7.7.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 239/22


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1111

af 6. juli 2021

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003 af 7. juli 2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2465/96 (1), særlig artikel 11, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag III til forordning (EF) nr. 1210/2003 indeholder en liste over den tidligere irakiske regerings offentlige instanser, virksomheder og institutioner og fysiske og juridiske personer, organer og sammenslutninger, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer, som den 22. maj 2003 var placeret uden for Irak, i henhold til nævnte forordning.

(2)

Den 30. juni 2021 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at fjerne en enhed fra listen over personer eller enheder, der skal være omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(3)

Bilag III til forordning (EF) nr. 1210/2003 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag III til forordning (EF) nr. 1210/2003 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juli 2021.

På Kommissionens vegne

For formanden

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen


(1)   EUT L 169 af 8.7.2003, s. 6.


BILAG

I bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003 udgår følgende:

»124.

STATE CONTRACTING WATER AND SEWAGE PROJECTS COMPANY (alias a) STATE ORGANIZATION FOR WATER AND SEWAGE, b) GENERAL ESTABLISHMENT FOR WATER AND SEWAGE PROJECTS, c) GENERAL ESTABLISHMENT FOR IMPLEMENTING WATER AND SEWERAGE PROJECTS, d) GENERAL ESTABLISHMENT FOR OPERATION WATER AND SEWERAGE PROJECTS). Adresser: a) Street No. 52, Alwiya, P.O. Box 5738, Baghdad, Irak; b) P.O. Box 1011, Basil Square, Baghdad, Irak; c) P.O. Box 1011, Al Wathba Square, Baghdad, Irak.«