(1)

Ved brev af 15. juni 2004 underrettede en borger i Det Forenede Kongerige Kommissionen om, at Shetland Islands Council, den offentlige myndighed på Shetlandsøerne i Det Forenede Kongerige, havde ydet ulovlig støtte. Ved brev af 24. august 2004, 4. februar 2005, 11. maj 2005 og 16. december 2005 anmodede Kommissionen Det Forenede Kongerige om at indsende oplysninger om en sådan støtte. Det Forenede Kongerige sendte yderligere oplysninger til Kommissionen ved brev af 10. december 2004, 6. april 2005, 8. september 2005 og 31. januar 2006.

(2)

Ved brev af 13. september 2006 meddelte Kommissionen Det Forenede Kongerige, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for støtteforanstaltningen. Det Forenede Kongerige fremsatte sine bemærkninger til støtten ved brev af 16. oktober 2006.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 30. november 2006 (3). Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(4)

Shetland Islands Council har foretaget betalinger til fiskerisektoren i henhold til to generelle støtteforanstaltninger med betegnelsen »Aid to the Fish Catching and Processing Industry« og »Aid to the Fish Farming Industry«, som rent faktisk bestod af flere forskellige typer støtteordninger, der har været i kraft siden 1970'erne. En af disse ordninger var »First time shareholders scheme« (ordning for førstegangsandelshavere) (»ordningen«). Ifølge denne ordning, som var i kraft fra 1982 til den 14. januar 2005, kunne der ydes støtte som et bidrag, der skulle modsvare egenbidraget til køb af en andel i et eksisterende eller nyt fiskerfartøj. Støtten blev kun ydet til personer på mindst 18 år, der endnu ikke havde andel i et fiskerfartøj.

(5)

Der blev ydet støtte på 50 % af udgifterne til erhvervelse af andelen, med et maksimumbeløb på 7 500 GBP i tilfælde af et bestående fartøj og 15 000 GBP i tilfælde af et nyt fartøj. De øvrige 50 % kunne kun finansieres gennem støttemodtagernes eget bidrag, som enten kom fra vedkommendes egen opsparing eller fra et familielån. Støttebeløbet kunne aldrig være højere end 25 % af fartøjets værdi.

(6)

Støtten blev ydet på den betingelse, at fartøjet blev anvendt til fuldtidsfiskeri i de efterfølgende fem år, og at støttemodtageren beholdt sin andel i fartøjet i en periode på fem år fra modtagelsen af støtten.

(7)

Kommissionen nærede alvorlig tvivl om, hvorvidt den støtte, der i henhold til ordningen blev ydet til enkeltpersoner, som for første gang erhvervede en andel i et brugt fartøj, kunne være forenelig med kravene i punkt 2.2.3.3 i retningslinjerne for gennemgangen af statsstøtte til fiskeri og akvakultur fra henholdsvis 1994, 1997 og 2001 (4). Den var især i tvivl om ordningens forenelighed med betingelsen om kun at yde støtte til fartøjer, der ikke er ældre end henholdsvis 10 (5) eller 20 (6) år, og som kan anvendes i mindst 10 år endnu. Desuden var Kommissionen i tvivl om foreneligheden af ordningens støttesats på 25 % af de faktiske omkostninger ved erhvervelse af fartøjet, som tilsyneladende ikke var i overensstemmelse med 2001-retningslinjerne, som gælder for eksisterende støtteordninger fra den 1. juli 2001, og som kun tillader en støttesats på op til 20 % (7).

Hvad angår støtten til erhvervelse af en andel i et nyt fartøj, mente Kommissionen, at der i ordningen tilsyneladende ikke henvistes til hverken fiskerflådens størrelse eller hygiejne- og sikkerhedskrav og forpligtelsen til at registrere fartøjet i fartøjsregistret i overensstemmelse med betingelserne i artikel 6, 7, 9 og 10 i, samt bilag III til, Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet (8), som ændret ved forordning (EF) nr. 2369/2002 af 20. december 2002  (9). Desuden syntes ordningen ikke at indeholde nogen bestemmelser vedrørende de yderligere krav, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 2792/1999 som ændret ved forordning (EF) nr. 2369/2002.

(8)

I sit svar af 16. oktober 2006 indsendte Det Forenede Kongerige yderligere oplysninger om den støtte, der er ydet i henhold til ordningen. Det påpegede, at det samlede støttebeløb i henhold til ordningen var 581 750 GBP og ikke de 8 000 000 GBP, som Kommissionen henviste til i sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2. Det Forenede Kongerige påpegede desuden, at der efter den 1. juli 2001 ikke var blevet ydet støtte vedrørende nye fartøjer, og at spørgsmålet om ordningens manglende forenelighed efter dette tidspunkt derfor ikke var relevant.

(9)

Hvad angår støtte til erhvervelse af en andel i et brugt fartøj, bekræftede Det Forenede Kongerige, at ordningen ikke indeholdt nogen betingelse vedrørende fartøjets alder eller en bestemmelse, hvorefter fartøjerne skulle kunne anvendes i mindst 10 år endnu. Det Forenede Kongerige hævdede imidlertid, at ordningen indeholdt en betingelse om en femårig tilskudsperiode, og at denne bestemmelse udgjorde et implicit tilsagn om, at fartøjet i det mindste fortsat ville blive anvendt til fiskeri i dette tidsrum.

(10)

Det Forenede Kongerige fremlagde en liste over alle 78 individuelle støtteforanstaltninger, som hver beløb sig til 7 500 GBP, og som var blevet ydet mellem 25. april 1996 og 15. juli 2003 til erhvervelse af en andel i et brugt fartøj, med angivelse af støttemodtagerens navn og fartøjets navn og alder. Støttesatsen varierede mellem 0,12 % og 25 %. Efter den 1. januar 2001 var støttesatsen aldrig højere end 3,75 %.

(11)

Det Forenede Kongerige påpegede, at 36 af disse 78 tilskud ikke syntes at være i overensstemmelse med bestemmelserne, men at 28 af disse var blevet eller var ved at blive tilbagebetalt efter tab, beslaglæggelse, salg eller oplægning af det pågældende fartøj. I forbindelse med to af de otte resterende tilfælde var støtten ikke søgt tilbagebetalt, idet tabet skete efter udløbet af den femårige tilskudsperiode. Det Forenede Kongerige konkluderede således, at der kun resterede seks tilskud, som formentlig ikke var i overensstemmelse med bestemmelserne, og at disse vedrørte fartøjer, som stadig var i drift, eller efterfølgende fartøjer, hvortil det pågældende tilskud var blevet overført.

(12)

Endelig hævdede Det Forenede Kongerige, at hvis Kommissionen skulle vedtage en negativ beslutning, burde der ikke kræves tilbagebetaling af støtte ydet før den 3. juni 2003, idet dette ville være i strid med princippet om beskyttelse af berettigede forventninger. I den forbindelse henviste Det Forenede Kongerige til Kommissionens beslutning 2003/612/EF af 3. juni 2003 om lån til opkøb af fangstkvoter på Shetlandsøerne (Det Forenede Kongerige) (10) og Kommissionens beslutning 2006/226/EF af 7. december 2005 om investeringer foretaget på Shetlandsøerne af Shetland Leasing and Property Developments (Det Forenede Kongerige) (11) og anførte, at Shetland Islands Council indtil den 3. juni 2003 med rette anså de midler, der var anvendt til en sådan støtte, for at være private og ikke offentlige.

(13)

Det skal først afgøres, om foranstaltningen kan anses for statsstøtte, og om den i så fald er forenelig med fællesmarkedet.

(14)

Støtten er ydet til et begrænset antal virksomheder i fiskerisektoren og er således af selektiv art. Støtten er ydet af Shetland Islands Council ved hjælp af statsmidler og kom virksomheder til gode, som konkurrerer direkte med andre virksomheder i fiskerisektoren, både i Det Forenede Kongerige og i andre medlemsstater. Derfor fordrejer eller truer støtten med at fordreje konkurrencevilkårene og ser ud til at være statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87.

(15)

Ifølge Det Forenede Kongerige anvendtes de to generelle ordninger, der henvises til i betragtning 4, før Det Forenede Kongeriges tiltrædelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Kommissionen bemærker imidlertid, at ifølge de indsendte oplysninger blev ordningen for førstegangsandelshavere først indført i 1982. Som følge af manglen på tidligere registrerede oplysninger har Det Forenede Kongerige under alle omstændigheder ikke været i stand til at fremføre bevis for, at støtteforanstaltningerne allerede eksisterede, før Det Forenede Kongerige blev medlem af Fællesskabet. Det Forenede Kongerige har desuden bekræftet, at støtteordningerne er blevet ændret i årenes løb, og at disse ændringer aldrig er blevet meddelt Kommissionen i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 88, stk. 3 (tidligere artikel 93, stk. 3). Som følge heraf skal støtteforanstaltningen betragtes som ny støtte.

(16)

Forordning (EF) nr. 659/1999 fastsætter ikke nogen forældelsesfrist for undersøgelse af »ulovlig støtte« som defineret i forordningens artikel 1, litra f), nemlig støtte, der er gennemført, før Kommissionen er i stand til at drage en konklusion om, hvorvidt den er forenelig med fællesmarkedet. Denne forordnings artikel 15 fastsætter imidlertid, at Kommissionens beføjelser til at kræve tilbagebetaling af støtte forældes efter 10 år, og at forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte tilkendes støttemodtageren, og at den pågældende frist afbrydes, hvis Kommissionen træffer foranstaltninger. Følgelig finder Kommissionen, at det ikke er nødvendigt i dette tilfælde at undersøge støtte, der er omfattet af forældelsesfristen, nemlig støtte ydet mere end 10 år før Kommissionen traf nogen foranstaltning desangående.

(17)

Kommissionen mener, at forældelsesfristen i dette tilfælde blev afbrudt af dens anmodning om oplysninger, der blev sendt til Det Forenede Kongerige den 24. august 2004. Følgelig gælder forældelsesfristen for støtte ydet til støttemodtagerne før den 24. august 1994. Kommissionen har derfor begrænset sin vurdering til støtte, der er ydet mellem den 24. august 1994 og januar 2005.

(18)

Statsstøtte kan erklæres for forenelig med fællesmarkedet, hvis den er i overensstemmelse med en af undtagelserne i EF-traktaten. Hvad angår statsstøtte til fiskerisektoren, kan statsstøtteforanstaltninger anses for forenelige med fællesmarkedet, hvis de opfylder betingelserne i retningslinjerne for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur. I henhold til andet afsnit i punkt 5.3 i retningslinjerne fra 2004 vil »ulovlig støtte« i betydningen i artikel 1, litra f), i forordning (EF) nr. 659/1999 blive bedømt efter de retningslinjer, som var gældende på det tidspunkt, hvor den retsakt, som indførte støtten, trådte i kraft. Dette er også i overensstemmelse med de generelle regler, der kommer til udtryk i Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (12). Støtten skal således vurderes ud fra dens forenelighed med retningslinjerne fra 1994, 1997 og 2001.

(19)

Hvad angår støtte til erhvervelse af en andel i et nyt fartøj, påpegede Kommissionen i sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, at støtte ydet før den 1. juli 2001 kunne betragtes som forenelig med fællesmarkedet. Efter det tidspunkt syntes ordningens betingelser imidlertid ikke længere at være forenelige med de gældende betingelser, og Kommissionen har derfor været i alvorlig tvivl om, hvorvidt en sådan støtte ydet efter det tidspunkt ville være uforenelig.

(20)

Ud fra de oplysninger, som Det Forenede Kongerige har indsendt, kan det konstateres, at der ikke er ydet støtte efter den 1. juli 2001 til erhvervelse af en andel i et nyt fartøj, og at ordningen ikke har været i kraft siden den 14. januar 2005.

(21)

Ifølge punkt 2.2.3.3 i retningslinjerne fra 1994, 1997 og 2001 kan støtte kun betragtes som forenelig med fællesmarkedet, når fartøjet kan anvendes i mindst 10 år endnu. Ifølge retningslinjerne fra 1994 og 1997 skal fartøjet desuden være mindst 10 år gammelt, og i henhold til 2001-retningslinjerne mindst 20 år gammelt.

(22)

Ordningen indeholder ingen betingelser med hensyn til fartøjernes alder, og Det Forenede Kongerige har bekræftet, at ingen andre betingelser eller foranstaltninger kunne have sikret foreneligheden med denne betingelse. Ordningen krævede endvidere ikke, at fartøjerne skal anvendes i mindst 10 år endnu. Dette gør helt klart ordningen uforenelig med retningslinjerne fra 1994, 1997 og 2001.

(23)

En sådan uforenelighed kan ikke fjernes med ordningens krav om, at andelen i fartøjet skal beholdes i mindst fem år endnu, og at fartøjet skal anvendes til fiskeri i disse år. Denne bestemmelse sikrede blot, at fartøjerne ville være operationelle i de første fem år, altså kun i halvdelen af det tidsrum, der kræves i retningslinjerne.

(24)

Den støtte, der er ydet i henhold til ordningen til erhvervelse af en andel i et brugt fartøj, anses derfor for at være uforenelig med fællesmarkedet.

(25)

Ifølge artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 fastsætter Kommissionen i sine negative beslutninger om ulovlig støtte, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren.

(26)

Det Forenede Kongerige har fremført, at Kommissionen ikke skal kræve støtten tilbagebetalt, hvis dette ville være i strid med princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, og hævder, at dette princip gælder i dette tilfælde.

(27)

De midler, der er anvendt til finansieringen af ordningen, er de samme midler, som er anvendt til de støtteforanstaltninger, der er omfattet af de negative beslutninger, Kommissionen har vedtaget i beslutning 2003/612/EF og 2006/226/EF, jf. betragtning 12 i nærværende beslutning. I de tilfælde mente Kommissionen, at disse midler skulle anses for statsmidler med henblik på EF-traktatens artikel 87. Samtidig anerkendte Kommissionen, at der under de særlige omstændigheder i de pågældende sager gennem en kombination af en række elementer taget under ét var blevet skabt berettigede forventninger hos Shetland Islands Council og de involverede organer med hensyn til den private karakter af de pågældende midler, hvilket udelukkede tilbagebetaling af den uforenelige statsstøtte.

(28)

Det er imidlertid Kommissionens opfattelse, at i denne sag kan de elementer, der tages i betragtning i beslutning 2003/612/EF og 2006/226/EF, ikke anvendes på samme måde, og der er ikke skabt berettigede forventninger. Kommissionen henviser især til de handlinger og erklæringer fra Det Forenede Kongerige, som tydeligt viser, at på de respektive tidspunkter, hvor støtten blev ydet, var de ansvarlige myndigheder overbevist om, at ordningen rent faktisk var en statsstøtteordning, og at statsstøttereglerne fandt anvendelse.

(29)

Kommissionen baserer sin konklusion på det forhold, at i modsætning til de støtteforanstaltninger, der er omfattet af beslutning 2003/612/EF og 2006/226/EF, er den pågældende ordning etableret som en normal støtteordning og vedrører direkte tilskud til fiskere, ydet direkte af Shetland Islands Council. Desuden viser de særlige omstændigheder i denne sag tydeligt, at Det Forenede Kongerige mente, at statsstøttereglerne fandt anvendelse, idet det løbende har medtaget udgifterne under ordningen i de årlige britiske statsstøtterapporter, som blev forelagt for Kommissionen i overensstemmelse med fællesskabsforpligtelserne. Som svar på en række spørgsmål fra Kommissionen anførte Det Forenede Kongerige rent faktisk i sit brev af 10. december 2004, at »betalinger under ordningerne er i mange år medtaget i den årlige statsstøtteoversigt og som krævet indberettet til Kommissionen en gang om året«, og i sit brev af 6. april 2005, at »mine myndigheder har igennem mange år handlet i god tro og ud fra den overbevisning, at ordningerne var i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte«.

(30)

I betragtning af disse erklæringer og under hensyntagen til sagens omstændigheder mener Kommissionen derfor, at et krav om tilbagebetaling af støtten ikke kan anses for at være i strid med et generelt princip i fællesskabsretten. I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 mener Kommissionen således, at Det Forenede Kongerige skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at søge støtten tilbagebetalt fra støttemodtagerne under ordningen (uanset de foranstaltninger, der allerede er truffet), dog ikke i sager, der falder ind under anvendelsesområdet for Kommissionens forordning (EF) nr. 875/2007 af 24. juli 2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i fiskerisektoren og om ændring af forordning (EF) nr. 1860/2004 (13).

(31)

For at sikre, at den effektive konkurrence genetableres, skal det i denne forbindelse påpeges, at i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 659/1999 skal den støtte, der skal tilbagebetales, indeholde renter. Beløbet beregnes med renters rente i overensstemmelse med kapitel V i forordning (EF) nr. 794/2004 (14).

(32)

Kommissionen beder Det Forenede Kongerige om at tilbagesende vedlagte spørgeskema vedrørende den nuværende udvikling i tilbagesøgningsproceduren og udarbejde en liste over støttemodtagere, som er omfattet af tilbagebetalingen.

(33)

På baggrund af vurderingen i afsnit IV finder Kommissionen, at Det Forenede Kongerige i strid med EF-traktatens artikel 88, stk. 3, ulovligt har ydet støtte under ordningen.

(34)

Kommissionen mener, at den støtte, der er ydet under ordningen, ikke er forenelig med fællesmarkedet, for så vidt som den angår støtte, der er ydet til førstegangserhvervelse af en andel i et brugt fiskerfartøj.

(35)

Eftersom der efter den 1. juli 2001 ikke er ydet støtte til førstegangserhvervelse af en andel i et nyt fiskerfartøj, anses al sådan støtte, der er ydet under ordningen, for forenelig med fællesmarkedet —