<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1998DAA.0700465701.case.xml"><NO.CASE>C-210/96</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61996C0210</NO.CELEX><NO.SEQ>0017.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>4659</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>4680</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>22</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MISCHO — SAG C-210/96</LEFT><RIGHT>GUT SPRINGENHEIDE OG TUSKY</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Jean Mischo</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19980312">12. marts 1998</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 af <DATE ISO="19751029">29. oktober 1975</DATE> om den fælles markedsordning for æg<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="282" DATE.PUB="1975" PAGE.FIRST="49">EFT L 282. s. 49</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> bestemmer, at der fastsættes handelsnormer, som bl.a. kan vedrøre inddeling i kvalitets-og vægtklasser, emballering, oplagring, transport, præsentation og mærkning af ægprodukter.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>På grundlag af denne forordning har Rådet den <DATE ISO="19900626">26. juni 1990</DATE> udstedt forordning (EØF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="173" DATE.PUB="1990" PAGE.FIRST="5">EFT L 173. s. 5</REF.DOC.OJ></P></NOTE>. I denne fastsættes i artikel 10 den ordning, der gælder for de påskrifter, der kan anvendes på de pakninger, hvori æggene forhandles. Denne bestemmelse lyder således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Store pakninger og små pakninger, også når de små pakninger er indeholdt i store pakninger, skal med klart synlig og let læselig skrift på en af ydersiderne angive:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>navn eller firmabetegnelse samt adresse på den virksomhed, der har pakket æggene eller foranlediget dem pakket; det navn, firmanavn eller firmamærkc som anvendes af virksomheden — der kan være tale om et firmamærke, der anvendes af flere virksomheder i fællesskab — kan anføres, hvis det ikke indeholder nogen angivelser, der er uforenelige med denne forordning med hensyn til æggenes kvalitet eller friskhed, det produktionssystem, hvorunder de er produceret, eller æggenes oprindelse</TXT><P>...</P></NP></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Både store og små pakninger kan på en eller flere inder-eller ydersider bære følgende oplysninger:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>...</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="I-4660"?><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>erklæringer, der skal fremme salget, når sådanne erklæringer og den måde, de er fremsat på, ikke vil kunne vildlede forbrugeren.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Yderligere datoer samt oplysninger om produktionssystem og æggenes oprindelse må kun anvendes ifølge regler, der fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 17 i forordning (EØF) nr. 2771/75. Disse regler skal især dække de udtryk, der anvendes i angivelserne af produktionssystem, og kriterierne for æggenes oprindelse.<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>I artikel 14 i forordning nr. 1907/90 præciseres det, at pakningerne kun må forsynes med de i denne forordning omhandlede angivelser.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Gennemførelsesbestemmelserne hertil er udstedt af Kommissionen ved forordning (EØF) nr. 1274/91 af <DATE ISO="19910515">15. maj 1991</DATE><NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="121" DATE.PUB="1991" PAGE.FIRST="11">EFT L 121, s. 11</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, hvis artikel 18 opregner de påskrifter vedrørende produktionssystem, der er nævnt i artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 1907/90.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Gut Springenheide GmbH, sagsøgeren i hovedsagen (herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Gut Springenheide<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>), forhandler æg i pakninger med påskriften <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>6 Korn — 10 frische Eier<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/> (6 korn — 10 friske æg) med en indlægsseddel i hver ægpakning.</TXT><P>Denne lyder således:</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>6-korns æg, fra høns, som fodres med seks forskellige naturlige kornsorter. Vegetabilsk protein er ligeledes en naturlig bestanddel af dette foder — en kernesund ægnydelse. Hver af de seks kornsorter ... indeholder specielt vigtige vitaminer, mineraler og sporstoffer. For at drage fuld nytte heraf er hønsefoderet sammensat i overensstemmelse hermed. 6-korns æg udmærker sig ved en fremragende smag og naturlig kvalitet.<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Efter gentagne gange at have meddelt Gut Springenheide sine betænkeligheder med hensyn til påskriften <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>6-korns æg<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/> og indlægssedlen, pålagde den tyske levnedsmiddelkontrol den <DATE ISO="19890724">24. juli 1989</DATE> selskabet gennem dettes forretningsfører Rudolf Tusky at ophøre med at anvende den pågældende påskrift og indlægsseddel. Der blev i øvrigt pålagt Tusky en bøde den <DATE ISO="19900905">5. september 1990</DATE>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-4661"?><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Gut Springenheide og dets forretningsfører anlagde dernæst sag ved Verwaltungsgericht med påstand om, at det blev fastslået, at den pågældende påskrift og indlægsseddel ikke var i strid med gældende bestemmelser. Da de ikke fik medhold i første instans eller under appellen, indgav de revisionsanke til Bundesverwaltungsgericht.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Bundesverwaltungsgericht fandt, at sagens udfald afhænger af en fortolkning af artikel 10, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1907/90. Den besluttede derfor at udsætte sagen og at stille Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Skal det ved den ifølge artikel 10, stk. 2, litra c), i forordning (EØF) nr. 1907/90 nødvendige vurdering af, om erklæringer, der skal fremme salget, kan vildlede forbrugeren, fastslås, hvad der er den faktiske forventning hos de forbrugere, som erklæringen henvender sig til, eller er bestemmelsen baseret på et mere objektivt forbrugerbegreb, som alene skal fortolkes juridisk?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Såfremt den faktiske forbrugerforventning er afgørende, opstår der følgende spørgsmål:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Er det den opmærksomme gennemsnitsforbrugers opfattelse eller den overfladiske forbrugers opfattelse, der er afgørende?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Kan det procentvis fastslås, hvor stor en andel af forbrugere der er nødvendige for at begrunde en afgørende forbrugerforventning?</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Såfremt det afgørende kriterium er et objektivt forbrugerbegreb, som alene skal fortolkes juridisk, hvorledes skal dette begreb da bestemmes?<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Indledende betragtninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Den franske regering har anført, at det af to grunde ikke er fornødent, at Domstolen besvarer disse spørgsmål.</TXT></NP><?PAGE NO="I-4662"?><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Den franske regering har for det første anmodet Domstolen om at undersøge sin kompetence. Den har med rette anført, at de faktiske omstændigheder i dette tilfælde alle er indtruffet før den <DATE ISO="19901001">1. oktober 1990</DATE>, som er den dato, da forordning nr. 1907/90 trådte i kraft, jf. forordningens artikel 24.</TXT></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Det fremgår imidlertid af sagen, at det søgsmål, der er anlagt ved den forelæggende ret, ikke direkte drejer sig om annullation af de foranstaltninger, som de nationale myndigheder har truffet, men om, at det fastslås, at sagsøgeren i hovedsagens adfærd er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. Det kan ikke bestrides, at de spørgsmål, der er stillet af den forelæggende ret, faktisk vedrører de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for søgsmålet. Jeg mener derfor, at der i dette tilfælde ikke opstår noget problem med hensyn til at antage det præjudicielle spørgsmål til realitetsbehandling.</TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Det må dog præciseres, at forordning nr. 1907/90 er blevet ændret i 1993<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rådets forordning (EØF) nr. 2617/93 af <DATE ISO="19930921">21.9.1993</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="240" DATE.PUB="1993" PAGE.FIRST="1">EFT L 240, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> og 1994<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rådets forordning (EF) nr. 3117/94 af <DATE ISO="19941212">12.12.1994</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="330" DATE.PUB="1994" PAGE.FIRST="4">EFT L 330, s. 4</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Kun den første af disse ændringer interesserer os her, fordi den anden ikke vedrørte artikel 10. Efter denne ændring lyder artikel 10, stk. 1, litra a), således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>a)</NO.P><TXT>Navn eller firmabetegnelse samt adresse på den virksomhed, der har pakket æggene eller foranlediget dem pakket; det navn, firmanavn eller firmamærke, som anvendes af virksomheden — der kan være tale om et firmamærke, der anvendes af flere virksomheder i fællesskab — kan anføres, hvis dette udsagn eller symbol ikke indeholder nogen angivelse, der er uforenelig med denne forordning med hensyn til æggenes kvalitet eller friskhed, det produktionssystem, hvorunder de er produceret, eller æggenes oprindelse.<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P><P>Artikel 10, stk. 2, litra e), lyder nu således:</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>e)</NO.P><TXT>erklæringer og symboler, der skal fremme salget af æg eller andre varer, på betingelse af at erklæringerne og symbolerne og den måde, de er udformet på, ikke vil kunne vildlede køberne<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>.</TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P><?PAGE NO="I-4663"?><P>Disse ændringer har imidlertid ingen indflydelse på ordlyden af Bundesverwaltungsgericht's spørgsmål.</P></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Den franske regering har anført endnu en grund til, at den mener, at det ikke er fornødent, at Domstolen besvarer de stillede spørgsmål.</TXT></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Den har gjort gældende, at påskriften <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>6-korns æg<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/> under alle omstændigheder er forbudt i henhold til artikel 10, stk. 1, litra a), og stk. 3, samt artikel 14 i forordning nr. 1907/90. Derfor opstår der endog ikke noget spørgsmål om fortolkningen af begrebet <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>vildlede køberne<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/> i forordningens artikel 10, stk. 2, litra c).</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Den franske regerings ræsonnement er følgende: Den omtvistede påskrift vedrører produktionsmetoden, fordi den har til formål at henlede købernes opmærksomhed på læggehønsenes foder, som er en af de faktorer, der karakteriserer dyrenes produktionsmetode. Den franske regering erkender, at forordning nr. 1907/90 ikke selv definerer begrebet produktionsmetode, men mener at kunne henvise til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1538/91 af <DATE ISO="19910605">5. juni 1991</DATE> om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1906/90 om handelsnormer for fjerkrækød<NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="143" DATE.PUB="1991" PAGE.FIRST="11">EFT L 143, s. 11</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, hvoraf det fremgår, at påskrifterne om foder er blandt de påskrifter, som knytter sig til produktionsmetoden for fjerkræ.</TXT></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Forordning nr. 1907/90 bestemmer imidlertid i artikel 10, stk. 3, at oplysninger om produktionssystem kun må anvendes ifølge regler, der fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 17 i forordning nr. 2771/75. På denne baggrund har Kommissionen udstedt den nævnte forordning (EØF) nr. 1274/91.</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>I denne forordnings artikel 18 opregnes udtømmende de påskrifter, som de pakninger, æggene forhandles i, kan forsynes med. Påskriften <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>6-korn<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/> figurerer ikke blandt de påskrifter, der er optaget i forordningen, og det er derfor ifølge den franske regering ulovligt al bruge den. Følgelig er det endog ikke længere nødvendigt at besvare de af Bundesverwaltungsgericht stillede spørgsmål.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Den franske regering præciserer, at selv om den pågældende påskrift er et firma-mærke, er det omfattet af artikel 10, stk. 1, litra a), der bestemmer, at <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>... det navn, firmanavn eller firmamærkc, som anvendes af virksomheden ... kan anføres, hvis dette udsagn eller symbol ikke indeholder nogen angivelse, der er uforenelig med denne forordning med hensyn til æggenes kvalitet eller<?PAGE NO="I-4664"?> friskhed, det produktionssystem, hvorunder de produceres, eller æggenes oprindelse<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>, og de tidligere anførte betragtninger må derfor ligeledes gælde her.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>I denne sammenhæng synes det faktisk at fremgå af sagen, at den pågældende påskrift også er et firmamærke. Den forelæggende ret spørger imidlertid ikke Domstolen om fortolkningen af artikel 10, stk. 1, litra a), der er forordningens bestemmelse om firmamærker. Dette kunne imidlertid skyldes, at spørgsmålet, om påskriften <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>6-korn<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/> anvendes som firmamærke i dette tilfælde, som den franske regering med fuld ret har fremhævet, er uden betydning for, hvilke retsregler der finder anvendelse på denne påskrift: Den skal under alle omstændigheder være forenelig med forordningen, navnlig med de øvrige bestemmelser i artikel 10.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>Det er ubestrideligt, at påskriften <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>6-korn<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/> ikke hører til de påskrifter om produktionsmetoden, som bestemmelserne tillader. Skal det derfor nødvendigvis konkluderes, at det er ulovligt at anvende den?</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Den ved forordning nr. 1907/90 indførte ordning er baseret på en sondring mellem tre kategorier påskrifter, som skal figurere på de pakninger, som æggene forhandles i.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>I forordningens artikel 10, stk. 1, opregnes de påskrifter, hvis brug er obligatorisk. Det drejer sig om supplerende oplysninger samt påskrifter om produktionsmetoden og æggenes oprindelse. De påskrifter, der nævnes i stk. 3, må kun anvendes under overholdelse af strenge betingelser, der fastsættes i Kommissionens forordning nr. 1274/91. Endelig opregner artikel 10, stk. 2, i forordning nr. 1907/90 en række påskrifter, hvis brug er tilladt, heriblandt <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>erklæringer, der skal fremme salget, når sådanne erklæringer og den måde, de er fremsat på, ikke vil kunne vildlede forbrugeren<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>, der er genstand for denne sag.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Denne bestemmelse suppleres af artikel 14 i forordning nr. 1907/90, der bestemmer, at <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>pakningerne må kun forsynes med de i denne forordning omhandlede angivelser<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Det spørgsmål, der følger af den franske regerings argumentation, er, om påskrifter, som ikke opfylder de strenge betingelser, der følger af artikel 10, stk. 3, og gennemførelsesforordningen hertil, alligevel kan anses for<?PAGE NO="I-4665"?> at være <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>omhandlet i denne forordning<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/>, jf. artikel 14, fordi de falder ind under <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>erklæringer, der skal fremme salget<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/>, som er omfattet af artikel 10, stk. 2, litra e).</TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse skal dette spørgsmål besvares bekræftende. Et af formålene med bestemmelserne er nemlig at sikre, at forbrugeren oplyses bedst muligt for at sætte denne i stand til at træffe sit valg på de bedste betingelser. Ved at tillade brug af erklæringer, der skal fremme salget, giver bestemmelserne desuden udtrykkeligt producenterne mulighed for i forbrugernes øjne at udskille deres produkter fra deres konkurrenters. Producenterne tilskyndes således til at give forbrugerne et mere forskelligartet tilbud.</TXT></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Trettende betragtning til forordning nr. 1907/90 går i øvrigt i samme retning, idet det heri præciseres, at</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>den, der bringer <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="2019"/>friske æg<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="2019"/> på markedet, bør have adgang til i reklameøjemed at anbringe andre angivelser på disse æg<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>Der er ganske vist her tale om æg og ikke pakninger, men jeg kan vanskeligt se, hvorfor samme bemærkning ikke skulle gælde for de sidstnævnte.</TXT></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Følgelig skal <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>erklæringer, der skal fremme salget<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/>, kunne være egnede til at individualisere den producents æg, som benytter dem. Desuden må sådanne erklæringer antages af være lovlige, medmindre de gældende bestemmelser udtrykkeligt forbyder dem eller de vil kunne vildlede forbrugeren.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Forordning nr. 1274/91, som omhandler påskrifter vedrørende produktionsmetoder, nævner imidlertid ikke fodringsmåden. Den henviser faktisk kun en enkelt gang til produktionsmetoden i artikel 18. I denne opregnes de lovlige måder at beskrive læggehønsencs levesteder på, men den siger intet om fodringsmåden for fjerkræet.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>Skal der heraf drages den slutning, at fællesskabslovgiver stiltiende har villet forbyde enhver henvisning til sidstnævnte? I betragtning af de ovenfor forklarede principper mener jeg tværtimod, at fællesskabslovgiver i disse bestemmelser kun har villet fastsætte regler for påskrifter om de omgivelser, som fjerkræet opdrættes i. Derimod indebærer lovgivers tavshed med hensyn til fodringsmåden, at producenterne frit kan oplyse forbrugerne herom under overholdelse<?PAGE NO="I-4666"?> af bestemmelserne i artikel 10, stk. 2, litra e).</TXT></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>Det vigtigste argument, der er fremført mod denne opfattelse, er det, som den franske regering udleder af forordning nr. 1538/91. Det er rigtigt, at denne i artikel 10 om produktionssystemet også nævner påskrifter om fodringsmåden. Dette er imidlertid efter min opfattelse ikke afgørende.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Definitionerne i denne forordning er nemlig en følge af, at det er nødvendigt at fastsætte normer for forhandling af fjerkræ, hvilket er en anden økonomisk virksomhed end forhandling af æg. Desuden bestemmer forordning nr. 1538/91 med hensyn til fjerkræets levested, at der skal anvendes påskrifter, der er forskellige fra dem, som vedrørende samme emne er fastsat i artikel 18 i forordning nr. 1274/91. Det er derfor klart, at man ikke uden forbehold kan henholde sig til bestemmelserne i forordning nr. 1538/91 ved fortolkningen af forordning nr. 1274/91.</TXT></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>Dette er navnlig tilfældet med hensyn til dyrenes fodringsmåde. Denne spiller nemlig en stor rolle for den opfattelse, som købere af fjerkrækød har, og som Kommissionen har fremhævet under retsmødet, er der tilstrækkeligt klare og indiskutable oplysninger om dyrenes foders virkninger på kødets egenskaber. I denne sammenhæng er det uundgåeligt, at lovgiver vil regulere brugen af påskrifter om dyrenes fodringsmåde for at sikre forbrugeren optimal oplysning og beskyttelse på et område, der er vigtigt for denne.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>Dette fremgår i øvrigt af syvende betragtning til forordning nr. 1538/91, som lyder:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>blandt de angivelser, der eventuelt kan benyttes i mærkningen, er oplysninger om kølemetoder og særlige produktionssystemer; i sidstnævnte tilfælde bør der af hensyn til forbrugerbeskyttelsen gælde nøje definerede kriterier vedrørende både driftsforhold og mængdegrænser såsom slagtealder, opfedningsperiodens længde og indholdet af bestemte foderstoffer<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>Derimod fremstår den sammenhæng, som forhandlingen af æg indgår i, på en anden måde i lovgivers øjne. Denne har fundet, at det aspekt ved produktionsmetoden, som bekymrer forbrugerne mest, og som lovgiver først og fremmest har villet sikre beskyttelse, var den plads, som hønsene har til rådighed. Lovgiver har følgelig koncentreret sig om nødvendigheden af at fastsætte bestemmelser om påskrifter vedrørende denne, og lovgiver var berettiget til at antage, at forbrugerne ville tillægge disse påskrifter en særlig betydning.</TXT></NP><?PAGE NO="I-4667"?><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>Syttende betragtning til Kommissionens forordning nr. 1274/91, den eneste om produktionssystemer, er særlig klar i denne henseende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>som følge af handelssædvanerne syntes det ikke nødvendigt at fastsætte særlige påskrifter for æg fra burhøns; for æg fra andre høns end burhøns bør der dog fastsættes et begrænset antal påskrifter for at undgå, at forbrugerne forvirres med hensyn til de vigtigste produktionsformer af anden art end burdrift<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Det fremgår altså, at den bestemmelse i forordning nr. 1274/91, der handler om produktionsformer, simpelthen intet indeholder om nødvendigheden af at fastsætte regler for påskrifter vedrørende fodringsmåden, i modsætning til hvad der gælder for kød.</TXT></NP><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>På en sådan baggrund kan det ikke udledes af lovgivers tavshed, at denne har villet forbyde enhver henvisning til fodrings-måden, mens der med hensyn til kød, hvor det blev antaget, at risikoen for vildledning af forbrugeren var større, var mulighed for en sådan henvisning, om end på strengt definerede betingelser.</TXT></NP><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>Jeg slutter altså heraf, at selv om påskriften <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>6-korn<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/> faktisk henviser til fjerkræets fodringsmåde, er den ikke nødvendigvis ulovlig i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 1907/90, men at den tværtimod kan falde ind under samme artikels stk. 2, litra c).</TXT></NP><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>Det er derfor nødvendigt at undersøge de spørgsmål, som Bundesverwaltungsgericht har forelagt Domstolen.</TXT></NP><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>De tre spørgsmål, som er stillet Domstolen, kan sammenfattes på følgende måde. Den nationale ret spørger Domstolen, om begrebet <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>forbruger, der vil kunne vildledes<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/>, som omhandlet i forordning nr. 1907/90, henviser til den faktiske forbrugerforventning, altså betragtet konkret, eller tværtimod til et objektivt, abstrakt forbrugerbegreb, som alene skal fortolkes juridisk.</TXT></NP><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>I førstnævnte tilfælde spørger den nationale ret Domstolen, om det, for at fastslå indholdet af denne faktiske forventning, er den opmærksomme gennemsnitsforbrugers opfattelse eller den overfladiske forbrugers opfattelse, der er afgørende, og om det kan fastslås, hvor stor en procentdel af forbrugerne der er nødvendige for at begrunde en referenceforbrugerforventning.</TXT></NP><?PAGE NO="I-4668"?><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>I sidstnævnte tilfælde anmoder den nationale ret Domstolen om en juridisk fortolkning af begrebet forbruger.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Det første spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>44.</NO.P><TXT>Det drejer sig først og fremmest om at give den forelæggende ret en nærmere præcisering af begrebet forbruger, der vil kunne vildledes, som omhandlet i forordning nr. 1907/90.</TXT></NP><NP><NO.P>45.</NO.P><TXT>Artikel 10, stk. 2, litra e), i forordning nr. 1907/90 anvender ganske vist ordet <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>forbrugeren<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/> (i forordningens franske udgave: <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>acheteur<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/>, dvs. køber), og ikke ordet <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>forbruger<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/>, som imidlertid er det udtryk, der anvendes i betragtningerne til forordningen. Jeg mener derfor, at de to ord kan erstatte hinanden, og henholder mig herved til Domstolens praksis vedrørende begrebet forbruger.</TXT></NP><NP><NO.P>46.</NO.P><TXT>Sagsøgeren i hovedsagen har anført, at forbrugeren i henhold til EF-traktatens artikel 129 A skal sikres en passende forbrugeroplysning. Begrebet forbruger er altså ikke rent juridisk. Det er også baseret på købernes reelle forventninger, således at forstå, at der er tale om gennemsnitligt oplyste købere.</TXT></NP><NP><NO.P>47.</NO.P><TXT>Den franske regering mener, at det tilkommer den nationale ret at vurdere, om påskrifterne vil kunne vildlede forbrugerne, og i denne forbindelse efter metoder, som den finder passende (f.eks., men ikke nødvendigvis, en opinionsundersøgelse), at bestemme, hvad der forstås ved referenceforbrugeren. I Frankrig tager de nationale retter således stilling til, om en angivelse er vildledende, ved at henholde sig til <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>gennemsnitsforbrugeren<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>48.</NO.P><TXT>Den østrigske regering finder, at bestemmelserne i artikel 10, stk. 2, litra e), henviser til et objektivt forbrugerbegreb, som skal fortolkes rent juridisk. Ifølge denne regering er udtrykket <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>vildlede forbrugeren<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/> i denne bestemmelse nemlig et retligt og ikke et faktisk spørgsmål.</TXT></NP><NP><NO.P>49.</NO.P><TXT>Ifølge den svenske regering vedrører de omtvistede angivelser i dette tilfælde et almindeligt forbrugsgode, og den målgruppe, som de henvender sig til, er følgelig gruppen af forbrugere i sin helhed. I Sverige ville disse angivelsers vildledende karakter således blive vurderet under hensyntagen til den formodede betydning, som forbrugerne i almindelighed vil kunne opfatte, uden at der er behov for at foretage en rundspørge blandt dem for at fastslå deres faktiske forventninger. Den svenske regering er af den opfattelse, at der ikke er grund til at anvende den i hovedsagen omhandlede bestemmelse anderledes.</TXT></NP><?PAGE NO="I-4669"?><NP><NO.P>50.</NO.P><TXT>Efter Kommissionens opfattelse må der ved vurderingen af, om de angivelser, der skal fremme salget af æg, vil kunne vildlede forbrugeren, lægges de kriterier til grund, som findes i forordningen, under hensyntagen til Domstolens praksis vedrørende andre bestemmelser om forbud mod vildledende reklame. Det er på denne baggrund ikke absolut nødvendigt ved hjælp af en opinionsundersøgelse eller en sagkyndig udtalelse at fastslå, hvorledes forbrugeren reelt opfatter den omtvistede reklamepåskrift. Hvis den nationale ret imidlertid fortsat nærer tvivl om, hvorvidt en angivelse er vildledende for denne, kan den træffe bestemmelse om en sagkyndig udtalelse eller om, at der skal foretages en opinionsundersøgelse blandt forbrugerne.</TXT></NP><NP><NO.P>51.</NO.P><TXT>Den tyske regering har under retsmødet anført, at det er af betydning, om den pågældende norm henvender sig til en præcis persongruppe, eller om der er tale om at beskytte Fællesskabet som helhed mod faren for al blive vildledt.</TXT></NP><NP><NO.P>52.</NO.P><TXT>Det er kun når den retlige norm på den ene side henvender sig til alle forbrugere og har til formål at beskytte dem mod faren for at blive vildledt, og når det begreb, som det drejer sig om at vurdere, på den anden side også henvender sig til alle forbrugere, at det retlige spørgsmål har forrang for det faktiske. Retterne kan vide, om udtrykket vil kunne være vildledende, fordi dommerne tilhører den berørte persongruppe. Men de må fravige den almindelige opfattelse hos forbrugerne som helhed og basere sig på et objektivt kriterium. De skal foretage en retlig vurdering af de faktiske omstændigheder, og som led heri skal de også tage i betragtning, hvad der er den pågældende bestemmelses formål og dens plads i fællesskabsrettens opbygning.</TXT></NP><NP><NO.P>53.</NO.P><TXT>Ifølge den tyske regering er det kun nødvendigt at foretage bevisoptagelse, såfremt det udtryk, der skal tages stilling til, gælder en præcist afgrænset persongruppe, som f.eks. sagkyndige, eller personer, som let vil kunne vildledes, f.eks. børn. I et tilfælde som det foreliggende gælder de fastsatte normer alle forbrugere af æg. Selve det udtryk, som retten skal tage stilling til, retter sig til alle forbrugere. Det er følgelig ikke egentlig nødvendigt at foretage bcvisoptagclsc.</TXT></NP><NP><NO.P>54.</NO.P><TXT>For mit vedkommende foreslår jeg at vælge en løsning, som nærmer sig den, den franske regering og Kommissionen har gjort sig til talsmand for, og som kan opdeles i to bestanddele:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>over for reklamepåskrifter, som henvender sig til alle forbrugere (hvilket er tilfældet i hovedsagen), kan den nationale ret henholde sig til et objektivt forbrugerbegreb</P></ITEM><?PAGE NO="I-4670"?><ITEM><P>imidlertid forbyder fællesskabsretten ikke, at den nationale ret foretager en undersøgelse af forbrugerens faktiske forventninger, hvis den stadig nærer tvivl om den grad af vildledning, som den omtvistede angivelse kan fremkalde hos forbrugeren.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>55.</NO.P><TXT>Det fremgår for det første ret klart af Domstolens praksis, at denne altid har henholdt sig til et abstrakt, juridisk forbrugerbegreb. Der er tale om den gennemsnitlige, <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>almindeligt oplyste<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/> forbruger i henhold til de udtryk, som Domstolen har anvendt i præmis 24 i Mars-dommen<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19950706">6.7.1995</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-470/93" YEAR="1995" PAGE.ECR="I-1923">C-470/93, Sml. I, s. 1923</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>56.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse er denne definition i det væsentlige identisk med den, som Bundesverwaltungsgericht har givet på side 9 i forelæggelseskendelsen af en <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>opmærksom gennemsnitsforbruger, som modtager oplysningerne om det produkt, der skal markedsføres, og dermed varens samlede betegnelse<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/> i modsætning til den forbruger, <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>som kun flygtigt og ukritisk opfatter oplysninger om det produkt, der skal markedsføres, og de salgsfremmende erklæringer, uden nærmere at kontrollere oplysningernes indhold<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>57.</NO.P><TXT>Man kan i denne forbindelse også nævne Langguth-dommen<NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19950629">29.6.1995</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-456/93" YEAR="1995" PAGE.ECR="I-1737">C-456/93, Sml. I, s. 1737</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> om anvendelse i en mærkebetegnelse af en benævnelse, for hvis anvendelse der gjaldt nærmere bestemmelser.</TXT></NP><NP><NO.P>58.</NO.P><TXT>Den omstændighed, at forbrugerbegrebet i fællesskabsretten er defineret generelt og abstrakt, følger ikke blot af den nævnte retspraksis vedrørende traktatens artikel 30, men også af afgørelser, der mere specifikt vedrører tidligere gældende bestemmelser for forhandling af æg<NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19910115">15.1.1991</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-372/89" YEAR="1991" PAGE.ECR="I-43">C-372/89, Gold-Ei Erzeugerverbund, Sml. I, s. 43</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19920225">25.2.1992</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-203/90" YEAR="1992" PAGE.ECR="I-1003">C-203/90, Gutshof-Ei, Sml. I, s. 1003</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19891213">13.12.1989</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-204/88" YEAR="1989" PAGE.ECR="4361">C-204/88, Paris, Sml. s. 4361, præmis 11</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, der er identiske med de her foreliggende.</TXT></NP><NP><NO.P>59.</NO.P><TXT>Da Domstolen således generelt har betragtet alle <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>gennemsnitlige, almindeligt oplyste forbrugere<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/> som forbrugere, har den nødvendigvis lagt en abstrakt opfattelse af dette begreb til grund.</TXT></NP><NP><NO.P>60.</NO.P><TXT>I X-dommen (eller Nissan)<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19920116">16.1.1992</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-373/90" YEAR="1992" PAGE.ECR="I-131">C-373/90, Sml. I, s. 131</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> har Domstolen imidlertid kombineret den abstrakte opfattelse af forbrugeren med den af den nationale ret givne oplysning om, at denne alligevel også havde ret til at afgøre tvisten ved at tage hensyn til et betydeligt antal forbrugeres konkrete reaktion på en bestemt reklamering.</TXT></NP><?PAGE NO="I-4671"?><NP><NO.P>61.</NO.P><TXT>I denne doms konklusion fastslog Domstolen nemlig, at Rådets direktiv 84/450/EØF<NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Direktiv af <DATE ISO="19840910">10.9. 1984</DATE> om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="250" DATE.PUB="1984" PAGE.FIRST="17">ΕΙ-T L 250, s. 17</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> om vildledende reklame ikke var til hinder for, at køretøjer solgt i en anden medlemsstat blev omtalt i en reklame:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>som fabriksnye, på trods af at de var blevet registreret alene med henblik på import, når de aldrig havde været taget i brug</P></ITEM><ITEM><P>som billigere, skønt det ikke blev nævnt i reklamen, at antallet af ekstraudstyr var mindre omfattende end udstyret i køretøjer i indførselsmedlemsstaten.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>62.</NO.P><TXT>Domstolen fandt altså herved, at en sådan reklame i princippet ikke ville kunne vildlede og påvirke adfærden hos en abstrakt betragtet forbruger.</TXT></NP><NP><NO.P>63.</NO.P><TXT>Men i præmisserne til samme dom<NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 15 of, 16.</P></NOTE> udtalte Domstolen, at det imidlertid tilkom den nationale ret at undersøge<NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE> på grundlag af omstændighederne i sagen, om denne reklame under hensyn til de forbrugere, den henvender sig til, kan betragtes som vildledende, for så vidt som den på den ene side måtte have til formål at skjule, at de køretøjer, der i annoncen betegnes som nye, er registreret inden importen, og dette forhold, på den anden side, kunne have afholdt et betydeligt antal forbrugere fra at købe.</TXT></NP><NP><NO.P>64.</NO.P><TXT>Hvad for det andet angår reklamen for bilernes lavere priser har Domstolen udtalt i præmis 16, at <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>denne oplysning [kan] betegnes som vildledende, såfremt det <HT TYPE="ITALIC">godtgøres</HT><NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE>, at et betydeligt antal forbrugere, som den pågældende reklame henvender sig til, træffer afgørelse om køb uden at være vidende om, at den lavere pris hænger sammen med, at de biler, der sælges af parallelimportøren, har et mindre omfattende udstyr.<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/></TXT></NP><NP><NO.P>65.</NO.P><TXT>Domstolen har ikke præciseret, i hvilket omfang den nationale ret skulle <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>undersøge<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/> eller <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>godtgøre<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/>, at forbrugernes beslutninger om køb var blevet påvirket eller kunne blive påvirket af disse reklamer.</TXT></NP><?PAGE NO="I-4672"?><NP><NO.P>66.</NO.P><TXT>Ifølge dette citat kunne der lige så godt være tale såvel om en konstatering, som retsinstansen nåede til efter kun at have hørt parterne og i givet fald en sagkyndig, som om en konklusion, som den nåede til efter en undersøgelse blandt forbrugerne.</TXT></NP><NP><NO.P>67.</NO.P><TXT>Det står dog stadig fast, at denne dom indebærer, at fællesskabsretten ikke forpligter en ret til at skaffe klarhed over forbrugernes reelle forventninger, hvis den når til det resultat, at en given reklame i betragtning af den affattelsesmåde og den forudseelige reaktion hos den <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>rimeligt velunderrettede gennemsnitsforbruger<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/> vil eller ikke vil kunne vildlede forbrugeren.</TXT></NP><NP><NO.P>68.</NO.P><TXT>Omvendt forhindrer fællesskabsretten ikke en ret i at benytte opinionsundersøgelser, når den finder, at reklamen ikke direkte er ukorrekt, og at dens indflydelse på den <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>rimeligt velunderrettede<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/> forbruger kan give anledning til tvivl.</TXT></NP><NP><NO.P>69.</NO.P><TXT>Efter således at være nået til det resultat, at fællesskabsretten ikke foreskriver, at det skal undersøges, hvad de forbrugere, som søges påvirket, faktisk forventer, foreslår jeg følgelig Domstolen at svare på det første spørgsmål, at der ved afgørelsen af, om en erklæring, der skal fremme salget, vil kunne vildlede forbrugeren, skal lægges et objektivt forbrugerbegreb til grund, som kun skal fortolkes juridisk. Den nationale ret kan dog lade foretage undersøgelser eller opinionsundersøgelser af forbrugernes forventning, hvis den finder det nødvendigt.</TXT></NP><NP><NO.P>70.</NO.P><TXT>Med det tredje spørgsmål spørger Bundesverwaltungsgericht Domstolen, hvorledes det objektive forbrugerbegreb skal defineres.</TXT></NP><NP><NO.P>71.</NO.P><TXT>Det er derfor nærliggende straks at gå over til behandlingen af dette spørgsmål.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Det tredje spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>72.</NO.P><TXT>Bundesverwaltungsgericht mener, at såfremt det er et objektivt forbrugerbegreb, der skal lægges til grund, må dette udledes af en ordret og formålsbestemt fortolkning af en betingelse for anvendelse af en fællesskabsnorm, hvorunder der må foretages en afvejning af de værdier, som reglen beskytter.</TXT></NP><NP><NO.P>73.</NO.P><TXT>I betragtning af, hvad jeg allerede har anført i det foregående, finder jeg det berettiget at omformulere det tredje spørgsmål på følgende måde.</TXT></NP><?PAGE NO="I-4673"?><NP><NO.P>74.</NO.P><TXT>Hvis det forudsættes, at den forbruger, der skal beskyttes, er den gennemsnitlige, <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>rimeligt velunderrettede<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/> køber, ud fra hvilke kriterier skal retten da afgøre, om denne forbruger vil kunne vildledes af et givet reklameslogan?</TXT></NP><NP><NO.P>75.</NO.P><TXT>Spørgsmålet, om selv den rimeligt velunderrettede forbruger risikerer at blive vildledt, afhænger naturligvis først og fremmest af indholdet af det pågældende reklameslogan. Ligesom Kommissionen mener jeg, at retten først og fremmest bør fastslå reklameudsagnets betydning efter almindelig sprogbrug og dets overensstemmelse med virkeligheden efter denne betydning.</TXT></NP><NP><NO.P>76.</NO.P><TXT>Dernæst skal retten nå til en vurdering af den genklang, som rcklameudsagnet kan fremkalde hos den rimeligt velunderrettede forbruger.</TXT></NP><NP><NO.P>77.</NO.P><TXT>Sagsøgeren i hovedsagen er af den opfattelse, at påskriften <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>10 æg — 6-korn<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/> samt de angivelser, som findes på indlægssedlen i ægpakningen, er rigtige oplysninger, som pr. definition ikke kan vildlede forbrugeren, uanset hvilke konklusioner denne måtte drage af dem.</TXT></NP><NP><NO.P>78.</NO.P><TXT>Men så enkelt er det ikke. Jeg mener nemlig, at der bør sondres mellem</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>objektivt korrekte erklæringer</P></ITEM><ITEM><P>objektivt ukorrekte erklæringer</P></ITEM><ITEM><P>erklæringer, der er objektivt korrekte, men som kan vildlede forbrugeren, fordi de ikke fuldt ud afspejler virkeligheden.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>79.</NO.P><TXT>Hvad angår de objektivt korrekte erklæringer har Domstolen, som Kommissionen har henvist til, antaget, at erklæringer, som er i overensstemmelse med virkeligheden, i princippet ikke vil kunne vildlede forbrugeren<NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19900307">7.3.1990</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-362/88" YEAR="1990" PAGE.ECR="I-667">C-362/88. GB INNO BM, Sml. I, s. 667, præmis 17</REF.DOC.ECR>; X (eller Nissan), præmis 17; jf. også generaladvokat Léger's forslag til afgorelse i Mars-sagen, punkt 51, som henviser til Domstolens dom i sagen X (eller Nissan) og dom af <DATE ISO="19930518">18.5.1993</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-126/91" YEAR="1993" PAGE.ECR="I-2361">C-126/91, Yves Rocher, Sml. I. s. 2361</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>80.</NO.P><TXT>Det bør dog bemærkes, at undertiden vil selv rigtige, salgsfremmende erklæringer<?PAGE NO="I-4674"?> kunne vildlede forbrugeren. Det kan navnlig være tilfældet, når disse erklæringer indebærer en risiko for forveksling med påskrifter, der er fastsat i forordning nr. 1907/90<NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. Gutshof-Ei-dommen, præmis 17, 18 og 19.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>81.</NO.P><TXT>Et andet kriterium, der skal lægges til grund, er kriteriet om, hvorvidt de pågældende erklæringer kan kontrolleres. Betydningen af denne betragtning fremgår bl.a. af Domstolens praksis vedrørende påsætning af læggedatoen på æg. I den nævnte Paris-sag fremhævede Domstolen således betydningen af, at den oplysning, der gives forbrugeren, er rigtig. I dette tilfælde må det dog fastslås, at myndighederne i givet fald vil være i stand til at kontrollere udtalelser som de pågældende vedrørende foderet til det fjerkræ, der har lagt æggene.</TXT></NP><NP><NO.P>82.</NO.P><TXT>Det kan i øvrigt antages, at erklæringer, der fungerer som blikfang, men som ikke er væsentlige, hører til kategorien korrekte oplysninger, som ikke giver anledning til indvendinger. Hvis en producent f.eks. på sine pakninger anbragte påskriften <QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>høne opvokset i god bjergluft<QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/> eller <QUOT.START ID="QS0043" REF.END="QE0043" CODE="00BB"/>høne opvokset under sydens sol<QUOT.END ID="QE0043" REF.START="QS0043" CODE="00AB"/>, ville man stå over for en oplysning, som sandsynligvis er rigtig, men uden forbindelse med æggenes kvalitet. Den kunne påvirke den overfladiske forbruger, men ville få den opmærksomme forbruger til at smile.</TXT></NP><NP><NO.P>83.</NO.P><TXT>Hvad angår de objektivt ukorrekte erklæringer er de i princippet vildledende og forbudt, hvis den vildledende virkning, som Kommissionen har anført, ikke bortvejres af særlige omstændigheder.</TXT></NP><NP><NO.P>84.</NO.P><TXT>Det tilkommer den nationale ret, der er kompetent med hensyn til vurderingen af de faktiske omstændigheder, at afgøre, om beskrivelsen af Gut Springenheide's æg, som gives i en indlægsseddel i pakningen, er objektivt urigtig, fordi disse æg ikke er forskellige fra andre æg.</TXT></NP><NP><NO.P>85.</NO.P><TXT>Lad mig i denne sammenhæng minde om artikel 2, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 79/112/EØF af <DATE ISO="19781218">18. december 1978</DATE> om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger samt om reklame for sådanne levnedsmidler<NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="033" DATE.PUB="1979" PAGE.FIRST="1">EFT 1979 L 33, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, der lyder således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="002.001"><NO.PARAG><QUOT.START ID="QS0044" REF.END="QE0044" CODE="00BB"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>Mærkningen og dennes nærmere udformning må ikke:</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>være af en sådan art, at den kan vildlede køberen, især:</TXT><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>...</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="I-4675"?><ITEM><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>ved at tillægge det pågældende levnedsmiddel virkninger eller egenskaber, som det ikke har</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>iii)</NO.P><TXT>ved at give denne indtryk af, at det pågældende levnedsmiddel har særlige egenskaber, når alle lignende levnedsmidler har samme egenskaber.<QUOT.END ID="QE0044" REF.START="QS0044" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>86.</NO.P><TXT>Tilbage står endelig kategorien erklæringer, der objektivt er korrekte, men som ikke afspejler hele virkeligheden. Det er der, de vanskeligste problemer ligger.</TXT></NP><NP><NO.P>87.</NO.P><TXT>Hvis den del af oplysningerne, som er udeladt, var af en sådan art, at den ville bevirke, at den del af oplysningerne, som gives, fremstår i et helt andet lys, må man konkludere, at forbrugeren er blevet vildledt.</TXT></NP><NP><NO.P>88.</NO.P><TXT>Påskriften <QUOT.START ID="QS0045" REF.END="QE0045" CODE="00BB"/>6-korn<QUOT.END ID="QE0045" REF.START="QS0045" CODE="00AB"/> kunne falde ind under denne kategori, hvis det endeligt måtte fastslås, al de seks kornsorter kun indgår i foderet til Gut Springenheide's høns med 60%, mens påskriften fremkalder det indtryk, at hønsene udelukkende ernæres ved hjælp af disse seks kornsorter.</TXT></NP><NP><NO.P>89.</NO.P><TXT>Appelretten, der citeres af Bundesverwaltungsgericht, er af den opfattelse, at denne påskrift ligger i forlængelse af <QUOT.START ID="QS0046" REF.END="QE0046" CODE="00BB"/>kornbølgen<QUOT.END ID="QE0046" REF.START="QS0046" CODE="00AB"/> og fremkalder det indtryk, at æggene er noget særligt, mens retten er overbevist om, at de ikke har nogen fordel i forhold til andre æg (side 5 i den præjudicielle kendelse).</TXT></NP><NP><NO.P>90.</NO.P><TXT>Det står derfor tilbage at afgøre, om selv den rimeligt velunderrettede forbruger, i betragtning af den indflydelse, som <QUOT.START ID="QS0047" REF.END="QE0047" CODE="00BB"/>korn-bølgen<QUOT.END ID="QE0047" REF.START="QS0047" CODE="00AB"/> udøver på de tyske forbrugere, kan blive offer for dette indtryk og af denne grund blive foranlediget til at købe de pågældende æg.</TXT></NP><NP><NO.P>91.</NO.P><TXT>Bundesverwaltungsgericht vil selv kunne afgøre dette spørgsmål, hvis den er overbevist om, at dette er tilfældet. I modsat fald forbyder fællesskabsretten ikke, at der benyttes en opinionsundersøgelse af et repræsentativt udvalg af forbrugere eller en sagkyndig udtalelse.</TXT></NP><NP><NO.P>92.</NO.P><TXT>Jeg foreslår derfor at besvare det tredje spørgsmål således, at det objektive forbrugerbegreb, der skal lægges til grund, er den gennemsnitlige, rimeligt velunderrettede forbruger. Ved vurderingen af, om en erklæring, der skal fremme salget, som omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra c), forordning nr. 1907/90, vil kunne vildlede en sådan forbruger, må der tages hensyn til forordningens<?PAGE NO="I-4676"?> ordlyd og formål, til, om erklæringen faktisk er rigtig samt, om det er muligt for myndighederne at kontrollere de oplysninger, som den indeholder.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Det andet spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>93.</NO.P><TXT>Dette spørgsmål er stillet Domstolen for det tilfælde, at svaret på det første spørgsmål viser, at det er nødvendigt konkret at fastslå, hvad der er forbrugernes faktiske forventninger.</TXT></NP><NP><NO.P>94.</NO.P><TXT>Da jeg i det foregående har konkluderet, at den nationale ret ikke var forpligtet til at foretage en sådan undersøgelse, men at fællesskabsretten ikke forbød den at gøre det for det tilfælde, at den fandt det passende, anser jeg det for hensigtsmæssigt at give et svar på det andet spørgsmål.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Det andet spørgsmål, punkt a)</P></TI></TITLE><NP><NO.P>95.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret spørger først Domstolen, om det er den opmærksomme gennemsnitsforbrugers opfattelse eller den overfladiske forbrugers opfattelse, der er afgørende.</TXT></NP><NP><NO.P>96.</NO.P><TXT>Jeg foreslår Domstolen at lægge til grund, at det, selv i det i det andet spørgsmål nævnte tilfælde, er den opmærksomme gennemsnitsforbrugers opfattelse, der tæller.</TXT></NP><NP><NO.P>97.</NO.P><TXT>Den overfladiske forbruger skænker nemlig ikke påskrifterne på et produkt tilstrækkelig opmærksomhed, men det er snarere sandsynligt, at han vil lade sig påvirke af emballagens farve, dennes design eller slogans, der er så overdrevne, at det end ikke er nødvendigt at forbyde dem, som f.eks. <QUOT.START ID="QS0048" REF.END="QE0048" CODE="00BB"/>ægget, der bringer Dem i form for hele dagen<QUOT.END ID="QE0048" REF.START="QS0048" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>98.</NO.P><TXT>Vi har således set i det foregående, at Domstolen i sin praksis altid har anvendt en fortolkning af begrebet forbruger, der svarede til det rimeligt velunderrettede individ, der med en vis grad af opmærksomhed er i stand til at registrere de oplysninger, der findes på de produkter, som udbydes til salg.</TXT></NP><NP><NO.P>99.</NO.P><TXT>Det er med rette, at generaladvokat Tesauro i sit forslag til afgørelse i sagen X (eller Nissan) har henvist til, at <QUOT.START ID="QS0049" REF.END="QE0049" CODE="00BB"/>vigilantibus, non dormientibus iura succurrunt<QUOT.END ID="QE0049" REF.START="QS0049" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sml. 1992 I, s. 145.</P></NOTE>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-4677"?><NP><NO.P>100.</NO.P><TXT>Det er i øvrigt klart, at de forskellige nævnte forordninger ligeledes forudsætter en forbruger, der er rimeligt opmærksom, da han er i stand til at bemærke forskelle, der til tider er subtile, mellem forskellige påskrifter som f.eks. <QUOT.START ID="QS0050" REF.END="QE0050" CODE="00BB"/>æg fra fritgående høns — intensivt system<QUOT.END ID="QE0050" REF.START="QS0050" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0051" REF.END="QE0051" CODE="00BB"/>fritgående høns<QUOT.END ID="QE0051" REF.START="QS0051" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Bilag 2 lil forordning nr 1274/91.</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Det andet spørgsmål, punkt b)</P></TI></TITLE><NP><NO.P>101.</NO.P><TXT>Dette spørgsmål lyder således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0052" REF.END="QE0052" CODE="00BB"/>Kan det procentvis fastslås, hvor stor en andel af forbrugere der er nødvendig for at begrunde en afgørende forbrugerforventning?<QUOT.END ID="QE0052" REF.START="QS0052" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>102.</NO.P><TXT>Domstolens praksis indeholder kun en enkelt oplysning herom. Det drejer sig om dommen i sagen X (eller Nissan), hvori Domstolen anvender udtrykket <QUOT.START ID="QS0053" REF.END="QE0053" CODE="00BB"/>et betydeligt antal forbrugere<QUOT.END ID="QE0053" REF.START="QS0053" CODE="00AB"/>. Den har dog ikke, hverken i denne dom eller i andre, præciseret, fra hvilken grænse antallet af vildledte forbrugere er betydeligt.</TXT></NP><NP><NO.P>103.</NO.P><TXT>Jeg er derfor ligesom Kommissionen af den opfattelse, at den nationale ret på grundlag af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde må afgøre, om en procentdel vildledte forbrugere er betydelig.</TXT></NP><NP><NO.P>104.</NO.P><TXT>Da forbrugeren, som vi har set, på forhånd må anses for at være i stand til at skelne, må den procentdel, der søges fastslået, fastsættes til et tilstrækkeligt højt niveau.</TXT></NP><NP><NO.P>105.</NO.P><TXT>Dette gælder så meget desto mere i situationer, hvor en for pessimistisk opfattelse af forbrugerens evner, som altså medfører, at der fastsættes en for lav procentdel, giver risiko for at nå til det resultat, at den af Domstolens praksis tilstræbte ligevægt mellem kravene til forbrugerbeskyttelse og de frie varebevægelser fordrejes. Disse kan nemlig blive berørt, når der er tale om indførte varer.</TXT></NP><NP><NO.P>106.</NO.P><TXT>Kommissionen har i øvrigt anført, at <QUOT.START ID="QS0054" REF.END="QE0054" CODE="00BB"/>de tyske retter i en retspraksis, der er flere årtier gammel, bl.a. inden for konkurrenceretten, har udviklet det princip, at en procentdel på 10-15% vildledte forbrugere — alt efter det foreliggende tilfælde — stadig kan anses for betydelig. Der må ganske vist anvendes strengere kriterier for reklameudsagn, som vedrører levnedsmidler, og som<?PAGE NO="I-4678"?> berører sundheden, og det må antages, at selv en procentdel på under 10% vildledte forbrugere ikke længere er ubetydelig<QUOT.END ID="QE0054" REF.START="QS0054" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>107.</NO.P><TXT>Den retningslinje, der således er udviklet i tysk retspraksis, finder jeg fuldt ud passende. I betragtning af, at de påskrifter, som tvisten i hovedsagen drejer sig om, ikke er af en sådan art, at de tilskynder forbrugeren til at købe et produkt, der er farligt for hans sundhed, kunne man angive en procentdel på 15%, hvis Bundesverwaltungsgericht finder det nødvendigt at søge at fastslå, hvad der er forbrugernes reelle forventning.</TXT></NP><NP><NO.P>108.</NO.P><TXT>Da jeg er helt enig med de synspunkter, som Kommissionen har fremført med hensyn til det andet spørgsmål, punkt a) og b), foreslår jeg ligeledes Domstolen at lægge de af denne foreslåede svar til grund.</TXT></NP><NP><NO.P>109.</NO.P><TXT>Tilbage står en afsluttende bemærkning om den nationale rets rolle. Kommissionen har nemlig ret udførligt rejst det spørgsmål, om det i dette tilfælde tilkommer Domstolen eller den nationale ret at afgøre, om den omtvistede påskrift vil eller ikke vil kunne vildlede forbrugeren. Den har anført, at Domstolen i et vist antal tilfælde selv har afgjort dette spørgsmål<NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. dom af <DATE ISO="19901213">13.12.1990</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-238/89" YEAR="1990" PAGE.ECR="I-4827">C-238/89, Pall, Sml. I, s. 4827</REF.DOC.ECR>; Yves Rocher og X (Nissan), og af <DATE ISO="19940202">2.2.1994</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-315/92" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-317">C-315/92, Verband Sozialer Wettbewerb, Sml. I, s. 317</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Det må dog understreges, at disse tilfælde var en del anderledes end den foreliggende situation.</TXT></NP><NP><NO.P>110.</NO.P><TXT>I disse sager skulle der nemlig tages stilling til, om nationale foranstaltninger, der begrænsede de frie varebevægelser, og som hævdedes at være berettiget af tvingende krav som omhandlet i Domstolens praksis om frie varebevægelser, var lovlige efter fællesskabsretten. I dette tilfælde er det problem der opstår, derimod et andet: Domstolen skal forsyne den nationale ret med de fortolkningselementer, der er nødvendige, for at den kan anvende en retsakt i den afledte ret på de faktiske omstændigheder, som er forelagt den.</TXT></NP><NP><NO.P>111.</NO.P><TXT>Jeg ser følgelig ingen grund til at afvige fra den holdning, som Domstolen altid har indtaget i sin praksis vedrørende forordning nr. 1907/90, nemlig sagerne Gutshof-Ei og Gold-Ei Erzeugerverbund, samt i Parissagen vedrørende tidligere, lignende bestemmelser. I alle disse sager har Domstolen begrænset sig til at præcisere de kriterier, der gjorde det muligt for den nationale ret at fastslå, om de omtvistede påskrifter var vildledende.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="I-4679"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Forslag til afgørelse</P></TI></TITLE><NP><NO.P>112.</NO.P><TXT>I betragtning af det foregående foreslår jeg Domstolen at svare Bundesverwaltungsgericht således:</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Første spørgsmål</P></TI></TITLE><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0055" REF.END="QE0055" CODE="00BB"/>Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 af <DATE ISO="19900626">26. juni 1990</DATE> om handelsnormer for æg, navnlig dens artikel 10, stk. 2, litra e), skal fortolkes således, at det ved vurderingen af, om en erklæring, der skal fremme salget, vil kunne vildlede forbrugeren, er et objektivt forbrugerbegreb, som kun skal fortolkes juridisk, der er afgørende. Fællesskabsretten er dog ikke til hinder for, at den nationale ret lader foretage undersøgelser eller opinionsundersøgelser af forbrugernes reelle forventning, hvis den finder det nødvendigt.<QUOT.END ID="QE0055" REF.START="QS0055" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Tredje spørgsmål</P></TI></TITLE><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0056" REF.END="QE0056" CODE="00BB"/>Det objektive forbrugerbegreb, der skal lægges til grund, er den gennemsnitlige, rimeligt velunderrettede forbruger. Ved afgørelsen af, om en erklæring, der skal fremme salget, vil kunne vildlede en sådan forbruger, jf. artikel 10, stk. 2, litra e), i forordning nr. 1907/90, skal der tages hensyn til forordningens ordlyd og formål, til, om erklæringen faktisk er rigtig, om den ikke er tvetydig samt, om myndighederne kan kontrollere de oplysninger, som den indeholder.<QUOT.END ID="QE0056" REF.START="QS0056" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Andet spørgsmål</P></TI></TITLE><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0057" REF.END="QE0057" CODE="00BB"/>a)</NO.P><TXT>Det er den oplyste gennemsnitsforbruger, der er afgørende ved vurderingen af, om en erklæring, der skal fremme salget, vil kunne være vildledende.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Det tilkommer den nationale ret, som træffer afgørelse om spørgsmålet, om en erklæring kan være vildledende, at fastslå under hensyntagen til omstændighederne<?PAGE NO="I-4680"?> i hvert enkelt tilfælde og princippet om, at fællesskabsrettens beskyttelse tager sigte på den oplyste gennemsnitsforbruger, at fastslå, fra hvilken procentdel en gruppe forbrugere, der er vildledt af et reklameudsagn, ikke længere er ubetydelig, således at det er berettiget at forbyde denne erklæring.<QUOT.END ID="QE0057" REF.START="QS0057" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></GR.SEQ></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>