|
28.4.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 106/12 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 27. april 2010
om ophævelse af Kommissionens beslutning 2009/780/EF om fastsættelse af de nettobeløb, der fremkommer ved anvendelsen af frivillig graduering i Portugal for kalenderårene 2010, 2011 og 2012
(meddelt under nummer K(2010) 2516)
(Kun den portugisiske udgave er autentisk)
(2010/235/EU)
EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 af 27. marts 2007 om regler for frivillig graduering af direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 (1), særlig artikel 4, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens beslutning 2009/780/EF (2) har fastsat de nettobeløb, der fremkommer ved anvendelsen af frivillig graduering i Portugal for kalenderårene 2010, 2011 og 2012. |
|
(2) |
Eftersom vanskelighederne, som den økonomiske krise har påført landbruget i Portugal, varer ved med fortsatte negative følger for landbrugernes økonomiske situation, har Portugal meddelt Kommissionen, at det har besluttet ikke at anvende frivillig graduering overhovedet. |
|
(3) |
Beslutning 2009/780/EF bør derfor ophæves — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Beslutning 2009/780/EF ophæves.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Den Portugisiske Republik.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. april 2010.
På Kommissionens vegne
Dacian CIOLOȘ
Medlem af Kommissionen