Bruxelles, den 24.8.2018

COM(2018) 604 final

2018/0311(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater
og midlertidig anvendelse af en protokol til Euro-Middelhavsaftalen
om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber
og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side
for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union


BEGRUNDELSE

Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side blev undertegnet i Bruxelles den 17. juli 1995. Aftalen trådte i kraft den 1. marts 1998.

I sin tiltrædelsesakt forpligter Republikken Kroatien sig til at tiltræde de internationale aftaler, der er undertegnet eller indgået af Den Europæiske Union og dens medlemsstater, ved indgåelse af en protokol til disse aftaler.

Det vedlagte forslag udgør det retlige instrument for undertegnelse og midlertidig anvendelse af protokollen til aftalen for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Den foreslåede protokol gør Republikken Kroatien til kontraherende part i aftalen og forpligter Den Europæiske Union til at fremlægge en autentisk udgave af aftalen på kroatisk.

Den 14. september 2012 1 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med de pågældende tredjelande med henblik på indgåelse af de relevante protokoller. Forhandlingerne med Den Tunesiske Republik blev med et vellykket resultat afsluttet den 11. maj 2018.

Kommissionen finder, at resultaterne af forhandlingerne er tilfredsstillende, og anmoder Rådet om at vedtage vedlagte afgørelse om undertegnelsen og den midlertidige anvendelse af protokollen.

2018/0311 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater
og midlertidig anvendelse af en protokol til Euro-Middelhavsaftalen

om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber

og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side

for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217 sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til akten om Republikken Kroatiens tiltrædelse, særlig artikel 6, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side 2 (i det følgende benævnt "aftalen") blev undertegnet i Bruxelles den 17. juli 1995. Aftalen trådte i kraft den 1. marts 1998.

(2)Republikken Kroatien blev medlem af Den Europæiske Union den 1. juli 2013.

(3)I henhold til artikel 6, stk. 2, i akten om Republikken Kroatiens tiltrædelse tiltræder Republikken Kroatien aftalen ved indgåelse af en protokol til aftalen (herefter benævnt "protokollen"). Efter en forenklet procedure skal der indgås en protokol mellem Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på medlemsstaternes vegne, og det pågældende tredjeland.

(4)Den 14. september 2012 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med de berørte tredjelande med henblik på Republikken Kroatiens tiltrædelse af Unionen. Forhandlingerne med Den Tunesiske Republik blev med et vellykket resultat afsluttet den 11. maj 2018.

(5)Protokollen bør derfor undertegnes på vegne af Unionen og dens medlemsstater, med forbehold af senere indgåelse.

(6)I overensstemmelse med protokollens artikel 7, stk. 3, bør denne anvendes midlertidigt i afventning af dens ikrafttræden —



VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelsen på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater af protokollen til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union godkendes hermed på vegne af Unionen og dens medlemsstater, med forbehold af den nævnte protokols indgåelse.

Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne protokollen på vegne af Unionen og medlemsstaterne.

Artikel 3

I overensstemmelse med protokollens artikel 7, stk. 3, anvendes denne midlertidigt med virkning fra den 1. juli 2013 i afventning af dens ikrafttræden.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger for at tilpasse aftaler, der er undertegnet eller indgået mellem Den Europæiske Union, eller Den Europæiske Union og dens medlemsstater, med et eller flere tredjelande eller en eller flere internationale organisationer, med henblik på Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (Rådets dokument 13351/12 LIMITED).
(2)    EFT L 97 af 30.3.1998, s. 2.