Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om ændring af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemfærelse af forordning (EØF) nr. 1408/71, forordning (EØF) nr. 1247/92 om ændring af forordning (EØF) nr. 1408/71 samtforordning (EØF) nr. 1945/93 om ændring af forordning (EØF) nr. 1247/92 /* KOM/94/135ENDEL - CNS 94/0111 */
EF-Tidende nr. C 143 af 26/05/1994 s. 0007
Forslag til Raadets forordning (EF) om aendring af forordning (EOEF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, og forordning (EOEF) nr. 574/72 om regler til gennemfoerelse af forordning (EOEF) nr. 1408/71, forordning (EOEF) nr. 1247/92 om aendring af forordning (EOEF) nr. 1408/71 samt forordning (EOEF) nr. 1945/93 om aendring af forordning (EOEF) nr. 1247/92 (94/C 143/08) (Tekst af betydning for EOES) KOM(94) 135 endelig udg. - 94/0111(CNS) (Forelagt af Kommissionen den 21. april 1994) RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 51 og 235, under henvisning til forslag fra Kommissionen, udarbejdet efter hoering af Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, og ud fra foelgende betragtninger: Det er noedvendigt at foretage en raekke aendringer til forordning (EOEF) nr. 1408/71 (1) og (EOEF) nr. 574/72 (2), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1945/93 (3); visse af disse aendringer skyldes aendringer, som medlemsstaterne har foretaget til deres lovgivning om social sikring; andre aendringer har teknisk karakter og har til formaal at forbedre de naevnte forordninger; i forbindelse med heltidsarbejdsloese arbejdstagere afholdes udgifterne til ydelser ved sygdom og moderskab, invaliditet, alderdom samt familieydelser af institutionen i bopaelslandet (artikel 25, stk. 2, artikel 39, stk. 6, artikel 45, stk. 6 og artikel 72 a i forordning (EOEF) nr. 1408/71), og denne institution er ligeledes kompetent for tilkendelse af ydelser ved arbejdsloeshed (artikel 71 i samme forordning); ovennaevnte bestemmelser i forordningen definerer den kompetente stat for tilkendelse af de paagaeldende ydelser og henviser til lovgivningen i den saaledes udpegede medlemsstat; der kan konstateres en lakune i forbindelse med opkraevning af bidrag til de naevnte ydelser, hvis der i den kompetente stats lovgivning er fastsat bestemmelser om et saadant bidrag med henblik paa tilkendelse af ydelser ved arbejdsloeshed; det er noedvendigt at udfylde denne lakune ved at indsaette en bestemmelse om, at bopaelsstaten kan opkraeve bidrag, hvis der i den nationale lovgivning er fastsat bestemmelser herom, forudsat at anvendelsen af denne lovgivning ikke er diskriminerende over for statsborgere fra andre medlemsstater og ikke er til hinder for arbejdskraftens frie bevaegelighed; det er paakraevet at garantere, at en familie ikke mister retten til familieydelser som foelge af korte foraeldelsesfrister, ved at aendre artikel 86 i forordning (EOEF) nr. 1408/71; paa grund af saeregenheden ved boligydelsen, som er tilknyttet det nationale omraade, er det noedvendigt i en artikel 90 i forordning (EOEF) nr. 1408/71 at praecisere, at denne ydelse kun udredes af bopaelslandet; for at opnaa stoerre effektivitet er det hensigtsmaessigt at samle alle overgangsbestemmelser om disse saerlige ydelser af ikke-bidragspligtig karakter i en ny artikel 95 b i forordning (EOEF) nr. 1408/71; det er paakraevet at foretage en raekke aendringer til rubrik »G. Irland« og »L. Det Forenede Kongerige« i bilag I, afsnit II, til forordning (EOEF) nr. 1408/71 for at tage hensyn til den fortolkning, de irske og britiske myndigheder giver af udtrykket »familiemedlem«; det er paakraevet i bilag IIa til forordning (EOEF) nr. 1408/71, rubrik »B. Danmark«, at indsaette den faste revalideringsydelse, som er en saerlig ydelse af ikke-bidragspligtig karakter, som ikke kan eksporteres; i bilag IIa, rubrik »I. Luxembourg«, er det noedvendigt at lade dyrtidstillaegget udgaa, da dette ikke laengere findes i luxembourgsk lovgivning; som foelge af en aftale, der er blevet indgaaet mellem de graeske og tyske myndigheder, er det paakraevet at foretage en tilfoejelse til bilag III, afsnit B, punkt 24, i forordning (EOEF) nr. 1408/71; det er paakraevet at tilpasse rubrik »F. Graekenland« i bilag VI til forordning (EOEF) nr. 1408/71 som foelge af en omstrukturering af socialforsikringen og forskellige aendringer, der er blevet foretaget til graesk lovgivning; det er paakraevet at aendre artikel 17, stk. 2, og artikel 30, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 574/72 for at udvide en saerbestemmelse, som allerede gaelder for de franske institutioner, til at omfatte de tyske institutioner, eftersom de forsikrede har mulighed for oftere at skifte kompetent sygeforsikringsinstitution; der boer indsaettes en ny artikel 87 i forordning (EOEF) nr. 574/72 for at goere det nemmere at anvende det nye stk. 2 i artikel 86 i forordning (EOEF) nr. 1408/71 ved at fastsaette, at familien ikke skal refundere familieydelser, som med urette er blevet udbetalt af en institution, naar denne samme familie af den kompetente institution ikke har faaet udbetalt det skyldige ydelsesbeloeb; det er paakraevet at aendre artikel 95 i forordning (EOEF) nr. 574/72 for at bevare en ligevaegt mellem det beloeb, som medlemsstaternes institutioner skal refundere, og de faktiske udgifter, de har afholdt; det er noedvendigt at aendre udformningen af artikel 107, stk. 1 i forordning (EOEF) nr. 574/72 for at tage hensyn til de aendringer, der er blevet foretaget ved forordningerne (EOEF) nr. 2195/91, (EOEF) nr. 1248/92 og (EOEF) nr. 1249/92; paa grund af administrative aendringer i Danmark er det noedvendigt at tilpasse rubrik »B. Danmark« i bilag 2, 3, 4 og 10 til forordning (EOEF) nr. 574/72; det er noedvendigt at tilpasse punkt 13 »Danmark-Spanien« og punkt 15 »Danmark-Graekenland« i bilag 5 til forordning (EOEF) nr. 574/72 for at tage hensyn til de aftaler, som disse medlemsstater har indgaaet; det er ligeledes paakraevet at aendre bilag 5 som foelge af en aftale, der i henhold til artikel 36, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 1408/71 er blevet indgaaet mellem Graekenland og Nederlandene; det er paakraevet at tilpasse rubrik »A. Belgien« i bilag 10 til forordning (EOEF) nr. 574/72 for at anfoere den i naevnte forordnings artikel 10b omhandlede kompetente institution; som foelge af en administrativ omstrukturering af sygeforsikringen i Luxembourg er det paakraevet at aendre optegnelserne i rubrik »I. Luxembourg« i bilag 2, 3, 4, 9 og 10 til forordning (EOEF) nr. 574/72; eftersom betegnelsen for de nederlandske arbejdsraad er blevet aendret, er det paakraevet at tilpasse rubrik »J. Nederlandene« i bilag 2, 3 og 4 til forordning (EOEF) nr. 574/72; artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 1247/92 og artikel 3 i forordning (EOEF) nr. 1945/93 boer udgaa, da indholdet af disse artikler anfoeres i selve forordning (EOEF) nr. 1408/71; det er derfor noedvendigt at omnummerere henholdsvis artikel 3 i forordning (EOEF) nr. 1247/92 og artikel 4 i forordning (EOEF) nr. 1945/93 og at ophaeve punkt 10 i sidstnaevnte artikel, som henviser til de bestemmelser, der udgaar - UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING: Artikel 1 Forordning (EOEF) nr. 1408/71 aendres saaledes: 1) Foelgende artikel 25a indsaettes efter artikel 25: »Artikel 25a Bidrag fra helt arbejdsloese arbejdstagere Institutionen i en medlemsstat, som udreder naturalydelser og kontantydelser til de i artikel 25, stk. 2, omhandlede arbejdsloese, og som anvender en lovgivning, som indeholder bestemmelser om opkraevning af bidrag fra arbejdsloese til daekning af ydelser ved sygdom og moderskab, har ret til at opkraeve disse bidrag i overensstemmelse med bestemmelserne i den for institutionen gaeldende lovgivning.« 2) Artikel 39 aendres saaledes: I stk. 6 indsaettes efter foerste afsnit foelgende afsnit: »Hvis der i den lovgivning, som denne institution anvender, er fastsat bestemmelser om opkraevning af bidrag fra arbejdsloese til daekning af ydelser ved invaliditet, har institutionen ret til at opkraeve disse bidrag i overensstemmelse med bestemmelserne i den for denne institution gaeldende lovgivning.« 3) Artikel 45 aendres saaledes: Efter foerste punktum i stk. 6 indsaettes foelgende afsnit: »Hvis der i den lovgivning, som denne institution anvender, er fastsat bestemmelser om opkraevning af bidrag fra arbejdsloese til daekning af pensioner ved alderdom og doedsfald, har institutionen ret til at opkraeve disse bidrag i overensstemmelse med bestemmelserne i den for institutionen gaeldende lovgivning.« 4) Artikel 72a aendres saaledes: Foelgende stykke indsaettes: »Hvis der i den lovgivning, som denne institution anvender, er fastsat bestemmelser om opkraevning af bidrag fra arbejdsloese til daekning af familieydelser, har institutionen ret til at opkraeve disse bidrag i overensstemmelse med bestemmelserne i den for institutionen gaeldende lovgivning.« 5) Artikel 86 aendres saaledes: Den nuvaerende tekst bliver stk. 1, og foelgende stk. 2 indsaettes: »2. Saafremt en ansoegning om familieydelser er blevet indgivet i en medlemsstat, som ikke har forrang som den kompetente stat, anses den dato, hvor denne foerste ansoegning er blevet indgivet, som datoen for dens indgivelse til den kompetente myndighed, institution eller domstol, forudsat at en ny ansoegning indgives i den medlemsstat, som har forrang som den kompetente stat. Sidstnaevnte ansoegning skal indgives inden for ét aar efter, at der er givet afslag paa den foerste ansoegning. Foerste punktum finder kun anvendelse, hvis den person, der har indgivet den foerste ansoegning, er et familiemedlem med potentiel ret til ydelser.« 6) Foelgende artikel 90 indsaettes: »Artikel 90 Boligydelse Der udbetales kun boligydelser i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade den paagaeldende er bosat. Ydelserne udredes af institutionen paa bopaelsstedet og for denne institutions regning.« 7) Foelgende artikel 95b indsaettes: »Artikel 95b 1. Forordning (EOEF) nr. 1247/92 giver ikke ret til ydelser for noget tidsrum, der ligger forud for den 1. juni 1992. 2. Enhver bopaels- eller beskaeftigelsesperiode eller periode med selvstaendig erhvervsvirksomhed, der er tilbagelagt efter en medlemsstats lovgivning forud for den 1. juni 1992, skal medregnes ved afgoerelsen af ret til ydelser efter bestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 1247/92. 3. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1 kan rettigheder tilkendes i medfoer af forordning (EOEF) nr. 1247/92, ogsaa selv om de vedroerer en begivenhed, der er indtraadt foer den 1. juni 1992. 4. Enhver saerlig ikke-bidragspligtig ydelse, som paa grund af den paagaeldendes nationalitet ikke er blevet udbetalt, eller som har vaeret stillet i bero, skal efter ansoegning fra den paagaeldende udbetales eller genindfoeres med virkning fra den 1. juni 1992, medmindre tidligere anerkendte rettigheder har givet anledning til udbetaling af en kapitalydelse. 5. De rettigheder, der tilkommer personer, som foer den 1. juni 1992 har faaet tilkendt en pension, kan efter ansoegning fra den paagaeldende tages op til revision under hensyntagen til bestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 1247/92. 6. Indgives den i stk. 4 eller stk. 5 omhandlede ansoegning inden udloebet af to aar efter den 1. juni 1992, erhverves rettighederne i medfoer af forordning (EOEF) nr. 1247/92 med virkning fra dette tidspunkt, uden at nogen medlemsstats lovbestemmelser om bortfald eller foraeldelse af rettigheder kan goeres gaeldende over for de paagaeldende. 7. Indgives den i stk. 4 eller stk. 5 omhandlede ansoegning efter udloebet af to aar efter den 1. juni 1992, erhverves de rettigheder, som ikke er bortfaldet eller foraeldet, fra tidspunktet for indgivelsen af ansoegningen, medmindre der efter en medlemsstats lovgivning gaelder gunstigere regler. 8. Anvendelsen af forordning (EOEF) nr. 1247/92 kan ikke medfoere, at ydelser, som foer den 1. juni 1992 var blevet tilkendt af medlemsstaternes kompetente institutioner i henhold til afsnit III i forordning (EOEF) nr. 1408/71, og som er omfattet af sidstnaevnte forordnings artikel 10, bortfalder. 9. Anvendelsen af forordning (EOEF) nr. 1247/92 kan ikke medfoere afslag paa ansoegning om en saerlig ikke-bidragspligtig ydelse, der tilkendes som et pensionstillaeg, naar den paagaeldende opfyldte betingelserne for tilkendelse af den naevnte ydelse foer den 1. juni 1992, selv om han var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat, forudsat at ansoegningen indgives inden for fem aar efter den 1. juni 1992. 10. Uanset bestemmelserne i stk. 1 skal enhver saerlig ikke-bidragspligtig ydelse, som tilkendes som et pensionstillaeg, og som paa grund af den paagaeldendes bopael i en anden medlemsstat end den kompetente stat ikke har vaeret fastsat, eller hvis udbetaling har vaeret stillet i bero, efter den paagaeldendes anmodning fastsaettes eller udbetales paa ny fra den 1. juni 1992, i foerstnaevnte tilfaelde med virkning fra den dato, hvor ydelsen skulle have vaeret fastsat, og i sidstnaevnte tilfaelde med virkning fra den dato, hvor ydelsen blev stillet i bero. 11. Naar de i artikel 4, stk. 2a, omhandlede saerlige ikke-bidragspligtige ydelser for samme periode og for én og samme person kan udredes i henhold til artikel 10a af den kompetente institution i den medlemsstat, hvor den paagaeldende er bosat, og i henhold til denne artikels stk. 1 til 10 af den kompetente institution i en anden medlemsstat, kan den paagaeldende sammenlagt kun faa udbetalt det hoejeste ydelsesbeloeb, som han har ret til i henhold til en af de beroerte lovgivninger. 12. Gennemfoerelsesbestemmelserne til dette stykke, herunder navnlig reglerne i en eller flere medlemsstaters lovgivning om, at disse ydelser skal nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde, og tilkendelse af tillaegsydelser, fastsaettes efter faelles aftale af de beroerte stater eller af deres kompetente myndigheder eller ved afgoerelse truffet af Den Administrative Kommission.« 8) I bilag I, afsnit II, affattes rubrik »G. IRLAND« saaledes: »G. IRLAND: Ved afgoerelse af, om der er ret til naturalydelser ved sygdom og moderskab i henhold til forordningen, betyder udtrykket `familiemedlem` enhver person, over for hvem arbejdstageren eller den selvstaendige erhvervsdrivende anses for at have forsoergerpligt i medfoer af lovene om sundhedsvaesen af 1947 til 1970 (Health Acts 1947-1970).« 9) I bilag I, afsnit II, affattes rubrik »L. DET FORENEDE KONGERIGE« saaledes: »L. DET FORENEDE KONGERIGE: Ved afgoerelse af, om der er ret til naturalydelser, betyder udtrykket `familiemedlem`: 1. I forbindelse med lovgivningen i Storbritannien eller Nordirland, 1) en aegtefaelle, forudsat at a) arbejdstageren i) bor sammen med aegtefaellen, eller ii) bidrager til aegtefaellens underhold, og b) aegtefaellen ikke i) har loenindtaegt, eller ii) oppebaerer en social sikringsydelse eller en pension paa grundlag af aegtefaellens egen forsikring 2) en person, der har forsoergerpligt over for et barn, forudsat at a) arbejdstageren i) bor sammen med den paagaeldende i et aegteskabslignende forhold, eller ii) bidrager til den paagaeldendes underhold, og b) den paagaeldende ikke i) har loenindtaegt, eller ii) oppebaerer en social sikringsydelse eller en pension paa grundlag af den paagaeldendes egen forsikring 3) et barn, for hvem arbejdstageren faar eller kunne faa udbetalt boernetilskud. 2. I forbindelse med lovgivningen i Gibraltar, enhver person, over for hvem der bestaar forsoergerpligt i medfoer af anordning af 1987 (Medical (Group Practice Scheme) Ordinance 1987).« 10) Bilag IIa aendres saaledes: a) I rubrik »B. DANMARK« indsaettes foelgende bestemmelse: »Den faste revalideringsydelse, der udbetales i henhold til bistandsloven som hjaelp til forsoergelse af personer under revalidering.« b) I rubrik »I. LUXEMBOURG« udgaar litra »a) Dyrtidstillaeg (lov af 13. juni 1975)«. Litra b) og litra c) bliver henholdsvis litra a) og litra b). 11) I bilag III, afsnit B, affattes punkt 24 saaledes: »24. TYSKLAND - GRAEKENLAND Protokol af 7. oktober 1991 sammenholdt med overeenskomsten mellem regeringen i Den Tyske Demokratike Republik og Den Hellenske Republik om regulering af spoergsmaal vedroerende pension eller rente af 6. juli 1984.« 12) Bilag VI aendres saaledes: a) I rubrik »F. GRAEKENLAND« udgaar stk. 3. Stk. 4 bliver stk. 3. Foelgende to stykker indsaettes: »4. Saafremt det i henhold til bestemmelserne for de graeske pensionsforsikringskasser (tillaegspensionskasser) er muligt at anerkende tvungne forsikringsperioder, der er tilbagelagt inden for de graeske forsikringsinstitutioner, med henblik paa pensionsforsikring, gaelder disse bestemmelser ligeledes for tvungne forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i alle andre medlemsstater, og naermere bestemt for pensioner, som hoerer ind under denne forordnings saglige anvendelsesomraade. 5. a) Arbejdstagere, som indtil den 31. december 1992 har vaeret omfattet af den tvungne pensionsforsikring i en anden medlemsstat, og som for foerste gang efter den 1. januar 1993 bliver tvungent omfattet af den graeske socialforsikring, anses i henhold til bestemmelserne i afsnit IV i lov nr. 2084/92 om bidrag (artikel 44 til 46) for `tidligere forsikrede`. b) For arbejdstagere, som indtil den 31. december 1992 var omfattet af den tvungne pensionsforsikring i en anden medlemsstat, og som for foerste gang efter den 1. januar 1993 er blevet omfattet af den graeske tvungne pensionsforsikring, gaelder bestemmelserne i afsnit IV i lov nr. 2084/92 om erhvervelse af ret til pension og fastsaettelse af ydelser (artikel 47 til 51), forudsat at sammenlaegning af forsikringsperioder, der er tilbagelagt i en anden medlemsstat, er paakraevet for at erhverve ret til pension i henhold til graesk lovgivning.« Artikel 2 Forordning (EOEF) nr. 574/72 aendres saaledes: 1) Artikel 17, stk. 2, andet punktum, og artikel 30, stk. 1, sidste punktum, affattes saaledes: »Naar denne attest udstedes af en tysk eller fransk institution, er den dog kun gyldig i ét aar, regnet fra datoen for dens udstedelse, og skal fornyes hvert aar.« 2) Efter artikel 86 indsaettes artikel 87, som affattes saaledes: »Artikel 87 Anvendelse af forordningens artikel 86, stk. 2 Naar en institution i et givet tidsrum har udbetalt familieydelser, som skulle have vaeret udbetalt af en anden institution, skal der foretages en udligning mellem disse institutioner. Retten til familieydelser, som kan kraeves udbetalt i den kompetente stat i henhold til denne stats lovgivning og i givet fald ved anvendelse af forordningens artikel 73 eller 74, anses for at svare til det beloeb, der for samme tidsrum og for ét og samme familiemedlem er blevet udbetalt af den ikke-kompetente institution.« 3) Artikel 95 aendres saaledes: Efter stk. 4 indsaettes foelgende stk. 4a: »4a. Ved anvendelsen af denne artikel anses to aegtefaeller, som hver oppebaerer en alderspension i henhold til en medlemsstats lovgivning, og som bor sammen i en anden medlemsstat, som én enkelt pensions- eller rentemodtager. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis de to aegtefaeller indtil det tidspunkt, hvor de fik tilkendt ovennaevnte pension, var berettiget til ydelser i deres egenskab af arbejdstagere.« 4) Artikel 107, stk. 1, affattes saaledes: »1. Ved anvendelse af foelgende bestemmelser: a) forordningens artikel 12, stk. 2, 3 og 4, artikel 14d, stk. 1, artikel 19, stk. 1, litra b), sidste punktum, artikel 22, stk. 1, nr. ii), sidste punktum, artikel 25, stk. 1, litra b), naestsidste punktum, artikel 41, stk. 1, litra c) og d), artikel 46, stk. 4, artikel 46a, stk. 3, artikel 50, artikel 52, litra b), sidste punktum, artikel 55, stk. 1, nr. ii), sidste punktum, artikel 70, stk. 1, foerste afsnit, artikel 71, stk. 1, litra a), nr. ii) og litra b), nr. ii), naestsidste punktum b) gennemfoerelsesforordningens artikel 34, stk. 1, 4 og 5: sker omregningen til en given national valuta af beloeb udtrykt i en anden national valuta til den kurs, der i loebet af den i stk. 2 fastlagte referenceperiode beregnes af Kommissionen paa grundlag af det maanedlige gennemsnit af de valutakurser, som for vedkommende valutaer meddeles Kommissionen med henblik paa anvendelsen af det europaeiske monetaere system.« 5) Bilag 2 aendres saaledes: a) Rubrik »B. DANMARK«: i) I stk. 2, litra a), aendres udtrykket »Socialministeriet, Koebenhavn« til »Direktoratet for Social Sikring og Bistand, Koebenhavn«. ii) I stk. 3, litra a), aendres udtrykket »Socialministeriet, Koebenhavn« til »Direktoratet for Social Sikring og Bistand, Koebenhavn«. b) Stk. 1 og 6 i rubrik »L. LUXEMBOURG« affattes saaledes: »1. Sygdom og moderskab a) Naturalydelser: Den kompetente sygekasse og/eller Sygekassernes Landsforening (Union des Caisses de Maladie) b) Kontantydelser: Den kompetente sygekasse 6. Ydelser ved doedsfald Ved anvendelse af forordningens artikel 66: Sygekassernes Landsforening (Union des Caisses de Maladie), Luxembourg.« c) I rubrik »J. NEDERLANDENE« stk. 5, litra a) og litra b), aendres udtrykket »Raad van Arbeid (Arbejdsraadet)« til »Districtskantoor van de Sociale Verzekeringsbank (Socialforsikringsbankens regionalkontor)«. 6) Bilag 3 aendres saaledes: a) I rubrik »B. DANMARK«, »I. Bopaelsstedets institutioner«, litra b) og litra c), nr. i), aendres udtrykket »Socialministeriet, Koebenhavn« til »Direktoratet for Social Sikring og Bistand, Koebenhavn«. b) I rubrik »I. LUXEMBOURG«, aendres punkt »1. Sygdom og moderskab«, saaledes: Teksten i hoejrekolonnen til litra a) aendres til »sygekassen for arbejdere og/eller Sygekassernes Landsforening (Union des Caisses de Maladie)«. Teksten i hoejrekolonnen til litra b) aendres til »den kompetente sygekasse i henhold til luxembourgsk lovgivning, for saa vidt angaar den luxembourgske delpension og/eller Sygekassernes Landsforening (Union des Caisses de Maladie)«. c) I rubrik »J. NEDERLANDENE«, punkt 3, litra c) aendres udtrykket »Bureau voor Duitse Zaken van de Vereniging van Raden van Arbeid (Kontoret for Tyske Anliggender under De Samvirkende Arbejdsraad), Nijmegen« til »Bureau voor Duitse zaken (Kontoret for Tyske Anliggender), Nijmegen«. I stk. 5 aendres udtrykket »Raad van Arbeid (Arbejdsraadet)« til »Districtskantoor van de Sociale Verzekeringsbank (Socialforsikringsbankens regionalkontor)«. 7) Bilag IV aendres saaledes: a) I rubrik »B. DANMARK«, punkt 1, 2, 3 og 5, aendres udtrykket »Socialministeriet, Koebenhavn« til »Direktoratet for Social Sikring og Bistand, Koebenhavn«. b) I rubrik »I. LUXEMBOURG«, aendres stk. 1 og 6 saaledes: »1. Sygdom og moderskab: Sygekassernes Landsforening (Union des Caisses de Maladie), Luxembourg. 6. Ydelser ved doedsfald: a) Ved anvendelse af forordningens artikel 66: Sygekassernes Landsforening (Union des Caisses de Maladie), Luxembourg. b) I de oevrige tilfaelde: Afhaengigt af den forsikringsgren, der udreder ydelserne, de i stk. 1 og 3 omhandlede institutioner.« c) I rubrik »J. NEDERLANDENE«, stk. 2, litra c), aendres udtrykket »Bureau voor Duitse Zaken van de Vereniging van Raden van Arbeid (Kontoret for Tyske Anliggender under De Samvirkende Arbejdsraad), Nijmegen« til »Bureau voor Duitse zaken (Kontoret for Tyske Anliggender), Nijmegen«. 8) Bilag 5 aendres saaledes: a) Punkt »13. DANMARK - SPANIEN« affattes saaledes: »Aftale af 1. juli 1990 om delvist afkald paa refusion i henhold til forordningens artikel 36, stk. 3, og artikel 63, stk. 3, og gensidigt afkald paa refusion i henhold til gennemfoerelsesforordningens artikel 105, stk. 2. (Delvist afkald paa refusion af udgifter til naturalydelser ved sygdom, moderskab, arbejdsulykker og erhvervssygdomme og afkald paa refusion af udgifter til administrativ og laegelig kontrol).« b) Punkt »15. DANMARK - GRAEKENLAND« affattes saaledes: »Aftale af 8. maj 1986 om delvist afkald paa refusion i henhold til forordningens artikel 36, stk. 3, og artikel 63, stk. 3, og gensidigt afkald paa refusion i henhold til gennemfoerelsesforordningens artikel 105, stk. 2. (Delvist afkald paa refusion af udgifter til naturalydelser ved sygdom, moderskab, arbejdsulykker og erhvervssygdomme og afkald paa refusion af udgifter til administrativ og laegelig kontrol).« c) Punkt »49. GRAEKENLAND - NEDERLANDENE« affattes saaledes: »Brevveksling af 8. september 1992 og 30. juni 1993 om regler for refusion institutionerne imellem.« 9) Bilag 9 aendres saaledes: Rubrik »I. LUXEMBOURG« affattes saaledes: »Ved beregningen af den gennemsnitlige aarlige udgift til naturalydelser tages samtlige sygekasser og Sygekassernes Landsforening i betragtning.« 10) Bilag 10 aendres saaledes: a) I rubrik »A. BELGIEN«, indsaettes foelgende punkt: »1. Ved anvendelse af gennemfoerelsesforordningens artikel 10b: Arbejdstagere: Den forsikringsinstitution, som den forsikrede har vaeret tilsluttet Selvstaendige erhversdrivende: Institut national d'assurances sociales pour travailleurs indépendants, Bruxelles - Rijksinstituut voor de Sociaale Verzekeringen der Zelfstandigen, Brussel (Direktoratet for Socialforsikring af Selvstaendige Erhvervsdrivende).« Det nuvaerende punkt 1 bliver punkt 2, og de oevrige punkter omnummereres i overensstemmelse hermed. b) Rubrik »B. DANMARK«: i) I punkt 1, 2 og 3 aendres udtrykket »Socialministeriet, Koebenhavn« til »Direktoratet for Social Sikring og Bistand, Koebenhavn«. ii) Stk. 7, litra b), affattes saaledes: »b) Kontantydelser i henhold til forordningens afsnit III, kapitel 1, og ydelser i henhold til forordningens afsnit III, kapitel 2, 3, 7 og 8: Direktoratet for Social Sikring og Bistand, Koebenhavn.« c) I rubrik »I. LUXEMBOURG«, aendres teksten til punkt 8 og 9, hoejre kolonne, under litra a), sygdom og moderskab, til »Sygekassernes Landsforening (Union des Caisses de Maladie), Luxembourg.« Artikel 3 Artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 1247/92 udgaar. Artikel 3 bliver artikel 2. Artikel 4 Artikel 3 i forordning (EOEF) nr. 1945/93 udgaar. Artikel 4 bliver artikel 3. Den aendres saaledes: Stk. 10 udgaar. Artikel 5 Denne forordning traeder i kraft den foerste dag i den maaned, der foelger efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat. (1) EFT nr. L 149 af 5. 7. 1971, s. 2. (2) EFT nr. L 74 af 27. 3. 1972, s. 1. (3) EFT nr. L 181 af 23. 7. 1993, s. 1.