I henhold til EKSF-traktatens artikel 58, stk. 4, kan der pålægges bøder op til et beløb svarende til værdien af den uretmæssige produktion. Bestemmelsen tillægger således Kommissionen et skøn, som den skal udøve, når den fastsætter bødens størrelse.

Kommissionens skøn begrænses ikke i kraft af artikel 9 i beslutning nr. 2794/80, for dels anvendes i bestemmelsen kun ordet generelt, og dels er der ikke tale om en regel, der har samme rang som traktatens bestemmelser.

Den anfægtede beslutning er derfor udtryk for myndighedsmisbrug som følge af, at Kommissionen ikke har givet nogen absolut eller relativ begrundelse med hensyn til udøvelsen af sit skøn.

Begrundelsen for en sådan automatik findes i øvrigt i betragtningerne til beslutning nr. 2794/80, hvori det understreges, at for at sikre kvotasystemets effektivitet er det nødvendigt, at enhver overskridelse effektivt straffes med en bøde, som fastsættes som en funktion af hver ton produktionsoverskridelse.

På grundlag heraf er Kommissionen af den opfattelse, at betragtningerne til den generelle beslutning indeholder tilstrækkelige argumenter til støtte for, hvorledes Kommissionen vil udøve sine beføjelser ved gennemførelsen af beslutningen. En yderligere begrundelse i den individuelle beslutning, hvorved bøden pålægges, er ikke længere nødvendig, idet sidstnævnte beslutning kun er en foranstaltning til gennemførelse af den generelle beslutning.

Kommissionen har tilføjet, at artikel 9 i beslutning nr. 2794/80 ligger inden for de i traktatens artikel 58, stk. 4, fastsatte grænser, idet de 75 ECU pr. ton er mindre end værdien af et ton stål.

Sagsøgeren har i den forbindelse nærmere anført, at kvotaoverskridelsen i første kvartal 1981 var resultatet af en unormal og uforudseelig teknisk omstændighed, nemlig ingangsættelsen i marts 1981 af et ændret valseværk i Casto, som allerede i begyndelsesfasen havde produceret uventet meget. Det havde ikke været muligt at standse produktionen, dels fordi ibrugtagningen af et nyt anlæg kræver fuld udnyttelse áf kapaciteten, således at der kan foretages de nødvendige reguleringer og afprøvninger og dels fordi virksomheden var bundet af aftaler indgået med fagforeningerne og de virksomheder, der havde leveret anlægget.

Med hensyn til produktionen efter første kvartal 1981 har Lucchini anført, at virksomheden selv har programmeret begrænsninger af produktionen i forhold til de tildelte kvotaer for andet og tredje kvartal 1981, således at virksomheden kunne holde sig inden for de samlede kvotaer for året. En sådan handlemåde må betragtes som en adfærd, der neutraliserer den begående retsstridige handling, eller burde i det mindste være taget i betragtning med henblik på at nedsætte bøden.

Heraf følger, at den anfægtede beslutning er udtryk for myndighedsmisbrug, idet der ikke er taget hensyn til væsentlige faktiske omstændigheder.

Kommissionen har tilføjet, at den omstændighed, at produktionen på et nyt valseværk er højere, ikke er en unormal teknisk omstændighed, men tværtimod fuldt ud forudseelig. Sagsøgeren har således valgt at løbe risikoen for en produktionskvotaoverskridelse. Argumentet om, at sagsøgeren af tekniske og juridiske årsager ikke kunne standse produktionen, er ikke relevant, idet der er tale om følger af tidligere undladelser fra sagsøgerens side, som sagsøgeren selv bør bære.

Selv om kvotaoverskridelsen som følge af igangsættelsen af det nye valseværk i Casto har været uforudselig, må man under alle omstændigheder rejse det spørgsmål, hvorfor sagsøgeren ikke begrænsede eller indstillede produktionen på sine to øvrige anlæg, der fungerede normalt. Det ville bestemt have været muligt at nedsætte produktionen forholdsmæssigt på de to andre valseværker (produktion: 32732 og 16508 tons).

Med hensyn til sagsøgerens begrænsning af produktionen i perioden fra andet til og med fjerde kvartal 1981 har Kommissionen fremhævet, at de kvotaer, der blev indført ved beslutning nr. 2794/80, er kvartalsmæssige, og at en kvartalmæssig overskridelse følgelig ikke kan udlignes ved hjælp af en nedsættelse af produktionen i de følgende kvartaler.

Sagsøgeren har understreget, at der på valseværket i Casto i den pågældende periode er produceret 4092 tons gruppe li-produkter (den tildelte kvota androg 2935 tons; overskridelsen er derfor på 1157 tons) og 29563 tons gruppe IV-produkter. Alle anlæggene inden for Lucchini-gruppen har tilsammen produceret 78486 tons gruppe IV-produkter (den tildelte kvota androg 74155 tons; overskridelsen er derfor på 4331 tons).

Såfremt sagsøgte måtte bestride ovennævnte produktionsmængder, har Lucchini foreslået, at Domstolen anmoder om en regnskabsmæssig udtalelse.

Kommissionen har tilføjet, at under alle omstændigheder er den samlede, i den anfægtede beslutning angivne overkskridelse, identisk med det af sagsøgeren angivne.

For så vidt angår valseværket i Casto har Kommissionen understreget, at produktionen oprindelig alene bestod af gruppe IV-produkter, mens den efter de tekniske ændringer, som nærværende sag udspringer af, både omfattede gruppe II-produkter og gruppe IV-produkter. Kommissionen har imidlertid anført, at de faktiske omstændigheder, der er anført i den beskrivende del af beslutningen, ikke har nogen som helst betydning for beslutningen som såden, idet denne indeholder alle de afgørende omstændigheder.