European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/632

24.1.2025

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/632

af 21. januar 2025

om udnævnelse af formanden for Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme

(C/2025/632)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1620 af 31. maj 2024 om oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 (1), særlig artikel 68,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 68, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1620 udarbejdede Kommissionen den 9. oktober 2024 en liste med kandidater med henblik på udnævnelse af formanden for Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (»formanden«) og fremsendte den til Europa-Parlamentet.

(2)

Rådet blev orienteret om listen samme dag.

(3)

I henhold til artikel 68, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1620 har formanden en mandatperiode på fire år.

(4)

I henhold til artikel 68, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1620 udarbejdede Kommissionen den 6. december 2024 et forslag til udnævnelse af Bruna SZEGO til formand (»forslaget«) og forelagde nævnte forslag til Europa-Parlamentet til godkendelse.

(5)

Den 18. december 2024 godkendte Europa-Parlamentet forslaget.

(6)

Bruna SZEGO bør derfor udnævnes til formand for Myndigheden for en mandatperiode på fire år —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bruna SZEGO udnævnes herved til formand for Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme for en mandatperiode på fire år fra den 16. februar 2025.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2025.

På Rådets vegne

A. DOMAŃSKI

Formand


(1)   EUT L, 2024/1620, 19.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1620/oj.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/632/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)