European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/58

6.1.2026

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2026/58

af 16. december 2025

om udnævnelse af chefen for den militære kommando- og støtteenhed i Den Europæiske Unions sikkerheds- og forsvarsinitiativ til støtte for vestafrikanske lande i Guineabugten og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2025/1431 (EUSDI/4/2025)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1599 af 3. august 2023 om Den Europæiske Unions sikkerheds- og forsvarsinitiativ til støtte for vestafrikanske lande i Guineabugten (1), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 3, stk. 1, i afgørelse (FUSP) 2023/1599 skal Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) varetage den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions sikkerheds- og forsvarsinitiativ til støtte for vestafrikanske lande i Guineabugten (»initiativet«). Desuden bemyndigede Rådet PSC til at træffe relevante afgørelser i overensstemmelse med artikel 38 i traktaten om Den Europæiske Union, herunder afgørelser om udnævnelse af chefen for den militære kommando- og støtteenhed.

(2)

Den 9. juli 2025 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2025/1431 (2) om udnævnelse af kaptajn André (Annius) VAN DER KAMP til chef for den militære kommando- og støtteenhed i initiativet fra den 16. juli 2025.

(3)

Den 3. december 2025 foreslog de spanske militære myndigheder at udnævne oberst Emilio Asensio BAUTISTA MARTÍNEZ til chef for den militære kommando- og støtteenhed i initiativet (»den foreslåede udnævnelse«).

(4)

Den 9. december 2025 støttede den militære øverstbefalende for initiativets militære søjle den foreslåede udnævnelse.

(5)

Den 12. december 2025 støttede EU's Militærkomité den foreslåede udnævnelse og anbefalede PSC at godkende den.

(6)

Der bør træffes afgørelse om udnævnelse af oberst Emilio Asensio BAUTISTA MARTÍNEZ til chef for den militære kommando- og støtteenhed i initiativet fra den 9. januar 2026.

(7)

Afgørelse (FUSP) 2025/1431 bør ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Oberst Emilio Asensio BAUTISTA MARTÍNEZ udnævnes til chef for den militære kommando- og støtteenhed i Den Europæiske Unions sikkerheds- og forsvarsinitiativ til støtte for vestafrikanske lande i Guineabugten fra den 9. januar 2026.

Artikel 2

Afgørelse (FUSP) 2025/1431 ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 9. januar 2026.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2025.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

D. PRONK

Formand


(1)   EUT L 196 af 4.8.2023, s. 25, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/1599/oj.

(2)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2025/1431 af 9. juli 2025 om udnævnelse af chefen for den militære kommando- og støtteenhed i Den Europæiske Unions sikkerheds- og forsvarsinitiativ til støtte for vestafrikanske lande i Guineabugten og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2025/69 (EUSDI/2/2025) (EUT L, 2025/1431, 17.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1431/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/58/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)