalt på vegne af medlemsstaterne vedrørende rentegodtgørelser og teknisk bistand

 

–68 256

–77 050

Bidrag udbetalt på vegne af medlemsstaterne

17

– 309 777

– 587 913

Nettopengestrøm fra finansieringsaktiviteter

 

–91 233

– 364 963

Nettostigning i kontanter og andre likvide midler

 

267 708

–71 154

Kortfattet oversigt over pengestrømme:

 

 

 

Kontanter og andre likvide midler ved regnskabsårets begyndelse

 

1 371 404

1 450 589

Nettopengestrømme (anvendt i)/fra:

 

 

 

Driftsaktiviteter

 

358 941

293 809

Finansieringsaktiviteter

 

–91 233

– 364 963

Virkningerne af valutakursændringer på kontanter og andre likvide midler

 

–5 282

8 031

Kontanter og andre likvide midler ved regnskabsårets udgang

 

1 633 830

1 371 404

Kontanter og andre likvide midler består af:

 

 

 

Kontantbeholdning

5

212 466

146 494

Tidsindskud (ekskl. påløbne renter)

5

304 538

625 403

Kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers)

5

1 116 826

599 507

 

 

1 633 830

1 371 404

Bemærkninger til årsregnskabet pr. 31. december 2024

1   Generel information

Investeringsfaciliteten (»faciliteten«) blev oprettet inden for rammerne af Cotonouaftalen om samarbejde og udviklingsbistand (»aftalen«), der blev indgået mellem landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (»ACS-landene«) og Den Europæiske Union og dens medlemsstater den 23. juni 2000 som revideret den 25. juni 2005 og den 22. juni 2010. Samoaaftalen, der erstatter Cotonouaftalen som den nye ramme for samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACPS) (Rådets afgørelse (EU) 2023/2861 af 20. juli 2023  (24) og Rådets afgørelse (EU) 2023/2862 af 28. december 2023), blev undertegnet den 15. november 2023 og trådte i kraft den 1. januar 2024. Den afløser Cotonouaftalen, som har reguleret forbindelserne mellem EU og ACS-landene siden 2000. Denne overgang sikrer kontinuitet i partnerskaberne, samtidig med at der tages hånd om nutidens globale udfordringer.

Faciliteten er ikke en særskilt retlig enhed og Den Europæiske Investeringsbank (»EIB« eller »banken«) forvalter bidragene på vegne af medlemsstaterne (»donorerne«) i overensstemmelse med betingelserne i aftalen og fungerer som administrator af faciliteten.

Facilitetens varighed er ikke fastlagt. Den interne aftale om 11. EUF forbliver i kraft (i henhold til artikel 14, stk. 3), så længe det er nødvendigt for, at alle transaktioner, der finansieres i henhold til ACS-EU-partnerskabsaftalen, OLT-associeringsafgørelsen og den flerårige finansielle ramme, kan fuldføres.

Den finansiering, der er fastlagt inden for rammerne af aftalen, kommer fra EU-medlemsstaternes budgetter. EU-medlemsstaterne bidrager med de beløb, der er tildelt faciliteten, og med tilskud til finansiering af rentegodtgørelser i henhold til de flerårige finansielle rammer (den første finansprotokol for perioden 2000-2007, også kaldet 9. EUF, den anden finansprotokol for perioden 2008-2013, også kaldet 10. EUF og den tredje finansprotokol, der dækker perioden 2014-2020, også kaldet 11. EUF). EIB har fået overdraget forvaltningen af:

i)

faciliteten, en risikobærende revolverende fond på 3 685,5 mio. EUR, der skal fremme den private sektors investeringer i ACS-lande. Af dette beløb afsættes 48,5 mio. EUR til oversøiske lande og territorier (»OLT-lande«)

ii)

tilskud til finansiering af rentegodtgørelser til et beløb på maksimalt 1 220,85 mio. EUR til ACS-lande og maksimalt 8,5 mio. EUR til OLT-lande. Op til 15 % af disse godtgørelser kan bruges til at finansiere projektrelateret teknisk bistand.

Den 23. december 2020 besluttede Rådet at forlænge investeringsfacilitetens forpligtelsesperiode med mindst seks måneder. Efter forlængelsen godkendte EIB transaktioner i overensstemmelse med sit mandat indtil den 30. juni 2021 (Rådets afgørelse (EU) 2020/2233 af 23. december 2020 om disponering over de midler, der stammer fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten fra transaktioner under 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond (25).

EU og ACS-landene blev enige om at ændre afgørelsen om overgangsforanstaltninger for at forlænge anvendelsen af bestemmelserne i ACS-EU-partnerskabsaftalen indtil den 31. december 2023 eller indtil ikrafttrædelsen af en ny ACS-EU-aftale eller den midlertidige anvendelse mellem Unionen og ACS-landene af den nye aftale, alt efter hvilket tidspunkt der kommer først (ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 2/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen, som efterfølgende blev ændret ved ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2021 af 26. november 2021  (26), Rådets (EU) afgørelse nr. 970/2022 af 16. juni 2022  (27) og ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 2/2023 af 25. oktober 2023  (28)).

NDICI — forordningen om et globalt Europa, der trådte i kraft den 14. juni 2021 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021  (29)), udgør det primære retsgrundlag for EU's bistand uden for EU i 2021-2027 og styringen af bankens nye institutionelle mandat for operationer uden for Den Europæiske Union, herunder ACS-regionen. Dette omfatter integration EUF, der for nuværende føres uden for EU-budgettet, i EU-budgettet. NDICI-forordningen udgør retsgrundlaget for Kommissionens overdragelse af fremtidige EU-mandater til EIB for dens aktiviteter uden for EU. Forordningen vil også tilvejebringe den eksterne investeringsramme for Unionens samarbejde med partnerinstitutioner gennem tilskud eller garantier fra EU-budgettet.

Tilbageførsler fra faciliteten skal fremover anvendes inden for NDICI-rammen gennem en kombination af et særligt vindue for den private sektor i ACS-landene under Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD+) og en trustfond. Den 15. februar 2023 blev der undertegnet en overførselsaftale mellem EIB og Europa-Kommissionen (»overførselsaftalen«). Formålet med denne aftale er at overføre midler, der hidrører fra tilbageførsler inden for rammerne af faciliteten, efterhånden som de bliver tilgængelige, i overensstemmelse med afgørelse (EU) 2020/2233 (»tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten«) og Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 (30) (»tilbageførsler under OLT-investeringsfaciliteten«, og sammen med »tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten« benævnt »tilbageførsler«). Nærmere oplysninger findes i bemærkning 2.4.6 og 17.

Nærværende årsregnskab dækker perioden fra 1. januar 2024 til 31. december 2024.

På forslag fra direktionen vedtog bestyrelsen årsregnskabet den 21. marts 2025 og besluttede at forelægge det styrelsesrådet til godkendelse inden den 25. april 2025.

2   Væsentlig anvendt regnskabspraksis

2.1    Grundlag — overensstemmelseserklæring

Årsregnskabet er udarbejdet på going concern-basis ud fra den antagelse, at faciliteten vil være i stand til at opfylde alle forpligtelser i forbindelse med enhver drift inden for en overskuelig fremtid i overensstemmelse med internationale regnskabsstander som udstedt af International Accounting Standards Board (»IASB«) og vedtaget af Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »IFRS-regnskabsstandarder«). Årsregnskabet pr. 31. december 2024 omfatter opgørelsen af finansiel stilling, resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst, opgørelsen over bevægelser i bidragydernes midler, pengestrømsopgørelsen og bemærkningerne.

2.2    Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger, antagelser og skøn

Udarbejdelsen af årsregnskaber kræver, at der udarbejdes skøn og gøres antagelser, som påvirker de indberettede indtægter, udgifter, aktiver, forpligtelser og oplysninger om eventualaktiver og -forpligtelser. Anvendelse af tilgængelige oplysninger og anvendelse af vurderinger er uløseligt forbundet med udarbejdelsen af skøn. De faktiske resultater i fremtiden kan afvige fra sådanne skøn, og forskellene kan være væsentlige for årsregnskabet. Skøn og tilgrundliggende antagelser gennemgås løbende. Skøn over revisioner indregnes fremadrettet.

Vurderinger og skøn anvendes i størst omfang på følgende områder:

—

Dagsværdi af finansielle instrumenter

Hvis dagsværdien af de finansielle instrumenter, der er opført på balancen, ikke kan udledes af de aktive markeder, beregnes den ved anvendelse af forskellige værdiansættelsesmetoder, herunder matematiske modeller. Input til disse modeller hentes så vidt muligt fra de observerbare markeder, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, må dagsværdien beregnes med et vist skøn. Disse værdiansættelser kategoriseres på forskellige niveauer i dagsværdihierarkiet på baggrund af de input, som anvendes i de værdiansættelsesmetoder, der er beskrevet og anført i

bemærkning 2.4.2 og 4.

—

Tab ved værdiforringelse af lån og forskud

Ledelsen skal ved målingen af det forventede kredittab foretage væsentlige vurderinger, navnlig en vurdering af, om kreditrisikoen er steget væsentligt siden første indregning, inddragelse af fremadrettede oplysninger samt et skøn over størrelsen af og tidspunktet for fremtidige pengestrømme og sikkerhedsstillelsesværdier ved bestemmelsen af tab på værdiforringelser. Disse skøn bygger på en række forhold, som kan medføre væsentlige ændringer af tidspunktet for indregning af tab for værdiforringelser samt omfanget heraf (bemærkning 2.4.2). Relevante antagelser om virkningerne på værdiforringelsen som følge af den generelle usikkerhed og den turbulens, der opstod i 2023 og fortsatte i 2024, er nærmere beskrevet i bemærkning 2.4.2.2 og 3.2.3.7.

—

Værdiansættelse af unoterede egenkapitalinvesteringer

Værdiansættelsen af unoterede egenkapitalinvesteringer er normalt baseret på et af følgende:

—

nylige markedstransaktioner på armslængdevilkår

—

den aktuelle dagsværdi af et andet instrument, der i store træk er det samme

—

de forventede pengestrømme tilbagediskonteret til de gældende kurser for aktiver, der er karakteriseret ved samme vilkår og risici

—

metoden med korrigerede nettoaktiver eller

—

andre værdiansættelsesmodeller.

Beregningen af pengestrømme og diskonteringsfaktorer for unoterede egenkapitalinvesteringer indebærer en høj grad af skøn. Facilitetens værdiansættelsesmetoder justeres med jævne mellemrum, og gyldigheden testes ved hjælp af priserne fra observerbare aktuelle markedstransaktioner gennemført med samme instrument eller fra andre tilgængelige observerede markedsdata.

—

Konsolidering af enheder, som faciliteten har kapitalandele i

Ifølge EIB's vurdering kontrolleres ingen af de enheder, som faciliteten har kapitalandele i, af faciliteten. Dette skyldes det faktum, at i alle sådanne enheder er enten komplementaren, fondsforvalteren eller bestyrelsen eneansvarlig for forvaltningen af og kontrollen med partnerskabets aktiviteter og forretninger og har hjemmel og bemyndigelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af formålet med og målene for partnerskabet i overensstemmelse med retningslinjerne for investering samt de politiske retningslinjer.

2.3    Ændringer i regnskabsstandarder

Med undtagelse af de nedenfor beskrevne ændringer har faciliteten konsekvent anvendt den regnskabspraksis, der beskrives i bemærkning 2.4, på alle perioder, der præsenteres i dette regnskab. Faciliteten har vedtaget nedenstående nye standarder og ændringer af standarder.

Nye og ændrede standarder vedtaget af faciliteten

Følgende ændringer til eksisterende standarder fik virkning for årsregnskabet for faciliteten pr. 1. januar 2024:

—

Ændringer af IAS 7 Pengestrømsopgørelse og IFRS 7 Finansielle instrumenter: Leverandørfinansieringsordninger

—

Ændringer af IAS 1 Præsentation af årsregnskaber: Klassifikation af forpligtelser som kortfristede eller langfristede og langfristede forpligtelser med bestemmelser.

Ovennævnte ændringer havde ingen væsentlig indvirkning på facilitetens regnskaber.

Nye standarder, ændringer og fortolkninger, der endnu ikke er vedtaget af faciliteten

Pr. 31. december 2024 fik følgende ændringer af eksisterende standarder virkning, men de var ikke obligatoriske for årlige rapporteringsperioder, der slutter den 31. december 2024:

Ændringer af eksisterende standarder blev godkendt af EU og gælder for årlige perioder, der begynder den 1. januar 2025 eller derefter:

—

Ændringer af IAS 21 Valutaomregning: Manglende omvekslingsmulighed.

Nye standarder og ændringer til eksisterende standarder, der endnu ikke er godkendt af EU:

—

Ændringer til klassifikation og måling af finansielle instrumenter (ændringer til IFRS 9 og IFRS 7);

—

Årlige forbedringer, bind 11;

—

IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber;

—

IFRS 19 Datterselskaber uden offentlig ansvarlighed: Oplysninger;

—

Ændringer af IFRS 10 Koncernregnskaber og IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures: Salg eller indskud af aktiver mellem en investor og dennes associerede virksomhed eller joint venture.

På datoen for godkendelsen af dette årsregnskab var ingen af ovennævnte standarder eller ændringer af eksisterende standarder vedtaget af faciliteten på et tidligt stadium, og der er ikke vedtaget nogen fortolkninger, som finder anvendelse og skal tages i betragtning af faciliteten, på noget tidspunkt for regnskabsaflæggelsen. Ledelsen forventer, at alle relevante erklæringer vil blive vedtaget for den første periode, der begynder på ikrafttrædelsesdatoen for erklæringen eller derefter, og at det ikke vil have nogen væsentlig indvirkning på årsregnskabet for faciliteten.

2.4    Oversigt over væsentlig anvendt regnskabspraksis

Opgørelsen af finansiel stilling er aktiver og forpligtelser opstillet efter faldende likviditet, og der sondres ikke mellem langfristede aktiver og omsætningsaktiver.

2.4.1   Valutaomregning

Faciliteten anvender EUR, som også er den funktionelle valuta, til forelæggelse af sit årsregnskab. Medmindre andet er angivet, er de finansielle oplysninger, der præsenteres i EUR, afrundet til nærmeste tusind.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes med valutakursen på transaktionsdatoen.

Monetære aktiver og forpligtelser i andre valutaer end EUR omregnes til EUR ved hjælp af de gældende valutakurser på dagen for opgørelse af finansiel stilling. Gevinst eller tab som følge af sådanne omregninger opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst.

Ikkemonetære poster, der opgøres til den historiske anskaffelsesværdi i en fremmed valuta, omregnes ved anvendelse af valutakurserne på datoen for den oprindelige transaktion. Ikkemonetære poster, der opgøres til dagsværdien i en fremmed valuta, omregnes ved anvendelse af valutakurserne på den dato, hvor dagsværdien blev fastsat.

Valutakursdifferencer, der opstår ved afvikling af transaktioner til andre kurser end dem, der var gældende på transaktionsdatoen, og ikkerealiserede valutakursdifferencer på uafviklede monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta, opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst.

2.4.2   Finansielle aktiver bortset fra afledte finansielle instrumenter

Ikkeafledte finansielle instrumenter indregnes første gang på grundlag af afviklingsdagen.

Klassifikation og måling

Finansielle aktiver

Ved den første indregning klassificeres et finansielt aktiv som målt til amortiseret kostpris eller målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (»FVTPL«), mens en finansiel forpligtelse klassificeres som målt til amortiseret kostpris eller FVTPL.

Under IFRS 9 foretages klassificeringen ved først at bestemme, om det finansielle aktiv skal betragtes som et gældsinstrument eller et egenkapitalinstrument. IFRS 9 henviser til definitionerne i IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation.

Gældsinstrumenter er instrumenter, der opfylder definitionen på en finansiel forpligtelse set ud fra modpartens synspunkt, f.eks. lån og gældsværdipapirer, herunder obligationer, gældsbeviser eller certifikater udstedt af strukturerede enheder, staten eller virksomheder.

Et gældsinstrument klassificeres som målt til amortiseret kostpris, hvis det opfylder begge følgende betingelser og ikke udpeges som målt til FVTPL:

—

aktivet besiddes i en forretningsmodel, der har til formål at besidde aktiver for at inddrive kontraktlige pengestrømme, og

—

det finansielle aktivs kontraktlige vilkår medfører på bestemte tidspunkter pengestrømme, som udelukkende består af afdrag og renter på den udestående hovedstol (SPPI-kriteriet).

Ovenstående betingelser gælder for hele det finansielle aktiv, også hvis det indeholder et indbygget derivat.

Egenkapitalinstrumenter er instrumenter, der opfylder definitionen set ud fra udstederens synspunkt, dvs. instrumenter, der ikke indeholder en kontraktlig forpligtelse til betaling, og som repræsenterer en andel af udstederens nettoaktiver. Egenkapitalinstrumenter måles til FVTPL.

Ved den første indregning af en egenkapitalinvestering, der ikke besiddes med handel for øje, kan faciliteten uigenkaldeligt beslutte at præsentere efterfølgende ændringer i anden totalindkomst. Denne beslutning foretages særskilt for hver enkelt investering.

Alle andre finansielle aktiver klassificeres som målt til FVTPL.

Vurdering af forretningsmodel

EIB foretager som forvalter af faciliteten en vurdering på porteføljeniveau af formålet med den forretningsmodel, som gældsinstrumentet indgår i, fordi dette bedst afspejler den måde, hvorpå virksomheden forvaltes, og oplysningerne videregives til ledelsen. Der ses på følgende oplysninger:

—

de erklærede politikker for og formål med porteføljen, samt hvordan disse politikker udøves i praksis. Navnlig ses der på, hvorvidt ledelsens strategi fokuserer på at optjene kontraktlige renteindtægter, opretholde en bestemt renteprofil, matche de finansielle aktivers løbetid til varigheden af de forpligtelser, der finansierer aktiverne, eller på at realisere pengestrømme ved at sælge aktiverne

—

hvordan evalueringen af porteføljens resultater foretages og rapporteres til facilitetens ledelse

—

hvilke risici, der påvirker forretningsmodellens resultater (og de finansielle aktiver, der besiddes i denne forretningsmodel), samt hvordan risiciene håndteres og

—

frekvensen og omfanget af samt tidspunktet for salg i tidligere perioder, årsagerne til disse salg og forventningerne til den fremtidige salgsaktivitet.

Oplysningerne om salgsaktivitet betragtes imidlertid ikke isoleret, men som led i en overordnet vurdering af, hvordan facilitetens erklærede formål med forvaltningen af finansielle aktiver opnås, og hvordan pengestrømmene realiseres.

Forretningsmodellen for direkte långivningstransaktioner under effektfinansieringsrammen (IFE) er beskrevet og anført i bemærkning 25.

Kriteriet om udelukkende at betale hovedstolen og renter heraf (»SPPI-kriteriet«)

I forbindelse med denne vurdering defineres »hovedstol« som gældsinstrumentets dagsværdi ved første indregning. »Renter« defineres som godtgørelse for den tidsmæssige værdi af penge og den kreditrisiko, der knytter sig til den udestående hovedstol i en bestemt periode, samt for andre grundlæggende udlånsrisici og omkostninger (f.eks. likviditetsrisiko og administrative omkostninger) samt fortjenstmargin.

Ved vurderingen af, om de kontraktlige pengestrømme udelukkende består af tilbagebetalinger af hovedstolen og renter heraf, ses der på instrumentets kontraktlige vilkår. Det omfatter en vurdering af, hvorvidt det finansielle aktiv indeholder et kontraktvilkår, der kan ændre tidspunktet eller den beløbsmæssige størrelse af de kontraktlige pengestrømme på en sådan måde, at aktivet ikke opfylder denne betingelse.

Ophør af indregning

Faciliteten ophører med at indregne et finansielt aktiv, når de kontraktlige rettigheder til pengestrømme fra det finansielle aktiv udløber, eller når retten til at modtage kontraktlige pengestrømme overdrages i forbindelse med en transaktion, hvor faciliteten overdrager risici og afkast forbundet med ejendomsretten til det finansielle aktiv eller bibeholder alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten, men ikke bibeholder kontrollen over det finansielle aktiv.

Ved ophør af indregning af et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse (bemærkning 2.4.4) indregnes forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af aktivet eller forpligtelsen (eller den regnskabsmæssige værdi af den del af aktivet eller forpligtelsen, der ophører med at blive indregnet) og summen af i) den modtagne eller betalte modydelse og ii) eventuelle kumulerede gevinster og tab, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst, i resultatet, med undtagelse af de kumulerede gevinster og tab, der er indregnet i anden totalindkomst i forbindelse med egenkapitalinvesteringer målt til dagsværdi gennem anden totalindkomst, som overdrages til reservefonden og ikke indregnes i resultatet.

I forbindelse med IBOR-reformen foretages facilitetens vurdering af, om en ændring af et finansielt instrument til amortiseret kostpris er væsentlig, efter anvendelse af den praktiske foranstaltning, der blev indført med IBOR-reformfase 2. I henhold til de ændringer, der er udstedt af IASB, ophører faciliteten ikke med at indregne et finansielt instrument, hvis kontraktlige pengestrømme ændres som en direkte følge af reformen, og ændringen økonomisk svarer til det tidligere grundlag for fastsættelse af de kontraktlige pengestrømme (dvs. grundlaget umiddelbart før ændringen).

Reklassificering

Der foretages ikke reklassificering af finansielle aktiver efter første indregning heraf, medmindre faciliteten ændrer sin forretningsmodel for forvaltning af finansielle aktiver.

Ændring

Et finansielt aktiv, der måles til amortiseret kostpris, betragtes som ændret, når dets kontraktlige pengestrømme genforhandles eller på anden måde ændres. Genforhandling eller ændring kan føre til ophør af indregning af det gamle og indregning af det nye finansielle instrument.

En væsentlig kontraktmæssig ændring af pengestrømme fra et finansielt aktiv målt til amortiseret kostpris, som medfører ophør af indregning af det finansielle aktiv, medfører indregning af det nye finansielle aktiv til dagsværdi og opførelse af gevinsten eller tabet forbundet med ændringen i den konsoliderede resultatopgørelse under »Resultat af finansielle transaktioner«.

En kontraktmæssig ændring anses for væsentlig, hvis den diskonterede nutidsværdi af pengestrømmene i henhold til de ændrede vilkår (diskonteret til den oprindelige effektive rentesats) afviger mindst 10 % fra den diskonterede nutidsværdi af de resterende pengestrømme fra det oprindelige finansielle aktiv. Kvalitative faktorer såsom en ændring i den valuta, som det finansielle aktiv er denomineret i, og omregningsfaktorer tages også i betragtning.

I forbindelse med IBOR-reformen foretages facilitetens vurdering af, om en ændring af et finansielt instrument til amortiseret kostpris er væsentlig, efter anvendelse af den praktiske foranstaltning, der blev indført med IBOR-reformfase 2. Faciliteten ajourfører den effektive rente uden at ændre det finansielle instruments regnskabsmæssige værdi, hvis grundlaget for opgørelsen af det finansielle instruments kontraktlige pengestrømme målt til amortiseret kostpris ændrer sig som en direkte følge af reformen, og hvis ændringen økonomisk svarer til det tidligere grundlag (dvs. grundlaget umiddelbart før ændringen).

Måling af finansielle instrumenters dagsværdi

Dagsværdien er den pris, der ville kunne opnås ved at sælge et aktiv eller ville skulle betales for overdragelse af en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingsdatoen på det primære marked, eller — hvis der ikke er et primært marked — på det mest fordelagtige marked, som faciliteten har adgang til på denne dato.

I givet fald måler EIB på vegne af faciliteten dagsværdien af et instrument ved hjælp af den noterede kurs på et aktivt marked for det pågældende instrument. Et aktivt marked er et marked, hvor transaktioner med aktivet eller forpligtelsen finder sted med tilstrækkelig hyppighed og i et tilstrækkeligt omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger.

Hvis dagsværdien af de finansielle aktiver og forpligtelser, der er opført i opgørelsen af finansiel stilling, ikke kan udledes af de aktive markeder, beregnes den ved anvendelse af forskellige værdiansættelsesmetoder, herunder matematiske modeller. Input til disse modeller hentes så vidt muligt fra de observerbare markeder, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, må dagsværdien beregnes med et vist skøn. Den valgte værdiansættelsesmetode omfatter alle de faktorer, som markedsdeltagerne ville tage i betragtning ved prissættelsen af en transaktion.

Disse værdiansættelsesmetoder kan omfatte nettonutidsværdien og modeller med tilbagediskonterede pengestrømme, sammenligning med lignende instrumenter, for hvilke der eksisterer observerbare markedspriser, Black-Scholes-modellen, polynominale modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesmodeller. De antagelser og input, der anvendes i værdiansættelsesmetoderne, omfatter risikofri rentesatser og referencerentesatser, kreditspænd, der anvendes til at anslå diskonteringssatser, obligations- og aktiekurser, valutakurser, aktier og aktieindeks samt forventede prisudsving og priskorrelationer.

Formålet med værdiansættelsesmetoderne er at komme frem til en måling til dagsværdi, der afspejler den pris, der ville kunne opnås ved at sælge aktivet, eller skulle betales for overdragelse af en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet.

Den Europæiske Investeringsbank gør brug af almindeligt anerkendte værdiansættelsesmodeller til fastsættelse af dagsværdien af almindelige og mere enkle finansielle instrumenter, såsom renteswaps og valutaswaps, der kun anvender observerbare markedsdata og kun i begrænset omfang er afhængige af ekspertvurderinger og -skøn. Observerbare priser og input til modeller er som regel tilgængelige på markedet for så vidt angår noteret gæld og egenkapitalinstrumenter, børshandlede derivater og enkle OTC-derivater såsom renteswaps. Tilgængeligheden af observerbare markedskurser og input til modeller reducerer afhængigheden af ekspertvurderinger og -skøn samt den usikkerhed, der er forbundet med fastsættelsen af dagsværdier. Tilgængeligheden af observerbare markedskurser og input varierer afhængig af produktet og markedet og ændringer på baggrund af specifikke hændelser og generelle forhold på de finansielle markeder.

Til mere komplekse instrumenter anvender banken sine egne værdiansættelsesmodeller, som udvikles på basis af anerkendte værdiansættelsesmodeller. Nogle eller alle de væsentlige input, der anvendes i disse modeller, kan muligvis ikke observeres på markedet og udledes af markedskurser eller -renter eller skønnes på grundlag af antagelser. Eksempler på instrumenter, der anvender væsentlige ikkeobserverbare input, omfatter visse lån og garantier, for hvilke der ikke findes et aktivt marked. De værdiansættelsesmodeller, der anvender væsentlige ikkeobserverbare input, er mere afhængige af ledelsens vurderinger og skøn i forbindelse med fastsættelsen af dagsværdier. Ledelsens vurderinger og skøn er normalt påkrævet til udvælgelse af den mest hensigtsmæssige værdiansættelsesmodel, fastlæggelse af forventede fremtidige pengestrømme på det finansielle instrument, der skal værdiansættes, fastlæggelse af sandsynligheden for modpartens misligholdelse og forudbetalinger samt udvælgelse af passende diskonteringssatser.

Faciliteten måler dagsværdien ved hjælp af dagsværdihierarkiet, som afspejler betydningen af de input, der anvendes til at foretage målingen:

—

Niveau 1: input i form af noterede (ikkekorrigerede) markedskurser på aktive markeder for identiske instrumenter, som faciliteten har adgang til

—

Niveau 2: input, bortset fra noterede kurser, som er omfattet af niveau 1, der er direkte (dvs. i form af kurser) eller indirekte (dvs. udledt af kurser) observerbare. Denne kategori omfatter instrumenter, der er værdiansat ved hjælp af noterede markedskurser på aktive markeder for lignende instrumenter, noterede kurser for identiske eller lignende instrumenter på markeder, der betragtes som mindre end aktive, eller andre værdiansættelsesmetoder, hvor alle væsentlige input er direkte eller indirekte observerbare ud fra markedsdata

—

Niveau 3: ikkeobserverbare input. Denne kategori omfatter alle instrumenter, hvor værdiansættelsesmetoderne medtager input, der ikke er baseret på observerbare data, og hvor de ikkeobserverbare input har en væsentlig betydning for værdiansættelsen af instrumentet. Denne kategori omfatter instrumenter, der er værdiansat ved hjælp af noterede kurser på lignende instrumenter, og hvor væsentlige ikkeobserverbare justeringer eller antagelser er nødvendige for at afspejle forskellene mellem instrumenterne.

Faciliteten anerkender overførsler mellem niveauerne i dagsværdihierarkiet pr. udgangen af den rapporteringsperiode, hvor ændringen har fundet sted.

Værdiforringelse af finansielle aktiver

IFRS 9 er baseret på en fremadskuende model for forventede kredittab. EIB har etableret en ramme for beregning af »forventet kredittab«, som afhænger af den makroøkonomiske situation. Det omfatter udarbejdelse af kreditrisikoparametre baseret på point-in-time-tilgangen (»PIT«) (sandsynlighed for misligholdelse (»PD«) og tab givet misligholdelse (»LGD«)) baseret på en systematisk faktor (kreditcyklus), der drives af makroøkonomien og beregnes via makroøkonomiske prognoser eller scenarier. Det endelige forventede kredittab er et sandsynlighedsvægtet gennemsnit af de respektive makroøkonomiske scenariers forventede kredittab. Denne fremadskuende værdiforringelsesmodel anvendes for finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris, finansielle garantikontrakter samt ikkebalanceførte forpligtelser.

I henhold til IFRS 9 måles hensættelser til tab på en af følgende måder:

—

som forventede kredittab over 12 måneder: Disse omfatter forventede kredittab, der følger af eventuelle misligholdelsesbegivenheder, som finder sted senest 12 måneder efter rapporteringsdatoen, og

—

Forventede kredittab i løbetiden: disse omfatter forventede kredittab, som følger af eventuelle misligholdelsesbegivenheder, der finder sted i hele det finansielle instruments forventede løbetid.

IFRS 9-standarden fastsætter en tretrinsmodel for værdiforringelser baseret på ændringer i kreditkvaliteten efter første indregning. Finansielle instrumenter klassificeres i trin 1, bortset fra instrumenter for hvilke der er konstateret en væsentlig stigning i kreditrisikoen siden den første indregning. Det omfatter både kvantitative og kvalitative oplysninger og analyser, som bygger på EIB's ekspertise og omfatter fremadrettede oplysninger.

Købte eller oprettede værdiforringede aktiver (»POCI-aktiver«) er finansielle aktiver, der fra første indregning anses for at være klassificeret i trin 3. Ved POCI-aktiver indregnes de kumulerede ændringer af det forventede kredittab i løbetiden efter første indregning i resultatopgørelsen.

Bankens vurdering af IFRS 9-trinnet er baseret på en sekventiel tilgang, hvor der anvendes modparts- eller instrumentspecifikke oplysninger, som er i overensstemmelse med interne tidlige varslingssignaler, misligholdt eksponeringer og retningslinjer og procedurer for henstand.

EIB er af den opfattelse, at den eksisterende fremadskuende model for forventet kredittab anses for at være tilstrækkelig robust til at tage højde for ekstreme økonomiske hændelser, der er blevet registreret direkte gennem de makroøkonomiske fremskrivninger og PD-rentekurverne.

Hvis der er sket en væsentlig stigning i kreditrisikoen, flyttes det finansielle instrument til trin 2, men anses endnu ikke for at være værdiforringet. Hvis der er sket en værdiforringelse af det finansielle instrument, flyttes det til trin 3.

Ved udpegelsen af eksponeringer i trin 3 fastslår banken, om der er objektivt bevis på en misligholdt eksponering. Et finansielt aktiv betragtes som misligholdt, når det anses for usandsynligt, at låntageren indfrier alle sine gældsforpligtelser til faciliteten, uden at faciliteten griber ind, eller når låntageren er i restance over 90 dage på enhver væsentlig gældsforpligtelse til faciliteten.

I den forbindelse betragtes et finansielt aktiv som misligholdt, når det fastslås, at faciliteten med al sandsynlighed ikke vil kunne inddrive alle skyldige beløb i henhold til bestemmelserne i den oprindelige kontrakt eller den tilsvarende værdi. Vurderingen af de individuelle krediteksponeringer er baseret på låntagerens egenskaber, overordnede finansielle situation, midler og betalingsmønster, udsigterne til støtte fra eventuelle finansielt ansvarlige garantistillere og eventuelt realisationsværdien af sikkerhedsstillelser.

Mindst hvert halve år gennemgås og analyseres alle værdiforringede fordringer. Efterfølgende ændringer af beløbene og tidspunktet for de forventede fremtidige pengestrømme i forhold til de tidligere skøn vil medføre en ændring af hensættelserne til kredittab og indregnes i resultatopgørelsen. En hensættelse til værdiforringelser kan alene tilbageføres, når kreditkvaliteten er tilstrækkelig forbedret til at skabe rimelig sikkerhed for en rettidig opkrævning af hovedstol og renter i henhold til de oprindelige kontraktbestemmelser i fordringsaftalen. Der foretages afskrivning, hvis hele eller dele af en fordring anses for uinddrivelig eller eftergivet. Afskrivningerne modregnes i de tidligere fastslåede værdiforringelser eller direkte i resultatopgørelsen og reducerer fordringens hovedstol. En delvis eller fuld tilbagebetaling af tidligere afskrevne beløb krediteres på resultatopgørelsen. Finansielle aktiver, der er afskrevet, kan stadig gøres til genstand for fuldbyrdelsesforanstaltninger for at overholde bankens procedurer for inddrivelse af fordringer.

Måling af forventet kredittab — input, antagelser og metoder

Måling af det forventede kredittab i løbetiden anvendes ved aktiver på trin 2 og trin 3, mens målingen af det forventede kredittab over 12 måneder anvendes ved aktiver på trin 1.

De forventede kredittab er beregnet ud fra følgende variabler:

—

kreditvurdering og PIT-sandsynlighed for misligholdelse (»PD«)

—

PIT-tab givet misligholdelse (»LGD«)

—

eksponeringsværdi ved misligholdelse (»EAD«).

Kreditvurderingen af en modpart fastsættes på en bestemt dato ved hjælp af resultattavlemodeeller, som er særligt tilpasset de forskellige kategorier af modparter og eksponeringer.

Hver kreditvurdering er knyttet til en specifik PD, der angiver sandsynligheden for, at en modpart misligholder sin finansielle forpligtelse, enten over de kommende 12 måneder eller over forpligtelsens restløbetid. Ratings udgør således det primære input ved fastsættelsen af PIT-rentestrukturen ved PD for eksponeringer. EIB indsamler oplysninger om performance og misligholdelse af facilitetens kreditrisikoeksponeringer. De indsamlede data opdeles efter type branche og type region. Forskellige brancher og regioner, som reagerer på samme måde på kreditcyklusser, analyseres sammen.

EIB anvender statistiske modeller til at analysere de indsamlede data og udarbejde skøn over restløbetiden for PD for eksponeringer, og hvordan denne ventes at udvikle sig med tiden og i specifikke makroøkonomiske scenarier.

LGD repræsenterer EIB's forventning om tabet ved en eksponering som følge af modpartens misligholdelse i forhold til det udestående beløb ved misligholdelsen. LGD kan også defineres som »1 — inddrivelsesraten«. LGD-skønnene fastslås primært ud fra det geografiske område og typen af modpart ud fra fem overordnede eksponeringsklasser: stater, offentlige institutioner, finansielle institutioner, virksomheder og projektfinansiering. LGD-værdier kan justeres yderligere på baggrund af det givne produkt og de særlige kontraktvilkår vedrørende eksponeringen.

EIB inddrager PIT og fremadrettede oplysninger i såvel vurderingen af, om et instruments kreditrisiko er steget betydeligt siden den første indregning, som i vurderingen af forventede kredittab.

Til vurdering af det forventede kredittab har EIB udviklet en betinget modelmetode, den såkaldte PIT-PD-model, til beregning af rentekurver for sandsynligheden for misligholdelse, der omfatter:

—

definitionen af en økonomisk rimelig forbindelse mellem kreditcyklussen og de makroøkonomiske variabler, og

—

en række på tre makroøkonomiske scenarier (et referencescenario og to scenarier, der afspejler afmatning og opsving i økonomien) med den potentielle udvikling i BNP over flere år og de dermed forbundne sandsynligheder.

Ved udarbejdelsen af makroøkonomiske scenarier anvender EIB en semistrukturel makromodel baseret på flere lande og ligninger for den globale økonomi med landespecifikke blokke. Det centrale scenario/referencescenariet er udformet, så det er i overensstemmelse med Kommissionens seneste prognoser. De positive og negative scenarier udformes gennem anvendelse af modellen baseret på flere lande/ligninger omkring det centrale scenario. Scenarierne omfatter BNP-chok, som er det vigtigste mål for den økonomiske aktivitet. Chokkene mod det reale BNP kalibreres således, at de genskaber variablens observerede volatilitet. Der anvendes også ekspertvurderinger, hvor det er relevant, til at finjustere størrelsen og varigheden af BNP-chok. Som følge heraf bestemmes chok sammen med en mindskningsfunktion for at bestemme virkningen af chokkene over tid. De sandsynligheder, der knytter sig til hvert scenario, defineres, så de afspejler markedsindikatorerne (volatiliteten) og internt udviklede indikatorer/trackers, der anvendes konsekvent over tid for at opfange usikkerhed.

EIB's PIT-PI- og PIT-LGD-modeller anvender de samme fremskrevne værdier af kreditcyklussen som det vigtigste input i forskellige makroøkonomiske scenarier. Kreditcyklussen beregnes ud fra et eksternt kreditvurderingsbureaus nedjusteringer af ratings og fremskrivningerne af den årlige vækst i det reale BNP samt spændet mellem lange og korte renter.

EAD angiver den forventede eksponering ved misligholdelse og er baseret på den aktuelle eksponering for modparten og potentielle ændringer af det aktuelle beløb, der er fastsat i aftalen, inklusive amortisering. Et finansielt aktivs EAD er lig med dets regnskabsmæssige bruttoværdi. For låneforpligtelser og finansielle garantier omfatter EAD allerede udnyttede beløb.

2.4.2.1   Kontanter og andre likvide midler

I forbindelse med faciliteten defineres kontanter og andre likvide midler som anfordringskonti, kortfristede indskud eller kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) med løbetider på tre måneder eller derunder. Kontanter og andre likvide midler indregnes til amortiseret kostpris i opgørelsen af finansiel stilling.

2.4.2.2   Likvide finansielle aktiver

Likvide finansielle aktiver omfatter noterede og unoterede obligationer, der skal beholdes til udløb, og kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) med løbetider på over tre måneder, og som derfor klassificeres til amortiseret kostpris.

Indledningsvis måles disse obligationer og kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) til kostpris, dvs. deres dagsværdi plus transaktionsomkostninger, der direkte kan henføres til dem. Forskellen mellem indgangsværdien og indløsningsværdien amortiseres ved anvendelse af den effektive rentemetode over resten af instrumentets løbetid.

2.4.2.3   Lån og forskud

Porteføljen af lån og forskud kan bestå af gældsinstrumenter såsom lån og gældsværdipapirer, herunder obligationer, gældsbeviser eller certifikater udstedt af strukturerede enheder med det formål at beholde dem til udløb og modtage de kontraktlige pengestrømme.

Lån og forskud omfatter:

—

lån og forskud målt til kostpris

—

lån og forskud, der obligatorisk måles til FVTPL.

Lån, der ydes via faciliteten, opføres blandt facilitetens aktiver, når låntageren får udbetalt et kontant beløb. De ikkeudbetalte dele af lån opføres som ikkebalanceførte forpligtelser til nominel værdi. Lån, der lever op til SPPI-kriteriet, opføres indledningsvis til kostprisen (det udbetalte nettobeløb), som er dagsværdien for de kontanter, der anvendes til lånet, inklusive eventuelle transaktionsomkostninger, og måles senere til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode.

Gældsværdipapirer opføres blandt facilitetens aktiver, når udstederen får et kontant forskud, og de kan tage form af et kontraktligt knyttet gældsinstrument eller et gældsinstrument med en enkelt tranche. De ikkeudbetalte dele af gældsværdipapirer opføres som ikkebalanceførte forpligtelser til nominel værdi. Gældsværdipapirer måles indledningsvis til kostpris, dvs. deres dagsværdi plus transaktionsomkostninger, der direkte kan henføres til dem, og måles senere til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode. Forskellen mellem indgangsværdien og indløsningsværdien amortiseres ved anvendelse af den effektive rentemetode over resten af instrumentets løbetid.

Praksis for værdiforringelse af lån og forskud er beskrevet i bemærkning 2.4.2.

Lån og forskud, der ikke opfylder forretningsmodellen eller SPPI-kriteriet, skal obligatorisk måles til FVTPL. Metoden til måling til dagsværdi bygger på modeller med tilbagediskonterede pengestrømme eller likvidationsværdi.

For så vidt angår virkningen af IBOR-reformen på ommålingen af lån og forskud til amortiseret kostpris, henvises til de særlige afsnit i bemærkning 2.4.2 — Klassifikation og måling/ændring.

2.4.2.4   Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

Faciliteten foretager to former for egenkapitalinvesteringer: i) direkte egenkapitalinvesteringer ii) og investeringer i venturekapitalfonde. Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer opføres første gang til dagsværdi plus transaktionsomkostninger. Efterfølgende ændringer i dagsværdien, herunder valutagevinster og -tab, opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under »Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer«

Den uudnyttede, men forpligtede, del af disse investeringer er opført som konsoliderede ikkebalanceførte forpligtelser til deres nominelle værdi.

Måling af finansielle instrumenters dagsværdi

Dagsværdien fastsættes ved at anvende metoden med aggregerede nettoaktiver (hvorved det antages, at nettoaktivværdien er det bedste skøn over dagsværdien, selv om der ikke foreligger en umiddelbart identificerbar markedsværdi). Hvis dagsværdien af unoterede investeringer ikke kan udledes af de aktive markeder, bestemmes dagsværdien ved anvendelse af almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder (bemærkning 4.2.1).

Den individualiserede nettoaktivværdi reguleres for ændringer, der finder sted mellem datoen for den senest tilgængelige nettoaktivværdi og balancedagen, for så vidt som direktionen anser sådanne justeringer for væsentlige. Væsentlige justeringer ændres, indtil bestyrelsen vedtager årsregnskabet for året. I den forbindelse har banken, som følge af den generelle usikkerhed, de forskellige risici, der opstår som følge af den russiske invasion af Ukraine, og den volatilitet, der er bemærket med hensyn til resultater, forbedret sine værdiansættelsesmetoder for at anslå enhver justering af dagsværdien af egenkapitalinvesteringerne for de nettoaktivværdier, der ikke er indberettet af fondsforvalterne på tidspunktet for aflæggelsen af årsregnskabet for faciliteten.

For såvidt angår specifikke investeringer, hvor nettoaktivværdierne ikke umiddelbart kan fastsættes, kan andre retningslinjer, f.eks. de af bestyrelsen for IPEV offentliggjorte IPEV-retningslinjer (retningslinjer for international vurdering af privat egenkapital og venturekapital), anvendes, idet der vil være krav om en mere detaljeret overvågning og gennemgang. I henhold til denne metode klassificeres fondene internt i tre kategorier:

—

Kategori I — fonde, der anvender IFRS 13-kravene til dagsværdi eller IPEV-retningslinjerne, for hvilke der foretages en særlig revision for at sikre, at nettoaktivværdien er et pålideligt skøn over dagsværdien

—

Kategori II — fonde, der har valgt andre retningslinjer for værdiansættelse (f.eks. de tidligere EVCA-retningslinjer fra 2001) eller standarder, der anses for at være i overensstemmelse med IFRS 13, for hvilke der kan beregnes en tilsvarende nettoaktivværdi, og

—

Kategori III — fonde, der ikke anvender IFRS 13-kravene til dagsværdi eller andre retningslinjer for værdiansættelse, der er i overensstemmelse med IFRS 13.

Vurdering af væsentlig indflydelse

De kapitalandele, som faciliteten har erhvervet, er typisk investeringer i private equity-fonde eller venturekapitalfonde. I overensstemmelse med praksis i branchen er der generelt tale om investeringer, som er tegnet i fællesskab af en række investorer, hvoraf ingen er i stand til individuelt at udøve indflydelse på en sådan fonds daglige drift eller investeringsaktivitet. En investors medlemskab af en sådan fonds ledelsesorgan giver derfor i princippet ikke investoren ret til at udøve indflydelse på fondens daglige drift. De enkelte investorer i en private equity-fond eller en venturekapitalfond deltager heller ikke i fastlæggelsen af praksis for fonden, såsom praksis ved udlodning af udbytte eller lignende. Sådanne beslutninger træffes typisk af fondens ledelse på grundlag af aktionæraftalen, som fastsætter rettighederne og forpligtelserne for fondens ledelse og aktionærer. Aktionæraftalen forhindrer også generelt de enkelte investorer i bilateralt at udføre væsentlige transaktioner med fonden, udveksle ledende personale eller opnå privilegeret adgang til vigtige tekniske oplysninger. Facilitetens investeringer gennemføres i overensstemmelse med ovennævnte praksis i branchen, hvorved det sikres, at faciliteten hverken kontrollerer eller udøver nogen betydelig indflydelse på nogen af disse investeringer, herunder de investeringer, hvor faciliteten besidder mere end 20 % af stemmerettighederne, jf. IFRS 10 og IAS 28.

2.4.3   Finansielle garantier

Finansielle garantikontrakter er kontrakter, som kræver, at faciliteten betaler bestemte beløb som godtgørelse til indehaveren for et tab, som denne pådrager sig, fordi en bestemt debitor ikke foretager rettidig betaling i henhold til vilkårene for et gældsinstrument.

I henhold til IFRS 9 — Finansielle instrumenter opføres finansielle garantier enten som »Afledte finansielle instrumenter« eller som »Finansielle garantier« afhængigt af deres egenskaber og karakteristika som defineret i IFRS 9.

Anvendt regnskabspraksis for afledte finansielle instrumenter er beskrevet under bemærkning 2.4.5.

Finansielle garantier opføres i opgørelsen af finansiel stilling under »Hensættelser til udstedte garantier« og måles til dagsværdi plus transaktionsomkostninger, som kan henføres direkte til udstedelsen af den finansielle garanti. Ved første indregning svarer betalingsforpligtelsen til nettonutidsværdien af de forventede præmieindtægter eller de oprindelige forventede tab.

Efter første indregning måles finansielle garantier som følger (den højeste værdi):

—

størrelsen af hensættelsen til tab som fastsat efter IFRS 9 og

—

den oprindeligt opførte præmieindtægt minus indregnede indtægter i overensstemmelse med principperne i IFRS 15.

Eventuelle stigninger eller fald i den nettoforpligtelse (målt under IFRS 9), der er knyttet til de finansielle garantier, med undtagelse af betaling af fordringer på garantien, opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under »Ændring i hensættelser til garantier«.

Den præmie, der modtages, indregnes i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under »Indtægter fra gebyrer og kommissioner« på baggrund af en amortiseringsplan, der dækker den finansielle garantis løbetid, i overensstemmelse med IFRS 15.

2.4.4   Finansielle forpligtelser bortset fra afledte finansielle instrumenter

Klassifikation og måling

En finansiel forpligtelse måles til amortiseret kostpris, undtagen finansielle forpligtelser, der:

—

skal måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (f.eks. afledte forpligtelser), og

—

som klassificeres som målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.

Faciliteten ophører med at indregne en finansiel forpligtelse, når dens kontraktlige forpligtelser frigøres, annulleres eller udløber.

2.4.5   Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter omfatter cross-currency swaps, cross-currency renteswaps og kortfristede valutaswaps.

Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang på handelsdagen.

Som led i sine normale aktiviteter kan faciliteten indgå swapkontrakter for at afdække specifikke lånetransaktioner eller valutaforwardkontrakter mod risici for herigennem at afdække sine valutapositioner i andre handlede valutaer end EUR med henblik på at udligne eventuelle fortjenester eller tab som følge af udsving i valutakurserne.

Alle afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (FVTPL) og posteres som afledte finansielle instrumenter. Dagsværdierne beregnes først og fremmest ved modeller med tilbagediskonterede pengestrømme og prisfastsættelse af optioner samt noteringer fra tredjepart.

Afledte finansielle instrumenter bogføres til dagsværdien og opføres som aktiver, hvis dagsværdien er positiv, og som passiver, hvis dagsværdien er negativ. Ændringer i dagsværdien for afledte finansielle instrumenter opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under »Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter«.

Ifølge adskillelseskravene i IFRS 9 indgår indbyggede derivater ikke længere i vurderingen af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser, og den kombinerede kontrakt behandles derfor som ét ved klassificeringen af henholdsvis finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser.

2.4.6   Bidrag

Bidrag fra medlemsstaterne opføres som tilgodehavender i opgørelsen af finansiel stilling på datoen for Rådets afgørelse om fastsættelse af medlemsstaternes finansielle bidrag til faciliteten.

Bidragene fra medlemsstaterne opfylder følgende betingelser og klassificeres følgelig som egenkapital:

—

som fastsat i bidragsaftalen giver de medlemsstaterne ret til at bestemme, hvordan facilitetens nettoaktiver skal anvendes i tilfælde af facilitetens afvikling

—

de tilhører en kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter

—

alle finansielle instrumenter i den kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter, har de samme kendetegn

—

instrumentet har ingen egenskaber, der kræver en klassificering som en forpligtelse, og

—

de samlede forventede pengestrømme, der vil kunne henføres til instrumentet i dets levetid, baseres hovedsageligt på resultatet, ændringen i indregnede nettoaktiver eller ændringen i indregnede og ikkeindregnede nettoaktivers dagsværdi.

Bidrag klassificeres i årsregnskabet som målt til amortiseret kostpris.

Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne repræsenterer disponible tilbageførsler, der er udbetalt til Europa-Kommissionen og Det Forenede Kongerige. I henhold til overførselsaftalen skal EIB fra og med 2024 og indtil 2027 senest den 31. marts hvert år skriftligt indberette henholdsvis beløbet for de disponible tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten og beløbet for de disponible tilbageførsler under OLT-investeringsfaciliteten, der er kumuleret pr. 31. december det foregående år (»rapporten om disponible tilbageførsler«). I rapporten om disponible tilbageførsler skelnes der mellem de tilbageførsler, der skal overføres til Kommissionen (tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten og tilbageførsler under OLT-investeringsfaciliteten), og de tilbageførsler, der skal overføres til Det Forenede Kongerige (»UK«). Disponible tilbageførsler indregnes i opgørelsen af finansiel stilling, når den tilsvarende betalingsanmodning sendes til faciliteten.

2.4.7   Renter og lignende indtægter

Renter på lån, der ydes af faciliteten, bogføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst (»Renter og lignende indtægter«) og i opgørelsen af finansiel stilling (»Lån og forskud«) efter periodiseringsprincippet ved anvendelse af den effektive rentesats, som er den sats, der præcist diskonterer skønnede fremtidige kontante ud- eller indbetalinger i lånets forventede løbetid og til lånets regnskabsmæssige nettoværdi. Når lånets bogførte værdi er blevet reduceret på grund af en værdiforringelse, opføres renteindtægterne fortsat ved at anvende den oprindelige effektive rentesats på den nye regnskabsmæssige værdi.

Renter på POCI-lån bogføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst (»Renter og lignende indtægter«) og i opgørelsen af finansiel stilling (»Lån og forskud«) efter periodiseringsprincippet ved anvendelse af den kreditjusterede effektive rentesats gennem hele lånets løbetid, som er den sats, der præcist diskonterer skønnede fremtidige kontante ud- eller indbetalinger i lånets forventede løbetid og til lånets amortiserede kostpris.

Rentegodtgørelser, der modtages for facilitetens midler, udskydes og indregnes som en justering af det faktiske udbytte og opføres under »Renter og lignende indtægter« i resultatopgørelsen i perioden fra udbetaling til tilbagebetaling af det rentelettede lån.

Tilsagnsgebyrer udskydes og opføres som indtægter ved anvendelse af den effektive rentemetode over perioden fra udbetaling til tilbagebetaling af det pågældende lån og opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under Renter og lignende indtægter.

2.4.8   Rentegodtgørelser og teknisk bistand

Som led i sine aktiviteter forvalter faciliteten rentegodtgørelser og teknisk bistand på medlemsstaternes vegne.

Den del af medlemsstaternes bidrag, der afsættes til betaling af rentegodtgørelser og teknisk bistand, opføres ikke under bidragydernes midler, men klassificeres som et beløb, der skyldes til tredjeparter. Faciliteten foretager udbetalingen til de endelige modtagere og nedskriver derefter de beløb, der skyldes til tredjeparter.

Når bidrag vedrørende rentegodtgørelser og teknisk bistand ikke godkendes fuldt ud, omklassificeres de som bidrag til faciliteten.

2.4.9   Renteindtægter fra kontanter og andre likvide midler

Renteindtægter fra kontanter og andre likvide midler opføres i facilitetens resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst efter periodiseringsprincippet.

2.4.10   Gebyrer, kommissioner og udbytte

Gebyrer for tjenesteydelser, der er ydet over en vis tidsperiode, indregnes som indtægter, når ydelsen har fundet sted, mens gebyrer på udførelsen af en væsentlig handling, opføres som indtægter, når den væsentlige handling er udført. Disse gebyrer opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst som indtægter fra gebyrer og kommissioner.

Udbytte fra aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer indregnes, når det er modtaget, og opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst som realiseret nettogevinst på aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer.

2.4.11   Beskatning

Ifølge protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er EU-institutionernes aktiver, indtægter og øvrige ejendom fritaget for alle direkte skatter.

3   Risikostyring

Denne bemærkning indeholder oplysninger om facilitetens eksponering over for kreditrisici og finansielle risici, især de risici, der er forbundet med anvendelsen af finansielle instrumenter, samt dens styring og kontrol heraf. Det drejer sig om:

—

kreditrisiko — risikoen for tab som følge af en kundes eller modparts misligholdelse, som opstår ved krediteksponering i alle former, herunder afviklingsrisiko (31)

—

likviditetsrisici — risikoen for at en enhed ikke kan finansiere stigninger i aktiver og imødekomme forpligtelser, når de forfalder, uden at pådrage sig uacceptable tab

—

markedsrisiko — risikoen for tab på grund af ændringer i markedskurser og -renter som f.eks. renter, aktiekurser eller valutakurser, som påvirker en enheds indtjening eller værdien af dens beholdning af finansielle instrumenter.

3.1    Organisering af risikostyringen

EIB tilpasser løbende facilitetens risikostyringsrammer.

EIB's koncerndirektorat for risikostyring og compliance (GR&C) udpeger, vurderer, overvåger og rapporterer selvstændigt de risici, som faciliteten eksponeres for. Inden for en ramme, hvor funktionerne holdes adskilt, er GR&C uafhængig af front office og afgiver udtalelser om alle forslag, der fremsættes af front office, som har konsekvenser for risikoen.

På EIB-niveau rapporterer koncernens risikostyringschef (Group Chief Risk Officer — GCRO) om koncernrisici til EIB's direktion under tilsyn af det medlem af direktionen, der er ansvarligt for risici. GCRO har direkte adgang til udvalget vedrørende risikopolitik og kan skrive direkte til og kommunikere med EIB's bestyrelse om ethvert spørgsmål inden for sit ansvarsområde.

3.2    Kreditrisiko

Kreditrisikoen er det potentielle tab, der vil kunne opstå som følge af en kundes eller modparts misligholdelse, som opstår ved krediteksponering i alle former, herunder afviklingsrisiko.

3.2.1   Kreditrisikopolitik

Ved kreditanalysen af låntagerne vurderer EIB kreditrisikoen og det forventede tab med henblik på at kvantificere og beregne risikoen. EIB har udviklet en intern ratingmetode for fastsættelse af den interne rating for dens kreditrelevante låntagere/garantistillere. Metoden er tilpasset hver større type kreditmodpart (f.eks. virksomheder, finansielle institutioner osv.). Under hensyntagen til både bedste bankpraksis i EIB og principperne i kapitalkravsforordningen (CRR) inddeles alle modparter, der er væsentlige for kreditprofilen for en specifik transaktion, i interne ratingkategorier på grundlag af den interne ratingmetode for den specifikke type modpart. Den enkelte modpart tildeles — efter en indgående analyse af dennes forretningsmæssige og finansielle risikoprofil og af den risiko, som er forbundet med modpartens land — en intern rating, som afspejler dens sandsynlighed for misligholdelse (PD). Der foretages ekspertrevisioner, når det er nødvendigt under hensyntagen til de juridiske enheders støtte fra moderselskab eller staten, og den endelige rating giver mulighed for tilsidesættelse for at tage hensyn til oplysninger (f.eks. markedspriser), der ikke indgår i modellen.

Ved kreditvurderingen af projektfinansiering og anden struktureret begrænset adgang til transaktioner anvendes kreditrisikoværktøjer, der er relevante for sektoren, og som hovedsagelig er baseret på pengestrømme og afdragsevne. Disse værktøjer omfatter analyse af projekters kontraktmæssige rammer, analyse af modparter og simuleringer af pengestrømme. Ligesom for virksomheder og finansielle institutioner tildeles hvert enkelt projekt en intern risikorating. Endelig vurderes stater uden for EU af økonomiafdelingen på grundlag af en statistisk model.

Alle interne ratings overvåges under lånets løbetid og ajourføres regelmæssigt.

For at reducere kreditrisikoen gør EIB, hvor det er relevant og fra sag til sag, brug af forskellige kreditforbedringsarrangementer, herunder bl.a. modparts- eller projektrelaterede garantier, garantier og kontraktbestemmelser afhængigt af låntager og transaktionstype.

Faciliteten anvender ikke kreditderivater til at reducere kreditrisikoen.

3.2.2.   Maksimal eksponering for kreditrisiko uden hensyntagen til sikkerhedsstillelse og andre kreditforbedringsarrangementer

Nedenstående tabel viser den maksimale eksponering for kreditrisiko for elementerne i opgørelsen af finansiel stilling, herunder afledte finansielle instrumenter. Den maksimale eksponering angives brutto, inden der er opnået en reducerende effekt gennem brugen af sikkerhedsstillelse.

(i 1000 EUR)

Maksimal eksponering

31.12.2024

31.12.2023

AKTIVER

 

 

Kontanter og andre likvide midler

1 638 604

1 376 824

Tilgodehavender hos bidragydere

7 482

85 321

Afledte finansielle instrumenter

783

55 765

Lån og forskud

1 498 048

1 683 312

Andre aktiver

—

616

I alt

3 144 917

3 201 838

Hensættelser til lånetilsagn

–18 320

–19 038

IKKE-BALANCEFØRTE POSTER

 

 

Eventualforpligtelser

 

 

—

Udstedte garantier

—

985

Forpligtelser

 

 

—

Ikkeudbetalte lån

676 229

883 092

—

Ikkeudstedte garantier

2 500

46 764

Ikkebalanceførte poster i alt

678 729

930 841

Krediteksponering i alt

3 805 326

4 113 641

3.2.3.   Kreditrisiko ved lån og forskud

3.2.3.1   Måling af kreditrisiko ved lån og forskud

For alle lån og forskud eller garantier, der ydes gennem faciliteten, foretages der en omfattende risikovurdering og kvantificering af skønnene over forventede tab, som er afspejlet i en låsklassificering. Transaktioner under effektfinansieringsrammen (som beskrevet i bemærkning 25), med undtagelse af formidlede lån, er underlagt risikoprincipperne under det generelle mandat i overensstemmelse med EIB's retningslinjer for kredit- og aktierisiko. Denne låsklassificering foretages i overensstemmelse med almindeligt anerkendte kriterier, på grundlag af låntagerens kreditværdighed, lånets løbetid, typen af garanti og eventuelt garantistilleren.

Lånklassificeringssystemet omfatter de metoder, processer, databaser og IT-systemer, som understøtter vurderingen af kreditrisikoen ved lånetransaktioner og kvantificeringen af de forventede skøn over tab. Det sammenfatter en stor mængde information med henblik på at rangordne kreditrisiciene i forbindelse med lån. Lånklassificeringen afspejler den aktuelle værdi af det anslåede niveau for »forventede tab«, der er produktet af sandsynligheden for misligholdelse fra de største låntageres side, risikoeksponeringen ved misligholdelse og tabets omfang i tilfælde af misligholdelse. Lånklassificeringen anvendes til følgende formål:

—

som hjælp til en bedre og mere kvantitativ vurdering af udlånsrisiciene

—

som indikator for kreditrisikovariationer med henblik på prioritering af overvågningsindsatsen

—

som en beskrivelse af lånets porteføljekvalitet på et givent tidspunkt og

—

som input ved beslutninger om risikoberegning.

Følgende faktorer bruges til at bestemme en lånklassificering:

i)

Låntagerens kreditværdighed: Ved risikostyringen foretages en uafhængig undersøgelse af låntagerne, og deres kreditværdighed vurderes på grundlag af interne metoder og eksterne oplysninger. I overensstemmelse med den valgte interne ratingbaserede metode under Basel III har banken udviklet en intern ratingmetode (Internal Rating Methodology — IRM) til fastsættelse af den interne rating for låntagere og garantistillere. Denne metode bygger på et system med bedømmelsesskemaer for bestemte typer af modparter

ii)

Misligholdelseskorrelationen: Den kvantificerer sandsynligheden for, at låntageren og garantistilleren på én og samme tid kommer i økonomiske vanskeligheder. Jo større korrelation mellem sandsynligheden for låntagerens misligholdelse og garantistillerens misligholdelse, desto lavere er værdien af garantien og desto lavere (ringere) er lånklassificeringen dermed

iii)

Værdien af garantiinstrumenter og sikkerhedsstillelser: Værdien vurderes på grundlag af kombinationen af udstederens kreditværdighed og typen af det anvendte instrument

iv)

Gældende inddrivelsesrate: Det beløb, der forventes at skulle inddrives efter den pågældende modparts misligholdelse, udtrykt i procent af den berørte låneeksponering

v)

De kontraktmæssige rammer: Solide kontraktmæssige rammer vil bidrage til lånets kvalitet og styrke dets interne lånklassificering

vi)

Varigheden af lånet eller mere generelt pengestrømme forbundet med lånet: Hvis alle andre faktorer forbliver uændrede, forholder det sig sådan, at jo længere varigheden af lånet er, desto større er risikoen for, at der opstår vanskeligheder i forbindelse med betalingen af lånet.

Det forventede tab ved et lån beregnes ved at kombinere de seks ovennævnte elementer. Alt efter størrelsen af det forventede tab henføres et lån under en af følgende lånklassificeringsklasser:

»A«

Lån af højeste kvalitet:

»A0« omfatter EU's statslige »risici«, dvs. lån ydet til eller fuldt ud, udtrykkeligt og ubetinget garanteret af medlemsstater, hvor der ikke forventes tilbagebetalingsvanskeligheder, dvs. forventet tab på 0 % (baseret på bankens status som privilegeret kreditor og lovbestemte beskyttelse, som anses for at sikre fuld inddrivelse af bankens aktiver ved udløb) samt lån med en omfattende EU- eller medlemsstatsgaranti.

»A+« omfatter lån, der ydes til (eller garanteres af) andre enheder end EU-medlemsstater, og hvor kvaliteten heraf ikke forventes eller kun i begrænset grad forventes at blive forværret i deres løbetid

»B«

Lån af høj kvalitet: Der er tale om en aktivklasse, som banken føler sig tryg ved, selv om det ikke kan udelukkes, at der i fremtiden kan opstå en mindre forværring. B+ og B- anvendes til at angive den relative sandsynlighed for, at en sådan forværring kan opstå

»C«

Lån af god kvalitet: Et eksempel kunne være »lån med én underskriver« (usikrede lån) til solide virksomheder (f.eks. en tilsvarende intern rating på Baa1/BBB+), med en rimelig løbetid og passende beskyttelsesklausuler.

»D«

Denne klassificeringsklasse repræsenterer (bortset fra lån, der oprindeligt blev godkendt på dette niveau) de grænsetilfælde af eksponering, der har en risikoprofil, som generelt accepteres af banken. Denne skillelinje i risikoklassificering bestemmes nærmere ved underinddelingerne D+ og D-.

»E«

Denne lånklassificeringskategori omfatter lån med en højere risikoprofil, end hvad der almindeligvis accepteres. Kategorien omfatter også lån, som i deres løbetid har været præget af alvorlige problemer, og det kan derfor ikke udelukkes, at de bliver tabsgivende. Lånene er derfor underlagt nøje overvågning. Underklasserne E+ og E- anvendes til at differentiere mellem disse lån, efter hvor omfattende denne særlige overvågningsprocedure er, og hvor der ved transaktioner, der er ratet E-, er stor sandsynlighed for, at gælden ikke vil blive afdraget til tiden, og hvor der derfor vil være behov for en vis gældsomlægning, hvilket kan medføre et værdiforringelsestab

»F«

F (fail) betegner lån, som udgør uacceptable risici. Lån med F-rating kan kun udspringe af engagementer, hvor der er indtruffet uventede, usædvanlige, dramatiske og uheldige omstændigheder efter underskrivelsen. Alle engagementer, der medfører et tab af hovedstol for faciliteten, tildeles en F-rating, og en særlig bestemmelse tages i brug.

Tabellen i afsnit 3.2.3.3 viser analysen af kreditkvaliteten hvad angår facilitetens låneportefølje på grundlag af de forskellige lånklassificeringssklasser som beskrevet ovenfor.

3.2.3.2   Analyse af kreditrisikoeksponeringen ved udlån

Nedenstående tabel viser den maksimale eksponering (regnskabsmæssig nettoværdi) for kreditrisici i forbindelse med lån og forskud, som er undertegnet (udbetalt eller ikkeudbetalt), opgjort efter låntager under hensyntagen til de garantier, som er stillet af garantistillere:

(i 1000 EUR)

Pr. 31.12.2024

Garanteret

Ikke garanteret

I alt

% af udbetalt i alt

Finansielle institutioner

45 015

879 963

924 978

62  %

Virksomheder

164 680

193 836

358 516

24  %

Offentlige myndigheder

—

—

—

0  %

Stater

—

214 554

214 554

14  %

Udbetalt i alt

209 695

1 288 353

1 498 048

100  %

Ikkeudbetalt

42 259

615 650

657 909

 

Udbetalt og ikkeudbetalt i alt

251 954

1 904 003

2 155 957

 


(i 1000 EUR)

Pr. 31.12.2023

Garanteret

Ikke garanteret

I alt

% af udbetalt i alt

Finansielle institutioner

54 290

952 740

1 007 030

60  %

Virksomheder

155 653

293 302

448 955

27  %

Offentlige myndigheder

15 138

—

15 138

1  %

Stater

—

212 189

212 189

13  %

Udbetalt i alt

225 081

1 458 231

1 683 312

100  %

Ikkeudbetalt

43 200

820 854

864 054

 

Udbetalt og ikkeudbetalt i alt

268 281

2 279 085

2 547 366

 

Direktoratet for forvaltning og overvågning af porteføljer har ansvaret for at overvåge låntagere og garantistillere samt for den finansielle og kontraktmæssige overvågning af projekter. Kreditværdigheden af facilitetens lån, låntagere og garantistillere overvåges således løbende, som minimum en gang om året, men eventuelt oftere alt efter behov og de kreditbegivenheder, der finder sted. Direktoratet for forvaltning og overvågning af porteføljer vurderer navnlig, om kontraktmæssige rettigheder overholdes, og træffer afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af forværringer af ratingen og/eller manglende opfyldelse af kontrakter. Der iværksættes afbødende foranstaltninger, når det er nødvendigt, i overensstemmelse med retningslinjerne for kreditrisiko. I forbindelse med udløb af bankgarantier, der er modtaget for lånene, sikres det desuden, at disse fornys, eller at der træffes andre foranstaltninger i tide.

3.2.3.3   Analyse af kreditkvaliteten efter type låntager

Nedenstående tabeller viser analysen af kreditkvaliteten hvad angår facilitetens låneportefølje pr. 31. december 2024 og 31. december 2023, opgjort efter lånklassificeringerne, på grundlag af de undertegnede engagementer (udbetalte og ikkeudbetalte).

(i 1000 EUR)

Pr. 31.12.2024

 

Høj kvalitet

Standardkvalitet

Minimal accepteret risiko

Høj risiko

Ingen klassificering (32)

I alt

% af I alt

A til B-

C

D+

D- og derunder

 

 

 

Låntager

Finansielle institutioner

234 681

299 526

218 172

387 621

—

1 140 000

53 %

 

Virksomheder

41 934

3 318

—

189 403

195 031

429 686

20 %

 

Offentlige myndigheder

—

—

—

—

—

—

0 %

 

Stater

51 820

2 929

22 375

509 147

—

586 271

27 %

I alt

 

328 435

305 773

240 547

1 086 171

195 031

2 155 957

100 %

 

 

 

 

 

 

 


(i 1000 EUR)

Pr. 31.12.2023

 

Høj kvalitet

Standardkvalitet

Minimal accepteret risiko

Høj risiko

Ingen klassificering*

I alt

% af I alt

 

 

A til B-

C

D+

D- og derunder

 

 

 

Låntager

Finansielle institutioner

270 520

276 133

268 648

508 180

—

1 323 481

52 %

 

Virksomheder

51 505

53

564

347 992

194 441

594 555

23 %

 

Offentlige institutioner

—

15 138

—

—

—

15 138

1 %

 

Stater

50 858

2 164

12 907

548 263

—

614 192

24 %

I alt

 

372 883

293 488

282 119

1 404 435

194 441

2 547 366

100 %

3.2.3.4   Risikokoncentrationer i forbindelse med lån og forskud

3.2.3.4.1    Geografisk analyse

På basis af låntagerens land kan facilitetens låneportefølje analyseres efter følgende geografiske områder:

(i 1000 EUR)

Låntagerens land

31.12.2024

31.12.2023

Kenya

246 455

248 823

Egypten

224 074

260 529

Nigeria

119 847

218 521

Etiopien

117 954

121 126

Togo

91 324

80 267

Mauritius

86 850

84 331

Zambia

84 336

66 947

Regional—ACS

75 060

86 505

Barbados

67 426

72 036

Rwanda

67 061

71 525

Cameroun

58 577

48 616

Uganda

37 062

33 365

Zimbabwe

35 885

35 546

Den Demokratiske Republik Congo

23 820

29 803

Ny Kaledonien

21 166

26 425

Senegal

18 052

28 729

Tanzania

16 233

21 394

Benin

16 208

16 742

Den Dominikanske Republik

11 006

16 768

Guinea

10 337

12 926

Madagaskar

9 122

9 287

Mauretanien

8 717

9 374

Elfenbenskysten

7 440

9 644

Mali

5 707

8 158

Eswatini

5 673

6 453

Caymanøerne

5 588

6 575

Seychellerne

5 018

2 037

Saint Lucia

4 864

4 565

Malawi

3 586

6 476

Kap Verde

3 318

6 254

Mozambique

3 126

5 142

Burkina Faso

2 348

4 389

Mikronesien

2 062

2 342

Ghana

1 304

4 074

Fransk Polynesien

1 193

1 838

Samoa

198

344

Haiti

51

121

Jamaica

—

15 138

Vanuatu

—

177

I alt

1 498 048

1 683 312

3.2.3.4.2    Analyse pr. industrisektor

Nedenstående tabel indeholder en analyse af facilitetens låneportefølje opgjort efter låntagerens industrisektor. Transaktioner, hvor beløbet først udbetales til en finansiel formidler for siden at blive udbetalt til den endelige modtager, opføres under »Tjenesteydelser og andre«:

(i 1000 EUR)

Låntagerens industrisektor

31.12.2024

31.12.2023

Finansielle tjenesteydelser

924 947

1 012 001

Offentlig forvaltning

214 554

212 189

Elektricitet

170 632

187 701

Kemikalier

81 046

91 786

Sundhedsydelser

36 833

36 833

Erhvervstjenester, IT og medier

33 926

33 638

Lægemidler og medicinsk udstyr

13 227

18 526

Investeringsgoder

7 244

4 103

Metaller og minedrift

7 157

7 236

Regulerede net

5 441

—

Genvinding og genanvendelse af affald

3 041

3,802

Telekommunikation

—

60 182

Infrastruktur til luft- og søtransport

—

15 138

Multiforsyningsvirksomheder

—

177

I alt

1 498 048

1 683 312

3.2.3.5   Kreditrisikoeksponering for hver intern risikorating

EIB anvender en intern ratingmetode svarende til metoden baseret på intern rating inden for rammerne af Basel III. Størsteparten af facilitetens modparter har fået tildelt en intern rating ud fra denne metode. Nedenstående tabel viser en oversigt over facilitetens låneportefølje fordelt på den bedste af låntagerens eller garantistillerens interne ratings, hvor det er muligt. Hvis der ikke findes en intern rating, er den eksterne rating anvendt i denne analyse.

Tabellen viser både de undertegnede eksponeringer (udbetalte og ikkeudbetalte) og de risikovægtede eksponeringer baseret på den interne metode, som faciliteten anvender til limitmanagement.

(i 1000 EUR)

 

2024

 

Moody's eller tilsvarende rating

Forventet kredittab over 12 måneder

Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

FVTPL

I alt

Lån og forskud målt til amortiseret kostpris

 

 

 

 

 

 

Intern rating 1 — minimal kreditrisiko

Aaa

—

38 896

—

—

38 896

Intern rating 2 — meget lav kreditrisiko

Aa1 — Aa3

67 436

—

—

—

67 436

Intern rating 3 — lav kreditrisiko

A1 — A3

10 501

—

—

—

10 501

Intern rating 4 — moderat kreditrisiko

Baa1 — Baa3

246 650

—

3 041

—

249 691

Intern rating 5 — finansielt svag modpart

Ba1 — Ba3

66 050

—

-—

—

66 050

Intern rating 6 — høj kreditrisiko

B1 — B3

588 657

29 996

16 233

—

634 886

Intern rating 7 — meget høj kreditrisiko

under Caa1

74 924

229 726

—

—

304 650

Intern rating 8 — modpart i misligholdelse

under Caa1, men i misligholdelse

—

—

22 307

—

22 307

Lån og forskud målt til FVTPL

 

—

—

—

200 677

200 677

Hensættelse til tab og korrektion for dagsværdi

 

–9 675

–12 576

–12 431

–62 364

–97 046

Regnskabsmæssig værdi af lån og forskud

 

1 044 543

286 042

29 150

138 313

1 498 048

Lånetilsagn

 

 

 

 

 

 

Intern rating 2 — meget lav kreditrisiko

Aa1 — Aa3

86 796

—

—

—

86 796

Intern rating 4 — moderat kreditrisiko

Baa1 —Baa3

10 000

—

—

—

10 000

Intern rating 5 — finansielt svag modpart

Ba1 — Ba3

81 500

—

—

—

81 500

Intern rating 6 — høj kreditrisiko

B1 — B3

20 000

270 990

—

—

290 990

Intern rating 7 — meget høj kreditrisiko

under Caa1

12 500

11 329

—

—

23 829

Intern rating 8 — modpart i misligholdelse

under Caa1, men i misligholdelse

—

—

111 000

—

111 000

Ingen intern rating*

 

15 445

—

—

—

15 445

Lån og forskud målt til FVTPL

 

—

—

—

56 669

56 669

Hensættelse til tab og korrektion for dagsværdi

 

–1 491

–16 829

—

—

–18 320

Regnskabsmæssig værdi af lånetilsagn

 

224 750

265 490

111 000

56 669

657 909


(i 1000 EUR)

 

2023

 

Moody's eller tilsvarende rating

Forventet kredittab over 12 måneder

Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

FVTPL

I alt

Lån og forskud målt til amortiseret kostpris

 

 

 

 

 

 

Intern rating 1 — minimal kreditrisiko

Aaa

—

47 534

—

—

47 534

Intern rating 2 — meget lav kreditrisiko

Aa1 — Aa3

72 051

 

 

—

72 051

Intern rating 3 — lav kreditrisiko

A1 — A3

10 428

 

 

—

10 428

Intern rating 4 — moderat kreditrisiko

Baa1 — Baa3

33 439

263 036

3 802

—

300 277

Intern rating 5 — finansielt svag modpart

Ba1 — Ba3

75 418

—

—

—

75 418

Intern rating 6 — høj kreditrisiko

B1 — B3

533 775

206 438

20 349

—

760 562

Intern rating 7 — meget høj kreditrisiko

under Caa1

77 010

246 682

—

—

323 692

Intern rating 8 — modpart i misligholdelse

under Caa1, men i misligholdelse

—

—

17 860

—

17 860

Lån og forskud målt til FVTPL

 

—

—

—

182 080

182 080

Hensættelse til tab og korrektion for dagsværdi

 

–10 964

–24 674

–14 976

–55 976

– 106 590

Regnskabsmæssig værdi af lån og forskud

 

791 157

739 016

27 035

126 104

1 683 312

Lånetilsagn

 

 

 

 

 

 

Intern rating 2 — meget lav kreditrisiko

Aa1 —- Aa3

86 796

—

—

—

86 796

Intern rating 3 — lav kreditrisiko

A1 — A3

1 687

—

—

—

1 687

Intern rating 4 — moderat kreditrisiko

Baa1 — Baa3

10 000

—

—

—

10 000

Intern rating 5 — finansielt svag modpart

Ba1 — Ba3

82 770

—

—

—

82 770

Intern rating 6 — høj kreditrisiko

B1 — B3

327 995

45 990

—

—

373 985

Intern rating 7 — meget høj kreditrisiko

under Caa1

28 089

30 537

—

—

58 626

Intern rating 8 — modpart i misligholdelse

under Caa1, men i misligholdelse

—

50 000

111 000

—

161 000

Ingen intern rating*

 

39 940

—

—

—

39 940

Lån og forskud målt til FVTPL

 

—

—

—

68 288

68 288

Hensættelse til tab og korrektion for dagsværdi

 

–2 715

–16 323

—

—

–19 038

Regnskabsmæssig værdi af lånetilsagn

 

574 562

110 204

111 000

68 288

864 054

EIB overvåger løbende begivenheder, som påvirker låntagerne og garantistillerne. EIB foretager navnlig fra sag til sag en vurdering af sine kontraktmæssige rettigheder i tilfælde af forværringer af ratings og søger risikobegrænsende foranstaltninger. Den følger også nøje udløb af bankgarantier, der er modtaget for lånene, for at sikre, at disse fornyes, eller at der træffes andre foranstaltninger i tide, hvis det er nødvendigt.

3.2.3.6   Restancer på lån og værdiforringelser

Restancer identificeres, overvåges og indberettes i overensstemmelse med de procedurer, der er beskrevet i »Retningslinjer og procedurer for finansiel overvågning«. Disse procedurer følger bedste bankpraksis og anvendes for alle lån, der forvaltes af EIB.

Overvågningsproceduren struktureres således, at det sikres, at i) eventuelle restancer hurtigst muligt opdages og indberettes til den ansvarlige tjeneste, ii) kritiske tilfælde straks videresendes til det rette operationelle niveau og beslutningsniveau, og iii) at der jævnligt indberettes til facilitetens ledelse om den samlede status.

Restancer og værdiforringelser på lån og forskud kan analyseres som følger:

(i 1000 EUR)

 

Lån og forskud

Lån og forskud

31.12.2024

31.12.2023

Regnskabsmæssig værdi

1 498 048

1 683 312

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

 

 

Bruttobeløb

22 307

17 860

Værdiforringelse — hensættelse til tab

–12 431

–14 976

Regnskabsmæssig værdi af forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

9 876

2 884

Forfalden, men ikke kreditforringet

 

 

Forfalden omfatter

 

 

0-30 dage

229

—

30-90 dage

26

23

90-180 dage

—

315

over 180 dage

25

—

Regnskabsmæssig værdi forfalden, men ikke kreditforringet

280

338

Regnskabsmæssig værdi hverken forfalden eller kreditforringet

1 487 892

1 680 090

Regnskabsmæssig værdi af lån og forskud, i alt

1 498 048

1 683 312

3.2.3.7   Det forventede kredittabs følsomhed over for fremtidige økonomiske forhold (i 1 000 EUR)

Det forventede kredittab er følsomt over for vurderinger og antagelser i forbindelse med formuleringen af fremadskuende scenarier. EIB udfører en følsomhedsanalyse af det forventede kredittab, hvad angår væsentlige klasser af dens aktiver.

Prognoserne for fremtidige økonomiske forhold (via makroøkonomiske scenarier) udgør input til prognosemodellen med betingede risikoparametre, der igen udgør input ved beregningen af hensættelser til tab.

Scenarierne omfatter BNP-chok, som er det vigtigste mål for den økonomiske aktivitet. Chokkene mod det reale BNP kalibreres således, at de genskaber variablens tidligere volatilitet. Der anvendes desuden ekspertvurderinger, hvor det er relevant, til at finjustere størrelsen og varigheden af BNP-chok. Som følge heraf bestemmes chok sammen med en mindskningsfunktion for at bestemme virkningen af chokkene over tid. De sandsynligheder, der knytter sig til hvert scenario, defineres, så de afspejler markedsindikatorerne (volatiliteten) og internt udviklede indikatorer/trackers, der anvendes konsekvent over tid for at opfange usikkerhed. Vægtningen af positive og negative chok afhænger af balancen mellem risici i økonomien, og der blev anvendt negative og positive chok med en sandsynlighed på henholdsvis 40 % og 5 % på kvartalsvise fremskrivninger i den seneste øvelse.

Nedenstående tabel viser hensættelsen til tab på lån og forskud under trin 1 og 2. Hvert fremadrettet scenario (f.eks. reference, positivt og negativt) blev vægtet 100 % i stedet for at anvende sandsynlighedsvægte på tværs af de tre scenarier.

(i 1000 EUR)

 

2024

Positivt

Referencescenario

Negativt

Bruttoeksponering

1 851 153

1 851 153

1 851 153

Hensættelse til tab

28 883

30 301

31 819


(i 1000 EUR)

 

2023

 

Positivt

Referencescenario

Negativt

Bruttoeksponering

2 258 365

2 258 365

2 258 365

Hensættelse til tab

45 603

51 610

58 857

3.2.3.8   Genforhandling af lån og henstand

EIB anser lån for at være lån med henstand (dvs. lån, gældsværdipapirer og lånetilsagn), hvis der er anvendt henstandsforanstaltninger. Henstandsforanstaltninger består af »indrømmelser«, som EIB beslutter at give en låntager, der på grund af økonomiske vanskeligheder ikke forventes at kunne overholde de kontraktlige afdragsbetingelser, således at låntageren kan afdrage gælden eller helt eller delvist refinansiere kontrakten. Eksponeringer behandles som henstand, hvis der er givet en indrømmelse, uanset om der er forfaldne beløb, eller eksponeringen klassificeres som misligholdt. Der er ikke tale om henstand i forbindelse med eksponeringer, hvis låntageren ikke er i økonomiske vanskeligheder.

Som led i de normale aktiviteter ville forværringen af de pågældende lån være blevet opdaget via bestemmelserne i bankens retningslinjer og procedurer, og de ville være blevet overvåget inden genforhandlingen. Efter genforhandling vil EIB fortsat overvåge disse lån nøje. I tilfælde af en værdiforringelse af det finansielle instrument vil det blive flyttet det til trin 3. Lånet vil løbende blive overvåget i overensstemmelse med bankens rammer.

Foranstaltninger og praksis vedrørende henstand, der gennemføres af EIB i rapporteringsperioden som led i dens omstruktureringsaktiviteter, omfatter, men er ikke begrænset til, forlængelse af løbetider, udelukkende udskydelse af afdrag, udskydelse af afdrag og renter, fritagelse for væsentlige bestemmelser og kapitalisering af restancer.

Transaktioner, der er underlagt henstandsforanstaltninger, anføres som sådanne i tabellen nedenfor:

(i 1000 EUR)

 

31.12.2024

31.12.2023

 

Ikkemisligholdte

Misligholdte

Ikkemisligholdte

Misligholdte

Antal kontrakter, der er underlagt henstandsforanstaltninger

3

7

13

6

Dagsværdier (inkl. renter og restancer)

60 223

35 718

112 554

46 432

Indregnet hensættelse til forventet kredittab

622

11 156

1 654

22 151

Renteindtægter som følge af kontrakter med henstand

3 353

1 717

8 594

1 776


(i 1000 EUR)

 

 

 

Henstandsforanstaltninger

 

 

 

 

31.12.2023

Forlængelse af løbetider

Udskydelse af afdrag og renter

Brud på væsentlige finansielle bestemmelser

Andet

Kontraktlig tilbagebetaling, afslutning og/eller afskrivning

31.12.2024

Finansielle institutioner

68 355

—

—

10 472

—

–56 445

22 382

Virksomheder

90 631

—

—

—

—

–17 072

73 559

I alt

158 986

—

—

10 472

—

–73 517

95 941

3.2.5   Kreditrisiko ved kontanter og andre likvide midler

De disponible midler investeres i overensstemmelse med facilitetens plan for kontraktmæssige udbetalingsforpligtelser. Pr. 31. december 2024 og 31. december 2023 havde investeringerne kun form af bankindskud, indlånsbeviser og kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers).

De godkendte enheder har en rating, der svarer til de kort- og langfristede ratings, der kræves for EIB's egne investeringer af likvide midler. I tilfælde af forskellige ratings fra mere end et kreditvurderingsbureau, er det den laveste rating, der gælder. Den maksimalt tilladte grænse for de godkendte autoriserede banker er i øjeblikket 50 000 000 EUR (halvtreds millioner euro). Der er indrømmet en undtagelse til denne regel for Société Générale S. A., hvor faciliteten har sine driftskonti. Société Générale S. A.'s kortfristede kreditgrænse er pr. 31. december 2024 og 31. december 2023 på 110 000 000 EUR (et hundrede og ti millioner euro). Den hævede grænse finder anvendelse på summen af kontantindskuddene på driftskontiene og de instrumenter, der er udstedt af denne modpart, og som indgår i porteføljen af likvide aktiver.

Alle investeringer er foretaget hos godkendte enheder med en maksimal løbetid på tre måneder fra valørdato. Alle overskridelser af krediteksponeringsgrænsen er blevet meddelt mandatarerne. Pr. 31. december 2024 og pr. 31. december 2023 havde alle tidsindskud, kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) og kontantbeholdninger i facilitetens portefølje af likvide aktiver en rating på mindst P-2 (Moody's eller tilsvarende rating) på afviklingsdatoen.

Nedenstående tabel viser situationen for kontanter og andre likvide midler, inkl. påløbne renter:

(i 1000 EUR)

Kortfristet minimumsrating

Langfristet maksimumsrating

31.12.2024

31.12.2023

(Moody's skala)

(Moody's skala)

P-1

Aaa

124 532

8 %

140 592

10 %

P-1

Aa1

173 639

11 %

—

0 %

P-1

Aa2

—

0 %

29 951

2 %

P-1

Aa3

149 239

9 %

89 682

7 %

P-1

A1

309 342

19 %

360 831

26 %

P-1

A2

280 035

17 %

204 179

15 %

P-1

A3

367 211

22 %

346 275

25 %

P-2

A3

154 829

9 %

205 314

15 %

P-2

Baa1

79 777

5 %

—

0 %

I alt

1 638 604

100 %

1 376 824

100 %

3.2.6   Kreditrisiko ved afledte finansielle instrumenter

3.2.6.1   Kreditrisikopolitik for afledte finansielle instrumenter

Kreditrisikoen ved afledte finansielle instrumenter er udtrykt ved det tab, som en given part vil blive påført, hvis aftalens anden part ikke er i stand til at opfylde sine kontraktmæssige forpligtelser. Den kreditrisiko, der er forbundet med afledte finansielle instrumenter, afhænger af en række faktorer (såsom rentesatser og valutakurser) og svarer almindeligvis kun til en lille del af deres nominelle værdi.

Som led i sine normale aktiviteter kan faciliteten indgå swapkontrakter for at afdække specifikke lånetransaktioner eller valutaforwardkontrakter mod risici for herigennem at afdække sine valutapositioner i andre handlede valutaer end EUR. Alle swaps gennemføres af EIB med en ekstern modpart. Swaps er underlagt de samme Master Swap-aftaler og kreditstøttebilag, der er indgået mellem EIB og dens eksterne modparter.

3.2.6.2   Måling af kreditrisikoen ved afledte finansielle instrumenter

Alle swapforretninger, der gennemføres af EIB i forbindelse med faciliteten, foregår inden for de samme kontraktmæssige rammer og efter de samme metoder, der anvendes for de afledte finansielle instrumenter, som forhandles af EIB til egne formål. Navnlig udvælges de egnede swapmodparter af EIB på grundlag af de samme kriterier som dem, den anvender ved generelle swapformål.

EIB måler kreditrisikoeksponeringen ved engagementer med swaps og afledte finansielle instrumenter ved at anvende aktuel usikret eksponering (Current Unsecured Exposure) og potentiel fremtidig eksponering (Potential Future Exposure) som udgangspunkt for rapportering og overvågning af grænserne. Disse parametre omfatter fuldt ud de afledte finansielle instrumenter, som knytter sig til investeringsfaciliteten.

Faciliteten indgår kortfristede valutaswaps for at afdække valutarisikoen ved udbetalinger af lån i andre valutaer end EUR. Kortfristede valutaswaps har en løbetid på højst tre måneder og forlænges regelmæssigt. Kortfristede valutaswaps havde pr. 31. december 2024 en pålydende værdi på 1 330,0 mio. EUR sammenlignet med 1 640,0 mio. EUR pr. 31. december 2023. Dagsværdien af kortfristede valutaswaps var – 38,9 mio. EUR pr. 31. december 2024 sammenlignet med 45,8 mio. EUR pr. 31. december 2023.

Faciliteten indgår cross-currency swapkontrakter for at afdække valutarisikoen ved udbetalinger af lån i andre valutaer end EUR. Cross-currency swaps har en lang løbetid. Kortfristede valutaswaps havde pr. 31. december 2024 en pålydende værdi på 33,1 mio. EUR sammenlignet med 43,3 mio. EUR pr. 31. december 2023. Dagsværdien af kortfristede valutaswaps var 0,5 mio. EUR pr. 31. december 2024 sammenlignet med 10,0 mio. EUR pr. 31. december 2023.

3.2.7   Kreditrisiko ved likvide finansielle aktiver

Porteføljen af likvide aktiver består udelukkende af commercial papers udstedt af ikkestatslige myndigheder, banker og ikkebankenheder med en løbetid på over tre måneder. EU-medlemsstaterne, deres agenturer, banker og ikkebanker er godkendte udstedere. Den maksimalt tilladte grænse for de enkelte godkendte udstedere er 50 000 000 EUR (halvtreds millioner euro). Investeringer i mellem- og langfristede obligationer kan også godkendes, afhængigt af likviditetskravene: Der var ingen finansielle aktiver i porteføljen af likvide aktiver pr. 31. december 2023 og 31. december 2024.

3.3    Likviditetsrisiko

Likviditetsrisikoen henviser til en enheds evne til at finansiere stigninger i aktiverne og til at opfylde sine forpligtelser, når de forfalder, uden at der opstår uacceptable tab. Risikoen kan opdeles i finansieringslikviditetsrisiko og markedslikviditetsrisiko.

Finansieringslikviditetsrisiko er forbundet med risikoen for, at en enhed ikke vil være i stand til at refinansiere aktivsiden af sin balance og opfylde betalingsforpligtelser fuldt ud ved hjælp af umiddelbart tilgængelige likviditetsressourcer. Markedslikviditetsrisiko er den volatilitet, der observeres i den økonomiske værdi af eller i indtægterne fra en enheds positioner som følge af dens potentielle manglende evne til at gennemføre en transaktion, der tjener til at udligne, eliminere eller reducere sådanne udestående positioner til rimelige markedspriser.

3.3.1   Likviditetsrisikostyring

Faciliteten har primært været finansieret med årlige bidrag fra medlemsstaterne og desuden med tilbageførsler fra facilitetens transaktioner. I overensstemmelse med afgørelse (EU) 2020/2233 skal tilbageførsler fra ACS-investeringsfaciliteten anvendes inden for NDICI-rammen. Disse tilbageførsler, der skal overføres, er imidlertid kun tilgængelige, hvis der opretholdes en tilstrækkelig likviditet inden for rammerne af investeringsfaciliteten.

Faciliteten styrer primært sin finansieringslikviditetsrisiko ved at planlægge sit nettolikviditetsbehov. For yderligere at minimere likviditetsrisikoen sørger faciliteten for at opretholde en likviditetsreserve, der er tilstrækkelig stor til, at de PIT-forventede kontantudbetalinger på et hvilket som helst tidspunkt vil kunne dækkes, som meddelt regelmæssigt af EIB's udlånsafdeling. Midlerne investeres på pengemarkedet og obligationsmarkedet i form af interbankindskud og andre kortfristede finansielle instrumenter under hensyntagen til facilitetens kontantudbetalingsforpligtelser. Facilitetens likvide aktiver forvaltes af EIB's likviditetsafdeling med henblik på at opretholde tilstrækkelig likviditet til, at faciliteten kan opfylde sine forpligtelser.

Det bør fremhæves, at kapital udelukkende forvaltes ud fra et likviditetsperspektiv som beskrevet ovenfor.

I overensstemmelse med princippet om adskillelse af funktionerne mellem front office og back office hører ansvaret for afviklingstransaktionerne i forbindelse med investering af disse aktiver ind under planlægnings- og afviklingsenheden i EIB's operative afdeling. Endvidere er det bankens GR&C, der er ansvarlig for godkendelse af modparter og grænser for investering af likvide midler samt overvågningen af disse grænser.

3.3.2   Måling af likviditetsrisiko

Tabellerne i dette afsnit analyserer facilitetens finansielle forpligtelser efter løbetid, dvs. på baggrund af den periode, der resterer mellem balancedagen og det kontraktlige udløbstidspunkt (baseret på udiskonterede pengestrømme).

For så vidt angår ikkeafledte finansielle forpligtelser har faciliteten forpligtelser i form af ikkeudbetalte dele af kreditten i henhold til underskrevne låneaftaler, ikkeudbetalte dele af underskrevne aftaler om tegning af kapital/investering, udstedte lånegarantier eller tilsagn om rentegodtgørelser og teknisk bistand.

Lån ydet under faciliteten har en udbetalingsfrist. Udbetalingerne foretages imidlertid på et tidspunkt og i mængder, der afspejler fremskridtene i de underliggende investeringsprojekter. Facilitetens lån er desuden transaktioner, der gennemføres i et relativt omskifteligt operationelt miljø, hvorfor udbetalingsplanerne herfor er forbundet med en betydelig usikkerhed.

Kapitalinvesteringer forfalder, når og så snart forvaltere af kapitalfonde udsender en gyldig indkaldelse af kapital, der afspejler fremskridtene i deres investeringsaktiviteter. Trækningsperioden er normalt tre år, men forlænges ofte med et eller to år. Nogle udbetalingsforpligtelser består som regel også efter trækningsperioden, indtil de underliggende investeringsprojekter er fuldt til rådighed, da fondens likviditet til tider ikke er tilstrækkelig til at opfylde betalingsforpligtelser i forbindelse med gebyrer og andre udgifter.

Garantier er ikke underlagt specifikke udbetalingsforpligtelser medmindre der er indkaldt en garanti. Summen af udestående garantier reduceres i henhold til tilbagebetalingsplanen for garanterede lån.

Afgangen af tilsagn om rentegodtgørelser forekommer ved rentesubsidierede lån finansieret med EIB's egne midler. Den rapporterede »afgang af tilsagn om rentegodtgørelser« repræsenterer kun forpligtelser knyttet til disse lån og ikke til den samlede mængde forpligtede, men ikkeudbetalte rentegodtgørelser. Som det er tilfældet med lån, er udbetalingsplanen usikker.

Den »nominelle bruttoafgang« af tilsagn om teknisk bistand i tabellen »Udløbsprofil for ikkeafledte finansielle forpligtelser« henviser til den samlede ikkeudbetalte andel af underskrevne kontrakter om teknisk bistand. Tidsplanen for udbetalingerne er forbundet med en vis usikkerhed. Kontantafgange klassificeret under intervallet »3 måneder eller mindre« afspejler beløbet af udestående fakturaer modtaget pr. rapporteringsdatoen.

Forpligtelser vedrørende ikkeafledte finansielle forpligtelser, for hvilke der ikke er fastsat et kontraktligt udløbstidspunkt, klassificeres under »Ikke fastsat udløbstidspunkt«. Forpligtelser, for hvilke der er noteret en kontantudbetalingsanmodning pr. rapporteringsdatoen, klassificeres under det relevante tidsinterval.

For så vidt angår afledte finansielle forpligtelser repræsenterer udløbsprofilen de kontraktlige ikkediskonterede bruttopengestrømme for swapkontrakter, herunder cross-currency swaps, cross-currency renteswaps, kortfristede valutaswaps og renteswaps.

(i 1000 EUR)

Udløbsprofil for ikkeafledte finansielle forpligtelser

3 måneder eller mindre

Over 3 måneder til 1 år

Over 1 år til 5 år

Over 5 år

Ikke fastsat udløbstidspunkt

Nominel bruttoafgang

pr. 31.12.2024

Afgang af tilsagn om lån (ikkeudbetalte lån)

80 913

20 208

—

—

575 108

676 229

Afgang af tilsagn om investeringsmidler og aktietegning

4 190

—

—

—

233 696

237 886

Andre (underskrevne ikkeudstedte garantier, udstedte garantier)

—

—

—

—

2 500

2 500

Afgang af tilsagn om rentegodtgørelser

—

—

—

—

334 754

334 754

Afgang af tilsagn om teknisk bistand

1 859

—

—

—

18 341

20 200

I alt

86 962

20 208

-

-

1 164 399

1 271 569


(i 1000 EUR)

Udløbsprofil for ikkeafledte finansielle forpligtelser

3 måneder eller mindre

Over 3 måneder til 1 år

Over 1 år til 5 år

Over 5 år

Ikke fastsat udløbstidspunkt

Nominel bruttoafgang

pr. 31.12.2023

Afgang af tilsagn om lån (ikkeudbetalte lån)

49 019

6 000

—

—

828 073

883 092

Afgang af tilsagn om investeringsmidler og aktietegning

—

—

—

—

297 534

297 534

Andre (underskrevne ikkeudstedte garantier, udstedte garantier)

—

—

—

—

47 749

47 749

Afgang af tilsagn om rentegodtgørelser

4 235

—

—

—

343 282

347 517

Afgang af tilsagn om teknisk bistand

849

—

—

—

25 343

26 192

I alt

54 103

6 000

—

—

1 541 981

1 602 084


(i 1000 EUR)

Udløbsprofil for afledte finansielle forpligtelser

3 måneder eller mindre

Over 3 måneder til 1 år

Over 1 år til 5 år

Over 5 år

Nominel bruttotilgang/afgang

pr. 31.12.2024

Cross-currency swaps — Tilgang

157

10 405

22 613

832

34 007

Cross-currency swaps — Afgang

–87

–12 310

–24 852

– 899

–38 148

Kortfristede valutaswaps — Tilgang

1 330 000

 

 

 

1 330 000

Kortfristede valutaswaps — Afgang

–1 371 666

 

 

 

–1 371 666

I alt

–41 596

–1 905

—

—

—


(i 1000 EUR)

Udløbsprofil for afledte finansielle forpligtelser

3 måneder eller mindre

Over 3 måneder til 1 år

Over 1 år til 5 år

Over 5 år

Nominel bruttotilgang/afgang

pr. 31.12.2023

Cross-currency swaps og cross-currency renteswaps — Tilgang

192

10 909

32 186

1,706

44 993

Cross-currency swaps og cross-currency renteswaps — Afgang

– 90

– 10 212

– 23 783

– 1 828

– 35 913

Kortfristede valutaswaps — Tilgang

1 640 000

—

—

—

1 640 000

Kortfristede valutaswaps — Afgang

– 1 597 068

—

—

—

– 1 597 068

I alt

43 034

697

8 403

– 122

52 012

3.3.3   Langfristede finansielle aktiver og forpligtelser

Nedenstående tabel viser ikkeafledte finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, der forventes at blive inddrevet eller afviklet mere end 12 måneder efter rapporteringsdatoen.

(i 1000 EUR)

 

31.12.2024

31.12.2023

 

Finansielle aktiver:

 

 

 

Lån og forskud

1 551 776

1 755 831

 

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

834 621

820 713

 

I alt

2 386 397

2 576 544

 

Finansielle forpligtelser:

 

 

 

Skyldigt beløb til tredjeparter*

534 569

389 116

 

Hensættelser til lånetilsagn

18 320

19 038

 

I alt

552 889

408 154

 

3.4    Markedsrisiko

Markedsrisiko er risikoen for, at ændringer i markedskurser og -renter, f.eks. renter, aktiekurser eller valutakurser, vil påvirke en enheds indtjening eller værdien af dens beholdning af finansielle instrumenter.

3.4.1.   Renterisiko

Renterisiko opstår som følge af udsving i den økonomiske værdi af de positioner, der oppebærer renter, eller i afkastet heraf, som følge af en negativ udvikling i renten.

Faciliteten påvirkes ikke direkte af udsving i dens økonomiske værdi eller af prismismatch mellem forskellige aktiver, forpligtelser og afdækningsinstrumenter, fordi den ikke har rentebærende forpligtelser.

Faciliteten måler på årsbasis følsomheden af sin låneportefølje og mikroafdæknings-cross-currency-swaps over for renteudsving ved hjælp af en beregning af basispointværdien.

Basispointværdien måler gevinster og tab i den relevante porteføljes nettonutidsværdi på grundlag af en stigning i renternes løbetid på 1 basispoint (0,01 %) for renter inden for et specifikt tidsinterval: »pengemarkedet — op til 1 år«, »meget kort — 2 til 3 år«, »kort — 4 til 6 år«, »mellemlangt — 7 til 11 år«, »lang — 12 til 20 år« eller »meget lang — mere end 21 år«.

For at bestemme nettonutidsværdien af lånenes og mikroafdækningsswapsenes pengestrømme i EUR anvender faciliteten 3-måneders EURIBOR-kurven. Nettonutidsværdien af lånenes pengestrømme denomineret i ikke-EUR-valutaer bestemmes ved hjælp af 3-måneders EURIBOR-kurven justeret med cross-currency-basisspændet for den pågældende valuta. For andre valutaer end EUR for hvilke der ikke findes en pålidelig og tilstrækkelig fuldstændig diskonteringskurve, anvendes enten EUR- eller USD-diskonteringskurven i stedet.

Som det fremgår af nedenstående tabel ville nettonutidsværdien af låneporteføljen, herunder de dertil knyttede mikroafdækningsswaps, pr. 31. december 2024 falde med 413 000 EUR (pr. 31. december 2023: et fald på 491 000 EUR) som følge af en stigning i renten på 1 basispoint.

(i 1000 EUR)

Basispointværdi

Penge

marked

Meget kort

Kort

Mellemlangt

Langt

Meget langt

I alt

Pr. 31.12.2024

1 år

2 til 3 år

4 til 6 år

7 til 11 år

12 til 20 år

21 år

 

Følsomhed i alt på lån og mikroafdækningsswaps

–33

–82

– 126

– 133

–38

–1

– 413


(i 1000 EUR)

Basispointværdi

Penge

marked

Meget kort

Kort

Mellemlangt

Langt

Meget langt

I alt

Pr. 31.12.2023

1 år

2 til 3 år

4 til 6 år

7 til 11 år

12 til 20 år

21 år

 

Følsomhed i alt på lån og mikroafdækningsswaps

–39

–97

– 153

– 153

–47

–2

– 491

3.4.2   Valutarisiko

Valutarisiko er risikoen for, at den økonomiske værdi af facilitetens positioner eller afkastet heraf ændres som følge af en negativ udvikling i valutakurserne.

Med udgangspunkt i en regnskabsmæssig referencevaluta (EUR for investeringsfaciliteten) udsættes faciliteten for valutakursrisiko, når der er et valutamismatch mellem aktiver, forpligtelser og sikringsinstrumenter.

3.4.2.1   Valutarisiko og likvide aktiver

Facilitetens likvide aktiver er denomineret i EUR eller USD.

Valutarisikoen afdækkes gennem valutaspot- eller terminsforretninger, valutaswaps eller valutarenteswaps. EIB's likviditetsafdeling kan, hvis det skønnes nødvendigt og hensigtsmæssigt, i overensstemmelse med bankens politik anvende et hvilket som helst andet instrument, der beskytter mod markedsrisici i forbindelse med facilitetens finansielle aktiviteter.

3.4.2.2   Valutarisiko og transaktioner finansieret eller garanteret af faciliteten

Medlemsstaternes bidrag til faciliteten modtages i EUR. Transaktioner, der finansieres eller garanteres af faciliteten, samt rentegodtgørelser kan være denomineret i EUR, USD eller enhver anden godkendt valuta.

Valutarisikoeksponering (i forhold til referencevalutaen EUR) opstår, når transaktioner i andre valutaer end EUR ikke er afdækket. Facilitetens retningslinjer for afdækning af valutarisikoen følger nedenfor.

3.4.2.2.1.    Risikoafdækning af transaktioner i USD

Den valutarisiko, der opstår i forbindelse med facilitetens transaktioner i USD, afdækkes på aggregeret basis ved hjælp af kortfristede valutaswaps i EUR/USD, der regelmæssigt forlænges og hvis beløb regelmæssigt justeres. Brugen af valutaswaps tjener to formål. På den ene side genereres den nødvendige likviditet til nye udbetalinger (lån og egenkapital), og på den anden side garanteres en valutakurs-makroafdækning.

Ved begyndelsen af hver periode udarbejdes der et overslag over de pengestrømme, der vil blive modtaget eller betalt i USD i den næste periode, på grundlag af planlagte eller forventede tilbageførsler/udbetalinger. De udløbne valutaswaps forlænges efterfølgende, idet der foretages en tilpasning af beløbet for mindst at kunne dække det forventede likviditetsbehov i USD for den næste periode.

Hvis valutapositionen i USD overskrider de relevante grænseværdier, afdækkes den på månedsbasis ved hjælp af en valutaspotforretning eller valutaterminsforretning.

Inden for en forlængelsesperiode dækkes uventede likviditetsunderskud i USD med ad hoc valutaswapforretninger, mens likviditetsoverskud enten investeres i likvide aktiver eller konverteres til EUR, hvis de opstår som følge af en forøgelse af valutapositionen.

3.4.2.2.2.    Afdækning af transaktioner i andre valutaer end EUR eller USD

Facilitetens transaktioner i andre valutaer end EUR eller USD afdækkes gennem cross-currency swapkontrakter med den samme finansielle profil som det underliggende lån, forudsat at der findes et funktionsdygtigt swapmarked.

Faciliteten har transaktioner i valutaer, for hvilke mulighederne for afdækning enten ikke er tilgængelige eller kun er tilgængelige til høje omkostninger. Disse transaktioner gennemføres i lokale valutaer, men afregnes i EUR eller USD. Rammen for facilitetens finansielle risici, der blev godkendt af facilitetens udvalg den 22. januar 2015, giver mulighed for syntetisk at afdække valutakursrisikoen i lokale valutaer, der udviser en signifikant positiv korrelation med USD, ved hjælp af afledte finansielle instrumenter i USD. De lokale valutaer, der afdækkes syntetisk med afledte finansielle instrumenter i USD, er angivet i tabellen i afsnit 3.4.2.2.3 nedenfor under posten »Lokale valutaer (med syntetisk afdækning)«, mens de lokale valutaer, der ikke er afdækket syntetisk med USD er angivet i samme tabel under posten »Lokale valutaer (uden syntetisk afdækning)«.

For lån denomineret i andre valutaer end EUR, USD eller valutaer, som det ikke er muligt at afdække gennem cross-currency swapkontrakter, opkræver investeringsfonden desuden en yderligere rentekomponent kaldet »valutapræmie« for at reducere risikoen for en mulig depreciering af den lokale valuta.

3.4.2.2.3.    Valutaposition (i 1 000 EUR)

Tabellerne i denne bemærkning viser facilitetens valutaposition.

Valutapositionen er vist i tabellerne nedenfor i overensstemmelse med facilitetens risikopolitikker (som beskrevet i rammen for facilitetens finansielle risici). Valutapositionen pr. risikopolitik er baseret på regnskabsoplysninger og defineres som balancen mellem udvalgte aktiver og forpligtelser. Aktiverne og forpligtelserne i valutapositionen pr. risikopolitik udvælges således, at det sikres, at indtægterne først konverteres til rapporteringsvalutaen (EUR), når de modtages.

Ændringer i dagsværdien af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer inkluderes i valutapositionen pr. risikopolitik sammen med værdiforringelser af lån og forskud. Afledte finansielle instrumenter i valutapositionen pr. risikopolitik medtages med deres nominelle værdi i stedet for deres dagsværdi, så de kan tilpasses den nettoværdi af aktiverne, der også medtages med deres nominelle værdi justeret for værdiforringelser af lån.

I tabellerne nedenfor er den resterende del af aktiverne og forpligtelserne, der hovedsagelig omfatter påløbne renter på lån, afledte finansielle instrumenter og godtgørelser, vist som »Valutaposition undtaget fra risikopolitikker«.

Pr. 31. december 2024

Aktiver og forpligtelser

Forpligtelser og eventualforpligtelser

Valutaer

Valutaposition pr. risikopolitik

Valutaposition undtaget fra risikopolitikker

Balancens valutaposition

 

USD

–45 774

–21 740

–67 514

235 603

Lokale valutaer

(med syntetisk afdækning)*

 

 

 

 

TZS

—

—

—

—

DOP

10 884

133

11 017

—

Lokale valutaer

(uden syntetisk afdækning)*

 

 

 

 

KES, RWF, UGX, HTG, MUR, MZN, XOF, ZMW, BWP, JMD, NGN, ZAR

225 877

–3 763

222 114

—

Ikke-EUR-valutaer i alt

190 987

–25 370

165 617

235 603

EUR

 

3 139 294

3 139 294

1 043 860

EUR og ikke-EUR-valutaer i alt

190 987

3 113 924

3 304 911

1 279 463


Pr. 31. december 2023

Aktiver og forpligtelser

Forpligtelser og eventualforpligtelser

Valutaer

Valutaposition pr. risikopolitik

Valutaposition undtaget fra risikopolitikker

Balancens valutaposition

 

USD

– 194 166

–16 111

– 210 277

306 161

Lokale valutaer

(med syntetisk afdækning)*

 

 

 

 

KES

87 829

–4 832

82 997

—

TZS

1 071

19

1 090

—

DOP

16 663

122

16 785

—

UGX

20 283

221

20 504

—

RWF

55 837

367

56 204

—

Lokale valutaer

(uden syntetisk afdækning)*

 

 

 

 

HTG, MUR, MZN, XOF, ZMW, BWP, JMD, NGN, ZAR

67 992

–1 136

66 856

—

Ikke-EUR-valutaer i alt

55 509

–21 350

34 159

306 161

EUR

—

3 489 673

3 489 673

1 344 972

EUR og ikke-EUR-valutaer i alt

55 509

3 468 323

3 523 832

1 651 133

3.4.2.3   Analyse af følsomheden over for udenlandske valutaer

Pr. 31. december 2024 ville en devaluering på 10 % af EUR over for alle andre valutaer end EUR medføre en stigning i bidragydernes midler og gevinst på 18,4 mio. EUR (pr. 31. december 2023: 2,9 mio. EUR). En revaluering på 10 % af EUR over for alle andre valutaer end EUR ville medføre et fald i bidragydernes midler og gevinst på – 15,1 mio. EUR (pr. 31. december 2023: – 2,4 mio. EUR).

3.4.2.4   Omregningskurser

Nedenstående omregningskurser er anvendt ved opgørelsen af balanceposterne pr. 31. december 2024 og 31. december 2023:

 

31.12.2024

31.12.2023

Ikke-EU-valutaer

 

 

Botswana — pula (BWP)

14,49

14,78

Den Dominikanske Republik — peso (DOP)

63,09

64,08

Fiji — dollar (FJD)

2,38

2,39

Haiti — gourde (HTG)

135,09

143,68

Jamaica — dollar (JMD)

161,15

168,22

Kenya — shilling (KES)

133,69

173,20

Mauretanien — ouguiya (MRU)

41,30

43,35

Mauritius — rupee (MUR)

48,56

48,56

Mozambique — metical (MZN)

65,65

69,98

Nigeria — naira (NGN)

1 591,68

975,04

Rwanda — franc (RWF)

1 419,85

1 385,07

Tanzania — shilling (TZS)

2 490,24

2 772,53

Uganda — shilling (UGX)

3 812,00

4 178,00

De Forenede Stater — dollar (USD)

1,04

1,11

CFA — franc (XAF/XOF)

655,96

655,96

Sydafrika — rand (ZAR)

19,62

20,35

Zambia — kwacha (ZMW)

28,87

28,45

3.4.3   Aktiekursrisiko

Aktiekursrisiko er risikoen for, at dagsværdien af egenkapitalinvesteringer falder som følge af ændringer i aktiekurserne og/eller værdien af egenkapitalinvesteringer.

Faciliteten er eksponeret for aktiekursrisiko gennem sine direkte egenkapitalinvesteringer og investeringer i venturekapitalfonde.

Værdien af unoterede aktiebeholdninger er ikke let tilgængelig med henblik på kontinuerlig overvågning og kontrol. Hvad angår disse beholdninger omfatter de bedste tilgængelige indikationer priser i henhold til relevante værdiansættelsesmetoder.

Virkningen for midlerne fra facilitetens bidragydere (som følge af en ændring i dagsværdien af porteføljen af egenkapitalinstrumenter) af en ændring i værdien af private aktieinvesteringer og risikokapitalinvesteringer, på +/– 10 % udgør, når alle øvrige variabler holdes konstant, henholdsvis 83,5 mio. EUR og – 83,5 mio. EUR pr. 31. december 2024 (henholdsvis 82,1 mio. EUR og – 82,1 mio. EUR pr. 31. december 2023).

4   Dagsværdier af finansielle instrumenter

4.1    Kontoplan og dagsværdi

Tabellen nedenfor viser den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien for de finansielle aktiver og forpligtelser, herunder deres niveau i dagsværdihierarkiet. Disse omfatter ikke oplysninger om dagsværdien for finansielle aktiver og forpligtelser målt til amortiseret kostpris, da den regnskabsmæssige værdi nærmer sig dagsværdien.

(i 1000 EUR)

Pr. 31. december 2024

Regnskabsmæssig værdi

 

Dagsværdi

 

Afledte finansielle instrumenter

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

Likvider, lån og forskud

Likvide finansielle aktiver

Andre finansielle aktiver/forpligtelser

I alt

 

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

I alt

Finansielle aktiver, der obligatorisk måles til FVTPL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afledte finansielle instrumenter

783

—

—

—

—

783

 

—

783

—

783

Venturekapitalfonde

—

655 817

—

—

—

655 817

 

—

—

655 817

655 817

Direkte egenkapitalinvesteringer

—

178 804

—

—

—

178 804

 

—

—

178 804

178 804

Lån og forskud

—

—

136 983

—

—

—

—

—

—

136 983

136 983

Finansielle aktiver, der obligatorisk måles til FVTPL, i alt

783

834 621

136 983

—

—

—

—

—

783

971 604

972 387

Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontanter og andre likvide midler

—

—

1 638 604

—

—

1 638 604

 

 

 

 

 

Lån og forskud

—

—

1 361 065

—

—

1 361 065

 

 

 

 

 

Tilgodehavender hos bidragydere

—

—

7 482

—

—

7 482

 

 

 

 

 

Likvide finansielle aktiver

—

—

—

—

—

-

 

 

 

 

 

Andre aktiver

—

—

—

—

—

-

 

 

 

 

 

Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris i alt

—

—

3 007 151

—

—

3 007 151

 

 

 

 

 

Finansielle aktiver i alt

783

834 621

3 144 134

—

—

3 979 538

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansielle forpligtelser målt til FVTPL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afledte finansielle instrumenter

–39 210

—

—

—

—

–39 210

 

—

–39 210

—

–39 210

Finansielle forpligtelser målt til FVTPL i alt

–39 210

—

—

—

—

–39 210

 

—

–39 210

—

–39 210

Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hensættelser til lånetilsagn

—

—

—

—

–18 320

–18 320

 

 

 

 

 

Beløb, der skyldes til tredjeparter

—

—

—

—

– 566 083

– 566 083

 

 

 

 

 

Andre passiver

—

—

—

—

–3 289

–3 289

 

 

 

 

 

Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris i alt

—

—

—

—

– 587 692

– 587 692

 

 

 

 

 

Finansielle passiver i alt

–39 210

—

—

—

– 587 692

– 626 902

 

 

 

 

 


(i 1000 EUR)

Pr. 31. december 2023

Regnskabsmæssig værdi

Dagsværdi

 

Afledte finansielle instrumenter

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

Likvider, lån og forskud

Likvide finansielle aktiver

Andre finansielle aktiver/forpligtelser

I alt

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

I alt

Finansielle aktiver, der obligatorisk måles til FVTPL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afledte finansielle instrumenter

55 765

—

—

—

—

55 765

—

55 765

—

55 765

Venturekapitalfonde

—

693 042

—

—

—

693 042

—

—

693 042

693 042

Direkte egenkapitalinvesteringer

—

127 671

—

—

—

127 671

—

—

127 671

127 671

Lån og forskud

—

—

124 323

—

—

124 323

—

—

124 323

124 323

Finansielle aktiver, der obligatorisk måles til FVTPL, i alt

55 765

820 713

124 323

—

—

1 000 801

—

55 765

945 036

1 000 801

Finansielle aktiver til målt til amortiseret kostpris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontanter og andre likvide midler

—

—

1 376 824

—

—

1 376 824

 

 

 

 

Lån og forskud

—

—

1 558 989

—

—

1 558 989

 

 

 

 

Tilgodehavender hos bidragydere

—

—

85 321

—

—

85 321

 

 

 

 

Likvide finansielle aktiver

—

—

—

—

—

—

 

 

 

 

Andre aktiver

—

—

—

—

616

616

 

 

 

 

Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris i alt

—

—

3 021 134

—

616

3 021 750

 

 

 

 

Finansielle aktiver i alt

55 765

820 713

3 145 457

—

616

4 022 551

 

 

 

 

Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris

 

 

 

—

 

 

 

 

 

 

Hensættelser til lånetilsagn

—

—

—

—

–19 038

–19 038

 

 

 

 

Beløb, der skyldes til tredjeparter

—

—

—

—

– 427 828

– 427 828

 

 

 

 

Andre passiver

—

—

—

—

–3 338

–3 338

 

 

 

 

Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris i alt

—

—

—

—

– 450 204

– 450 204

 

 

 

 

Finansielle passiver i alt

—

—

—

—

– 450 204

– 450 204

 

 

 

 

4.2    Måling af dagsværdier

4.2.1   Værdiansættelsesmetoder og væsentlige ikkeobserverbare input

I tabellen nedenfor vises en række oplysninger om de værdiansættelsesmetoder og væsentlige ikkeobserverbare input, som anvendes til målingen af finansielle instrumenter, der kategoriseres som niveau 2 og 3 i dagsværdihierarkiet:

 

Værdiansættelsesmetode

Væsentlige ikkeobserverbare input

Forholdet mellem ikkeobserverbare input og måling til dagsværdi

Finansielle instrumenter indregnet til dagsværdi

 

 

 

 

 

 

Afledte finansielle instrumenter

Tilbagediskontering af pengestrømme: Fremtidige pengestrømme skønnes på grundlag af terminskurser/terminsrentesatser (ud fra observerbare terminskurser og rentekurver ved udgangen af rapporteringsperioden) og terminskontrakter/rentekontrakter, der diskonteres til en sats, der afspejler tidligere modparters kreditrisiko.

De kurver, der anvendes til skøn over og diskontering af pengestrømme, kalibreres på grundlag af markedsdata, og swaps i porteføljen har løbetider, der ikke overstiger den længste løbetid, der er til rådighed i inputtene. Der er derfor ingen ikkeobserverbare input.

Ikke relevant.

 

 

 

 

Venturekapitalfonde

Metoden med korrigerede nettoaktiver: Dagsværdien fastsættes ved enten at anvende facilitetens procentuelle ejerskab af det for nettoaktivværdien underliggende instrument, som det fremgår af den seneste rapport, justeret for pengestrømme, eller hvis det er muligt, den præcise værdi pr. aktie den samme dato, indgivet af den respektive fondsforvalter. Med henblik på at slå bro over intervallet mellem den seneste tilgængelige nettoaktivværdi og rapporteringen ved årets udgang gennemføres der efterfølgende en gennemgang af hændelser, og den rapporterede nettoaktivværdi justeres om nødvendigt.

Justering for det forløbne tidsrum mellem den seneste rapporteringsdato for venturekapitalfonden og målingsdatoen, under hensyntagen til: driftsudgifter og administrationsgebyrer, efterfølgende ændringer i dagsværdien af venturekapitalfondens underliggende aktiver, yderligere påløbne forpligtelser, markedsændringer eller ændringer i de økonomiske forhold.

Jo længere tid, der er mellem datoen for måling til dagsværdi og den seneste rapporteringsdato for venturekapitalfonden, desto højere bliver justeringen.

 

 

 

 

Direkte egenkapitalinvesteringer

Korrigerede nettoaktiver.

Justering for det forløbne tidsrum mellem den seneste rapporteringsdato for den virksomhed, der er investeret i, og målingsdatoen, under hensyntagen til: driftsudgifter, efterfølgende ændringer i dagsværdien af det underliggende aktiv for den virksomhed, der er investeret i, yderligere påløbne forpligtelser, markedsændringer eller ændringer i de økonomiske forhold, forøgelse af midler samt salg/ændring hvad angår kontrol.

Jo højere

diskontering for manglende omsættelighed,

desto lavere dagsværdi.

 

 

 

 

 

 

Diskontering for manglende muligheder for at sælge (likviditet) fastsættes med reference til de foregående transaktionspriser på lignende aktier i landet/regionen og varierer mellem 5 og 30 %.

 

 

 

 

 

Lån til

dagsværdi (effektfinansieringsrammen)

For going concern-låntagere: Tilbagediskonteret pengestrøm ved hjælp af kontraktlige/forventede fremtidige pengestrømme diskonteret med en passende risikovægtet diskonteringssats, der afspejler risikoen forbundet med lånet (herunder låntagers kreditrisiko). Diskonteringssatsen sammenlignes/vurderes på grundlag af relevante markedsbenchmarks.

For låntagere, der ikke er en going concern: Tilgang baseret på nettoaktiver (likvidationsværdi).

Elementer af diskonteringssatsen, der afspejler låntagers kreditrisiko i forhold til den risikofrie markedsrente.

Jo højere diskonteringssats, desto lavere dagsværdi.


 

Værdiansættelsesmetode

Væsentlige ikkeobserverbare input

Forholdet mellem ikkeobserverbare input og måling til dagsværdi

Finansielle instrumenter ikke indregnet til dagsværdi:

 

 

 

 

 

 

Lån og forskud

Tilbagediskontering af pengestrømme: Værdiansættelsesmetoden anvender kontraktlige pengestrømme, som er betingede af, at debitor ikke misligholder kontrakten, og som ikke tager højde for sikkerhedsstillelsesværdier eller scenarier med førtidig tilbagebetaling. For at finde nettonutidsværdien af lånene tilbagediskonterer modellen de kontraktlige pengestrømme for hvert lån ved hjælp af en tilpasset markedsdiskonteringskurve. Den individuelle nutidsværdi for lånet justeres derefter for at tage højde for det relevante tilknyttede forventede tab. Resultaterne lægges derpå sammen for at få dagsværdien af lån og forskud.

Ikke relevant.

Ikke relevant.

 

 

 

 

Likvide finansielle aktiver

Tilbagediskontering af pengestrømme.

Ikke relevant.

Ikke relevant.

Ved anvendelsen af IFRS 13 er værdijusteringer inkluderet i dagsværdien på afledte finansielle instrumenter pr. 31. december 2024 og 2023, nærmere bestemt:

—

kreditværdijusteringer, som afspejler modpartskreditrisikoen ved transaktioner vedrørende afledte finansielle instrumenter, og som beløber sig til – 2 800 EUR pr. 31. december 2024 og – 6 100 EUR pr. 31. december 2023

—

debetværdijusteringer, som afspejler egen kreditrisiko ved transaktioner vedrørende afledte finansielle instrumenter, og som beløber sig til +3 600 EUR pr. 31. december 2024 og +7 200 EUR pr. 31. december 2023.

4.2.2   Overførsler mellem niveau 1 og 2

Det er facilitetens politik at anerkende overførsler mellem niveauer pr. dato for hændelsen eller ændringen i de omstændigheder, der forårsager overførslen.

I 2024 og 2023 foretog faciliteten ingen overførsler fra niveau 1 til 2 eller fra niveau 2 til 1 i dagsværdihierarkiet.

4.2.3   Dagsværdier på niveau 3

Afstemning af dagsværdier på niveau 3

Tabellerne nedenfor viser ændringerne i niveau 3-instrumenterne (35) for det regnskabsår, der sluttede den 31. december 2024, og det regnskabsår, der sluttede den 31. december 2023:

(i 1000 EUR)

 

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

Saldo pr. 1. januar 2024

820 713

Gevinster eller tab, der er indregnet i resultatopgørelsen:

 

Ophør af indregning af dagsværdiregulering som følge af salg/afgang

14 051

Nettoændring i dagsværdien af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

–45 698

I alt

–31 647

Udbetalinger

69 392

Tilbagebetalinger

–21 413

Salg/afgang

–25 623

Valutakursforskelle

23 199

Saldo pr. 31. december 2024

834 621


(i 1000 EUR)

 

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

Saldo pr. 1. januar 2023

797 341

Gevinster eller tab, der er indregnet i resultatopgørelsen:

 

Nettoændring i dagsværdien af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

–15 142

I alt

–15 142

Udbetalinger

101 100

Tilbagebetalinger

–32 560

Valutakursforskelle

–30 026

Saldo pr. 31. december 2023

820 713

Følsomhedsanalyse

Virkningerne på midlerne fra facilitetens bidragydere og resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst som følge af en ændring i værdien af direkte egenkapitalinvesteringer og risikokapitalinvesteringer på +/– 10 % udgør, når alle øvrige variabler holdes konstant, 83,5 mio. EUR henholdsvis 83,5 mio. EUR pr. 31. december 2024 (82,1 mio. EUR henholdsvis 82,1 mio. EUR pr. 31. december 2023).

5   Kontanter og andre likvide midler

Kontanter og andre likvide midler består af:

(i 1000 EUR)

 

31.12.2024

31.12.2023

Kontantbeholdning

212 466

146 494

Tidsindskud

304 538

625 403

Kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers)

1 116 826

599 507

Kontanter og andre likvide midler i resultatopgørelsen

1 633 830

1 371 404

Påløbne renter

4 774

5,420

Kontanter og andre likvide midler i opgørelsen af finansiel stilling

1 638 604

1 376 824

6   Afledte finansielle instrumenter

De vigtigste elementer i afledte finansielle instrumenter, klassificeret som »besiddes med handel for øje«, er følgende:

(i 1000 EUR)

Pr. 31. december 2024

Dagsværdi

Notionelt

beløb

 

Aktiver

Passiver

Cross-currency swaps

783

– 268

33 073

Valutaswaps

—

–38 942

1 330 000

Afledte finansielle instrumenter i alt

783

–39 210

1 363 073


(i 1000 EUR)

Pr. 31. december 2023

Dagsværdi

Notionelt beløb

 

Aktiver

Passiver

Cross-currency renteswaps

9 983

—

43 250

Valutaswaps

45 782

—

1 640 000

Afledte finansielle instrumenter i alt

55 765

—

1 683 250

7   Lån og forskud

7.1    Lån og forskud

Nedenstående tabel viser afstemningen mellem åbnings- og slutbalancen for lån og forskud:

(i 1000 EUR)

 

Globallån*

Ikke-efterstillede lån

Efterstillede lån

I alt

Pålydende værdi, lån målt til amortiseret kostpris pr. 1. januar 2024

1 098 121

495 337

—

1 593 458

Udbetalinger

68 519

16 987

—

85 506

Afskrivninger

–4 945

—

—

–4 945

Tilbagebetalinger

– 226 719

– 141 664

—

– 368 383

Kapitaliserede renter

—

—

—

—

Valutakursforskelle

60 352

16 689

—

77 041

Pålydende værdi, lån målt til amortiseret kostpris pr. 31. december 2024

995 328

387 349

—

1 382 677

 

 

 

—

 

Værdiforringelse — hensættelse til tab pr. 1. januar 2024

–32 398

–17 199

—

–49 597

Nettoændringer af det forventede kredittab over 12 måneder

2 081

124

—

2 205

Nettoændringer af forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

7 071

5 567

—

12 638

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

– 581

–5 205

—

–5 786

Tilbageførsel af forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

2 796

292

—

3 088

Afskrivninger

4 945

—

—

4 945

Valutakursforskelle

–1 300

– 704

—

–2 004

Værdiforringelse — hensættelse til tab pr. 31. december 2024

–17 386

–17 125

—

–34 511

 

 

 

—

 

Lån og forskud målt til amortiseret kostpris pr. 31. december 2024

977 942

370 224

—

1 348 166

Pålydende værdi, lån målt til FVTPL pr. 1. januar 2024

1 080

106 576

70 453

178,109

Udbetalinger

—

7 851

8 037

15 888

Kapitaliserede renter

—

1 675

568

2 243

Tilbagebetalinger

—

–3 185

—-

–3 185

Valutakursforskelle

—

3 771

562

4 333

Pålydende værdi, lån målt til FVTPL pr. 31. december 2024

1 080

116 688

79 620

197 388

Justering af dagsværdi pr. 1. januar 2024

–1 080

–34 983

–17 723

–53 786

Nettoændring af dagsværdi

—

1 724

–7 160

–5 436

Valutakursforskelle

—

–1 136

–47

–1 183

Justering af dagsværdi pr. 31. december 2024

–1 080

–34 395

–24 930

–60 405

Lån og forskud målt til FVTPL pr. 31. december 2024

-

82 293

54 690

136 983

Amortiseret kostpris

–3 079

–3 681

—

–6 760

Renter

10 766

8 429

464

19 659

Lån og forskud pr. 31. december 2024

985 629

457 265

55 154

1 498 048


(i 1000 EUR)

 

Globallån*

Ikke-efterstillede lån

Efterstillede lån

I alt

Pålydende værdi, lån målt til amortiseret kostpris pr. 1. januar 2023

1 236 887

563 277

—

1 800 164

Udbetalinger

154 587

11 986

—

166 573

Tilbagebetalinger

– 219 739

–67 902

—

– 287 641

Valutakursforskelle

–73 614

–12 024

—

–85 638

Pålydende værdi, lån målt til amortiseret kostpris pr. 31. december 2023

1 098 121

495 337

—

1 593 458

Værdiforringelse — hensættelse til tab pr. 1. januar 2023

–37 604

–22 798

—

–60 402

Nettoændringer af det forventede kredittab over 12 måneder

– 287

–92

—

– 379

Nettoændringer af forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

–1 060

4 887

—

3 827

Tilbageførsel af forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

5 205

402

—

5 607

Valutakursforskelle

1 348

402

—

1 750

Værdiforringelse — hensættelse til tab pr. 31. december 2023

–32 398

–17 199

—

–49 597

Lån og forskud målt til amortiseret kostpris pr. 31. december 2023

1 065 723

478 138

—

1 543 861

Pålydende værdi, lån målt til FVTPL pr. 1. januar 2023

1 080

72 923

66 833

140 836

Udbetalinger

—

37 092

3 572

40 664

Tilbagebetalinger

—

– 514

—

– 514

Valutakursforskelle

—

–2 925

48

–2 877

Pålydende værdi, lån målt til FVTPL pr. 31. december 2023

1 080

106 576

70 453

178 109

Justering af dagsværdi pr. 1. januar 2023

–1 080

–26 420

–17 732

–45 232

Nettoændring af dagsværdi

—

–8 941

9

–8 932

Valutakursforskelle

—

378

—

378

Justering af dagsværdi pr. 31. december 2023

–1 080

–34 983

–17 723

–53 786

Lån og forskud målt til FVTPL pr. 31. december 2023

—

71 593

52 730

124 323

Amortiseret kostpris

–3 518

–4 040

 

–7 558

Renter

11 560

10 876

250

22 686

Lån og forskud pr. 31. december 2023

1 073 765

556 567

52 980

1 683 312

7.2    Værdiforringelse af lån og forskud — hensættelser til tab

(i 1000 EUR)

 

2024

 

 

Forventet kredittab i løbetiden

 

 

Forventet kredittab over 12 måneder

Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

I alt

Lån og forskud målt til amortiseret kostpris

 

 

 

 

Saldo pr. 1. januar 2024

10 964

24 674

13 959

49 597

Overført til forventet kredittab over 12 måneder

2 271

–9 511

—

–7 240

Overført til forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

– 288

948

—

660

Overført til forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

-

–1 428

5 786

4 358

Måling af hensættelse til tab, netto

–3 160

–2 394

–3 088

–8 642

Nye finansielle aktiver, der er oprettet eller købt

—

—

—

—

Finansielle aktiver, der er ophørt med at blive indregnet

–1 028

– 253

—

–1 281

Afskrivninger

—

—

–4 945

–4 945

Valutakursforskelle*

916

540

548

2 004

Saldo pr. 31. december 2024

9 675

12 576

12 260

34 511


(i 1000 EUR)

 

2023

 

 

Forventet kredittab i løbetiden

 

 

Forventet kredittab over 12 måneder

Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

I alt

Lån og forskud målt til amortiseret kostpris

 

 

 

 

Saldo pr. 1. januar 2023

11 370

28 817

20 215

60 402

Overført til forventet kredittab over 12 måneder

869

–4 217

—

–3 348

Overført til forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

– 927

3 593

—

2 666

Måling af hensættelse til tab, netto

– 993

–4 333

–2 873

–8 199

Nye finansielle aktiver, der er oprettet eller købt

1 470

1 188

—

2,658

Finansielle aktiver, der er ophørt med at blive indregnet

–41

–57

–2 734

–2 832

Valutakursforskelle*

– 784

– 317

– 649

–1 750

Saldo pr. 31. december 2023

10 964

24 674

13 959

49 597

8   Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

Nedenstående tabel viser afstemningen mellem åbnings- og slutbalancen for egenkapitalinvesteringerne:

(i 1000 EUR)

 

Venturekapitalfonde

Direkte egenkapitalinvesteringer

I alt

Omkostninger pr. 1. januar 2024

633 347

73 455

706 802

Reklassificering*

–25 059

25 059

—

Udbetalinger

69 392

—

69 392

Tilbagebetalinger

–21 181

– 232

–21 413

Salg/afgang

–22 992

–2 631

–25 623

Valutakursforskelle

30 374

–1 816

28 558

Omkostninger pr. 31. december 2024

663 881

93 835

757 716

Ikkerealiserede gevinster og tab pr. 1. januar 2024

59 695

54 216

113 911

Reklassificering*

– 395

395

-

Nettoændring i ikkerealiserede gevinster og tab

–77 795

32 097

–45 698

Ophør af indregning af dagsværdiregulering som følge af salg/afgang

11 202

2 849

14 051

Valutakursforskelle

– 771

–4 588

–5 359

Ikkerealiserede gevinster og tab pr. 31. december 2024

–8 064

84 969

76 905

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer pr. 31. december 2024

655 817

178 804

834 621


(i 1000 EUR)

 

Venturekapitalfonde

Direkte egenkapitalinvesteringer

I alt

Omkostninger pr. 1. januar 2023

580 534

81 711

662 245

Udbetalinger

101 100

—

101 100

Tilbagebetalinger/salg

–32 560

—

–32 560

Valutakursforskelle

–15 727

–8 256

–23 983

Omkostninger pr. 31. december 2023

633 347

73 455

706 802

Ikkerealiserede gevinster og tab pr. 1. januar 2023

104 030

31 066

135 096

Nettoændring i ikkerealiserede gevinster og tab

–43 652

28 510

–15 142

Valutakursforskelle

– 683

–5 360

–6 043

Ikkerealiserede gevinster og tab pr. 31. december 2023

59 695

54 216

113 911

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer pr. 31. december 2023

693 042

127 671

820 713

9   Tilgodehavender hos bidragydere

Beløbet på 7,5 mio. EUR (2023: 85,3 mio. EUR) i tilgodehavender hos bidragydere består udelukkende af indkaldte, men ikke betalte bidrag fra medlemsstaterne.

10   Likvide finansielle aktiver

Porteføljen af likvide aktiver består af noterede obligationer, der udløber inden for tre måneder efter rapporteringsdatoen. Nedenstående tabel viser bevægelser i porteføljen af likvide aktiver:

(i 1000 EUR)

Saldo pr. 1. januar 2024

—

Erhvervelser

—

Løbetider

—

Ændring i amortisering af over-/underkurs

—

Ændring i vedhængende rente

—

Saldo pr. 31. december 2024

—


(i 1000 EUR)

Saldo pr. 1. januar 2023

73 003

Erhvervelser

348 523

Løbetider

– 421 278

Ændring i amortisering af over-/underkurs

– 248

Ændring i vedhængende rente

—

Saldo pr. 31. december 2023

—

11   Andre aktiver

De vigtigste elementer i andre aktiver er følgende:

(i 1000 EUR)

 

31.12.2024

31.12.2023

Tilgodehavende hos EIB

—

616

Finansielle garantier

—

—

Andre aktiver i alt

—

616

12   Udskudt indkomst

De vigtigste elementer i periodiserede indtægter er følgende:

(i 1000 EUR)

 

31.12.2024

31.12.2023

Periodiserede rentegodtgørelser

46 461

47 923

Periodiserede kommissioner på lån og forskud

1 264

1 202

Periodiserede indtægter i alt

47 725

49 125

13   Hensættelser til lånetilsagn

Nedenstående tabeller viser afstemningen mellem åbnings- og slutbalancen for hensættelsen til tab for ikkeudbetalte lån (lånetilsagn):

(i 1000 EUR)

 

2024

 

Forventet kredittab over 12 måneder

Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

I alt

Lånetilsagn

 

 

 

 

Saldo pr. 1. januar

2 715

16 323

—

19 038

Overført til forventet kredittab over 12 måneder

13

– 279

—

– 266

Overført til forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

– 853

15 386

—

14 533

Måling af hensættelse til tab, netto

761

–1 330

—

– 569

Finansielle aktiver, der er ophørt med at blive indregnet

–1 145

–13 271

—

–14 416

Saldo pr. 31. december

1 491

16 829

—

18 320


(i 1000 EUR)

 

2023

 

Forventet kredittab over 12 måneder

Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

I alt

Lånetilsagn

 

 

 

 

Saldo pr. 1. januar

4 825

11 758

—

16 583

Overført til forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

– 163

1 955

—

1 792

Måling af hensættelse til tab, netto

466

8 206

—

8 672

Nye finansielle aktiver, der er oprettet eller købt

–1 295

–1 461

—

–2 756

Finansielle aktiver, der er ophørt med at blive indregnet

–1 120

–4 118

—

–5 238

Valutakursforskelle

2

–17

—

–15

Saldo pr. 31. december

2 715

16 323

—

19 038

14   Beløb, der skyldes til tredjeparter

De vigtigste elementer i beløb, der skyldes til tredjeparter, er følgende:

(i 1000 EUR)

 

31.12.2024

31.12.2023

Generelle nettoadministrationsomkostninger, der skal betales til EIB

24 794

29 655

Andre beløb, der skal betales til EIB

43 260

39 384

Endnu ikke udbetalte rentegodtgørelser og teknisk bistand, der skyldes til medlemsstaterne

498 029

358 789

Beløb, der skyldes til tredjeparter, i alt

566 083

427 828

15   Andre passiver

De vigtigste elementer i andre passiver er følgende:

(i 1000 EUR)

 

31.12.2024

31.12.2023

Førtidige tilbagebetalinger på lån

3 289

2 727

Periodiserede indtægter fra rentegodtgørelser

-

611

Andre passiver i alt

3 289

3 338

16   Indkaldte bidrag fra medlemsstaterne

(i 1000 EUR)

Medlemsstater

Bidrag til faciliteten

Bidrag til rentegodtgørelser og teknisk bistand

Bidrag i alt

Indkaldt og ikke betalt*

Østrig

94 677

45 267

139 944

216

Belgien

138 169

26 952

165 121

292

Bulgarien

2 660

28 898

31 558

20

Kroatien

1 126

173 578

174 704

20

Cypern

1 566

4 528

6 094

-

Tjekkiet

9 697

3 028

12 725

72

Danmark

77 279

5 108

82 387

178

Estland

992

5 141

6 133

-

Finland

55 115

66 602

121 717

136

Frankrig

818 754

196 514

1 015 268

1 603

Tyskland

823 467

43 762

867 229

1 852

Grækenland

50 271

3 672

53 943

135

Ungarn

9 230

2 422

11 652

-

Irland

27 921

18 598

46 519

85

Italien

470 233

38 318

508 551

1 128

Letland

1 364

7 630

8 994

10

Litauen

2 248

105 253

107 501

-

Luxembourg

10 395

1 242

11 637

23

Malta

526

2 273

2 799

3

Nederlandene

187 913

10 236

198 149

430

Polen

24 591

16 732

41 323

181

Portugal

39 250

12 058

51 308

-

Rumænien

7 734

5 701

13 435

65

Slovakiet

4 231

2 293

6 524

34

Slovenien

3 137

2 717

5 854

20

Spanien

250 314

28 943

279 257

714

Sverige

102 760

29 704

132 464

265

Det Forenede Kongerige

506 075

150 826

656 901

-

I alt pr. 31. december 2024

3 721 695

1 037 996

4 759 691

7 482

I alt pr. 31. december 2023

3 721 695

828 996

4 550 691

85 321

17   Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne

(i 1000 EUR)

 

Europa-Kommissionen

Det Forenede Kongerige

I alt

ACS

OLT

I alt

Tilbageførsler i forhold til 2021

251 000

7 000

258 000

44 386

302 386

Tilbageførsler i forhold til 2022

236 883

6 732

243 615

41 912

285 527

Tilbageførsler i forhold til 2023

257 152

7 154

264 306

45 471

309 777

Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne pr. 31. december 2024

745 035

20 886

765 921

131 769

897 690

Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne pr. 31. december 2023

487 883

13 732

501 615

86 298

587 913

I henhold til overførselsaftalen skal faciliteten fra og med 2024 og indtil den 31. december 2027 årligt overføre beløbet for de disponible tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten og beløbet for de disponible tilbageførsler under OLT-investeringsfaciliteten til Europa-Kommissionen. Det vejledende beløb for de disponible tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten og disponible tilbageførsler under OLT-investeringsfaciliteten udgør henholdsvis 1 000 mio. EUR og 35 mio. EUR. Faciliteten overfører desuden de beløb, der svarer til Det Forenede Kongeriges andel af disse disponible tilbageførsler, til Det Forenede Kongerige. Ovenstående tabel viser de tilbageførsler, der allerede er udbetalt.

18   Forpligtelser og eventualforpligtelser

(i 1000 EUR)

 

31.12.2024

31.12.2023

Forpligtelser

 

 

Ikkeudbetalte lån

676 229

883 092

Ikkeudbetalt forpligtelse vedrørende aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

237 886

297 534

Udstedte garantier

—

985

Rentegodtgørelser og teknisk bistand

362 848

422 758

Eventualforpligtelser

 

 

Underskrevne ikkeudstedte garantier

2 500

46 764

Forpligtelser og eventualforpligtelser i alt

1 279 463

1 651 133

19   Renter og lignende indtægter og udgifter

De vigtigste elementer i renter og lignende indtægter er følgende:

(i 1000 EUR)

 

Fra 1.1.2024

til 31.12.2024

Fra 1.1.2023

til 31.12.2023

Kontanter og andre likvide midler

56 083

36 668

Lån og forskud

90 034

95 137

Rentegodtgørelser

10 484

10 029

Likvide finansielle aktiver

—

3 584

Afledte finansielle instrumenter

—

2 918

Renter og lignende indtægter i alt

156 601

148 336

De vigtigste elementer i renteudgifter og lignende udgifter er følgende:

(i 1000 EUR)

 

Fra 1.1. 2024

Fra 1.1. 2023

 

til 31.12.2024

til 31.12.2023

Afledte finansielle instrumenter

– 1 805

-

Renter og lignende udgifter i alt

– 1 805

-

20   Indtægter fra og udgifter fra kommissioner og gebyrer

De vigtigste elementer i indtægter fra gebyrer og kommissioner er følgende:

(i 1000 EUR)

 

Fra 1.1.2024

til 31.12.2024

Fra 1.1.2023

til 31.12.2023

Gebyrer og kommissioner på lån og forskud

—

1

Gebyrer og kommissioner på finansielle garantier

20

24

Indtægter fra gebyrer og kommissioner i alt

20

25

Det vigtigste element i udgifter ved gebyrer og kommissioner er følgende:

(i 1000 EUR)

 

Fra 1.1.2024

til 31.12.2024

Fra 1.1.2023

til 31.12.2023

Udbetalt af Kommissionen til tredjeparter i forbindelse med aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

– 212

–62

Udgifter ved gebyrer og kommissioner i alt

– 212

–62

21   Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

De vigtigste elementer i nettoresultatet af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer er følgende:

(i 1000 EUR)

 

Fra 1.1.2024

til 31.12.2024

Fra 1.1.2023

til 31.12.2023

Nettoindtægter

–4 946

130

Udbytteindtægter

16 548

6 555

Nettoændring i dagsværdi

–45 698

–15 142

Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

–34 096

–8 457

22   Nettoresultat af valutakurser

De vigtigste elementer i nettoresultatet af valutakurser er følgende:

(i 1000 EUR)

 

Fra 1.1.2024 til 31.12.2024

Fra 1.1.2023 til 31.12.2023

Omvurdering af valutapositioner

 

 

Kontanter og andre likvide midler

6 821

– 123

Afledte finansielle instrumenter

– 773

86 071

Lån og forskud

78 744

–89 458

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

23 199

–30 026

Andet

–2 231

3 479

Omvurdering af valutapositioner i alt

105 760

–30 057

Realiserede resultater for valutaswaps (omkostninger ved afdækning)

–23 853

–37 828

Nettoresultat af valutakurser

81 907

–67 885

23   Generelle administrationsomkostninger

De generelle administrationsomkostninger er de faktiske omkostninger, som EIB har afholdt ved forvaltningen af faciliteten, minus indtægter fra sædvanlige bedømmelsesprovisioner, som EIB opkræver direkte hos facilitetens kunder.

Pr. 31. december 2024 beløb de samlede generelle administrationsomkostninger sig til – 24.8 mio. EUR (31. december 2023: – 29,7 mio. EUR).

24   Engagementer i ukonsoliderede, ustrukturerede enheder (i 1 000 EUR)

Definition af struktureret enhed

En struktureret enhed er en enhed, der er opbygget således, at stemmerettighederne eller lignende rettigheder ikke er den altafgørende faktor i vurderingen af, hvem der har den bestemmende indflydelse på enheden. I henhold til IFRS 12 har en struktureret enhed ofte nogle af eller alle følgende egenskaber:

—

begrænsede aktiviteter

—

en snæver og veldefineret målsætning, f.eks. med henblik på gennemførelse af skatteeffektiv leasing, gennemførelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter, formidling af en kapital- eller finansieringskilde til en enhed eller formidling af investeringsmuligheder for investorer ved at overføre risici og fordele, der er forbundet med den strukturerede enheds aktiver til investorer

—

utilstrækkelig egenkapital til at gøre det muligt for den strukturerede enhed at finansiere sine aktiviteter uden underordnet økonomisk støtte

—

finansiering i form af flere kontraktligt forbundne instrumenter til investorer, der giveranledning til koncentrationer af kredit eller andre risici (trancher).

Ukonsoliderede strukturerede enheder.

Betegnelsen »ukonsoliderede, ustrukturerede enheder« henviser til alle enheder, der ikke er kontrolleret af faciliteten og omfatter kapitalandele i strukturerede enheder, der ikke er konsoliderede.

Definition af kapitalandele i strukturerede enheder

IFRS 12 definerer »kapitalandele« bredt og omfatter kontraktlig og ikkekontraktlig medvirken, der eksponerer en enhed for en variabilitet i afkast i kraft af den anden enheds resultater. Eksempler på sådanne kapitalandele omfatter egenkapital og andre former for medvirken såsom finansiering, likviditetsstøtte, kreditforbedringsarrangementer, forpligtelser og garantier til andre enheder. I henhold til IFRS 12 har en enhed ikke nødvendigvis kapitalandele i en anden enhed udelukkende som følge af et typisk kunde-/leverandørforhold.

Tabellen nedenfor beskriver de forskellige typer strukturerede enheder, som faciliteten ikke konsoliderer, men som den har kapitalandele i.

Type struktureret enhed

Art og formål

Facilitetens kapitalandele

Projektfinansiering — lån til Special Purposes Vehicles (»SPV«)

Projektfinansieringstransaktioner er transaktioner, hvor faciliteten til betaling af renter og afdrag på sin gæld er afhængig af en låntager, hvis eneste eller primære indtægtskilde stammer fra et enkelt eller et begrænset antal aktiver, der finansieres af en sådan gæld eller af andre eksisterende aktiver, der er kontraktligt knyttet til projektet. Projektfinansieringstransaktioner finansieres ofte ved hjælp af SPV.

Udbetalte nettobeløb

Renteindtægter

Transaktioner med risikovillig kapital

Faciliteten finansierer venturekapital- og investeringsfonde. Venturekapital- og investeringsfonde samler og forvalter midler fra investorer, der ønsker at investere i private kapitalandele i små og mellemstore virksomheder med stort vækstpotentiale eller i infrastrukturprojekter.

Investering i enheder/andele, der er udstedt af en venturekapitalenhed

Udbytte modtaget som udbytteindtægter.

Tabellen nedenfor viser de regnskabsmæssige værdier af de ukonsoliderede strukturerede enheder, som faciliteten har kapitalandele i på rapporteringsdatoen, samt facilitetens maksimale eksponering for tab i forbindelse med disse enheder. Den maksimale eksponering for tab omfatter den regnskabsmæssige værdi og den dertil knyttede ikkeudbetalte forpligtelse.

 

 

31.12.2024

31.12.2023

Type struktureret enhed

Overskrift

Regnskabsmæssig værdi

Maksimal eksponering for tab

Regnskabsmæssig værdi

Maksimal eksponering for tab

Venturekapitalfonde

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

655 817

667 832

693 042

725 781

I alt

 

655 817

667 832

693 042

725 781

Faciliteten yder ingen støtte til strukturerede enheder ud over den pågældende finansiering.

25   Effektfinansieringsrammen (i 1 000 EUR)

I juni 2013 godkendte det fælles ACS-EU-Ministerråd den nye finansprotokol for 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF), der dækker perioden 2014-2020.

Der blev opnået enighed om at tilføre faciliteten et nyt rammebeløb på 500 mio. EUR, den såkaldte »effektfinansieringsramme« eller »IFE«, der gør det muligt for faciliteten at støtte projekter med et særligt stor udviklingspotentiale, og samtidig at påtage sig de større risici, som er forbundet med disse investeringer. Denne ramme giver nye muligheder for at øge facilitetens udlån til den private sektor gennem investeringer i følgende instrumenter:

Kapitalfonde med social indvirkning — fremmes af det stigende antal private equity-fondsforvaltere, der i deres investeringsstrategi fokuserer på at afhjælpe sociale og miljømæssige problemer, men som stadig tilstræber bæredygtighed for såvel fonden som for de virksomheder, den investerer i.

Lån til finansielle formidlere — (f.eks. mikrofinansieringsinstitutter, lokale banker og kreditinstitutter), der operer i ACS-lande, hvor EIB inden for de gældende retningslinjer for kreditrisiko ikke kan yde finansiering — særligt i lokale valutaer — f.eks. som følge af høje landerisici, udsving i valutakursen eller manglende referencer for prisfastsættelse. Hovedformålet med disse lån er at finansiere projekter, der har en stor udviklingsmæssig virkning, især inden for støtte til mikrovirksomheder og små virksomheder og landbrug, der normalt ikke kommer i betragtning til finansiering gennem faciliteten.

Instrumenter til fremme af risikodeling — i form af garantier mod første tab (»first loss«-trancher), der fremmer EIB's risikodeling med lokale finansielle formidlere (hovedsageligt forretningsbanker) til fordel for underbetjente SMV'er og mindre projekter, der opfylder effektfinansieringskriterierne i situationer, hvor der er konstateret et uopfyldt behov, hvad angår SMV'ers og mindre projekters adgang til finansiering. »First loss«-trancherne skal udformes som en modgaranti til fordel for foranstillede garantitrancher finansieret af EIB — inden for rammerne af faciliteten — og af andre internationale finansielle institutioner/udviklingsfinansieringsinstitutioner, således at der skabes en betydelig løftestangseffekt.

Direkte finansiering — gennem gældsinvesteringer (dvs. lån) eller egenkapitalinvesteringer i projekter med solide og erfarne projektiværksættere og en stor udviklingsmæssig virkning, der imidlertid også er forbundet med højere forventninger om tab og vanskeligheder med tilbagebetaling af investeringen (risici i forbindelse med egenkapitalinvesteringer med højere forventninger om tab end normalt). EIB anvender strenge udvælgelses- og berettigelseskriterier for dette instrument, da disse projekter på trods af deres store udviklingsmæssige virkning, ikke vil kunne opfylde acceptable kriterier for finansiering (dvs. lave forventninger til tilbagebetaling af investeringen eller til kompensation for tabene gennem rentesatser/egenkapitalforrentningen).

Effektfinansieringsrammen muliggør desuden diversificering til nye sektorer såsom sundhed, uddannelse, landbrug og fødevaresikkerhed samt udvikling af nye, innovative risikodelingsinstrumenter. I 2016 blev effektfinansieringsrammens finansieringskapacitet øget til 800 mio. EUR ved at gøre effektfinansieringsrammen delvis revolverende.

I finansiel og regnskabsmæssig sammenhæng udgør effektfinansieringsrammen en del af facilitetens portefølje og indgår i facilitetens årsregnskab.

I nedenstående tabel vises de regnskabsmæssige værdier og de afsatte, men ikkeudbetalte beløb, pr. type aktiv:

Type IFE-investering

Overskrift

Måling

Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2024

Hensættelse til tab/dagsværdi, korrigeret pr. 31.12.2024

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2024

Ikkeudbetalt beløb pr. 31.12.2024

Ikkebalanceført forventet kredittab, korrigeret, pr. 31.12.2024

Lån til finansielle formidlere

Lån og forskud

Amortiseret kostpris

59 209

—

59 209

5 000

– 225

Direkte långivningstransaktioner

Lån og forskud

FVTPL

158 880

—

158 880

56 669

—

Kapitalfonde med social indvirkning

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

FVTPL

134 595

–1 559

133 036

34 686

—

Direkte finansiering — kapitalandele

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

FVTPL

59 843

61 686

121 529

14

—

I alt

 

 

412 527

60 127

472 654

96 369

- 225

*

Se afsnittet om efterfølgende måling i bemærkning 2.4.3 for yderligere oplysninger.


Type IFE-investering

Overskrift

Måling

Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2023

Hensættelse til tab/dagsværdi, korrigeret pr. 31.12.2023

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2023

Ikkeudbetalt beløb pr. 31.12.2023

Ikkebalanceført forventet kredittab, korrigeret, pr. 31.12.2023

Lån til finansielle formidlere

Lån og forskud

Amortiseret kostpris

73 423

–1 522

71 901

7 749

– 334

Direkte långivningstransaktioner

Lån og forskud

FVTPL

152 155

–58 759

93 396

68 288

—

Kapitalfonde med social indvirkning

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

FVTPL

110 572

9 936

120 508

58 572

—

Direkte finansiering — kapitalandele

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

FVTPL

58 889

41 490

100 379

14

—

Instrumenter til fremme af risikodeling

Udstedte garantier

tilgang baseret på den højeste værdi*

—

—

—

44 264

—

I alt

 

 

395 039

–8 855

386 184

178 887

– 334

EIB anvender risikoprincipperne for et generelt mandat på direkte långivningstransaktioner under effektfinansieringsrammen (med undtagelse af lån til finansielle formidlere) i overensstemmelse med EIB's retningslinjer for kredit- og aktierisiko og for at overvåge og rapportere om risikoen forbundet med de direkte långivningstransaktioner under effektfinansieringsrammen på grundlag af deres dagsværdi. I henhold til metoden udfører banken kvalitative risikovurderinger med henblik på at vurdere, om rationalet for investeringen er solidt, og om transaktionerne er rentable.

26   Oplysninger om nærtstående parter

Faciliteten har i forbindelse med IAS 24 udpeget EIB som en nærtstående part, da EIB af EU's medlemsstater har fået mandat til at forvalte faciliteten i overensstemmelse med bestemmelserne i den gældende retlige ramme, herunder overvågning af dens transaktioner indtil den fulde tilbagebetaling, og varetager vigtige ledelsesfunktioner (EIB's direktion og EIB's revisionsudvalg). I den forbindelse har EIB ret til at få dækket sine faktiske omkostninger i forbindelse med forvaltningen af faciliteten minus indtægter fra sædvanlige bedømmelsesprovisioner, som EIB opkræver direkte hos facilitetens kunder. Yderligere oplysninger om godtgørelsen findes i bemærkning 23.

27   Efterfølgende begivenheder

I lyset af den nuværende geopolitiske og økonomiske situation overvåger enheden fortsat situationen nøje, navnlig som led i gennemgangen af de efterfølgende begivenheder.

Der har ikke har været væsentlige begivenheder efter balancedagen, som ville kræve regulering eller oplysning i årsregnskabet pr. 31. december 2024.


(1)  Rådets forordning (EU, Euratom) Nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1311/oj).

(2)   EUT L 83 af 1.4.2003, s. 27.

(3)  Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til millioner EUR, svarer summen af tallene i tabellerne i det følgende ikke nødvendigvis til totalen.

(4)  Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til millioner EUR, svarer summen af tallene i tabellerne ikke nødvendigvis til totalen.

(5)  I henhold til artikel 53 i finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond opføres den likvide beholdning på balancen for 11. EUF. Kendetegnene ved de forskellige bankkonti gennemgås i kapitel 5 om den finansielle risikostyring.

(6)  Rådets afgørelse (EU) 2024/2906 af 14. november 2024 om de finansielle bidrag, som parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond med henblik på fondens finansiering med angivelse af loftet for 2026, det årlige beløb for 2025, beløbet for første tranche for 2025 og et vejledende, ikkebindende overslag over de forventede årlige bidragsbeløb for årene 2027 og 2028 (EUT L, 2024/2906, 19.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2906/oj).

(7)  Rådets forordning (EU) 2016/888 af 6. juni 2016 om ændring af forordning (EU) 2015/323 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond for så vidt angår betaling af trancherne (EUT L 149 af 7.6.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/888/oj).

(*1)   Ekskl. udskudte omkostninger

(8)  Det bemærkes, at tallene er afrundet til tusinder EUR (1 000 EUR), og at visse finansielle data i tabellerne derfor kan se ud til ikke at stemme.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).

(10)  Rådets forordning (EU) 2018/1877 af 26. november 2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af Rådets forordning (EU) 2015/323 (EUT L 307 af 3.12.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1877/oj).

(11)  Det bemærkes, at tallene er afrundet til tusinder EUR (1 000 EUR), og at visse finansielle data i tabellerne derfor kan se ud til ikke at stemme.

(12)  Forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

(13)  Forordning (EU) 2018/1877.

(14)  Særberetning nr. 17/2024 https://www.eca.europa.eu/da/publications/SR-2024-17.

(15)  Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til millioner EUR, svarer summen af tallene i tabellerne ikke nødvendigvis til totalen.

(16)  Forordning (EU) 2018/1877.

(17)  Undtagen for transaktioner i Sydsudan.

(18)  Rådets afgørelse af 23. maj 2011 om bevilling af midler frigjort fra projekter under den 9. europæiske udviklingsfond (EUF) og tidligere EUF'er til støtte for udviklingssamarbejde i det sydlige Sudan (EUT L 142 af 28.5.2011, s. 61, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/315/oj).

(19)  Overgangsfacilitet 1 402,57 mio. (Rådets afgørelse 2015/0246), 200 mio. EUR (Rådets afgørelse (EU) 2017/1206), 223 mio. EUR (Rådets afgørelse (EU) 2020/1708), 43 mio. EUR (Rådets afgørelse (EU) 2021/1941) og 42,5 mio. EUR (Rådets afgørelse (EU) 2022/2242) og 7,8 mio. EUR (Rådets afgørelse (EU) 2023/2586).

(20)  Afgørelse (EU) 2024/2906.

(21)   EUT L 314 af 30.11.2001, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/822(1)/oj.

(22)  Rådets afgørelse af 19. marts 2007 om ændring af afgørelse 2001/822/EF om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (EUT L 109 af 26.4.2007, s. 33, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2007/249/oj).

(23)  Bruttobeløb (dvs. ekskl. frigørelser og indtægtsordrer).

(*2)  * For det regnskabsår, der sluttede den 31. december 2024, omfatter renter og lignende indtægter 144,3 mio. EUR (2023: 118,5 mio. EUR) fra aktiver målt til amortiseret kostpris beregnet efter den effektive rentemetode.

(24)  Rådets afgørelse (EU) 2023/2861 af 20. juli 2023 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af partnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet på den anden side (EUT L, 2023/2861, 28.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2861/oj).

(25)   EUT L 437 af 28.12.2020, s. 188, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/2233/oj.

(26)  ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2021 af 26. november 2021 om ændring af AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen [2021/2175] (EUT L 441 af 9.12.2021, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/2175/oj).

(27)  Rådets afgørelse (EU) 2022/970 af 16. juni 2022 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ACS-EU-Ambassadørudvalget med hensyn til ændring af AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen (EUT L 166 af 22.6.2022, s. 145, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/970/oj).

(28)  ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 2/2023 af 25. oktober 2023 om ændring af AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen [2023/2453] (EUT L, 2023/2453, 31.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2453/oj).

(29)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/947/oj).

(30)  Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 af 5. oktober 2021 om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (afgørelse om oversøisk associering, herunder Grønland) (EUT L 355 af 7.10.2021, s. 6, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/1764/oj).

(31)  Ved afviklingsrisici forstås risici for potentielle tab som følge af transaktioner, der ikke er afviklet efter deres forfaldsdato, og/eller som følge af transaktioner, der afvikles senere end den gældende markedsstandard. Som følge af arten af facilitetens transaktioner er de vigtigste instrumenter, der påvirkes af afviklingsrisikoen, de afledte finansielle instrumenter, der er indgået af banken, og som indebærer veksling af fremmed valuta. Styring af afviklingsrisici er beskrevet i retningslinjerne for finansielle risici.

(32)  Långivningstransaktioner målt til FVTPL.

(33)  *Långivningstransaktioner målt til FVTPL.

(34)  * Agentaftaler, for hvilke der ikke er nogen underliggende modparter på rapporteringsdatoen.

(*3)  Agentaftaler, for hvilke der ikke er nogen underliggende modparter på rapporteringsdatoen.

(*4)  De beløb, der skyldes til tredjeparter, omfatter endnu ikke udbetalte rentegodtgørelser og teknisk bistand, der skyldes til medlemsstaterne, hvor udløbstidspunktet som regel ikke er fastsat.

(*5)  * Se afsnit 3.4.2.2.2 for forklaringer om syntetisk afdækning. Efter revisionen af den syntetiske afdækningsstrategi i 2024 er KES, UGX og RWF blevet fjernet fra anvendelsesområdet for den syntetiske afdækning.

(*6)  * Se afsnit 3.4.2.2.2 for forklaringer om syntetisk afdækning.

(35)  Lån målt til FVTPL fremgår af bemærkning 7.

(*7)  * Inkl. agentaftaler.

(*8)  * Inkl. agentaftaler.

(36)  * Valutakursændringer medregnes ikke i de beløb, der er indberettet i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst samt opgørelsen over bevægelser i bidragydernes midler.

(37)  *Faciliteten har ændret den måde, hvorpå en investering klassificeres som en venturekapitalfond eller som en direkte egenkapitalinvestering i overensstemmelse med den nyligt implementerede værdiansættelsesmanual.

(*9)  * Den 14. november 2024 fastsatte Rådet de finansielle bidrag, som medlemsstaterne skulle have indbetalt den 21. januar 2025. Pr. 31. december 2024 var 7,5 mio. EUR endnu ikke indbetalt.

(*10)  * Se afsnittet om efterfølgende måling i bemærkning 2.4.3 for yderligere oplysninger.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/4948/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)