|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2025/4948 |
13.10.2025 |
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN
Årsregnskab for Den Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2024
(C/2025/4948)
INDHOLD
| ATTESTERING AF REGNSKABET | 2 |
| GENNEMFØRELSE AF EUF'S MIDLER OG REGNSKABSAFLÆGGELSE | 3 |
| MIDLER FORVALTET AF EUROPA-KOMMISSIONEN | 7 |
| EUF'S ÅRSREGNSKAB | 9 |
| Årsregnskaber for EU's trustfonde, der er konsolideret i EUF's årsregnskab | 51 |
| ÅRSREGNSKAB FOR EU's BÊKOUTRUSTFOND 2024 | 52 |
| ÅRSREGNSKAB FOR NØDTRUSTFONDEN FOR AFRIKA 2024 | 59 |
| KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKABER FOR EUF OG EU'S TRUSTFONDE | 66 |
| BERETNING OM DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE FOR EUF | 71 |
ATTESTERING AF REGNSKABET
Årsregnskabet for Den Europæiske Udviklingsfond for 2024 er udarbejdet i overensstemmelse med afsnit X i finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og de regnskabsprincipper og regler samt opgørelsesmetoder, der er beskrevet i bemærkningerne til årsregnskabet
Jeg anerkender mit ansvar for udarbejdelsen og fremlæggelsen af årsregnskabet for Den Europæiske Udviklingsfond i overensstemmelse med artikel 18 i finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond.
Jeg har fra den anvisningsberettigede og fra Den Europæiske Investeringsbank, som garanterer pålideligheden heraf, modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for udarbejdelsen af regnskabet, som viser Den Europæiske Udviklingsfonds aktiver og forpligtelser samt budgetgennemførelsen.
Jeg attesterer herved, at jeg på grundlag af disse oplysninger og den kontrol, jeg har anset for at være nødvendig for underskrivelsen af regnskabet, har rimelig sikkerhed for, at regnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af Den Europæiske Udviklingsfonds finansielle stilling.
Beatriz SANZ REDRADO
Regnskabsfører
24. juni 2025
GENNEMFØRELSE AF EUF's MIDLER OG REGNSKABSAFLÆGGELSE
1. BAGGRUND
Den Europæiske Union (»EU«)har samarbejdsrelationer med mange udviklingslande. Hovedformålet er at fremme den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling med det primære mål på lang sigt at reducere og afhjælpe fattigdom i modtagerlandene ved hjælp af udviklingsstøtte og teknisk bistand. Med henblik herpå udarbejder EU i samarbejde med partnerlandene samarbejdsstrategier og afsætter de finansielle midler, der er nødvendige til gennemførelse af disse strategier. EU-midlerne til udviklingssamarbejde kommer fra tre kilder:
|
— |
EU's budget |
|
— |
Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) og |
|
— |
Den Europæiske Investeringsbank (EIB). |
EUF finansieres ikke over EU's budget. Den blev oprettet ved en intern aftale mellem repræsentanter for medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, og forvaltes af et særligt udvalg. Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt »Kommissionen«) har det finansielle ansvar for de aktiviteter, der gennemføres ved hjælp af EUF-midlerne. EIB forvalter investeringsfaciliteten.
EUF består af individuelle EUF'er, som hver især indgås for en periode på omkring fem år og er reguleret af en særskilt finansforordning. Dette kræver, at der udarbejdes særskilte årsregnskaber. Desuden aggregeres disse årsregnskaber for at give et samlet overblik over den finansielle situation for de midler, som Kommissionen er ansvarlig for.
Indtil 2021, da den 11. EUF nåede sin afsluttende fase, idet »udløbsklausulen« trådte i kraft den 31. december 2020, var EUF det vigtigste instrument til at yde bistand til udviklingssamarbejde til staterne i Afrika, Caribien og Stillehavet (i det følgende benævnt »ACS-landene«) og de oversøiske lande og territorier (i det følgende benævnt »OLT«). Siden 2021 er EU's samarbejde med ACS-landene og OLT blevet finansieret over EU-budgettet.
Investeringsfaciliteten, der blev oprettet under ACS-EU-partnerskabsaftalen, forvaltes af EIB og anvendes til at støtte udviklingen af den private sektor i ACS-landene, især — men ikke udelukkende — gennem finansiering af private investeringer. Investeringsfaciliteten fungerer som en selvbærende konstruktion, dvs. at tilbagebetalingerne af lån kan reinvesteres i andre aktiviteter, hvorved faciliteten bliver selvfornyende og finansielt uafhængig. Da det ikke er Kommissionen, der forvalter investeringsfaciliteten, er ikke konsolideret i den første del af årsregnskabet: EUF's årsregnskab og den tilhørende beretning om den finansielle gennemførelse. Årsregnskabet for investeringsfaciliteten, som er udarbejdet af EIB, er vedlagt som et særskilt afsnit til EUF's årsregnskab (del II) med det formål at skabe en fuldstændig oversigt over EUF's udviklingsstøtte.
2. HVORDAN FINANSIERES EUF?
Rådet vedtog den 2. december 2013 forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (1) om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Samtidig blev det besluttet, at det geografiske samarbejde med ACS-landene ikke skulle indgå i EU's budget (dvs. opføres på budgettet), men at det fortsat skulle finansieres ved hjælp af den eksisterende mellemstatslige EUF.
I modsætning til EU-budgettet er EUF en fond, der opererer på grundlag af flerårighed. Hver EUF opretter en samlet fond til gennemførelse af udviklingssamarbejdet, typisk for en periode på fem år. Midlerne bevilges på et flerårigt grundlag og kan derfor anvendes i hele EUF'ens løbetid. Det forhold, at budgetterne fastsættes for en periode på flere år — i stedet for at blive fastsat for et enkelt år — fremhæves i budgetrapporteringen, hvor budgetgennemførelsen af EUF'erne måles i forhold til de samlede midler.
EUF's midler består af ad hoc-bidrag fra EU's medlemsstater. Medlemsstatsrepræsentanterne mødes ca. hvert femte år for på mellemstatsligt niveau at fastlægge det samlede beløb, der afsættes til fonden, og for at føre tilsyn med gennemførelsen.
Det er Kommissionen, der forvalter EUF i henhold til EU's udviklingspolitik. For at sikre at der er overensstemmelse mellem medlemsstaternes egne udviklings- og bistandspolitikker, der føres parallelt med den fælles EU-politik, er de nødt til at koordinere deres politik med EU's politik.
Ud over ovennævnte bidrag har medlemsstaterne desuden mulighed for at indgå i samfinansieringsforanstaltninger eller yde frivillige bidrag til EUF.
3. EUF's AKTIVITETER EFTER 31. DECEMBER 2020
Kommissionen arbejder i øjeblikket på at afslutte 9. EUF (løb fra 2000-2007), som omfattede restbeløb overført fra 8. EUF (løb fra 1995 til 2000) i overensstemmelse med bestemmelserne i del 3 i finansforordningen (2) gældende for den 9. EUF. I øjeblikket er der stadig otte igangværende kontrakter, der finansieres under 9. EUF, som vil blive afsluttet inden for den fastsatte tidsramme, hvilket bidrager til færdiggørelsen af aktiviteter og projekter i forbindelse med 9. EUF. Den fuldstændige afslutning af 9. EUF kan først finde sted, når alle kontrakter er udløbet og evalueringen og revisionen heraf er afsluttet.
Afslutningen af 10. EUF (som løb fra 2008 til 2013) skrider godt frem, idet 97,35 % af dens kontrakter allerede er afsluttet. Den operationelle og finansielle afslutning af de resterende kontrakter vil imidlertid tage nogen tid. Den finansielle afslutning kræver iværksættelse og afslutning af alle nødvendige evalueringer, revisioner og inddrivelser.
11. EUF (som løb fra 2014 til 2020) har nået sin afsluttende fase, da udløbsklausulen trådte i kraft den 31. december 2020. Denne klausul fastsætter en skæringsdato for forpligtelser, hvilket betyder, at der fra 2021 ikke kan vedtages yderligere finansieringsbeslutninger inden for rammerne af 11. EUF. Gennemførelsen af de igangværende projekter, der finansieres af 11. EUF, vil imidlertid fortsætte, indtil de er endeligt afsluttet.
Under den nuværende flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er EU's samarbejde med ACS-landene integreret i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa. På samme måde er samarbejdet med OLT nu omfattet af OLT-associeringsafgørelsen. Det betyder, at selv om EUF-programmerne indtil 2021 var blevet finansieret af frivillige bidrag fra EU-medlemsstaterne, vil udviklingsprogrammerne fra 2021 blive finansieret over EU-budgettet. Dette indebærer også, at finansieringen af udviklingsprogrammer skal godkendes af Europa-Parlamentet, og at transaktionerne skal være i overensstemmelse med EU's finansforordninger på samme måde som andre EU-finansierede programmer.
4. RAPPORTERING VED ÅRETS UDGANG
4.1. ÅRSREGNSKAB
I overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i finansforordningen for EUF udarbejdes EUF's årsregnskab på grundlag af regnskabsregler, der er baseret på periodisering, og som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (International Public Sector Accounting Standards, IPSAS). Disse regnskabsregler, der er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører, anvendes af alle EU's institutioner og -organer, således at man har et fælles sæt regler for regnskabsførelse, værdiansættelse og opstilling, der gør det muligt at ensrette proceduren for udarbejdelse af årsregnskabet. EU's regnskabsregler anvendes også af EUF under hensyntagen til dens aktiviteters særlige karakter.
Udarbejdelsen af EUF's årsregnskab er betroet Kommissionens regnskabsfører, som dermed er EUF's regnskabsfører. Regnskabsføreren sikrer, at EUF's årsregnskab giver et retvisende billede af EUF's finansielle situation.
Årsregnskabet er opbygget som følger:
Del I: Midler forvaltet af Kommissionen
|
i) |
Årsregnskab for EUF og forklarende bemærkninger dertil |
|
ii) |
Årsregnskaber for EU's trustfonde, der er konsolideret i EUF's årsregnskab |
|
iii) |
Konsoliderede årsregnskaber for EUF og EU's trustfonde |
|
iv) |
Beretning om den finansielle gennemførelse af EUF |
Del II: Årsberetning om gennemførelsen — Midler forvaltet af EIB
|
i) |
Årsregnskab for investeringsfaciliteten |
Afsnittet »Årsregnskab for EU's trustfonde, der er konsolideret i EUF's årsregnskab« omfatter årsregnskabet for de to trustfonde, der er oprettet inden for rammerne af EUF: EU's Bêkoutrustfond (se afsnittet »Årsregnskab for EU's Bêkoutrustfond«) og EU's trustfond for Afrika (se afsnittet »Årsregnskab for EU's trustfond for Afrika«). Trustfondenes årsregnskaber, der udarbejdes hver for sig, hører ind under Kommissionens regnskabsfører og underkastes ekstern revision, der foretages af en privat revisor. Tallene i trustfondenes årsregnskaber er foreløbige.
EUF's årsregnskab skal vedtages af Kommissionen senest den 31. juli året efter balancedagen og forelægges Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på decharge.
5. REVISION OG DECHARGE
5.1. REVISION
EUF's årsregnskaber revideres af den eksterne revisor, Den Europæiske Revisionsret, der udarbejder en årsberetning til Europa-Parlamentet og Rådet.
5.2. DECHARGE
Den endelige kontrol er dechargen for den finansielle gennemførelse af EUF-midlerne i et givet regnskabsår. Efter revisionen og afslutningen af årsregnskabet påhviler det Rådet at henstille og dernæst Europa-Parlamentet at beslutte, om der skal gives decharge til Kommissionen for den finansielle gennemførelse af EUF's midler i et givet regnskabsår. Beslutningen træffes på grundlag af en gennemgang af regnskabet, Den Europæiske Revisionsrets årsberetning (der omfatter en officiel revisionserklæring) samt Kommissionens svar på dechargemyndighedens spørgsmål og yderligere anmodninger om oplysninger.
DE VIGTIGSTE PUNKTER I DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE I 2024
|
* |
Nettobeløb, kun 10. og 11. EUF |
Budgetgennemførelse
I 2024 blev der indgået individuelle nettoforpligtelser for 42 mio. EUR under både 10. og 11. EUF. I 2024 blev der også foretaget nettobetalinger på 1 345 mio. EUR under 10. og 11. EUF. De samlede bruttobetalinger til EUF i 2024 udgjorde 1 405,45 mio. EUR, hvilket svarer til 99,68 % af det mål på 1 410 mio. EUR, der er meddelt medlemsstaterne.
I 2022 besluttede Rådet enstemmigt at genanvende 600 mio. EUR i frigjorte midler fra 10. og 11. EUF til finansiering af foranstaltninger til afhjælpning af fødevaresikkerhedskrisen og det økonomiske chok i ACS-landene som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Kommissionen indgik forpligtelser for disse 600 mio. EUR i2022 og udbetalte 392 mio. EUR frem til 2024.
Virkninger af aktiviteterne i årsregnskabet
I årsregnskabet ses virkningerne af ovennævnte aktiviteter især på følgende:
|
— |
Forfinansiering (se bemærkning 2.2): et fald på 287 mio. EUR, hovedsagelig som følge af afviklingen af EUF og det deraf følgende fald i antallet af nye kontrakter. I 2024 blev der indgået nye kontrakter for 300 mio. EUR sammenlignet med 860 mio. EUR i 2023. |
|
— |
Kontanter og andre likvide midler (se bemærkning 2.5): et fald på 190 mio. EUR primært som følge af reduktionen af donorernes bidrag, der faldt fra 1 800 mio. EUR i 2023 til 1 200 mio. EUR i 2024 |
|
— |
Skyldige omkostninger (se bemærkning 2.8): et fald på 210 mio. EUR som følge af faldet i antallet af åbne kontrakter ved årets udgang, for hvilke der ikke var valideret krav om godtgørelse ved årets udgang, hvorfor det var nødvendigt at anslå udgifterne, og |
|
— |
støtteinstrumenter (se bemærkning 3.4): et samlet fald på 944 mio. EUR, hovedsagelig som følge af faldet i udgifterne under 11. EUF (fra 1 906 mio. EUR i 2023 til 1 145 mio. EUR i 2024). Denne tendens er i overensstemmelse med det faldende omfang af nye kontrakter, der er indgået siden 2021. |
MIDLER FORVALTET AF EUROPA-KOMMISSIONEN
INDHOLD
| EUF'S ÅRSREGNSKAB | 9 |
| EUF'S BALANCE | 10 |
| EUF'S RESULTATOPGØRELSE | 11 |
| EUF'S PENGESTRØMSOPGØRELSE | 11 |
| OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER FOR EUF | 13 |
| BALANCE PR. EUF | 13 |
| RESULTATOPGØRELSE PR. EUF | 15 |
| OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER PR. EUF | 16 |
| BEMÆRKNINGER TIL EUF'S ÅRSREGNSKAB | 19 |
| Årsregnskaber for EU's trustfonde, der er konsolideret i EUF's årsregnskab | 51 |
| ÅRSREGNSKAB FOR EU's BÊKOUTRUSTFOND 2024 | 52 |
| BALANCE | 56 |
| RESULTATOPGØRELSE | 57 |
| PENGESTRØMSOPGØRELSE | 58 |
| ÅRSREGNSKAB FOR NØDTRUSTFONDEN FOR AFRIKA 2024 | 59 |
| BALANCE | 64 |
| RESULTATOPGØRELSE | 65 |
| PENGESTRØMSOPGØRELSE | 65 |
| KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKABER FOR EUF OG EU'S TRUSTFONDE | 66 |
| KONSOLIDERET BALANCE | 67 |
| KONSOLIDERET RESULTATOPGØRELSE | 68 |
| KONSOLIDERET PENGESTRØMSOPGØRELSE | 68 |
| KONSOLIDERET OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER | 70 |
| BERETNING OM DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE FOR EUF | 71 |
EUF'S ÅRSREGNSKABEUF'S ÅRSREGNSKAB (3)
EUF'S BALANCE
|
Mio. EUR |
|||
|
|
Bemærkning |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
LANGFRISTEDE AKTIVER |
|
|
|
|
Finansielle aktiver |
2.1 |
128 |
87 |
|
Forfinansiering |
2.2 |
500 |
574 |
|
Trustfondbidrag |
2.3 |
188 |
216 |
|
Kommercielle tilgodehavender |
2.4 |
5 |
5 |
|
|
|
821 |
883 |
|
OMSÆTNINGSAKTIVER |
|
|
|
|
Finansielle aktiver |
2.1 |
5 |
3 |
|
Forfinansiering |
2.2 |
742 |
954 |
|
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb |
2.4 |
37 |
24 |
|
Kontanter og andre likvide midler |
2.5 |
411 |
601 |
|
|
|
1 194 |
1 583 |
|
AKTIVER I ALT |
|
2 016 |
2 466 |
|
|
|
|
|
|
LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER |
|
|
|
|
Finansielle forpligtelser |
2.6 |
(1 ) |
(5 ) |
|
|
|
(1 ) |
(5 ) |
|
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER |
|
|
|
|
Hensættelser |
2.6 |
(2 ) |
(0 ) |
|
Gæld |
2.7 |
(256 ) |
(391 ) |
|
Skyldige omkostninger |
2.8 |
(774 ) |
(984 ) |
|
|
|
(1 032 ) |
(1 375 ) |
|
PASSIVER I ALT |
|
(1 032 ) |
(1 380 ) |
|
|
|
|
|
|
NETTOAKTIVER |
|
983 |
1 086 |
|
|
|
|
|
|
MIDLER OG RESERVER |
|
|
|
|
Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er |
2.9 |
55 704 |
54 566 |
|
Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført |
2.9 |
2 252 |
2 252 |
|
Økonomisk resultat fremført fra tidligere år |
|
(55 733 ) |
(53 484 ) |
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
|
(1 240 ) |
(2 249 ) |
|
NETTOAKTIVER |
|
983 |
1 086 |
EUF'S RESULTATOPGØRELSE
|
Mio. EUR |
|||
|
|
Bemærkning |
2024 |
2023 |
|
INDTÆGTER |
|
|
|
|
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner |
|
|
|
|
Inddrivelser |
3.1 |
41 |
14 |
|
|
|
41 |
14 |
|
Indtægter fra kommercielle transaktioner |
|
|
|
|
Finansielle indtægter |
3.2 |
19 |
9 |
|
Andre indtægter |
3.2 |
71 |
43 |
|
|
|
90 |
52 |
|
Indtægter i alt |
|
131 |
65 |
|
UDGIFTER |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Afholdt af andre enheder |
3.3 |
(4 ) |
(3 ) |
|
Støtteinstrumenter |
3.4 |
(1 237 ) |
(2 181 ) |
|
Samfinansieringsudgifter |
3.5 |
(17 ) |
(8 ) |
|
Finansieringsomkostninger |
3.6 |
(3 ) |
(7 ) |
|
Andre udgifter |
3.7 |
(110 ) |
(116 ) |
|
Udgifter i alt |
|
1 371 ) |
(2 315 ) |
|
|
|
|
|
|
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT |
|
(1 240 ) |
(2 249 ) |
EUF'S PENGESTRØMSOPGØRELSE
|
Mio. EUR |
|||
|
|
Bemærkning |
2024 |
2023 |
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
|
(1 240 ) |
(2 249 ) |
|
Driftsaktiviteter |
|
|
|
|
Forøgelse af midler — bidrag (netto) |
|
1 138 |
1 630 |
|
(Stigning)/fald i trustfondbidrag |
|
28 |
37 |
|
(Stigning)/fald i forfinansiering |
|
287 |
356 |
|
(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb |
|
(12 ) |
4 |
|
Stigning/(fald) i hensættelser |
|
0 |
2 |
|
Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser |
|
(2 ) |
(3 ) |
|
Stigning/(fald) i gæld |
|
(136 ) |
(35 ) |
|
Stigning/(fald) i periodeafgrænsningsposter |
|
(210 ) |
(148 ) |
|
Investeringsaktiviteter |
|
|
|
|
(Stigning)/fald i ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen |
|
(42 ) |
(20 ) |
|
NETTOPENGESTRØM |
|
(190 ) |
(426 ) |
|
Nettostigning/(-fald) i kontanter og andre likvide midler |
|
(190 ) |
(426 ) |
|
Kontanter og andre likvide midler ved årets begyndelse |
2.5 |
601 |
1 027 |
|
Kontanter og andre likvide midler ved årets udgang |
2.5 |
411 |
601 |
OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER FOR EUF
|
Mio. EUR |
||||||
|
|
Fondens midler — aktive EUF'er (A) |
Ikkeindkaldte midler — aktive EUF'er (B) |
Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er (C) = (A)-(B) |
Kumulerede reserver (D) |
Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E) |
Nettoaktiver i alt (C) + (D) + (E) |
|
SALDO PR. 31.12.2022 |
72 955 |
7 855 |
65 100 |
(65 647 ) |
2 252 |
1 705 |
|
Forøgelse af midler — bidrag |
(185) |
(1 815 ) |
1 630 |
— |
— |
1 630 |
|
Afslutning af 8. EUF |
(12 164 ) |
|
(12 164 ) |
12 164 |
|
— |
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
— |
— |
— |
(2 249 ) |
— |
(2 249 ) |
|
SALDO PR. 31.12.2023 |
60 607 |
6 040 |
54 566 |
(55 732 ) |
2 252 |
1 086 |
|
Forøgelse af midler — bidrag |
(62) |
(1 200 ) |
1 138 |
— |
— |
1 138 |
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
— |
— |
— |
(1 240 ) |
— |
(1 240 ) |
|
SALDO PR. 31.12.2024 |
60 544 |
4 840 |
55 704 |
(56 973 ) |
2 252 |
983 |
BALANCE PR. EUF
|
mio. EUR |
|||||||||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|||||||
|
|
Bemærkning |
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
I alt |
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
I alt |
|
LANGFRISTEDE AKTIVER |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Finansielle aktiver |
2.1 |
— |
14 |
114 |
128 |
— |
14 |
73 |
87 |
|
Forfinansiering |
2.2 |
— |
418 |
82 |
500 |
— |
447 |
127 |
574 |
|
Trustfondbidrag |
2.3 |
31 |
9 |
148 |
188 |
31 |
9 |
176 |
216 |
|
Kommercielle tilgodehavender |
|
— |
— |
5 |
5 |
— |
— |
5 |
5 |
|
|
|
31 |
441 |
349 |
821 |
31 |
470 |
381 |
883 |
|
OMSÆTNINGSAKTIVER |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Finansielle aktiver |
2.1 |
— |
— |
5 |
5 |
— |
— |
3 |
3 |
|
Forfinansiering |
2.2 |
6 |
81 |
655 |
742 |
5 |
113 |
835 |
954 |
|
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb |
2.4 |
— |
21 |
16 |
37 |
— |
10 |
14 |
24 |
|
Mellemregningskonti |
|
(207 ) |
227 |
(20 ) |
— |
(200 ) |
426 |
(226 ) |
— |
|
Kontanter og andre likvide midler |
2.5 |
— |
— |
411 |
411 |
— |
— |
601 |
601 |
|
|
|
(201 ) |
329 |
1 067 |
1 194 |
(195 ) |
549 |
1 229 |
1 583 |
|
AKTIVER I ALT |
|
(170 ) |
770 |
1 415 |
2 016 |
(163 ) |
1 020 |
1 610 |
2 466 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Finansielle forpligtelser |
2.6 |
— |
— |
(1 ) |
(1 ) |
— |
— |
(5 ) |
(5 ) |
|
|
|
— |
— |
(1 ) |
(1 ) |
— |
— |
(5 ) |
(5 ) |
|
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER |
|
|
|
|
— |
|
|
|
|
|
Hensættelser |
2.6 |
— |
— |
(2 ) |
(2 ) |
— |
— |
(0 ) |
(0 ) |
|
Gæld |
2.7 |
— |
(25 ) |
(230 ) |
(256 ) |
— |
(63 ) |
(328 ) |
(391 ) |
|
Skyldige omkostninger |
2.8 |
— |
(71 ) |
(703 ) |
(774 ) |
— |
(129 ) |
(855 ) |
(984 ) |
|
|
|
— |
(96 ) |
(935 ) |
(1 032 ) |
— |
(192 ) |
(1 183 ) |
(1 375 ) |
|
PASSIVER I ALT |
|
— |
(96 ) |
(936 ) |
(1 032 ) |
— |
(192 ) |
(1 188 ) |
(1 380 ) |
|
|
|
|
|
|
— |
|
|
|
|
|
NETTOAKTIVER |
|
(170 ) |
674 |
479 |
983 |
(163 ) |
827 |
422 |
1 086 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er |
2.9 |
10 435 |
20 819 |
24 449 |
55 704 |
10 442 |
20 834 |
23 290 |
54 566 |
|
Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført |
2.9 |
2 252 |
— |
— |
2 252 |
2 252 |
— |
— |
2 252 |
|
Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er |
2.9 |
(510 ) |
(187 ) |
696 |
— |
(509 ) |
(120 ) |
628 |
- |
|
Økonomisk resultat fremført fra tidligere år |
|
(12 348 ) |
(19 887 ) |
(23 497 ) |
(55 733 ) |
(12 350 ) |
(19 607 ) |
(21 527 ) |
(53 484 ) |
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
|
— |
(72 ) |
(1 169 ) |
(1 240 ) |
1 |
(280 ) |
(1 970 ) |
(2 249 ) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
NETTOAKTIVER |
|
(170 ) |
674 |
479 |
983 |
(163 ) |
827 |
422 |
1 086 |
RESULTATOPGØRELSE PR. EUF
|
Mio. EUR |
|||||||||
|
|
|
2024 |
2023 |
||||||
|
|
Bemærkning |
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
I alt |
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
INDTÆGTER |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Inddrivelser |
3.1 |
1 |
28 |
12 |
41 |
— |
2 |
12 |
14 |
|
|
|
1 |
28 |
12 |
41 |
— |
2 |
12 |
14 |
|
Indtægter fra kommercielle transaktioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Finansielle indtægter |
3.2 |
— |
1 |
18 |
19 |
— |
(1 ) |
10 |
9 |
|
Andre indtægter |
3.2 |
2 |
4 |
65 |
71 |
2 |
4 |
37 |
43 |
|
|
|
2 |
5 |
83 |
90 |
2 |
4 |
46 |
52 |
|
Indtægter i alt |
|
3 |
33 |
95 |
131 |
2 |
5 |
58 |
65 |
|
UDGIFTER |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Afholdt af andre enheder |
3.3 |
— |
— |
(4 ) |
(4 ) |
— |
— |
(3 ) |
(3 ) |
|
Støtteinstrumenter |
3.4 |
(2 ) |
(90 ) |
(1 145 ) |
(1 237 ) |
1 |
(276 ) |
(1 906 ) |
(2 181 ) |
|
Samfinansieringsudgifter |
3.5 |
— |
(12 ) |
(5 ) |
(17 ) |
— |
— |
(8 ) |
(8 ) |
|
Finansieringsomkostninger |
3.6 |
— |
5 |
(9 ) |
(3 ) |
1 |
(2 ) |
(6 ) |
(7 ) |
|
Andre udgifter |
3.7 |
(2 ) |
(7 ) |
(101 ) |
(110 ) |
(3 ) |
(8 ) |
(106 ) |
(116 ) |
|
Udgifter i alt |
|
(3 ) |
(104 ) |
(1 264 ) |
(1 371 ) |
(1 ) |
(286 ) |
(2 028 ) |
(2 315 ) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT |
|
— |
(72 ) |
(1 169 ) |
(1 240 ) |
1 |
(280 ) |
(1 970 ) |
(2 249 ) |
OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER PR. EUF
|
Mio. EUR |
|||||||
|
9. EUF |
Fondens midler — aktive EUF'er (A) |
Ikkeindkaldte midler — aktive EUF'er (B) |
Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er (C) = (A)-(B) |
Kumulerede reserver (D) |
Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E) |
Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er (F) |
I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F) |
|
SALDO PR. 31.12.2022 |
10 464 |
15 |
10 450 |
(14 416 ) |
1 625 |
2 010 |
(331 ) |
|
Overførsler til/fra 10. EUF |
— |
(15 ) |
15 |
— |
— |
— |
15 |
|
Overførsler til/fra 10. og 11. EUF |
— |
— |
— |
— |
— |
(4 ) |
(4 ) |
|
Tilbagebetaling til medlemsstaterne |
(22 ) |
— |
(22 ) |
— |
— |
— |
(22 ) |
|
Afslutning af 8. EUF |
— |
— |
— |
2 066 |
627 |
(2 514 ) |
179 |
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
— |
— |
— |
1 |
— |
— |
1 |
|
SALDO PR. 31.12.2023 |
10 442 |
— |
10 442 |
(12 348 ) |
2 252 |
(509 ) |
(163 ) |
|
Forøgelse af midler — bidrag |
— |
— |
— |
— |
— |
— |
— |
|
Overførsler til/fra 10. og 11. EUF |
— |
— |
— |
— |
— |
(1 ) |
(1 ) |
|
Tilbagebetaling til medlemsstaterne |
(6 ) |
— |
(6 ) |
— |
— |
— |
(6 ) |
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
— |
— |
— |
|
— |
— |
|
|
SALDO PR. 31.12.2024 |
10 435 |
1 |
10 435 |
(12 348 ) |
2 252 |
(510 ) |
(170 ) |
|
Mio. EUR |
||||||||
|
10. EUF |
Fondens midler — aktive EUF'er (A) |
Ikkeindkaldte midler — aktive EUF'er (B) |
Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er (C) = (A)-(B) |
Kumulerede reserver (D) |
Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E) |
Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er (F) |
I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F) |
|
|
SALDO PR. 31.12.2022 |
20 960 |
— |
20 960 |
(19 606 ) |
— |
(38 ) |
1 315 |
|
|
Overførsler til/fra 8. og 9. EUF |
— |
— |
— |
— |
— |
6 |
6 |
|
|
Overførsler til/fra 11. EUF |
— |
— |
— |
— |
— |
(87 ) |
(87 ) |
|
|
Tilbagebetaling til medlemsstaterne |
(126 ) |
— |
(126 ) |
— |
— |
— |
(126 ) |
|
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
— |
— |
— |
(280 ) |
— |
— |
(280 ) |
|
|
SALDO PR. 31.12.2023 |
20 834 |
— |
20 834 |
(19 886 ) |
— |
(120 ) |
827 |
|
|
Overførsler til/fra 8. og 9. EUF |
— |
— |
— |
|
— |
1 |
1 |
|
|
Overførsler til/fra 11. EUF |
— |
— |
— |
|
— |
(68 ) |
(68 ) |
|
|
Tilbagebetaling til medlemsstaterne |
(15 ) |
— |
(15 ) |
|
— |
— |
(15 ) |
|
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
— |
— |
— |
(72 ) |
— |
— |
(72 ) |
|
|
SALDO PR. 31.12.2024 |
20 819 |
— |
20 819 |
(19 959 ) |
— |
(187 ) |
674 |
|
|
Mio. EUR |
|||||||
|
11. EUF |
Fondens midler — aktive EUF'er (A) |
Ikkeindkaldte midler — aktive EUF'er (B) |
Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er (C) = (A)-(B) |
Kumulerede reserver (D) |
Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E) |
Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er (F) |
I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F) |
|
SALDO PR. 31.12.2022 |
29 367 |
7 840 |
21 527 |
(21 528 ) |
— |
541 |
541 |
|
Forøgelse af midler — bidrag |
— |
(1 800 ) |
1 800 |
— |
— |
87 |
1 887 |
|
Tilbagebetaling til medlemsstaterne |
(36 ) |
— |
(36 ) |
— |
— |
— |
(36 ) |
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
— |
— |
— |
(1 970 ) |
— |
— |
(1 970 ) |
|
SALDO PR. 31.12.2023 |
29 331 |
6 040 |
23 290 |
(23 498 ) |
— |
628 |
422 |
|
Forøgelse af midler — bidrag |
— |
(1 200 ) |
1 200 |
— |
— |
68 |
1 268 |
|
Tilbagebetaling til medlemsstaterne |
(41 ) |
— |
(41 ) |
— |
— |
— |
(41 ) |
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
— |
— |
— |
(1 169 ) |
— |
— |
(1 169 ) |
|
SALDO PR. 31.12.2024 |
29 290 |
4 840 |
24 449 |
(24 667 ) |
— |
696 |
479 |
BEMÆRKNINGER TIL EUF'S ÅRSREGNSKAB (4)
1. VÆSENTLIG ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
1.1. REGNSKABSPRINCIPPER
Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om en enheds finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som måtte være nyttige for en bred vifte af interessenter.
De overordnede hensyn (eller regnskabsprincipper), der skal følges under udarbejdelsen af årsregnskabet, er fastsat i EU-regnskabsregel 1 »Årsregnskaber« og er de samme som dem, der er beskrevet i IPSAS 1 (de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor): dvs. principperne om et retvisende billede, periodisering, going concern, ensartethed, væsentlighed, sammendrag af poster, modregning og sammenligningstal. De kvalitative karakteristika for årsregnskabet er, at oplysningerne er relevante, pålidelige (giver et retvisende billede), forståelige, rettidige, sammenlignelige og verificerbare.
1.2. GRUNDLAG FOR UDARBEJDELSEN
1.2.1. Rapporteringsperiode
Regnskabet udarbejdes én gang om året. Regnskabsåret begynder den 1. januar og slutter den 31. december.
1.2.2. Valuta og omregningsgrundlag
Årsregnskabet er opstillet i EUR, idet EUR er EU's funktionelle valuta. Transaktioner i fremmed valuta omregnes til EUR ved hjælp af de gældende kurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på fremmed valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta til de valutakurser, der er gældende ved årets udgang, indregnes på resultatopgørelsen. Der anvendes særlige omregningsmetoder for materielle anlægsaktiver og immaterielle aktiver, nemlig værdiansættelse omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen.
Årsopgørelser over monetære aktiver og forpligtelser i udenlandske valutaer omregnes til EUR på grundlag af Den Europæiske Centralbanks (ECB) valutakurser gældende den 31. december.
Euroens vekselkurser
|
Valuta |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Valuta |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
BGN |
1,9558 |
1,9558 |
|
PLN |
4,275 |
4,3395 |
|
CZK |
25,185 |
24,724 |
|
RON |
4,9743 |
4,9756 |
|
DKK |
7,4578 |
7,4529 |
|
SEK |
11,459 |
11,096 |
|
GBP |
0,82918 |
0,86905 |
|
CHF |
0,9412 |
0,926 |
|
NOK |
11,795 |
11,2405 |
|
JPY |
163,06 |
156,33 |
|
HUF |
411,35 |
382,8 |
|
USD |
1,0389 |
1,105 |
1.2.3. Anvendelse af overslag
I henhold til IPSAS og almindeligt accepterede regnskabsprincipper omfatter regnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og forvaltningens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Væsentlige overslag omfatter, men er ikke begrænset til: forpligtelser vedrørende personaleydelser, finansielle risici forbundet med tilgodehavender og de beløb, der er anført i bemærkningerne vedrørende de finansielle instrumenter, hensættelse til værdiforringelse af finansielle aktiver til amortiseret kostpris og for finansielle garantikontraktlige forpligtelser, periodiserede indtægter og skyldige omkostninger, hensættelser, påløbne indtægter og udgifter, hensættelser, værdiforringelsesgraden af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver, nettorealisationsværdien af lagerbeholdninger, eventualaktiver og -forpligtelser. De faktiske resultater kan vise sig at være forskellige fra skønnene.
Rimelige skøn er afgørende for udarbejdelsen af årsregnskaber og påvirker ikke disses pålidelighed. Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn på grund af ændringer af de forhold, der lå til grund for skønnet, eller på grundlag af nye fremkomne oplysninger eller større erfaring. I kraft af deres natur vedrører ændringer af skøn ikke tidligere perioder og anses ikke for korrektion af fejl. Virkningen af en ændring af regnskabsmæssige skøn indføres og afspejles i resultatopgørelsen i den periode, hvor man får kendskab til den.
1.2.4. Anvendelsen af nye og reviderede EU-regnskabsregler
Nye EU-regnskabsregler, som gælder for årlige perioder, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2024
Der er ingen nye EU-regnskabsregler, som gælder for årlige perioder, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2024.
Nye EU-regnskabsregler, som er vedtaget, men pr. 31. december 2024 endnu ikke trådt i kraft
Der er ikke vedtaget nogen nye EU-regnskabsregler i 2024.
1.3. BALANCE
1.3.1. Finansielle aktiver
Klassifikation ved første indregning
Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved første indregning. På grundlag af forvaltningsmodellen og aktivets kontraktlige likviditetskarakteristika kan de finansielle aktiver klassificeres i tre kategorier: »finansielle aktiver til amortiseret kostpris«, »finansielle aktiver til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital« eller »finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen«.
i) Finansielle aktiver til amortiseret kostpris
Finansielle aktiver til amortiseret kostpris er ikkeafledte finansielle aktiver, der opfylder to betingelser: 1) Enheden besidder dem for at modtage de kontraktlige pengestrømme. 2) På bestemte dage er der kontraktlige pengestrømme, som udelukkende er betaling af hovedstol og renter på den udestående hovedstol.
Denne kategori omfatter:
|
— |
kontanter og andre likvide midler |
|
— |
lån (herunder tidsindskud med en oprindelig løbetid på over tre måneder) |
|
— |
kommercielle tilgodehavender. |
Finansielle aktiver til amortiseret kostpris indgår i omsætningsaktiver, bortset fra aktiver med en løbetid på over 12 måneder fra rapporteringsdatoen.
ii) Finansielle aktiver til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital
Disse ikkeafledte finansielle aktiver har kontraktlige pengestrømme, som kun repræsenterer hovedstol og renter på den udestående hovedstol. Desuden består forvaltningsmodellen i at besidde de finansielle aktiver både med henblik på at modtage kontraktlige pengestrømme og sælge de finansielle aktiver.
Aktiver i denne kategori klassificeres som omsætningsaktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra rapporteringsdatoen.
Enheden besidder ikke sådanne aktiver pr. 31. december 2024.
iii) Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen
Enheden klassificerer derivater og egenkapitalinvesteringer som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret resultatopgørelsen, fordi de kontraktlige pengestrømme ikke kun repræsenterer hovedstol og renter på hovedstolen.
Desuden klassificerer enheden de gældsværdipapirer, den besidder, som finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, fordi porteføljerne af gældsværdipapirer forvaltes og vurderes på grundlag af porteføljens dagsværdi.
Aktiver i denne kategori klassificeres som omsætningsaktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra rapporteringsdatoen.
Første indregning og måling
Køb af finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen indregnes på deres handelsdato — den dato, hvor enheden forpligter sig til at købe aktivet. Likvide midler og lån indregnes, når kontanter indsættes i en finansiel institution, eller når låntagerne får udbetalt et kontant beløb.
Finansielle aktiver måles første gang til dagsværdi. For alle finansielle aktiver, der ikke indregnes til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, tillægges transaktionsomkostningerne til dagsværdien ved første indregning. For finansielle aktiver, der indregnes til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, udgiftsføres transaktionsomkostningerne under udgifter på resultatopgørelsen.
Dagsværdien af et finansielt aktiv ved første indregning er normalt transaktionsprisen, medmindre transaktionen ikke er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, dvs. uden eller mod et symbolsk vederlag til samfundsmæssige formål. I dette tilfælde er forskellen mellem dagsværdien af det finansielle instrument og transaktionsprisen en ikkekommerciel element, der indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen. I dette tilfælde udledes dagsværdien af et finansielt aktiv af aktuelle markedstransaktioner for et fuldt tilsvarende instrument. Hvis der ikke er noget aktivt marked for instrumentet, udledes dagsværdien af en værdiansættelsesmetode, der anvender tilgængelige data fra observerbare markeder.
Efterfølgende måling
Finansielle aktiver til amortiseret kostpris måles efterfølgende til amortiseret kostpris ved hjælp af den effektive rentemetode.
Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen måles efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab fra ændringer i dagsværdien (herunder dem, der hidrører fra valutaomregning og eventuelle påløbne renter) medtages i resultatopgørelsen i den periode, hvor de opstår.
Dagsværdi ved efterfølgende måling
Dagsværdien af noterede investeringer på aktive markeder baseres på gældende budpriser. Hvis markedet for et finansielt aktiv ikke er aktivt (og i tilfælde af unoterede værdipapirer og over-the-counter-derivater), anslår EU dagsværdien ved hjælp af værdiansættelsesmetoder, f.eks. nylige armslængdetransaktioner, henvisninger til andre i hovedtræk identiske instrumenter, tilbagediskonteret pengestrømsanalyse, modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesmetoder, som i almindelighed benyttes af markedsdeltagerne.
Investeringer i venturekapitalfonde, som ikke er noteret til markedskurs på et aktivt marked, værdiansættes derfor til den identificerbare nettoaktivværdi, der anses for at svare til deres dagsværdi.
Tab ved værdiforringelse af finansielle aktiver
EU indregner og måler et tab ved værdiforringelse for forventede kredittab på finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris og til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital.
Det forventede kredittab er nutidsværdien af forskellen mellem de kontraktlige pengestrømme og de pengestrømme, som EU forventer at modtage. Det forventede kredittab omfatter rimelige og dokumenterede oplysninger, som er tilgængelige uden unødige omkostninger eller bestræbelser på rapporteringsdatoen.
For aktiver til amortiseret kostpris reduceres aktivets regnskabsmæssige værdi med den beløbsmæssige størrelse af tabet ved værdiforringelse, som er indregnet i resultatopgørelsen. Hvis den beløbsmæssige størrelse af tabet ved værdiforringelse falder i en efterfølgende periode, tilbageføres det tidligere indregnede tab ved værdiforringelse via resultatopgørelsen.
a) Tilgodehavender
Enheden måler tabet ved værdiforringelse til den beløbsmæssige størrelse af det forventede kredittab i løbetiden ved hjælp af praktiske foranstaltninger (f.eks. hensættelsesmatrix).
b) Kontanter og andre likvide midler
Enheden har kontanter og andre likvide midler på anfordringskonti og tidsindskud på op til 3 måneder. Kontanter opbevares i banker med meget høje kreditvurderinger, og sandsynligheden for misligholdelse er derfor meget lav. I betragtning af den korte løbetid og den lave sandsynlighed for misligholdelse er de forventede kredittab på kontanter og andre likvide midler ubetydelige. Som følge heraf indregnes der ikke hensættelser til værdiforringelse for andre likvide midler.
c) Lån
Det forventede kredittab måles med en tretrinsmodel, der tager højde for sandsynlighedsvægtede misligholdelsesbegivenheder i det finansielle aktivs løbetid og udviklingen i kreditrisikoen siden oprettelsen af det finansielle aktiv. For lån er oprettelse datoen for det uigenkaldelige lånetilsagn.
Hvis der ikke er nogen væsentlig stigning i kreditrisikoen siden oprettelsen (»trin 1«), er værdiforringelsestabet det forventede kredittab fra mulige misligholdelsesbegivenheder i de næste 12 måneder fra rapporteringsdatoen (»det forventede kredittab over 12 måneder«). Hvis der er en væsentlig stigning i kreditrisikoen siden oprettelsen (»trin 2«), eller hvis der er objektive beviser for en kreditforringelse (»trin 3«), svarer tabet ved værdiforringelse til det forventede kredittab fra mulige misligholdelsesbegivenheder i hele det finansielle aktivs løbetid (»det forventede kredittab i løbetiden«).
Ophør af indregning
Finansielle instrumenter ophører med at blive indregnet i regnskabet, når rettighederne til at modtage pengestrømme fra investeringerne er ophørt, eller enheden har overdraget alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til en anden part. Salg af finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen indregnes på deres handelsdato.
1.3.2. Forfinansiering
Forfinansiering er en betaling, hvis formål er at yde modtageren et forskud i form af et kontant beløb. Det kan opdeles i en række betalinger over en periode, som er fastlagt i den pågældende kontrakt, afgørelse, aftale eller basisretsakt. Kontantbeløbet eller forskuddet anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den i aftalen fastlagte periode, eller det tilbagebetales. Hvis modtagerne ikke afholder udgifter, som er støtteberettigede, skal forfinansieringen betales tilbage til enheden. Da enheden har kontrol over forfinansieringen og har ret til tilbagebetaling af den ikkestøtteberettigede del, indregnes beløbet som et aktiv.
Forfinansiering indregnes på balancen ved overførslen af kontanter til modtageren. Den måles til modydelsens størrelse. Forfinansiering måles i efterfølgende perioder til det oprindeligt indregnede beløb på balancen med fradrag af støtteberettigede udgifter (herunder eventuelt skønnede beløb) afholdt i perioden.
1.3.3. Tilgodehavender og inddrivelige beløb
EU's regnskabsregler foreskriver, at kommercielle og ikkekommercielle transaktioner angives hver for sig. For at sondre mellem de to kategorier defineres »tilgodehavender« som hidrørende fra kommercielle transaktioner og »inddrivelige beløb« som hidrørende fra ikkekommercielle transaktioner (når EU modtager værdi fra en anden enhed uden direkte at give omtrent den samme værdi tilbage, f.eks. inddrivelige beløb fra medlemsstaterne vedrørende egne indtægter).
Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner opfylder definitionen på finansielle instrumenter. Enheden klassificerede dem som finansielle aktiver til amortiseret kostpris og målte dem i overensstemmelse hermed.
Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner indregnes til dagsværdien på anskaffelsestidspunktet med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. En nedskrivning for værdiforringelse foretages, når der er objektive beviser for, at enheden ikke vil modtage alle forfaldne beløb i henhold til de oprindelige betingelser for tilgodehavendet. Nedskrivningsbeløbet svarer til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det inddrivelige beløb. Nedskrivningsbeløbet medtages i resultatopgørelsen.
1.3.4. Kontanter og andre likvide midler
Kontanter og andre likvide midler er finansielle aktiver til amortiseret kostpris og omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker eller bankindskud, der kan hæves med kort varsel, og andre kortfristede letomsættelige investeringer med en oprindelig løbetid på tre måneder eller kortere.
1.3.5. Gæld
Gæld omfatter både beløb, der vedrører kommercielle transaktioner, såsom køb af varer og tjenesteydelser, og ikkekommercielle transaktioner, der vedrører f.eks. krav om godtgørelse af udgifter fra støttemodtagere, tilskud eller anden EU-finansiering eller modtaget forfinansiering (se bemærkning 1.4.1).
Hvis der er tale om tilskud eller anden finansiering ydet til modtagerne, opføres kravene om godtgørelse som gæld med det krævede beløb på det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse modtages. Når de støtteberettigede omkostninger er verificeret og godkendt, værdiansættes gælden til det godkendte og støtteberettigede beløb.
Gæld i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser indregnes ved modtagelse af fakturaen på det oprindelige beløb. De tilsvarende udgifter opføres i regnskaberne, når varerne eller tjenesteydelserne er leveret og godkendt af enheden.
1.3.6. Finansielle forpligtelser
Finansielle forpligtelser klassificeres som finansielle forpligtelser indregnet til amortiseret kostpris, finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatopgørelsen eller som finansielle garantikontraktforpligtelser.
Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris indregnes første gang til dagsværdi, herunder afholdte transaktionsomkostninger, og indregnes efterfølgende til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode. De ophører kun med at indgå i opgørelsen af finansiel stilling, hvis forpligtelsen opfyldes, frafaldes, annulleres eller udløber.
Finansielle forpligtelser målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen omfatter derivater, hvis dagsværdien er negativ. Hvis garantikontrakten kræver, at enheden foretager betalinger som følge af ændringer i priser på finansielle instrumenter eller valutakurser, er garantikontrakten et derivat. De behandles regnskabsmæssigt på samme måde som finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.
Enheden indregner en finansiel garantikontraktforpligtelse, når den indgår en kontrakt, der kræver, at der foretages bestemte betalinger for at godtgøre garantiindehaveren et tab, som denne pådrager sig, fordi en bestemt debitor ikke foretager rettidig betaling i overensstemmelse med de oprindelige eller ændrede vilkår for et gældsinstrument. Finansielle garantikontraktforpligtelser indregnes første gang til dagsværdi.
Den efterfølgende måling afhænger af udviklingen i kreditrisikoeksponeringen fra den finansielle garanti. Hvis der ikke er nogen væsentlig stigning i kreditrisikoen (»trin 1«), måles de finansielle garantiforpligtelser til det højeste af de forventede kredittab over 12 måneder og det oprindeligt indregnede beløb med fradrag af eventuelle kumulative afskrivninger. Hvis der er en væsentlig stigning i kreditrisikoen (»trin 2«), måles de finansielle garantiforpligtelser til det højeste af de forventede kredittab i løbetiden og det oprindeligt indregnede beløb med fradrag af eventuelle kumulative afskrivninger.
Finansielle forpligtelser klassificeres som langfristede forpligtelser, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen. Finansielle garantikontrakter klassificeres som kortfristede forpligtelser, medmindre enheden har en ubetinget ret til at udskyde indfrielsen af forpligtelsen i mindst 12 måneder efter rapporteringsdatoen.
1.3.7. Periodeafgrænsningsposter
Transaktioner og begivenheder indregnes i årsregnskabet i den periode, de vedrører. Hvis der ikke ved årets udgang er udstedt en faktura, og enheden har leveret tjenesteydelserne eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (f.eks. med henvisning til en kontrakt), skal en periodiseret indtægt indregnes i årsregnskabet. Hvis der ved årets udgang derimod er udstedt en regning, men tjenesteydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten blive udskudt og indregnet i den efterfølgende regnskabsperiode.
Udgifter indregnes også i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden fastsættes de påløbne udgifter ved hjælp af et skøn over periodens overførselsforpligtelser. Beregningen af de påløbne udgifter sker i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer fra regnskabsføreren. Disse skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede af de økonomiske og andre fænomener, som det giver en fremstilling af. Hvis der på forhånd er foretaget betalinger i form af forskud for tjenesteydelser eller varer, der ikke endnu ikke er modtaget, vil udgifterne analogt hermed blive periodiseret og indregnet i den efterfølgende regnskabsperiode.
1.4. RESULTATOPGØRELSE
1.4.1. Indtægter
Indtægter omfatter bruttotilgang af økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser, der er tilfaldet eller kan tilfalde enheden, som repræsenterer en stigning i nettoaktiverne, dog ikke stigninger, der skyldes bidrag fra ejere.
Afhængig af karakteren af de underliggende transaktioner på resultatopgørelsen skelnes der mellem:
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner omfatter skatter og overførsler i situationer, hvor overdrageren overfører midler til den modtagende enhed, mens den modtagende enhed ikke direkte giver omtrent den samme værdi tilbage. Overførsler er tilgang af fremtidige økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser fra andre ikkekommercielle transaktioner end skatter. For EU-enhedernes vedkommende omfatter overførsler hovedsagelig midler modtaget fra Kommissionen (f.eks. udligningsstøtte til traditionelle agenturer og driftstilskud for delegationsaftalerne).
Enheden indregner et aktiv for så vidt angår overførsler, når enheden har kontrol over midlerne som følge af en tidligere begivenhed (overførslen), forventer at modtage en fremtidig økonomisk gevinst eller mulighed for tjenesteydelser fra de pågældende midler, og når der kan fastsættes en pålidelig dagsværdi. En tilgang af midler fra ikkekommercielle transaktioner indregnet som et aktiv (dvs. kontanter) indregnes også som en indtægt, medmindre enheden er pålagt en forpligtelse i forbindelse med overførslen (en betingelse), som skal opfyldes, før indtægten kan indregnes. Indtægten udskydes, indtil betingelsen er opfyldt, og indregnes i mellemtiden som en forpligtelse.
Indtægter fra kommercielle transaktioner
Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser indregnes, når alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til varerne er overgået til køber. Indtægter fra transaktioner i forbindelse med levering af tjenesteydelser indregnes på rapporteringsdatoen, i henhold til hvor stor en del af transaktionen, der er fuldført.
a) Renteindtægter og -udgifter
Renteindtægter og -udgifter fra finansielle aktiver og finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris indregnes i resultatopgørelsen ved anvendelse af den effektive rentemetode. Det er en metode til at beregne den amortiserede kostpris for et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse og til fordeling af renteindtægter eller renteudgifter i den relevante periode.
b) Indtægter fra udbytter
Indtægter fra udbytter og anden udlodning indregnes, når retten til at modtage betaling er fastslået.
c) Indtægter og udgifter fra finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen
Dette henviser til gevinster (indtægter) og tab (udgifter) på dagsværdien af disse finansielle aktiver, herunder gevinster (indtægter) og tab (udgifter) på dagsværdien som følge af valutaomregning. For rentebærende finansielle aktiver omfatter dette også renter.
d) Indtægter fra finansielle garantikontrakter
Indtægterne fra finansielle garantikontrakter (garantipræmie) indregnes over det tidsrum, som enheden er rede til at kompensere indehaveren af den finansielle garantikontrakt for det kredittab, denne måtte lide.
1.4.2. Udgifter
Udgifter er fald i økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser i rapporteringsperioden i form af afgang eller forbrug af aktiver eller indgåelse af forpligtelser, som medfører fald i nettoaktiverne. De omfatter såvel udgifter fra kommercielle transaktioner som udgifter fra ikkekommercielle transaktioner.
Udgifter fra kommercielle transaktioner, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, indregnes, når tjenesteydelserne er leveret til og accepteret af enheden. De værdiansættes til det oprindelige fakturabeløb. På balancedagen indregnes udgifter vedrørende den tjenesteydelse, der er leveret i perioden, men for hvilken der endnu ikke er modtaget eller accepteret en regning, desuden i resultatopgørelsen.
Udgifter fra ikkekommercielle transaktioner vedrører overførsler til modtagere og kan opdeles i tre typer: fordringer, overførsler i henhold til aftaler samt støtte, bidrag og donationer ydet inden for rammerne af de skønsmæssige beføjelser. Overførslerne posteres som udgifter i den periode, hvor den begivenhed, der gav anledning til overførslen, fandt sted, forudsat at overførslen er lovlig ifølge bestemmelserne, eller der er indgået en aftale, som tillader overførslen, forudsat at støttemodtageren opfylder berettigelseskriterierne, og der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse.
Når en betalingsanmodning eller et godtgørelseskrav modtages og opfylder kriterierne for indregning, opføres det som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang skønnes og indregnes støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som påløbne udgifter i regnskabet.
1.5. EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER
1.5.1. Eventualaktiver
Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke har fuld kontrol over, indtræffer. Et eventualaktiv opstår, når der er sandsynlighed for en tilgang af økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser.
1.5.2. Eventualforpligtelser
En eventualforpligtelse er enten en mulig forpligtelse, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke har fuld kontrol over, indtræffer, eller en aktuel forpligtelse, hvor opfyldelsen af forpligtelsen sandsynligvis ikke nødvendiggør afgang af midler i form af økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser.
En eventualforpligtelse opstår også i de sjældne tilfælde, hvor der findes en aktuel forpligtelse, som ikke kan fastsættes med tilstrækkelig pålidelighed.
Eventualforpligtelser indregnes ikke. De angives, medmindre en afgang af midler i form af økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser er meget usandsynlig.
1.6. FONDSMIDLER
EUF-medlemsstaterne yder bidrag til fonden for gennemførelsen af EUF-programmer i overensstemmelse med den interne aftale for hver enkelt EUF. Ifølge det gældende retsgrundlag vedtages indkaldelserne af midler, dvs. anmodningerne om finansiering for et givent år N, i en afgørelse fra Rådet i år N-1, hvor de midler, der skal modtages, klart henføres til nærmere angivne fremtidige perioder.
Bidragene opfylder kriterierne for bidrag fra ejere (EU-regnskabsregel 1) og behandles derfor som fondsmidler i EUF's årsregnskab. Fondsmidlerne udgør det samlede bidragsbeløb, der skal modtages fra EUF-medlemsstaterne. Eftersom de ikkeindkaldte fondsmidler åbent trækkes fra de samlede fondsmidler (se Bevægelser i nettoaktiver), er det kun indkaldte fondsmidler, der indregnes i balancen.
Da de aftalte bidrag henføres til nærmere angivne rapporteringsperioder, og EUF's retlige krav mod EUF-medlemsstaterne først opstår i disse perioder, opføres eventuelle beløb, der modtages som forskud, som udskudte kapitalindskud under gæld og ikke som indkaldte midler.
1.7. SAMFINANSIERING
De modtagne samfinansieringsbidrag opføres som gæld til medlemsstaterne, tredjelande og andre, eftersom de opfylder kriterierne for indtægter fra ikkekommercielle transaktioner, der er underlagt betingelser. EUF skal anvende bidragene til at levere tjenesteydelser til tredjeparter eller returnere aktiverne (de modtagne bidrag). Den udestående gæld i forbindelse med samfinansieringsaftaler udgør de modtagne samfinansieringsbidrag minus udgifterne i forbindelse med projektet. Virkningen for nettoaktiverne er nul.
Udgifter i forbindelse med samfinansieringsprojekter indregnes i takt med, at de afholdes. Det hertil svarende bidragsbeløb indregnes som driftsindtægter, og virkningen for regnskabsårets økonomiske resultat er nul.
2. BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN
AKTIVER
2.1. FINANSIELLE AKTIVER
Et finansielt aktiv er ethvert aktiv, der består af:
|
a) |
kontanter |
|
b) |
en anden enheds egenkapitalinstrumenter |
|
c) |
en kontraktlig ret til at: modtage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver fra en anden enhed, udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med en anden enhed på potentielt gunstige betingelser for enheden eller |
|
d) |
en kontrakt, som skal eller kan afregnes i enhedens egne egenkapitalinstrumenter. |
Finansielle aktiver klassificeres i følgende kategorier: »finansielle aktiver til amortiseret kostpris«, »finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen« og »finansielle aktiver til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital«. Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved den første indregning og revurderes pr. hver balancedag.
EUF's finansielle aktiver omfatter finansielle aktiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen og lån, og er som følger:
|
Mio. EUR |
||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Langfristede |
|
|
|
Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen |
112 |
70 |
|
Lån |
16 |
16 |
|
|
128 |
87 |
|
Kortfristede |
|
|
|
Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen |
— |
3 |
|
Lån |
5 |
— |
|
|
5 |
3 |
|
|
|
|
|
I alt |
132 |
89 |
De 112 mio. EUR i finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen vedrører egenkapitalinvesteringer på følgende områder:
|
— |
Vedvarende bæredygtig energi via Climate Investor One, ElectriFI og Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (GEEREF) |
|
— |
Fremme af inklusiv finansiering af små landbrug og små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne via ABC FUND |
|
— |
Finansiel inklusion i Uganda via aBi Finance og |
|
— |
Fremme af jobskabelse og bæredygtig vækst i Afrika via Boost Africa-initiativet. |
De 16 mio. EUR i langfristede lån og 5 mio. EUR i kortfristede lån vedrører to hovedområder: bæredygtigt landbrug via AgriFI samt adgang til og produktion af elektricitet fra bæredygtige energikilder via investeringsfaciliteten ElectriFI.
2.2. FORFINANSIERING
I mange kontrakter er der bestemmelser om, at der betales forskud, inden arbejdet påbegyndes eller varer eller tjenesteydelser leveres. Undertiden finder betalingerne ifølge kontrakternes betalingsplaner sted på grundlag af statusrapporter. Forfinansieringen udbetales normalt i valutaen i det land eller område, hvor projektet gennemføres.
Fristerne for anvendelse af forfinansiering er bestemmende for, om den opføres som kortfristet eller langfristet forfinansiering. Betingelserne for forfinansieringens anvendelse er fastsat i projektaftalen. Ved enhver anvendelse inden for 12 måneder efter rapporteringsdatoen opføres beløbet som kortfristet forfinansiering. Da mange EUF-projekter er langsigtede, er det nødvendigt, at de tilhørende forskud er til rådighed i mere end ét år. Nogle forfinansieringsbeløb opføres derfor som langfristede aktiver.
|
Mio. EUR |
||||||
|
|
Bemærkning |
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Langfristet forfinansiering |
2.2.1 |
— |
418 |
82 |
500 |
574 |
|
Kortfristet forfinansiering |
2.2.2 |
6 |
81 |
655 |
742 |
954 |
|
I alt |
|
6 |
499 |
737 |
1 242 |
1 529 |
Faldet i den samlede forfinansiering på 287 mio. EUR pr. 31. december 2024 kan i vid udstrækning forklares ved faldet i forfinansiering udbetalt til modtagere inden for rammerne af 11. EUF, der gik fra 963 mio. EUR i 2023 til 737 mio. EUR i 2024. Dette stemmer overens med EUF's livscyklus og hænger også sammen med udviklingen i antallet af åbne kontrakter. 11. EUF udløb, da udløbsklausulen trådte i kraft ved udgangen af 2020. Siden 1. januar 2021 har der ikke kunnet indgås yderligere finansieringsaftaler inden for rammerne af 11. EUF, men specifikke kontrakter for de eksisterende aftaler kan dog stadig undertegnes. Som følge heraf faldt mængden af nyligt undertegnede kontrakter støt fra 2 118 mio. EUR i 2021 til 853 mio. EUR i 2022 og 860 mio. EUR i 2023, inden den faldt yderligere til 300 mio. EUR i 2024.
Forfinansieringen fra 10. EUF faldt fra 560 mio. EUR i 2023 til 499 mio. EUR i 2024, hvilket svarede til den normale tendens og er i overensstemmelse med EUF's livscyklus.
Af den langfristede forfinansiering vedrører 393 mio. EUR (427 mio. EUR i 2023) den åbne forfinansiering for to kontrakter under EU-trustfonden for Infrastrukturer i Afrika (AITF). Formålet med denne trustfond er at yde finansiel støtte med tilskud til infrastrukturprojekter sideløbende med langsigtet finansiering, der stilles til rådighed af udbydere af projektfinansiering. Tilvejebringelsen af sådanne tilskudsmidler mobiliserer de deltagende finansieringsinstitutters langsigtede finansiering. På tidspunktet for underskrivelsen af kontrakterne blev trustfondens type foranstaltninger anset for i tilstrækkeligt omfang at være dækket af aftalen (der fandtes endnu ingen model for finansielle instrumenter, og denne type instrument blev ikke nævnt i forordningen). Som følge heraf blev betalinger inden for rammerne af disse aftaler registreret som forfinansiering og ikke som et element i et finansielt instrument. På grund af den langsigtede karakter af de aktiviteter, der gennemføres af trustfonden, er den årlige udligning af EU-Trustfonden for Infrastrukturer i Afrikas gamle forfinansiering meget begrænset og fordelt over årene. For bedre at afspejle projektbetingelserne blev 393 mio. EUR af den åbne forfinansiering derfor omklassificeret til langfristet, mens 34 mio. EUR svarer til de udgifter, der var påløbet ved årets udgang.
2.2.1. Langfristet forfinansiering efter forvaltningsmetode
|
Mio. EUR |
||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Direkte forvaltning |
|
|
|
Gennemført af: |
|
|
|
Kommissionen |
— |
15 |
|
EU-forvaltningsorganer |
1 |
2 |
|
EU-delegationer |
2 |
7 |
|
|
3 |
24 |
|
Indirekte forvaltning |
|
|
|
Gennemført af: |
|
|
|
EIB og EIF |
402 |
436 |
|
Internationale organisationer |
65 |
74 |
|
Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver |
7 |
16 |
|
Offentligretlige organer |
13 |
17 |
|
Tredjelande |
10 |
7 |
|
|
497 |
550 |
|
I alt |
500 |
574 |
2.2.2. Kortfristet forfinansiering
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Forfinansiering (brutto) |
8 |
518 |
3 237 |
3 763 |
4 906 |
|
Afregnet ved cut-off-procedure |
(2) |
(438 ) |
(2 582 ) |
(3 022 ) |
(3 952 ) |
|
I alt |
6 |
81 |
655 |
742 |
954 |
2.2.3. Kortfristet forfinansiering efter forvaltningsmetode
|
Mio. EUR |
||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Direkte forvaltning |
|
|
|
Gennemført af: |
|
|
|
Kommissionen |
37 |
55 |
|
EU-forvaltningsorganer |
2 |
3 |
|
EU-delegationer |
47 |
82 |
|
|
86 |
140 |
|
Indirekte forvaltning |
|
|
|
Gennemført af: |
|
|
|
EIB og EIF |
62 |
87 |
|
Internationale organisationer |
388 |
431 |
|
Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver |
71 |
78 |
|
Offentligretlige organer |
77 |
98 |
|
Tredjelande |
56 |
119 |
|
EU-organer og offentlig-private partnerskaber |
1 |
1 |
|
|
655 |
814 |
|
I alt |
742 |
954 |
2.2.4. Modtagne garantier vedrørende forfinansiering
Der tilbageholdes et garantibeløb til sikring af forfinansieringen, som frigøres, når den sidste betalingsanmodning til projektet er betalt.
|
Mio. EUR |
||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Garantier i forbindelse med forfinansiering |
19 |
32 |
De 19 mio. EUR omfatter garantier til sikring af forfinansiering, der udbetales under direkte forvaltning, og hvor EUF er modtager af garantien (se bemærkning 4.1). Størstedelen af forfinansieringen udbetales imidlertid under indirekte forvaltning, hvor modtageren af garantien ikke er EUF, men den ordregivende myndighed. I 2024 beløb den samlede værdi af disse garantier sig til 415 mio. EUR.
2.3. TRUSTFONDBIDRAG
Denne post omfatter de beløb, der er indbetalt som bidrag til EU's trustfond for Afrika og EU's Bêkoutrustfond. Der er tale om nettobidrag før omkostninger afholdt af trustfondene, som kan henføres til trustfondene.
Trustfondbidragene anvendes af EUF i henhold til reglerne om direkte forvaltning.
|
Mio. EUR |
||||
|
|
Nettobidrag pr. 31.12.2023 |
Bidrag betalt i 2024 |
Tildeling af trustfondenes nettoudgifter i 2024 |
Nettobidrag pr. 31.12.2024 |
|
Afrika |
186 |
90 |
(111 ) |
165 |
|
Bêkou |
30 |
|
(7 ) |
23 |
|
I alt |
216 |
90 |
(118 ) |
188 |
Faldet i betalte bidrag fra 274 mio. EUR i 2023 til 90 mio. EUR i 2024 skyldes faldet i udgifterne afholdt af de to trustfonde som følge af afviklingen af disse. Ved udgangen af 2021 havde Nødtrustfonden for Afrika og Bêkoutrustfonden nået højdepunktet for deres aktiviteter, da de var nået til afslutningen af kontraktperioden. Afviklingen af trustfondene, der påbegyndtes derefter, førte til et fald i antallet af åbne kontrakter og dermed et fald i udgifterne.
2.4. KOMMERCIELLE TILGODEHAVENDER OG IKKEKOMMERCIELLE INDDRIVELIGE BELØB
Kommercielle transaktioner er transaktioner, hvor enheden modtager aktiver eller tjenesteydelser eller får forpligtelser afviklet og direkte giver den anden part omtrent den samme værdi (primært i form af varer, tjenesteydelser eller anvendelse af aktiver) tilbage. Ikkekommercielle transaktioner er transaktioner, hvor en enhed enten modtager værdi fra en anden enhed uden direkte at give omtrent den samme værdi tilbage eller giver værdi til en anden enhed uden direkte at modtage omtrent den samme værdi tilbage.
2.4.1. Langfristede kommercielle tilgodehavender
Pr. 31.12.2024 rådede EUF over 5 mio. EUR i langfristede kommercielle tilgodehavender, der hovedsagelig bestod af udskudte omkostninger, som følger af flere finansielle instrumenter.
2.4.2. Indeværende ikkekommercielle inddrivelige beløb og kommercielle tilgodehavender
|
Mio. EUR |
|||
|
|
Bemærkning |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner |
2.4.2.1 |
24 |
13 |
|
Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner |
2.4.2.2 |
12 |
12 |
|
I alt |
|
37 |
24 |
2.4.2.1.
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Kunder |
2 |
40 |
9 |
52 |
55 |
|
Offentlige organer |
4 |
13 |
2 |
19 |
19 |
|
Tredjelande |
— |
13 |
3 |
16 |
6 |
|
Nedskrivninger |
(6 ) |
(49 ) |
(7 ) |
(63 ) |
(68 ) |
|
I alt |
— |
17 |
6 |
24 |
13 |
2.4.2.2.
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Periodiserede indtægter |
— |
— |
2 |
2 |
1 |
|
Mellemregningskonti |
(207 ) |
227 |
(20 ) |
— |
— |
|
Andet |
— |
4 |
7 |
11 |
11 |
|
I alt |
(207 ) |
231 |
(11 ) |
12 |
12 |
Af effektivitetshensyn er den samlede likvide beholdning for alle EUF'er opført under 11. EUF. Det medfører transaktioner mellem de forskellige EUF'er, som udlignes ved mellemregningskonti mellem de forskellige EUF-balancer.
Posten »Andet« omfatter hovedsagelig tilgodehavender fra finansielle instrumenter. Af de øvrige tilgodehavender på 11 mio. EUR kan 4 mio. EUR henføres til et tilgodehavende fra Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (GEEREF), og 7 mio. EUR kan henføres til et tilgodehavende fra Climate Investor One.
2.5. KONTANTER OG ANDRE LIKVIDE MIDLER (5)
Kontanter og andre likvide midler er finansielle instrumenter til amortiseret kostpris og omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker eller bankindskud, der kan hæves med kort varsel (f.eks. anfordringskonti og opsparingskonti), og andre kortfristede letomsættelige investeringer med en oprindelig løbetid på tre måneder eller kortere.
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Særlige konti |
|
|
|
|
|
|
Centralbanker |
— |
— |
285 |
285 |
341 |
|
|
— |
— |
285 |
285 |
341 |
|
Anfordringskonti |
|
|
|
|
|
|
Forretningsbanker |
— |
— |
49 |
49 |
193 |
|
Kassebeholdning vedrørende finansielle instrumenter |
— |
— |
77 |
77 |
67 |
|
|
— |
— |
126 |
126 |
260 |
|
I alt |
— |
— |
411 |
411 |
601 |
Faldet på 190 mio. EUR i kontanter og andre likvide midler skyldes hovedsagelig nedgangen i centralbankernes og forretningsbankernes likviditetsreserver. Dette fald skyldes hovedsagelig betalinger til dækning af udgifter og forskud, som oversteg de bidrag, der blev modtaget i løbet af året. Særligt de indkaldte bidrag faldt fra 1 800 mio. EUR i 2023 1 200 mio. EUR i 2024. Desuden modtog medlemsstaterne en tilbagebetaling på 7,8 mio. EUR fra 9. EUF for første tranche for 2024, mens Det Forenede Kongerige anmodede om, at dets bidrag til anden og tredje tranche for 2023 på 41 mio. EUR blev modregnet i deres udestående andel af 10. og 11. EUF (se bemærkning 2.9.1).
I lighed med tidligere år og for at begrænse modpartsrisikoen holdes der flere kontanter på konti hos centralbankerne end i forretningsbankerne (se bemærkning 5.1).
PASSIVER
2.6. FINANSIELLE FORPLIGTELSER
En finansiel forpligtelse er enhver forpligtelse, der:
|
a) |
består i en kontraktlig forpligtelse til at overdrage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver til en anden enhed eller til at udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med en anden enhed på betingelser, der er potentielt ugunstige for enheden, eller |
|
b) |
en kontrakt, som skal eller kan afregnes i enhedens egne egenkapitalinstrumenter. |
Finansielle forpligtelser inddeles i følgende kategorier: »finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatopgørelsen« »andre finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris« eller »forpligtelser i forbindelse med finansielle garantikontraktforpligtelser«.
|
Mio. EUR |
|||
|
|
Bemærkning |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Langfristede |
|
|
|
|
Finansielle hensættelser |
2.6.1 |
— |
3 |
|
Finansiel garantiforpligtelse |
2.6.2 |
1 |
1 |
|
Andre finansielle forpligtelser |
2.6.3 |
— |
1 |
|
Samfinansiering — gæld |
|
— |
1 |
|
I alt |
|
1 |
5 |
2.6.1. Hensættelser
Der er tale om hensættelser, som vedrører de anslåede tab i forbindelse med lån ydet inden for rammerne af forskellige finansielle instrumenter.
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Langfristede finansielle hensættelser |
— |
— |
— |
— |
3 |
|
Kortsigtede finansielle hensættelser |
— |
— |
2 |
2 |
— |
|
I alt |
— |
— |
2 |
2 |
3 |
Beløbet på 2 mio. EUR svarer til det anslåede tab i forbindelse med lån ydet inden for rammerne af følgende finansielle instrumenter: ElectriFI CW og ElectriFI CW II, AgriFI Tanzania og AgriFI Regional ACP.
2.6.2. Finansiel garantiforpligtelse
Der er tale om hensættelser, som vedrører de anslåede tab i forbindelse med de garantier, der er stillet inden for rammerne af forskellige finansielle instrumenter, hvor bemyndigede enheder har beføjelse til at udstede garantier i eget navn, men på EDF's vegne og risiko. Der er fastsat et loft for EDF's finansielle risici i forbindelse med garantier, og der stilles gradvist finansielle aktiver til rådighed til dækning af fremtidige anmodninger om garantier.
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Finansiel garantiforpligtelse |
— |
— |
1 |
1 |
1 |
Beløbet på 1 mio. EUR svarer til det anslåede tab i forbindelse med garantien inden for rammerne af det finansielle instrument Euritz på 9 mio. EUR (se bemærkning 4.2.1).
2.6.3. Andre finansielle forpligtelser
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen |
— |
— |
— |
— |
1 |
Pr. 31.12.2024 beløb de samlede forpligtelser vedrørende finansielle instrumenter sig kun til 25 000 EUR. Dette beløb vedrører udelukkende forpligtelser hidrørende fra ABC Fund.
2.7. GÆLD
Gæld er forpligtelser til at betale for varer eller tjenesteydelser, der er modtaget eller leveret, og som — i modsætning til skyldige omkostninger — allerede er blevet faktureret eller formelt aftalt med leverandøren. Gæld kan vedrøre både kommercielle transaktioner (f.eks. køb af varer og tjenesteydelser) og ikkekommercielle transaktioner (f.eks. godtgørelseskrav fra modtagere af tilskud, forfinansiering eller anden EU-finansiering).
|
Mio. EUR |
||||||
|
|
Bemærkning |
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Kortfristet gæld |
2.7.1. |
— |
21 |
130 |
150 |
260 |
|
Gæld til diverse kreditorer |
2.7.2. |
— |
5 |
100 |
105 |
132 |
|
I alt |
|
— |
25 |
230 |
256 |
391 |
2.7.1. Kortfristet gæld
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Leverandører |
— |
14 |
41 |
56 |
98 |
|
Tredjelande |
— |
— |
29 |
29 |
32 |
|
Offentlige organer |
— |
6 |
59 |
66 |
129 |
|
I alt |
— |
21 |
130 |
150 |
260 |
Gæld omfatter hovedsagelig udgiftsopgørelser, som EUF modtager i forbindelse med støtte til modtagerne. De opføres på det tidspunkt, hvor udgiftsopgørelsen modtages, og for det fulde beløb i udgiftsopgørelsen. Efter en kontrol af støtteberettigelse udbetales kun de støtteberettigede beløb til modtagerne. Ved årets udgang analyseres de udestående godtgørelseskrav, og de anslåede støtteberettigede beløb vedrørende disse godtgørelseskrav indregnes i resultatopgørelsen. De anslåede ikkestøtteberettigede beløb opføres under anden kortfristet gæld.
Faldet i gældsforpligtelser skyldes et lavere antal modtagne fakturaer, som stadig var udestående ved årets udgang.
2.7.2. Gæld til diverse kreditorer
|
Mio. EUR |
||||||
|
|
Bemærkning |
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Samfinansiering — gæld |
2.7.2.1 |
— |
5 |
23 |
28 |
41 |
|
Udskudte kapitalindskud |
2.7.2.2 |
— |
— |
64 |
64 |
88 |
|
Andre diverse kreditorer |
|
— |
(1 ) |
13 |
12 |
3 |
|
I alt |
|
— |
5 |
100 |
105 |
132 |
2.7.2.1.
Gæld vedrørende samfinansiering er de midler, som EUF har modtaget i forbindelse med samfinansieringsaftalerne. EUF skal anvende disse bidrag til at levere aftalte tjenesteydelser til tredjeparter eller returnere de uudnyttede midler til bidragyderne. Fristerne for anvendelse af samfinansieringen er afgørende for, om den opføres som kortfristet eller langfristet gæld.
I slutningen af året foretages en individuel vurdering af den samlede gæld vedrørende samfinansiering, og alle beløb, der sandsynligvis ikke vil blive anvendt i de følgende 12 måneder, indregnes som langfristet gæld.
|
Mio. EUR |
||||||
|
|
8. EUF |
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Kortfristet gæld vedrørende samfinansiering |
— |
— |
5 |
23 |
28 |
41 |
2.7.2.2.
Et beløb på 6,3 mio. EUR i udskudte kapitalindskud vedrører tilbagebetaling til medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige af frigjorte eller uudnyttede midler fra projekter under 9. EUF (se bemærkning 2.9.1). Medlemsstaterne blev enige om, at tilbagebetalingen skulle modregnes i bidragene fra 11. EUF i forbindelse med den første indkaldelse af bidrag i 2025.
Ud over tilbagebetalingen vedrører et beløb på 58 mio. EUR den første rate for 2025, som Det Forenede Kongerige, Portugal, Ungarn, Litauen, Cypern og Estland har forudbetalt. Af dette beløb bidrog Det Forenede Kongerige fuldt ud med 51 mio. EUR, hvoraf 15 mio. EUR blev fratrukket Det Forenede Kongeriges resterende andel af uudnyttede midler fra 10. og 11. EUF. I henhold til artikel 152 i udtrædelsesaftalen forbliver Det Forenede Kongerige part i EUF indtil afslutningen af 11. EUF og alle tidligere EUF'er, der endnu ikke er afsluttet, og det skal i den forbindelse opfylde de samme forpligtelser som medlemsstaterne (se bemærkning 2.9.1).
2.8. SKYLDIGE OMKOSTNINGER
Periodeafgrænsningsposter er forpligtelser til at betale for varer eller tjenesteydelser, der er modtaget eller leveret, men som — i modsætning til gæld — endnu ikke er blevet faktureret eller formelt aftalt med leverandøren. Beregningen af periodeafgrænsningsposter er baseret på de uafsluttede budgetforpligtelser ved årets udgang. Den andel af de anslåede skyldige omkostninger, der vedrører den betalte forfinansiering, er opført som en reduktion af forfinansieringsbeløbene.
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Skyldige omkostninger |
— |
71 |
703 |
774 |
983 |
|
Andre periodeafgrænsningsposter og udskydelser |
— |
— |
— |
— |
1 |
|
I alt |
— |
71 |
703 |
774 |
984 |
Skyldige omkostninger omfatter anslåede driftsudgifter i forbindelse med igangværende eller afsluttede kontrakter, hvor der ikke foreligger validerede godtgørelseskrav, men hvor de støtteberettigede udgifter, der er afholdt af støttemodtagere, er anslået på grundlag af de bedste tilgængelige oplysninger på tidspunktet for udarbejdelsen af årsregnskabet. Det bemærkes, at oplysninger fra større daglige aktiviteter, f.eks. kontraktforlængelser, der er underskrevet efter rapporteringsdatoen, ikke systematisk tages i betragtning, og at disse aktiviteters potentielle indvirkning på de skyldige omkostninger ikke kan anslås på pålidelig vis. Den andel af de anslåede skyldige omkostninger, der vedrører forfinansiering, er opført som en reduktion af forfinansieringsbeløbene (se bemærkning 2.2).
Faldet i skyldige omkostninger på 210 mio. EUR skyldes faldet i antallet af kontrakter, for hvilke omkostningerne skulle anslås og periodiseres. Dette fald stemmer overens med EUF's livscyklus og det underliggende antal åbne kontrakter.
NETTOAKTIVER
2.9. FONDSMIDLER
EUF-medlemsstaterne yder bidrag til fonden for gennemførelsen af EUF-programmer i overensstemmelse med den interne aftale for hver enkelt EUF. Ifølge det gældende retsgrundlag vedtages indkaldelserne af midler, dvs. anmodningerne om finansiering for et givent år N, i en afgørelse fra Rådet i år N-1, hvor de midler, der skal modtages, klart henføres til nærmere angivne fremtidige perioder.
Bidragene opfylder kriterierne for bidrag fra ejere (EU-regnskabsregel 1) og behandles derfor som fondsmidler i EUF's årsregnskab. Fondsmidlerne udgør det samlede bidragsbeløb, der skal modtages fra EUF-medlemsstaterne. Eftersom de ikkeindkaldte fondsmidler trækkes fra de samlede fondsmidler (se Bevægelser i nettoaktiver), er det kun indkaldte fondsmidler, der indregnes i balancen.
Da de aftalte bidrag henføres til nærmere angivne rapporteringsperioder, og EUF's retlige krav mod EUF-medlemsstaterne først opstår i disse perioder, opføres eventuelle beløb, der modtages som forskud, som udskudte kapitalindskud under gæld og ikke som indkaldte midler.
2.9.1. Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er
|
Mio. EUR |
||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
I alt |
|
Fondsmidler |
10 442 |
20 834 |
29 331 |
60 607 |
|
Ikkeindkaldte fondsmidler |
— |
— |
(6 040 ) |
(6 040 ) |
|
Indkaldte fondsmidler pr. 31.12.2023 |
10 442 |
20 834 |
23 290 |
54 566 |
|
Fondsmidler |
10 435 |
20 819 |
29 290 |
60 544 |
|
Ikkeindkaldte fondsmidler |
— |
— |
(4 840 ) |
(4 840 ) |
|
Indkaldte fondsmidler pr. 31.12.2024 |
10 435 |
20 819 |
24 449 |
55 704 |
Ikkeindkaldte midler er den del, der endnu ikke er opkrævet hos medlemsstaterne. Indkaldte fondsmidler er de bidrag, der er blevet indkaldt af EUF og overført til likviditetskontiene fra medlemsstaterne (se bemærkning 2.9.2 nedenfor).
Ved Rådets afgørelse (EU) 2024/2906 (6) blev medlemsstaternes bidrag, der er fastsat i de interne aftaler om 8. og 9. EUF, nedsat tilsvarende med et beløb på 6,3 mio. EUR fra frigjorte midler under 9. EUF. Tilbagebetalinger som følge af denne reduktion er blevet modregnet i yderligere indkaldelser af midler under 11. EUF. Tilbagebetalingen vil blive modregnet i den første tranche for 2025 (se bemærkning 2.7.2).
Det Forenede Kongerige forbliver part i EUF indtil afslutningen af alle programmer i henhold til artikel 153 i udtrædelsesaftalen, men landets andel af ikkeforpligtede og frigjorte midler fra 9. og 10. EUF kan ikke genanvendes. I 2024 anmodede Det Forenede Kongerige om, at dets anden og tredje tranche for året blev modregnet i dets udestående andel af reserven for 10. og 11. EUF. Derudover blev der tilbagebetalt yderligere 15 mio. EUR til Det Forenede Kongerige til dets første tranche for 2025 (se bemærkning 2.7.2.1). Som følge heraf blev fondsmidlerne for 10. og 11. EUF reduceret med henholdsvis 15 mio. EUR og 41 mio. EUR.
2.9.2. Indkaldte og ikkeindkaldte fondsmidler pr. medlemsstat og Det Forenede Kongerige
|
Mio. EUR |
||||
|
Bidrag til 11. EUF |
% |
Ikkeindkaldte midler pr. 31.12.2023 |
Indkaldte midler i 2024 |
Ikkeindkaldte midler pr. 31.12.2024 |
|
Østrig |
2,40 |
145 |
(29 ) |
116 |
|
Belgien |
3,25 |
196 |
(39 ) |
157 |
|
Bulgarien |
0,22 |
13 |
(3 ) |
11 |
|
Kroatien |
0,23 |
14 |
(3 ) |
11 |
|
Cypern |
0,11 |
7 |
(1 ) |
5 |
|
Tjekkiet |
0,80 |
48 |
(10 ) |
39 |
|
Danmark |
1,98 |
120 |
(24 ) |
96 |
|
Estland |
0,09 |
5 |
(1 ) |
4 |
|
Finland |
1,51 |
91 |
(18 ) |
73 |
|
Frankrig |
17,81 |
1 076 |
(214 ) |
862 |
|
Tyskland |
20,58 |
1 243 |
(247 ) |
996 |
|
Grækenland |
1,51 |
91 |
(18 ) |
73 |
|
Ungarn |
0,61 |
37 |
(7 ) |
30 |
|
Irland |
0,94 |
57 |
(11 ) |
46 |
|
Italien |
12,53 |
757 |
(150 ) |
606 |
|
Letland |
0,12 |
7 |
(1 ) |
6 |
|
Litauen |
0,18 |
11 |
(2 ) |
9 |
|
Luxembourg |
0,26 |
15 |
(3 ) |
12 |
|
Malta |
0,04 |
2 |
(0 ) |
2 |
|
Nederlandene |
4,78 |
289 |
(57 ) |
231 |
|
Polen |
2,01 |
121 |
(24 ) |
97 |
|
Portugal |
1,20 |
72 |
(14 ) |
58 |
|
Rumænien |
0,72 |
43 |
(9 ) |
35 |
|
Slovakiet |
0,38 |
23 |
(5 ) |
18 |
|
Slovenien |
0,22 |
14 |
(3 ) |
11 |
|
Spanien |
7,93 |
479 |
(95 ) |
384 |
|
Sverige |
2,94 |
178 |
(35 ) |
142 |
|
Det Forenede Kongerige |
14,68 |
887 |
(176 ) |
710 |
|
I alt |
100,00 |
6 040 |
(1 200 ) |
4 840 |
Da samtlige midler i 9. og 10. EUF er blevet indkaldt og modtaget i de foregående år, er der i 2024 blevet indkaldt et beløb på 1 200 mio. EUR, som udelukkende vedrører 11. EUF. De indkaldte midler faldt fra 1 800 mio. EUR i 2023 1 200 mio. EUR i 2024.
2.9.3. Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
8. EUF |
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
I alt |
|
Saldo pr. 31.12.2022 |
(2 513 ) |
2 010 |
(38 ) |
541 |
— |
|
Overførsel af beløb til resultatreserven for 8. EUF fra tidligere EUF'er |
2 762 |
(2 762 ) |
— |
— |
— |
|
Overførsel af beløb til resultatreserven for 10. EUF fra tidligere EUF'er |
427 |
(432 ) |
6 |
— |
— |
|
Overførsel af beløb til resultatreserven for 11. EUF fra tidligere EUF'er |
(676 ) |
676 |
(87 ) |
87 |
— |
|
Saldo pr. 31.12.2023 |
— |
(509 ) |
(120 ) |
628 |
— |
|
Overførsel af beløb til resultatreserven for 10. EUF fra tidligere EUF'er |
— |
(1 ) |
1 |
— |
— |
|
Overførsel af beløb til resultatreserven for 11. EUF fra tidligere EUF'er |
— |
— |
(68 ) |
68 |
— |
|
Saldo pr. 31.12.2024 |
— |
(510 ) |
(187 ) |
696 |
— |
Denne post omfatter midler, der er overført mellem aktive EUF'er.
Siden Cotonouaftalens ikrafttræden er alle uudnyttede midler fra tidligere aktive EUF'er overført til den senest åbnede EUF efter frigørelse. De midler, der overføres fra andre EUF'er, øger tildelingerne til den modtagende fond og reducerer den oprindelige fonds tildelinger. Midler, der er overført til resultatreserverne for 10. og 11. EUF kan kun anvendes til forpligtelser på de særlige betingelser, der er fastsat i de interne aftaler.
3. BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN
INDTÆGTER
|
Mio. EUR |
|||
|
|
Bemærkning |
2024 |
2023 |
|
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner |
3.1 |
41 |
14 |
|
Indtægter fra kommercielle transaktioner |
3.2 |
90 |
52 |
|
I alt |
|
131 |
65 |
3.1. INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner omfatter transaktioner i situationer, hvor overdrageren overfører midler til den modtagende enhed, mens den modtagende enhed ikke overfører omtrent den samme værdi i direkte udveksling. Posten omfatter hovedsagelig beløb modtaget fra Kommissionen i årets løb og inddrivelser af aktionsudgifter.
|
Mio. EUR |
||||||
|
|
Bemærkning |
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
2024 |
2023 |
|
Inddrevne udgifter |
|
1 |
16 |
7 |
24 |
6 |
|
Samfinansiering — indtægter |
3.1.1. |
— |
12 |
5 |
17 |
8 |
|
I alt |
|
1 |
28 |
12 |
41 |
14 |
De ikkekommercielle indtægter kan opdeles på forvaltningstype som følger:
|
Mio. EUR |
||
|
|
2024 |
2023 |
|
Direkte forvaltning |
|
|
|
Gennemført af: |
|
|
|
Kommissionen |
1 |
— |
|
Forvaltningsorganer |
2 |
— |
|
EU-delegationer |
4 |
5 |
|
|
7 |
5 |
|
Indirekte forvaltning |
|
|
|
Gennemført af: |
|
|
|
Tredjelande |
31 |
6 |
|
Offentligretlige organer |
— |
— |
|
Internationale organisationer |
3 |
3 |
|
Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver |
— |
— |
|
|
34 |
9 |
|
I alt |
41 |
14 |
3.1.1. Samfinansiering — indtægter
De modtagne samfinansieringsbidrag opfylder kriterierne for indtægter fra ikkekommercielle transaktioner, der er underlagt betingelser, og bør som sådan ikke have nogen indvirkning på resultatopgørelsen efter modtagelsen. Bidragene forbliver passiver (se bemærkning 2.7.2 og 2.7.2.1), indtil de betingelser, der er knyttet til de donerede midler, er opfyldt, dvs. indtil de støtteberettigede udgifter er afholdt (se bemærkning 3.5). De dertil svarende beløb indregnes herefter i resultatopgørelsen som ikkekommercielle indtægter fra samfinansiering. Derfor er virkningen for regnskabsårets økonomiske resultat nul.
3.2. INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
2024 |
2023 |
|
Finansielle indtægter |
— |
1 |
18 |
19 |
9 |
|
Andre indtægter |
2 |
4 |
65 |
71 |
43 |
|
I alt |
2 |
5 |
83 |
90 |
52 |
De 19 mio. EUR under posten »Finansielle indtægter« består hovedsagelig af påløbne renter af ubetalte tilbagebetalingskrav, renter af forfinansiering, renter genereret af saldi hos centralbanker og forretningsbanker samt indtægter fra finansielle instrumenter.
Andre indtægter vedrører primært valutakursgevinster. De tilsvarende valutakurstab opføres under andre udgifter (se bemærkning 3.7).
UDGIFTER
3.3. UDGIFTER AFHOLDT AF ANDRE ENHEDER
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
2024 |
2023 |
|
Udgifter til teknisk bistand |
— |
— |
4 |
4 |
3 |
Beløbet på 4 mio. EUR omfatter udgifter til teknisk bistand, der er afholdt af flere finansielle instrumenter.
3.4. STØTTEINSTRUMENTER
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
2024 |
2023 |
|
Programmerbar bistand |
2 |
(13 ) |
641 |
630 |
841 |
|
Makroøkonomisk bistand |
— |
— |
— |
— |
7 |
|
Sektorpolitik |
— |
— |
— |
— |
(1 ) |
|
ACS-interne projekter |
— |
89 |
408 |
497 |
779 |
|
Nødhjælp |
— |
12 |
(25 ) |
(13 ) |
230 |
|
Institutionel støtte |
— |
2 |
3 |
4 |
12 |
|
Udligning af eksportindtægter |
— |
— |
— |
— |
2 |
|
Bidrag til trustfonde |
— |
— |
118 |
118 |
311 |
|
I alt |
2 |
90 |
1 145 |
1 237 |
2 181 |
EUF's driftsudgifter omfatter forskellige støtteinstrumenter og kan inddeles i forskellige kategorier afhængig af, hvordan midlerne udbetales og forvaltes.
I 2024 faldt driftsudgifterne med 944 mio. EUR, primært som følge af en betydelig reduktion af udgifterne under 11. EUF, som faldt fra 1 906 mio. EUR i 2023 til 1 145 mio. EUR i 2024. Dette fald blev observeret på tværs af alle programmer og er i overensstemmelse med EUF's livscyklus.
På samme måde er ændringerne i udgifterne under 9. og 10. EUF i overensstemmelse med EUF's livscyklus og den gradvise afslutning af kontrakter. Mange kontrakter under disse EUF'er blev afsluttet og lukket i 2024, hvilket resulterede i lavere udgifter.
De negative beløb under 10. og 11. EUF vedrørende de programmerbare programmer og nødhjælpsprogrammerne skyldes tilbageførslen af periodiseringerne for 2023, som var højere end de faktiske udgifter afholdt i 2024. For 11. EUF vedrører de negative beløb især en kontrakt med Verdensbanken, som oprindeligt skulle udløbe i december 2023, men som i 2024 blev forlænget til december 2025. Kommissionen bidrager til denne trustfond med midler fra både trustfonden for Afrika og EUF. Ved at anvende princippet om forbrugsprioritet på forfinansiering blev udgifter afholdt i 2024 tildelt trustfonden for Afrika, mens EUF-midler forventes anvendt i 2025.
Desuden blev udgifterne til programmerbar bistand, nødhjælp og ACS-interne projekter påvirket med 175 mio. EUR som følge af tilbageførslen af periodiseringer for 2023 vedrørende fire projekter, herunder kontrakten med Verdensbanken. På grundlag af ajourførte gennemførelsesoplysninger fra gennemførelsespartnerne, som mere nøjagtigt afspejler de faktiske projektfremskridt, blev der ikke registreret periodiseringer for disse kontrakter i 2024.
3.5. SAMFINANSIERINGSUDGIFTER
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
2024 |
2023 |
|
Samfinansiering |
— |
12 |
5 |
17 |
8 |
Denne post omfatter udgifter afholdt i forbindelse med samfinansieringsprojekter i 2024. Det skal bemærkes, at afholdte udgifter omfatter anslåede beløb vedrørende cut-off-proceduren (og dermed tilbageførsel af de anslåede beløb for sidste år).
I overensstemmelse med regnskabsreglerne for samfinansiering har de afholdte beløb ikke haft nogen indvirkning på årets resultat for EUF, fordi de blev indregnet både i samfinansieringsudgifterne og i samfinansieringsindtægterne (se også bemærkning 3.1.1).
Støtteinstrumenter og samfinansieringsudgifter fordelt på forvaltningstype
|
Mio. EUR |
||
|
|
2024 |
2023 |
|
Direkte forvaltning |
|
|
|
Gennemført af: |
|
|
|
Kommissionen |
17 |
50 |
|
EU-forvaltningsorganer |
3 |
16 |
|
Trustfonde |
118 |
290 |
|
EU-delegationer |
148 |
235 |
|
|
286 |
591 |
|
Indirekte forvaltning |
|
|
|
Gennemført af: |
|
|
|
EIB og EIF |
84 |
(45 ) |
|
Internationale organisationer |
287 |
994 |
|
Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver |
156 |
201 |
|
Offentligretlige organer |
126 |
147 |
|
Tredjelande |
314 |
297 |
|
EU-organer og offentlig-private partnerskaber |
— |
3 |
|
|
967 |
1 597 |
|
I alt |
1 254 |
2 189 |
3.6. FINANSIERINGSOMKOSTNINGER
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
2024 |
2023 |
|
Nettotab ved værdiforringelse af lån og tilgodehavender |
— |
(5) |
4 |
(1) |
2 |
|
Tab på finansielle aktiver eller forpligtelser til dagsværdi gennem resultatopgørelsen |
— |
— |
3 |
3 |
3 |
|
Gebyrstøtte |
— |
— |
2 |
2 |
1 |
|
I alt |
— |
(5) |
9 |
3 |
7 |
Nettotab ved værdiforringelse af lån og tilgodehavender omfatter tab ved værdiforringelse af finansielle instrumenter og anslåede udgifter til uinddrivelige beløb hidrørende fra aldrende indtægtsordrer (over to år), konkurser og dispensationer.
De 3 mio. EUR i finansielle udgifter til finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen vedrører hovedsagelig valutakursforskelle, renter og ændringer i dagsværdi for flere finansielle instrumenter.
Beløbet på 2 mio. EUR under posten »Gebyrstøtte« kan henføres til påløbne udgifter under det finansielle instrument Kulima.
3.7. ANDRE UDGIFTER
Denne post omfatter udgifter af administrativ art såsom eksterne ikke-IT-tjenester, driftsudgifter til leasing, kommunikation og publikationer, uddannelsesomkostninger osv.
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
2024 |
2023 |
|
Administrationsudgifter og IT-udgifter |
— |
1 |
42 |
43 |
51 |
|
Hensættelse til risici og omkostninger |
— |
— |
— |
— |
1 |
|
Realiserede tab på varedebitorer |
1 |
2 |
— |
4 |
— |
|
Kurstab |
1 |
4 |
59 |
63 |
62 |
|
Valutakurstab på finansielle instrumenter |
— |
— |
1 |
1 |
1 |
|
I alt |
2 |
7 |
101 |
110 |
116 |
Posten Administrationsudgifter og IT-udgifter omfatter beløb, der i henhold til EUF's interne aftale med Kommissionen skal dække de administrationsudgifter, der er afholdt af både hovedkvarteret og delegationerne i forbindelse med administration af EUF-programmerne.
4. EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER SAMT ANDRE VÆSENTLIGE OPLYSNINGER
4.1. EVENTUALAKTIVER
Eventualaktiver er mulige aktiver, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun vil blive bekræftet ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke har fuld kontrol over, indtræffer eller ikke indtræffer.
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Forfinansieringsgarantier |
— |
— |
19 |
19 |
32 |
|
I alt |
— |
— |
19 |
19 |
32 |
Der kræves i visse tilfælde forfinansieringsgarantier fra modtagere, der ikke er medlemsstater, når de foretager forskudsbetalinger.
Ved udgangen af 2024 udgjorde forfinansieringsgarantierne 19 mio. EUR mod 32 mio. EUR i 2023. Dette er i overensstemmelse med afviklingen af EUF og den gradvise lukning af kontrakter.
Hvad angår kontrakter, der er underlagt indirekte forvaltning, tilhører garantierne en anden ordregivende myndighed end EUF, og de oplyses således ikke af EUF.
4.2. EVENTUALFORPLIGTELSER
Eventualforpligtelser er enten mulige forpligtelser, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun vil blive bekræftet ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke har fuld kontrol over, indtræffer eller ikke indtræffer, eller aktuelle forpligtelser hidrørende fra tidligere begivenheder, hvor det ikke er sandsynligt, at der vil ske en afgang af midler, eller hvor beløbet ikke kan måles på pålidelig vis.
4.2.1. Stillede garantier
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Stillede garantier |
— |
— |
26 |
26 |
28 |
Ovenstående tabel viser, i hvor høj grad EDF er eksponeret for fremtidige betalinger i tilknytning til de garantier, der er givet til EIB-Gruppen eller andre finansielle institutioner. Beløbene vises netto efter fradrag af de finansielle hensættelser og finansielle forpligtelser indregnet for disse programmer.
Beløbet på 26 mio. EUR vedrører garantier under følgende finansielle instrumenter: 9 mio. EUR under Euritz, 10 mio. EUR under Kulima og 7 mio. EUR under faciliteten for landbrugsværdikæden i Zambia.
4.2.2. Eventualforpligtelser i forbindelse med retssager
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Verserende retssager |
— |
— |
7 |
7 |
7 |
Ved udgangen af 2024 var der kun to verserende sager til et samlet beløb af 7 mio. EUR.
4.3. ANDRE VÆSENTLIGE OPLYSNINGER
4.3.1. Uindfriede forpligtelser, der endnu ikke er udgiftsført
Det beløb, der er anført nedenfor, er de uindfriede forpligtelser på budgettet (RAL — reste à liquider) minus dertil knyttede beløb, der er medtaget som udgifter i resultatopgørelsen. De uindfriede forpligtelser på budgettet udgør forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er sket betaling og/eller frigørelse. Det er den normale følge af flerårige programmer.
|
Mio. EUR |
|||||
|
|
9. EUF |
10. EUF |
11. EUF |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Uindfriede forpligtelser, der endnu ikke er udgiftsført |
15 |
166 |
2 520 |
2 701 |
3 449 |
Faldet i uindfriede forpligtelser skyldes hovedsagelig faldet i de uindfriede forpligtelser på budgettet, der beløb sig til i alt 3 812 mio. EUR i slutningen af 2024 (2023: 5 116 mio. EUR). Dette stemmer overens med EUF's livscyklus og hænger også sammen med udviklingen i antallet af åbne kontrakter (se bemærkning 2.2).
5. FINANSIEL RISIKOSTYRING
Følgende oplysninger om EUF's finansielle risikostyring drejer sig om de likviditetstransaktioner, som Kommissionen udfører på EUF's vegne med henblik på anvendelse af dens midler.
5.1. POLITIKKER FOR RISIKOSTYRING OG -AFDÆKNING
Vilkårene og principperne for styringen af likviditetstransaktionerne er fastlagt i finansforordningen for 11. EUF og i den interne aftale.
Som et resultat af ovennævnte lovgivning finder følgende hovedprincipper anvendelse:
|
a) |
medlemsstaterne indbetaler EUF-bidragene på særlige konti, som er åbnet i den enkelte medlemsstats centralbank eller i en af medlemsstaten udpeget finansiel institution. Bidragene bliver stående på disse særlige konti, indtil EUF har brug for dem til betalinger |
|
b) |
medlemsstaternes bidrag indbetales i EUR, hvorimod EUF-betalingerne er denomineret i EUR og andre valutaer |
|
c) |
bankkonti, som Kommissionen har åbnet på EUF's vegne, må ikke gå i minus. |
Ud over de særlige konti findes der en række andre konti, som Kommissionen åbner på EUF's vegne i forskellige finansielle institutioner (centralbanker og forretningsbanker), og som anvendes til at foretage betalinger og modtage andre indbetalinger end medlemsstaternes budgetbidrag.
Likviditets- og betalingstransaktionerne er i vid udstrækning automatiseret og baseret på moderne informationssystemer. Der anvendes specifikke procedurer for at sikre systemsikkerheden og sikre opsplitning af opgaverne i tråd med finansforordningen, Kommissionens interne kontrolstandarder og revisionsprincipper.
Der foreligger et sæt skriftlige retningslinjer og procedurer for forvaltningen af likviditets- og betalingstransaktionerne med det formål at reducere finansielle og operationelle risici og sikre et hensigtsmæssigt kontrolniveau. Disse retningslinjer og procedurer omfatter forskellige operationelle områder, og det kontrolleres regelmæssigt, at retningslinjerne og procedurerne overholdes.
5.2. VALUTARISIKO
EUF's eksponering for valutarisiko ved årets udgang — nettoposition
|
Mio. EUR |
||||||||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
||||||
|
|
USD |
EUR |
Andet |
I alt |
USD |
EUR |
Andet |
I alt |
|
Finansielle aktiver |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Finansielle aktiver til amortiseret kostpris |
10 |
4 |
7 |
21 |
7 |
7 |
3 |
17 |
|
Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen* |
42 |
61 |
9 |
112 |
16 |
49 |
8 |
73 |
|
Tilgodehavender |
6 |
5 |
— |
11 |
7 |
4 |
— |
11 |
|
Kontanter og andre likvide midler |
11 |
400 |
— |
411 |
6 |
595 |
— |
601 |
|
|
69 |
470 |
16 |
555 |
36 |
655 |
11 |
704 |
|
Finansielle forpligtelser |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Finansielle hensættelser og garantiforpligtelser |
— |
3 |
— |
3 |
— |
2 |
2 |
4 |
|
|
— |
3 |
— |
3 |
— |
2 |
2 |
4 |
|
I alt |
69 |
473 |
16 |
558 |
36 |
657 |
13 |
706 |
Alle bidrag føres i EUR, og der købes kun andre valutaer, når det er nødvendigt af hensyn til gennemførelse af betalinger. EUF's likviditetstransaktioner er således ikke eksponeret for nogen valutarisiko.
5.3. RENTERISIKO
EUF optager ikke lån og er derfor ikke eksponeret for nogen renterisiko.
EUF oppebærer imidlertid renter af indeståender på de forskellige bankkonti. Kommissionen sørger derfor på EUF's vegne ved hjælp af forskellige foranstaltninger for, at de oppebårne renter retmæssigt afspejler markedsrenten og eventuelle udsving.
Medlemsstaterne indbetaler EUF-bidragene på særlige konti, som er åbnet i en af medlemsstaten udpeget finansiel institution. For at imødegå risikoen for negativ forrentning, som fandtes for et par år siden, er der indført procedurer for likviditetsstyring, der skal begrænse saldiene på de pågældende konti til et minimum. I overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2016/888 (7) afholdes omkostninger ved negativ forrentning af den relevante medlemsstat.
Dag-til-dag-indeståender i forretningsbanker forrentes ved hjælp af en dag-til-dag-rente. Forrentningen af indeståender på disse konti er baseret på variable markedsrenter, hvorpå der anvendes en kontraktfastsat kontraktlig (positiv eller negativ). For de fleste af kontiene beregnes renten ved hjælp af en markedsreferencerente og tilpasses efter udsvingene i denne sats. EUF løber således ikke nogen risiko, som kunne bevirke, at dens indeståender forrentes med en lavere rente end markedsrenten.
5.4. KREDITRISIKO (MODPARTSRISIKO)
Maksimal eksponering for kreditrisiko
For finansielle aktiver er de indberettede beløb regnskabsmæssige nettoværdier og repræsenterer EUF's eksponering for kreditrisiko ved rapporteringsperiodens afslutning.
|
Mio. EUR |
||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Finansielle aktiver |
|
|
|
Lån |
21 |
16 |
|
Kontanter og andre likvide midler |
411 |
601 |
|
Kommercielle tilgodehavender (*1) |
11 |
11 |
|
Stillede garantier |
|
|
|
Finansielle garantikontrakter |
12 |
14 |
|
I alt pr. 31.12.2024 |
454 |
642 |
Lån under finansielle instrumenter: kreditkvalitet
|
Mio. EUR |
|||||
|
31.12.2024 |
|||||
|
|
Trin 1 |
Trin 2 |
Trin 3 |
POCI |
I alt |
|
Kreditvurdering |
|
|
|
|
|
|
Premium og høj kvalitet |
— |
— |
— |
— |
— |
|
Øverste mellem |
— |
— |
— |
— |
— |
|
Nederste mellem |
— |
— |
— |
— |
— |
|
»Non-investment grade« og »default grade« |
16 |
6 |
3 |
— |
25 |
|
Regnskabsmæssig bruttoværdi |
16 |
6 |
3 |
— |
25 |
|
Minus hensættelse til tab |
3 |
1 |
— |
— |
4 |
|
Regnskabsmæssig nettoværdi |
13 |
5 |
3 |
— |
21 |
Kontanter og andre likvide midler: kreditkvalitet
|
Mio. EUR |
||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
|
|
|
|
Kreditvurdering |
|
|
|
Premium og høj kvalitet |
314 |
514 |
|
Øverste mellem |
91 |
77 |
|
Nederste mellem |
6 |
11 |
|
»Non-investment grade« og »default grade« |
— |
— |
|
Regnskabsmæssig bruttoværdi |
411 |
601 |
|
Minus hensættelse til tab |
— |
— |
|
Regnskabsmæssig nettoværdi |
411 |
601 |
Tilgodehavender: kreditkvalitet
|
Mio. EUR |
||||||
|
31.12.2024 |
||||||
|
|
Ikke forfaldne |
Forfaldne 0-30 dage |
Forfaldne 31-90 dage |
Forfaldne 91 dage- 1 år |
Forfaldne > 1 år |
I alt |
|
Regnskabsmæssig bruttoværdi |
11 |
— |
— |
— |
— |
11 |
|
Minus hensættelse til tab |
— |
— |
— |
— |
— |
— |
|
Regnskabsmæssig nettoværdi |
11 |
— |
— |
— |
— |
11 |
Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen: kreditkvalitet
I 2024 vedrører de finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, der indgår i disse årsregnskaber, egenkapitalinvesteringer, der ikke er underlagt kreditrisiko (se bemærkning 2.1).
5.5. LIKVIDITETSRISIKO
Løbetidsanalyse af finansielle forpligtelser efter kontraktlig løbetid
De finansielle forpligtelser og gæld under denne post oplyses ved hjælp af den regnskabsmæssige værdi fra balancen.
|
Mio. EUR |
||||
|
|
< 1 år |
1-5 år |
> 5 år |
I alt |
|
Finansielle forpligtelser pr. 31.12.2024 |
256 |
— |
— |
256 |
|
Finansielle forpligtelser pr. 31.12.2023 |
391 |
2 |
— |
393 |
EUF's budgetprincipper sikrer, at der generelt i budgetperioden altid er tilstrækkelige likvide midler til gennemførelsen af betalinger. Medlemsstaternes samlede bidrag er således lig med de samlede betalingsbevillinger i en given budgetperiode.
Medlemsstaterne indbetaler imidlertid deres bidrag til EUF i tre årlige trancher, hvorimod betalingerne er sæsonbestemte.
For at sikre at der altid er tilstrækkeligt med likvide midler til de betalinger, der skal gennemføres i en given måned, udveksles der regelmæssigt oplysninger om likviditetssituationen mellem Kommissionens likviditetsstyring og de afdelinger, der afholder udgifterne.
Derudover anvendes der i forbindelse med EUF's likviditetstransaktioner automatiske likviditetsstyringsredskaber til at sikre, at der hver dag er tilstrækkelig likviditet på EUF's bankkonti.
6. OPLYSNINGER OM NÆRTSTÅENDE PARTER
EUF's nærtstående parter er EU's EUTF-Bêkoutrustfond, EU's EUTF-trustfond for Afrika og Kommissionen. Transaktioner mellem disse enheder finder sted som led i EUF's almindelige transaktioner, og der gælder derfor i henhold til EU's regnskabsregler ikke specifikke oplysningskrav for disse transaktioner.
EUF har ingen egen ledelse, idet den forvaltes af Kommissionen. Vederlag og tillæg til nøglepersoner i EU's ledelse, herunder Kommissionen, er offentliggjort i EU's konsoliderede årsregnskab i afsnit 7.2 »Vederlag og tillæg til nøglepersoner i ledelsen«.
7. BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN
På tidspunktet for underskrivelsen af dette regnskab havde EUF's regnskabsfører ikke kendskab til nogen væsentlige elementer, og regnskabsføreren havde heller ikke fået meddelelse om nogen væsentlige elementer, som krævede opførelse under dette afsnit. Årsregnskabet og de dertil knyttede bemærkninger er udarbejdet ved hjælp af de senest foreliggende oplysninger, hvilket fremgår af ovenstående.
8. AFSTEMNING AF DET ØKONOMISKE RESULTAT OG BUDGETRESULTATET
Regnskabsårets økonomiske resultat er beregnet på grundlag af periodiseret regnskabsførelse. Budgetresultatet er derimod baseret på kasseregnskabsprincippet. Da både regnskabsårets økonomiske resultat og budgetresultatet dækker de samme underliggende operationelle transaktioner, er det en nyttig måde at kontrollere, at de stemmer overens. Tabellen nedenfor viser denne afstemning fordelt på indtægts- og udgiftsposter, idet de vigtigste afstemte beløb fremhæves. Bemærkningerne til tabellen indeholder yderligere oplysninger om de vigtigste afstemningsposter.
|
Mio. EUR |
||
|
|
2024 |
2023 |
|
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT |
(1 240 ) |
(2 249 ) |
|
Indtægter |
|
|
|
Fordringer, der ikke har nogen betydning for budgetresultatet |
(25 ) |
(11 ) |
|
Fordringer konstateret i regnskabsåret, men som endnu ikke er inddrevet |
(4 ) |
(2 ) |
|
Fordringer konstateret i tidligere år, som er inddrevet i regnskabsåret |
18 |
12 |
|
Nettoresultat af forfinansiering |
38 |
36 |
|
Periodiserede indtægter (netto) |
(98 ) |
(54 ) |
|
Udgifter |
|
|
|
Regnskabsårets udgifter, som endnu ikke er betalt |
65 |
(55 ) |
|
Udgifter fra tidligere år, som er afholdt i regnskabsåret |
(176 ) |
(349 ) |
|
Nettoresultat af forfinansiering |
1 147 |
556 |
|
Påløbne udgifter (netto) |
(1 071 ) |
59 |
|
REGNSKABSÅRETS BUDGETRESULTAT |
(1 345 ) |
(2 056 ) |
8.1. AFSTEMNINGSPOSTER — INDTÆGTER
Et regnskabsårs budgetindtægter svarer til de indtægter, der i løbet af regnskabsåret inddrives på grundlag af de konstaterede fordringer, og de beløb, der inddrives på grundlag af fordringer konstateret i tidligere år.
Fordringer, der ikke har nogen betydning for budgetresultatet, medtages i regnskabsårets økonomiske resultat, men kan ud fra et budgetmæssigt synspunkt ikke betragtes som indtægter, eftersom det indbetalte beløb overføres til reserver, og der ikke på ny kan indgås forpligtelse for dette beløb uden en rådsafgørelse.
Ved afstemning skal de fordringer, der konstateres i regnskabsåret, men som endnu ikke er inddrevet, trækkes fra det økonomiske resultat, idet de ikke udgør en del af budgetindtægterne. Fordringer fastslået i de foregående regnskabsår og inddrevet i det aktuelle regnskabsår skal imidlertid lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen.
Posten Nettoresultat af forfinansiering vedrører udligning af forfinansieringen med de beløb, der er inddrevet hos støttemodtagerne. Disse indbetalinger udgør budgetindtægter, men har ikke nogen betydning for det økonomiske resultat og skal derfor ved afstemning lægges til resultatet.
De periodiserede nettoindtægter består hovedsagelig af periodeafgrænsningsposter opstillet med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang. Det er kun nettoresultatet, dvs. fastlagte, men endnu ikke modtagne indtægter for regnskabsåret minus tilbageførsel af fastlagte, men endnu ikke modtagne indtægter fra tidligere år, der tages i betragtning.
8.2. AFSTEMNINGSPOSTER — UDGIFTER
Regnskabsårets udgifter, som endnu ikke er betalt skal lægges til af hensyn til afstemningen, eftersom de indgår i det økonomiske resultat, men ikke udgør en udgift på budgettet. Udgifter fra tidligere år, som er afholdt i regnskabsåret, skal imidlertid ved afstemning trækkes fra det økonomiske resultat, eftersom de udgør en del af regnskabsårets budgetudgifter, men ikke har nogen betydning for det økonomiske resultat eller fører til et fald i udgifterne i tilfælde af korrektioner.
Indtægter, der stammer fra annullerede betalinger, har ingen betydning for det økonomiske resultat, men derimod for budgetresultatet.
Nettoresultatet af forfinansiering er kombinationen af de nye forfinansieringsbeløb, der er udbetalt i regnskabsåret (og opført som en budgetudgift i det pågældende år) og udligningen af den forfinansiering, der er udbetalt i regnskabsåret eller i tidligere år ved godkendelse af støtteberettigede omkostninger. Sidstnævnte repræsenterer en udgift i periodiseringsmæssig forstand, men ikke i budgetregnskabet, idet betalingen af den oprindelige forfinansiering allerede blev betragtet som en budgetudgift på betalingstidspunktet.
Påløbne nettoudgifter består hovedsagelig af periodeafgrænsningsposter opstillet med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang, dvs. støtteberettigede udgifter, som modtagere af EUF-midler har afholdt, men som de endnu ikke har indberettet til EUF. Det er kun nettoresultatet, dvs. periodiserede udgifter fra regnskabsåret minus tilbageførsel af påløbne udgifter fra tidligere år, der tages i betragtning.
ÅRSREGNSKABER FOR EU'S TRUSTFONDE, DER ER KONSOLIDERET I EUF'S ÅRSREGNSKAB
ÅRSREGNSKAB FOR EU'S BÊKOUTRUSTFOND 2024 (8)
BAGGRUNDSOPLYSNINGER
Generelle baggrundsoplysninger om EU's trustfonde
Oprettelse
I henhold til artikel 238 og 239 i forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (i det følgende benævnt »EU-finansforordningen«) (9) og artikel 35 i finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond (i det følgende benævnt »finansforordningen for EUF«) (10) er Kommissionen bemyndiget til at oprette EU-trustfonde for foranstaltninger udadtil (i det følgende benævnt »EU-trustfonde« eller »EUTF'er«). EU-trustfonde oprettes i henhold til en aftale, der indgås med andre donorer, med henblik på akutte nødhjælpsforanstaltninger og efterfølgende foranstaltninger, der er nødvendige for at reagere på en krise, eller med henblik på tematiske foranstaltninger.
EU-trustfonde oprettes ved en afgørelse truffet af Europa-Kommissionen efter høring eller godkendelse af Europa-Parlamentet og Rådet. Denne afgørelse indeholder den aftale om oprettelse, der er indgået med andre donorer.
EU-trustfonde må kun oprettes og gennemføres på følgende betingelser:
|
— |
Unionens intervention indeholder en merværdi: EU-trustfondenes målsætninger kan, navnlig på grund af deres omfang eller potentielle virkninger, bedre nås på EU-plan end på nationalt plan, og anvendelsen af de eksisterende finansieringsinstrumenter ville ikke være tilstrækkelig til at nå Unionens politikmål |
|
— |
EU-trustfondene tilvejebringer klar politisk synlighed for Unionen og forvaltningsmæssige fordele samt bedre kontrol fra Unionens side med risici og udbetalinger af Unionens og andre donorers bidrag |
|
— |
Trustfondene duplikerer ikke andre eksisterende finansieringskanaler eller lignende instrumenter uden at tilføje noget nyt |
|
— |
EU-trustfondenes målsætninger tilpasses målsætningerne for det EU-instrument eller den budgetkonto, som de finansieres over. |
Nuværende EU-trustfonde
Kommissionen har hidtil oprettet fire EUTF'er:
|
— |
Bêkoutrustfonden har til formål at yde bistand til alle aspekter af Den Centralafrikanske Republiks indsats for at komme ud af krisen og genopbygge landet. Oprettet den 15. juli 2014 |
|
— |
Madadtrustfonden er en regional trustfond oprettet som reaktion på den syriske krise. Oprettet den 15. december 2014 |
|
— |
Nødtrustfonden for Afrika er EU's Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika. Oprettet den 12. november 2015 |
|
— |
Trustfonden for Colombia støtter gennemførelsen af fredsaftalen i forbindelse med tidlige genopretnings-/stabiliseringsbestræbelser oven på konflikten. Oprettet den 12. december 2016. |
Formål
Bêkoutrustfonden blev oprettet med det formål at fremme stabilisering og genopbygning af Den Centralafrikanske Republik (CAR). Som fastsat i oprettelsesaftalen er trustfondens hovedmål at yde sammenhængende og målrettet bistand for at styrke sårbare gruppers modstandsdygtighed og på alle måder hjælpe Den Centralafrikanske Republik ud af krisen og støtte dens genopbygning, at koordinere aktioner på kort, mellemlang og lang sigt og at hjælpe nabolandene til at håndtere krisens konsekvenser.
Vigtigste operationelle aktiviteter
EU-trustfonden samler midler fra forskellige donorer til finansiering af programmer på grundlag af aftalte målsætninger. Siden Bêkoutrustfondens oprettelse i juli 2014 er der vedtaget 22 programmer, og den er nået ud til mere end 2,5 mio. modtagere. Programmerne skal hjælpe Den Centralafrikanske Republik (CAR) og dens befolkning i kølvandet på krisen i 2013. Mere specifikt skal Bêkoutrustfonden sikre adgang til basale tjenester (navnlig sundhed, vand og sanitet), støtte økonomisk genopretning og jobskabelse og fremme social samhørighed og forsoning.
Forvaltning
Forvaltningen af Bêkoutrustfonden varetages af Kommissionen, der også fungerer som sekretariat for de to styrende organer — bestyrelsen og det operationelle udvalg. Bestyrelsen og det operationelle udvalg i Bêkoutrustfonden består af repræsentanter for donorerne, Kommissionen, Europa-Parlamentet, en repræsentant for Den Centralafrikanske Republiks myndigheder og observatører. Reglerne for bestyrelsens sammensætning og vedtægterne er fastlagt i aftalen om oprettelse af EU-trustfonden.
Bestyrelsens vigtigste opgave er at fastlægge og gennemgå trustfondens overordnede strategi. Det operationelle udvalg er ansvarligt for udvælgelsen af de foranstaltninger, der finansieres af fonden, og overvåger gennemførelsen heraf. Det godkender desuden dens årsregnskaber og årsberetninger vedrørende aktiviteter finansieret af trustfonden.
Finansieringskilder
Bêkoutrustfonden finansieres gennem bidrag fra donorer.
Årsregnskab
Grundlag for udarbejdelsen
De retlige rammer og fristerne for udarbejdelsen af årsregnskabet er fastsat i »aftalen om oprettelse af Den Europæiske Unions trustfond for Den Centralafrikanske Republik, »EU's Bêkoutrustfond«, og dens vedtægter« (»oprettelsesaftalen«). I henhold til denne oprettelsesaftale udarbejdes årsregnskabet i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører (EU's regnskabsregler), som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS).
Regnskabsfører
Hvervet som EU-trustfondenes regnskabsfører varetages af Kommissionens regnskabsfører. Regnskabsføreren er ansvarlig for fastlæggelsen af regnskabsprocedurer og en kontoplan, der er fælles for alle EU's trustfonde. Kommissionens interne revisor, OLAF og Revisionsretten har samme beføjelser i forhold til EU-trustfonde som i forhold til andre foranstaltninger, der forestås af Kommissionen. EU-trustfondene underkastes hvert år en uafhængig ekstern revision.
Årsregnskabets opbygning
Årsregnskabet dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december og omfatter årsregnskabet og beretningen om budgetgennemførelsen. Årsregnskabet og de supplerende bemærkninger udarbejdes efter periodiseringsprincippet, men beretningerne om budgetgennemførelsen er primært baseret på kontantbevægelser.
Proces fra det foreløbige regnskab til decharge
Årsregnskabet er underlagt uafhængig ekstern revision. Det foreløbige årsregnskab, som regnskabsføreren udarbejder, sendes senest den 15. februar det følgende år til det operationelle udvalg, som derefter videresender det til det revisionsfirma, som enheden har udvalgt efter en udbudsprocedure. Efter revisionen udarbejder regnskabsføreren det endelige årsregnskab og forelægger det for det operationelle udvalg til godkendelse (artikel 8.3.4, litra c)).
Årsregnskabet for Bêkoutrustfonden er konsolideret i årsregnskabet for Den Europæiske Udviklingsfond.
Operationelle højdepunkter
Årets resultater
EU lancerede i juli 2014 sin første trustfond nogensinde, kaldet Bêkou (som betyder »håb« på sango), for at bistå Den Centralafrikanske Republik (CAR) og dens befolkning i kølvandet på krisen i 2013. Bêkoutrustfonden skal sikre adgang til basale tjenester (navnlig sundhed, vand og sanitet), støtte udvikling af landdistrikterne og økonomisk genopretning samt fremme forsoning. Siden Bêkoutrustfonden blev oprettet, har den finansieret 22 programmer, herunder 19 projekter, og den er nået ud til over halvdelen af landets befolkning.
Den Centralafrikanske Republik er fortsat en stat, der ud fra alle synsvinkler, især med hensyn til regeringsførelse og tilgængeligheden af lokale ressourcer (menneskelige, tekniske, finansielle osv.), er for skrøbelig til at imødegå udviklingsudfordringerne.
Sikkerhedssituationen er ved at blive bedre. Volden mellem de væbnede styrker er aftagende. Ikke desto mindre øger destabiliseringen af nabolandene ustabiliteten i landet med tilstrømningen af sudanesiske flygtninge til Den Centralafrikanske Republik. I oktober indgik Tchad og Den Centralafrikanske Republik en aftale om at beskytte deres fælles grænser sammen. Omkring 20 % af CAR's befolkning er stadig fordrevet, og behovet for humanitær bistand er derfor fortsat stort.
Den økonomiske situation er kendetegnet ved et drastisk fald i de offentlige indtægter i en kontekst med svag vækst. Dialogen med Den Internationale Valutafond (IMF) opretholdes dog fortsat.
Det politiske liv i 2025 vil være præget af lokal- og præsidentvalg, der gentagne gange er blevet udsat.
Forvaltningen af Bêkous aktiviteter er blevet flyttet til delegationen for Den Centralafrikanske Republik, men den finansielle og kontraktmæssige del er stadig centraliseret i Bruxelles.
De vigtigste resultater inden for specifikke fokusområder
De vigtigste resultater i 2024, der præsenteres nedenfor, afspejler trustfondens vigtigste specifikke målsætninger/interventionsområder.
Inden for området adgang til tjenester fortsatte Bêkoutrustfonden med at yde støtte til sektorerne sundhed samt vand, sanitet og hygiejne. I 2024 fik yderligere 107 842 personer gavn af en forbedret adgang til vand-, hygiejne- og sanitetstjenester (EHA — indikator 1.1), hvilket bragte det samlede antal støttemodtagere siden fondens start op på 1 177 587. Dette var en overskridelse på 5 % af det oprindelige mål.
Antallet af personer, der havde nydt godt af lægekonsultationer og sundhedsinterventioner (indikator 1.2) i løbet af året, var lavt (53 264) på grund af lukningen af projekter tilknyttet den tredje del af HEALTH-programmet. Med i alt 9 132 811 støttemodtagere med et mål på 7 915 873 er det dog 15 % mere end forventet. De to sidste sundhedsprojekter (RESULDE ALIMA og GENRE III IRC) afsluttede deres aktiviteter i år.
Antallet af deltagere i læsefærdighedsaktiviteter er steget betydeligt (+ 35 %) fra 17 105 til 23 054 mellem 2023 og 2024, hvilket overstiger det oprindelige mål.
Inden for området social samhørighed havde de fleste af de aktiviteter, der blev gennemført med Bêkoutrustfondens støtte, til formål at styrke kvinders indflydelse og bekæmpe kønsbaseret vold samt at styrke medierne i landet.
I 2024 nød 15 741 piger eller kvinder godt af aktiviteter for socioøkonomisk selvstændiggørelse, hvilket bragte antallet af støttemodtagere op på 173 109, som er langt over det oprindelige mål (+ 380 %). 2 494 overlevende efter kønsbaseret vold modtog støtte via Bêkou (indikator 2.2) i år, hvilket bringer det samlede antal op på 16 769 ud af de planlagte 133 943. Det svarer til en gennemførelsesgrad på kun 13 %.
Siden fonden blev oprettet havde 36 870 flere personer modtaget støtte i forbindelse med »aktivitet 2.4 (civil fredsopbygning efter konflikter og/eller konfliktforebyggelse«, i alt 418 581 (+ 172 %).
Inden for området støtte til genopretning af økonomiske og produktive sektorer støttede Bêkoutrustfonden både produktivt og subsistensorienteret landbrug, sammenslutninger i landbruget og smålandbrugere, fremme af jobskabelse (både arbejdskraftintensivt arbejde, erhvervsuddannelser og udvikling af indkomstskabende aktiviteter) og lettede adgangen til finansielle tjenesteydelser for små virksomheder og enkeltpersoner.
I år var der kun få resultater for dette mål, da de fleste projekter er afsluttet. Der er stadig en stigning på 2 % (1 471) i antallet af personer, der har modtaget støtte til etablering af en indkomstskabende aktivitet. 6 263 personer deltog i årets løb i erhvervsuddannelsesaktiviteter (indikator 3.6), hvilket er en stigning på 6 % i forhold til det foregående år. 6 220 personer er blevet uddannet gennem projektet DEVRUR II, gennemført af Enabel.
Inden for rammerne af PAPEUR Rural-projektet (ITC) fortsatte støtten til de 35 kooperativer, der blev oprettet i 2022.
Budget og budgetgennemførelse
Ved udgangen af 2024 beløb bidragene til Bêkoutrustfonden sig til over 310 mio. EUR, ligesom i det foregående år 2023, samt 2 mio. EUR i andre indtægter fra renter. Pr. 31. december 2021 afsluttede Trustfonden forpligtelserne og indgåelsen af kontrakter vedrørende alle modtagne bidrag med undtagelse af midler, der var afsat til overvågning, evaluering, revision og kommunikation, som der stadig kan indgås kontrakter for efter denne dato.
Der blev udbetalt mere end 7 mio. EUR til entreprenører i 2024. og de samlede udbetalinger er nået op på mere end 290 mio. EUR siden Bêkoutrustfondens oprettelse.
I 2024 var 11 kontrakter i gang med et samlet budget på omkring 81 mio. EUR. Heraf var otte operationelle projekter, og et vedrørte teknisk bistand.
Virkninger af aktiviteterne i årsregnskabet
I årsregnskabet ses virkningerne af ovennævnte aktiviteter især på følgende:
|
— |
Forfinansiering: Faldt med 1 126 000 EUR som følge af afviklingen af trustfonden og det deraf følgende fald i antallet af nye kontrakter: I 2024 blev der kun undertegnet fire kontrakter vedrørende revisions-, evaluerings- og kommunikationsaktiviteter til et beløb på 167 000 EUR. |
|
— |
Finansielle forpligtelser: faldt med 6 893 000 EUR, hovedsagelig på grund af manglende indbetalte bidrag i løbet af året. |
|
— |
Driftsudgifter: faldt med 17 968 000 EUR som følge af afviklingen af trustfonden og et deraf følgende fald i antallet af åbne kontrakter og dermed et fald i udgifterne. |
BALANCE
|
1000 EUR |
||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
LANGFRISTEDE AKTIVER |
|
|
|
Forfinansiering |
— |
— |
|
|
— |
— |
|
OMSÆTNINGSAKTIVER |
|
|
|
Forfinansiering |
2 619 |
3 745 |
|
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb |
2 267 |
3 462 |
|
Kontanter og andre likvide midler |
23 465 |
28 420 |
|
|
28 350 |
35 627 |
|
AKTIVER I ALT |
28 350 |
35 627 |
|
LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER |
|
|
|
Finansielle forpligtelser |
(24 108 ) |
(31 001 ) |
|
|
(24 108 ) |
(31 001 ) |
|
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER |
|
|
|
Gæld |
(2 536 ) |
— |
|
Skyldige omkostninger |
(1 707 ) |
(4 626 ) |
|
|
(4 243 ) |
(4 626 ) |
|
PASSIVER I ALT |
(28 350 ) |
(35 627 ) |
|
NETTOAKTIVER |
— |
— |
RESULTATOPGØRELSE
|
1000 EUR |
||
|
|
2024 |
2023 |
|
INDTÆGTER |
|
|
|
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner |
|
|
|
Indtægter fra donationer |
6 894 |
24 550 |
|
Inddrevne udgifter |
183 |
717 |
|
|
7 076 |
25 268 |
|
Indtægter fra kommercielle transaktioner |
|
|
|
Finansielle indtægter |
884 |
636 |
|
|
884 |
636 |
|
Indtægter i alt |
7 961 |
25 904 |
|
UDGIFTER |
|
|
|
Driftsudgifter |
(6 310 ) |
(24 278 ) |
|
Finansieringsomkostninger |
(166 ) |
— |
|
Andre udgifter |
(1 485 ) |
(1 626 ) |
|
Udgifter i alt |
(7 961 ) |
(25 904 ) |
|
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT |
— |
— |
PENGESTRØMSOPGØRELSE
|
1000 EUR |
||
|
|
2024 |
2023 |
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
— |
— |
|
(Stigning)/fald i forfinansiering |
1 126 |
7 420 |
|
(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb |
1 196 |
132 |
|
Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser |
(6 894 ) |
18 450 |
|
Stigning/(fald) i gæld |
2 536 |
(4 563 ) |
|
Stigning/(fald) i skyldige omkostninger |
(2 919 ) |
2 665 |
|
NETTOPENGESTRØM |
(4 955 ) |
24 104 |
|
Nettostigning/(-fald) i kontanter og andre likvide midler |
(4 955 ) |
24 104 |
|
Kontanter og andre likvide midler ved årets begyndelse |
28 420 |
4 316 |
|
Kontanter og andre likvide midler ved årets udgang |
23 465 |
28 420 |
ÅRSREGNSKAB FOR NØDTRUSTFONDEN FOR AFRIKA 2024 (11)
BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM NØDTRUSTFONDEN FOR AFRIKA
Generelle baggrundsoplysninger om EU's trustfonde
Oprettelse
I henhold til artikel 238 og 239 i forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (i det følgende benævnt »EU-finansforordningen«) (12) og artikel 35 i finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond (i det følgende benævnt »finansforordningen for EUF«) (13) er Kommissionen bemyndiget til at oprette EU-trustfonde for foranstaltninger udadtil (i det følgende benævnt »EU-trustfonde« eller »EUTF'er«). EU-trustfonde oprettes i henhold til en aftale, der indgås med andre donorer, med henblik på akutte nødhjælpsforanstaltninger og efterfølgende foranstaltninger, der er nødvendige for at reagere på en krise, eller med henblik på tematiske foranstaltninger.
EU-trustfonde oprettes ved en afgørelse truffet af Europa-Kommissionen efter høring eller godkendelse af Europa-Parlamentet og Rådet. Denne afgørelse indeholder den aftale om oprettelse, der er indgået med andre donorer.
EU-trustfonde må kun oprettes og gennemføres på følgende betingelser:
|
— |
Unionens intervention indeholder en merværdi: EU-trustfondenes målsætninger kan, navnlig på grund af deres omfang eller potentielle virkninger, bedre nås på EU-plan end på nationalt plan, og anvendelsen af de eksisterende finansieringsinstrumenter ville ikke være tilstrækkelig til at nå Unionens politikmål |
|
— |
EU-trustfondene tilvejebringer klar politisk synlighed for Unionen og forvaltningsmæssige fordele samt bedre kontrol fra Unionens side med risici og udbetalinger af Unionens og andre donorers bidrag |
|
— |
Trustfondene duplikerer ikke andre eksisterende finansieringskanaler eller lignende instrumenter uden at tilføje noget nyt |
|
— |
EU-trustfondenes målsætninger tilpasses målsætningerne for det EU-instrument eller den budgetkonto, som de finansieres over. |
Nuværende EU-trustfonde
Kommissionen har hidtil oprettet fire EUTF'er:
|
— |
Bêkoutrustfonden har til formål at yde bistand til alle aspekter af Den Centralafrikanske Republiks indsats for at komme ud af krisen og genopbygge landet. Oprettet den 15. juli 2014 |
|
— |
Madadtrustfonden er en regional trustfond oprettet som reaktion på den syriske krise. Oprettet den 15. december 2014 |
|
— |
Nødtrustfonden for Afrika er EU's Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika. Oprettet den 12. november 2015 |
|
— |
Trustfonden for Colombia støtter gennemførelsen af fredsaftalen i forbindelse med tidlige genopretnings-/stabiliseringsbestræbelser oven på konflikten. Oprettet den 12. december 2016. |
Formål
Hovedformålene med Nødtrustfonden for Afrika er at støtte alle aspekter med hensyn til stabilitet og bidrage til en bedre migrationsforvaltning samt tackle de underliggende årsager til destabilisering, tvangsfordrivelse og irregulær migration, navnlig ved at fremme resiliens, økonomiske og lige muligheder, sikkerhed og udvikling samt at sætte ind over for menneskerettighedskrænkelser.
Vigtigste operationelle aktiviteter
EU-trustfonden samler midler fra forskellige donorer til finansiering af en foranstaltning på grundlag af aftalte målsætninger. Nødtrustfonden for Afrika opererer i tre primære geografiske områder, nemlig Sahelregionen og området omkring Tchadsøen, Afrikas Horn og Nordafrika. Nabolandene til støtteberettigede lande kan efter en konkret og individuel vurdering få gavn af trustfondens projekter. Trustfonden er oprettet for en begrænset periode for på kort og mellemlang sigt at tilvejebringe løsninger på de udfordringer, som regionen står overfor.
Forvaltning
Forvaltningen af Nødtrustfonden for Afrika varetages af Kommissionen, som også fungerer som sekretariat for de to styrende organer — bestyrelsen og det operationelle udvalg. Bestyrelsen og det operationelle udvalg i Nødtrustfonden for Afrika består af repræsentanter for donorerne og Kommissionen samt repræsentanter for ikkebidragsydende EU-medlemsstater, myndigheder fra støtteberettigede lande og regionale organisationer som observatører. Reglerne for bestyrelsens sammensætning og vedtægterne er fastlagt i aftalen om oprettelse af EU-trustfonden.
Bestyrelsens vigtigste opgave er at fastlægge og gennemgå trustfondens overordnede strategi. Det operationelle udvalg er ansvarligt for udvælgelsen af de foranstaltninger, der finansieres af fonden, og overvåger gennemførelsen heraf. Det godkender desuden dens årsregnskaber og årsberetninger vedrørende aktiviteter finansieret af trustfonden.
Finansieringskilder
Nødtrustfonden for Afrika finansieres gennem bidrag fra donorer.
Grundlag for udarbejdelsen
De retlige rammer og fristerne for udarbejdelsen af årsregnskabet er fastsat i »aftalen om oprettelse af Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika og dens vedtægter« (»oprettelsesaftalen«). I henhold til denne oprettelsesaftale udarbejdes årsregnskabet i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører (EU's regnskabsregler), som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS).
Regnskabsfører
I henhold til oprettelsesaftalen varetages hvervet som trustfondens regnskabsfører af Kommissionens regnskabsfører.
Årsregnskabets opbygning
Årsregnskabet dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december og omfatter årsregnskabet og beretningen om budgetgennemførelsen. Årsregnskabet og de supplerende bemærkninger udarbejdes efter periodiseringsprincippet, men beretningerne om budgetgennemførelsen er primært baseret på kontantbevægelser.
Proces fra det foreløbige regnskab til decharge
Årsregnskabet er underlagt uafhængig ekstern revision. Det foreløbige årsregnskab, som regnskabsføreren udarbejder, sendes senest den 15. februar det følgende år til det operationelle udvalg, som derefter videresender det til det revisionsfirma, som enheden har udvalgt efter en udbudsprocedure. Efter revisionen udarbejder regnskabsføreren det endelige årsregnskab og forelægger det for det operationelle udvalg til godkendelse.
Årsregnskabet for Nødtrustfonden for Afrika er konsolideret i årsregnskabet for Den Europæiske Udviklingsfond.
Operationelle højdepunkter
Årets resultater
I overensstemmelse med afslutningen af kontraktperioden den 31. december 2021 har Nødtrustfonden for Afrika siden januar 2022 ikke finansieret nye finansielle forpligtelser eller supplerende bevillinger. Finansielle forpligtelser i forbindelse med administrative aktiviteter såsom revision, evaluering, overvågning og kommunikation er de eneste, der kan indgås kontrakter om. Programmerne under Nødtrustfonden for Afrika vil fortsat blive gennemført frem til udgangen af 2025.
I løbet af 2024 viste Nødtrustfonden for Afrika yderligere, at den er et hurtigt og effektivt gennemførelsesredskab, der letter den politiske dialog med afrikanske partnerlande, der anvender innovative tilgange og skaber håndgribelige resultater i de tre regioner (Sahel og området omkring Tchadsøen, Afrikas Horn og Nordafrika).
I september 2024 offentliggjorde Den Europæiske Revisionsret (ECA) en særberetning om EUTF for Afrika (14). Revisionsretten anerkendte, at EUTF for Afrika har udviklet en ny tilgang til indsamling af oplysninger om de grundlæggende årsager til ustabilitet, irregulær migration og fordrivelser, identificering af menneskerettighedsrisici i et ustabilt miljø og rapportering om de samlede resultater af dens indsatser. Den anerkendte også, at EUTF har bidraget til at holde migration højt på den udviklings- og politiske dagsorden, og at EUTF-projekter har rapporteret om levering af mange af de planlagte output og delvist har opnået deres mål.
I 2024 er Afrikas Horn fortsat en meget ustabil region, der står over for flere udfordringer i forbindelse med alvorlige virkninger af klimaændringer, socioøkonomiske og politiske hindringer samt igangværende konflikter og sikkerhedstrusler. Ud over den igangværende konflikt i Sudan fortsætter interne stridigheder i dele af Etiopien og ustabilitet i Somalia, mens følgerne af krisen i Det Røde Hav forværrer inflationen og usikkerheden i hele området. Siden oktober 2024 har Sudan kæmpet med verdens største interne fordrivelseskrise, hvor svimlende 14 mio. mennesker har været tvunget til at flygte fra deres hjem og søge tilflugt i eller uden for landet. Denne massefordrivelse har haft vidtrækkende konsekvenser for nabolandene. Ikke desto mindre kan der konstateres en vis positiv udvikling såsom Somalias tiltrædelse af Det Østafrikanske Fællesskab i februar 2024, IMF's godkendelse af den finansielle støtte til Etiopiens økonomiske reformprogram og Kenyas afgørende lederskab inden for tilpasning til og afbødning af klimaændringer.
I denne udfordrende kontekst har EUTF rapporteret om betydelige fremskridt med at fremme økonomiske og beskæftigelsesmæssige muligheder på Afrikas Horn. I juni 2024 var det samlede antal job, der var blevet skabt eller støttet, 152 000, herunder 2 471 job i første halvår af 2024. Derudover er 24 091 mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder blevet oprettet eller støttet, og der kom 314 nye MSMV'er til i 2024. EUTF-programmerne har også hjulpet ca. 750 000 personer med at udvikle indkomstskabende aktiviteter. Disse indsatser har været særligt vellykkede med hensyn til at støtte flygtninge, idet 12 349 flygtninge har nydt godt af jobskabelse/støtte, og 85 593 personer har fået hjælp til indkomstskabende aktiviteter.
På samme måde har EUTF-finansierede projekter indtil nu leveret 11 mio. sundhedsrelaterede ydelser til husholdninger, hvoraf 99 % var medicinske behandlinger. Der er skabt bedre adgang til sundhedsfaciliteter for 3,67 mio. mennesker, hvoraf cirka 59 000 har haft gavn heraf i første halvdel af 2024. Navnlig er den største halvårlige indsats for vand-, sanitet- og hygiejnefaciliteter siden oprettelsen af EUTF opnået gennem opførelse eller renovering af 1 303 anlæg. Derudover har 3 millioner mennesker modtaget ernæringsbistand, herunder 54 250 i første halvdel af 2024.
EUTF gjorde betydelige fremskridt med at forbedre migrationsstyringen ved at yde afgørende bistand og beskyttelse til 3 256 migranter og fordrevne i første halvår af 2024, hvilket bringer den samlede støtte til dato op på næsten 195 000 personer. Desuden har EUTF i første halvår af 2024 også spillet en nøglerolle i at støtte stabiliserings- og fredsopbygningsinitiativer, idet i alt 30 162 personer deltog i konfliktforebyggelses- og menneskerettighedsfremmende aktiviteter med fokus på Sydsudan. Dette bringer det samlede antal deltagere op på 1,37 millioner, hvilket bidrager til styrket fred og politisk stabilitet i hele regionen.
I 2024 blev regionen Sahel og Tchadsøen (SLC) fortsat konfronteret med voksende politisk ustabilitet i hele området, sikkerhedstrusler, socioøkonomiske udfordringer og intensiverede konflikter, hvilket drev flere mennesker ud i fødevareusikkerhed og tvangsfordrivelse. Desuden blev den politiske kløft i Vestafrika yderligere forværret, da Burkina Faso, Mali og Niger bebudede deres udtræden af Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS).
I første halvdel af 2024 blev konflikterne i Vestafrika intensiveret, især i de centrale Sahellande og i Nigeria. Denne optrapning var en central drivkraft bag tvangsfordrivelser, der berørte 10,1 mio. mennesker (herunder både flygtninge og internt fordrevne) i de 12 EUTF-SLC-lande.
Inflation og valutadepreciering fortsatte med at påvirke en stor del af befolkningen, primært de mest sårbare. Fra marts til maj 2024 stod 38 mio. mennesker i hele Vestafrika over for akut fødevareusikkerhed, et tal, der forventedes at stige til 52 mio. i den magre sæson i 2024. I denne udfordrende kontekst og på trods af udfasningen af EUTF og dermed det drastiske fald i dens aktive projekter blev der fortsat rapporteret om betydelige resultater i første halvår af 2024. I første halvdel af 2024 modtog 56 549 personer for eksempel bistand til udvikling af indkomstskabende aktiviteter, ud af et samlet antal på 831 945 personer, der indtil nu har modtaget støtte, og 2 686 personer modtog støtte til teknisk og erhvervsfaglig uddannelse og/eller kompetenceudvikling, hvilket bringer det samlede antal op på 240 470.
Desuden viste fredsopbyggende aktiviteter også betydelige resultater med 561 874 deltagere, hvilket bringer det samlede antal op på 7,1 mio., og 387 personer blev uddannet i migrationsstyring og -beskyttelse, hvilket bringer det samlede antal op på 20 953.
Ikke mindst modtog 136 313 personer fødevaresikkerhedsrelateret bistand fra EUTF-finansierede programmer i samme periode (3,6 mio. i alt), og 125 910 personer fik ernæringsbistand (2,8 mio. i alt).
I 2024 stod den nordafrikanske region (NoA) fortsat over for komplekse geopolitiske, socioøkonomiske og miljømæssige udfordringer, hvilket yderligere prægede migrationsmønstrene. På grund af geopolitisk ustabilitet, herunder de igangværende konflikter, der involverer Israel, Libanon og Sudan, konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og de økonomiske tilbageslag, er presset fra irregulær migration mod Europa fortsat. De nordafrikanske lande er fortsat vigtige oprindelses-, transit- og bestemmelseslande for migranter, og nogle af dem huser også store flygtningegrupper.
I år blev der stadig gennemført 31 kontrakter i NoA, hvilket repræsenterer et budget på 301 mio. EUR (eller 33 % af EUTF's samlede engagement i regionen). Disse indsatser bidrog til at opnå konkrete resultater i Nordafrika fra juni 2023 til maj 2024. På trods af det komplekse miljø rapporterede vores EUTF-partnere, at de havde forbedret 526 126 personers adgang til grundlæggende sociale tjenester, leveret 95 863 grundlæggende sociale tjenester og ydet hjemvendelsesbistand til 3 653 hjemvendte migranter. Derudover fortsatte oplysningsindsatsen med 150 433 potentielle migranter, der blev nået gennem informationskampagner, og 16 085 støttemodtagere, der deltog i konfliktforebyggelses- og menneskerettighedsaktiviteter. I forbindelse med EUTF-støtten til beskæftigelse og iværksætteri blev der skabt 2 073 nye job, 577 mikrovirksomheder og SMV'er blev støttet, 3 893 deltog i programmer for lovlig migration og mobilitet, og 8 944 modtog faglig uddannelse i Nordafrika.
Budget og budgetgennemførelse
I 2024 fandt der ingen nye programmer eller supplerende bevillinger sted i nogen af de tre regioner under EUTF for Afrika i overensstemmelse med afslutningen af kontraktperioden den 31. december 2021. Det samlede beløb, som der siden oprettelsen af Nødtrustfonden for Afrika er indgået forpligtelser for til driftsudgifter og administrationsudgifter, udgør 5 060,13 mio. EUR. Beløbet til godkendte operationelle programmer siden oprettelsen af Nødtrustfonden for Afrika udgør 1 810 mio. EUR til regionen Afrikas Horn. 2 217,8 mio. EUR til Sahelregionen og området omkring Tchadsøen og 907,3 mio. EUR til Nordafrika.
Der blev indgået 23 nye kontrakter til et samlet beløb på 1,8 mio. EUR i 2024 under hensyntagen til det forpligtede nettobeløb og uden frigørelser. Disse kontrakter vedrørte kun administrative aktiviteter (revision, evaluering, kommunikation og overvågning), da operationelle programmer eller aktiviteter siden 31. december 2021 ikke længere har kunnet finansieres.
Driftsbetalingerne i 2024 nåede op på 162,96 mio. EUR, hvilket var 169,44 mio. EUR lavere end i 2023 (332,4 mio. EUR), fordi flere projekter nåede afslutningen af deres gennemførelsesperiode.
Virkninger af aktiviteterne i årsregnskabet
I årsregnskabet ses virkningerne af ovennævnte aktiviteter især på følgende:
|
— |
Forfinansiering: faldt med 64 731 000 EUR som følge af afviklingen af trustfonden og det deraf følgende fald i antallet af nye kontrakter: I 2024 blev der kun undertegnet 23 kontrakter vedrørende administrative aktiviteter til et beløb på 1,8 mio. EUR. |
|
— |
Finansielle forpligtelser: faldt med 13 216 000 EUR, hovedsagelig fordi de indkasserede bidrag i løbet af året ikke var tilstrækkelige til at dække de nettoudgifter, der var afsat til donorerne og |
|
— |
Driftsudgifter: faldt med 225 425 000 EUR som følge af afviklingen af trustfonden og et deraf følgende fald i antallet af åbne kontrakter og dermed et fald i udgifterne. |
BALANCE
|
1000 EUR |
||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
LANGFRISTEDE AKTIVER |
|
|
|
Finansielle aktiver |
3 950 |
3 949 |
|
Forfinansiering |
— |
18 254 |
|
|
3 950 |
22 204 |
|
OMSÆTNINGSAKTIVER |
|
|
|
Forfinansiering |
131 889 |
178 366 |
|
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb |
24 314 |
22 396 |
|
Kontanter og andre likvide midler |
187 539 |
177 553 |
|
|
343 742 |
378 315 |
|
AKTIVER I ALT |
347 691 |
400 519 |
|
LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER |
|
|
|
Finansielle forpligtelser |
(251 339 ) |
(264 555 ) |
|
|
(251 339 ) |
(264 555 ) |
|
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER |
|
|
|
Gæld |
(13 774 ) |
(14 261 ) |
|
Skyldige omkostninger |
(82 578 ) |
(121 704 ) |
|
|
(96 352 ) |
(135 965 ) |
|
PASSIVER I ALT |
(347 691 ) |
(400 519 ) |
|
NETTOAKTIVER |
— |
— |
RESULTATOPGØRELSE
|
1000 EUR |
||
|
|
2024 |
2023 |
|
INDTÆGTER |
|
|
|
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner |
|
|
|
Indtægter fra donationer |
169 603 |
408 274 |
|
Inddrevne udgifter |
245 |
179 |
|
|
169 848 |
408 453 |
|
Indtægter fra kommercielle transaktioner |
|
|
|
Finansielle indtægter |
6 690 |
4 865 |
|
Andre kommercielle indtægter |
13 551 |
13 446 |
|
|
20 240 |
18 311 |
|
Indtægter i alt |
190 089 |
426 764 |
|
UDGIFTER |
|
|
|
Driftsudgifter |
(161 869 ) |
(387 294 ) |
|
Finansieringsomkostninger |
(28 ) |
(434 ) |
|
Andre udgifter |
(28 191 ) |
(39 036 ) |
|
Udgifter i alt |
(190 089 ) |
(426 764 ) |
|
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT |
— |
— |
PENGESTRØMSOPGØRELSE
|
1000 EUR |
||
|
|
2024 |
2023 |
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
— |
— |
|
Driftsaktiviteter |
|
|
|
(Stigning)/fald i forfinansiering |
64 732 |
122 362 |
|
(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb |
(1 917 ) |
13 517 |
|
Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser |
(13 216 ) |
(70 236 ) |
|
Stigning/(fald) i gæld |
(486 ) |
(16 715 ) |
|
Stigning/(fald) i skyldige omkostninger |
(39 126 ) |
(26 956 ) |
|
Investeringsaktiviteter |
|
|
|
(Stigning)/fald i ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen |
— |
(2 007 ) |
|
NETTOPENGESTRØM |
9 986 |
19 966 |
|
Nettostigning/(-fald) i kontanter og andre likvide midler |
9 986 |
19 966 |
|
Kontanter og andre likvide midler ved årets begyndelse |
177 553 |
157 587 |
|
Kontanter og andre likvide midler ved årets udgang |
187 539 |
177 553 |
KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKABER FOR EUF OG EU'S TRUSTFONDE (15)
KONSOLIDERET BALANCE
|
mio. EUR |
||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
LANGFRISTEDE AKTIVER |
|
|
|
Finansielle aktiver |
131 |
91 |
|
Forfinansiering |
500 |
592 |
|
Kommercielle tilgodehavender |
5 |
5 |
|
|
637 |
689 |
|
OMSÆTNINGSAKTIVER |
|
|
|
Finansielle aktiver |
5 |
3 |
|
Forfinansiering |
876 |
1 137 |
|
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb |
63 |
50 |
|
Kontanter og andre likvide midler |
622 |
807 |
|
|
1 566 |
1 997 |
|
AKTIVER I ALT |
2 203 |
2 686 |
|
LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER |
|
|
|
Finansielle forpligtelser |
(88 ) |
(85 ) |
|
|
(88 ) |
(85 ) |
|
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER |
|
|
|
Hensættelser |
(2 ) |
— |
|
Gæld |
(272 ) |
(406 ) |
|
Periodeafgrænsningsposter |
(858 ) |
(1 110 ) |
|
|
(1 132 ) |
(1 516 ) |
|
PASSIVER I ALT |
(1 220 ) |
(1 600 ) |
|
|
|
|
|
NETTOAKTIVER |
983 |
1 086 |
|
MIDLER OG RESERVER |
|
|
|
Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er |
55 704 |
54 566 |
|
Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført |
2 252 |
2 252 |
|
Økonomisk resultat fremført fra tidligere år |
(55 733 ) |
(53 484 ) |
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
(1 240 ) |
(2 249 ) |
|
NETTOAKTIVER |
983 |
1 086 |
KONSOLIDERET RESULTATOPGØRELSE
|
Mio. EUR |
||
|
|
2024 |
2023 |
|
INDTÆGTER |
|
|
|
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner |
|
|
|
Inddrivelser |
42 |
15 |
|
Indtægter fra trustfonddonationer |
59 |
122 |
|
|
100 |
136 |
|
Indtægter fra kommercielle transaktioner |
|
|
|
Finansielle indtægter |
26 |
14 |
|
Andre indtægter |
85 |
56 |
|
|
111 |
70 |
|
Indtægter i alt |
211 |
207 |
|
UDGIFTER |
|
|
|
Støtteinstrumenter |
(1 119 ) |
(1 870 ) |
|
Udgifter afholdt af andre enheder |
(4 ) |
(3 ) |
|
Udgifter afholdt af trustfonde |
(168 ) |
(412 ) |
|
Samfinansieringsudgifter |
(17 ) |
(8 ) |
|
Finansieringsomkostninger |
(3 ) |
(7 ) |
|
Andre udgifter |
(140 ) |
(157 ) |
|
Udgifter i alt |
(1 451 ) |
(2 456 ) |
|
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT |
(1 240 ) |
(2 249 ) |
KONSOLIDERET PENGESTRØMSOPGØRELSE
|
Mio. EUR |
||
|
|
2024 |
2023 |
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
(1 240 ) |
(2 249 ) |
|
Driftsaktiviteter |
|
|
|
Forøgelse af midler — bidrag |
1 138 |
1 630 |
|
(Stigning)/fald i forfinansiering |
352 |
486 |
|
(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb |
(13 ) |
18 |
|
Stigning/(fald) i hensættelser |
2 |
2 |
|
Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser |
3 |
(18 ) |
|
Stigning/(fald) i gæld |
(134 ) |
(56 ) |
|
Stigning/(fald) i periodeafgrænsningsposter |
(252 ) |
(172 ) |
|
Investeringsaktiviteter |
|
|
|
(Stigning)/fald i ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen |
(42 ) |
(22 ) |
|
NETTOPENGESTRØM |
(185 ) |
(382 ) |
|
Nettostigning/(-fald) i kontanter og andre likvide midler |
(185 ) |
(382 ) |
|
Kontanter og andre likvide midler ved årets begyndelse |
807 |
1 189 |
|
Kontanter og andre likvide midler ved årets udgang |
622 |
807 |
KONSOLIDERET OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER
|
Mio. EUR |
||||||
|
|
Fondens midler — aktive EUF'er (A) |
Ikkeindkaldte midler — aktive EUF'er (B) |
Indkaldte fondsmidler — aktive EUF'er (C) = (A) - (B) |
Kumulerede reserver (D) |
Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E) |
Nettoaktiver i alt (C) + (D) + (E) |
|
SALDO PR. 31.12.2022 |
72 955 |
7 855 |
65 100 |
(65 647 ) |
2 252 |
1 705 |
|
Forøgelse af midler — bidrag |
(185 ) |
(1 815 ) |
1 630 |
— |
— |
1 630 |
|
Afslutning af 8. EUF |
(12 164 ) |
— |
(12 164 ) |
12 164 |
— |
— |
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
— |
— |
— |
(2 249 ) |
— |
(2 249 ) |
|
SALDO PR. 31.12.2023 |
60 607 |
6 040 |
54 566 |
(55 733 ) |
2 252 |
1 086 |
|
Forøgelse af midler — bidrag |
(62 ) |
(1 200 ) |
1 138 |
|
|
1 138 |
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
|
|
— |
(1 240 ) |
|
(1 240 ) |
|
SALDO PR. 31.12.2024 |
60 544 |
4 840 |
55 704 |
(56 973 ) |
2 252 |
983 |
BERETNING OM DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE FOR EUF
INDHOLD
|
1. |
BAGGRUND | 73 |
|
1.1. |
TIDLIGERE EUF'er | 73 |
|
1.2. |
10. OG 11. EUF | 74 |
|
2. |
FINANSIEL GENNEMFØRELSE | 75 |
|
2.1. |
RESULTAT AF DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE | 75 |
|
2.2. |
INDTÆGTER | 81 |
|
2.3. |
DRIFTSUDGIFTER OG SPECIFIKKE PROGRAMMER | 81 |
|
3. |
ORDLISTE | 92 |
1. BAGGRUND
EUF blev lanceret i 1959 og er hovedinstrumentet for EU's bistand til udviklingssamarbejde i landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS) og i de oversøiske lande og territorier (OLT). Aftalens primære mål er at mindske og på sigt udrydde fattigdom.
EUF er oprettet ved en intern aftale mellem repræsentanter for medlemsstaterne og forvaltes af et særligt udvalg. EUF's midler er ad hoc-bidrag fra EU's medlemsstater, som træffer afgørelse om et samlet beløb, der vil blive tildelt fonden (over en periode på fem år). Ud over disse bidrag har medlemsstaterne desuden mulighed for at indgå i samfinansieringsforanstaltninger eller yde frivillige bidrag til EUF. Europa-Kommissionen har det finansielle ansvar for de aktiviteter, der gennemføres ved hjælp af EUF-midlerne. EIB forvalter investeringsfaciliteten.
EUF er en fond med et flerårigt grundlag. Hver EUF indgås for en periode på ca. fem år og er reguleret af en særskilt finansforordning. Den interne aftale om oprettelse af den sidste EUF, 11. EUF (2014-2020), trådte i kraft den 1. marts 2015. Siden 2021 er samarbejdet med ACS-landene omfattet af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI). Projekter, der allerede var i gang og blev finansieret under EUF, vil dog fortsat blive gennemført under det respektive EUF-retsgrundlag.
Denne beretning udarbejdes i overensstemmelse med artikel 39 i finansforordningen for 11. EUF (16). Den indeholder oplysninger om EUF's indtægts- og udgiftstransaktioner med fokus på vigtige begivenheder, der havde en betydelig indvirkning på den finansielle gennemførelse i 2024.
Da der ikke er nogen igangværende transaktioner under tidligere EUF'er (17), indeholder denne beretning kun tal for 10. og 11. EUF.
1.1. TIDLIGERE EUF'er
6. og 7. EUF
6. EUF blev afsluttet i 2006, og 7. EUF blev afsluttet i 2008.
I overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra b), i den interne aftale om 9. EUF er balancerne og de frigjorte bevillinger for tidligere EUF'er blevet overført til 9. EUF.
8. og 9. EUF
2021 markerede den finansielle og operationelle afslutning af 8. EUF til et samlet udgiftsbeløb på 10 374 mio. EUR. Kommissionen bebudede afslutningen af 8. EUF for medlemsstaterne i en meddelelse, der blev forelagt Rådet i oktober 2021.
Alle otte EUF-aktiviteter er nu afsluttet, og alle kontroller og tilsyn er gennemført. Alle kontrakter og finansielle beslutninger er også blevet afsluttet i EUF's regnskaber. Alle indtægtsordrer, som stadig var åbne efter den operationelle afslutning, blev indkasseret eller frafaldet med undtagelse af fire indtægtsordrer, der følges af Kommissionens Juridiske Tjeneste. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse K(2003)19044 blev disse indtægtsordrer overført til 9. EUF.
Afslutningen af 9. EUF skrider godt frem. Der er stadig 8 åbne kontrakter, hvoraf seks vedrører aktioner i Sydsudan (Rådets afgørelse 2011/315/EU (18)). Disse foranstaltninger blev besluttet efter udløbsklausulen for 9. EUF og vil blive afsluttet inden for den fastsatte tidsramme, hvilket vil bidrage til færdiggørelsen af aktiviteter og projekter i forbindelse med 9. EUF. Den fuldstændige afslutning af 9. EUF kan først finde sted, når alle kontrakter er udløbet og evalueringen og revisionen heraf er afsluttet.
Fra 2015 til 2024 foretog Kommissionen seks tilbagebetalinger af midler fra 8./9. EUF til et samlet beløb på 1 918,9 mio. EUR (19). En saldo på 6,3 mio. EUR blev tilbagebetalt i januar 2025 (20) i forbindelse med betalingen af første tranche af medlemsstaternes bidrag til EUF for 2025.
1.2. 10. OG 11. EUF
ACS-EF-partnerskabsaftalen (også kendt som Cotonouaftalen) blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og ACS-staterne. Den trådte i kraft den 1. april 2003 (oprettelse af 9. EUF). Cotonouaftalen blev ændret to gange, først ved den aftale, der blev underskrevet i Luxembourg den 25. juni 2005 (oprettelse af 10. EUF), og dernæst ved den aftale, der blev underskrevet i Ouagadougou den 22. juni 2010 (oprettelse af 11. EUF).
Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (»associeringsafgørelse«) (21), trådte i kraft den 2. december 2001. Denne afgørelse blev ændret den 19. marts 2007 (Rådets afgørelse 2007/249/EF (22)).
Den interne aftale om finansiering af Fællesskabets bistand under den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020, jf. den reviderede Cotonouaftale, blev vedtaget af repræsentanterne for regeringerne for Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater i august 2013 og trådte i kraft i marts 2015.
I henhold til Cotonouaftalen er der for den anden periode (2008-2013) afsat et samlet budget på 22 682 mio. EUR til 10. EUF. Af dette beløb blev:
|
— |
21 966 mio. EUR tildelt ACS-landene, |
|
— |
21 286 mio. EUR tildelt OLT og |
|
— |
430 mio. EUR tildelt Kommissionen som støtteudgifter til programmering og gennemførelse af EUF. |
Beløbet til ACS-landene er opdelt som følger:
|
— |
17 766 mio. EUR til nationale og regionale vejledende programmer |
|
— |
2 700 mio. EUR til ACS-internt og intraregionalt samarbejde og |
|
— |
1 500 mio. EUR til investeringsfaciliteter. |
En øget andel af budgettet blev afsat til regionale programmer, hvilket understreger betydningen af regional økonomisk integration som den grundlæggende ramme for national og lokal udvikling. En nyskabelse i 10. EUF var indførelsen af »incitamentsbeløb« for hvert land.
I henhold til Cotonouaftalen finansieres den tredje periode (2014-2020) af Fællesskabsstøtten til ACS-landene og OLT gennem 11. EUF med et beløb på 30 506 mio. EUR, heraf:
|
— |
29 089 mio. EUR, som blev tildelt ACS-landene i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra a), og artikel 2, litra d), i den interne aftale, hvoraf 27 955 mio. EUR forvaltes af Kommissionen, |
|
— |
364,5 mio. EUR, som er tildelt OLT i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra a), og artikel 3, stk. 1, i den interne aftale, hvoraf 359,5 mio. EUR forvaltes af Europa-Kommissionen, |
|
— |
1 052,5 mio. EUR, som er tildelt Kommissionen til finansiering af omkostningerne i forbindelse med programmering og gennemførelse af 11. EUF's midler, jf. artikel 1, stk. 2, litra a), i den interne aftale. |
2. FINANSIEL GENNEMFØRELSE
2.1. RESULTAT AF DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE
UDVIKLING I BEVILLINGERNE UNDER 10. EUF
10. EUF
UDVIKLING I BEVILLINGERNE: 31.12.2024
FORDELING AF MIDLER EFTER INSTRUMENT
|
(mio. EUR) |
||||||
|
INSTRUMENT |
OPRINDELIG BEVILLING |
STIGNING/FALD I KUMULEREDE MIDLER PR. 31. DECEMBER 2023 |
STIGNING ELLER FALD I MIDLER I 2024 |
Bemærkninger |
NUVÆRENDE BEVILLING |
|
|
ACP |
Samfinansiering |
0 |
202 |
|
|
202 |
|
Medlemsstaternes faste bidrag |
21 326 |
(621 ) |
(89 ) |
|
20 616 |
|
|
ACS SUBTOTAL |
21 326 |
(419 ) |
(89 ) |
|
20 818 |
|
|
OCT |
Medlemsstaternes faste bidrag |
0 |
239 |
(3 ) |
|
236 |
|
OLT SUBTOTAL |
0 |
239 |
(3 ) |
|
236 |
|
|
|
10. EUF I ALT |
21 326 |
(180 ) |
(92 ) |
|
21 054 |
UDVIKLING I BEVILLINGERNE UNDER 11. EUF
11. EUF
UDVIKLING I BEVILLINGERNE: 31.12.2024
FORDELING AF MIDLER EFTER INSTRUMENT
|
(mio. EUR) |
||||||
|
INSTRUMENT |
OPRINDELIG BEVILLING |
STIGNING/FALD I KUMULEREDE MIDLER PR. 31. DECEMBER 2023 |
STIGNING ELLER FALD I MIDLER I 2024 |
Bemærkninger |
NUVÆRENDE BEVILLING |
|
|
ACS |
Samfinansiering |
0 |
89 |
2 |
|
91 |
|
Kommissionens interne serviceleveranceaftale |
0 |
1 |
|
|
1 |
|
|
Medlemsstaternes faste bidrag |
30 060 |
(896 ) |
41 |
|
29 205 |
|
|
ACS SUBTOTAL |
30 060 |
(805 ) |
|
|
29 297 |
|
|
OLT |
Samfinansiering |
0 |
0 |
|
|
0 |
|
Kommissionens interne serviceleveranceaftale |
0 |
0 |
|
|
0 |
|
|
Medlemsstaternes faste bidrag |
0 |
351 |
3 |
|
354 |
|
|
OLT SUBTOTAL |
0 |
351 |
|
|
354 |
|
|
|
11. EUF I ALT |
30 060 |
(455 ) |
45 |
|
29 651 |
UDVIKLINGEN I FORPLIGTELSER, TILDELTE MIDLER OG BETALINGER FOR 10. EUF
EUF'S AGGREGEREDE REGNSKABER PR. 31. december 2024
BISTANDENS ART
ACS + OLT — 10. EDF
|
(mio. EUR) |
|||||||||||
|
|
MIDLER |
AFGØRELSER |
TILDELTE MIDLER |
BETALINGER |
|||||||
|
AGGREGERET |
ÅRLIG |
% |
AGGREGERET |
ÅRLIG |
% |
AGGREGERET |
ÅRLIG |
% |
|||
|
(1) |
(2) |
|
(2): (1) |
(3) |
|
(3): (2) |
(4) |
|
(4): (3) |
||
|
|
Medlemsstaternes faste bidrag |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tildelinger |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
ACS |
A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER |
12 280 |
12 268 |
(20) |
100 % |
12 255 |
(9) |
100 % |
12 201 |
2 |
100 % |
|
SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER |
12 280 |
12 268 |
(20) |
100 % |
12 255 |
(9) |
100 % |
12 201 |
2 |
100 % |
|
|
SUBTOTAL: B-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER |
1 960 |
1 960 |
(2) |
100 % |
1 960 |
(1) |
100 % |
1 960 |
(1) |
100 % |
|
|
SUBTOTAL: FØDEVARESIKKERHED |
343 |
482 |
(2) |
141 % |
483 |
1 |
100 % |
355 |
49 |
74 % |
|
|
SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER |
526 |
526 |
0 |
100 % |
526 |
0 |
100 % |
522 |
|
99 % |
|
|
SUBTOTAL: ACS-INTERNE TILDELINGER |
3 582 |
3 579 |
(17) |
100 % |
3 561 |
(12) |
99 % |
3 491 |
108 |
98 % |
|
|
SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER |
1 924 |
1 763 |
(29) |
92 % |
1 755 |
(12) |
100 % |
1 695 |
3 |
97 % |
|
|
Samfinansiering |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tildelinger |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER |
185 |
175 |
(0) |
95 % |
175 |
0 |
100 % |
175 |
2 |
100 % |
|
|
SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER |
5 |
5 |
0 |
110 % |
5 |
0 |
100 % |
5 |
|
100 % |
|
|
SUBTOTAL: ACS-INTERNE TILDELINGER |
12 |
11 |
|
91 % |
11 |
|
100 % |
11 |
|
100 % |
|
|
Reserve, der ikke kan trækkes på |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Reserver |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 8./9. EUF |
1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Medlemsstaternes faste bidrag |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tildelinger |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
OLT |
A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER |
182 |
182 |
(3) |
100 % |
180 |
(2) |
98 % |
172 |
0 |
96 % |
|
SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER |
182 |
182 |
(3) |
100 % |
180 |
(2) |
98 % |
172 |
0 |
96 % |
|
|
SUBTOTAL: B-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER |
14 |
14 |
|
100 % |
14 |
|
100 % |
14 |
|
100 % |
|
|
SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER |
5 |
5 |
|
100 % |
5 |
|
100 % |
5 |
|
100 % |
|
|
SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER |
34 |
34 |
0 |
100 % |
34 |
0 |
99 % |
34 |
|
100 % |
|
|
|
I ALT: ACS + OLT (INKL. RESERVER) (A + B) |
21 054 |
21 005 |
(73) |
100 % |
20 964 |
(35) |
100 % |
20 640 |
163 |
98 % |
UDVIKLINGEN I FORPLIGTELSER, TILDELTE MIDLER OG BETALINGER FOR 11. EUF
EUF'S AGGREGEREDE REGNSKABER PR. 31. december 2024
BISTANDENS ART
ACS + OLT — 11. EDF
|
(mio. EUR) |
|||||||||||
|
|
MIDLER |
AFGØRELSER |
TILDELTE MIDLER |
BETALINGER |
|||||||
|
AGGREGERET |
ÅRLIG |
% |
AGGREGERET |
ÅRLIG |
% |
AGGREGERET |
ÅRLIG |
% |
|||
|
(1) |
(2) |
|
(2): (1) |
(3) |
|
(3): (2) |
(4) |
|
(4): (3) |
||
|
|
Medlemsstaternes faste bidrag |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tildelinger |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER |
15 218 |
15 132 |
(197) |
99 % |
14 803 |
80 |
98 % |
12 828 |
704 |
87 % |
|
SUBTOTAL: B-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER |
1 056 |
1 056 |
(4) |
100 % |
1 052 |
(1) |
100 % |
1 023 |
15 |
97 % |
|
|
SUBTOTAL: OVERGANGSFACILITET |
0 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
SUBTOTAL: FØDEVARESIKKERHED |
112 |
112 |
0 |
100 % |
112 |
0 |
100 % |
42 |
2 |
38 % |
|
|
SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER |
1 075 |
1 064 |
(2) |
99 % |
1 060 |
(2) |
100 % |
968 |
10 |
91 % |
|
|
SUBTOTAL: ACS-INTERNE TILDELINGER |
3 961 |
3 859 |
(35) |
97 % |
3 934 |
8 |
102 % |
3 515 |
175 |
89 % |
|
|
SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER |
7 213 |
7 168 |
(59) |
99 % |
7 082 |
(8) |
99 % |
6 220 |
256 |
88 % |
|
|
Samfinansiering |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tildelinger |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER |
46 |
45 |
(0) |
99 % |
45 |
(0) |
100 % |
43 |
4 |
97 % |
|
|
SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER |
4 |
4 |
|
100 % |
4 |
0 |
100 % |
4 |
|
100 % |
|
|
SUBTOTAL: ACS-INTERNE TILDELINGER |
33 |
33 |
(0) |
100 % |
33 |
0 |
100 % |
29 |
1 |
89 % |
|
|
SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER |
10 |
6 |
|
60 % |
6 |
0 |
100 % |
6 |
|
100 % |
|
|
Reserve, der ikke kan trækkes på |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Reserver |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 10. EUF |
193 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 11. EUF |
376 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kommissionens interne serviceleveranceaftale |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Reserver |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER |
1 |
1 |
|
52 % |
1 |
|
100 % |
1 |
|
100 % |
|
|
|
Medlemsstaternes faste bidrag |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tildelinger |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER |
211 |
211 |
(0) |
100 % |
194 |
0 |
92 % |
193 |
0 |
100 % |
|
SUBTOTAL: B-RAMMEBELØB — NATIONALE TILDELINGER |
12 |
12 |
(0) |
99 % |
12 |
(0) |
100 % |
12 |
|
100 % |
|
|
SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER |
7 |
7 |
0 |
100 % |
6 |
(0) |
95 % |
6 |
0 |
98 % |
|
|
SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER |
102 |
102 |
0 |
100 % |
102 |
(0) |
99 % |
84 |
15 |
83 % |
|
|
Reserve, der ikke kan trækkes på |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Reserver |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 10. EUF |
19 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 11. EUF |
3 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I ALT: ACS + OLT (INKL. RESERVER) (A + B) |
29 651 |
28 809 |
(297) |
97 % |
28 444 |
77 |
99 % |
24 973 |
1 182 |
88 % |
2.2. INDTÆGTER
Indtægternes art
EUF's vigtigste indtægter kommer fra medlemsstaternes bidrag. Tre gange om året indkalder Kommissionen og EIB bidrag fra medlemsstaterne til EUF. Størrelsen af de bidrag, der indkaldes hvert år, afspejler de beløb, der skal dækkes i løbet af året.
Oversigt over bidrag pr. medlemsstat
2.3. DRIFTSUDGIFTER OG SPECIFIKKE PROGRAMMER
Udgifternes art
Det beløb, der er til rådighed under den flerårige finansielle ramme, består af 3 % tildelt Kommissionen som støtteudgifter og 97 % tildelt til gennemførelsen af EUF-projekter. Beløbene fastsættes i hver enkelt intern aftale og kan forhøjes med frivillige bidrag og indtægter fra transaktioner.
Fordeling af forpligtede, kontraherede og betalte beløb efter udgifternes art:
|
|
OPERATIONAL GENNEMFØRELSE, GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER (10. og 11. EUF) |
|||||||||
|
MIDLER |
AFGØRELSER |
TILDELTE MIDLER |
BETALINGER |
|||||||
|
AGGREGERET |
ÅRLIG |
% |
AGGREGERET |
ÅRLIG |
% |
AGGREGERET |
ÅRLIG |
% |
||
|
(1) |
(2) |
|
(2): (1) |
(3) |
|
(3): (2) |
(4) |
|
(4): (3) |
|
|
GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER 10. OG 11. EUF |
1 621 |
1 610 |
(2) |
99,3 % |
1 606 |
(2) |
99,8 % |
1 509 |
10 |
94,0 % |
|
OPERATIONEL GENNEMFØRELSE (A+B) 10. OG 11. EUF |
50 705 |
49 815 |
(370) |
98,2 % |
49, 409 |
42 |
99,2 % |
45 612 |
1 345 |
92,3 % |
Fordeling af forpligtede, kontraherede og udbetalte beløb efter region og land
|
EUF'S KUMULEREDE REGNSKABER PR. 31. december 2024 EFTER LAND (% AF BEVIL.) |
||||||||
|
10. + 11. EUF |
10. og 11. EUF I ALT (mio. EUR) |
|||||||
|
Kumuleret 2024 |
Bevillinger |
Afgørelser |
% af bevil. |
Tildelte midler |
% af bevil. |
Betalinger |
% af bevil. |
|
|
ACS |
Generelle/administrative rammebeløb/renter |
1 627 |
1 612 |
99 % |
1 613 |
99 % |
1 506 |
93 % |
|
Reserve/Ikke fordelt efter land |
3 123 |
2 553 |
82 % |
2 553 |
82 % |
2 553 |
82 % |
|
|
Alle ACS-lande |
4 751 |
4 165 |
88 % |
4 166 |
88 % |
4 059 |
85 % |
|
|
Angola |
346 |
346 |
100 % |
344 |
99 % |
321 |
93 % |
|
|
Benin |
734 |
732 |
100 % |
731 |
99 % |
692 |
94 % |
|
|
Botswana |
126 |
126 |
100 % |
126 |
100 % |
126 |
99 % |
|
|
Burkina Faso |
1 296 |
1 296 |
100 % |
1 294 |
100 % |
1 262 |
97 % |
|
|
Burundi |
566 |
566 |
100 % |
562 |
99 % |
546 |
96 % |
|
|
Cameroun |
520 |
520 |
100 % |
519 |
100 % |
489 |
94 % |
|
|
Kap Verde |
144 |
144 |
100 % |
144 |
100 % |
144 |
100 % |
|
|
Comorerne |
77 |
77 |
100 % |
76 |
98 % |
73 |
95 % |
|
|
Congo (Brazzaville) |
163 |
163 |
100 % |
160 |
98 % |
144 |
88 % |
|
|
Den Demokratiske Republik Congo |
1 402 |
1 400 |
100 % |
1 376 |
98 % |
1 274 |
91 % |
|
|
Elfenbenskysten |
702 |
702 |
100 % |
701 |
100 % |
681 |
97 % |
|
|
Djibouti |
175 |
175 |
100 % |
173 |
99 % |
164 |
94 % |
|
|
Eritrea |
215 |
215 |
100 % |
215 |
100 % |
165 |
77 % |
|
|
Etiopien |
1 598 |
1 596 |
100 % |
1 592 |
100 % |
1 415 |
89 % |
|
|
Gabon |
33 |
33 |
100 % |
33 |
99 % |
31 |
93 % |
|
|
Gambia |
302 |
302 |
100 % |
301 |
100 % |
285 |
94 % |
|
|
Ghana |
785 |
785 |
100 % |
782 |
100 % |
737 |
94 % |
|
|
Guinea-Bissau |
186 |
184 |
99 % |
182 |
98 % |
177 |
95 % |
|
|
Guinea (Conakry) |
500 |
500 |
100 % |
494 |
99 % |
441 |
88 % |
|
|
Mauritius |
82 |
82 |
100 % |
82 |
100 % |
82 |
100 % |
|
|
Kenya |
859 |
853 |
99 % |
850 |
99 % |
777 |
90 % |
|
|
Lesotho |
249 |
248 |
99 % |
247 |
99 % |
205 |
82 % |
|
|
Liberia |
486 |
485 |
100 % |
474 |
97 % |
451 |
93 % |
|
|
Madagaskar |
782 |
779 |
100 % |
752 |
96 % |
631 |
81 % |
|
|
Malawi |
1 018 |
1 018 |
100 % |
1 009 |
99 % |
912 |
90 % |
|
|
Mali |
1 395 |
1 393 |
100 % |
1 387 |
99 % |
1 246 |
89 % |
|
|
Mauretanien |
343 |
343 |
100 % |
341 |
99 % |
332 |
97 % |
|
|
Mozambique |
1 451 |
1 440 |
99 % |
1 410 |
97 % |
1 188 |
82 % |
|
|
Namibia |
187 |
187 |
100 % |
181 |
97 % |
173 |
93 % |
|
|
Niger |
1 262 |
1 262 |
100 % |
1 258 |
100 % |
1 250 |
99 % |
|
|
Nigeria |
1 098 |
1 088 |
99 % |
1 086 |
99 % |
1 037 |
95 % |
|
|
Uganda |
982 |
930 |
95 % |
923 |
94 % |
845 |
86 % |
|
|
Den Centralafrikanske Republik |
610 |
609 |
100 % |
609 |
100 % |
592 |
97 % |
|
|
Rwanda |
833 |
831 |
100 % |
831 |
100 % |
823 |
99 % |
|
|
São Tomé og Príncipe |
55 |
55 |
99 % |
53 |
96 % |
51 |
91 % |
|
|
Senegal |
663 |
663 |
100 % |
659 |
99 % |
632 |
95 % |
|
|
Seychellerne |
22 |
22 |
100 % |
22 |
100 % |
22 |
100 % |
|
|
Sierra Leone |
655 |
655 |
100 % |
646 |
99 % |
617 |
94 % |
|
|
Somalia |
898 |
896 |
100 % |
894 |
100 % |
891 |
99 % |
|
|
Sudan |
298 |
298 |
100 % |
298 |
100 % |
298 |
100 % |
|
|
Sydsudan |
91 |
91 |
100 % |
91 |
100 % |
91 |
100 % |
|
|
Eswatini (Swaziland) |
123 |
123 |
100 % |
121 |
99 % |
111 |
91 % |
|
|
Tanzania |
1 171 |
1 171 |
100 % |
1 162 |
99 % |
1 094 |
93 % |
|
|
Tchad |
935 |
935 |
100 % |
913 |
98 % |
818 |
87 % |
|
|
Togo |
376 |
374 |
99 % |
372 |
99 % |
361 |
96 % |
|
|
Zambia |
827 |
826 |
100 % |
804 |
97 % |
709 |
86 % |
|
|
Zimbabwe |
462 |
461 |
100 % |
459 |
99 % |
457 |
99 % |
|
|
* Afrika i alt |
28 086 |
27 981 |
100 % |
27 739 |
99 % |
25 863 |
92 % |
|
|
Antigua og Barbuda |
15 |
15 |
100 % |
15 |
100 % |
15 |
98 % |
|
|
Barbados |
22 |
22 |
100 % |
22 |
100 % |
21 |
95 % |
|
|
Belize |
42 |
42 |
100 % |
41 |
96 % |
36 |
85 % |
|
|
Dominica |
41 |
40 |
99 % |
40 |
99 % |
40 |
99 % |
|
|
Grenada |
21 |
20 |
99 % |
20 |
98 % |
20 |
98 % |
|
|
Guyana |
79 |
79 |
100 % |
78 |
99 % |
77 |
97 % |
|
|
Haiti |
997 |
997 |
100 % |
910 |
91 % |
793 |
80 % |
|
|
Jamaica |
235 |
235 |
100 % |
233 |
99 % |
226 |
96 % |
|
|
Den Dominikanske Republik |
281 |
281 |
100 % |
279 |
99 % |
279 |
99 % |
|
|
Saint Lucia |
32 |
32 |
100 % |
32 |
100 % |
32 |
100 % |
|
|
Saint Kitts og Nevis |
6 |
6 |
100 % |
6 |
99 % |
6 |
99 % |
|
|
Saint Vincent og Grenadinerne |
26 |
26 |
99 % |
26 |
98 % |
22 |
83 % |
|
|
Surinam |
27 |
27 |
100 % |
27 |
99 % |
26 |
96 % |
|
|
Trinidad og Tobago |
28 |
28 |
100 % |
28 |
99 % |
27 |
94 % |
|
|
* Caribien i alt |
1 853 |
1 852 |
100 % |
1 758 |
95 % |
1 619 |
87 % |
|
|
Fiji |
48 |
48 |
100 % |
48 |
100 % |
48 |
100 % |
|
|
Cookøerne |
5 |
5 |
100 % |
5 |
100 % |
5 |
100 % |
|
|
Salomonøerne |
68 |
66 |
97 % |
66 |
96 % |
62 |
91 % |
|
|
Kiribati |
42 |
42 |
100 % |
41 |
99 % |
39 |
93 % |
|
|
Marshalløerne |
17 |
17 |
100 % |
17 |
100 % |
17 |
100 % |
|
|
Mikronesien |
23 |
23 |
100 % |
22 |
97 % |
18 |
78 % |
|
|
Nauru |
4 |
4 |
100 % |
4 |
100 % |
4 |
100 % |
|
|
Niue |
3 |
3 |
100 % |
3 |
100 % |
3 |
100 % |
|
|
Palau |
5 |
4 |
70 % |
4 |
70 % |
4 |
70 % |
|
|
Papua Ny Guinea |
239 |
239 |
100 % |
233 |
97 % |
215 |
90 % |
|
|
Vestsamoa |
67 |
67 |
100 % |
67 |
100 % |
66 |
100 % |
|
|
Timor-Leste |
167 |
167 |
100 % |
166 |
99 % |
159 |
95 % |
|
|
Tonga |
28 |
28 |
100 % |
28 |
100 % |
28 |
100 % |
|
|
Tuvalu |
13 |
13 |
100 % |
13 |
100 % |
13 |
100 % |
|
|
Vanuatu |
55 |
55 |
100 % |
54 |
99 % |
52 |
94 % |
|
|
* Stillehavet i alt |
783 |
780 |
100 % |
771 |
98 % |
733 |
94 % |
|
|
ACS-interne tildelinger |
8 025 |
7 916 |
99 % |
7 970 |
99 % |
7 305 |
91 % |
|
|
PALOP |
60 |
59 |
98 % |
59 |
98 % |
58 |
96 % |
|
|
Det sydlige Afrika FED 10 |
129 |
129 |
100 % |
129 |
100 % |
127 |
98 % |
|
|
Centralafrika |
552 |
547 |
99 % |
543 |
98 % |
438 |
79 % |
|
|
Det østlige og sydlige Afrika |
3 059 |
3 020 |
99 % |
2 970 |
97 % |
2 522 |
82 % |
|
|
Det vestlige Afrika |
1 936 |
1 922 |
99 % |
1 911 |
99 % |
1 688 |
87 % |
|
|
Det caribiske område |
536 |
533 |
99 % |
526 |
98 % |
421 |
79 % |
|
|
Stillehavsområdet |
322 |
318 |
99 % |
298 |
93 % |
244 |
76 % |
|
|
* Regionalt ACS-samarbejde i alt |
14 619 |
14 445 |
99 % |
14 406 |
99 % |
12 803 |
88 % |
|
|
ACS |
50 091,33 |
49 222,97 |
98 % |
48 839,57 |
98 % |
45 076,97 |
90 % |
|
|
OLT |
Reserve/Ikke fordelt efter land/område |
33 |
12 |
35 % |
11 |
34 % |
11 |
34 % |
|
Alle OLT-lande |
33 |
12 |
35 % |
11 |
34 % |
11 |
34 % |
|
|
Anguilla |
27 |
27 |
100 % |
27 |
100 % |
27 |
100 % |
|
|
Falklandsøerne |
10 |
10 |
100 % |
10 |
100 % |
10 |
100 % |
|
|
Pitcairn |
5 |
5 |
100 % |
5 |
100 % |
5 |
100 % |
|
|
Turks- og Caicosøerne |
32 |
32 |
100 % |
32 |
100 % |
32 |
100 % |
|
|
De Britiske Jomfruøer |
2 |
2 |
93 % |
2 |
93 % |
2 |
93 % |
|
|
Montserrat |
33 |
33 |
100 % |
33 |
100 % |
33 |
100 % |
|
|
Saint Helena |
38 |
38 |
100 % |
38 |
100 % |
38 |
100 % |
|
|
* Britiske OLT i alt |
146 |
146 |
100 % |
146 |
100 % |
146 |
100 % |
|
|
De Nederlandske Antiller |
38 |
38 |
100 % |
20 |
54 % |
20 |
54 % |
|
|
De Nederlandske Antiller — Bonaire |
4 |
4 |
100 % |
4 |
98 % |
4 |
97 % |
|
|
De Nederlandske Antiller — Saba |
3 |
3 |
100 % |
3 |
100 % |
3 |
100 % |
|
|
De Nederlandske Antiller — Sint Eustatius |
2 |
2 |
100 % |
2 |
100 % |
2 |
100 % |
|
|
Aruba |
21 |
21 |
100 % |
21 |
99 % |
21 |
98 % |
|
|
Sint-Maarten |
14 |
14 |
100 % |
13 |
95 % |
5 |
38 % |
|
|
* Nederlandske OLT i alt |
83 |
83 |
100 % |
64 |
78 % |
56 |
68 % |
|
|
Wallis og Futuna |
39 |
39 |
100 % |
37 |
95 % |
29 |
76 % |
|
|
Mayotte |
29 |
29 |
100 % |
29 |
100 % |
29 |
100 % |
|
|
Ny Kaledonien |
50 |
50 |
100 % |
50 |
100 % |
50 |
100 % |
|
|
Fransk Polynesien |
50 |
50 |
100 % |
49 |
99 % |
49 |
99 % |
|
|
Saint-Pierre og Miquelon |
47 |
47 |
100 % |
47 |
100 % |
47 |
100 % |
|
|
* Franske OLT i alt |
214 |
214 |
100 % |
212 |
99 % |
204 |
95 % |
|
|
region |
137 |
137 |
100 % |
136 |
99 % |
118 |
86 % |
|
|
* Regionalt OLT-samarbejde i alt |
137 |
137 |
100 % |
136 |
99 % |
118 |
86 % |
|
|
OLT |
613,65 |
591,78 |
96 % |
569,20 |
93 % |
535,44 |
87 % |
|
|
I ALT: ACS+OLT |
|
50 704,99 |
49 814,76 |
98 % |
49 408,77 |
97 % |
45 612,40 |
90 % |
Fordeling af forpligtede, kontraherede og udbetalte beløb efter udgiftsområde for 11. EUF
11. EUF — Fordeling af forpligtede, kontraherede og udbetalte beløb efter udgiftsområde (DAC-sektorkoder) (23)
|
(mio. EUR) |
|||
|
Sektor |
Forpligtet |
Kontraheret |
Udbetalt |
|
Sociale infrastrukturer og tjenester |
|
|
|
|
110-Uddannelse |
1 192,46 |
1 174,05 |
1 034,15 |
|
120-Sundhed |
2 131,40 |
2 524,02 |
2 338,24 |
|
130-Befolkningspolitikker/-programmer og reproduktiv sundhed |
352,44 |
50,31 |
43,25 |
|
140-Vand og sanitet |
788,50 |
858,32 |
599,10 |
|
150-Regering og civilsamfund |
5 826,37 |
6 058,19 |
5 677,22 |
|
160-Andre sociale infrastrukturer og tjenester |
996,71 |
1 401,86 |
1 628,50 |
|
Sociale infrastrukturer og tjenester I ALT |
11 287,88 |
12 066,75 |
11 320,47 |
|
Økonomiske infrastrukturer og tjenester |
|
|
|
|
210-Transport og oplagring |
1 425,48 |
2 088,15 |
1 213,63 |
|
220-Kommunikation |
140,96 |
147,40 |
131,58 |
|
230-Energi |
2 015,13 |
2 031,37 |
1 375,46 |
|
240-Banktjenester og finansielle tjenesteydelser |
82,03 |
131,71 |
95,57 |
|
250-Erhvervstjenester og andre tjenesteydelser |
343,43 |
329,24 |
259,09 |
|
Økonomiske infrastrukturer og tjenester I ALT |
4 007,01 |
4 727,87 |
3 075,33 |
|
Produktionssektorer |
|
|
|
|
310-Landbrug, skovbrug og fiskeri |
3 344,16 |
3 154,32 |
2 516,00 |
|
320-Industri, mineralressourcer og minedrift, byggevirksomhed |
641,58 |
529,15 |
347,51 |
|
330-Handel og turisme |
507,49 |
437,30 |
313,25 |
|
Produktionssektorer I ALT |
4 493,23 |
4 120,77 |
3 176,77 |
|
Flere sektorer/på tværs af sektorer |
|
|
|
|
410-Generel miljøbeskyttelse |
989,82 |
849,41 |
717,86 |
|
430-Andre i flere sektorer |
3 886,22 |
2 625,43 |
1 872,80 |
|
Flere sektorer/på tværs af sektorer I ALT |
4 876,04 |
3 474,84 |
2 590,66 |
|
Råvarebistand og generel programbistand |
|
|
|
|
510-Generel budgetstøtte |
3 116,32 |
3 178,92 |
2 506,33 |
|
520-Fødevareudviklingsbistand |
617,50 |
390,55 |
364,26 |
|
Råvarebistand og generel programbistand I ALT |
3 733,82 |
3 569,47 |
2 870,59 |
|
Foranstaltninger vedrørende gæld |
|
|
|
|
600-Foranstaltninger vedrørende gæld |
183,00 |
183,00 |
183,00 |
|
Foranstaltninger vedrørende gæld I ALT |
183,00 |
183,00 |
183,00 |
|
Humanitær bistand |
|
|
|
|
720-Katastrofeberedskab |
746,19 |
452,54 |
448,40 |
|
730-Genopbygningsbistand og rehabilitering |
137,83 |
65,05 |
42,30 |
|
740-Katastrofeberedskab |
72,79 |
110,06 |
100,54 |
|
Humanitær bistand I ALT |
956,81 |
627,65 |
591,24 |
|
Donorers administrationsomkostninger/ikke tildelt/uspecificeret |
|
|
|
|
910-Donorers administrationsomkostninger |
995,52 |
948,30 |
858,64 |
|
998-Ikke tildelt/uspecificeret |
183,74 |
59,87 |
48,56 |
|
Ikke tilgængelig |
260,50 |
1,57 |
1,15 |
|
Donorers administrationsomkostninger/ikke tildelt/uspecificeret I ALT |
1 439,76 |
1 009,75 |
908,35 |
|
11. EUF TILSAMMEN |
30 977,55 |
29 780,11 |
24 716,42 |
Udvikling i kumulerede forpligtede, kontraherede og udbetalte beløb pr. udgiftsområde for 11. EUF
3. ORDLISTE
Administrationsbevillinger
Bevillinger til dækning af enhedernes driftsomkostninger (personale, bygninger, kontorudstyr).
Aktionsbevillinger
Aktionsbevillinger finansierer de forskellige politikker, hovedsagelig i form af tilskud eller udbud.
Annullering af bevillinger
Bevillinger, der ikke er udnyttet ved regnskabsårets udgang, og som ikke kan fremføres, annulleres.
Betalingsbevillinger
Betalingsbevillinger dækker udgifter, der skal betales i det indeværende år, og som følger af retlige forpligtelser, der er indgået i det indeværende år og/eller tidligere år.
Bevillinger
Budgetmidler.
Budgetforslaget omfatter såvel forpligtelser (retlige forpligtelser til at stille finansielle midler til rådighed) og betalinger (kontante udbetalinger eller bankoverførsler til modtagerne). Bevillingerne til forpligtelser og til betalinger er ofte forskellige — opdelte bevillinger — eftersom alle forpligtelserne i forbindelse med flerårige programmer og projekter normalt indgås i det år, hvor de vedtages, mens betalingerne foretages over flere år, efterhånden som programmerne og projekterne skrider frem.
Bevillingsfremførsler
En undtagelse fra princippet om etårighed for så vidt som bevillinger, der ikke har kunnet anvendes i et givet regnskabsår, på strenge betingelser ekstraordinært kan fremføres til anvendelse i det efterfølgende år.
Bortfaldne bevillinger
Uudnyttede bevillinger, som annulleres ved regnskabsårets udgang. Bortfald betyder annullering af alle eller dele af tilladelsen til at afholde udgifter og/eller indgå forpligtelser, som repræsenteres af en bevilling.
For så vidt angår fællesforetagender (og EIT), jf. deres finansielle regler, har disse mulighed for at opføre uudnyttede bevillinger i indtægts- og udgiftsoverslagene for de efterfølgende tre regnskabsår (den såkaldte »n+3«-regel). Fællesforetagenders bortfaldne bevillinger kan således reaktiveres frem til regnskabsåret »n+3«.
Budgetforpligtelse
En handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede afsætter de budgetbevillinger, der er nødvendige for at dække efterfølgende betalinger til opfyldelse af retlige forpligtelser.
Budgetgennemførelse
Forbrug af budgettet gennem udgifts- og indtægtstransaktioner.
Budgetkonto/budgetpost
Indtægter og udgifter opføres i budgettets struktur i overensstemmelse med en bindende kontoplan, der afspejler arten af og formålet med hver konto, således som budgetmyndigheden har fastsat. De enkelte budgetposter (afsnit, kapitel, artikel eller konto) indeholder en formel beskrivelse af kontoplanen.
Budgetresultat
Differencen mellem modtagne indtægter og udbetalte beløb, herunder justeringer for fremførsler, annulleringer og valutakursforskelle.
For agenturer skal differencen tilbagebetales til finansieringsmyndigheden.
Formålsbestemte indtægter
Indtægter til finansiering af bestemte former for udgifter.
Forpligtelsesbevillinger
Forpligtelsesbevillinger dækker den samlede værdi af retlige forpligtelser (kontrakter, tilskudsaftaler eller afgørelser), som vil kunne blive indgået i løbet af regnskabsåret.
Frigørelse
En handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede helt eller delvis annullerer den afsættelse af bevillinger, der tidligere er blevet foretaget i form af en budgetforpligtelse
Ikkeopdelte bevillinger
Bevillinger, der opfylder de årlige behov, og som der derfor skal indgås forpligtelser for i løbet af regnskabsåret. Kun beløb, der kan fremføres automatisk, kan udbetales det følgende år. Ikkeopdelte bevillinger, der ikke er udnyttet, dvs. som der er indgået forpligtelser for, ved regnskabsårets udgang, annulleres (medmindre Kommissionen undtagelsesvis giver tilladelse til en ikkeautomatisk fremførsel). Ikkeopdelte bevillinger anvendes til administrationsudgifter, og forpligtelsesbevillingerne svarer til betalingsbevillingerne.
Konstaterede fordringer
Ret til at indkassere indtægter fra en skyldner som anerkendt ved udstedelse af en indtægtsordre.
Opdelte bevillinger
Opdelte bevillinger anvendes til at finansiere flerårige operationer. De dækker de samlede omkostninger ved de retlige forpligtelser i løbet af regnskabsåret, der er indgået vedrørende foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår.
Overførsler mellem budgetposter
Overførsler mellem budgetposter indebærer en omfordeling af bevillinger fra en budgetpost til en anden i løbet af regnskabsåret, og de udgør dermed en undtagelse til budgetprincippet om specificering.
Overskud
Positiv difference mellem indtægter og udgifter, som skal tilbagebetales til finansieringsmyndigheden. Jf. Budgetresultat
RAL (reste à liquider)
Resterende beløb, der skal betales på grundlag af en budgetforpligtelse på et givet tidspunkt. Jf. Uindfriede forpligtelser
Retlig forpligtelse
Den handling, hvorved den anvisningsberettigede påtager sig en forpligtelse over for tredjeparter, som medfører en udgift for Unionens budget.
Fælles former for retlige forpligtelser er kontrakter i forbindelse med udbud, tilskudsaftaler og tilskudsafgørelser.
Retsgrundlag/basisretsakt
Den retsakt, som den lovgivende myndighed (normalt Rådet og Europa-Parlamentet) har vedtaget, og som fastsætter målet for et EU-udgiftsprogram, formålet med bevillingerne, reglerne for intervention, udløbsdatoen og de relevante finansielle regler, der skal tjene som retsgrundlag for gennemførelsen af udgiftsprogrammet.
Tilskud
Direkte finansielle bidrag fra budgettet til tredjepartsmodtagere, der er involveret i aktiviteter, der tjener Unionens politikker.
Udgifter
Udtryk, der anvendes til at beskrive brug af budgetmidler fra alle typer finansieringskilder.
Uindfriede forpligtelser
Uindfriede forpligtelser (RAL — reste à liquider) defineres som de forpligtelsesbevillinger, der endnu ikke har givet anledning til udbetaling. De er en direkte følge af de flerårige programmer og opdelingen mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger.
Valutakursdifference
Differencen som følge af de valutakurser, der anvendes på transaktioner med lande uden for euroområdet, eller af omvurderingen af aktiver og forpligtelser i udenlandsk valuta på regnskabsdatoen.
Vedtaget budget
Budgetforslaget bliver til det vedtagne budget, når det er godkendt af budgetmyndigheden.
Ændringsbudget
En afgørelse, der træffes i løbet af regnskabsåret, om at ændre (forhøje, nedsætte, overføre) dele af det vedtagne budget for det pågældende år.
Økonomisk resultat
Indvirkning på balancen af udgifter og indtægter baseret på reglerne for periodiserede regnskaber.
ÅRSBERETNING OM GENNEMFØRELSEN — MIDLER FORVALTET AF DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
BESTYRELSEN
INVESTERINGSFACILITETEN
ÅRSREGNSKAB
PR. 31. DECEMBER 2024
|
(1) |
Den uafhængige revisors beretning |
|
(2) |
Opgørelse af finansiel stilling |
|
(3) |
Resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst |
|
(4) |
Opgørelse over bevægelser i bidragydernes midler |
|
(5) |
Pengestrømsopgørelse |
|
(6) |
Bemærkninger til årsregnskabet |
OPGØRELSE AF FINANSIEL STILLING
PR. 31. DECEMBER 2024
|
(i 1000 EUR) |
|||
|
|
Bemærkninger |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
AKTIVER |
|
|
|
|
Kontanter og andre likvide midler |
5 |
1 638 604 |
1 376 824 |
|
Tilgodehavender hos bidragydere |
9/16 |
7 482 |
85 321 |
|
Likvide finansielle aktiver |
10 |
— |
— |
|
Afledte finansielle instrumenter |
6 |
783 |
55 765 |
|
Lån og forskud |
7 |
1 498 048 |
1 683 312 |
|
Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
8 |
834 621 |
820 713 |
|
Andre aktiver |
11 |
— |
616 |
|
Aktiver i alt |
|
3 979 538 |
4 022 551 |
|
PASSIVER OG BIDRAGYDERES MIDLER |
|
|
|
|
PASSIVER |
|
|
|
|
Afledte finansielle instrumenter |
6 |
39 210 |
— |
|
Udskudt indkomst |
12 |
47 725 |
48 515 |
|
Hensættelser til lånetilsagn |
13 |
18 320 |
19 038 |
|
Beløb, der skyldes til tredjeparter |
14 |
566 083 |
427 828 |
|
Andre passiver |
15 |
3 289 |
3 338 |
|
Passiver i alt |
|
674 627 |
498 719 |
|
Bidragyderes midler |
16/17 |
3 304 911 |
3 523 832 |
|
Passiver og bidragyderes midler i alt |
|
3 979 538 |
4 022 551 |
RESULTATOPGØRELSE OG OPGØRELSE AF ANDEN TOTALINDKOMST
FOR ÅRET FREM TIL 31. DECEMBER 2024
|
(i 1000 EUR) |
|||
|
|
Bemærkninger |
Fra 1.1.2024 til 31.12.2024 |
Fra 1.1.2023 til 31.12.2023 |
|
Renteindtægter og lignende indtægter* |
19 |
156 601 |
148 336 |
|
Renter og lignende udgifter |
19 |
–1 805 |
— |
|
Nettorenter og lignende indtægter |
|
154 796 |
148 336 |
|
Indtægter fra gebyrer og kommissioner |
20 |
20 |
25 |
|
Udgifter ved gebyrer og kommissioner |
20 |
– 212 |
–62 |
|
Nettoindtægter fra gebyrer og kommissioner |
|
– 192 |
–37 |
|
Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter |
6 |
–94 192 |
–20 087 |
|
Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
21 |
–34 096 |
–8 457 |
|
Nettoresultat af lån og forskud målt til FVTPL |
7 |
–5 436 |
–8 932 |
|
Nettoresultat af valutakurser |
22 |
81 907 |
–67 885 |
|
Nettoresultat af finansielle transaktioner |
|
–51 817 |
– 105 361 |
|
Ændring i tab ved værdiforringelse af lån og forskud efter tilbageførsler |
7.2 |
12 145 |
9 055 |
|
Ændring i hensættelser til lånetilsagn efter tilbageførsler |
13 |
718 |
–2 470 |
|
Generelle administrationsomkostninger |
23 |
–24 794 |
–29 655 |
|
Årets overskud |
|
90 856 |
19 868 |
|
Årets overskud i alt |
|
90 856 |
19 868 |
OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I BIDRAGYDERNES MIDLER
FOR ÅRET FREM TIL 31. DECEMBER 2024
|
(i 1000 EUR) |
|||||
|
|
Bemærkninger |
Indkaldt bidrag |
Udbetalte bidrag |
Overført overskud |
I alt |
|
Pr. 1. januar 2024 |
|
3 721 695 |
– 587 913 |
390 050 |
3 523 832 |
|
Bidrag fra medlemsstaterne indkaldt i løbet af året |
16 |
— |
— |
— |
— |
|
Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne i løbet af året |
17 |
— |
– 309 777 |
- |
– 309 777 |
|
Overskud i 2024 |
|
— |
— |
90 856 |
90 856 |
|
|
|
— |
|
|
|
|
Ændringer i bidragydernes midler |
|
— |
– 309 777 |
90 856 |
– 218 921 |
|
Pr. 31. december 2024 |
|
3 721 695 |
– 897 690 |
480 906 |
3 304 911 |
|
|
|
Indkaldt bidrag |
Udbetalte bidrag |
Overført overskud |
I alt |
|
Pr. 1. januar 2023 |
|
3 701 695 |
— |
370 182 |
4 071 877 |
|
|
|
|
— |
|
|
|
Bidrag fra medlemsstaterne indkaldt i løbet af året |
|
20 000 |
— |
— |
20,000 |
|
Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne i løbet af året |
|
— |
– 587 913 |
— |
– 587 913 |
|
Overskud i 2023 |
|
— |
— |
19 868 |
19 868 |
|
Ændringer i bidragydernes midler |
|
20 000 |
– 587 913 |
19 868 |
– 548 045 |
|
Pr. 31. december 2023 |
|
3 721 695 |
– 587 913 |
390 050 |
3 523 832 |
PENGESTRØMSOPGØRELSE
FOR ÅRET FREM TIL 31. DECEMBER 2024
|
(i 1000 EUR) |
|||
|
|
Bemærkninger |
Fra 1.1.2024 til 31.12.2024 |
Fra 1.1.2023 til 31.12.2023 |
|
DRIFTSAKTIVITETER |
|
|
|
|
Årets overskud |
|
90 856 |
19 868 |
|
Justeringer for: |
|
|
|
|
Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
|
52 265 |
15 142 |
|
Ændring i tab ved værdiforringelse af lån og forskud efter tilbageførsler |
7.2 |
–12 145 |
–9 055 |
|
Nettoresultat af lån og forskud målt til FVTPL |
7 |
5 436 |
8 932 |
|
Ændring i påløbne renter og amortiseret kostpris for lån og forskud |
|
–2 229 |
708 |
|
Nettoændring i hensættelser til lånetilsagn efter tilbageførsler |
|
– 718 |
2 455 |
|
Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter |
|
94 192 |
20 087 |
|
Ændring i påløbne renter og amortiseret kostpris for likvide finansielle aktiver |
10 |
— |
– 248 |
|
Ændring i periodiserede indtægter |
|
– 790 |
–3 902 |
|
Valutakursændringers indvirkning på lån |
|
–78 744 |
86 765 |
|
Valutakursændringers indvirkning på aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
8 |
–23 199 |
30 026 |
|
Valutakursændringers indvirkning på indeståender |
|
–5 282 |
-–8 031 |
|
Resultat af driftsaktiviteter inden ændringer i driftsaktiver og -passiver |
|
119 642 |
162 747 |
|
Udbetalinger af lån |
7 |
– 101 394 |
– 207 237 |
|
Tilbagebetalinger af lån |
7 |
371 568 |
288 155 |
|
Ændring i påløbne renter for kontanter og andre likvide midler |
5 |
– 646 |
4 039 |
|
Erhvervelse af likvide finansielle aktiver |
10 |
— |
– 348 523 |
|
Løbetider på likvide finansielle aktiver |
10 |
— |
421 278 |
|
Udbetalinger på aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
8 |
–69 392 |
– 101 100 |
|
Nettoindtægt af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
|
39 581 |
39 246 |
|
Fald i andre aktiver |
|
616 |
334 |
|
Stigning i andre passiver |
|
–49 |
919 |
|
(Fald)/stigning i beløb, der skal betales til Den Europæiske Investeringsbank |
|
– 985 |
33 951 |
|
Nettopengestrøm (anvendt i)/fra driftsaktiviteter |
|
358 941 |
293 809 |
|
FINANSIERINGSAKTIVITETER |
|
|
|
|
Bidrag modtaget fra medlemsstaterne |
|
- |
79 710 |
|
Beløb modtaget fra medlemsstaterne vedrørende rentegodtgørelser og teknisk bistand |
|
286 800 |
220 290 |
|
Beløb indbetalt på vegne af medlemsstaterne vedrørende rentegodtgørelser og teknisk bistand |
|
–68 256 |
–77 050 |
|
Bidrag udbetalt på vegne af medlemsstaterne |
17 |
– 309 777 |
– 587 913 |
|
Nettopengestrøm fra finansieringsaktiviteter |
|
–91 233 |
– 364 963 |
|
Nettostigning i kontanter og andre likvide midler |
|
267 708 |
–71 154 |
|
Kortfattet oversigt over pengestrømme: |
|
|
|
|
Kontanter og andre likvide midler ved regnskabsårets begyndelse |
|
1 371 404 |
1 450 589 |
|
Nettopengestrømme (anvendt i)/fra: |
|
|
|
|
Driftsaktiviteter |
|
358 941 |
293 809 |
|
Finansieringsaktiviteter |
|
–91 233 |
– 364 963 |
|
Virkningerne af valutakursændringer på kontanter og andre likvide midler |
|
–5 282 |
8 031 |
|
Kontanter og andre likvide midler ved regnskabsårets udgang |
|
1 633 830 |
1 371 404 |
|
Kontanter og andre likvide midler består af: |
|
|
|
|
Kontantbeholdning |
5 |
212 466 |
146 494 |
|
Tidsindskud (ekskl. påløbne renter) |
5 |
304 538 |
625 403 |
|
Kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) |
5 |
1 116 826 |
599 507 |
|
|
|
1 633 830 |
1 371 404 |
Bemærkninger til årsregnskabet pr. 31. december 2024
1 Generel information
Investeringsfaciliteten (»faciliteten«) blev oprettet inden for rammerne af Cotonouaftalen om samarbejde og udviklingsbistand (»aftalen«), der blev indgået mellem landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (»ACS-landene«) og Den Europæiske Union og dens medlemsstater den 23. juni 2000 som revideret den 25. juni 2005 og den 22. juni 2010. Samoaaftalen, der erstatter Cotonouaftalen som den nye ramme for samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACPS) (Rådets afgørelse (EU) 2023/2861 af 20. juli 2023 (24) og Rådets afgørelse (EU) 2023/2862 af 28. december 2023), blev undertegnet den 15. november 2023 og trådte i kraft den 1. januar 2024. Den afløser Cotonouaftalen, som har reguleret forbindelserne mellem EU og ACS-landene siden 2000. Denne overgang sikrer kontinuitet i partnerskaberne, samtidig med at der tages hånd om nutidens globale udfordringer.
Faciliteten er ikke en særskilt retlig enhed og Den Europæiske Investeringsbank (»EIB« eller »banken«) forvalter bidragene på vegne af medlemsstaterne (»donorerne«) i overensstemmelse med betingelserne i aftalen og fungerer som administrator af faciliteten.
Facilitetens varighed er ikke fastlagt. Den interne aftale om 11. EUF forbliver i kraft (i henhold til artikel 14, stk. 3), så længe det er nødvendigt for, at alle transaktioner, der finansieres i henhold til ACS-EU-partnerskabsaftalen, OLT-associeringsafgørelsen og den flerårige finansielle ramme, kan fuldføres.
Den finansiering, der er fastlagt inden for rammerne af aftalen, kommer fra EU-medlemsstaternes budgetter. EU-medlemsstaterne bidrager med de beløb, der er tildelt faciliteten, og med tilskud til finansiering af rentegodtgørelser i henhold til de flerårige finansielle rammer (den første finansprotokol for perioden 2000-2007, også kaldet 9. EUF, den anden finansprotokol for perioden 2008-2013, også kaldet 10. EUF og den tredje finansprotokol, der dækker perioden 2014-2020, også kaldet 11. EUF). EIB har fået overdraget forvaltningen af:
|
i) |
faciliteten, en risikobærende revolverende fond på 3 685,5 mio. EUR, der skal fremme den private sektors investeringer i ACS-lande. Af dette beløb afsættes 48,5 mio. EUR til oversøiske lande og territorier (»OLT-lande«) |
|
ii) |
tilskud til finansiering af rentegodtgørelser til et beløb på maksimalt 1 220,85 mio. EUR til ACS-lande og maksimalt 8,5 mio. EUR til OLT-lande. Op til 15 % af disse godtgørelser kan bruges til at finansiere projektrelateret teknisk bistand. |
Den 23. december 2020 besluttede Rådet at forlænge investeringsfacilitetens forpligtelsesperiode med mindst seks måneder. Efter forlængelsen godkendte EIB transaktioner i overensstemmelse med sit mandat indtil den 30. juni 2021 (Rådets afgørelse (EU) 2020/2233 af 23. december 2020 om disponering over de midler, der stammer fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten fra transaktioner under 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond (25).
EU og ACS-landene blev enige om at ændre afgørelsen om overgangsforanstaltninger for at forlænge anvendelsen af bestemmelserne i ACS-EU-partnerskabsaftalen indtil den 31. december 2023 eller indtil ikrafttrædelsen af en ny ACS-EU-aftale eller den midlertidige anvendelse mellem Unionen og ACS-landene af den nye aftale, alt efter hvilket tidspunkt der kommer først (ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 2/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen, som efterfølgende blev ændret ved ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2021 af 26. november 2021 (26), Rådets (EU) afgørelse nr. 970/2022 af 16. juni 2022 (27) og ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 2/2023 af 25. oktober 2023 (28)).
NDICI — forordningen om et globalt Europa, der trådte i kraft den 14. juni 2021 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 (29)), udgør det primære retsgrundlag for EU's bistand uden for EU i 2021-2027 og styringen af bankens nye institutionelle mandat for operationer uden for Den Europæiske Union, herunder ACS-regionen. Dette omfatter integration EUF, der for nuværende føres uden for EU-budgettet, i EU-budgettet. NDICI-forordningen udgør retsgrundlaget for Kommissionens overdragelse af fremtidige EU-mandater til EIB for dens aktiviteter uden for EU. Forordningen vil også tilvejebringe den eksterne investeringsramme for Unionens samarbejde med partnerinstitutioner gennem tilskud eller garantier fra EU-budgettet.
Tilbageførsler fra faciliteten skal fremover anvendes inden for NDICI-rammen gennem en kombination af et særligt vindue for den private sektor i ACS-landene under Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD+) og en trustfond. Den 15. februar 2023 blev der undertegnet en overførselsaftale mellem EIB og Europa-Kommissionen (»overførselsaftalen«). Formålet med denne aftale er at overføre midler, der hidrører fra tilbageførsler inden for rammerne af faciliteten, efterhånden som de bliver tilgængelige, i overensstemmelse med afgørelse (EU) 2020/2233 (»tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten«) og Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 (30) (»tilbageførsler under OLT-investeringsfaciliteten«, og sammen med »tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten« benævnt »tilbageførsler«). Nærmere oplysninger findes i bemærkning 2.4.6 og 17.
Nærværende årsregnskab dækker perioden fra 1. januar 2024 til 31. december 2024.
På forslag fra direktionen vedtog bestyrelsen årsregnskabet den 21. marts 2025 og besluttede at forelægge det styrelsesrådet til godkendelse inden den 25. april 2025.
2 Væsentlig anvendt regnskabspraksis
2.1 Grundlag — overensstemmelseserklæring
Årsregnskabet er udarbejdet på going concern-basis ud fra den antagelse, at faciliteten vil være i stand til at opfylde alle forpligtelser i forbindelse med enhver drift inden for en overskuelig fremtid i overensstemmelse med internationale regnskabsstander som udstedt af International Accounting Standards Board (»IASB«) og vedtaget af Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »IFRS-regnskabsstandarder«). Årsregnskabet pr. 31. december 2024 omfatter opgørelsen af finansiel stilling, resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst, opgørelsen over bevægelser i bidragydernes midler, pengestrømsopgørelsen og bemærkningerne.
2.2 Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger, antagelser og skøn
Udarbejdelsen af årsregnskaber kræver, at der udarbejdes skøn og gøres antagelser, som påvirker de indberettede indtægter, udgifter, aktiver, forpligtelser og oplysninger om eventualaktiver og -forpligtelser. Anvendelse af tilgængelige oplysninger og anvendelse af vurderinger er uløseligt forbundet med udarbejdelsen af skøn. De faktiske resultater i fremtiden kan afvige fra sådanne skøn, og forskellene kan være væsentlige for årsregnskabet. Skøn og tilgrundliggende antagelser gennemgås løbende. Skøn over revisioner indregnes fremadrettet.
Vurderinger og skøn anvendes i størst omfang på følgende områder:
|
— |
Dagsværdi af finansielle instrumenter |
Hvis dagsværdien af de finansielle instrumenter, der er opført på balancen, ikke kan udledes af de aktive markeder, beregnes den ved anvendelse af forskellige værdiansættelsesmetoder, herunder matematiske modeller. Input til disse modeller hentes så vidt muligt fra de observerbare markeder, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, må dagsværdien beregnes med et vist skøn. Disse værdiansættelser kategoriseres på forskellige niveauer i dagsværdihierarkiet på baggrund af de input, som anvendes i de værdiansættelsesmetoder, der er beskrevet og anført i
bemærkning 2.4.2 og 4.
|
— |
Tab ved værdiforringelse af lån og forskud |
Ledelsen skal ved målingen af det forventede kredittab foretage væsentlige vurderinger, navnlig en vurdering af, om kreditrisikoen er steget væsentligt siden første indregning, inddragelse af fremadrettede oplysninger samt et skøn over størrelsen af og tidspunktet for fremtidige pengestrømme og sikkerhedsstillelsesværdier ved bestemmelsen af tab på værdiforringelser. Disse skøn bygger på en række forhold, som kan medføre væsentlige ændringer af tidspunktet for indregning af tab for værdiforringelser samt omfanget heraf (bemærkning 2.4.2). Relevante antagelser om virkningerne på værdiforringelsen som følge af den generelle usikkerhed og den turbulens, der opstod i 2023 og fortsatte i 2024, er nærmere beskrevet i bemærkning 2.4.2.2 og 3.2.3.7.
|
— |
Værdiansættelse af unoterede egenkapitalinvesteringer |
Værdiansættelsen af unoterede egenkapitalinvesteringer er normalt baseret på et af følgende:
|
— |
nylige markedstransaktioner på armslængdevilkår |
|
— |
den aktuelle dagsværdi af et andet instrument, der i store træk er det samme |
|
— |
de forventede pengestrømme tilbagediskonteret til de gældende kurser for aktiver, der er karakteriseret ved samme vilkår og risici |
|
— |
metoden med korrigerede nettoaktiver eller |
|
— |
andre værdiansættelsesmodeller. |
Beregningen af pengestrømme og diskonteringsfaktorer for unoterede egenkapitalinvesteringer indebærer en høj grad af skøn. Facilitetens værdiansættelsesmetoder justeres med jævne mellemrum, og gyldigheden testes ved hjælp af priserne fra observerbare aktuelle markedstransaktioner gennemført med samme instrument eller fra andre tilgængelige observerede markedsdata.
|
— |
Konsolidering af enheder, som faciliteten har kapitalandele i |
Ifølge EIB's vurdering kontrolleres ingen af de enheder, som faciliteten har kapitalandele i, af faciliteten. Dette skyldes det faktum, at i alle sådanne enheder er enten komplementaren, fondsforvalteren eller bestyrelsen eneansvarlig for forvaltningen af og kontrollen med partnerskabets aktiviteter og forretninger og har hjemmel og bemyndigelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af formålet med og målene for partnerskabet i overensstemmelse med retningslinjerne for investering samt de politiske retningslinjer.
2.3 Ændringer i regnskabsstandarder
Med undtagelse af de nedenfor beskrevne ændringer har faciliteten konsekvent anvendt den regnskabspraksis, der beskrives i bemærkning 2.4, på alle perioder, der præsenteres i dette regnskab. Faciliteten har vedtaget nedenstående nye standarder og ændringer af standarder.
Nye og ændrede standarder vedtaget af faciliteten
Følgende ændringer til eksisterende standarder fik virkning for årsregnskabet for faciliteten pr. 1. januar 2024:
|
— |
Ændringer af IAS 7 Pengestrømsopgørelse og IFRS 7 Finansielle instrumenter: Leverandørfinansieringsordninger |
|
— |
Ændringer af IAS 1 Præsentation af årsregnskaber: Klassifikation af forpligtelser som kortfristede eller langfristede og langfristede forpligtelser med bestemmelser. |
Ovennævnte ændringer havde ingen væsentlig indvirkning på facilitetens regnskaber.
Nye standarder, ændringer og fortolkninger, der endnu ikke er vedtaget af faciliteten
Pr. 31. december 2024 fik følgende ændringer af eksisterende standarder virkning, men de var ikke obligatoriske for årlige rapporteringsperioder, der slutter den 31. december 2024:
Ændringer af eksisterende standarder blev godkendt af EU og gælder for årlige perioder, der begynder den 1. januar 2025 eller derefter:
|
— |
Ændringer af IAS 21 Valutaomregning: Manglende omvekslingsmulighed. |
Nye standarder og ændringer til eksisterende standarder, der endnu ikke er godkendt af EU:
|
— |
Ændringer til klassifikation og måling af finansielle instrumenter (ændringer til IFRS 9 og IFRS 7); |
|
— |
Årlige forbedringer, bind 11; |
|
— |
IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber; |
|
— |
IFRS 19 Datterselskaber uden offentlig ansvarlighed: Oplysninger; |
|
— |
Ændringer af IFRS 10 Koncernregnskaber og IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures: Salg eller indskud af aktiver mellem en investor og dennes associerede virksomhed eller joint venture. |
På datoen for godkendelsen af dette årsregnskab var ingen af ovennævnte standarder eller ændringer af eksisterende standarder vedtaget af faciliteten på et tidligt stadium, og der er ikke vedtaget nogen fortolkninger, som finder anvendelse og skal tages i betragtning af faciliteten, på noget tidspunkt for regnskabsaflæggelsen. Ledelsen forventer, at alle relevante erklæringer vil blive vedtaget for den første periode, der begynder på ikrafttrædelsesdatoen for erklæringen eller derefter, og at det ikke vil have nogen væsentlig indvirkning på årsregnskabet for faciliteten.
2.4 Oversigt over væsentlig anvendt regnskabspraksis
Opgørelsen af finansiel stilling er aktiver og forpligtelser opstillet efter faldende likviditet, og der sondres ikke mellem langfristede aktiver og omsætningsaktiver.
2.4.1
Faciliteten anvender EUR, som også er den funktionelle valuta, til forelæggelse af sit årsregnskab. Medmindre andet er angivet, er de finansielle oplysninger, der præsenteres i EUR, afrundet til nærmeste tusind.
Transaktioner i fremmed valuta omregnes med valutakursen på transaktionsdatoen.
Monetære aktiver og forpligtelser i andre valutaer end EUR omregnes til EUR ved hjælp af de gældende valutakurser på dagen for opgørelse af finansiel stilling. Gevinst eller tab som følge af sådanne omregninger opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst.
Ikkemonetære poster, der opgøres til den historiske anskaffelsesværdi i en fremmed valuta, omregnes ved anvendelse af valutakurserne på datoen for den oprindelige transaktion. Ikkemonetære poster, der opgøres til dagsværdien i en fremmed valuta, omregnes ved anvendelse af valutakurserne på den dato, hvor dagsværdien blev fastsat.
Valutakursdifferencer, der opstår ved afvikling af transaktioner til andre kurser end dem, der var gældende på transaktionsdatoen, og ikkerealiserede valutakursdifferencer på uafviklede monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta, opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst.
2.4.2
Ikkeafledte finansielle instrumenter indregnes første gang på grundlag af afviklingsdagen.
Klassifikation og måling
Finansielle aktiver
Ved den første indregning klassificeres et finansielt aktiv som målt til amortiseret kostpris eller målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (»FVTPL«), mens en finansiel forpligtelse klassificeres som målt til amortiseret kostpris eller FVTPL.
Under IFRS 9 foretages klassificeringen ved først at bestemme, om det finansielle aktiv skal betragtes som et gældsinstrument eller et egenkapitalinstrument. IFRS 9 henviser til definitionerne i IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation.
Gældsinstrumenter er instrumenter, der opfylder definitionen på en finansiel forpligtelse set ud fra modpartens synspunkt, f.eks. lån og gældsværdipapirer, herunder obligationer, gældsbeviser eller certifikater udstedt af strukturerede enheder, staten eller virksomheder.
Et gældsinstrument klassificeres som målt til amortiseret kostpris, hvis det opfylder begge følgende betingelser og ikke udpeges som målt til FVTPL:
|
— |
aktivet besiddes i en forretningsmodel, der har til formål at besidde aktiver for at inddrive kontraktlige pengestrømme, og |
|
— |
det finansielle aktivs kontraktlige vilkår medfører på bestemte tidspunkter pengestrømme, som udelukkende består af afdrag og renter på den udestående hovedstol (SPPI-kriteriet). |
Ovenstående betingelser gælder for hele det finansielle aktiv, også hvis det indeholder et indbygget derivat.
Egenkapitalinstrumenter er instrumenter, der opfylder definitionen set ud fra udstederens synspunkt, dvs. instrumenter, der ikke indeholder en kontraktlig forpligtelse til betaling, og som repræsenterer en andel af udstederens nettoaktiver. Egenkapitalinstrumenter måles til FVTPL.
Ved den første indregning af en egenkapitalinvestering, der ikke besiddes med handel for øje, kan faciliteten uigenkaldeligt beslutte at præsentere efterfølgende ændringer i anden totalindkomst. Denne beslutning foretages særskilt for hver enkelt investering.
Alle andre finansielle aktiver klassificeres som målt til FVTPL.
Vurdering af forretningsmodel
EIB foretager som forvalter af faciliteten en vurdering på porteføljeniveau af formålet med den forretningsmodel, som gældsinstrumentet indgår i, fordi dette bedst afspejler den måde, hvorpå virksomheden forvaltes, og oplysningerne videregives til ledelsen. Der ses på følgende oplysninger:
|
— |
de erklærede politikker for og formål med porteføljen, samt hvordan disse politikker udøves i praksis. Navnlig ses der på, hvorvidt ledelsens strategi fokuserer på at optjene kontraktlige renteindtægter, opretholde en bestemt renteprofil, matche de finansielle aktivers løbetid til varigheden af de forpligtelser, der finansierer aktiverne, eller på at realisere pengestrømme ved at sælge aktiverne |
|
— |
hvordan evalueringen af porteføljens resultater foretages og rapporteres til facilitetens ledelse |
|
— |
hvilke risici, der påvirker forretningsmodellens resultater (og de finansielle aktiver, der besiddes i denne forretningsmodel), samt hvordan risiciene håndteres og |
|
— |
frekvensen og omfanget af samt tidspunktet for salg i tidligere perioder, årsagerne til disse salg og forventningerne til den fremtidige salgsaktivitet. |
Oplysningerne om salgsaktivitet betragtes imidlertid ikke isoleret, men som led i en overordnet vurdering af, hvordan facilitetens erklærede formål med forvaltningen af finansielle aktiver opnås, og hvordan pengestrømmene realiseres.
Forretningsmodellen for direkte långivningstransaktioner under effektfinansieringsrammen (IFE) er beskrevet og anført i bemærkning 25.
Kriteriet om udelukkende at betale hovedstolen og renter heraf (»SPPI-kriteriet«)
I forbindelse med denne vurdering defineres »hovedstol« som gældsinstrumentets dagsværdi ved første indregning. »Renter« defineres som godtgørelse for den tidsmæssige værdi af penge og den kreditrisiko, der knytter sig til den udestående hovedstol i en bestemt periode, samt for andre grundlæggende udlånsrisici og omkostninger (f.eks. likviditetsrisiko og administrative omkostninger) samt fortjenstmargin.
Ved vurderingen af, om de kontraktlige pengestrømme udelukkende består af tilbagebetalinger af hovedstolen og renter heraf, ses der på instrumentets kontraktlige vilkår. Det omfatter en vurdering af, hvorvidt det finansielle aktiv indeholder et kontraktvilkår, der kan ændre tidspunktet eller den beløbsmæssige størrelse af de kontraktlige pengestrømme på en sådan måde, at aktivet ikke opfylder denne betingelse.
Ophør af indregning
Faciliteten ophører med at indregne et finansielt aktiv, når de kontraktlige rettigheder til pengestrømme fra det finansielle aktiv udløber, eller når retten til at modtage kontraktlige pengestrømme overdrages i forbindelse med en transaktion, hvor faciliteten overdrager risici og afkast forbundet med ejendomsretten til det finansielle aktiv eller bibeholder alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten, men ikke bibeholder kontrollen over det finansielle aktiv.
Ved ophør af indregning af et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse (bemærkning 2.4.4) indregnes forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af aktivet eller forpligtelsen (eller den regnskabsmæssige værdi af den del af aktivet eller forpligtelsen, der ophører med at blive indregnet) og summen af i) den modtagne eller betalte modydelse og ii) eventuelle kumulerede gevinster og tab, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst, i resultatet, med undtagelse af de kumulerede gevinster og tab, der er indregnet i anden totalindkomst i forbindelse med egenkapitalinvesteringer målt til dagsværdi gennem anden totalindkomst, som overdrages til reservefonden og ikke indregnes i resultatet.
I forbindelse med IBOR-reformen foretages facilitetens vurdering af, om en ændring af et finansielt instrument til amortiseret kostpris er væsentlig, efter anvendelse af den praktiske foranstaltning, der blev indført med IBOR-reformfase 2. I henhold til de ændringer, der er udstedt af IASB, ophører faciliteten ikke med at indregne et finansielt instrument, hvis kontraktlige pengestrømme ændres som en direkte følge af reformen, og ændringen økonomisk svarer til det tidligere grundlag for fastsættelse af de kontraktlige pengestrømme (dvs. grundlaget umiddelbart før ændringen).
Reklassificering
Der foretages ikke reklassificering af finansielle aktiver efter første indregning heraf, medmindre faciliteten ændrer sin forretningsmodel for forvaltning af finansielle aktiver.
Ændring
Et finansielt aktiv, der måles til amortiseret kostpris, betragtes som ændret, når dets kontraktlige pengestrømme genforhandles eller på anden måde ændres. Genforhandling eller ændring kan føre til ophør af indregning af det gamle og indregning af det nye finansielle instrument.
En væsentlig kontraktmæssig ændring af pengestrømme fra et finansielt aktiv målt til amortiseret kostpris, som medfører ophør af indregning af det finansielle aktiv, medfører indregning af det nye finansielle aktiv til dagsværdi og opførelse af gevinsten eller tabet forbundet med ændringen i den konsoliderede resultatopgørelse under »Resultat af finansielle transaktioner«.
En kontraktmæssig ændring anses for væsentlig, hvis den diskonterede nutidsværdi af pengestrømmene i henhold til de ændrede vilkår (diskonteret til den oprindelige effektive rentesats) afviger mindst 10 % fra den diskonterede nutidsværdi af de resterende pengestrømme fra det oprindelige finansielle aktiv. Kvalitative faktorer såsom en ændring i den valuta, som det finansielle aktiv er denomineret i, og omregningsfaktorer tages også i betragtning.
I forbindelse med IBOR-reformen foretages facilitetens vurdering af, om en ændring af et finansielt instrument til amortiseret kostpris er væsentlig, efter anvendelse af den praktiske foranstaltning, der blev indført med IBOR-reformfase 2. Faciliteten ajourfører den effektive rente uden at ændre det finansielle instruments regnskabsmæssige værdi, hvis grundlaget for opgørelsen af det finansielle instruments kontraktlige pengestrømme målt til amortiseret kostpris ændrer sig som en direkte følge af reformen, og hvis ændringen økonomisk svarer til det tidligere grundlag (dvs. grundlaget umiddelbart før ændringen).
Måling af finansielle instrumenters dagsværdi
Dagsværdien er den pris, der ville kunne opnås ved at sælge et aktiv eller ville skulle betales for overdragelse af en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingsdatoen på det primære marked, eller — hvis der ikke er et primært marked — på det mest fordelagtige marked, som faciliteten har adgang til på denne dato.
I givet fald måler EIB på vegne af faciliteten dagsværdien af et instrument ved hjælp af den noterede kurs på et aktivt marked for det pågældende instrument. Et aktivt marked er et marked, hvor transaktioner med aktivet eller forpligtelsen finder sted med tilstrækkelig hyppighed og i et tilstrækkeligt omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger.
Hvis dagsværdien af de finansielle aktiver og forpligtelser, der er opført i opgørelsen af finansiel stilling, ikke kan udledes af de aktive markeder, beregnes den ved anvendelse af forskellige værdiansættelsesmetoder, herunder matematiske modeller. Input til disse modeller hentes så vidt muligt fra de observerbare markeder, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, må dagsværdien beregnes med et vist skøn. Den valgte værdiansættelsesmetode omfatter alle de faktorer, som markedsdeltagerne ville tage i betragtning ved prissættelsen af en transaktion.
Disse værdiansættelsesmetoder kan omfatte nettonutidsværdien og modeller med tilbagediskonterede pengestrømme, sammenligning med lignende instrumenter, for hvilke der eksisterer observerbare markedspriser, Black-Scholes-modellen, polynominale modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesmodeller. De antagelser og input, der anvendes i værdiansættelsesmetoderne, omfatter risikofri rentesatser og referencerentesatser, kreditspænd, der anvendes til at anslå diskonteringssatser, obligations- og aktiekurser, valutakurser, aktier og aktieindeks samt forventede prisudsving og priskorrelationer.
Formålet med værdiansættelsesmetoderne er at komme frem til en måling til dagsværdi, der afspejler den pris, der ville kunne opnås ved at sælge aktivet, eller skulle betales for overdragelse af en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet.
Den Europæiske Investeringsbank gør brug af almindeligt anerkendte værdiansættelsesmodeller til fastsættelse af dagsværdien af almindelige og mere enkle finansielle instrumenter, såsom renteswaps og valutaswaps, der kun anvender observerbare markedsdata og kun i begrænset omfang er afhængige af ekspertvurderinger og -skøn. Observerbare priser og input til modeller er som regel tilgængelige på markedet for så vidt angår noteret gæld og egenkapitalinstrumenter, børshandlede derivater og enkle OTC-derivater såsom renteswaps. Tilgængeligheden af observerbare markedskurser og input til modeller reducerer afhængigheden af ekspertvurderinger og -skøn samt den usikkerhed, der er forbundet med fastsættelsen af dagsværdier. Tilgængeligheden af observerbare markedskurser og input varierer afhængig af produktet og markedet og ændringer på baggrund af specifikke hændelser og generelle forhold på de finansielle markeder.
Til mere komplekse instrumenter anvender banken sine egne værdiansættelsesmodeller, som udvikles på basis af anerkendte værdiansættelsesmodeller. Nogle eller alle de væsentlige input, der anvendes i disse modeller, kan muligvis ikke observeres på markedet og udledes af markedskurser eller -renter eller skønnes på grundlag af antagelser. Eksempler på instrumenter, der anvender væsentlige ikkeobserverbare input, omfatter visse lån og garantier, for hvilke der ikke findes et aktivt marked. De værdiansættelsesmodeller, der anvender væsentlige ikkeobserverbare input, er mere afhængige af ledelsens vurderinger og skøn i forbindelse med fastsættelsen af dagsværdier. Ledelsens vurderinger og skøn er normalt påkrævet til udvælgelse af den mest hensigtsmæssige værdiansættelsesmodel, fastlæggelse af forventede fremtidige pengestrømme på det finansielle instrument, der skal værdiansættes, fastlæggelse af sandsynligheden for modpartens misligholdelse og forudbetalinger samt udvælgelse af passende diskonteringssatser.
Faciliteten måler dagsværdien ved hjælp af dagsværdihierarkiet, som afspejler betydningen af de input, der anvendes til at foretage målingen:
|
— |
Niveau 1: input i form af noterede (ikkekorrigerede) markedskurser på aktive markeder for identiske instrumenter, som faciliteten har adgang til |
|
— |
Niveau 2: input, bortset fra noterede kurser, som er omfattet af niveau 1, der er direkte (dvs. i form af kurser) eller indirekte (dvs. udledt af kurser) observerbare. Denne kategori omfatter instrumenter, der er værdiansat ved hjælp af noterede markedskurser på aktive markeder for lignende instrumenter, noterede kurser for identiske eller lignende instrumenter på markeder, der betragtes som mindre end aktive, eller andre værdiansættelsesmetoder, hvor alle væsentlige input er direkte eller indirekte observerbare ud fra markedsdata |
|
— |
Niveau 3: ikkeobserverbare input. Denne kategori omfatter alle instrumenter, hvor værdiansættelsesmetoderne medtager input, der ikke er baseret på observerbare data, og hvor de ikkeobserverbare input har en væsentlig betydning for værdiansættelsen af instrumentet. Denne kategori omfatter instrumenter, der er værdiansat ved hjælp af noterede kurser på lignende instrumenter, og hvor væsentlige ikkeobserverbare justeringer eller antagelser er nødvendige for at afspejle forskellene mellem instrumenterne. |
Faciliteten anerkender overførsler mellem niveauerne i dagsværdihierarkiet pr. udgangen af den rapporteringsperiode, hvor ændringen har fundet sted.
Værdiforringelse af finansielle aktiver
IFRS 9 er baseret på en fremadskuende model for forventede kredittab. EIB har etableret en ramme for beregning af »forventet kredittab«, som afhænger af den makroøkonomiske situation. Det omfatter udarbejdelse af kreditrisikoparametre baseret på point-in-time-tilgangen (»PIT«) (sandsynlighed for misligholdelse (»PD«) og tab givet misligholdelse (»LGD«)) baseret på en systematisk faktor (kreditcyklus), der drives af makroøkonomien og beregnes via makroøkonomiske prognoser eller scenarier. Det endelige forventede kredittab er et sandsynlighedsvægtet gennemsnit af de respektive makroøkonomiske scenariers forventede kredittab. Denne fremadskuende værdiforringelsesmodel anvendes for finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris, finansielle garantikontrakter samt ikkebalanceførte forpligtelser.
I henhold til IFRS 9 måles hensættelser til tab på en af følgende måder:
|
— |
som forventede kredittab over 12 måneder: Disse omfatter forventede kredittab, der følger af eventuelle misligholdelsesbegivenheder, som finder sted senest 12 måneder efter rapporteringsdatoen, og |
|
— |
Forventede kredittab i løbetiden: disse omfatter forventede kredittab, som følger af eventuelle misligholdelsesbegivenheder, der finder sted i hele det finansielle instruments forventede løbetid. |
IFRS 9-standarden fastsætter en tretrinsmodel for værdiforringelser baseret på ændringer i kreditkvaliteten efter første indregning. Finansielle instrumenter klassificeres i trin 1, bortset fra instrumenter for hvilke der er konstateret en væsentlig stigning i kreditrisikoen siden den første indregning. Det omfatter både kvantitative og kvalitative oplysninger og analyser, som bygger på EIB's ekspertise og omfatter fremadrettede oplysninger.
Købte eller oprettede værdiforringede aktiver (»POCI-aktiver«) er finansielle aktiver, der fra første indregning anses for at være klassificeret i trin 3. Ved POCI-aktiver indregnes de kumulerede ændringer af det forventede kredittab i løbetiden efter første indregning i resultatopgørelsen.
Bankens vurdering af IFRS 9-trinnet er baseret på en sekventiel tilgang, hvor der anvendes modparts- eller instrumentspecifikke oplysninger, som er i overensstemmelse med interne tidlige varslingssignaler, misligholdt eksponeringer og retningslinjer og procedurer for henstand.
EIB er af den opfattelse, at den eksisterende fremadskuende model for forventet kredittab anses for at være tilstrækkelig robust til at tage højde for ekstreme økonomiske hændelser, der er blevet registreret direkte gennem de makroøkonomiske fremskrivninger og PD-rentekurverne.
Hvis der er sket en væsentlig stigning i kreditrisikoen, flyttes det finansielle instrument til trin 2, men anses endnu ikke for at være værdiforringet. Hvis der er sket en værdiforringelse af det finansielle instrument, flyttes det til trin 3.
Ved udpegelsen af eksponeringer i trin 3 fastslår banken, om der er objektivt bevis på en misligholdt eksponering. Et finansielt aktiv betragtes som misligholdt, når det anses for usandsynligt, at låntageren indfrier alle sine gældsforpligtelser til faciliteten, uden at faciliteten griber ind, eller når låntageren er i restance over 90 dage på enhver væsentlig gældsforpligtelse til faciliteten.
I den forbindelse betragtes et finansielt aktiv som misligholdt, når det fastslås, at faciliteten med al sandsynlighed ikke vil kunne inddrive alle skyldige beløb i henhold til bestemmelserne i den oprindelige kontrakt eller den tilsvarende værdi. Vurderingen af de individuelle krediteksponeringer er baseret på låntagerens egenskaber, overordnede finansielle situation, midler og betalingsmønster, udsigterne til støtte fra eventuelle finansielt ansvarlige garantistillere og eventuelt realisationsværdien af sikkerhedsstillelser.
Mindst hvert halve år gennemgås og analyseres alle værdiforringede fordringer. Efterfølgende ændringer af beløbene og tidspunktet for de forventede fremtidige pengestrømme i forhold til de tidligere skøn vil medføre en ændring af hensættelserne til kredittab og indregnes i resultatopgørelsen. En hensættelse til værdiforringelser kan alene tilbageføres, når kreditkvaliteten er tilstrækkelig forbedret til at skabe rimelig sikkerhed for en rettidig opkrævning af hovedstol og renter i henhold til de oprindelige kontraktbestemmelser i fordringsaftalen. Der foretages afskrivning, hvis hele eller dele af en fordring anses for uinddrivelig eller eftergivet. Afskrivningerne modregnes i de tidligere fastslåede værdiforringelser eller direkte i resultatopgørelsen og reducerer fordringens hovedstol. En delvis eller fuld tilbagebetaling af tidligere afskrevne beløb krediteres på resultatopgørelsen. Finansielle aktiver, der er afskrevet, kan stadig gøres til genstand for fuldbyrdelsesforanstaltninger for at overholde bankens procedurer for inddrivelse af fordringer.
Måling af forventet kredittab — input, antagelser og metoder
Måling af det forventede kredittab i løbetiden anvendes ved aktiver på trin 2 og trin 3, mens målingen af det forventede kredittab over 12 måneder anvendes ved aktiver på trin 1.
De forventede kredittab er beregnet ud fra følgende variabler:
|
— |
kreditvurdering og PIT-sandsynlighed for misligholdelse (»PD«) |
|
— |
PIT-tab givet misligholdelse (»LGD«) |
|
— |
eksponeringsværdi ved misligholdelse (»EAD«). |
Kreditvurderingen af en modpart fastsættes på en bestemt dato ved hjælp af resultattavlemodeeller, som er særligt tilpasset de forskellige kategorier af modparter og eksponeringer.
Hver kreditvurdering er knyttet til en specifik PD, der angiver sandsynligheden for, at en modpart misligholder sin finansielle forpligtelse, enten over de kommende 12 måneder eller over forpligtelsens restløbetid. Ratings udgør således det primære input ved fastsættelsen af PIT-rentestrukturen ved PD for eksponeringer. EIB indsamler oplysninger om performance og misligholdelse af facilitetens kreditrisikoeksponeringer. De indsamlede data opdeles efter type branche og type region. Forskellige brancher og regioner, som reagerer på samme måde på kreditcyklusser, analyseres sammen.
EIB anvender statistiske modeller til at analysere de indsamlede data og udarbejde skøn over restløbetiden for PD for eksponeringer, og hvordan denne ventes at udvikle sig med tiden og i specifikke makroøkonomiske scenarier.
LGD repræsenterer EIB's forventning om tabet ved en eksponering som følge af modpartens misligholdelse i forhold til det udestående beløb ved misligholdelsen. LGD kan også defineres som »1 — inddrivelsesraten«. LGD-skønnene fastslås primært ud fra det geografiske område og typen af modpart ud fra fem overordnede eksponeringsklasser: stater, offentlige institutioner, finansielle institutioner, virksomheder og projektfinansiering. LGD-værdier kan justeres yderligere på baggrund af det givne produkt og de særlige kontraktvilkår vedrørende eksponeringen.
EIB inddrager PIT og fremadrettede oplysninger i såvel vurderingen af, om et instruments kreditrisiko er steget betydeligt siden den første indregning, som i vurderingen af forventede kredittab.
Til vurdering af det forventede kredittab har EIB udviklet en betinget modelmetode, den såkaldte PIT-PD-model, til beregning af rentekurver for sandsynligheden for misligholdelse, der omfatter:
|
— |
definitionen af en økonomisk rimelig forbindelse mellem kreditcyklussen og de makroøkonomiske variabler, og |
|
— |
en række på tre makroøkonomiske scenarier (et referencescenario og to scenarier, der afspejler afmatning og opsving i økonomien) med den potentielle udvikling i BNP over flere år og de dermed forbundne sandsynligheder. |
Ved udarbejdelsen af makroøkonomiske scenarier anvender EIB en semistrukturel makromodel baseret på flere lande og ligninger for den globale økonomi med landespecifikke blokke. Det centrale scenario/referencescenariet er udformet, så det er i overensstemmelse med Kommissionens seneste prognoser. De positive og negative scenarier udformes gennem anvendelse af modellen baseret på flere lande/ligninger omkring det centrale scenario. Scenarierne omfatter BNP-chok, som er det vigtigste mål for den økonomiske aktivitet. Chokkene mod det reale BNP kalibreres således, at de genskaber variablens observerede volatilitet. Der anvendes også ekspertvurderinger, hvor det er relevant, til at finjustere størrelsen og varigheden af BNP-chok. Som følge heraf bestemmes chok sammen med en mindskningsfunktion for at bestemme virkningen af chokkene over tid. De sandsynligheder, der knytter sig til hvert scenario, defineres, så de afspejler markedsindikatorerne (volatiliteten) og internt udviklede indikatorer/trackers, der anvendes konsekvent over tid for at opfange usikkerhed.
EIB's PIT-PI- og PIT-LGD-modeller anvender de samme fremskrevne værdier af kreditcyklussen som det vigtigste input i forskellige makroøkonomiske scenarier. Kreditcyklussen beregnes ud fra et eksternt kreditvurderingsbureaus nedjusteringer af ratings og fremskrivningerne af den årlige vækst i det reale BNP samt spændet mellem lange og korte renter.
EAD angiver den forventede eksponering ved misligholdelse og er baseret på den aktuelle eksponering for modparten og potentielle ændringer af det aktuelle beløb, der er fastsat i aftalen, inklusive amortisering. Et finansielt aktivs EAD er lig med dets regnskabsmæssige bruttoværdi. For låneforpligtelser og finansielle garantier omfatter EAD allerede udnyttede beløb.
2.4.2.1 Kontanter og andre likvide midler
I forbindelse med faciliteten defineres kontanter og andre likvide midler som anfordringskonti, kortfristede indskud eller kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) med løbetider på tre måneder eller derunder. Kontanter og andre likvide midler indregnes til amortiseret kostpris i opgørelsen af finansiel stilling.
2.4.2.2 Likvide finansielle aktiver
Likvide finansielle aktiver omfatter noterede og unoterede obligationer, der skal beholdes til udløb, og kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) med løbetider på over tre måneder, og som derfor klassificeres til amortiseret kostpris.
Indledningsvis måles disse obligationer og kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) til kostpris, dvs. deres dagsværdi plus transaktionsomkostninger, der direkte kan henføres til dem. Forskellen mellem indgangsværdien og indløsningsværdien amortiseres ved anvendelse af den effektive rentemetode over resten af instrumentets løbetid.
2.4.2.3 Lån og forskud
Porteføljen af lån og forskud kan bestå af gældsinstrumenter såsom lån og gældsværdipapirer, herunder obligationer, gældsbeviser eller certifikater udstedt af strukturerede enheder med det formål at beholde dem til udløb og modtage de kontraktlige pengestrømme.
Lån og forskud omfatter:
|
— |
lån og forskud målt til kostpris |
|
— |
lån og forskud, der obligatorisk måles til FVTPL. |
Lån, der ydes via faciliteten, opføres blandt facilitetens aktiver, når låntageren får udbetalt et kontant beløb. De ikkeudbetalte dele af lån opføres som ikkebalanceførte forpligtelser til nominel værdi. Lån, der lever op til SPPI-kriteriet, opføres indledningsvis til kostprisen (det udbetalte nettobeløb), som er dagsværdien for de kontanter, der anvendes til lånet, inklusive eventuelle transaktionsomkostninger, og måles senere til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode.
Gældsværdipapirer opføres blandt facilitetens aktiver, når udstederen får et kontant forskud, og de kan tage form af et kontraktligt knyttet gældsinstrument eller et gældsinstrument med en enkelt tranche. De ikkeudbetalte dele af gældsværdipapirer opføres som ikkebalanceførte forpligtelser til nominel værdi. Gældsværdipapirer måles indledningsvis til kostpris, dvs. deres dagsværdi plus transaktionsomkostninger, der direkte kan henføres til dem, og måles senere til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode. Forskellen mellem indgangsværdien og indløsningsværdien amortiseres ved anvendelse af den effektive rentemetode over resten af instrumentets løbetid.
Praksis for værdiforringelse af lån og forskud er beskrevet i bemærkning 2.4.2.
Lån og forskud, der ikke opfylder forretningsmodellen eller SPPI-kriteriet, skal obligatorisk måles til FVTPL. Metoden til måling til dagsværdi bygger på modeller med tilbagediskonterede pengestrømme eller likvidationsværdi.
For så vidt angår virkningen af IBOR-reformen på ommålingen af lån og forskud til amortiseret kostpris, henvises til de særlige afsnit i bemærkning 2.4.2 — Klassifikation og måling/ændring.
2.4.2.4 Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer
Faciliteten foretager to former for egenkapitalinvesteringer: i) direkte egenkapitalinvesteringer ii) og investeringer i venturekapitalfonde. Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer opføres første gang til dagsværdi plus transaktionsomkostninger. Efterfølgende ændringer i dagsværdien, herunder valutagevinster og -tab, opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under »Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer«
Den uudnyttede, men forpligtede, del af disse investeringer er opført som konsoliderede ikkebalanceførte forpligtelser til deres nominelle værdi.
Måling af finansielle instrumenters dagsværdi
Dagsværdien fastsættes ved at anvende metoden med aggregerede nettoaktiver (hvorved det antages, at nettoaktivværdien er det bedste skøn over dagsværdien, selv om der ikke foreligger en umiddelbart identificerbar markedsværdi). Hvis dagsværdien af unoterede investeringer ikke kan udledes af de aktive markeder, bestemmes dagsværdien ved anvendelse af almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder (bemærkning 4.2.1).
Den individualiserede nettoaktivværdi reguleres for ændringer, der finder sted mellem datoen for den senest tilgængelige nettoaktivværdi og balancedagen, for så vidt som direktionen anser sådanne justeringer for væsentlige. Væsentlige justeringer ændres, indtil bestyrelsen vedtager årsregnskabet for året. I den forbindelse har banken, som følge af den generelle usikkerhed, de forskellige risici, der opstår som følge af den russiske invasion af Ukraine, og den volatilitet, der er bemærket med hensyn til resultater, forbedret sine værdiansættelsesmetoder for at anslå enhver justering af dagsværdien af egenkapitalinvesteringerne for de nettoaktivværdier, der ikke er indberettet af fondsforvalterne på tidspunktet for aflæggelsen af årsregnskabet for faciliteten.
For såvidt angår specifikke investeringer, hvor nettoaktivværdierne ikke umiddelbart kan fastsættes, kan andre retningslinjer, f.eks. de af bestyrelsen for IPEV offentliggjorte IPEV-retningslinjer (retningslinjer for international vurdering af privat egenkapital og venturekapital), anvendes, idet der vil være krav om en mere detaljeret overvågning og gennemgang. I henhold til denne metode klassificeres fondene internt i tre kategorier:
|
— |
Kategori I — fonde, der anvender IFRS 13-kravene til dagsværdi eller IPEV-retningslinjerne, for hvilke der foretages en særlig revision for at sikre, at nettoaktivværdien er et pålideligt skøn over dagsværdien |
|
— |
Kategori II — fonde, der har valgt andre retningslinjer for værdiansættelse (f.eks. de tidligere EVCA-retningslinjer fra 2001) eller standarder, der anses for at være i overensstemmelse med IFRS 13, for hvilke der kan beregnes en tilsvarende nettoaktivværdi, og |
|
— |
Kategori III — fonde, der ikke anvender IFRS 13-kravene til dagsværdi eller andre retningslinjer for værdiansættelse, der er i overensstemmelse med IFRS 13. |
Vurdering af væsentlig indflydelse
De kapitalandele, som faciliteten har erhvervet, er typisk investeringer i private equity-fonde eller venturekapitalfonde. I overensstemmelse med praksis i branchen er der generelt tale om investeringer, som er tegnet i fællesskab af en række investorer, hvoraf ingen er i stand til individuelt at udøve indflydelse på en sådan fonds daglige drift eller investeringsaktivitet. En investors medlemskab af en sådan fonds ledelsesorgan giver derfor i princippet ikke investoren ret til at udøve indflydelse på fondens daglige drift. De enkelte investorer i en private equity-fond eller en venturekapitalfond deltager heller ikke i fastlæggelsen af praksis for fonden, såsom praksis ved udlodning af udbytte eller lignende. Sådanne beslutninger træffes typisk af fondens ledelse på grundlag af aktionæraftalen, som fastsætter rettighederne og forpligtelserne for fondens ledelse og aktionærer. Aktionæraftalen forhindrer også generelt de enkelte investorer i bilateralt at udføre væsentlige transaktioner med fonden, udveksle ledende personale eller opnå privilegeret adgang til vigtige tekniske oplysninger. Facilitetens investeringer gennemføres i overensstemmelse med ovennævnte praksis i branchen, hvorved det sikres, at faciliteten hverken kontrollerer eller udøver nogen betydelig indflydelse på nogen af disse investeringer, herunder de investeringer, hvor faciliteten besidder mere end 20 % af stemmerettighederne, jf. IFRS 10 og IAS 28.
2.4.3
Finansielle garantikontrakter er kontrakter, som kræver, at faciliteten betaler bestemte beløb som godtgørelse til indehaveren for et tab, som denne pådrager sig, fordi en bestemt debitor ikke foretager rettidig betaling i henhold til vilkårene for et gældsinstrument.
I henhold til IFRS 9 — Finansielle instrumenter opføres finansielle garantier enten som »Afledte finansielle instrumenter« eller som »Finansielle garantier« afhængigt af deres egenskaber og karakteristika som defineret i IFRS 9.
Anvendt regnskabspraksis for afledte finansielle instrumenter er beskrevet under bemærkning 2.4.5.
Finansielle garantier opføres i opgørelsen af finansiel stilling under »Hensættelser til udstedte garantier« og måles til dagsværdi plus transaktionsomkostninger, som kan henføres direkte til udstedelsen af den finansielle garanti. Ved første indregning svarer betalingsforpligtelsen til nettonutidsværdien af de forventede præmieindtægter eller de oprindelige forventede tab.
Efter første indregning måles finansielle garantier som følger (den højeste værdi):
|
— |
størrelsen af hensættelsen til tab som fastsat efter IFRS 9 og |
|
— |
den oprindeligt opførte præmieindtægt minus indregnede indtægter i overensstemmelse med principperne i IFRS 15. |
Eventuelle stigninger eller fald i den nettoforpligtelse (målt under IFRS 9), der er knyttet til de finansielle garantier, med undtagelse af betaling af fordringer på garantien, opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under »Ændring i hensættelser til garantier«.
Den præmie, der modtages, indregnes i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under »Indtægter fra gebyrer og kommissioner« på baggrund af en amortiseringsplan, der dækker den finansielle garantis løbetid, i overensstemmelse med IFRS 15.
2.4.4
Klassifikation og måling
En finansiel forpligtelse måles til amortiseret kostpris, undtagen finansielle forpligtelser, der:
|
— |
skal måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (f.eks. afledte forpligtelser), og |
|
— |
som klassificeres som målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen. |
Faciliteten ophører med at indregne en finansiel forpligtelse, når dens kontraktlige forpligtelser frigøres, annulleres eller udløber.
2.4.5
Afledte finansielle instrumenter omfatter cross-currency swaps, cross-currency renteswaps og kortfristede valutaswaps.
Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang på handelsdagen.
Som led i sine normale aktiviteter kan faciliteten indgå swapkontrakter for at afdække specifikke lånetransaktioner eller valutaforwardkontrakter mod risici for herigennem at afdække sine valutapositioner i andre handlede valutaer end EUR med henblik på at udligne eventuelle fortjenester eller tab som følge af udsving i valutakurserne.
Alle afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (FVTPL) og posteres som afledte finansielle instrumenter. Dagsværdierne beregnes først og fremmest ved modeller med tilbagediskonterede pengestrømme og prisfastsættelse af optioner samt noteringer fra tredjepart.
Afledte finansielle instrumenter bogføres til dagsværdien og opføres som aktiver, hvis dagsværdien er positiv, og som passiver, hvis dagsværdien er negativ. Ændringer i dagsværdien for afledte finansielle instrumenter opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under »Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter«.
Ifølge adskillelseskravene i IFRS 9 indgår indbyggede derivater ikke længere i vurderingen af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser, og den kombinerede kontrakt behandles derfor som ét ved klassificeringen af henholdsvis finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser.
2.4.6
Bidrag fra medlemsstaterne opføres som tilgodehavender i opgørelsen af finansiel stilling på datoen for Rådets afgørelse om fastsættelse af medlemsstaternes finansielle bidrag til faciliteten.
Bidragene fra medlemsstaterne opfylder følgende betingelser og klassificeres følgelig som egenkapital:
|
— |
som fastsat i bidragsaftalen giver de medlemsstaterne ret til at bestemme, hvordan facilitetens nettoaktiver skal anvendes i tilfælde af facilitetens afvikling |
|
— |
de tilhører en kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter |
|
— |
alle finansielle instrumenter i den kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter, har de samme kendetegn |
|
— |
instrumentet har ingen egenskaber, der kræver en klassificering som en forpligtelse, og |
|
— |
de samlede forventede pengestrømme, der vil kunne henføres til instrumentet i dets levetid, baseres hovedsageligt på resultatet, ændringen i indregnede nettoaktiver eller ændringen i indregnede og ikkeindregnede nettoaktivers dagsværdi. |
Bidrag klassificeres i årsregnskabet som målt til amortiseret kostpris.
Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne repræsenterer disponible tilbageførsler, der er udbetalt til Europa-Kommissionen og Det Forenede Kongerige. I henhold til overførselsaftalen skal EIB fra og med 2024 og indtil 2027 senest den 31. marts hvert år skriftligt indberette henholdsvis beløbet for de disponible tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten og beløbet for de disponible tilbageførsler under OLT-investeringsfaciliteten, der er kumuleret pr. 31. december det foregående år (»rapporten om disponible tilbageførsler«). I rapporten om disponible tilbageførsler skelnes der mellem de tilbageførsler, der skal overføres til Kommissionen (tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten og tilbageførsler under OLT-investeringsfaciliteten), og de tilbageførsler, der skal overføres til Det Forenede Kongerige (»UK«). Disponible tilbageførsler indregnes i opgørelsen af finansiel stilling, når den tilsvarende betalingsanmodning sendes til faciliteten.
2.4.7
Renter på lån, der ydes af faciliteten, bogføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst (»Renter og lignende indtægter«) og i opgørelsen af finansiel stilling (»Lån og forskud«) efter periodiseringsprincippet ved anvendelse af den effektive rentesats, som er den sats, der præcist diskonterer skønnede fremtidige kontante ud- eller indbetalinger i lånets forventede løbetid og til lånets regnskabsmæssige nettoværdi. Når lånets bogførte værdi er blevet reduceret på grund af en værdiforringelse, opføres renteindtægterne fortsat ved at anvende den oprindelige effektive rentesats på den nye regnskabsmæssige værdi.
Renter på POCI-lån bogføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst (»Renter og lignende indtægter«) og i opgørelsen af finansiel stilling (»Lån og forskud«) efter periodiseringsprincippet ved anvendelse af den kreditjusterede effektive rentesats gennem hele lånets løbetid, som er den sats, der præcist diskonterer skønnede fremtidige kontante ud- eller indbetalinger i lånets forventede løbetid og til lånets amortiserede kostpris.
Rentegodtgørelser, der modtages for facilitetens midler, udskydes og indregnes som en justering af det faktiske udbytte og opføres under »Renter og lignende indtægter« i resultatopgørelsen i perioden fra udbetaling til tilbagebetaling af det rentelettede lån.
Tilsagnsgebyrer udskydes og opføres som indtægter ved anvendelse af den effektive rentemetode over perioden fra udbetaling til tilbagebetaling af det pågældende lån og opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under Renter og lignende indtægter.
2.4.8
Som led i sine aktiviteter forvalter faciliteten rentegodtgørelser og teknisk bistand på medlemsstaternes vegne.
Den del af medlemsstaternes bidrag, der afsættes til betaling af rentegodtgørelser og teknisk bistand, opføres ikke under bidragydernes midler, men klassificeres som et beløb, der skyldes til tredjeparter. Faciliteten foretager udbetalingen til de endelige modtagere og nedskriver derefter de beløb, der skyldes til tredjeparter.
Når bidrag vedrørende rentegodtgørelser og teknisk bistand ikke godkendes fuldt ud, omklassificeres de som bidrag til faciliteten.
2.4.9
Renteindtægter fra kontanter og andre likvide midler opføres i facilitetens resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst efter periodiseringsprincippet.
2.4.10
Gebyrer for tjenesteydelser, der er ydet over en vis tidsperiode, indregnes som indtægter, når ydelsen har fundet sted, mens gebyrer på udførelsen af en væsentlig handling, opføres som indtægter, når den væsentlige handling er udført. Disse gebyrer opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst som indtægter fra gebyrer og kommissioner.
Udbytte fra aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer indregnes, når det er modtaget, og opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst som realiseret nettogevinst på aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer.
2.4.11
Ifølge protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er EU-institutionernes aktiver, indtægter og øvrige ejendom fritaget for alle direkte skatter.
3 Risikostyring
Denne bemærkning indeholder oplysninger om facilitetens eksponering over for kreditrisici og finansielle risici, især de risici, der er forbundet med anvendelsen af finansielle instrumenter, samt dens styring og kontrol heraf. Det drejer sig om:
|
— |
kreditrisiko — risikoen for tab som følge af en kundes eller modparts misligholdelse, som opstår ved krediteksponering i alle former, herunder afviklingsrisiko (31) |
|
— |
likviditetsrisici — risikoen for at en enhed ikke kan finansiere stigninger i aktiver og imødekomme forpligtelser, når de forfalder, uden at pådrage sig uacceptable tab |
|
— |
markedsrisiko — risikoen for tab på grund af ændringer i markedskurser og -renter som f.eks. renter, aktiekurser eller valutakurser, som påvirker en enheds indtjening eller værdien af dens beholdning af finansielle instrumenter. |
3.1 Organisering af risikostyringen
EIB tilpasser løbende facilitetens risikostyringsrammer.
EIB's koncerndirektorat for risikostyring og compliance (GR&C) udpeger, vurderer, overvåger og rapporterer selvstændigt de risici, som faciliteten eksponeres for. Inden for en ramme, hvor funktionerne holdes adskilt, er GR&C uafhængig af front office og afgiver udtalelser om alle forslag, der fremsættes af front office, som har konsekvenser for risikoen.
På EIB-niveau rapporterer koncernens risikostyringschef (Group Chief Risk Officer — GCRO) om koncernrisici til EIB's direktion under tilsyn af det medlem af direktionen, der er ansvarligt for risici. GCRO har direkte adgang til udvalget vedrørende risikopolitik og kan skrive direkte til og kommunikere med EIB's bestyrelse om ethvert spørgsmål inden for sit ansvarsområde.
3.2 Kreditrisiko
Kreditrisikoen er det potentielle tab, der vil kunne opstå som følge af en kundes eller modparts misligholdelse, som opstår ved krediteksponering i alle former, herunder afviklingsrisiko.
3.2.1
Ved kreditanalysen af låntagerne vurderer EIB kreditrisikoen og det forventede tab med henblik på at kvantificere og beregne risikoen. EIB har udviklet en intern ratingmetode for fastsættelse af den interne rating for dens kreditrelevante låntagere/garantistillere. Metoden er tilpasset hver større type kreditmodpart (f.eks. virksomheder, finansielle institutioner osv.). Under hensyntagen til både bedste bankpraksis i EIB og principperne i kapitalkravsforordningen (CRR) inddeles alle modparter, der er væsentlige for kreditprofilen for en specifik transaktion, i interne ratingkategorier på grundlag af den interne ratingmetode for den specifikke type modpart. Den enkelte modpart tildeles — efter en indgående analyse af dennes forretningsmæssige og finansielle risikoprofil og af den risiko, som er forbundet med modpartens land — en intern rating, som afspejler dens sandsynlighed for misligholdelse (PD). Der foretages ekspertrevisioner, når det er nødvendigt under hensyntagen til de juridiske enheders støtte fra moderselskab eller staten, og den endelige rating giver mulighed for tilsidesættelse for at tage hensyn til oplysninger (f.eks. markedspriser), der ikke indgår i modellen.
Ved kreditvurderingen af projektfinansiering og anden struktureret begrænset adgang til transaktioner anvendes kreditrisikoværktøjer, der er relevante for sektoren, og som hovedsagelig er baseret på pengestrømme og afdragsevne. Disse værktøjer omfatter analyse af projekters kontraktmæssige rammer, analyse af modparter og simuleringer af pengestrømme. Ligesom for virksomheder og finansielle institutioner tildeles hvert enkelt projekt en intern risikorating. Endelig vurderes stater uden for EU af økonomiafdelingen på grundlag af en statistisk model.
Alle interne ratings overvåges under lånets løbetid og ajourføres regelmæssigt.
For at reducere kreditrisikoen gør EIB, hvor det er relevant og fra sag til sag, brug af forskellige kreditforbedringsarrangementer, herunder bl.a. modparts- eller projektrelaterede garantier, garantier og kontraktbestemmelser afhængigt af låntager og transaktionstype.
Faciliteten anvender ikke kreditderivater til at reducere kreditrisikoen.
3.2.2.
Nedenstående tabel viser den maksimale eksponering for kreditrisiko for elementerne i opgørelsen af finansiel stilling, herunder afledte finansielle instrumenter. Den maksimale eksponering angives brutto, inden der er opnået en reducerende effekt gennem brugen af sikkerhedsstillelse.
|
(i 1000 EUR) |
||||
|
Maksimal eksponering |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
||
|
AKTIVER |
|
|
||
|
Kontanter og andre likvide midler |
1 638 604 |
1 376 824 |
||
|
Tilgodehavender hos bidragydere |
7 482 |
85 321 |
||
|
Afledte finansielle instrumenter |
783 |
55 765 |
||
|
Lån og forskud |
1 498 048 |
1 683 312 |
||
|
Andre aktiver |
— |
616 |
||
|
I alt |
3 144 917 |
3 201 838 |
||
|
Hensættelser til lånetilsagn |
–18 320 |
–19 038 |
||
|
IKKE-BALANCEFØRTE POSTER |
|
|
||
|
Eventualforpligtelser |
|
|
||
|
— |
985 |
||
|
Forpligtelser |
|
|
||
|
676 229 |
883 092 |
||
|
2 500 |
46 764 |
||
|
Ikkebalanceførte poster i alt |
678 729 |
930 841 |
||
|
Krediteksponering i alt |
3 805 326 |
4 113 641 |
||
3.2.3.
3.2.3.1 Måling af kreditrisiko ved lån og forskud
For alle lån og forskud eller garantier, der ydes gennem faciliteten, foretages der en omfattende risikovurdering og kvantificering af skønnene over forventede tab, som er afspejlet i en låsklassificering. Transaktioner under effektfinansieringsrammen (som beskrevet i bemærkning 25), med undtagelse af formidlede lån, er underlagt risikoprincipperne under det generelle mandat i overensstemmelse med EIB's retningslinjer for kredit- og aktierisiko. Denne låsklassificering foretages i overensstemmelse med almindeligt anerkendte kriterier, på grundlag af låntagerens kreditværdighed, lånets løbetid, typen af garanti og eventuelt garantistilleren.
Lånklassificeringssystemet omfatter de metoder, processer, databaser og IT-systemer, som understøtter vurderingen af kreditrisikoen ved lånetransaktioner og kvantificeringen af de forventede skøn over tab. Det sammenfatter en stor mængde information med henblik på at rangordne kreditrisiciene i forbindelse med lån. Lånklassificeringen afspejler den aktuelle værdi af det anslåede niveau for »forventede tab«, der er produktet af sandsynligheden for misligholdelse fra de største låntageres side, risikoeksponeringen ved misligholdelse og tabets omfang i tilfælde af misligholdelse. Lånklassificeringen anvendes til følgende formål:
|
— |
som hjælp til en bedre og mere kvantitativ vurdering af udlånsrisiciene |
|
— |
som indikator for kreditrisikovariationer med henblik på prioritering af overvågningsindsatsen |
|
— |
som en beskrivelse af lånets porteføljekvalitet på et givent tidspunkt og |
|
— |
som input ved beslutninger om risikoberegning. |
Følgende faktorer bruges til at bestemme en lånklassificering:
|
i) |
Låntagerens kreditværdighed: Ved risikostyringen foretages en uafhængig undersøgelse af låntagerne, og deres kreditværdighed vurderes på grundlag af interne metoder og eksterne oplysninger. I overensstemmelse med den valgte interne ratingbaserede metode under Basel III har banken udviklet en intern ratingmetode (Internal Rating Methodology — IRM) til fastsættelse af den interne rating for låntagere og garantistillere. Denne metode bygger på et system med bedømmelsesskemaer for bestemte typer af modparter |
|
ii) |
Misligholdelseskorrelationen: Den kvantificerer sandsynligheden for, at låntageren og garantistilleren på én og samme tid kommer i økonomiske vanskeligheder. Jo større korrelation mellem sandsynligheden for låntagerens misligholdelse og garantistillerens misligholdelse, desto lavere er værdien af garantien og desto lavere (ringere) er lånklassificeringen dermed |
|
iii) |
Værdien af garantiinstrumenter og sikkerhedsstillelser: Værdien vurderes på grundlag af kombinationen af udstederens kreditværdighed og typen af det anvendte instrument |
|
iv) |
Gældende inddrivelsesrate: Det beløb, der forventes at skulle inddrives efter den pågældende modparts misligholdelse, udtrykt i procent af den berørte låneeksponering |
|
v) |
De kontraktmæssige rammer: Solide kontraktmæssige rammer vil bidrage til lånets kvalitet og styrke dets interne lånklassificering |
|
vi) |
Varigheden af lånet eller mere generelt pengestrømme forbundet med lånet: Hvis alle andre faktorer forbliver uændrede, forholder det sig sådan, at jo længere varigheden af lånet er, desto større er risikoen for, at der opstår vanskeligheder i forbindelse med betalingen af lånet. |
Det forventede tab ved et lån beregnes ved at kombinere de seks ovennævnte elementer. Alt efter størrelsen af det forventede tab henføres et lån under en af følgende lånklassificeringsklasser:
|
»A« |
Lån af højeste kvalitet: »A0« omfatter EU's statslige »risici«, dvs. lån ydet til eller fuldt ud, udtrykkeligt og ubetinget garanteret af medlemsstater, hvor der ikke forventes tilbagebetalingsvanskeligheder, dvs. forventet tab på 0 % (baseret på bankens status som privilegeret kreditor og lovbestemte beskyttelse, som anses for at sikre fuld inddrivelse af bankens aktiver ved udløb) samt lån med en omfattende EU- eller medlemsstatsgaranti. »A+« omfatter lån, der ydes til (eller garanteres af) andre enheder end EU-medlemsstater, og hvor kvaliteten heraf ikke forventes eller kun i begrænset grad forventes at blive forværret i deres løbetid |
|
»B« |
Lån af høj kvalitet: Der er tale om en aktivklasse, som banken føler sig tryg ved, selv om det ikke kan udelukkes, at der i fremtiden kan opstå en mindre forværring. B+ og B- anvendes til at angive den relative sandsynlighed for, at en sådan forværring kan opstå |
|
»C« |
Lån af god kvalitet: Et eksempel kunne være »lån med én underskriver« (usikrede lån) til solide virksomheder (f.eks. en tilsvarende intern rating på Baa1/BBB+), med en rimelig løbetid og passende beskyttelsesklausuler. |
|
»D« |
Denne klassificeringsklasse repræsenterer (bortset fra lån, der oprindeligt blev godkendt på dette niveau) de grænsetilfælde af eksponering, der har en risikoprofil, som generelt accepteres af banken. Denne skillelinje i risikoklassificering bestemmes nærmere ved underinddelingerne D+ og D-. |
|
»E« |
Denne lånklassificeringskategori omfatter lån med en højere risikoprofil, end hvad der almindeligvis accepteres. Kategorien omfatter også lån, som i deres løbetid har været præget af alvorlige problemer, og det kan derfor ikke udelukkes, at de bliver tabsgivende. Lånene er derfor underlagt nøje overvågning. Underklasserne E+ og E- anvendes til at differentiere mellem disse lån, efter hvor omfattende denne særlige overvågningsprocedure er, og hvor der ved transaktioner, der er ratet E-, er stor sandsynlighed for, at gælden ikke vil blive afdraget til tiden, og hvor der derfor vil være behov for en vis gældsomlægning, hvilket kan medføre et værdiforringelsestab |
|
»F« |
F (fail) betegner lån, som udgør uacceptable risici. Lån med F-rating kan kun udspringe af engagementer, hvor der er indtruffet uventede, usædvanlige, dramatiske og uheldige omstændigheder efter underskrivelsen. Alle engagementer, der medfører et tab af hovedstol for faciliteten, tildeles en F-rating, og en særlig bestemmelse tages i brug. |
Tabellen i afsnit 3.2.3.3 viser analysen af kreditkvaliteten hvad angår facilitetens låneportefølje på grundlag af de forskellige lånklassificeringssklasser som beskrevet ovenfor.
3.2.3.2 Analyse af kreditrisikoeksponeringen ved udlån
Nedenstående tabel viser den maksimale eksponering (regnskabsmæssig nettoværdi) for kreditrisici i forbindelse med lån og forskud, som er undertegnet (udbetalt eller ikkeudbetalt), opgjort efter låntager under hensyntagen til de garantier, som er stillet af garantistillere:
|
(i 1000 EUR) |
||||
|
Pr. 31.12.2024 |
Garanteret |
Ikke garanteret |
I alt |
% af udbetalt i alt |
|
Finansielle institutioner |
45 015 |
879 963 |
924 978 |
62 % |
|
Virksomheder |
164 680 |
193 836 |
358 516 |
24 % |
|
Offentlige myndigheder |
— |
— |
— |
0 % |
|
Stater |
— |
214 554 |
214 554 |
14 % |
|
Udbetalt i alt |
209 695 |
1 288 353 |
1 498 048 |
100 % |
|
Ikkeudbetalt |
42 259 |
615 650 |
657 909 |
|
|
Udbetalt og ikkeudbetalt i alt |
251 954 |
1 904 003 |
2 155 957 |
|
|
(i 1000 EUR) |
||||
|
Pr. 31.12.2023 |
Garanteret |
Ikke garanteret |
I alt |
% af udbetalt i alt |
|
Finansielle institutioner |
54 290 |
952 740 |
1 007 030 |
60 % |
|
Virksomheder |
155 653 |
293 302 |
448 955 |
27 % |
|
Offentlige myndigheder |
15 138 |
— |
15 138 |
1 % |
|
Stater |
— |
212 189 |
212 189 |
13 % |
|
Udbetalt i alt |
225 081 |
1 458 231 |
1 683 312 |
100 % |
|
Ikkeudbetalt |
43 200 |
820 854 |
864 054 |
|
|
Udbetalt og ikkeudbetalt i alt |
268 281 |
2 279 085 |
2 547 366 |
|
Direktoratet for forvaltning og overvågning af porteføljer har ansvaret for at overvåge låntagere og garantistillere samt for den finansielle og kontraktmæssige overvågning af projekter. Kreditværdigheden af facilitetens lån, låntagere og garantistillere overvåges således løbende, som minimum en gang om året, men eventuelt oftere alt efter behov og de kreditbegivenheder, der finder sted. Direktoratet for forvaltning og overvågning af porteføljer vurderer navnlig, om kontraktmæssige rettigheder overholdes, og træffer afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af forværringer af ratingen og/eller manglende opfyldelse af kontrakter. Der iværksættes afbødende foranstaltninger, når det er nødvendigt, i overensstemmelse med retningslinjerne for kreditrisiko. I forbindelse med udløb af bankgarantier, der er modtaget for lånene, sikres det desuden, at disse fornys, eller at der træffes andre foranstaltninger i tide.
3.2.3.3 Analyse af kreditkvaliteten efter type låntager
Nedenstående tabeller viser analysen af kreditkvaliteten hvad angår facilitetens låneportefølje pr. 31. december 2024 og 31. december 2023, opgjort efter lånklassificeringerne, på grundlag af de undertegnede engagementer (udbetalte og ikkeudbetalte).
|
(i 1000 EUR) |
||||||||
|
Pr. 31.12.2024 |
|
Høj kvalitet |
Standardkvalitet |
Minimal accepteret risiko |
Høj risiko |
Ingen klassificering (32) |
I alt |
% af I alt |
|
A til B- |
C |
D+ |
D- og derunder |
|
|
|
||
|
Låntager |
Finansielle institutioner |
234 681 |
299 526 |
218 172 |
387 621 |
— |
1 140 000 |
53 % |
|
|
Virksomheder |
41 934 |
3 318 |
— |
189 403 |
195 031 |
429 686 |
20 % |
|
|
Offentlige myndigheder |
— |
— |
— |
— |
— |
— |
0 % |
|
|
Stater |
51 820 |
2 929 |
22 375 |
509 147 |
— |
586 271 |
27 % |
|
I alt |
|
328 435 |
305 773 |
240 547 |
1 086 171 |
195 031 |
2 155 957 |
100 % |
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
(i 1000 EUR) |
||||||||
|
Pr. 31.12.2023 |
|
Høj kvalitet |
Standardkvalitet |
Minimal accepteret risiko |
Høj risiko |
Ingen klassificering* |
I alt |
% af I alt |
|
|
|
A til B- |
C |
D+ |
D- og derunder |
|
|
|
|
Låntager |
Finansielle institutioner |
270 520 |
276 133 |
268 648 |
508 180 |
— |
1 323 481 |
52 % |
|
|
Virksomheder |
51 505 |
53 |
564 |
347 992 |
194 441 |
594 555 |
23 % |
|
|
Offentlige institutioner |
— |
15 138 |
— |
— |
— |
15 138 |
1 % |
|
|
Stater |
50 858 |
2 164 |
12 907 |
548 263 |
— |
614 192 |
24 % |
|
I alt |
|
372 883 |
293 488 |
282 119 |
1 404 435 |
194 441 |
2 547 366 |
100 % |
3.2.3.4 Risikokoncentrationer i forbindelse med lån og forskud
3.2.3.4.1
På basis af låntagerens land kan facilitetens låneportefølje analyseres efter følgende geografiske områder:
|
(i 1000 EUR) |
||
|
Låntagerens land |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Kenya |
246 455 |
248 823 |
|
Egypten |
224 074 |
260 529 |
|
Nigeria |
119 847 |
218 521 |
|
Etiopien |
117 954 |
121 126 |
|
Togo |
91 324 |
80 267 |
|
Mauritius |
86 850 |
84 331 |
|
Zambia |
84 336 |
66 947 |
|
Regional—ACS |
75 060 |
86 505 |
|
Barbados |
67 426 |
72 036 |
|
Rwanda |
67 061 |
71 525 |
|
Cameroun |
58 577 |
48 616 |
|
Uganda |
37 062 |
33 365 |
|
Zimbabwe |
35 885 |
35 546 |
|
Den Demokratiske Republik Congo |
23 820 |
29 803 |
|
Ny Kaledonien |
21 166 |
26 425 |
|
Senegal |
18 052 |
28 729 |
|
Tanzania |
16 233 |
21 394 |
|
Benin |
16 208 |
16 742 |
|
Den Dominikanske Republik |
11 006 |
16 768 |
|
Guinea |
10 337 |
12 926 |
|
Madagaskar |
9 122 |
9 287 |
|
Mauretanien |
8 717 |
9 374 |
|
Elfenbenskysten |
7 440 |
9 644 |
|
Mali |
5 707 |
8 158 |
|
Eswatini |
5 673 |
6 453 |
|
Caymanøerne |
5 588 |
6 575 |
|
Seychellerne |
5 018 |
2 037 |
|
Saint Lucia |
4 864 |
4 565 |
|
Malawi |
3 586 |
6 476 |
|
Kap Verde |
3 318 |
6 254 |
|
Mozambique |
3 126 |
5 142 |
|
Burkina Faso |
2 348 |
4 389 |
|
Mikronesien |
2 062 |
2 342 |
|
Ghana |
1 304 |
4 074 |
|
Fransk Polynesien |
1 193 |
1 838 |
|
Samoa |
198 |
344 |
|
Haiti |
51 |
121 |
|
Jamaica |
— |
15 138 |
|
Vanuatu |
— |
177 |
|
I alt |
1 498 048 |
1 683 312 |
3.2.3.4.2
Nedenstående tabel indeholder en analyse af facilitetens låneportefølje opgjort efter låntagerens industrisektor. Transaktioner, hvor beløbet først udbetales til en finansiel formidler for siden at blive udbetalt til den endelige modtager, opføres under »Tjenesteydelser og andre«:
|
(i 1000 EUR) |
||
|
Låntagerens industrisektor |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Finansielle tjenesteydelser |
924 947 |
1 012 001 |
|
Offentlig forvaltning |
214 554 |
212 189 |
|
Elektricitet |
170 632 |
187 701 |
|
Kemikalier |
81 046 |
91 786 |
|
Sundhedsydelser |
36 833 |
36 833 |
|
Erhvervstjenester, IT og medier |
33 926 |
33 638 |
|
Lægemidler og medicinsk udstyr |
13 227 |
18 526 |
|
Investeringsgoder |
7 244 |
4 103 |
|
Metaller og minedrift |
7 157 |
7 236 |
|
Regulerede net |
5 441 |
— |
|
Genvinding og genanvendelse af affald |
3 041 |
3,802 |
|
Telekommunikation |
— |
60 182 |
|
Infrastruktur til luft- og søtransport |
— |
15 138 |
|
Multiforsyningsvirksomheder |
— |
177 |
|
I alt |
1 498 048 |
1 683 312 |
3.2.3.5 Kreditrisikoeksponering for hver intern risikorating
EIB anvender en intern ratingmetode svarende til metoden baseret på intern rating inden for rammerne af Basel III. Størsteparten af facilitetens modparter har fået tildelt en intern rating ud fra denne metode. Nedenstående tabel viser en oversigt over facilitetens låneportefølje fordelt på den bedste af låntagerens eller garantistillerens interne ratings, hvor det er muligt. Hvis der ikke findes en intern rating, er den eksterne rating anvendt i denne analyse.
Tabellen viser både de undertegnede eksponeringer (udbetalte og ikkeudbetalte) og de risikovægtede eksponeringer baseret på den interne metode, som faciliteten anvender til limitmanagement.
|
(i 1000 EUR) |
||||||
|
|
2024 |
|||||
|
|
Moody's eller tilsvarende rating |
Forventet kredittab over 12 måneder |
Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet |
Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet |
FVTPL |
I alt |
|
Lån og forskud målt til amortiseret kostpris |
|
|
|
|
|
|
|
Intern rating 1 — minimal kreditrisiko |
Aaa |
— |
38 896 |
— |
— |
38 896 |
|
Intern rating 2 — meget lav kreditrisiko |
Aa1 — Aa3 |
67 436 |
— |
— |
— |
67 436 |
|
Intern rating 3 — lav kreditrisiko |
A1 — A3 |
10 501 |
— |
— |
— |
10 501 |
|
Intern rating 4 — moderat kreditrisiko |
Baa1 — Baa3 |
246 650 |
— |
3 041 |
— |
249 691 |
|
Intern rating 5 — finansielt svag modpart |
Ba1 — Ba3 |
66 050 |
— |
-— |
— |
66 050 |
|
Intern rating 6 — høj kreditrisiko |
B1 — B3 |
588 657 |
29 996 |
16 233 |
— |
634 886 |
|
Intern rating 7 — meget høj kreditrisiko |
under Caa1 |
74 924 |
229 726 |
— |
— |
304 650 |
|
Intern rating 8 — modpart i misligholdelse |
under Caa1, men i misligholdelse |
— |
— |
22 307 |
— |
22 307 |
|
Lån og forskud målt til FVTPL |
|
— |
— |
— |
200 677 |
200 677 |
|
Hensættelse til tab og korrektion for dagsværdi |
|
–9 675 |
–12 576 |
–12 431 |
–62 364 |
–97 046 |
|
Regnskabsmæssig værdi af lån og forskud |
|
1 044 543 |
286 042 |
29 150 |
138 313 |
1 498 048 |
|
Lånetilsagn |
|
|
|
|
|
|
|
Intern rating 2 — meget lav kreditrisiko |
Aa1 — Aa3 |
86 796 |
— |
— |
— |
86 796 |
|
Intern rating 4 — moderat kreditrisiko |
Baa1 —Baa3 |
10 000 |
— |
— |
— |
10 000 |
|
Intern rating 5 — finansielt svag modpart |
Ba1 — Ba3 |
81 500 |
— |
— |
— |
81 500 |
|
Intern rating 6 — høj kreditrisiko |
B1 — B3 |
20 000 |
270 990 |
— |
— |
290 990 |
|
Intern rating 7 — meget høj kreditrisiko |
under Caa1 |
12 500 |
11 329 |
— |
— |
23 829 |
|
Intern rating 8 — modpart i misligholdelse |
under Caa1, men i misligholdelse |
— |
— |
111 000 |
— |
111 000 |
|
Ingen intern rating* |
|
15 445 |
— |
— |
— |
15 445 |
|
Lån og forskud målt til FVTPL |
|
— |
— |
— |
56 669 |
56 669 |
|
Hensættelse til tab og korrektion for dagsværdi |
|
–1 491 |
–16 829 |
— |
— |
–18 320 |
|
Regnskabsmæssig værdi af lånetilsagn |
|
224 750 |
265 490 |
111 000 |
56 669 |
657 909 |
|
(i 1000 EUR) |
||||||
|
|
2023 |
|||||
|
|
Moody's eller tilsvarende rating |
Forventet kredittab over 12 måneder |
Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet |
Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet |
FVTPL |
I alt |
|
Lån og forskud målt til amortiseret kostpris |
|
|
|
|
|
|
|
Intern rating 1 — minimal kreditrisiko |
Aaa |
— |
47 534 |
— |
— |
47 534 |
|
Intern rating 2 — meget lav kreditrisiko |
Aa1 — Aa3 |
72 051 |
|
|
— |
72 051 |
|
Intern rating 3 — lav kreditrisiko |
A1 — A3 |
10 428 |
|
|
— |
10 428 |
|
Intern rating 4 — moderat kreditrisiko |
Baa1 — Baa3 |
33 439 |
263 036 |
3 802 |
— |
300 277 |
|
Intern rating 5 — finansielt svag modpart |
Ba1 — Ba3 |
75 418 |
— |
— |
— |
75 418 |
|
Intern rating 6 — høj kreditrisiko |
B1 — B3 |
533 775 |
206 438 |
20 349 |
— |
760 562 |
|
Intern rating 7 — meget høj kreditrisiko |
under Caa1 |
77 010 |
246 682 |
— |
— |
323 692 |
|
Intern rating 8 — modpart i misligholdelse |
under Caa1, men i misligholdelse |
— |
— |
17 860 |
— |
17 860 |
|
Lån og forskud målt til FVTPL |
|
— |
— |
— |
182 080 |
182 080 |
|
Hensættelse til tab og korrektion for dagsværdi |
|
–10 964 |
–24 674 |
–14 976 |
–55 976 |
– 106 590 |
|
Regnskabsmæssig værdi af lån og forskud |
|
791 157 |
739 016 |
27 035 |
126 104 |
1 683 312 |
|
Lånetilsagn |
|
|
|
|
|
|
|
Intern rating 2 — meget lav kreditrisiko |
Aa1 —- Aa3 |
86 796 |
— |
— |
— |
86 796 |
|
Intern rating 3 — lav kreditrisiko |
A1 — A3 |
1 687 |
— |
— |
— |
1 687 |
|
Intern rating 4 — moderat kreditrisiko |
Baa1 — Baa3 |
10 000 |
— |
— |
— |
10 000 |
|
Intern rating 5 — finansielt svag modpart |
Ba1 — Ba3 |
82 770 |
— |
— |
— |
82 770 |
|
Intern rating 6 — høj kreditrisiko |
B1 — B3 |
327 995 |
45 990 |
— |
— |
373 985 |
|
Intern rating 7 — meget høj kreditrisiko |
under Caa1 |
28 089 |
30 537 |
— |
— |
58 626 |
|
Intern rating 8 — modpart i misligholdelse |
under Caa1, men i misligholdelse |
— |
50 000 |
111 000 |
— |
161 000 |
|
Ingen intern rating* |
|
39 940 |
— |
— |
— |
39 940 |
|
Lån og forskud målt til FVTPL |
|
— |
— |
— |
68 288 |
68 288 |
|
Hensættelse til tab og korrektion for dagsværdi |
|
–2 715 |
–16 323 |
— |
— |
–19 038 |
|
Regnskabsmæssig værdi af lånetilsagn |
|
574 562 |
110 204 |
111 000 |
68 288 |
864 054 |
EIB overvåger løbende begivenheder, som påvirker låntagerne og garantistillerne. EIB foretager navnlig fra sag til sag en vurdering af sine kontraktmæssige rettigheder i tilfælde af forværringer af ratings og søger risikobegrænsende foranstaltninger. Den følger også nøje udløb af bankgarantier, der er modtaget for lånene, for at sikre, at disse fornyes, eller at der træffes andre foranstaltninger i tide, hvis det er nødvendigt.
3.2.3.6 Restancer på lån og værdiforringelser
Restancer identificeres, overvåges og indberettes i overensstemmelse med de procedurer, der er beskrevet i »Retningslinjer og procedurer for finansiel overvågning«. Disse procedurer følger bedste bankpraksis og anvendes for alle lån, der forvaltes af EIB.
Overvågningsproceduren struktureres således, at det sikres, at i) eventuelle restancer hurtigst muligt opdages og indberettes til den ansvarlige tjeneste, ii) kritiske tilfælde straks videresendes til det rette operationelle niveau og beslutningsniveau, og iii) at der jævnligt indberettes til facilitetens ledelse om den samlede status.
Restancer og værdiforringelser på lån og forskud kan analyseres som følger:
|
(i 1000 EUR) |
||
|
|
Lån og forskud |
Lån og forskud |
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
|
Regnskabsmæssig værdi |
1 498 048 |
1 683 312 |
|
Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet |
|
|
|
Bruttobeløb |
22 307 |
17 860 |
|
Værdiforringelse — hensættelse til tab |
–12 431 |
–14 976 |
|
Regnskabsmæssig værdi af forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet |
9 876 |
2 884 |
|
Forfalden, men ikke kreditforringet |
|
|
|
Forfalden omfatter |
|
|
|
0-30 dage |
229 |
— |
|
30-90 dage |
26 |
23 |
|
90-180 dage |
— |
315 |
|
over 180 dage |
25 |
— |
|
Regnskabsmæssig værdi forfalden, men ikke kreditforringet |
280 |
338 |
|
Regnskabsmæssig værdi hverken forfalden eller kreditforringet |
1 487 892 |
1 680 090 |
|
Regnskabsmæssig værdi af lån og forskud, i alt |
1 498 048 |
1 683 312 |
3.2.3.7 Det forventede kredittabs følsomhed over for fremtidige økonomiske forhold (i 1 000 EUR)
Det forventede kredittab er følsomt over for vurderinger og antagelser i forbindelse med formuleringen af fremadskuende scenarier. EIB udfører en følsomhedsanalyse af det forventede kredittab, hvad angår væsentlige klasser af dens aktiver.
Prognoserne for fremtidige økonomiske forhold (via makroøkonomiske scenarier) udgør input til prognosemodellen med betingede risikoparametre, der igen udgør input ved beregningen af hensættelser til tab.
Scenarierne omfatter BNP-chok, som er det vigtigste mål for den økonomiske aktivitet. Chokkene mod det reale BNP kalibreres således, at de genskaber variablens tidligere volatilitet. Der anvendes desuden ekspertvurderinger, hvor det er relevant, til at finjustere størrelsen og varigheden af BNP-chok. Som følge heraf bestemmes chok sammen med en mindskningsfunktion for at bestemme virkningen af chokkene over tid. De sandsynligheder, der knytter sig til hvert scenario, defineres, så de afspejler markedsindikatorerne (volatiliteten) og internt udviklede indikatorer/trackers, der anvendes konsekvent over tid for at opfange usikkerhed. Vægtningen af positive og negative chok afhænger af balancen mellem risici i økonomien, og der blev anvendt negative og positive chok med en sandsynlighed på henholdsvis 40 % og 5 % på kvartalsvise fremskrivninger i den seneste øvelse.
Nedenstående tabel viser hensættelsen til tab på lån og forskud under trin 1 og 2. Hvert fremadrettet scenario (f.eks. reference, positivt og negativt) blev vægtet 100 % i stedet for at anvende sandsynlighedsvægte på tværs af de tre scenarier.
|
(i 1000 EUR) |
|||
|
|
2024 |
||
|
Positivt |
Referencescenario |
Negativt |
|
|
Bruttoeksponering |
1 851 153 |
1 851 153 |
1 851 153 |
|
Hensættelse til tab |
28 883 |
30 301 |
31 819 |
|
(i 1000 EUR) |
|||
|
|
2023 |
||
|
|
Positivt |
Referencescenario |
Negativt |
|
Bruttoeksponering |
2 258 365 |
2 258 365 |
2 258 365 |
|
Hensættelse til tab |
45 603 |
51 610 |
58 857 |
3.2.3.8 Genforhandling af lån og henstand
EIB anser lån for at være lån med henstand (dvs. lån, gældsværdipapirer og lånetilsagn), hvis der er anvendt henstandsforanstaltninger. Henstandsforanstaltninger består af »indrømmelser«, som EIB beslutter at give en låntager, der på grund af økonomiske vanskeligheder ikke forventes at kunne overholde de kontraktlige afdragsbetingelser, således at låntageren kan afdrage gælden eller helt eller delvist refinansiere kontrakten. Eksponeringer behandles som henstand, hvis der er givet en indrømmelse, uanset om der er forfaldne beløb, eller eksponeringen klassificeres som misligholdt. Der er ikke tale om henstand i forbindelse med eksponeringer, hvis låntageren ikke er i økonomiske vanskeligheder.
Som led i de normale aktiviteter ville forværringen af de pågældende lån være blevet opdaget via bestemmelserne i bankens retningslinjer og procedurer, og de ville være blevet overvåget inden genforhandlingen. Efter genforhandling vil EIB fortsat overvåge disse lån nøje. I tilfælde af en værdiforringelse af det finansielle instrument vil det blive flyttet det til trin 3. Lånet vil løbende blive overvåget i overensstemmelse med bankens rammer.
Foranstaltninger og praksis vedrørende henstand, der gennemføres af EIB i rapporteringsperioden som led i dens omstruktureringsaktiviteter, omfatter, men er ikke begrænset til, forlængelse af løbetider, udelukkende udskydelse af afdrag, udskydelse af afdrag og renter, fritagelse for væsentlige bestemmelser og kapitalisering af restancer.
Transaktioner, der er underlagt henstandsforanstaltninger, anføres som sådanne i tabellen nedenfor:
|
(i 1000 EUR) |
||||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
||
|
|
Ikkemisligholdte |
Misligholdte |
Ikkemisligholdte |
Misligholdte |
|
Antal kontrakter, der er underlagt henstandsforanstaltninger |
3 |
7 |
13 |
6 |
|
Dagsværdier (inkl. renter og restancer) |
60 223 |
35 718 |
112 554 |
46 432 |
|
Indregnet hensættelse til forventet kredittab |
622 |
11 156 |
1 654 |
22 151 |
|
Renteindtægter som følge af kontrakter med henstand |
3 353 |
1 717 |
8 594 |
1 776 |
|
(i 1000 EUR) |
|||||||
|
|
|
|
Henstandsforanstaltninger |
|
|
|
|
|
|
31.12.2023 |
Forlængelse af løbetider |
Udskydelse af afdrag og renter |
Brud på væsentlige finansielle bestemmelser |
Andet |
Kontraktlig tilbagebetaling, afslutning og/eller afskrivning |
31.12.2024 |
|
Finansielle institutioner |
68 355 |
— |
— |
10 472 |
— |
–56 445 |
22 382 |
|
Virksomheder |
90 631 |
— |
— |
— |
— |
–17 072 |
73 559 |
|
I alt |
158 986 |
— |
— |
10 472 |
— |
–73 517 |
95 941 |
3.2.5
De disponible midler investeres i overensstemmelse med facilitetens plan for kontraktmæssige udbetalingsforpligtelser. Pr. 31. december 2024 og 31. december 2023 havde investeringerne kun form af bankindskud, indlånsbeviser og kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers).
De godkendte enheder har en rating, der svarer til de kort- og langfristede ratings, der kræves for EIB's egne investeringer af likvide midler. I tilfælde af forskellige ratings fra mere end et kreditvurderingsbureau, er det den laveste rating, der gælder. Den maksimalt tilladte grænse for de godkendte autoriserede banker er i øjeblikket 50 000 000 EUR (halvtreds millioner euro). Der er indrømmet en undtagelse til denne regel for Société Générale S. A., hvor faciliteten har sine driftskonti. Société Générale S. A.'s kortfristede kreditgrænse er pr. 31. december 2024 og 31. december 2023 på 110 000 000 EUR (et hundrede og ti millioner euro). Den hævede grænse finder anvendelse på summen af kontantindskuddene på driftskontiene og de instrumenter, der er udstedt af denne modpart, og som indgår i porteføljen af likvide aktiver.
Alle investeringer er foretaget hos godkendte enheder med en maksimal løbetid på tre måneder fra valørdato. Alle overskridelser af krediteksponeringsgrænsen er blevet meddelt mandatarerne. Pr. 31. december 2024 og pr. 31. december 2023 havde alle tidsindskud, kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) og kontantbeholdninger i facilitetens portefølje af likvide aktiver en rating på mindst P-2 (Moody's eller tilsvarende rating) på afviklingsdatoen.
Nedenstående tabel viser situationen for kontanter og andre likvide midler, inkl. påløbne renter:
|
(i 1000 EUR) |
|||||
|
Kortfristet minimumsrating |
Langfristet maksimumsrating |
31.12.2024 |
31.12.2023 |
||
|
(Moody's skala) |
(Moody's skala) |
||||
|
P-1 |
Aaa |
124 532 |
8 % |
140 592 |
10 % |
|
P-1 |
Aa1 |
173 639 |
11 % |
— |
0 % |
|
P-1 |
Aa2 |
— |
0 % |
29 951 |
2 % |
|
P-1 |
Aa3 |
149 239 |
9 % |
89 682 |
7 % |
|
P-1 |
A1 |
309 342 |
19 % |
360 831 |
26 % |
|
P-1 |
A2 |
280 035 |
17 % |
204 179 |
15 % |
|
P-1 |
A3 |
367 211 |
22 % |
346 275 |
25 % |
|
P-2 |
A3 |
154 829 |
9 % |
205 314 |
15 % |
|
P-2 |
Baa1 |
79 777 |
5 % |
— |
0 % |
|
I alt |
1 638 604 |
100 % |
1 376 824 |
100 % |
|
3.2.6
3.2.6.1 Kreditrisikopolitik for afledte finansielle instrumenter
Kreditrisikoen ved afledte finansielle instrumenter er udtrykt ved det tab, som en given part vil blive påført, hvis aftalens anden part ikke er i stand til at opfylde sine kontraktmæssige forpligtelser. Den kreditrisiko, der er forbundet med afledte finansielle instrumenter, afhænger af en række faktorer (såsom rentesatser og valutakurser) og svarer almindeligvis kun til en lille del af deres nominelle værdi.
Som led i sine normale aktiviteter kan faciliteten indgå swapkontrakter for at afdække specifikke lånetransaktioner eller valutaforwardkontrakter mod risici for herigennem at afdække sine valutapositioner i andre handlede valutaer end EUR. Alle swaps gennemføres af EIB med en ekstern modpart. Swaps er underlagt de samme Master Swap-aftaler og kreditstøttebilag, der er indgået mellem EIB og dens eksterne modparter.
3.2.6.2 Måling af kreditrisikoen ved afledte finansielle instrumenter
Alle swapforretninger, der gennemføres af EIB i forbindelse med faciliteten, foregår inden for de samme kontraktmæssige rammer og efter de samme metoder, der anvendes for de afledte finansielle instrumenter, som forhandles af EIB til egne formål. Navnlig udvælges de egnede swapmodparter af EIB på grundlag af de samme kriterier som dem, den anvender ved generelle swapformål.
EIB måler kreditrisikoeksponeringen ved engagementer med swaps og afledte finansielle instrumenter ved at anvende aktuel usikret eksponering (Current Unsecured Exposure) og potentiel fremtidig eksponering (Potential Future Exposure) som udgangspunkt for rapportering og overvågning af grænserne. Disse parametre omfatter fuldt ud de afledte finansielle instrumenter, som knytter sig til investeringsfaciliteten.
Faciliteten indgår kortfristede valutaswaps for at afdække valutarisikoen ved udbetalinger af lån i andre valutaer end EUR. Kortfristede valutaswaps har en løbetid på højst tre måneder og forlænges regelmæssigt. Kortfristede valutaswaps havde pr. 31. december 2024 en pålydende værdi på 1 330,0 mio. EUR sammenlignet med 1 640,0 mio. EUR pr. 31. december 2023. Dagsværdien af kortfristede valutaswaps var – 38,9 mio. EUR pr. 31. december 2024 sammenlignet med 45,8 mio. EUR pr. 31. december 2023.
Faciliteten indgår cross-currency swapkontrakter for at afdække valutarisikoen ved udbetalinger af lån i andre valutaer end EUR. Cross-currency swaps har en lang løbetid. Kortfristede valutaswaps havde pr. 31. december 2024 en pålydende værdi på 33,1 mio. EUR sammenlignet med 43,3 mio. EUR pr. 31. december 2023. Dagsværdien af kortfristede valutaswaps var 0,5 mio. EUR pr. 31. december 2024 sammenlignet med 10,0 mio. EUR pr. 31. december 2023.
3.2.7
Porteføljen af likvide aktiver består udelukkende af commercial papers udstedt af ikkestatslige myndigheder, banker og ikkebankenheder med en løbetid på over tre måneder. EU-medlemsstaterne, deres agenturer, banker og ikkebanker er godkendte udstedere. Den maksimalt tilladte grænse for de enkelte godkendte udstedere er 50 000 000 EUR (halvtreds millioner euro). Investeringer i mellem- og langfristede obligationer kan også godkendes, afhængigt af likviditetskravene: Der var ingen finansielle aktiver i porteføljen af likvide aktiver pr. 31. december 2023 og 31. december 2024.
3.3 Likviditetsrisiko
Likviditetsrisikoen henviser til en enheds evne til at finansiere stigninger i aktiverne og til at opfylde sine forpligtelser, når de forfalder, uden at der opstår uacceptable tab. Risikoen kan opdeles i finansieringslikviditetsrisiko og markedslikviditetsrisiko.
Finansieringslikviditetsrisiko er forbundet med risikoen for, at en enhed ikke vil være i stand til at refinansiere aktivsiden af sin balance og opfylde betalingsforpligtelser fuldt ud ved hjælp af umiddelbart tilgængelige likviditetsressourcer. Markedslikviditetsrisiko er den volatilitet, der observeres i den økonomiske værdi af eller i indtægterne fra en enheds positioner som følge af dens potentielle manglende evne til at gennemføre en transaktion, der tjener til at udligne, eliminere eller reducere sådanne udestående positioner til rimelige markedspriser.
3.3.1
Faciliteten har primært været finansieret med årlige bidrag fra medlemsstaterne og desuden med tilbageførsler fra facilitetens transaktioner. I overensstemmelse med afgørelse (EU) 2020/2233 skal tilbageførsler fra ACS-investeringsfaciliteten anvendes inden for NDICI-rammen. Disse tilbageførsler, der skal overføres, er imidlertid kun tilgængelige, hvis der opretholdes en tilstrækkelig likviditet inden for rammerne af investeringsfaciliteten.
Faciliteten styrer primært sin finansieringslikviditetsrisiko ved at planlægge sit nettolikviditetsbehov. For yderligere at minimere likviditetsrisikoen sørger faciliteten for at opretholde en likviditetsreserve, der er tilstrækkelig stor til, at de PIT-forventede kontantudbetalinger på et hvilket som helst tidspunkt vil kunne dækkes, som meddelt regelmæssigt af EIB's udlånsafdeling. Midlerne investeres på pengemarkedet og obligationsmarkedet i form af interbankindskud og andre kortfristede finansielle instrumenter under hensyntagen til facilitetens kontantudbetalingsforpligtelser. Facilitetens likvide aktiver forvaltes af EIB's likviditetsafdeling med henblik på at opretholde tilstrækkelig likviditet til, at faciliteten kan opfylde sine forpligtelser.
Det bør fremhæves, at kapital udelukkende forvaltes ud fra et likviditetsperspektiv som beskrevet ovenfor.
I overensstemmelse med princippet om adskillelse af funktionerne mellem front office og back office hører ansvaret for afviklingstransaktionerne i forbindelse med investering af disse aktiver ind under planlægnings- og afviklingsenheden i EIB's operative afdeling. Endvidere er det bankens GR&C, der er ansvarlig for godkendelse af modparter og grænser for investering af likvide midler samt overvågningen af disse grænser.
3.3.2
Tabellerne i dette afsnit analyserer facilitetens finansielle forpligtelser efter løbetid, dvs. på baggrund af den periode, der resterer mellem balancedagen og det kontraktlige udløbstidspunkt (baseret på udiskonterede pengestrømme).
For så vidt angår ikkeafledte finansielle forpligtelser har faciliteten forpligtelser i form af ikkeudbetalte dele af kreditten i henhold til underskrevne låneaftaler, ikkeudbetalte dele af underskrevne aftaler om tegning af kapital/investering, udstedte lånegarantier eller tilsagn om rentegodtgørelser og teknisk bistand.
Lån ydet under faciliteten har en udbetalingsfrist. Udbetalingerne foretages imidlertid på et tidspunkt og i mængder, der afspejler fremskridtene i de underliggende investeringsprojekter. Facilitetens lån er desuden transaktioner, der gennemføres i et relativt omskifteligt operationelt miljø, hvorfor udbetalingsplanerne herfor er forbundet med en betydelig usikkerhed.
Kapitalinvesteringer forfalder, når og så snart forvaltere af kapitalfonde udsender en gyldig indkaldelse af kapital, der afspejler fremskridtene i deres investeringsaktiviteter. Trækningsperioden er normalt tre år, men forlænges ofte med et eller to år. Nogle udbetalingsforpligtelser består som regel også efter trækningsperioden, indtil de underliggende investeringsprojekter er fuldt til rådighed, da fondens likviditet til tider ikke er tilstrækkelig til at opfylde betalingsforpligtelser i forbindelse med gebyrer og andre udgifter.
Garantier er ikke underlagt specifikke udbetalingsforpligtelser medmindre der er indkaldt en garanti. Summen af udestående garantier reduceres i henhold til tilbagebetalingsplanen for garanterede lån.
Afgangen af tilsagn om rentegodtgørelser forekommer ved rentesubsidierede lån finansieret med EIB's egne midler. Den rapporterede »afgang af tilsagn om rentegodtgørelser« repræsenterer kun forpligtelser knyttet til disse lån og ikke til den samlede mængde forpligtede, men ikkeudbetalte rentegodtgørelser. Som det er tilfældet med lån, er udbetalingsplanen usikker.
Den »nominelle bruttoafgang« af tilsagn om teknisk bistand i tabellen »Udløbsprofil for ikkeafledte finansielle forpligtelser« henviser til den samlede ikkeudbetalte andel af underskrevne kontrakter om teknisk bistand. Tidsplanen for udbetalingerne er forbundet med en vis usikkerhed. Kontantafgange klassificeret under intervallet »3 måneder eller mindre« afspejler beløbet af udestående fakturaer modtaget pr. rapporteringsdatoen.
Forpligtelser vedrørende ikkeafledte finansielle forpligtelser, for hvilke der ikke er fastsat et kontraktligt udløbstidspunkt, klassificeres under »Ikke fastsat udløbstidspunkt«. Forpligtelser, for hvilke der er noteret en kontantudbetalingsanmodning pr. rapporteringsdatoen, klassificeres under det relevante tidsinterval.
For så vidt angår afledte finansielle forpligtelser repræsenterer udløbsprofilen de kontraktlige ikkediskonterede bruttopengestrømme for swapkontrakter, herunder cross-currency swaps, cross-currency renteswaps, kortfristede valutaswaps og renteswaps.
|
(i 1000 EUR) |
||||||
|
Udløbsprofil for ikkeafledte finansielle forpligtelser |
3 måneder eller mindre |
Over 3 måneder til 1 år |
Over 1 år til 5 år |
Over 5 år |
Ikke fastsat udløbstidspunkt |
Nominel bruttoafgang |
|
pr. 31.12.2024 |
||||||
|
Afgang af tilsagn om lån (ikkeudbetalte lån) |
80 913 |
20 208 |
— |
— |
575 108 |
676 229 |
|
Afgang af tilsagn om investeringsmidler og aktietegning |
4 190 |
— |
— |
— |
233 696 |
237 886 |
|
Andre (underskrevne ikkeudstedte garantier, udstedte garantier) |
— |
— |
— |
— |
2 500 |
2 500 |
|
Afgang af tilsagn om rentegodtgørelser |
— |
— |
— |
— |
334 754 |
334 754 |
|
Afgang af tilsagn om teknisk bistand |
1 859 |
— |
— |
— |
18 341 |
20 200 |
|
I alt |
86 962 |
20 208 |
- |
- |
1 164 399 |
1 271 569 |
|
(i 1000 EUR) |
||||||
|
Udløbsprofil for ikkeafledte finansielle forpligtelser |
3 måneder eller mindre |
Over 3 måneder til 1 år |
Over 1 år til 5 år |
Over 5 år |
Ikke fastsat udløbstidspunkt |
Nominel bruttoafgang |
|
pr. 31.12.2023 |
||||||
|
Afgang af tilsagn om lån (ikkeudbetalte lån) |
49 019 |
6 000 |
— |
— |
828 073 |
883 092 |
|
Afgang af tilsagn om investeringsmidler og aktietegning |
— |
— |
— |
— |
297 534 |
297 534 |
|
Andre (underskrevne ikkeudstedte garantier, udstedte garantier) |
— |
— |
— |
— |
47 749 |
47 749 |
|
Afgang af tilsagn om rentegodtgørelser |
4 235 |
— |
— |
— |
343 282 |
347 517 |
|
Afgang af tilsagn om teknisk bistand |
849 |
— |
— |
— |
25 343 |
26 192 |
|
I alt |
54 103 |
6 000 |
— |
— |
1 541 981 |
1 602 084 |
|
(i 1000 EUR) |
|||||
|
Udløbsprofil for afledte finansielle forpligtelser |
3 måneder eller mindre |
Over 3 måneder til 1 år |
Over 1 år til 5 år |
Over 5 år |
Nominel bruttotilgang/afgang |
|
pr. 31.12.2024 |
|||||
|
Cross-currency swaps — Tilgang |
157 |
10 405 |
22 613 |
832 |
34 007 |
|
Cross-currency swaps — Afgang |
–87 |
–12 310 |
–24 852 |
– 899 |
–38 148 |
|
Kortfristede valutaswaps — Tilgang |
1 330 000 |
|
|
|
1 330 000 |
|
Kortfristede valutaswaps — Afgang |
–1 371 666 |
|
|
|
–1 371 666 |
|
I alt |
–41 596 |
–1 905 |
— |
— |
— |
|
(i 1000 EUR) |
|||||
|
Udløbsprofil for afledte finansielle forpligtelser |
3 måneder eller mindre |
Over 3 måneder til 1 år |
Over 1 år til 5 år |
Over 5 år |
Nominel bruttotilgang/afgang |
|
pr. 31.12.2023 |
|||||
|
Cross-currency swaps og cross-currency renteswaps — Tilgang |
192 |
10 909 |
32 186 |
1,706 |
44 993 |
|
Cross-currency swaps og cross-currency renteswaps — Afgang |
– 90 |
– 10 212 |
– 23 783 |
– 1 828 |
– 35 913 |
|
Kortfristede valutaswaps — Tilgang |
1 640 000 |
— |
— |
— |
1 640 000 |
|
Kortfristede valutaswaps — Afgang |
– 1 597 068 |
— |
— |
— |
– 1 597 068 |
|
I alt |
43 034 |
697 |
8 403 |
– 122 |
52 012 |
3.3.3
Nedenstående tabel viser ikkeafledte finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, der forventes at blive inddrevet eller afviklet mere end 12 måneder efter rapporteringsdatoen.
|
(i 1000 EUR) |
|||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
|
Finansielle aktiver: |
|
|
|
|
Lån og forskud |
1 551 776 |
1 755 831 |
|
|
Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
834 621 |
820 713 |
|
|
I alt |
2 386 397 |
2 576 544 |
|
|
Finansielle forpligtelser: |
|
|
|
|
Skyldigt beløb til tredjeparter* |
534 569 |
389 116 |
|
|
Hensættelser til lånetilsagn |
18 320 |
19 038 |
|
|
I alt |
552 889 |
408 154 |
|
3.4 Markedsrisiko
Markedsrisiko er risikoen for, at ændringer i markedskurser og -renter, f.eks. renter, aktiekurser eller valutakurser, vil påvirke en enheds indtjening eller værdien af dens beholdning af finansielle instrumenter.
3.4.1.
Renterisiko opstår som følge af udsving i den økonomiske værdi af de positioner, der oppebærer renter, eller i afkastet heraf, som følge af en negativ udvikling i renten.
Faciliteten påvirkes ikke direkte af udsving i dens økonomiske værdi eller af prismismatch mellem forskellige aktiver, forpligtelser og afdækningsinstrumenter, fordi den ikke har rentebærende forpligtelser.
Faciliteten måler på årsbasis følsomheden af sin låneportefølje og mikroafdæknings-cross-currency-swaps over for renteudsving ved hjælp af en beregning af basispointværdien.
Basispointværdien måler gevinster og tab i den relevante porteføljes nettonutidsværdi på grundlag af en stigning i renternes løbetid på 1 basispoint (0,01 %) for renter inden for et specifikt tidsinterval: »pengemarkedet — op til 1 år«, »meget kort — 2 til 3 år«, »kort — 4 til 6 år«, »mellemlangt — 7 til 11 år«, »lang — 12 til 20 år« eller »meget lang — mere end 21 år«.
For at bestemme nettonutidsværdien af lånenes og mikroafdækningsswapsenes pengestrømme i EUR anvender faciliteten 3-måneders EURIBOR-kurven. Nettonutidsværdien af lånenes pengestrømme denomineret i ikke-EUR-valutaer bestemmes ved hjælp af 3-måneders EURIBOR-kurven justeret med cross-currency-basisspændet for den pågældende valuta. For andre valutaer end EUR for hvilke der ikke findes en pålidelig og tilstrækkelig fuldstændig diskonteringskurve, anvendes enten EUR- eller USD-diskonteringskurven i stedet.
Som det fremgår af nedenstående tabel ville nettonutidsværdien af låneporteføljen, herunder de dertil knyttede mikroafdækningsswaps, pr. 31. december 2024 falde med 413 000 EUR (pr. 31. december 2023: et fald på 491 000 EUR) som følge af en stigning i renten på 1 basispoint.
|
(i 1000 EUR) |
|||||||
|
Basispointværdi |
Penge marked |
Meget kort |
Kort |
Mellemlangt |
Langt |
Meget langt |
I alt |
|
Pr. 31.12.2024 |
1 år |
2 til 3 år |
4 til 6 år |
7 til 11 år |
12 til 20 år |
21 år |
|
|
Følsomhed i alt på lån og mikroafdækningsswaps |
–33 |
–82 |
– 126 |
– 133 |
–38 |
–1 |
– 413 |
|
(i 1000 EUR) |
|||||||
|
Basispointværdi |
Penge marked |
Meget kort |
Kort |
Mellemlangt |
Langt |
Meget langt |
I alt |
|
Pr. 31.12.2023 |
1 år |
2 til 3 år |
4 til 6 år |
7 til 11 år |
12 til 20 år |
21 år |
|
|
Følsomhed i alt på lån og mikroafdækningsswaps |
–39 |
–97 |
– 153 |
– 153 |
–47 |
–2 |
– 491 |
3.4.2
Valutarisiko er risikoen for, at den økonomiske værdi af facilitetens positioner eller afkastet heraf ændres som følge af en negativ udvikling i valutakurserne.
Med udgangspunkt i en regnskabsmæssig referencevaluta (EUR for investeringsfaciliteten) udsættes faciliteten for valutakursrisiko, når der er et valutamismatch mellem aktiver, forpligtelser og sikringsinstrumenter.
3.4.2.1 Valutarisiko og likvide aktiver
Facilitetens likvide aktiver er denomineret i EUR eller USD.
Valutarisikoen afdækkes gennem valutaspot- eller terminsforretninger, valutaswaps eller valutarenteswaps. EIB's likviditetsafdeling kan, hvis det skønnes nødvendigt og hensigtsmæssigt, i overensstemmelse med bankens politik anvende et hvilket som helst andet instrument, der beskytter mod markedsrisici i forbindelse med facilitetens finansielle aktiviteter.
3.4.2.2 Valutarisiko og transaktioner finansieret eller garanteret af faciliteten
Medlemsstaternes bidrag til faciliteten modtages i EUR. Transaktioner, der finansieres eller garanteres af faciliteten, samt rentegodtgørelser kan være denomineret i EUR, USD eller enhver anden godkendt valuta.
Valutarisikoeksponering (i forhold til referencevalutaen EUR) opstår, når transaktioner i andre valutaer end EUR ikke er afdækket. Facilitetens retningslinjer for afdækning af valutarisikoen følger nedenfor.
3.4.2.2.1.
Den valutarisiko, der opstår i forbindelse med facilitetens transaktioner i USD, afdækkes på aggregeret basis ved hjælp af kortfristede valutaswaps i EUR/USD, der regelmæssigt forlænges og hvis beløb regelmæssigt justeres. Brugen af valutaswaps tjener to formål. På den ene side genereres den nødvendige likviditet til nye udbetalinger (lån og egenkapital), og på den anden side garanteres en valutakurs-makroafdækning.
Ved begyndelsen af hver periode udarbejdes der et overslag over de pengestrømme, der vil blive modtaget eller betalt i USD i den næste periode, på grundlag af planlagte eller forventede tilbageførsler/udbetalinger. De udløbne valutaswaps forlænges efterfølgende, idet der foretages en tilpasning af beløbet for mindst at kunne dække det forventede likviditetsbehov i USD for den næste periode.
Hvis valutapositionen i USD overskrider de relevante grænseværdier, afdækkes den på månedsbasis ved hjælp af en valutaspotforretning eller valutaterminsforretning.
Inden for en forlængelsesperiode dækkes uventede likviditetsunderskud i USD med ad hoc valutaswapforretninger, mens likviditetsoverskud enten investeres i likvide aktiver eller konverteres til EUR, hvis de opstår som følge af en forøgelse af valutapositionen.
3.4.2.2.2.
Facilitetens transaktioner i andre valutaer end EUR eller USD afdækkes gennem cross-currency swapkontrakter med den samme finansielle profil som det underliggende lån, forudsat at der findes et funktionsdygtigt swapmarked.
Faciliteten har transaktioner i valutaer, for hvilke mulighederne for afdækning enten ikke er tilgængelige eller kun er tilgængelige til høje omkostninger. Disse transaktioner gennemføres i lokale valutaer, men afregnes i EUR eller USD. Rammen for facilitetens finansielle risici, der blev godkendt af facilitetens udvalg den 22. januar 2015, giver mulighed for syntetisk at afdække valutakursrisikoen i lokale valutaer, der udviser en signifikant positiv korrelation med USD, ved hjælp af afledte finansielle instrumenter i USD. De lokale valutaer, der afdækkes syntetisk med afledte finansielle instrumenter i USD, er angivet i tabellen i afsnit 3.4.2.2.3 nedenfor under posten »Lokale valutaer (med syntetisk afdækning)«, mens de lokale valutaer, der ikke er afdækket syntetisk med USD er angivet i samme tabel under posten »Lokale valutaer (uden syntetisk afdækning)«.
For lån denomineret i andre valutaer end EUR, USD eller valutaer, som det ikke er muligt at afdække gennem cross-currency swapkontrakter, opkræver investeringsfonden desuden en yderligere rentekomponent kaldet »valutapræmie« for at reducere risikoen for en mulig depreciering af den lokale valuta.
3.4.2.2.3.
Tabellerne i denne bemærkning viser facilitetens valutaposition.
Valutapositionen er vist i tabellerne nedenfor i overensstemmelse med facilitetens risikopolitikker (som beskrevet i rammen for facilitetens finansielle risici). Valutapositionen pr. risikopolitik er baseret på regnskabsoplysninger og defineres som balancen mellem udvalgte aktiver og forpligtelser. Aktiverne og forpligtelserne i valutapositionen pr. risikopolitik udvælges således, at det sikres, at indtægterne først konverteres til rapporteringsvalutaen (EUR), når de modtages.
Ændringer i dagsværdien af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer inkluderes i valutapositionen pr. risikopolitik sammen med værdiforringelser af lån og forskud. Afledte finansielle instrumenter i valutapositionen pr. risikopolitik medtages med deres nominelle værdi i stedet for deres dagsværdi, så de kan tilpasses den nettoværdi af aktiverne, der også medtages med deres nominelle værdi justeret for værdiforringelser af lån.
I tabellerne nedenfor er den resterende del af aktiverne og forpligtelserne, der hovedsagelig omfatter påløbne renter på lån, afledte finansielle instrumenter og godtgørelser, vist som »Valutaposition undtaget fra risikopolitikker«.
|
Pr. 31. december 2024 |
Aktiver og forpligtelser |
Forpligtelser og eventualforpligtelser |
||
|
Valutaer |
Valutaposition pr. risikopolitik |
Valutaposition undtaget fra risikopolitikker |
Balancens valutaposition |
|
|
USD |
–45 774 |
–21 740 |
–67 514 |
235 603 |
|
Lokale valutaer (med syntetisk afdækning)* |
|
|
|
|
|
TZS |
— |
— |
— |
— |
|
DOP |
10 884 |
133 |
11 017 |
— |
|
Lokale valutaer (uden syntetisk afdækning)* |
|
|
|
|
|
KES, RWF, UGX, HTG, MUR, MZN, XOF, ZMW, BWP, JMD, NGN, ZAR |
225 877 |
–3 763 |
222 114 |
— |
|
Ikke-EUR-valutaer i alt |
190 987 |
–25 370 |
165 617 |
235 603 |
|
EUR |
|
3 139 294 |
3 139 294 |
1 043 860 |
|
EUR og ikke-EUR-valutaer i alt |
190 987 |
3 113 924 |
3 304 911 |
1 279 463 |
|
Pr. 31. december 2023 |
Aktiver og forpligtelser |
Forpligtelser og eventualforpligtelser |
||
|
Valutaer |
Valutaposition pr. risikopolitik |
Valutaposition undtaget fra risikopolitikker |
Balancens valutaposition |
|
|
USD |
– 194 166 |
–16 111 |
– 210 277 |
306 161 |
|
Lokale valutaer (med syntetisk afdækning)* |
|
|
|
|
|
KES |
87 829 |
–4 832 |
82 997 |
— |
|
TZS |
1 071 |
19 |
1 090 |
— |
|
DOP |
16 663 |
122 |
16 785 |
— |
|
UGX |
20 283 |
221 |
20 504 |
— |
|
RWF |
55 837 |
367 |
56 204 |
— |
|
Lokale valutaer (uden syntetisk afdækning)* |
|
|
|
|
|
HTG, MUR, MZN, XOF, ZMW, BWP, JMD, NGN, ZAR |
67 992 |
–1 136 |
66 856 |
— |
|
Ikke-EUR-valutaer i alt |
55 509 |
–21 350 |
34 159 |
306 161 |
|
EUR |
— |
3 489 673 |
3 489 673 |
1 344 972 |
|
EUR og ikke-EUR-valutaer i alt |
55 509 |
3 468 323 |
3 523 832 |
1 651 133 |
3.4.2.3 Analyse af følsomheden over for udenlandske valutaer
Pr. 31. december 2024 ville en devaluering på 10 % af EUR over for alle andre valutaer end EUR medføre en stigning i bidragydernes midler og gevinst på 18,4 mio. EUR (pr. 31. december 2023: 2,9 mio. EUR). En revaluering på 10 % af EUR over for alle andre valutaer end EUR ville medføre et fald i bidragydernes midler og gevinst på – 15,1 mio. EUR (pr. 31. december 2023: – 2,4 mio. EUR).
3.4.2.4 Omregningskurser
Nedenstående omregningskurser er anvendt ved opgørelsen af balanceposterne pr. 31. december 2024 og 31. december 2023:
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Ikke-EU-valutaer |
|
|
|
Botswana — pula (BWP) |
14,49 |
14,78 |
|
Den Dominikanske Republik — peso (DOP) |
63,09 |
64,08 |
|
Fiji — dollar (FJD) |
2,38 |
2,39 |
|
Haiti — gourde (HTG) |
135,09 |
143,68 |
|
Jamaica — dollar (JMD) |
161,15 |
168,22 |
|
Kenya — shilling (KES) |
133,69 |
173,20 |
|
Mauretanien — ouguiya (MRU) |
41,30 |
43,35 |
|
Mauritius — rupee (MUR) |
48,56 |
48,56 |
|
Mozambique — metical (MZN) |
65,65 |
69,98 |
|
Nigeria — naira (NGN) |
1 591,68 |
975,04 |
|
Rwanda — franc (RWF) |
1 419,85 |
1 385,07 |
|
Tanzania — shilling (TZS) |
2 490,24 |
2 772,53 |
|
Uganda — shilling (UGX) |
3 812,00 |
4 178,00 |
|
De Forenede Stater — dollar (USD) |
1,04 |
1,11 |
|
CFA — franc (XAF/XOF) |
655,96 |
655,96 |
|
Sydafrika — rand (ZAR) |
19,62 |
20,35 |
|
Zambia — kwacha (ZMW) |
28,87 |
28,45 |
3.4.3
Aktiekursrisiko er risikoen for, at dagsværdien af egenkapitalinvesteringer falder som følge af ændringer i aktiekurserne og/eller værdien af egenkapitalinvesteringer.
Faciliteten er eksponeret for aktiekursrisiko gennem sine direkte egenkapitalinvesteringer og investeringer i venturekapitalfonde.
Værdien af unoterede aktiebeholdninger er ikke let tilgængelig med henblik på kontinuerlig overvågning og kontrol. Hvad angår disse beholdninger omfatter de bedste tilgængelige indikationer priser i henhold til relevante værdiansættelsesmetoder.
Virkningen for midlerne fra facilitetens bidragydere (som følge af en ændring i dagsværdien af porteføljen af egenkapitalinstrumenter) af en ændring i værdien af private aktieinvesteringer og risikokapitalinvesteringer, på +/– 10 % udgør, når alle øvrige variabler holdes konstant, henholdsvis 83,5 mio. EUR og – 83,5 mio. EUR pr. 31. december 2024 (henholdsvis 82,1 mio. EUR og – 82,1 mio. EUR pr. 31. december 2023).
4 Dagsværdier af finansielle instrumenter
4.1 Kontoplan og dagsværdi
Tabellen nedenfor viser den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien for de finansielle aktiver og forpligtelser, herunder deres niveau i dagsværdihierarkiet. Disse omfatter ikke oplysninger om dagsværdien for finansielle aktiver og forpligtelser målt til amortiseret kostpris, da den regnskabsmæssige værdi nærmer sig dagsværdien.
|
(i 1000 EUR) |
|||||||||||
|
Pr. 31. december 2024 |
Regnskabsmæssig værdi |
|
Dagsværdi |
||||||||
|
|
Afledte finansielle instrumenter |
Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
Likvider, lån og forskud |
Likvide finansielle aktiver |
Andre finansielle aktiver/forpligtelser |
I alt |
|
Niveau 1 |
Niveau 2 |
Niveau 3 |
I alt |
|
Finansielle aktiver, der obligatorisk måles til FVTPL |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Afledte finansielle instrumenter |
783 |
— |
— |
— |
— |
783 |
|
— |
783 |
— |
783 |
|
Venturekapitalfonde |
— |
655 817 |
— |
— |
— |
655 817 |
|
— |
— |
655 817 |
655 817 |
|
Direkte egenkapitalinvesteringer |
— |
178 804 |
— |
— |
— |
178 804 |
|
— |
— |
178 804 |
178 804 |
|
Lån og forskud |
— |
— |
136 983 |
— |
— |
— |
— |
— |
— |
136 983 |
136 983 |
|
Finansielle aktiver, der obligatorisk måles til FVTPL, i alt |
783 |
834 621 |
136 983 |
— |
— |
— |
— |
— |
783 |
971 604 |
972 387 |
|
Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kontanter og andre likvide midler |
— |
— |
1 638 604 |
— |
— |
1 638 604 |
|
|
|
|
|
|
Lån og forskud |
— |
— |
1 361 065 |
— |
— |
1 361 065 |
|
|
|
|
|
|
Tilgodehavender hos bidragydere |
— |
— |
7 482 |
— |
— |
7 482 |
|
|
|
|
|
|
Likvide finansielle aktiver |
— |
— |
— |
— |
— |
- |
|
|
|
|
|
|
Andre aktiver |
— |
— |
— |
— |
— |
- |
|
|
|
|
|
|
Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris i alt |
— |
— |
3 007 151 |
— |
— |
3 007 151 |
|
|
|
|
|
|
Finansielle aktiver i alt |
783 |
834 621 |
3 144 134 |
— |
— |
3 979 538 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Finansielle forpligtelser målt til FVTPL |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Afledte finansielle instrumenter |
–39 210 |
— |
— |
— |
— |
–39 210 |
|
— |
–39 210 |
— |
–39 210 |
|
Finansielle forpligtelser målt til FVTPL i alt |
–39 210 |
— |
— |
— |
— |
–39 210 |
|
— |
–39 210 |
— |
–39 210 |
|
Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hensættelser til lånetilsagn |
— |
— |
— |
— |
–18 320 |
–18 320 |
|
|
|
|
|
|
Beløb, der skyldes til tredjeparter |
— |
— |
— |
— |
– 566 083 |
– 566 083 |
|
|
|
|
|
|
Andre passiver |
— |
— |
— |
— |
–3 289 |
–3 289 |
|
|
|
|
|
|
Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris i alt |
— |
— |
— |
— |
– 587 692 |
– 587 692 |
|
|
|
|
|
|
Finansielle passiver i alt |
–39 210 |
— |
— |
— |
– 587 692 |
– 626 902 |
|
|
|
|
|
|
(i 1000 EUR) |
||||||||||
|
Pr. 31. december 2023 |
Regnskabsmæssig værdi |
Dagsværdi |
||||||||
|
|
Afledte finansielle instrumenter |
Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
Likvider, lån og forskud |
Likvide finansielle aktiver |
Andre finansielle aktiver/forpligtelser |
I alt |
Niveau 1 |
Niveau 2 |
Niveau 3 |
I alt |
|
Finansielle aktiver, der obligatorisk måles til FVTPL |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Afledte finansielle instrumenter |
55 765 |
— |
— |
— |
— |
55 765 |
— |
55 765 |
— |
55 765 |
|
Venturekapitalfonde |
— |
693 042 |
— |
— |
— |
693 042 |
— |
— |
693 042 |
693 042 |
|
Direkte egenkapitalinvesteringer |
— |
127 671 |
— |
— |
— |
127 671 |
— |
— |
127 671 |
127 671 |
|
Lån og forskud |
— |
— |
124 323 |
— |
— |
124 323 |
— |
— |
124 323 |
124 323 |
|
Finansielle aktiver, der obligatorisk måles til FVTPL, i alt |
55 765 |
820 713 |
124 323 |
— |
— |
1 000 801 |
— |
55 765 |
945 036 |
1 000 801 |
|
Finansielle aktiver til målt til amortiseret kostpris |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kontanter og andre likvide midler |
— |
— |
1 376 824 |
— |
— |
1 376 824 |
|
|
|
|
|
Lån og forskud |
— |
— |
1 558 989 |
— |
— |
1 558 989 |
|
|
|
|
|
Tilgodehavender hos bidragydere |
— |
— |
85 321 |
— |
— |
85 321 |
|
|
|
|
|
Likvide finansielle aktiver |
— |
— |
— |
— |
— |
— |
|
|
|
|
|
Andre aktiver |
— |
— |
— |
— |
616 |
616 |
|
|
|
|
|
Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris i alt |
— |
— |
3 021 134 |
— |
616 |
3 021 750 |
|
|
|
|
|
Finansielle aktiver i alt |
55 765 |
820 713 |
3 145 457 |
— |
616 |
4 022 551 |
|
|
|
|
|
Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris |
|
|
|
— |
|
|
|
|
|
|
|
Hensættelser til lånetilsagn |
— |
— |
— |
— |
–19 038 |
–19 038 |
|
|
|
|
|
Beløb, der skyldes til tredjeparter |
— |
— |
— |
— |
– 427 828 |
– 427 828 |
|
|
|
|
|
Andre passiver |
— |
— |
— |
— |
–3 338 |
–3 338 |
|
|
|
|
|
Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris i alt |
— |
— |
— |
— |
– 450 204 |
– 450 204 |
|
|
|
|
|
Finansielle passiver i alt |
— |
— |
— |
— |
– 450 204 |
– 450 204 |
|
|
|
|
4.2 Måling af dagsværdier
4.2.1
I tabellen nedenfor vises en række oplysninger om de værdiansættelsesmetoder og væsentlige ikkeobserverbare input, som anvendes til målingen af finansielle instrumenter, der kategoriseres som niveau 2 og 3 i dagsværdihierarkiet:
|
|
Værdiansættelsesmetode |
Væsentlige ikkeobserverbare input |
Forholdet mellem ikkeobserverbare input og måling til dagsværdi |
|
Finansielle instrumenter indregnet til dagsværdi |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Afledte finansielle instrumenter |
Tilbagediskontering af pengestrømme: Fremtidige pengestrømme skønnes på grundlag af terminskurser/terminsrentesatser (ud fra observerbare terminskurser og rentekurver ved udgangen af rapporteringsperioden) og terminskontrakter/rentekontrakter, der diskonteres til en sats, der afspejler tidligere modparters kreditrisiko. |
De kurver, der anvendes til skøn over og diskontering af pengestrømme, kalibreres på grundlag af markedsdata, og swaps i porteføljen har løbetider, der ikke overstiger den længste løbetid, der er til rådighed i inputtene. Der er derfor ingen ikkeobserverbare input. |
Ikke relevant. |
|
|
|
|
|
|
Venturekapitalfonde |
Metoden med korrigerede nettoaktiver: Dagsværdien fastsættes ved enten at anvende facilitetens procentuelle ejerskab af det for nettoaktivværdien underliggende instrument, som det fremgår af den seneste rapport, justeret for pengestrømme, eller hvis det er muligt, den præcise værdi pr. aktie den samme dato, indgivet af den respektive fondsforvalter. Med henblik på at slå bro over intervallet mellem den seneste tilgængelige nettoaktivværdi og rapporteringen ved årets udgang gennemføres der efterfølgende en gennemgang af hændelser, og den rapporterede nettoaktivværdi justeres om nødvendigt. |
Justering for det forløbne tidsrum mellem den seneste rapporteringsdato for venturekapitalfonden og målingsdatoen, under hensyntagen til: driftsudgifter og administrationsgebyrer, efterfølgende ændringer i dagsværdien af venturekapitalfondens underliggende aktiver, yderligere påløbne forpligtelser, markedsændringer eller ændringer i de økonomiske forhold. |
Jo længere tid, der er mellem datoen for måling til dagsværdi og den seneste rapporteringsdato for venturekapitalfonden, desto højere bliver justeringen. |
|
|
|
|
|
|
Direkte egenkapitalinvesteringer |
Korrigerede nettoaktiver. |
Justering for det forløbne tidsrum mellem den seneste rapporteringsdato for den virksomhed, der er investeret i, og målingsdatoen, under hensyntagen til: driftsudgifter, efterfølgende ændringer i dagsværdien af det underliggende aktiv for den virksomhed, der er investeret i, yderligere påløbne forpligtelser, markedsændringer eller ændringer i de økonomiske forhold, forøgelse af midler samt salg/ændring hvad angår kontrol. |
Jo højere diskontering for manglende omsættelighed, desto lavere dagsværdi. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Diskontering for manglende muligheder for at sælge (likviditet) fastsættes med reference til de foregående transaktionspriser på lignende aktier i landet/regionen og varierer mellem 5 og 30 %. |
|
|
|
|
|
|
|
Lån til dagsværdi (effektfinansieringsrammen) |
For going concern-låntagere: Tilbagediskonteret pengestrøm ved hjælp af kontraktlige/forventede fremtidige pengestrømme diskonteret med en passende risikovægtet diskonteringssats, der afspejler risikoen forbundet med lånet (herunder låntagers kreditrisiko). Diskonteringssatsen sammenlignes/vurderes på grundlag af relevante markedsbenchmarks. For låntagere, der ikke er en going concern: Tilgang baseret på nettoaktiver (likvidationsværdi). |
Elementer af diskonteringssatsen, der afspejler låntagers kreditrisiko i forhold til den risikofrie markedsrente. |
Jo højere diskonteringssats, desto lavere dagsværdi. |
|
|
Værdiansættelsesmetode |
Væsentlige ikkeobserverbare input |
Forholdet mellem ikkeobserverbare input og måling til dagsværdi |
|
Finansielle instrumenter ikke indregnet til dagsværdi: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Lån og forskud |
Tilbagediskontering af pengestrømme: Værdiansættelsesmetoden anvender kontraktlige pengestrømme, som er betingede af, at debitor ikke misligholder kontrakten, og som ikke tager højde for sikkerhedsstillelsesværdier eller scenarier med førtidig tilbagebetaling. For at finde nettonutidsværdien af lånene tilbagediskonterer modellen de kontraktlige pengestrømme for hvert lån ved hjælp af en tilpasset markedsdiskonteringskurve. Den individuelle nutidsværdi for lånet justeres derefter for at tage højde for det relevante tilknyttede forventede tab. Resultaterne lægges derpå sammen for at få dagsværdien af lån og forskud. |
Ikke relevant. |
Ikke relevant. |
|
|
|
|
|
|
Likvide finansielle aktiver |
Tilbagediskontering af pengestrømme. |
Ikke relevant. |
Ikke relevant. |
Ved anvendelsen af IFRS 13 er værdijusteringer inkluderet i dagsværdien på afledte finansielle instrumenter pr. 31. december 2024 og 2023, nærmere bestemt:
|
— |
kreditværdijusteringer, som afspejler modpartskreditrisikoen ved transaktioner vedrørende afledte finansielle instrumenter, og som beløber sig til – 2 800 EUR pr. 31. december 2024 og – 6 100 EUR pr. 31. december 2023 |
|
— |
debetværdijusteringer, som afspejler egen kreditrisiko ved transaktioner vedrørende afledte finansielle instrumenter, og som beløber sig til +3 600 EUR pr. 31. december 2024 og +7 200 EUR pr. 31. december 2023. |
4.2.2
Det er facilitetens politik at anerkende overførsler mellem niveauer pr. dato for hændelsen eller ændringen i de omstændigheder, der forårsager overførslen.
I 2024 og 2023 foretog faciliteten ingen overførsler fra niveau 1 til 2 eller fra niveau 2 til 1 i dagsværdihierarkiet.
4.2.3
Afstemning af dagsværdier på niveau 3
Tabellerne nedenfor viser ændringerne i niveau 3-instrumenterne (35) for det regnskabsår, der sluttede den 31. december 2024, og det regnskabsår, der sluttede den 31. december 2023:
|
(i 1000 EUR) |
|
|
|
Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
|
Saldo pr. 1. januar 2024 |
820 713 |
|
Gevinster eller tab, der er indregnet i resultatopgørelsen: |
|
|
Ophør af indregning af dagsværdiregulering som følge af salg/afgang |
14 051 |
|
Nettoændring i dagsværdien af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
–45 698 |
|
I alt |
–31 647 |
|
Udbetalinger |
69 392 |
|
Tilbagebetalinger |
–21 413 |
|
Salg/afgang |
–25 623 |
|
Valutakursforskelle |
23 199 |
|
Saldo pr. 31. december 2024 |
834 621 |
|
(i 1000 EUR) |
|
|
|
Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
|
Saldo pr. 1. januar 2023 |
797 341 |
|
Gevinster eller tab, der er indregnet i resultatopgørelsen: |
|
|
Nettoændring i dagsværdien af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
–15 142 |
|
I alt |
–15 142 |
|
Udbetalinger |
101 100 |
|
Tilbagebetalinger |
–32 560 |
|
Valutakursforskelle |
–30 026 |
|
Saldo pr. 31. december 2023 |
820 713 |
Følsomhedsanalyse
Virkningerne på midlerne fra facilitetens bidragydere og resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst som følge af en ændring i værdien af direkte egenkapitalinvesteringer og risikokapitalinvesteringer på +/– 10 % udgør, når alle øvrige variabler holdes konstant, 83,5 mio. EUR henholdsvis 83,5 mio. EUR pr. 31. december 2024 (82,1 mio. EUR henholdsvis 82,1 mio. EUR pr. 31. december 2023).
5 Kontanter og andre likvide midler
Kontanter og andre likvide midler består af:
|
(i 1000 EUR) |
||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Kontantbeholdning |
212 466 |
146 494 |
|
Tidsindskud |
304 538 |
625 403 |
|
Kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) |
1 116 826 |
599 507 |
|
Kontanter og andre likvide midler i resultatopgørelsen |
1 633 830 |
1 371 404 |
|
Påløbne renter |
4 774 |
5,420 |
|
Kontanter og andre likvide midler i opgørelsen af finansiel stilling |
1 638 604 |
1 376 824 |
6 Afledte finansielle instrumenter
De vigtigste elementer i afledte finansielle instrumenter, klassificeret som »besiddes med handel for øje«, er følgende:
|
(i 1000 EUR) |
|||
|
Pr. 31. december 2024 |
Dagsværdi |
Notionelt beløb |
|
|
|
Aktiver |
Passiver |
|
|
Cross-currency swaps |
783 |
– 268 |
33 073 |
|
Valutaswaps |
— |
–38 942 |
1 330 000 |
|
Afledte finansielle instrumenter i alt |
783 |
–39 210 |
1 363 073 |
|
(i 1000 EUR) |
|||
|
Pr. 31. december 2023 |
Dagsværdi |
Notionelt beløb |
|
|
|
Aktiver |
Passiver |
|
|
Cross-currency renteswaps |
9 983 |
— |
43 250 |
|
Valutaswaps |
45 782 |
— |
1 640 000 |
|
Afledte finansielle instrumenter i alt |
55 765 |
— |
1 683 250 |
7 Lån og forskud
7.1 Lån og forskud
Nedenstående tabel viser afstemningen mellem åbnings- og slutbalancen for lån og forskud:
|
(i 1000 EUR) |
||||
|
|
Globallån* |
Ikke-efterstillede lån |
Efterstillede lån |
I alt |
|
Pålydende værdi, lån målt til amortiseret kostpris pr. 1. januar 2024 |
1 098 121 |
495 337 |
— |
1 593 458 |
|
Udbetalinger |
68 519 |
16 987 |
— |
85 506 |
|
Afskrivninger |
–4 945 |
— |
— |
–4 945 |
|
Tilbagebetalinger |
– 226 719 |
– 141 664 |
— |
– 368 383 |
|
Kapitaliserede renter |
— |
— |
— |
— |
|
Valutakursforskelle |
60 352 |
16 689 |
— |
77 041 |
|
Pålydende værdi, lån målt til amortiseret kostpris pr. 31. december 2024 |
995 328 |
387 349 |
— |
1 382 677 |
|
|
|
|
— |
|
|
Værdiforringelse — hensættelse til tab pr. 1. januar 2024 |
–32 398 |
–17 199 |
— |
–49 597 |
|
Nettoændringer af det forventede kredittab over 12 måneder |
2 081 |
124 |
— |
2 205 |
|
Nettoændringer af forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet |
7 071 |
5 567 |
— |
12 638 |
|
Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet |
– 581 |
–5 205 |
— |
–5 786 |
|
Tilbageførsel af forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet |
2 796 |
292 |
— |
3 088 |
|
Afskrivninger |
4 945 |
— |
— |
4 945 |
|
Valutakursforskelle |
–1 300 |
– 704 |
— |
–2 004 |
|
Værdiforringelse — hensættelse til tab pr. 31. december 2024 |
–17 386 |
–17 125 |
— |
–34 511 |
|
|
|
|
— |
|
|
Lån og forskud målt til amortiseret kostpris pr. 31. december 2024 |
977 942 |
370 224 |
— |
1 348 166 |
|
Pålydende værdi, lån målt til FVTPL pr. 1. januar 2024 |
1 080 |
106 576 |
70 453 |
178,109 |
|
Udbetalinger |
— |
7 851 |
8 037 |
15 888 |
|
Kapitaliserede renter |
— |
1 675 |
568 |
2 243 |
|
Tilbagebetalinger |
— |
–3 185 |
—- |
–3 185 |
|
Valutakursforskelle |
— |
3 771 |
562 |
4 333 |
|
Pålydende værdi, lån målt til FVTPL pr. 31. december 2024 |
1 080 |
116 688 |
79 620 |
197 388 |
|
Justering af dagsværdi pr. 1. januar 2024 |
–1 080 |
–34 983 |
–17 723 |
–53 786 |
|
Nettoændring af dagsværdi |
— |
1 724 |
–7 160 |
–5 436 |
|
Valutakursforskelle |
— |
–1 136 |
–47 |
–1 183 |
|
Justering af dagsværdi pr. 31. december 2024 |
–1 080 |
–34 395 |
–24 930 |
–60 405 |
|
Lån og forskud målt til FVTPL pr. 31. december 2024 |
- |
82 293 |
54 690 |
136 983 |
|
Amortiseret kostpris |
–3 079 |
–3 681 |
— |
–6 760 |
|
Renter |
10 766 |
8 429 |
464 |
19 659 |
|
Lån og forskud pr. 31. december 2024 |
985 629 |
457 265 |
55 154 |
1 498 048 |
|
(i 1000 EUR) |
||||
|
|
Globallån* |
Ikke-efterstillede lån |
Efterstillede lån |
I alt |
|
Pålydende værdi, lån målt til amortiseret kostpris pr. 1. januar 2023 |
1 236 887 |
563 277 |
— |
1 800 164 |
|
Udbetalinger |
154 587 |
11 986 |
— |
166 573 |
|
Tilbagebetalinger |
– 219 739 |
–67 902 |
— |
– 287 641 |
|
Valutakursforskelle |
–73 614 |
–12 024 |
— |
–85 638 |
|
Pålydende værdi, lån målt til amortiseret kostpris pr. 31. december 2023 |
1 098 121 |
495 337 |
— |
1 593 458 |
|
Værdiforringelse — hensættelse til tab pr. 1. januar 2023 |
–37 604 |
–22 798 |
— |
–60 402 |
|
Nettoændringer af det forventede kredittab over 12 måneder |
– 287 |
–92 |
— |
– 379 |
|
Nettoændringer af forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet |
–1 060 |
4 887 |
— |
3 827 |
|
Tilbageførsel af forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet |
5 205 |
402 |
— |
5 607 |
|
Valutakursforskelle |
1 348 |
402 |
— |
1 750 |
|
Værdiforringelse — hensættelse til tab pr. 31. december 2023 |
–32 398 |
–17 199 |
— |
–49 597 |
|
Lån og forskud målt til amortiseret kostpris pr. 31. december 2023 |
1 065 723 |
478 138 |
— |
1 543 861 |
|
Pålydende værdi, lån målt til FVTPL pr. 1. januar 2023 |
1 080 |
72 923 |
66 833 |
140 836 |
|
Udbetalinger |
— |
37 092 |
3 572 |
40 664 |
|
Tilbagebetalinger |
— |
– 514 |
— |
– 514 |
|
Valutakursforskelle |
— |
–2 925 |
48 |
–2 877 |
|
Pålydende værdi, lån målt til FVTPL pr. 31. december 2023 |
1 080 |
106 576 |
70 453 |
178 109 |
|
Justering af dagsværdi pr. 1. januar 2023 |
–1 080 |
–26 420 |
–17 732 |
–45 232 |
|
Nettoændring af dagsværdi |
— |
–8 941 |
9 |
–8 932 |
|
Valutakursforskelle |
— |
378 |
— |
378 |
|
Justering af dagsværdi pr. 31. december 2023 |
–1 080 |
–34 983 |
–17 723 |
–53 786 |
|
Lån og forskud målt til FVTPL pr. 31. december 2023 |
— |
71 593 |
52 730 |
124 323 |
|
Amortiseret kostpris |
–3 518 |
–4 040 |
|
–7 558 |
|
Renter |
11 560 |
10 876 |
250 |
22 686 |
|
Lån og forskud pr. 31. december 2023 |
1 073 765 |
556 567 |
52 980 |
1 683 312 |
7.2 Værdiforringelse af lån og forskud — hensættelser til tab
|
(i 1000 EUR) |
||||
|
|
2024 |
|||
|
|
|
Forventet kredittab i løbetiden |
|
|
|
|
Forventet kredittab over 12 måneder |
Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet |
Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet |
I alt |
|
Lån og forskud målt til amortiseret kostpris |
|
|
|
|
|
Saldo pr. 1. januar 2024 |
10 964 |
24 674 |
13 959 |
49 597 |
|
Overført til forventet kredittab over 12 måneder |
2 271 |
–9 511 |
— |
–7 240 |
|
Overført til forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet |
– 288 |
948 |
— |
660 |
|
Overført til forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet |
- |
–1 428 |
5 786 |
4 358 |
|
Måling af hensættelse til tab, netto |
–3 160 |
–2 394 |
–3 088 |
–8 642 |
|
Nye finansielle aktiver, der er oprettet eller købt |
— |
— |
— |
— |
|
Finansielle aktiver, der er ophørt med at blive indregnet |
–1 028 |
– 253 |
— |
–1 281 |
|
Afskrivninger |
— |
— |
–4 945 |
–4 945 |
|
Valutakursforskelle* |
916 |
540 |
548 |
2 004 |
|
Saldo pr. 31. december 2024 |
9 675 |
12 576 |
12 260 |
34 511 |
|
(i 1000 EUR) |
||||
|
|
2023 |
|||
|
|
|
Forventet kredittab i løbetiden |
|
|
|
|
Forventet kredittab over 12 måneder |
Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet |
Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet |
I alt |
|
Lån og forskud målt til amortiseret kostpris |
|
|
|
|
|
Saldo pr. 1. januar 2023 |
11 370 |
28 817 |
20 215 |
60 402 |
|
Overført til forventet kredittab over 12 måneder |
869 |
–4 217 |
— |
–3 348 |
|
Overført til forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet |
– 927 |
3 593 |
— |
2 666 |
|
Måling af hensættelse til tab, netto |
– 993 |
–4 333 |
–2 873 |
–8 199 |
|
Nye finansielle aktiver, der er oprettet eller købt |
1 470 |
1 188 |
— |
2,658 |
|
Finansielle aktiver, der er ophørt med at blive indregnet |
–41 |
–57 |
–2 734 |
–2 832 |
|
Valutakursforskelle* |
– 784 |
– 317 |
– 649 |
–1 750 |
|
Saldo pr. 31. december 2023 |
10 964 |
24 674 |
13 959 |
49 597 |
8 Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer
Nedenstående tabel viser afstemningen mellem åbnings- og slutbalancen for egenkapitalinvesteringerne:
|
(i 1000 EUR) |
|||
|
|
Venturekapitalfonde |
Direkte egenkapitalinvesteringer |
I alt |
|
Omkostninger pr. 1. januar 2024 |
633 347 |
73 455 |
706 802 |
|
Reklassificering* |
–25 059 |
25 059 |
— |
|
Udbetalinger |
69 392 |
— |
69 392 |
|
Tilbagebetalinger |
–21 181 |
– 232 |
–21 413 |
|
Salg/afgang |
–22 992 |
–2 631 |
–25 623 |
|
Valutakursforskelle |
30 374 |
–1 816 |
28 558 |
|
Omkostninger pr. 31. december 2024 |
663 881 |
93 835 |
757 716 |
|
Ikkerealiserede gevinster og tab pr. 1. januar 2024 |
59 695 |
54 216 |
113 911 |
|
Reklassificering* |
– 395 |
395 |
- |
|
Nettoændring i ikkerealiserede gevinster og tab |
–77 795 |
32 097 |
–45 698 |
|
Ophør af indregning af dagsværdiregulering som følge af salg/afgang |
11 202 |
2 849 |
14 051 |
|
Valutakursforskelle |
– 771 |
–4 588 |
–5 359 |
|
Ikkerealiserede gevinster og tab pr. 31. december 2024 |
–8 064 |
84 969 |
76 905 |
|
Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer pr. 31. december 2024 |
655 817 |
178 804 |
834 621 |
|
(i 1000 EUR) |
|||
|
|
Venturekapitalfonde |
Direkte egenkapitalinvesteringer |
I alt |
|
Omkostninger pr. 1. januar 2023 |
580 534 |
81 711 |
662 245 |
|
Udbetalinger |
101 100 |
— |
101 100 |
|
Tilbagebetalinger/salg |
–32 560 |
— |
–32 560 |
|
Valutakursforskelle |
–15 727 |
–8 256 |
–23 983 |
|
Omkostninger pr. 31. december 2023 |
633 347 |
73 455 |
706 802 |
|
Ikkerealiserede gevinster og tab pr. 1. januar 2023 |
104 030 |
31 066 |
135 096 |
|
Nettoændring i ikkerealiserede gevinster og tab |
–43 652 |
28 510 |
–15 142 |
|
Valutakursforskelle |
– 683 |
–5 360 |
–6 043 |
|
Ikkerealiserede gevinster og tab pr. 31. december 2023 |
59 695 |
54 216 |
113 911 |
|
Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer pr. 31. december 2023 |
693 042 |
127 671 |
820 713 |
9 Tilgodehavender hos bidragydere
Beløbet på 7,5 mio. EUR (2023: 85,3 mio. EUR) i tilgodehavender hos bidragydere består udelukkende af indkaldte, men ikke betalte bidrag fra medlemsstaterne.
10 Likvide finansielle aktiver
Porteføljen af likvide aktiver består af noterede obligationer, der udløber inden for tre måneder efter rapporteringsdatoen. Nedenstående tabel viser bevægelser i porteføljen af likvide aktiver:
|
(i 1000 EUR) |
|
|
Saldo pr. 1. januar 2024 |
— |
|
Erhvervelser |
— |
|
Løbetider |
— |
|
Ændring i amortisering af over-/underkurs |
— |
|
Ændring i vedhængende rente |
— |
|
Saldo pr. 31. december 2024 |
— |
|
(i 1000 EUR) |
|
|
Saldo pr. 1. januar 2023 |
73 003 |
|
Erhvervelser |
348 523 |
|
Løbetider |
– 421 278 |
|
Ændring i amortisering af over-/underkurs |
– 248 |
|
Ændring i vedhængende rente |
— |
|
Saldo pr. 31. december 2023 |
— |
11 Andre aktiver
De vigtigste elementer i andre aktiver er følgende:
|
(i 1000 EUR) |
||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Tilgodehavende hos EIB |
— |
616 |
|
Finansielle garantier |
— |
— |
|
Andre aktiver i alt |
— |
616 |
12 Udskudt indkomst
De vigtigste elementer i periodiserede indtægter er følgende:
|
(i 1000 EUR) |
||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Periodiserede rentegodtgørelser |
46 461 |
47 923 |
|
Periodiserede kommissioner på lån og forskud |
1 264 |
1 202 |
|
Periodiserede indtægter i alt |
47 725 |
49 125 |
13 Hensættelser til lånetilsagn
Nedenstående tabeller viser afstemningen mellem åbnings- og slutbalancen for hensættelsen til tab for ikkeudbetalte lån (lånetilsagn):
|
(i 1000 EUR) |
||||
|
|
2024 |
|||
|
|
Forventet kredittab over 12 måneder |
Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet |
Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet |
I alt |
|
Lånetilsagn |
|
|
|
|
|
Saldo pr. 1. januar |
2 715 |
16 323 |
— |
19 038 |
|
Overført til forventet kredittab over 12 måneder |
13 |
– 279 |
— |
– 266 |
|
Overført til forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet |
– 853 |
15 386 |
— |
14 533 |
|
Måling af hensættelse til tab, netto |
761 |
–1 330 |
— |
– 569 |
|
Finansielle aktiver, der er ophørt med at blive indregnet |
–1 145 |
–13 271 |
— |
–14 416 |
|
Saldo pr. 31. december |
1 491 |
16 829 |
— |
18 320 |
|
(i 1000 EUR) |
||||
|
|
2023 |
|||
|
|
Forventet kredittab over 12 måneder |
Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet |
Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet |
I alt |
|
Lånetilsagn |
|
|
|
|
|
Saldo pr. 1. januar |
4 825 |
11 758 |
— |
16 583 |
|
Overført til forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet |
– 163 |
1 955 |
— |
1 792 |
|
Måling af hensættelse til tab, netto |
466 |
8 206 |
— |
8 672 |
|
Nye finansielle aktiver, der er oprettet eller købt |
–1 295 |
–1 461 |
— |
–2 756 |
|
Finansielle aktiver, der er ophørt med at blive indregnet |
–1 120 |
–4 118 |
— |
–5 238 |
|
Valutakursforskelle |
2 |
–17 |
— |
–15 |
|
Saldo pr. 31. december |
2 715 |
16 323 |
— |
19 038 |
14 Beløb, der skyldes til tredjeparter
De vigtigste elementer i beløb, der skyldes til tredjeparter, er følgende:
|
(i 1000 EUR) |
||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Generelle nettoadministrationsomkostninger, der skal betales til EIB |
24 794 |
29 655 |
|
Andre beløb, der skal betales til EIB |
43 260 |
39 384 |
|
Endnu ikke udbetalte rentegodtgørelser og teknisk bistand, der skyldes til medlemsstaterne |
498 029 |
358 789 |
|
Beløb, der skyldes til tredjeparter, i alt |
566 083 |
427 828 |
15 Andre passiver
De vigtigste elementer i andre passiver er følgende:
|
(i 1000 EUR) |
||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Førtidige tilbagebetalinger på lån |
3 289 |
2 727 |
|
Periodiserede indtægter fra rentegodtgørelser |
- |
611 |
|
Andre passiver i alt |
3 289 |
3 338 |
16 Indkaldte bidrag fra medlemsstaterne
|
(i 1000 EUR) |
||||
|
Medlemsstater |
Bidrag til faciliteten |
Bidrag til rentegodtgørelser og teknisk bistand |
Bidrag i alt |
Indkaldt og ikke betalt* |
|
Østrig |
94 677 |
45 267 |
139 944 |
216 |
|
Belgien |
138 169 |
26 952 |
165 121 |
292 |
|
Bulgarien |
2 660 |
28 898 |
31 558 |
20 |
|
Kroatien |
1 126 |
173 578 |
174 704 |
20 |
|
Cypern |
1 566 |
4 528 |
6 094 |
- |
|
Tjekkiet |
9 697 |
3 028 |
12 725 |
72 |
|
Danmark |
77 279 |
5 108 |
82 387 |
178 |
|
Estland |
992 |
5 141 |
6 133 |
- |
|
Finland |
55 115 |
66 602 |
121 717 |
136 |
|
Frankrig |
818 754 |
196 514 |
1 015 268 |
1 603 |
|
Tyskland |
823 467 |
43 762 |
867 229 |
1 852 |
|
Grækenland |
50 271 |
3 672 |
53 943 |
135 |
|
Ungarn |
9 230 |
2 422 |
11 652 |
- |
|
Irland |
27 921 |
18 598 |
46 519 |
85 |
|
Italien |
470 233 |
38 318 |
508 551 |
1 128 |
|
Letland |
1 364 |
7 630 |
8 994 |
10 |
|
Litauen |
2 248 |
105 253 |
107 501 |
- |
|
Luxembourg |
10 395 |
1 242 |
11 637 |
23 |
|
Malta |
526 |
2 273 |
2 799 |
3 |
|
Nederlandene |
187 913 |
10 236 |
198 149 |
430 |
|
Polen |
24 591 |
16 732 |
41 323 |
181 |
|
Portugal |
39 250 |
12 058 |
51 308 |
- |
|
Rumænien |
7 734 |
5 701 |
13 435 |
65 |
|
Slovakiet |
4 231 |
2 293 |
6 524 |
34 |
|
Slovenien |
3 137 |
2 717 |
5 854 |
20 |
|
Spanien |
250 314 |
28 943 |
279 257 |
714 |
|
Sverige |
102 760 |
29 704 |
132 464 |
265 |
|
Det Forenede Kongerige |
506 075 |
150 826 |
656 901 |
- |
|
I alt pr. 31. december 2024 |
3 721 695 |
1 037 996 |
4 759 691 |
7 482 |
|
I alt pr. 31. december 2023 |
3 721 695 |
828 996 |
4 550 691 |
85 321 |
17 Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne
|
(i 1000 EUR) |
|||||
|
|
Europa-Kommissionen |
Det Forenede Kongerige |
I alt |
||
|
ACS |
OLT |
I alt |
|||
|
Tilbageførsler i forhold til 2021 |
251 000 |
7 000 |
258 000 |
44 386 |
302 386 |
|
Tilbageførsler i forhold til 2022 |
236 883 |
6 732 |
243 615 |
41 912 |
285 527 |
|
Tilbageførsler i forhold til 2023 |
257 152 |
7 154 |
264 306 |
45 471 |
309 777 |
|
Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne pr. 31. december 2024 |
745 035 |
20 886 |
765 921 |
131 769 |
897 690 |
|
Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne pr. 31. december 2023 |
487 883 |
13 732 |
501 615 |
86 298 |
587 913 |
I henhold til overførselsaftalen skal faciliteten fra og med 2024 og indtil den 31. december 2027 årligt overføre beløbet for de disponible tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten og beløbet for de disponible tilbageførsler under OLT-investeringsfaciliteten til Europa-Kommissionen. Det vejledende beløb for de disponible tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten og disponible tilbageførsler under OLT-investeringsfaciliteten udgør henholdsvis 1 000 mio. EUR og 35 mio. EUR. Faciliteten overfører desuden de beløb, der svarer til Det Forenede Kongeriges andel af disse disponible tilbageførsler, til Det Forenede Kongerige. Ovenstående tabel viser de tilbageførsler, der allerede er udbetalt.
18 Forpligtelser og eventualforpligtelser
|
(i 1000 EUR) |
||
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
|
Forpligtelser |
|
|
|
Ikkeudbetalte lån |
676 229 |
883 092 |
|
Ikkeudbetalt forpligtelse vedrørende aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
237 886 |
297 534 |
|
Udstedte garantier |
— |
985 |
|
Rentegodtgørelser og teknisk bistand |
362 848 |
422 758 |
|
Eventualforpligtelser |
|
|
|
Underskrevne ikkeudstedte garantier |
2 500 |
46 764 |
|
Forpligtelser og eventualforpligtelser i alt |
1 279 463 |
1 651 133 |
19 Renter og lignende indtægter og udgifter
De vigtigste elementer i renter og lignende indtægter er følgende:
|
(i 1000 EUR) |
||
|
|
Fra 1.1.2024 til 31.12.2024 |
Fra 1.1.2023 til 31.12.2023 |
|
Kontanter og andre likvide midler |
56 083 |
36 668 |
|
Lån og forskud |
90 034 |
95 137 |
|
Rentegodtgørelser |
10 484 |
10 029 |
|
Likvide finansielle aktiver |
— |
3 584 |
|
Afledte finansielle instrumenter |
— |
2 918 |
|
Renter og lignende indtægter i alt |
156 601 |
148 336 |
De vigtigste elementer i renteudgifter og lignende udgifter er følgende:
|
(i 1000 EUR) |
||
|
|
Fra 1.1. 2024 |
Fra 1.1. 2023 |
|
|
til 31.12.2024 |
til 31.12.2023 |
|
Afledte finansielle instrumenter |
– 1 805 |
- |
|
Renter og lignende udgifter i alt |
– 1 805 |
- |
20 Indtægter fra og udgifter fra kommissioner og gebyrer
De vigtigste elementer i indtægter fra gebyrer og kommissioner er følgende:
|
(i 1000 EUR) |
||
|
|
Fra 1.1.2024 til 31.12.2024 |
Fra 1.1.2023 til 31.12.2023 |
|
Gebyrer og kommissioner på lån og forskud |
— |
1 |
|
Gebyrer og kommissioner på finansielle garantier |
20 |
24 |
|
Indtægter fra gebyrer og kommissioner i alt |
20 |
25 |
Det vigtigste element i udgifter ved gebyrer og kommissioner er følgende:
|
(i 1000 EUR) |
||
|
|
Fra 1.1.2024 til 31.12.2024 |
Fra 1.1.2023 til 31.12.2023 |
|
Udbetalt af Kommissionen til tredjeparter i forbindelse med aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
– 212 |
–62 |
|
Udgifter ved gebyrer og kommissioner i alt |
– 212 |
–62 |
21 Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer
De vigtigste elementer i nettoresultatet af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer er følgende:
|
(i 1000 EUR) |
||
|
|
Fra 1.1.2024 til 31.12.2024 |
Fra 1.1.2023 til 31.12.2023 |
|
Nettoindtægter |
–4 946 |
130 |
|
Udbytteindtægter |
16 548 |
6 555 |
|
Nettoændring i dagsværdi |
–45 698 |
–15 142 |
|
Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
–34 096 |
–8 457 |
22 Nettoresultat af valutakurser
De vigtigste elementer i nettoresultatet af valutakurser er følgende:
|
(i 1000 EUR) |
||
|
|
Fra 1.1.2024 til 31.12.2024 |
Fra 1.1.2023 til 31.12.2023 |
|
Omvurdering af valutapositioner |
|
|
|
Kontanter og andre likvide midler |
6 821 |
– 123 |
|
Afledte finansielle instrumenter |
– 773 |
86 071 |
|
Lån og forskud |
78 744 |
–89 458 |
|
Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
23 199 |
–30 026 |
|
Andet |
–2 231 |
3 479 |
|
Omvurdering af valutapositioner i alt |
105 760 |
–30 057 |
|
Realiserede resultater for valutaswaps (omkostninger ved afdækning) |
–23 853 |
–37 828 |
|
Nettoresultat af valutakurser |
81 907 |
–67 885 |
23 Generelle administrationsomkostninger
De generelle administrationsomkostninger er de faktiske omkostninger, som EIB har afholdt ved forvaltningen af faciliteten, minus indtægter fra sædvanlige bedømmelsesprovisioner, som EIB opkræver direkte hos facilitetens kunder.
Pr. 31. december 2024 beløb de samlede generelle administrationsomkostninger sig til – 24.8 mio. EUR (31. december 2023: – 29,7 mio. EUR).
24 Engagementer i ukonsoliderede, ustrukturerede enheder (i 1 000 EUR)
Definition af struktureret enhed
En struktureret enhed er en enhed, der er opbygget således, at stemmerettighederne eller lignende rettigheder ikke er den altafgørende faktor i vurderingen af, hvem der har den bestemmende indflydelse på enheden. I henhold til IFRS 12 har en struktureret enhed ofte nogle af eller alle følgende egenskaber:
|
— |
begrænsede aktiviteter |
|
— |
en snæver og veldefineret målsætning, f.eks. med henblik på gennemførelse af skatteeffektiv leasing, gennemførelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter, formidling af en kapital- eller finansieringskilde til en enhed eller formidling af investeringsmuligheder for investorer ved at overføre risici og fordele, der er forbundet med den strukturerede enheds aktiver til investorer |
|
— |
utilstrækkelig egenkapital til at gøre det muligt for den strukturerede enhed at finansiere sine aktiviteter uden underordnet økonomisk støtte |
|
— |
finansiering i form af flere kontraktligt forbundne instrumenter til investorer, der giveranledning til koncentrationer af kredit eller andre risici (trancher). |
Ukonsoliderede strukturerede enheder.
Betegnelsen »ukonsoliderede, ustrukturerede enheder« henviser til alle enheder, der ikke er kontrolleret af faciliteten og omfatter kapitalandele i strukturerede enheder, der ikke er konsoliderede.
Definition af kapitalandele i strukturerede enheder
IFRS 12 definerer »kapitalandele« bredt og omfatter kontraktlig og ikkekontraktlig medvirken, der eksponerer en enhed for en variabilitet i afkast i kraft af den anden enheds resultater. Eksempler på sådanne kapitalandele omfatter egenkapital og andre former for medvirken såsom finansiering, likviditetsstøtte, kreditforbedringsarrangementer, forpligtelser og garantier til andre enheder. I henhold til IFRS 12 har en enhed ikke nødvendigvis kapitalandele i en anden enhed udelukkende som følge af et typisk kunde-/leverandørforhold.
Tabellen nedenfor beskriver de forskellige typer strukturerede enheder, som faciliteten ikke konsoliderer, men som den har kapitalandele i.
|
Type struktureret enhed |
Art og formål |
Facilitetens kapitalandele |
|
Projektfinansiering — lån til Special Purposes Vehicles (»SPV«) |
Projektfinansieringstransaktioner er transaktioner, hvor faciliteten til betaling af renter og afdrag på sin gæld er afhængig af en låntager, hvis eneste eller primære indtægtskilde stammer fra et enkelt eller et begrænset antal aktiver, der finansieres af en sådan gæld eller af andre eksisterende aktiver, der er kontraktligt knyttet til projektet. Projektfinansieringstransaktioner finansieres ofte ved hjælp af SPV. |
Udbetalte nettobeløb Renteindtægter |
|
Transaktioner med risikovillig kapital |
Faciliteten finansierer venturekapital- og investeringsfonde. Venturekapital- og investeringsfonde samler og forvalter midler fra investorer, der ønsker at investere i private kapitalandele i små og mellemstore virksomheder med stort vækstpotentiale eller i infrastrukturprojekter. |
Investering i enheder/andele, der er udstedt af en venturekapitalenhed Udbytte modtaget som udbytteindtægter. |
Tabellen nedenfor viser de regnskabsmæssige værdier af de ukonsoliderede strukturerede enheder, som faciliteten har kapitalandele i på rapporteringsdatoen, samt facilitetens maksimale eksponering for tab i forbindelse med disse enheder. Den maksimale eksponering for tab omfatter den regnskabsmæssige værdi og den dertil knyttede ikkeudbetalte forpligtelse.
|
|
|
31.12.2024 |
31.12.2023 |
||
|
Type struktureret enhed |
Overskrift |
Regnskabsmæssig værdi |
Maksimal eksponering for tab |
Regnskabsmæssig værdi |
Maksimal eksponering for tab |
|
Venturekapitalfonde |
Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
655 817 |
667 832 |
693 042 |
725 781 |
|
I alt |
|
655 817 |
667 832 |
693 042 |
725 781 |
Faciliteten yder ingen støtte til strukturerede enheder ud over den pågældende finansiering.
25 Effektfinansieringsrammen (i 1 000 EUR)
I juni 2013 godkendte det fælles ACS-EU-Ministerråd den nye finansprotokol for 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF), der dækker perioden 2014-2020.
Der blev opnået enighed om at tilføre faciliteten et nyt rammebeløb på 500 mio. EUR, den såkaldte »effektfinansieringsramme« eller »IFE«, der gør det muligt for faciliteten at støtte projekter med et særligt stor udviklingspotentiale, og samtidig at påtage sig de større risici, som er forbundet med disse investeringer. Denne ramme giver nye muligheder for at øge facilitetens udlån til den private sektor gennem investeringer i følgende instrumenter:
Kapitalfonde med social indvirkning — fremmes af det stigende antal private equity-fondsforvaltere, der i deres investeringsstrategi fokuserer på at afhjælpe sociale og miljømæssige problemer, men som stadig tilstræber bæredygtighed for såvel fonden som for de virksomheder, den investerer i.
Lån til finansielle formidlere — (f.eks. mikrofinansieringsinstitutter, lokale banker og kreditinstitutter), der operer i ACS-lande, hvor EIB inden for de gældende retningslinjer for kreditrisiko ikke kan yde finansiering — særligt i lokale valutaer — f.eks. som følge af høje landerisici, udsving i valutakursen eller manglende referencer for prisfastsættelse. Hovedformålet med disse lån er at finansiere projekter, der har en stor udviklingsmæssig virkning, især inden for støtte til mikrovirksomheder og små virksomheder og landbrug, der normalt ikke kommer i betragtning til finansiering gennem faciliteten.
Instrumenter til fremme af risikodeling — i form af garantier mod første tab (»first loss«-trancher), der fremmer EIB's risikodeling med lokale finansielle formidlere (hovedsageligt forretningsbanker) til fordel for underbetjente SMV'er og mindre projekter, der opfylder effektfinansieringskriterierne i situationer, hvor der er konstateret et uopfyldt behov, hvad angår SMV'ers og mindre projekters adgang til finansiering. »First loss«-trancherne skal udformes som en modgaranti til fordel for foranstillede garantitrancher finansieret af EIB — inden for rammerne af faciliteten — og af andre internationale finansielle institutioner/udviklingsfinansieringsinstitutioner, således at der skabes en betydelig løftestangseffekt.
Direkte finansiering — gennem gældsinvesteringer (dvs. lån) eller egenkapitalinvesteringer i projekter med solide og erfarne projektiværksættere og en stor udviklingsmæssig virkning, der imidlertid også er forbundet med højere forventninger om tab og vanskeligheder med tilbagebetaling af investeringen (risici i forbindelse med egenkapitalinvesteringer med højere forventninger om tab end normalt). EIB anvender strenge udvælgelses- og berettigelseskriterier for dette instrument, da disse projekter på trods af deres store udviklingsmæssige virkning, ikke vil kunne opfylde acceptable kriterier for finansiering (dvs. lave forventninger til tilbagebetaling af investeringen eller til kompensation for tabene gennem rentesatser/egenkapitalforrentningen).
Effektfinansieringsrammen muliggør desuden diversificering til nye sektorer såsom sundhed, uddannelse, landbrug og fødevaresikkerhed samt udvikling af nye, innovative risikodelingsinstrumenter. I 2016 blev effektfinansieringsrammens finansieringskapacitet øget til 800 mio. EUR ved at gøre effektfinansieringsrammen delvis revolverende.
I finansiel og regnskabsmæssig sammenhæng udgør effektfinansieringsrammen en del af facilitetens portefølje og indgår i facilitetens årsregnskab.
I nedenstående tabel vises de regnskabsmæssige værdier og de afsatte, men ikkeudbetalte beløb, pr. type aktiv:
|
Type IFE-investering |
Overskrift |
Måling |
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2024 |
Hensættelse til tab/dagsværdi, korrigeret pr. 31.12.2024 |
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2024 |
Ikkeudbetalt beløb pr. 31.12.2024 |
Ikkebalanceført forventet kredittab, korrigeret, pr. 31.12.2024 |
||
|
Lån til finansielle formidlere |
Lån og forskud |
Amortiseret kostpris |
59 209 |
— |
59 209 |
5 000 |
– 225 |
||
|
Direkte långivningstransaktioner |
Lån og forskud |
FVTPL |
158 880 |
— |
158 880 |
56 669 |
— |
||
|
Kapitalfonde med social indvirkning |
Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
FVTPL |
134 595 |
–1 559 |
133 036 |
34 686 |
— |
||
|
Direkte finansiering — kapitalandele |
Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
FVTPL |
59 843 |
61 686 |
121 529 |
14 |
— |
||
|
I alt |
|
|
412 527 |
60 127 |
472 654 |
96 369 |
- 225 |
||
|
|||||||||
|
Type IFE-investering |
Overskrift |
Måling |
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2023 |
Hensættelse til tab/dagsværdi, korrigeret pr. 31.12.2023 |
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2023 |
Ikkeudbetalt beløb pr. 31.12.2023 |
Ikkebalanceført forventet kredittab, korrigeret, pr. 31.12.2023 |
|
Lån til finansielle formidlere |
Lån og forskud |
Amortiseret kostpris |
73 423 |
–1 522 |
71 901 |
7 749 |
– 334 |
|
Direkte långivningstransaktioner |
Lån og forskud |
FVTPL |
152 155 |
–58 759 |
93 396 |
68 288 |
— |
|
Kapitalfonde med social indvirkning |
Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
FVTPL |
110 572 |
9 936 |
120 508 |
58 572 |
— |
|
Direkte finansiering — kapitalandele |
Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer |
FVTPL |
58 889 |
41 490 |
100 379 |
14 |
— |
|
Instrumenter til fremme af risikodeling |
Udstedte garantier |
tilgang baseret på den højeste værdi* |
— |
— |
— |
44 264 |
— |
|
I alt |
|
|
395 039 |
–8 855 |
386 184 |
178 887 |
– 334 |
EIB anvender risikoprincipperne for et generelt mandat på direkte långivningstransaktioner under effektfinansieringsrammen (med undtagelse af lån til finansielle formidlere) i overensstemmelse med EIB's retningslinjer for kredit- og aktierisiko og for at overvåge og rapportere om risikoen forbundet med de direkte långivningstransaktioner under effektfinansieringsrammen på grundlag af deres dagsværdi. I henhold til metoden udfører banken kvalitative risikovurderinger med henblik på at vurdere, om rationalet for investeringen er solidt, og om transaktionerne er rentable.
26 Oplysninger om nærtstående parter
Faciliteten har i forbindelse med IAS 24 udpeget EIB som en nærtstående part, da EIB af EU's medlemsstater har fået mandat til at forvalte faciliteten i overensstemmelse med bestemmelserne i den gældende retlige ramme, herunder overvågning af dens transaktioner indtil den fulde tilbagebetaling, og varetager vigtige ledelsesfunktioner (EIB's direktion og EIB's revisionsudvalg). I den forbindelse har EIB ret til at få dækket sine faktiske omkostninger i forbindelse med forvaltningen af faciliteten minus indtægter fra sædvanlige bedømmelsesprovisioner, som EIB opkræver direkte hos facilitetens kunder. Yderligere oplysninger om godtgørelsen findes i bemærkning 23.
27 Efterfølgende begivenheder
I lyset af den nuværende geopolitiske og økonomiske situation overvåger enheden fortsat situationen nøje, navnlig som led i gennemgangen af de efterfølgende begivenheder.
Der har ikke har været væsentlige begivenheder efter balancedagen, som ville kræve regulering eller oplysning i årsregnskabet pr. 31. december 2024.
(1) Rådets forordning (EU, Euratom) Nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1311/oj).
(2) EUT L 83 af 1.4.2003, s. 27.
(3) Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til millioner EUR, svarer summen af tallene i tabellerne i det følgende ikke nødvendigvis til totalen.
(4) Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til millioner EUR, svarer summen af tallene i tabellerne ikke nødvendigvis til totalen.
(5) I henhold til artikel 53 i finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond opføres den likvide beholdning på balancen for 11. EUF. Kendetegnene ved de forskellige bankkonti gennemgås i kapitel 5 om den finansielle risikostyring.
(6) Rådets afgørelse (EU) 2024/2906 af 14. november 2024 om de finansielle bidrag, som parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond med henblik på fondens finansiering med angivelse af loftet for 2026, det årlige beløb for 2025, beløbet for første tranche for 2025 og et vejledende, ikkebindende overslag over de forventede årlige bidragsbeløb for årene 2027 og 2028 (EUT L, 2024/2906, 19.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2906/oj).
(7) Rådets forordning (EU) 2016/888 af 6. juni 2016 om ændring af forordning (EU) 2015/323 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond for så vidt angår betaling af trancherne (EUT L 149 af 7.6.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/888/oj).
(*1) Ekskl. udskudte omkostninger
(8) Det bemærkes, at tallene er afrundet til tusinder EUR (1 000 EUR), og at visse finansielle data i tabellerne derfor kan se ud til ikke at stemme.
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).
(10) Rådets forordning (EU) 2018/1877 af 26. november 2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af Rådets forordning (EU) 2015/323 (EUT L 307 af 3.12.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1877/oj).
(11) Det bemærkes, at tallene er afrundet til tusinder EUR (1 000 EUR), og at visse finansielle data i tabellerne derfor kan se ud til ikke at stemme.
(12) Forordning (EU, Euratom) 2024/2509.
(13) Forordning (EU) 2018/1877.
(14) Særberetning nr. 17/2024 https://www.eca.europa.eu/da/publications/SR-2024-17.
(15) Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til millioner EUR, svarer summen af tallene i tabellerne ikke nødvendigvis til totalen.
(16) Forordning (EU) 2018/1877.
(17) Undtagen for transaktioner i Sydsudan.
(18) Rådets afgørelse af 23. maj 2011 om bevilling af midler frigjort fra projekter under den 9. europæiske udviklingsfond (EUF) og tidligere EUF'er til støtte for udviklingssamarbejde i det sydlige Sudan (EUT L 142 af 28.5.2011, s. 61, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/315/oj).
(19) Overgangsfacilitet 1 402,57 mio. (Rådets afgørelse 2015/0246), 200 mio. EUR (Rådets afgørelse (EU) 2017/1206), 223 mio. EUR (Rådets afgørelse (EU) 2020/1708), 43 mio. EUR (Rådets afgørelse (EU) 2021/1941) og 42,5 mio. EUR (Rådets afgørelse (EU) 2022/2242) og 7,8 mio. EUR (Rådets afgørelse (EU) 2023/2586).
(20) Afgørelse (EU) 2024/2906.
(21) EUT L 314 af 30.11.2001, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/822(1)/oj.
(22) Rådets afgørelse af 19. marts 2007 om ændring af afgørelse 2001/822/EF om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (EUT L 109 af 26.4.2007, s. 33, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2007/249/oj).
(23) Bruttobeløb (dvs. ekskl. frigørelser og indtægtsordrer).
(*2) * For det regnskabsår, der sluttede den 31. december 2024, omfatter renter og lignende indtægter 144,3 mio. EUR (2023: 118,5 mio. EUR) fra aktiver målt til amortiseret kostpris beregnet efter den effektive rentemetode.
(24) Rådets afgørelse (EU) 2023/2861 af 20. juli 2023 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af partnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet på den anden side (EUT L, 2023/2861, 28.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2861/oj).
(25) EUT L 437 af 28.12.2020, s. 188, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/2233/oj.
(26) ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2021 af 26. november 2021 om ændring af AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen [2021/2175] (EUT L 441 af 9.12.2021, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/2175/oj).
(27) Rådets afgørelse (EU) 2022/970 af 16. juni 2022 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ACS-EU-Ambassadørudvalget med hensyn til ændring af AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen (EUT L 166 af 22.6.2022, s. 145, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/970/oj).
(28) ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 2/2023 af 25. oktober 2023 om ændring af AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen [2023/2453] (EUT L, 2023/2453, 31.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2453/oj).
(29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/947/oj).
(30) Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 af 5. oktober 2021 om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (afgørelse om oversøisk associering, herunder Grønland) (EUT L 355 af 7.10.2021, s. 6, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/1764/oj).
(31) Ved afviklingsrisici forstås risici for potentielle tab som følge af transaktioner, der ikke er afviklet efter deres forfaldsdato, og/eller som følge af transaktioner, der afvikles senere end den gældende markedsstandard. Som følge af arten af facilitetens transaktioner er de vigtigste instrumenter, der påvirkes af afviklingsrisikoen, de afledte finansielle instrumenter, der er indgået af banken, og som indebærer veksling af fremmed valuta. Styring af afviklingsrisici er beskrevet i retningslinjerne for finansielle risici.
(32) Långivningstransaktioner målt til FVTPL.
(33) *Långivningstransaktioner målt til FVTPL.
(34) * Agentaftaler, for hvilke der ikke er nogen underliggende modparter på rapporteringsdatoen.
(*3) Agentaftaler, for hvilke der ikke er nogen underliggende modparter på rapporteringsdatoen.
(*4) De beløb, der skyldes til tredjeparter, omfatter endnu ikke udbetalte rentegodtgørelser og teknisk bistand, der skyldes til medlemsstaterne, hvor udløbstidspunktet som regel ikke er fastsat.
(*5) * Se afsnit 3.4.2.2.2 for forklaringer om syntetisk afdækning. Efter revisionen af den syntetiske afdækningsstrategi i 2024 er KES, UGX og RWF blevet fjernet fra anvendelsesområdet for den syntetiske afdækning.
(*6) * Se afsnit 3.4.2.2.2 for forklaringer om syntetisk afdækning.
(35) Lån målt til FVTPL fremgår af bemærkning 7.
(*7) * Inkl. agentaftaler.
(*8) * Inkl. agentaftaler.
(36) * Valutakursændringer medregnes ikke i de beløb, der er indberettet i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst samt opgørelsen over bevægelser i bidragydernes midler.
(37) *Faciliteten har ændret den måde, hvorpå en investering klassificeres som en venturekapitalfond eller som en direkte egenkapitalinvestering i overensstemmelse med den nyligt implementerede værdiansættelsesmanual.
(*9) * Den 14. november 2024 fastsatte Rådet de finansielle bidrag, som medlemsstaterne skulle have indbetalt den 21. januar 2025. Pr. 31. december 2024 var 7,5 mio. EUR endnu ikke indbetalt.
(*10) * Se afsnittet om efterfølgende måling i bemærkning 2.4.3 for yderligere oplysninger.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/4948/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)