<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ1998DAA.0200058301.case.xml"><NO.CASE>C-366/96</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61996J0366</NO.CELEX><NO.SEQ>0007.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>594</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>603</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>10</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="19980212">12.2.1998</DATE> — SAG C-366/96</LEFT><RIGHT>CORDELLE</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Femte Afdeling)</P><P><DATE ISO="19980212">12. februar 1998</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-366/96,</P><P>angående en anmodning, som Tribunal du travail de Charleroi (Belgien) i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P>Louisette Cordelle</P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P>Office national des pensions (ONP),</P></DEFENDANTS></PARTIES><P>at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 12, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af <DATE ISO="19710614">14. juni 1971</DATE> om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366), som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EØF) nr. 2001/83 af <DATE ISO="19830602">2. juni 1983</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="230" DATE.PUB="1983" PAGE.FIRST="6">EFT L 230, s. 6</REF.DOC.OJ>), og af artikel 46a i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 2001/83 og senere ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 1248/92 af <DATE ISO="19920430">30. april 1992</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="136" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="7">EFT L 136, s. 7</REF.DOC.OJ>),</P><P>har</P><?PAGE NO="I-595"?><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Femte Afdeling)</P><P>sammensat af formanden for Første Afdeling, M. Wathelet, som fungerende formand for Femte Afdeling, og dommerne J. C. Moitinho de Almeida, D. A. O. Edward (refererende dommer), P. Jann og L. Sevón,</P><P>generaladvokat: C. O. Lenz</P><P>justitssekretær: ekspeditionssekretær D. Louterman-Hubeau,</P></PREAMBLE.INIT><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Office national des pensions ved direktør Gabriel Perl</P></ITEM><ITEM><P>den belgiske regering ved kommitteret Anne-Marie Snyers, Ministeriet for Udenrigsanliggender, Udenrigshandel og Udviklingssamarbejde, som befuldmægtiget</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Maria Patakia, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtiget,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><GR.VISA><VISA>på grundlag af retsmøderapporten,</VISA><VISA>efter at der er afgivet mundtlige indlæg i retsmødet den <DATE ISO="19970701">1. juli 1997</DATE> af Office national des pensions ved konsulent Jean-Paul Lheureux og af Kommissionen ved Maria Patakia,</VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den <DATE ISO="19970916">16. september 1997</DATE>,</VISA></GR.VISA><?PAGE NO="I-596"?><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved kendelse af <DATE ISO="19961107">7. november 1996</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="19961121">21. november 1996</DATE>, har Tribunal du travail de Charleroi i medfør af EF-traktatens artikel 1 77 forelagt et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 12, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af <DATE ISO="19710614">14. juni 1971</DATE> om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366), som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EØF) nr. 2001/83 af <DATE ISO="19830602">2. juni 1983</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="230" DATE.PUB="1983" PAGE.FIRST="6">EFT L 230, s. 6</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>forordning nr. 1408/71<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>), og af artikel 46a i forordning nr. 1408/71, som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 1248/92 af <DATE ISO="19920430">30. april 1992</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="136" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="7">EFT L 136, s. 7</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Spørgsmålet er blevet rejst under en sag mellem Louisette Cordelle og Office national des pensions (herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>ONP<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>) vedrørende anvendelsen af de belgiske antikumulationsregler.</TXT></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Louisette Cordelle har siden 1989 dels oppebåret en efterladtepension beregnet på grundlag af hendes afdøde ægtefælles samlede beskæftigelsesperiode, der udbetales i henhold til den belgiske pensionsordning for lønmodtagere (herefter <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>den belgiske efterladtepension<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>), dels tre personlige pensioner, hvoraf de to er henholdsvis en <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>alderspension for lønmodtagere<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/> og en <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>alderspension for selvstændige erhvervsdrivende<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>, der udbetales i henhold til den belgiske ordning, og den tredje en alderspension, der udbetales i henhold til den franske ordning (herefter <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>den franske alderspension<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><?PAGE NO="I-597"?><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Den franske alderspension er beregnet på grundlag af en beskæftigelsesperiode på 27 kvartaler, forhøjet med 48 kvartaler, som er tildelt Louisette Cordelle, fordi hun har opdraget seks børn. Den opnåede ydelse er i øvrigt blevet forhøjet med 10% på grund af forsørgerpligt.</TXT></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19941003">3. oktober 1994</DATE> afkrævede ONP Louisette Cordelle et beløb på <FT TYPE="NUMBER">42460</FT> BEF med den begrundelse, at der ved beregningen af den belgiske efterladtepension i 1989 ikke var blevet taget hensyn til den franske alderspension. Efter at have fået kendskab til størrelsen af sidstnævnte ydelse, havde ONP foretaget en korrekt beregning af pensionen under anvendelse af antikumulationsreglen i artikel 52 i kongelig anordning af <DATE ISO="19671221">21. december 1967</DATE> om den almindelige ordning for lønmodtageres alders- og efterladtepension (herefter <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>den belgiske antikumulationsregel<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Denne bestemmelse fastsætter et loft for udbetaling af efterladtepension til lønmodtagere, hvis der samtidig i henhold til belgisk eller udenlandsk lovgivning oppebæres en eller flere alderspensioner eller enhver anden ydelse, der træder i stedet herfor. Det pågældende loft er fastsat til 110% af den efterladtepension, der er tildelt den efterlevende ægtefælle, ganget med den omvendte brøk af den, som er anvendt til beregningen af den alderspension, der danner grundlag for beregningen af efterladtcpcnsionen, dog højst med 1.</TXT></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Louisette Cordelle har anfægtet ONP's afgørelse, idet hun har gjort gældende, at artikel 52 i den kongelige anordning af <DATE ISO="19671221">21. december 1967</DATE> ikke kan anvendes i det foreliggende tilfælde, for så vidt som forhøjelsen med 48 kvartaler af den periode, der blev lagt til grund ved beregningen af hendes franske alderspension, ikke udgør en <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>alderspension eller en anden ydelse, der træder i stedet herfor<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/> i den belgiske antikumulationsregels forstand, men derimod en fordel, der ikke findes noget sidestykke til i Belgien.</TXT></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Tribunal du travail de Charleroi har herefter rejst spørgsmålet, om den franske alderspension fastsat på grundlag af en beskæftigelsesperiode, der er forlænget som følge af sagsøgerens moderskabsperioder, i sin helhed skal betragtes som en alderspension eller en ydelse, der træder i stedet herfor, og dermed om den belgiske<?PAGE NO="I-598"?> antikumulationsregel skal finde anvendelse, når henses til fællesskabsforordningerne. Tribunal du travail de Charleroi har således udsat sagen og forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>Finder antikumulationsreglen i artikel 52 i kongelig anordning af <DATE ISO="19671221">21. december 1967</DATE>, når henses til fællesskabsforordningerne, anvendelse på de ydelser, der efter fransk ret betales af Caisse régionale d'assurance maladie Nord Picardie, og alderspensionen efter belgisk ret?<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Det bemærkes indledningsvis, at Domstolen ikke, når den træffer afgørelse i medfør af traktatens artikel 177, er kompetent til at anvende fællesskabsreglerne på et konkret tilfælde og følgelig heller ikke til at bedømme en bestemmelse i national ret på grundlag af disse regler. Den kan imidlertid forsyne den nationale retsinstans med alle fortolkningsmomenter vedrørende fællesskabsretten, som kan komme denne instans til nytte ved vurderingen af nævnte bestemmelses virkninger (jf. f.eks. dom af <DATE ISO="19870924">24.9.1987</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="37/86" YEAR="1987" PAGE.ECR="3589">37/86, Coenen, Sml. s. 3589, præmis 8</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>På baggrund af hovedsagens akter skal det præjudicielle spørgsmål herefter forstås således, at det nærmere bestemt for det første ønskes oplyst, om bestemmelserne i forordning nr. 1408/71 er til hinder for anvendelse af en antikumulationsregel i en medlemsstat, hvorefter der ved beregningen af en ydelse til efterladte, der udbetales i henhold til denne stats lovgivning og er beregnet på grundlag af den afdøde ægtefælles beskæftigelsesperiode, tages hensyn til ydelser, som den pågældende personligt har erhvervet ret til i en anden medlemsstat, og som må betegnes som alderspensioner eller ydelser, der træder i stedet herfor, i førstnævnte medlemsstats lovgivnings forstand. I benægtende fald ønskes det med det præjudicielle spørgsmål for det andet oplyst, om en alderspension, som i henhold til den anden medlemsstats lovgivning er fastsat på grundlag af en beskæftigelsesperiode, der er forlænget som følge af sagsøgerens moderskabsperioder, i sin helhed skal betragtes som en alderspension eller en ydelse, der træder i stedet herfor, i førstnævnte medlemsstats lovgivnings forstand.</TXT></NP><?PAGE NO="I-599"?><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>I artikel 12, stk. 2, i forordning nr. 1408/71 i den version, der var gældende på det tidspunkt, hvor den i hovedsagen omhandlede ydelse til efterladte blev beregnet for første gang af den belgiske institution, hedder det: <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>Indeholder en medlemsstats lovgivning bestemmelser om, at en ydelse skal nedsættes, stilles i bero eller bortfalde, når modtageren samtidig får udbetalt andre sociale ydelser eller har andre indtægter, finder disse bestemmelser tillige anvendelse, selv om det drejer sig om ydelser, som den pågældende har opnået i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, eller om indtægter, han har modtaget på en anden medlemsstats område. Denne regel finder dog ikke anvendelse, såfremt den pågældende modtager ydelser af samme art ved invaliditet, alderdom, dødsfald (pensioner) eller erhvervssygdom, der fastsættes af institutionerne i to eller flere medlemsstater i overensstemmelse med artiklerne 46, 50 og 51 eller artikel 60, stk. 1, litra b).<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/></TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Der blev ved forordning nr. 1248/92 foretaget visse ændringer af denne bestemmelse, som ikke påvirker princippet heri, men præciserer grænserne for anvendelse af nationale antikumulationsregler i forbindelse med beregning af pensioner.</TXT></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Artikel 12, stk. 2, i forordning nr. 1408/71, som ændret ved forordning nr. 1248/92, indeholder således ikke længere undtagelsen vedrørende ydelser af samme art og har herefter følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>Indeholder en medlemsstats lovgivning bestemmelser om, at en ydelse skal nedsættes, stilles i bero, eller bortfalde, når modtageren samtidig får udbetalt andre sociale ydelser eller har andre indtægter af enhver art, finder disse bestemmelser, medmindre der er fastsat andre bestemmelser i denne forordning, tillige anvendelse, selv om det drejer sig om ydelser, som den pågældende har opnået i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, eller om indtægter, han har modtaget på en anden medlemsstats område.<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Desuden blev der indsat en artikel 46a i forordning nr. 1408/71, hvis stk. 3, litra d), bl.a. bestemmer, at såfremt der anvendes antikumulationsregler i en enkelt<?PAGE NO="I-600"?> medlemsstat, fordi den pågældende modtager ydelser af anden art i henhold til andre medlemsstaters lovgivning, kan ydelsen efter førstnævnte medlemsstats lovgivning højst nedsættes med et beløb, der svarer til beløbet for de ydelser, der skal udredes efter de andre medlemsstaters lovgivning.</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>I medfør af denne regel kan den belgiske efterladtepension højst nedsættes med et beløb, der svarer til beløbet for den franske alderspension.</TXT></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Det er imidlertid i denne forbindelse vigtigt at understrege, at såfremt ydelserne allerede var fastsat før ændringsforordningens ikrafttræden den <DATE ISO="19920601">1. juni 1992</DATE>, kan de berørte personers rettigheder på begæring tages op til revision i henhold til artikel 95a, stk. 4, forordning nr. 1408/71, som indsat ved forordning nr. 1248/92. Det fremgår derimod af Domstolens dom af <DATE ISO="19970925">25. september 1997</DATE> i Baldone-sagen (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-307/96" YEAR="1997" PAGE.ECR="I-5123">C-307/96, Sml. I, s. 5123</REF.DOC.ECR>), at samme bestemmelse er til hinder for, at en medlemsstats kompetente institution af egen drift anvender beregningsreglerne i forordning nr. 1248/92 til skade for den sikrede, når denne før reglernes ikrafttræden den <DATE ISO="19920601">1. juni 1992</DATE> har fået fastsat en pension.</TXT></NP><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>I en situation som den i hovedsagen foreliggende kan den berørte person, som har fået fastsat en belgisk efterladtepension før den <DATE ISO="19920601">1. juni 1992</DATE>, således anmode om, at hendes rettigheder tages op til revision i overensstemmelse med de nye regler, der blev indsat i forordning nr. 1408/71 ved ændringsforordningen, navnlig artikel 46a, stk. 3, litra d). Det fremgår dog ikke af sagens akter, at der er fremsat en sådan begæring.</TXT></NP><?PAGE NO="I-601"?><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Under disse betingelser skal det herefter undersøges, om en efterladtepension, der er opnået i henhold til lovgivningen i en medlemsstat og beregnet på grundlag af den afdøde ægtefælles beskæftigelsesperiode, og en personlig alderspension, der er opnået i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, udgør <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>ydelser af samme art<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/> som omhandlet i artikel 12, stk. 2, i forordning nr. 1408/71.</TXT></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Efter fast retspraksis skal sociale sikringsydelser betragtes som værende af samme art som omhandlet i artikel 12, stk. 2, i forordning nr. 1408/71, når deres genstand og formål samt deres beregningsgrundlag og tildelingsbetingelser er identiske (dom af <DATE ISO="19950811">11.8.1995</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-98/94" YEAR="1995" PAGE.ECR="I-2559">C-98/94, Schmidt, Sml. I, s. 2559, præmis 24</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>I dommen af <DATE ISO="19871006">6. oktober 1987</DATE> i Stefanutti-sagen (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="197/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="3855">197/85, Sml. s. 3855, præmis 13</REF.DOC.ECR>) fastslog Domstolen således, at en personlig invalidepension baseret på den erhvervsmæssige løbebane, som modtageren selv havde tilbagelagt i en medlemsstat, og en efterladtepension baseret på den erhvervsmæssige løbebane, som modtagerens afdøde ægtefælle havde tilbagelagt i en anden medlemsstat, ikke var ydelser af samme art.</TXT></NP><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>Det må konkluderes, at ydelser, der er beregnet på grundlag af forsikringsperioder, som er tilbagelagt af forskellige personer, ikke kan betragtes som ydelser af samme art som omhandlet i artikel 12, stk. 2, i forordning nr. 1408/71, og at denne forordning dermed ikke er til hinder for anvendelse af en national antikumulationsregel som den i forelæggelseskendelsen omhandlede.</TXT></NP><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>Tilbage står herefter spørgsmålet, om det med henblik på anvendelsen af lovgivningen i en medlemsstat kan antages, at en alderspension, som i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat er fastsat på grundlag af en beskæftigelsesperiode, der er forlænget som følge af moderskabsperioder, i sin helhed skal betragtes som en alderspension eller en anden ydelse, der træder i stedet herfor, i førstnævnte medlemsstats lovgivnings forstand.</TXT></NP><?PAGE NO="I-602"?><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>Det skal i denne forbindelse understreges, at uanset om dette spørgsmål med henblik på anvendelsen af den belgiske lovgivning skal besvares bekræftende eller benægtende, står det fast, at den franske alderdomsydelse under alle omstændigheder må betegnes som en <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>ydelse af anden art<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/> i forordning nr. 1408/71's artikel 12's forstand.</TXT></NP><NP><NO.P>24</NO.P><TXT>Det følger heraf, at med henblik på anvendelsen af den antikumulationsregel, der er fastsat i den nationale lovgivning vedrørende alderspensioner eller ydelser, der træder i stedet herfor, tilkommer det den nationale ret at afgøre, hvorledes en alderdomsydelse, som udbetales i henhold til en anden medlemsstats lovgivning på grundlag af en beskæftigelsesperiode, der er forlænget som følge af moderskabsperioder, skal kvalificeres.</TXT></NP><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>Det forelagte spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 12, stk. 2, i forordning nr. 1408/71 ikke er til hinder for anvendelse af en antikumulationsregel i en medlemsstat, hvorefter der ved beregningen af en ydelse til efterladte, der udbetales i henhold til denne stats lovgivning og er beregnet på grundlag af den afdøde ægtefælles beskæftigelsesperiode, tages hensyn til ydelser, som den pågældende personligt har erhvervet ret til i en anden medlemsstat, og som må betegnes som alderspensioner eller ydelser, der træder i stedet herfor, i førstnævnte medlemsstats lovgivnings forstand. Med henblik på anvendelsen af den nævnte antikumulationsregel tilkommer det den nationale ret at afgøre, hvorledes de omhandlede ydelser skal kvalificeres.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>26</NO.P><TXT>De udgifter, der er afholdt af den belgiske regering og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="I-603"?><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser kender</P><P>DOMSTOLEN (Femte Afdeling)</P><P>vedrørende det spørgsmål, der er forelagt af Tribunal du travail de Charleroi ved kendelse af <DATE ISO="19961107">7. november 1996</DATE>, for ret:</P></INTRO><P>Artikel 12, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af <DATE ISO="19710614">14. juni 1971</DATE> om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som affattet ved Rådets forordning (EØF) nr. 2001/83 af <DATE ISO="19830602">2. juni 1983</DATE>, er ikke til hinder for anvendelse af en antikumulationsregel i en medlemsstat, hvorefter der ved beregningen af en ydelse til efterladte, der udbetales i henhold til denne stats lovgivning og er beregnet på grundlag af den afdøde ægtefælles beskæftigelsesperiode, tages hensyn til ydelser, som den pågældende personligt har erhvervet ret til i en anden medlemsstat, og som må betegnes som alderspensioner eller ydelser, der træder i stedet herfor, i førstnævnte medlemsstats lovgivnings forstand. Med henblik på anvendelsen af den nævnte antikumulationsregel tilkommer det den nationale ret at afgøre, hvorledes de omhandlede ydelser skal kvalificeres.</P></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Wathelet</P><P>Moitinho de Almeida</P><P>Edward</P><P>Jann</P><P>Sevón</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="19980212">12. februar 1998</DATE>.</P><SIGNATORY><P>R. Grass</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>C. Gulmann</P><P>Formand for Femte Afdeling</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>