Kommissionens forordning (EF) nr. 2554/2000 af 20. november 2000 om tilladelse til overførsel mellem de kvantitative lofter for tekstilvarer og beklædningsgenstande med oprindelse i Republikken Indien
EF-Tidende nr. L 292 af 21/11/2000 s. 0016 - 0017
Kommissionens forordning (EF) nr. 2554/2000 af 20. november 2000 om tilladelse til overførsel mellem de kvantitative lofter for tekstilvarer og beklædningsgenstande med oprindelse i Republikken Indien KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 af 12. oktober 1993 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2424/2000(2), særlig artikel 7, og ud fra følgende betragtninger: (1) Af aftalememorandummet mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indien om arrangementer for markedsadgang for tekstilvarer, paraferet den 31. december 1994(3), fremgår det, at Kommissionen velvilligt vil overveje eventuelle anmodninger fra Indiens regering om "ekstraordinær fleksibilitet". (2) Republikken Indien fremsatte en anmodning herom den 12. oktober 2000. (3) De af Republikken Indien ønskede overførsler falder inden for rammerne af de fleksibilitetsbestemmelser, der er omhandlet i artikel 7 og fastsat i bilag VIII til forordning (EØF) nr. 3030/93. (4) I henhold til stk. 2 i aftalememorandummet gav Republikken Indien den 16. oktober 2000 WTO meddelelse om binding af tolden for de i aftalememorandummet aftalte positioner. (5) Republikken Indien ændrede endvidere den 16. oktober sine toldsatser, således at de blev bragt i overensstemmelse med de satser, der er anført i meddelelsen til WTO. (6) Det er derfor hensigtsmæssigt at frigive de øvrige ekstraordinære overførsler for kontingentåret 2000. (7) Det er ønskeligt, at denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen, så erhvervsdrivende kan drage fordel af den så hurtigt som muligt. (8) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Tekstiludvalget, der er nedsat ved artikel 17 i forordning (EØF) nr. 3030/93 - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Overførsler mellem de kvantitative lofter for tekstilvarer med oprindelse i Republikken Indien tillades for kontingentåret 2000 som nærmere fastsat i bilaget til denne forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 20. november 2000. På Kommissionens vegne Pascal Lamy Medlem af Kommissionen (1) EFT L 275 af 8.11.1993, s. 1. (2) EFT L 286 af 11.11.2000, s. 1. (3) EFT L 153 af 27.6.1996, s. 53. BILAG - Kategori 1: overførsel af 250000 kg fra det kvantitative loft for kategori 3. - Kategori 4: overførsel af 1700000 kg fra det kvantitative loft for kategori 15. - Kategori 5: overførsel af 750000 kg fra det kvantitative loft for kategori 15. - Kategori 6: overførsel af 1200000 kg fra det kvantitative loft for kategori 24. - Kategori 26: overførsel af 600000 kg fra det kvantitative loft for kategori 3 og 15.