European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/3948

10.7.2025

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 2. juli 2025

om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Bulgarien og om et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2866/98 vedrørende omregningskursen til euroen i Bulgarien

(CON/2025/15)

(C/2025/3948)

Indledning og retsgrundlag

Den 5. juni 2025 modtog Den Europæiske Centralbank (ECB) en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 om indførelse af euroen i Bulgarien (1). Den 1. juli 2025 modtog ECB en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2866/98 vedrørende omregningskursen til euroen i Bulgarien (2).

ECB’s kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 140, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

Bemærkninger

1.

Forordningsforslagene vil muliggøre indførelse af euroen som valuta i Bulgarien efter ophævelsen af Bulgariens dispensation i overensstemmelse med fremgangsmåden i traktatens artikel 140, stk. 2.

2.

ECB kan tilslutte sig forordningsforslagene.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 2. juli 2025.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)  COM(2025) 301 final.

(2)  COM(2025) 372 final.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/3948/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)