Sagens faktiske omstændigheder kan sammenfattes således: Sagsøgerne er et firma, der fremstiller betonstål. Sagsøgte, Kommissionen, har ved beslutning af 10. januar 1979 pålagt sagsøgerne en bøde på 115896 ERE eller 670000 FF. Beslutningen blev vedtaget i medfør af EKSF-traktatens artikel 61 og 64 og i medfør af Kommissionens beslutning nr. 962/77/EKSF af 4. maj 1977 om fastsættelse af mindstepriser for visse betonstål (EFT L 114, s. 1). Beslutningen af 10. januar 1979 begrundes med, at sagsøgerne i perioden fra juni til december 1977 har solgt betonstål til nedsatte priser og ydet rabatter, hvilket er forbudt efter beslutning nr. 962/77/EKSF. Sagsøgerne har anlagt sag ved Domstolen med påstand om, at Kommissionens beslutning af 10. januar 1979 annulleres.

Den 5. marts har sagsøgerne endvidere fremsat følgende begæring:

Fuldbyrdelsen af beslutningen af 10. januar 1979 fra Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, i hvilken sagsøgerne pålagdes en bøde, udsættes, indtil der er truffet afgørelse i den af sagsøgerne ved stævning af 23. februar 1979 anlagte sag.

Sagsøgerne har som begrundelse anført:

Det er absolut uopsætteligt, at der træffes afgørelse om udsættelse af beslutningens fuldbyrdelse, idet denne allerede er bebudet. Kommissionen har nemlig ved skrivelse af 17. januar 1979 opfordret sagsøgerne til at betale 100000 FF inden to måneder, regnet fra meddelelsen af beslutningen af 10. januar 1979. Restbeløbets afvikling har Kommissionen erklæret sig rede til at forhandle om. Sagsøgerne befinder sig i en overordentlig anspændt økonomisk situation. Sagsøgernes likviditet vil blive yderligere anstrengt, såfremt bøden må betales. Kommissionen har ikke nogen begrundet interesse i at kræve bøden betalt, før hovedsagen er afgjort. Det ville være i strid med retsstatslige principper, såfremt Kommissionen til skade for sagsøgerne kunne gennemtvinge den anfægtede beslutning allerede inden hovedsagen var afgjort.

Kommissionen har i sit indlæg den 14. marts 1979 nedlagt påstand om, at sagsøgernes begæring om udsættelse ikke tages til følge.

Kommissionen har herved anført, at udsættelsen af fuldbyrdelsen ikke kan betragtes som uopsættelig. Der er ikke tale om, at sagsøgerne trues med fuldbyrdelse af den anfægtede beslutning. Før fuldbyrdelse opfordrer Kommissionen altid udtrykkeligt vedkommende firma til at betale. Kommissionens skrivelse af 17. januar 1979 er et sådant påkrav. Endvidere har Kommissionen anført, at den ikke vil søge beslutningen af 10. januar 1979 fuldbyrdet, så længe hovedsagen endnu verserer for Domstolen.