European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven

C/2026/4817

8.10.2026

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN

Årsregnskab for Den Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2025

(C/2026/4817)

INDHOLDSFORTEGNELSE

ATTESTERING AF REGNSKABET 2
GENNEMFØRELSE AF EUF'S MIDLER OG REGNSKABSAFLÆGGELSE 3
MIDLER FORVALTET AF EUROPA-KOMMISSIONEN 7
EUF'S ÅRSREGNSKAB 9
REGNSKABER FOR EU'S BÊKOUTRUSTFOND OG EU-TRUSTFONDEN FOR AFRIKA 48
ÅRSREGNSKAB FOR EU's BÊKOUTRUSTFOND 2025 49
ÅRSREGNSKAB FOR NØDTRUSTFONDEN FOR AFRIKA 2025 56
KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKABER FOR EUF OG EU'S TRUSTFONDE 64
BERETNING OM DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE FOR EUF 68

ATTESTERING AF REGNSKABET

Årsregnskabet for Den Europæiske Udviklingsfond for 2025 er udarbejdet i overensstemmelse med afsnit X i finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og de regnskabsprincipper og -regler samt opgørelsesmetoder, der er beskrevet i bemærkningerne til årsregnskabet.

Jeg anerkender mit ansvar for udarbejdelsen og fremlæggelsen af årsregnskabet for Den Europæiske Udviklingsfond i overensstemmelse med artikel 18 i finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond.

Jeg har fra den anvisningsberettigede og fra Den Europæiske Investeringsbank, som garanterer pålideligheden heraf, modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for udarbejdelsen af regnskabet, som viser Den Europæiske Udviklingsfonds aktiver og forpligtelser samt budgetgennemførelsen.

Jeg attesterer herved, at jeg på grundlag af disse oplysninger og den kontrol, jeg har anset for at være nødvendig for underskrivelsen af regnskabet, har rimelig sikkerhed for, at regnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af Den Europæiske Udviklingsfonds finansielle stilling.

Niall BOHAN

Regnskabsfører

22. juni 2026

GENNEMFØRELSE AF EUF'S MIDLER OG REGNSKABSAFLÆGGELSE

1.   BAGGRUND

Den Europæiske Union (»EU«)har samarbejdsrelationer med mange udviklingslande. Hovedformålet er at fremme den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling med det primære mål på lang sigt at reducere og afhjælpe fattigdom i modtagerlandene ved hjælp af udviklingsstøtte og teknisk bistand. Med henblik herpå udarbejder EU i samarbejde med partnerlandene samarbejdsstrategier og afsætter de finansielle midler, der er nødvendige til gennemførelse af disse strategier. EU-midlerne til udviklingssamarbejde kommer fra tre kilder:

—

EU's budget

—

Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) og

—

Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

EUF finansieres ikke over EU's budget. Den blev oprettet ved en intern aftale mellem repræsentanter for medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, og forvaltes af et særligt udvalg. Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt »Kommissionen«) har det finansielle ansvar for de aktiviteter, der gennemføres ved hjælp af EUF-midlerne. EIB forvalter investeringsfaciliteten.

EUF består af individuelle EUF'er, som hver især indgås for en periode på omkring fem år og er reguleret af en særskilt finansforordning. Dette kræver, at der udarbejdes særskilte årsregnskaber. Desuden aggregeres disse årsregnskaber for at give et samlet overblik over den finansielle situation for de midler, som Kommissionen er ansvarlig for.

Indtil 2021, da den 11. EUF nåede sin afsluttende fase, idet »udløbsklausulen« trådte i kraft den 31. december 2020, var EUF det vigtigste instrument til at yde bistand til udviklingssamarbejde til staterne i Afrika, Caribien og Stillehavet (i det følgende benævnt »ACS-landene«) og de oversøiske lande og territorier (i det følgende benævnt »OLT«). Siden 2021 er EU's samarbejde med ACS-landene og OLT blevet finansieret over EU-budgettet.

Investeringsfaciliteten, der blev oprettet under ACS-EU-partnerskabsaftalen, forvaltes af EIB og anvendes til at støtte udviklingen af den private sektor i ACS-landene, især – men ikke udelukkende – gennem finansiering af private investeringer. Investeringsfaciliteten fungerer som en selvbærende konstruktion, dvs. at tilbagebetalingerne af lån kan reinvesteres i andre aktiviteter, hvorved faciliteten bliver selvfornyende og finansielt uafhængig. Da det ikke er Kommissionen, der forvalter investeringsfaciliteten, er ikke konsolideret i den første del af årsregnskabet: EUF's årsregnskab og den tilhørende beretning om den finansielle gennemførelse. Årsregnskabet for investeringsfaciliteten, som er udarbejdet af EIB, er vedlagt som et særskilt afsnit til EUF's årsregnskab (del II) med det formål at skabe en fuldstændig oversigt over EUF's udviklingsstøtte.

2.   HVORDAN FINANSIERES EUF?

Rådet vedtog den 2. december 2013 forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (1) om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Samtidig blev det besluttet, at det geografiske samarbejde med ACS-landene ikke skulle indgå i EU's budget (dvs. opføres på budgettet), men at det fortsat skulle finansieres ved hjælp af den eksisterende mellemstatslige EUF.

I modsætning til EU-budgettet er EUF en fond, der opererer på grundlag af flerårighed. Hver EUF opretter en samlet fond til gennemførelse af udviklingssamarbejdet, typisk for en periode på fem år. Midlerne bevilges på et flerårigt grundlag og kan derfor anvendes i hele EUF'ens løbetid. Det forhold, at budgetterne fastsættes for en periode på flere år – i stedet for at blive fastsat for et enkelt år – fremhæves i budgetrapporteringen, hvor budgetgennemførelsen af EUF'erne måles i forhold til de samlede midler.

EUF's midler består af ad hoc-bidrag fra EU's medlemsstater. Medlemsstatsrepræsentanterne mødes ca. hvert femte år for på mellemstatsligt niveau at fastlægge det samlede beløb, der afsættes til fonden, og for at føre tilsyn med gennemførelsen.

Det er Kommissionen, der forvalter EUF i henhold til EU's udviklingspolitik. For at sikre at der er overensstemmelse mellem medlemsstaternes egne udviklings- og bistandspolitikker, der føres parallelt med den fælles EU-politik, er de nødt til at koordinere deres politik med EU's politik.

Ud over disse bidrag har medlemsstaterne desuden mulighed for at indgå i samfinansieringsforanstaltninger eller yde frivillige bidrag til EUF.

3.   EUF'S AKTIVITETER EFTER 31. DECEMBER 2020

Kommissionen arbejder i øjeblikket på at afslutte 9. EUF (løb fra 2000-2007), som omfattede restbeløb overført fra 8. EUF (løb fra 1995 til 2000) i overensstemmelse med bestemmelserne i del 3 i finansforordningen (2) gældende for den 9. EUF. I øjeblikket er der stadig fire igangværende kontrakter, der finansieres under 9. EUF, som vil blive afsluttet inden for den fastsatte tidsramme, hvilket bidrager til færdiggørelsen af aktiviteter og projekter i forbindelse med 9. EUF. Den fuldstændige afslutning af 9. EUF kan først finde sted, når alle kontrakter er udløbet og evalueringen og revisionen heraf er afsluttet.

Afslutningen af 10. EUF (som løb fra 2008 til 2013) skrider godt frem, idet 97,97 % af dens kontrakter allerede er afsluttet. Den operationelle og finansielle afslutning af de resterende kontrakter vil imidlertid tage nogen tid. Den finansielle afslutning kræver iværksættelse og afslutning af alle nødvendige evalueringer, revisioner og inddrivelser.

11. EUF (som løb fra 2014 til 2020) har nået sin afsluttende fase, da udløbsklausulen trådte i kraft den 31. december 2020. Denne klausul fastsætter en skæringsdato for forpligtelser, hvilket betyder, at der fra 2021 ikke kan vedtages yderligere finansieringsbeslutninger inden for rammerne af 11. EUF. Gennemførelsen af foranstaltninger, der allerede er indgået forpligtelser for, fortsætter imidlertid efter denne dato. I betragtning af visse projekters lange varighed forventes en række kontrakter at løbe indtil 2035 og i nogle tilfælde endda indtil 2040. Hvis der desuden træffes en beslutning om at genanvende frigjorte midler, kan dette forlænge EUF's samlede slutdato yderligere. Følgelig kan afslutningen af 11. EUF ikke knyttes til en fast dato. Det vil afhænge af den fuldstændige gennemførelse af alle igangværende transaktioner samt afslutningen af efterfølgende revisioner og evalueringer og den finansielle regnskabsafslutning af alle regnskaber.

Under den nuværende flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er EU's samarbejde med ACS-landene integreret i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa. På samme måde er samarbejdet med OLT nu omfattet af OLT-associeringsafgørelsen. Det betyder, at selv om EUF-programmerne indtil 2021 var blevet finansieret af frivillige bidrag fra EU-medlemsstaterne, vil udviklingsprogrammerne fra 2021 blive finansieret over EU-budgettet. Dette indebærer også, at finansieringen af udviklingsprogrammer skal godkendes af Europa-Parlamentet, og at transaktionerne skal være i overensstemmelse med EU's finansforordninger på samme måde som andre EU-finansierede programmer.

4.   RAPPORTERING VED ÅRETS UDGANG

4.1.   ÅRSREGNSKAB

I overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i finansforordningen for EUF udarbejdes EUF's årsregnskab på grundlag af regnskabsregler, der er baseret på periodisering, og som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (International Public Sector Accounting Standards, IPSAS). Disse regnskabsregler, der er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører, anvendes af alle EU's institutioner og -organer, således at man har et fælles sæt regler for regnskabsførelse, værdiansættelse og opstilling, der gør det muligt at ensrette proceduren for udarbejdelse af årsregnskabet. EU's regnskabsregler anvendes også af EUF under hensyntagen til dens aktiviteters særlige karakter.

Udarbejdelsen af EUF's årsregnskab er betroet Kommissionens regnskabsfører, som dermed er EUF's regnskabsfører. Regnskabsføreren sikrer, at EUF's årsregnskab giver et retvisende billede af EUF's finansielle situation.

Årsregnskabet er opbygget som følger:

Del I: Midler forvaltet af Kommissionen

i)

EUF's årsregnskab, herunder forklarende noter og regnskaber for hver enkelt EUF. Disse regnskaber omfatter også bidragene til EU's Bêkoutrustfond og EU's trustfond for Afrika.

ii)

Regnskaber for EU's Bêkoutrustfond og EU's trustfond for Afrika, udarbejdet under ansvar af Kommissionens regnskabsfører og underlagt ekstern revision foretaget af en privat revisor.

iii)

Konsoliderede årsregnskaber for EUF og EU's trustfonde

iv)

Beretning om den finansielle gennemførelse af EUF

Del II: Midler forvaltet af EIB – årsberetning om gennemførelsen

i)

Årsregnskab for investeringsfaciliteten

EUF's årsregnskab skal vedtages af Kommissionen senest den 31. juli året efter balancedagen og forelægges Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på decharge.

5.   REVISION OG DECHARGE

5.1.   REVISION

EUF's årsregnskaber revideres af den eksterne revisor, Den Europæiske Revisionsret, der udarbejder en årsberetning til Europa-Parlamentet og Rådet.

5.2.   DECHARGE

Den endelige kontrol er dechargen for den finansielle gennemførelse af EUF-midlerne i et givet regnskabsår. Efter revisionen og afslutningen af årsregnskabet påhviler det Rådet at henstille og dernæst Europa-Parlamentet at beslutte, om der skal gives decharge til Kommissionen for den finansielle gennemførelse af EUF's midler i et givet regnskabsår. Beslutningen træffes på grundlag af en gennemgang af regnskabet, Den Europæiske Revisionsrets årsberetning (der omfatter en officiel revisionserklæring) samt Kommissionens svar på dechargemyndighedens spørgsmål og yderligere anmodninger om oplysninger.

DE VIGTIGSTE PUNKTER I DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE I 2025

Image 1

*

 Nettobeløb, kun 10. og 11. EUF

Budgetgennemførelse

I 2025 blev der foretaget nettobetalinger på 893 mio. EUR under 10. og 11. EUF. De samlede bruttobetalinger til EUF i 2025 udgjorde 949,98 mio. EUR, hvilket svarer til 95 % af det mål på 1 000 mio. EUR, der er meddelt medlemsstaterne.

I 2022 besluttede Rådet enstemmigt at genanvende 600 mio. EUR i frigjorte midler fra 10. og 11. EUF til finansiering af foranstaltninger til afhjælpning af fødevaresikkerhedskrisen og det økonomiske chok i ACS-landene som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Kommissionen indgik forpligtelser for disse 600 mio. EUR i2022 og udbetalte 450 mio. EUR frem til 2025.

Virkninger af aktiviteterne i årsregnskabet

I årsregnskabet ses virkningerne af ovennævnte aktiviteter især på følgende:

—

Forfinansiering (se bemærkning 2.2): et fald på 219 mio. EUR, som hovedsagelig afspejler den gradvise afslutning af EUF og den deraf følgende reduktion i antallet af nye kontrakter. I 2025 blev der kun undertegnet 21 kontrakter mod 181 i 2024

—

Kontanter og andre likvide midler (se bemærkning 2.5): et fald på 125 mio. EUR, som primært skyldes lavere bidrag fra donorer, der faldt fra 1 200 mio. EUR i 2024 til 800 mio. EUR i 2025

—

Skyldige omkostninger (se bemærkning 2.8): et fald på 79 mio. EUR, som afspejler reduktionen i antallet af åbne kontrakter ved årets udgang, for hvilke betalingsanmodningerne vedrørende udgifter endnu ikke var valideret, og

—

støtteinstrumenter (se bemærkning 3.4): et samlet fald på 193 mio. EUR, som hovedsagelig skyldes reduktionen i udgifterne under 11. EUF fra 1 145 mio. EUR i 2024 til 953 mio. EUR i 2025. Denne tendens afspejler det faldende omfang af nye kontrakter, der er indgået siden 2021.

DEL I

MIDLER FORVALTET AF EUROPA-KOMMISSIONEN

INDHOLDSFORTEGNELSE

EUF'S ÅRSREGNSKAB 9
EUF'S BALANCE 10
EUF'S RESULTATOPGØRELSE 10
EUF'S PENGESTRØMSOPGØRELSE 11
OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER FOR EUF 12
BALANCE PR. EUF 12
RESULTATOPGØRELSE PR. EUF 14
OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER PR. EUF 15
BEMÆRKNINGER TIL EUF'S ÅRSREGNSKAB 17
REGNSKABER FOR EU'S BÊKOUTRUSTFOND OG EU-TRUSTFONDEN FOR AFRIKA 48
ÅRSREGNSKAB FOR EU's BÊKOUTRUSTFOND 2025 49
BALANCE 53
RESULTATOPGØRELSE 54
PENGESTRØMSOPGØRELSE 54
ÅRSREGNSKAB FOR NØDTRUSTFONDEN FOR AFRIKA 2025 56
BALANCE 61
RESULTATOPGØRELSE 62
PENGESTRØMSOPGØRELSE 62
KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKABER FOR EUF OG EU'S TRUSTFONDE 64
KONSOLIDERET BALANCE 65
KONSOLIDERET RESULTATOPGØRELSE 65
KONSOLIDERET PENGESTRØMSOPGØRELSE 66
KONSOLIDERET OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER 67
BERETNING OM DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE FOR EUF 68

DEL I.1

EUF'S ÅRSREGNSKAB  (3)

EUF'S BALANCE

Mio. EUR

 

Bemærkning

31.12.2025

31.12.2024

LANGFRISTEDE AKTIVER

 

 

 

Finansielle aktiver

2.1

116

128

Forfinansiering

2.2

492

500

Trustfondbidrag

2.3

87

188

Kommercielle tilgodehavender

2.4

5

5

 

 

700

821

OMSÆTNINGSAKTIVER

 

 

 

Finansielle aktiver

2.1

1

5

Forfinansiering

2.2

532

742

Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

2.4

37

37

Kontanter og andre likvide midler

2.5

286

411

 

 

856

1 194

AKTIVER I ALT

 

1 556

2 016

LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

 

Finansielle forpligtelser

2.6

(1 )

(1 )

 

 

(1 )

(1 )

KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

 

Hensættelser

2.6

–

(2 )

Gæld

2.7

(187 )

(256 )

Skyldige omkostninger

2.8

(695 )

(774 )

 

 

(882 )

(1 032 )

PASSIVER I ALT

 

(883 )

(1 032 )

NETTOAKTIVER

 

673

983

MIDLER OG RESERVER

 

 

 

Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er

2.9

56 488

55 704

Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført

2.9

2 252

2 252

Økonomisk resultat fremført fra tidligere år

 

(56 973 )

(55 733 )

Regnskabsårets økonomiske resultat

 

(1 094 )

(1 240 )

NETTOAKTIVER

 

673

983

EUF'S RESULTATOPGØRELSE

Mio. EUR

 

Bemærkning

2025

2024

INDTÆGTER

 

 

 

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner

 

 

 

Inddrivelser

3.1

12

41

 

 

12

41

Indtægter fra kommercielle transaktioner

 

 

 

Finansielle indtægter

3.2

8

19

Andre indtægter

3.2

20

71

 

 

28

90

Indtægter i alt

 

40

131

UDGIFTER

 

 

 

Afholdt af andre enheder

3.3

(4 )

(4 )

Støtteinstrumenter

3.4

(1 043 )

(1 237 )

Samfinansieringsudgifter

3.5

(1 )

(17 )

Finansieringsomkostninger

3.6

(40 )

(3 )

Andre udgifter

3.7

(46 )

(110 )

Udgifter i alt

 

(1 133 )

(1 371 )

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT

 

(1 094 )

(1 240 )

EUF'S PENGESTRØMSOPGØRELSE

Mio. EUR

 

Bemærkning

2025

2024

Regnskabsårets økonomiske resultat

 

(1 094 )

(1 240 )

Driftsaktiviteter

 

 

 

Forøgelse af midler – bidrag (netto)

 

784

1 138

(Stigning)/fald i trustfondbidrag

 

101

28

(Stigning)/fald i forfinansiering

 

219

287

(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

 

(0 )

(12 )

Stigning/(fald) i hensættelser

 

(2 )

(0 )

Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser

 

0

(2 )

Stigning/(fald) i gæld

 

(68 )

(136 )

Stigning/(fald) i periodeafgrænsningsposter

 

(79 )

(210 )

Investeringsaktiviteter

 

 

 

(Stigning)/fald i ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen*

 

15

(42 )

NETTOPENGESTRØM

 

(125 )

(190 )

Nettostigning/(-fald) i kontanter og andre likvide midler

 

(125 )

(190 )

Kontanter og andre likvide midler ved årets begyndelse

2.5

411

601

Kontanter og andre likvide midler ved årets udgang

2.5

286

411

OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER FOR EUF

Mio. EUR

 

Fondens midler – aktive EUF'er

(A)

Ikkeindkaldte midler – aktive EUF'er (B)

Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er (C) = (A)-(B)

Kumulerede reserver D)

Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)

Nettoaktiver i alt (C) + (D) + (E)

SALDO PR. 31.12.2023

60 607

6 040

54 566

(55 732 )

2 252

1 086

Forøgelse af midler – bidrag

(62 )

(1 200 )

1 138

–

–

1 138

Regnskabsårets økonomiske resultat

–

–

–

(1 240 )

–

(1 240 )

SALDO PR. 31.12.2024

60 544

4 840

55 704

(56 973 )

2 252

983

Forøgelse af midler – bidrag

(16 )

(800 )

784

–

–

784

Regnskabsårets økonomiske resultat

–

–

–

(1 094 )

–

(1 094 )

SALDO PR. 31.12.2025

60 528

4 040

56 488

(58 066 )

2 252

673

BALANCE PR. EUF

Mio. EUR

 

31.12.2025

31.12.2024

 

Bemærkning

9th EUF

10. EUF

11. EUF

I alt

9. EUF

10. EUF

11. EUF

I alt

LANGFRISTEDE AKTIVER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansielle aktiver

2.1

–

12

104

116

–

14

114

128

Forfinansiering

2.2

–

382

110

492

–

418

82

500

Trustfondbidrag

2.3

31

9

47

87

31

9

148

188

Kommercielle tilgodehavender

 

–

–

5

5

–

–

5

5

 

 

31

403

266

700

31

441

349

821

OMSÆTNINGSAKTIVER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansielle aktiver

 

–

–

1

1

–

–

5

5

Forfinansiering

2.2

–

50

481

532

6

81

655

742

Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

2.4

–

15

23

37

–

21

16

37

Mellemregningskonti

 

(207 )

168

39

–

(207 )

227

(20 )

–

Kontanter og andre likvide midler

2.5

–

–

286

286

–

–

411

411

 

 

(207 )

233

830

856

(201 )

329

1 067

1 194

AKTIVER I ALT

 

(176 )

636

1 096

1 556

(170 )

770

1 415

2 016

LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansielle forpligtelser

2.6

–

–

(1 )

(1 )

–

–

(1 )

(1 )

 

 

–

–

(1 )

(1 )

–

–

(1 )

(1 )

KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

 

 

–

 

 

 

 

Hensættelser

2.6

–

–

–

–

–

–

(2 )

(2 )

Gæld

2.7

–

(16 )

(171 )

(187 )

(0 )

(25 )

(230 )

(256 )

Skyldige omkostninger

2.8

–

(34 )

(661 )

(695 )

(0 )

(71 )

(703 )

(774 )

 

 

–

(50 )

(832 )

(882 )

(0 )

(96 )

(935 )

(1 032 )

PASSIVER I ALT

 

–

(50 )

(832 )

(883 )

(0 )

(96 )

(936 )

(1 032 )

 

 

 

 

 

–

 

 

 

 

NETTOAKTIVER

 

(176 )

586

263

673

(170 )

674

479

983

Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er

2.9

10 434

20 816

25 237

56 488

10 435

20 819

24 449

55 704

Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført

2.9

2 252

–

–

2 252

2 252

–

–

2 252

Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er

2.9

(510 )

(187 )

696

–

(510 )

(187 )

696

–

Økonomisk resultat fremført fra tidligere år

 

(12 348 )

(19 959 )

(24 666 )

(56 973 )

(12 348 )

(19 887 )

(23 497 )

(55 733 )

Regnskabsårets økonomiske resultat

 

(5 )

(85 )

(1 004 )

(1 094 )

–

(72 )

(1 169 )

(1 240 )

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NETTOAKTIVER

 

(176 )

586

263

673

(170 )

674

479

983

RESULTATOPGØRELSE PR. EUF

Mio. EUR

 

 

2025

2024

 

Bemærkning

9. EUF

10. EUF

11. EUF

I alt

9th EUF

10. EUF

11th EUF

I alt

INDTÆGTER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Inddrivelser

3.1

1

5

5

12

1

28

12

41

 

 

1

5

5

12

1

28

12

41

Indtægter fra kommercielle transaktioner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansielle indtægter

3.2

–

–

8

8

–

1

18

19

Andre indtægter

3.2

–

1

19

20

2

4

65

71

 

 

–

2

26

28

2

5

83

90

Indtægter i alt

 

2

6

32

40

3

33

95

131

UDGIFTER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afholdt af andre enheder

3.3

–

–

(4 )

(4 )

–

–

(4 )

(4 )

Støtteinstrumenter

3.4

(8 )

(83 )

(953 )

(1 043 )

(2 )

(90 )

(1 145 )

(1 237 )

Samfinansieringsudgifter

3.5

–

(1 )

–

(1 )

–

(12 )

(5 )

(17 )

Finansieringsomkostninger

3.6

2

(3 )

(39 )

(40 )

–

5

(9 )

(3 )

Andre udgifter

3.7

(1 )

(5 )

(40 )

(46 )

(2 )

(7 )

(101 )

(110 )

Udgifter i alt

 

(6 )

(91 )

(1 036 )

(1 133 )

(3 )

(104 )

(1 264 )

(1 371 )

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT

 

(5 )

(85 )

(1 004 )

(1 094 )

–

(72 )

(1 169 )

(1 240 )

OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER PR. EUF

Mio. EUR

9. EUF

Fondens midler – aktive EUF'er (A)

Ikkeindkaldte midler – aktive EUF'er (B)

Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er (C) = (A)-(B)

Kumulerede reserver (D)

Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)

Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er (F)

I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F)

SALDO PR. 31.12.2023

10 442

–

10 442

(12 348 )

2 252

(509 )

(163 )

Overførsler til/fra 10. EUF

–

–

–

–

–

–

–

Overførsler til/fra 10. og 11. EUF

–

–

–

–

–

(1 )

(1 )

Tilbagebetaling til medlemsstaterne

(6 )

–

(6 )

–

–

–

(6 )

Regnskabsårets økonomiske resultat

–

–

–

0

–

–

0

SALDO PR. 31.12.2024

10 435

1

10 435

(12 348 )

2 252

(510 )

(170 )

Forøgelse af midler – bidrag

–

–

–

–

–

–

–

Overførsler til/fra 10. og 11. EUF

–

–

–

–

–

–

–

Tilbagebetaling til medlemsstaterne

(1 )

–

(1 )

–

–

–

(1 )

Regnskabsårets økonomiske resultat

–

–

–

(5 )

–

–

(5 )

SALDO PR. 31.12.2025

10 434

–

10 434

(12 353 )

2 252

(510 )

(176 )


Mio. EUR

10. EUF

Fondens midler – aktive EUF'er (A)

Ikkeindkaldte midler – aktive EUF'er (B)

Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er (C) = (A)-(B)

Kumulerede reserver (D)

Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)

Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er (F)

I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F)

SALDO PR. 31.12.2023

20 834

–

20 834

(19 886 )

–

(120 )

827

Overførsler til/fra 8. og 9. EUF

–

–

–

–

–

1

1

Overførsler til/fra 11. EUF

–

–

–

–

–

(68 )

(68 )

Tilbagebetaling til medlemsstaterne

(15 )

–

(15 )

–

–

–

(15 )

Regnskabsårets økonomiske resultat

–

–

–

(72 )

–

–

(72 )

SALDO PR. 31.12.2024

20 819

–

20 819

(19 959 )

–

(187 )

674

Overførsler til/fra 8. og 9. EUF

–

–

–

 

–

–

–

Overførsler til/fra 11. EUF

–

–

–

 

–

–

–

Tilbagebetaling til medlemsstaterne

(3 )

–

(3 )

 

–

–

(3 )

Regnskabsårets økonomiske resultat

–

–

–

(85 )

–

–

(85 )

SALDO PR. 31.12.2025

20 816

–

20 816

(20 044 )

–

(187 )

586


Mio. EUR

11. EUF

Fondens midler – aktive EUF'er (A)

Ikkeindkaldte midler – aktive EUF'er (B)

Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er (C) = (A)-(B)

Kumulerede reserver (D)

Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)

Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er (F)

Nettoaktiver i alt (C) + (D) + € +(F)

SALDO PR. 31.12.2023

29 331

6 040

23 290

(23 498 )

–

628

422

Forøgelse af midler – bidrag

–

(1 200 )

1 200

–

–

68

1 268

Tilbagebetaling til medlemsstaterne

(41 )

–

(41 )

–

–

–

(41 )

Regnskabsårets økonomiske resultat

–

–

–

(1 169 )

 

–

(1 169 )

SALDO PR. 31.12.2024

29 290

4 840

24 449

(24 667 )

–

696

479

Forøgelse af midler – bidrag

–

(800 )

800

–

–

–

800

Tilbagebetaling til medlemsstaterne

(12 )

–

(12 )

–

–

–

(12 )

Regnskabsårets økonomiske resultat

–

–

–

(1 004 )

–

–

(1 004 )

SALDO PR. 31.12.2025

29 278

4 040

25 237

(25 671 )

–

696

263

BEMÆRKNINGER TIL EUF'S ÅRSREGNSKAB  (4)

1.   VÆSENTLIG ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

1.1.   REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om en enheds finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som måtte være nyttige for en bred vifte af interessenter.

De overordnede hensyn (eller regnskabsprincipper), der skal følges under udarbejdelsen af årsregnskabet, er fastsat i EU-regnskabsregel 1 »Årsregnskaber« og er de samme som dem, der er beskrevet i IPSAS 1 (de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor): dvs. principperne om et retvisende billede, periodisering, going concern, ensartethed, væsentlighed, sammendrag af poster, modregning og sammenligningstal. De kvalitative karakteristika for årsregnskabet er, at oplysningerne er relevante, pålidelige (giver et retvisende billede), forståelige, rettidige, sammenlignelige og verificerbare.

1.2.   GRUNDLAG FOR UDARBEJDELSEN

1.2.1.   Rapporteringsperiode

Regnskabet udarbejdes én gang om året. Regnskabsåret begynder den 1. januar og slutter den 31. december.

1.2.2.   Valuta og omregningsgrundlag

Årsregnskabet er opstillet i EUR, idet EUR er EU's funktionelle valuta. Transaktioner i fremmed valuta omregnes til EUR ved hjælp af de gældende kurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på fremmed valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta til de valutakurser, der er gældende ved årets udgang, indregnes på resultatopgørelsen. Der anvendes særlige omregningsmetoder for materielle anlægsaktiver og immaterielle aktiver, nemlig værdiansættelse omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen.

Årsopgørelser over monetære aktiver og forpligtelser i udenlandske valutaer omregnes til EUR på grundlag af Den Europæiske Centralbanks (ECB) valutakurser gældende den 31. december.

Euroens vekselkurser

Valuta

31.12.2025

31.12.2024

Valuta

31.12.2025

31.12.2024

BGN

1,9558

1,9558

PLN

4,221

4,275

CZK

24,237

25,185

RON

5,0968

4,9743

DKK

7,4689

7,4578

SEK

10,8215

11,459

GBP

0,8726

0,82918

CHF

0,9314

0,9412

NOK

11,843

11,795

JPY

184,09

163,06

HUF

385,15

411,35

USD

1,175

1,0389

1.2.3.   Anvendelse af overslag

I henhold til IPSAS og almindeligt accepterede regnskabsprincipper omfatter regnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og forvaltningens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Væsentlige overslag omfatter, men er ikke begrænset til: forpligtelser vedrørende personaleydelser, finansielle risici forbundet med tilgodehavender og de beløb, der er anført i bemærkningerne vedrørende de finansielle instrumenter, hensættelse til værdiforringelse af finansielle aktiver til amortiseret kostpris og for finansielle garantikontraktlige forpligtelser, periodiserede indtægter og skyldige omkostninger, hensættelser, påløbne indtægter og udgifter, hensættelser, værdiforringelsesgraden af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver, nettorealisationsværdien af lagerbeholdninger, eventualaktiver og -forpligtelser. De faktiske resultater kan vise sig at være forskellige fra skønnene.

Rimelige skøn er afgørende for udarbejdelsen af årsregnskaber og påvirker ikke disses pålidelighed. Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn på grund af ændringer af de forhold, der lå til grund for skønnet, eller på grundlag af nye fremkomne oplysninger eller større erfaring. I kraft af deres natur vedrører ændringer af skøn ikke tidligere perioder og anses ikke for korrektion af fejl. Virkningen af en ændring af regnskabsmæssige skøn indføres og afspejles i resultatopgørelsen i den periode, hvor man får kendskab til den.

1.2.4.   Anvendelsen af nye og reviderede EU-regnskabsregler

Nye EU-regnskabsregler, som gælder for årlige perioder, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2025

Den 12. december 2025 vedtog Europa-Kommissionens regnskabsfører en målrettet ændring af EU-regnskabsregel 1. Ændringen, der finder anvendelse på rapporteringsperioder, som begynder den 1. januar 2025 eller senere, medførte ændringer i vejledningen til præsentationen af segmentoplysninger. Da EUF ikke er forpligtet til og ikke udarbejder en præsentation af segmentoplysninger, har ændringen ingen indvirkning på dette årsregnskab.

Nye EU-regnskabsregler, som er vedtaget, men pr. 31. december 2025 endnu ikke trådt i kraft

EU-regnskabsregel 8 (revideret 2025)

Den 15. april 2025 vedtog Kommissionens regnskabsfører den reviderede EU-regnskabsregel 8 »Leasingkontrakter«, som har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. Den reviderede EU-regnskabsregel 8 er blevet ajourført i overensstemmelse med IPSAS 43 »Leasingkontrakter« (herunder ændringen »Leasing på favorable vilkår og andre aftaler, der giver rettigheder til aktiver«). Den væsentligste ændring i forhold til den nuværende EU-regnskabsregel 8 er indførelsen af en model for indregning og måling af brugsret, som kræver, at leasingtagere indregner alle leasingaftaler, herunder leasingaftaler på favorable vilkår, i balancen. EUF forventer ikke at blive berørt af den første anvendelse af den reviderede EU-regnskabsregel 8, da fonden ikke har indgået leasingaftaler eller andre relevante ordninger.

EU-regnskabsregel 1 (revideret 2025)

Den 15. april 2025 vedtog Europa-Kommissionens regnskabsfører den ændrede EU-regnskabsregel 1 »Regnskaber«, som har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. Ændringen har til formål at sikre en konsekvent klassificering af alle lån under finansieringsaktiviteter, herunder lån vedrørende leasingaftaler, erhvervelse af materielle anlægsaktiver og back-to-back-operationer, som alle i øjeblikket klassificeres under driftsaktiviteter. EUF forventer ikke at blive berørt af den første anvendelse af den reviderede EU-regnskabsregel 1, da fonden ikke deltager i de relevante finansieringsaktiviteter.

1.3.   BALANCE

1.3.1.   Finansielle aktiver

Klassifikation ved første indregning

Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved første indregning. På grundlag af forvaltningsmodellen og aktivets kontraktlige likviditetskarakteristika kan de finansielle aktiver klassificeres i tre kategorier: »finansielle aktiver til amortiseret kostpris«, »finansielle aktiver til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital« eller »finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen«.

i)   Finansielle aktiver til amortiseret kostpris

Finansielle aktiver til amortiseret kostpris er ikkeafledte finansielle aktiver, der opfylder to betingelser: 1) Enheden besidder dem for at modtage de kontraktlige pengestrømme. 2) På bestemte dage er der kontraktlige pengestrømme, som udelukkende er betaling af hovedstol og renter på den udestående hovedstol.

Denne kategori omfatter:

—

kontanter og andre likvide midler

—

lån (herunder tidsindskud med en oprindelig løbetid på over tre måneder)

—

Kommercielle tilgodehavender

Finansielle aktiver til amortiseret kostpris indgår i omsætningsaktiver, bortset fra aktiver med en løbetid på over 12 måneder fra rapporteringsdatoen.

ii)   Finansielle aktiver til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital

Disse ikkeafledte finansielle aktiver har kontraktlige pengestrømme, som kun repræsenterer hovedstol og renter på den udestående hovedstol. Desuden består forvaltningsmodellen i at besidde de finansielle aktiver både med henblik på at modtage kontraktlige pengestrømme og sælge de finansielle aktiver.

Aktiver i denne kategori klassificeres som omsætningsaktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra rapporteringsdatoen.

Enheden besad ikke sådanne aktiver pr. 31. december 2025.

iii)   Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

Enheden klassificerer derivater og egenkapitalinvesteringer som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret resultatopgørelsen, fordi de kontraktlige pengestrømme ikke kun repræsenterer hovedstol og renter på hovedstolen.

Desuden klassificerer enheden de gældsværdipapirer, den besidder, som finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, fordi porteføljerne af gældsværdipapirer forvaltes og vurderes på grundlag af porteføljens dagsværdi.

Aktiver i denne kategori klassificeres som omsætningsaktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra rapporteringsdatoen.

Første indregning og måling

Køb af finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen indregnes på deres handelsdato – den dato, hvor enheden forpligter sig til at købe aktivet. Likvide midler og lån indregnes, når kontanter indsættes i en finansiel institution, eller når låntagerne får udbetalt et kontant beløb.

Finansielle aktiver måles første gang til dagsværdi. For alle finansielle aktiver, der ikke indregnes til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, tillægges transaktionsomkostningerne til dagsværdien ved første indregning. For finansielle aktiver, der indregnes til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, udgiftsføres transaktionsomkostningerne under udgifter på resultatopgørelsen.

Dagsværdien af et finansielt aktiv ved første indregning er normalt transaktionsprisen, medmindre transaktionen ikke er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, dvs. uden eller mod et symbolsk vederlag til samfundsmæssige formål. I dette tilfælde er forskellen mellem dagsværdien af det finansielle instrument og transaktionsprisen en ikkekommerciel element, der indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen. I dette tilfælde udledes dagsværdien af et finansielt aktiv af aktuelle markedstransaktioner for et fuldt tilsvarende instrument. Hvis der ikke er noget aktivt marked for instrumentet, udledes dagsværdien af en værdiansættelsesmetode, der anvender tilgængelige data fra observerbare markeder.

Efterfølgende måling

Finansielle aktiver til amortiseret kostpris måles efterfølgende til amortiseret kostpris ved hjælp af den effektive rentemetode.

Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen måles efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab fra ændringer i dagsværdien (herunder dem, der hidrører fra valutaomregning og eventuelle påløbne renter) medtages i resultatopgørelsen i den periode, hvor de opstår.

Dagsværdi ved efterfølgende måling

Dagsværdien af noterede investeringer på aktive markeder baseres på gældende budpriser. Hvis markedet for et finansielt aktiv ikke er aktivt (og i tilfælde af unoterede værdipapirer og over-the-counter-derivater), anslår EU dagsværdien ved hjælp af værdiansættelsesmetoder, f.eks. nylige armslængdetransaktioner, henvisninger til andre i hovedtræk identiske instrumenter, tilbagediskonteret pengestrømsanalyse, modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesmetoder, som i almindelighed benyttes af markedsdeltagerne.

Investeringer i venturekapitalfonde, som ikke er noteret til markedskurs på et aktivt marked, værdiansættes derfor til den identificerbare nettoaktivværdi, der anses for at svare til deres dagsværdi.

Tab ved værdiforringelse af finansielle aktiver

EU indregner og måler et tab ved værdiforringelse for forventede kredittab på finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris og til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital.

Det forventede kredittab er nutidsværdien af forskellen mellem de kontraktlige pengestrømme og de pengestrømme, som EU forventer at modtage. Det forventede kredittab omfatter rimelige og dokumenterede oplysninger, som er tilgængelige uden unødige omkostninger eller bestræbelser på rapporteringsdatoen.

For aktiver til amortiseret kostpris reduceres aktivets regnskabsmæssige værdi med den beløbsmæssige størrelse af tabet ved værdiforringelse, som er indregnet i resultatopgørelsen. Hvis den beløbsmæssige størrelse af tabet ved værdiforringelse falder i en efterfølgende periode, tilbageføres det tidligere indregnede tab ved værdiforringelse via resultatopgørelsen.

a)   Tilgodehavender

Enheden måler tabet ved værdiforringelse til den beløbsmæssige størrelse af det forventede kredittab i løbetiden ved hjælp af praktiske foranstaltninger (f.eks. hensættelsesmatrix).

b)   Kontanter og andre likvide midler

Enheden har kontanter og andre likvide midler på anfordringskonti og tidsindskud på op til 3 måneder. Kontanter opbevares i banker med meget høje kreditvurderinger, og sandsynligheden for misligholdelse er derfor meget lav. I betragtning af den korte løbetid og den lave sandsynlighed for misligholdelse er de forventede kredittab på kontanter og andre likvide midler ubetydelige. Som følge heraf indregnes der ikke hensættelser til værdiforringelse for andre likvide midler.

c)   Lån

Det forventede kredittab måles med en tretrinsmodel, der tager højde for sandsynlighedsvægtede misligholdelsesbegivenheder i det finansielle aktivs løbetid og udviklingen i kreditrisikoen siden oprettelsen af det finansielle aktiv. For lån er oprettelse datoen for det uigenkaldelige lånetilsagn.

Hvis der ikke er nogen væsentlig stigning i kreditrisikoen siden oprettelsen (»trin 1«), er værdiforringelsestabet det forventede kredittab fra mulige misligholdelsesbegivenheder i de næste 12 måneder fra rapporteringsdatoen (»det forventede kredittab over 12 måneder«). Hvis der er en væsentlig stigning i kreditrisikoen siden oprettelsen (»trin 2«), eller hvis der er objektive beviser for en kreditforringelse (»trin 3«), svarer tabet ved værdiforringelse til det forventede kredittab fra mulige misligholdelsesbegivenheder i hele det finansielle aktivs løbetid (»det forventede kredittab i løbetiden«).

Ophør af indregning

Finansielle instrumenter ophører med at blive indregnet i regnskabet, når rettighederne til at modtage pengestrømme fra investeringerne er ophørt, eller enheden har overdraget alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til en anden part. Salg af finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen indregnes på deres handelsdato.

1.3.2.   Forfinansiering

Forfinansiering er en betaling, hvis formål er at yde modtageren et forskud i form af et kontant beløb. Det kan opdeles i en række betalinger over en periode, som er fastlagt i den pågældende kontrakt, afgørelse, aftale eller basisretsakt. Kontantbeløbet eller forskuddet anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den i aftalen fastlagte periode, eller det tilbagebetales. Hvis modtagerne ikke afholder udgifter, som er støtteberettigede, skal forfinansieringen betales tilbage til enheden. Da enheden har kontrol over forfinansieringen og har ret til tilbagebetaling af den ikkestøtteberettigede del, indregnes beløbet som et aktiv.

Forfinansiering indregnes på balancen ved overførslen af kontanter til modtageren. Den måles til modydelsens størrelse. Forfinansiering måles i efterfølgende perioder til det oprindeligt indregnede beløb på balancen med fradrag af støtteberettigede udgifter (herunder eventuelt skønnede beløb) afholdt i perioden.

1.3.3.   Tilgodehavender og inddrivelige beløb

EU-regnskabsreglerne foreskriver, at kommercielle og ikkekommercielle transaktioner angives hver for sig. For at sondre mellem de to kategorier defineres »tilgodehavender« som hidrørende fra kommercielle transaktioner og »inddrivelige beløb« som hidrørende fra ikkekommercielle transaktioner (når EU modtager værdi fra en anden enhed uden direkte at give omtrent den samme værdi tilbage, f.eks. inddrivelige beløb fra medlemsstaterne vedrørende egne indtægter).

Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner opfylder definitionen på finansielle instrumenter. Enheden klassificerede dem som finansielle aktiver til amortiseret kostpris og målte dem i overensstemmelse hermed.

Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner indregnes til dagsværdien på anskaffelsestidspunktet med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. En nedskrivning for værdiforringelse foretages, når der er objektive beviser for, at enheden ikke vil modtage alle forfaldne beløb i henhold til de oprindelige betingelser for tilgodehavendet. Nedskrivningsbeløbet svarer til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det inddrivelige beløb. Nedskrivningsbeløbet medtages i resultatopgørelsen.

1.3.4.   Kontanter og andre likvide midler

Kontanter og andre likvide midler er finansielle aktiver til amortiseret kostpris og omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker eller bankindskud, der kan hæves med kort varsel, og andre kortfristede letomsættelige investeringer med en oprindelig løbetid på tre måneder eller kortere.

1.3.5.   Gæld

Gæld omfatter både beløb, der vedrører kommercielle transaktioner, såsom køb af varer og tjenesteydelser, og ikkekommercielle transaktioner, der vedrører f.eks. krav om godtgørelse af udgifter fra støttemodtagere, tilskud eller anden EU-finansiering eller modtaget forfinansiering (se bemærkning 1.4.1).

Hvis der er tale om tilskud eller anden finansiering ydet til modtagerne, opføres kravene om godtgørelse som gæld med det krævede beløb på det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse modtages. Når de støtteberettigede omkostninger er verificeret og godkendt, værdiansættes gælden til det godkendte og støtteberettigede beløb.

Gæld i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser indregnes ved modtagelse af fakturaen på det oprindelige beløb. De tilsvarende udgifter opføres i regnskaberne, når varerne eller tjenesteydelserne er leveret og godkendt af enheden.

1.3.6.   Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser klassificeres som finansielle forpligtelser indregnet til amortiseret kostpris, finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatopgørelsen eller som finansielle garantikontraktforpligtelser.

Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris indregnes første gang til dagsværdi, herunder afholdte transaktionsomkostninger, og indregnes efterfølgende til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode. De ophører kun med at indgå i opgørelsen af finansiel stilling, hvis forpligtelsen opfyldes, frafaldes, annulleres eller udløber.

Finansielle forpligtelser målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen omfatter derivater, hvis dagsværdien er negativ. Hvis garantikontrakten kræver, at enheden foretager betalinger som følge af ændringer i priser på finansielle instrumenter eller valutakurser, er garantikontrakten et derivat. De behandles regnskabsmæssigt på samme måde som finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.

Enheden indregner en finansiel garantikontraktforpligtelse, når den indgår en kontrakt, der kræver, at der foretages bestemte betalinger for at godtgøre garantiindehaveren et tab, som denne pådrager sig, fordi en bestemt debitor ikke foretager rettidig betaling i overensstemmelse med de oprindelige eller ændrede vilkår for et gældsinstrument. Finansielle garantikontraktforpligtelser indregnes første gang til dagsværdi.

Den efterfølgende måling afhænger af udviklingen i kreditrisikoeksponeringen fra den finansielle garanti. Hvis der ikke er nogen væsentlig stigning i kreditrisikoen (»trin 1«), måles de finansielle garantiforpligtelser til det højeste af de forventede kredittab over 12 måneder og det oprindeligt indregnede beløb med fradrag af eventuelle kumulative afskrivninger. Hvis der er en væsentlig stigning i kreditrisikoen (»trin 2«), måles de finansielle garantiforpligtelser til det højeste af de forventede kredittab i løbetiden og det oprindeligt indregnede beløb med fradrag af eventuelle kumulative afskrivninger.

Finansielle forpligtelser klassificeres som langfristede forpligtelser, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen. Finansielle garantikontrakter klassificeres som kortfristede forpligtelser, medmindre enheden har en ubetinget ret til at udskyde indfrielsen af forpligtelsen i mindst 12 måneder efter rapporteringsdatoen.

1.3.7.   Periodeafgrænsningsposter

Transaktioner og begivenheder indregnes i årsregnskabet i den periode, de vedrører. Hvis der ikke ved årets udgang er udstedt en faktura, og enheden har leveret tjenesteydelserne eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (f.eks. med henvisning til en kontrakt), skal en periodiseret indtægt indregnes i årsregnskabet. Hvis der ved årets udgang derimod er udstedt en regning, men tjenesteydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten blive udskudt og indregnet i den efterfølgende regnskabsperiode.

Udgifter indregnes også i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden fastsættes de påløbne udgifter ved hjælp af et skøn over periodens overførselsforpligtelser. Påløbne omkostninger beregnes i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer udstedt af regnskabsføreren. Disse retningslinjer skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede af de økonomiske og andre fænomener, som det giver en fremstilling af. Hvis der på forhånd er foretaget betalinger i form af forskud for tjenesteydelser eller varer, der ikke endnu ikke er modtaget, vil udgifterne analogt hermed blive periodiseret og indregnet i den efterfølgende regnskabsperiode.

1.4.   RESULTATOPGØRELSE

1.4.1.   Indtægter

Indtægter omfatter bruttotilgang af økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser, der er tilfaldet eller kan tilfalde enheden, som repræsenterer en stigning i nettoaktiverne, dog ikke stigninger, der skyldes bidrag fra ejere.

Afhængigt af arten af de underliggende transaktioner i resultatopgørelsen kan indtægter kategoriseres som enten indtægter fra ikkekommercielle transaktioner eller indtægter fra kommercielle transaktioner.

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner omfatter transaktioner såsom skatter og overførsler i situationer, hvor overdrageren overfører midler til den modtagende enhed, mens den modtagende enhed ikke overfører omtrent den samme værdi i direkte udveksling. Overførsler er tilgang af fremtidige økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser fra andre ikkekommercielle transaktioner end skatter. For EU-enhedernes vedkommende omfatter overførsler hovedsagelig midler modtaget fra Kommissionen (f.eks. udligningsstøtte til traditionelle agenturer eller driftstilskud for delegationsaftalerne).

Enheden indregner et aktiv for så vidt angår overførsler, når enheden har kontrol over midlerne som følge af en tidligere begivenhed (overførslen), forventer at modtage en fremtidig økonomisk gevinst eller mulighed for tjenesteydelser fra de pågældende midler, og når der kan fastsættes en pålidelig dagsværdi. En tilgang af midler fra ikkekommercielle transaktioner indregnet som et aktiv (dvs. kontanter) indregnes også som en indtægt, medmindre enheden er pålagt en forpligtelse i forbindelse med overførslen (en betingelse), som skal opfyldes, før indtægten kan indregnes. Indtægten udskydes, indtil betingelsen er opfyldt, og indregnes i mellemtiden som en forpligtelse.

Indtægter fra kommercielle transaktioner

Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser indregnes, når alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til varerne er overgået til køber. Indtægter fra transaktioner i forbindelse med levering af tjenesteydelser indregnes på rapporteringsdatoen, i henhold til hvor stor en del af transaktionen, der er fuldført.

a)   Renteindtægter og -udgifter

Renteindtægter og -udgifter fra finansielle aktiver og finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris indregnes i resultatopgørelsen ved anvendelse af den effektive rentemetode. Det er en metode til at beregne den amortiserede kostpris for et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse og til fordeling af renteindtægter eller renteudgifter i den relevante periode.

b)   Indtægter fra udbytter

Indtægter fra udbytter og anden udlodning indregnes, når retten til at modtage betaling er fastslået.

c)   Indtægter og udgifter fra finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

Dette henviser til gevinster (indtægter) og tab (udgifter) på dagsværdien af disse finansielle aktiver, herunder gevinster (indtægter) og tab (udgifter) på dagsværdien som følge af valutaomregning. For rentebærende finansielle aktiver omfatter dette også renter.

d)   Indtægter fra finansielle garantikontrakter

Indtægterne fra finansielle garantikontrakter (garantipræmie) indregnes over det tidsrum, som enheden er rede til at kompensere indehaveren af den finansielle garantikontrakt for det kredittab, denne måtte lide.

1.4.2.   Udgifter

Udgifter er fald i økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser i rapporteringsperioden i form af afgang eller forbrug af aktiver eller indgåelse af forpligtelser, som medfører fald i nettoaktiverne. De omfatter såvel udgifter fra kommercielle transaktioner som udgifter fra ikkekommercielle transaktioner.

Udgifter fra kommercielle transaktioner, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, indregnes, når tjenesteydelserne er leveret til og accepteret af enheden. De værdiansættes til det oprindelige fakturabeløb. På balancedagen indregnes udgifter vedrørende den tjenesteydelse, der er leveret i perioden, men for hvilken der endnu ikke er modtaget eller accepteret en regning, desuden i resultatopgørelsen.

Udgifter fra ikkekommercielle transaktioner vedrører overførsler til modtagere og kan opdeles i tre typer: fordringer, overførsler i henhold til aftaler samt støtte, bidrag og donationer ydet inden for rammerne af de skønsmæssige beføjelser. Overførslerne posteres som udgifter i den periode, hvor den begivenhed, der gav anledning til overførslen, fandt sted, forudsat at overførslen er lovlig ifølge bestemmelserne, eller der er indgået en aftale, som tillader overførslen, forudsat at støttemodtageren opfylder berettigelseskriterierne, og der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse.

Når en betalingsanmodning eller et godtgørelseskrav modtages og opfylder kriterierne for indregning, opføres det som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang skønnes og indregnes støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som påløbne udgifter i regnskabet.

1.5.   EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

1.5.1.   Eventualaktiver

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke har fuld kontrol over, indtræffer. Et eventualaktiv opstår, når der er sandsynlighed for en tilgang af økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser.

1.5.2.   Eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse er enten en mulig forpligtelse, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke har fuld kontrol over, indtræffer, eller en aktuel forpligtelse, hvor opfyldelsen af forpligtelsen sandsynligvis ikke nødvendiggør afgang af midler i form af økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser.

En eventualforpligtelse opstår også i de sjældne tilfælde, hvor der findes en aktuel forpligtelse, som ikke kan fastsættes med tilstrækkelig pålidelighed.

Eventualforpligtelser indregnes ikke. De angives, medmindre en afgang af midler i form af økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser er meget usandsynlig.

1.6.   FONDSMIDLER

EUF-medlemsstaterne yder bidrag til fonden for gennemførelsen af EUF-programmer i overensstemmelse med den interne aftale for hver enkelt EUF. Ifølge det gældende retsgrundlag vedtages indkaldelserne af midler, dvs. anmodningerne om finansiering for et givent år N, i en afgørelse fra Rådet i år N-1, hvor de midler, der skal modtages, klart henføres til nærmere angivne fremtidige perioder.

Bidragene opfylder kriterierne for bidrag fra ejere (EU-regnskabsregel 1) og behandles derfor som fondsmidler i EUF's årsregnskab. Fondsmidlerne udgør det samlede bidragsbeløb, der skal modtages fra EUF-medlemsstaterne. Eftersom de ikkeindkaldte fondsmidler åbent trækkes fra de samlede fondsmidler (se Bevægelser i nettoaktiver), er det kun indkaldte fondsmidler, der indregnes i balancen.

Da de aftalte bidrag henføres til nærmere angivne rapporteringsperioder, og EUF's retlige krav mod EUF-medlemsstaterne først opstår i disse perioder, opføres eventuelle beløb, der modtages som forskud, som udskudte kapitalindskud under gæld og ikke som indkaldte midler.

1.7.   SAMFINANSIERING

De modtagne samfinansieringsbidrag opføres som gæld til medlemsstaterne, tredjelande og andre, eftersom de opfylder kriterierne for indtægter fra ikkekommercielle transaktioner, der er underlagt betingelser. EUF skal anvende bidragene til at levere tjenesteydelser til tredjeparter eller returnere aktiverne (de modtagne bidrag). Den udestående gæld i forbindelse med samfinansieringsaftaler udgør de modtagne samfinansieringsbidrag minus udgifterne i forbindelse med projektet. Virkningen for nettoaktiverne er nul.

Udgifter i forbindelse med samfinansieringsprojekter indregnes i takt med, at de afholdes. Det hertil svarende bidragsbeløb indregnes som driftsindtægter, og virkningen for regnskabsårets økonomiske resultat er nul.

2.   BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

AKTIVER

2.1.   FINANSIELLE AKTIVER

Et finansielt aktiv er ethvert aktiv, der består af:

a)

kontanter

b)

en anden enheds egenkapitalinstrumenter

c)

en kontraktlig ret til at: enten modtage likvide beholdninger eller et andet finansielt aktiv fra en anden enhed eller at udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med en anden enhed på potentielt gunstige betingelser for enheden, eller

d)

en kontrakt, som skal eller kan afregnes i enhedens egne egenkapitalinstrumenter.

Finansielle aktiver klassificeres i følgende kategorier: »finansielle aktiver til amortiseret kostpris«, »finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen« og »finansielle aktiver til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital«. Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved den første indregning og revurderes pr. hver balancedag.

EUF's finansielle aktiver omfatter finansielle aktiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen og lån, og er som følger:

Mio. EUR

 

31.12.2025

31.12.2024

Langfristede

 

 

Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

92

112

Lån

24

16

 

116

128

Kortfristede

 

 

Lån

1

5

 

1

5

I alt

117

132

De 92 mio. EUR i finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen vedrører egenkapitalinvesteringer på følgende områder:

—

Vedvarende bæredygtig energi via Climate Investor One, ElectriFI og Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (GEEREF)

—

Fremme af inklusiv finansiering af små landbrug og små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne via ABC FUND

—

Finansiel inklusion i Uganda via aBi Finance og

—

Fremme af jobskabelse og bæredygtig vækst i Afrika via Boost Africa-initiativet.

De 24 mio. EUR i langfristede lån og 1 mio. EUR i kortfristede lån vedrører to hovedområder: bæredygtigt landbrug via AgriFI samt adgang til og produktion af elektricitet fra bæredygtige energikilder via investeringsfaciliteten ElectriFI.

2.2.   FORFINANSIERING

I mange kontrakter er der bestemmelser om, at der betales forskud, inden arbejdet påbegyndes eller varer eller tjenesteydelser leveres. Undertiden finder betalingerne ifølge kontrakternes betalingsplaner sted på grundlag af statusrapporter. Forfinansieringen udbetales normalt i valutaen i det land eller område, hvor projektet gennemføres.

Fristerne for anvendelse af forfinansiering er bestemmende for, om den opføres som kortfristet eller langfristet forfinansiering. Betingelserne for forfinansieringens anvendelse er fastsat i projektaftalen. Ved enhver anvendelse inden for 12 måneder efter rapporteringsdatoen opføres beløbet som kortfristet forfinansiering. Da mange EUF-projekter er langsigtede, er det nødvendigt, at de tilhørende forskud er til rådighed i mere end ét år. Nogle forfinansieringsbeløb opføres derfor som langfristede aktiver.

Mio. EUR

 

Bemærkning

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2025

31.12.2024

Langfristet forfinansiering

2.2.1

–

382

110

492

500

Kortfristet forfinansiering

2.2.2

–

50

481

532

742

I alt

 

–

432

591

1 023

1 242

Faldet i den samlede forfinansiering på 219 mio. EUR skyldes hovedsagelig faldet i forfinansiering udbetalt til støttemodtagere under den 11. EUF, som faldt fra 737 mio. EUR i 2024 til 591 mio. EUR i 2025. Denne udvikling afspejler den 11. EUF's fremskredne stade og det deraf følgende fald i antallet af åbne kontrakter.

Efter udløbsklausulens ikrafttræden ved udgangen af 2020 kan der ikke indgås nye finansieringsaftaler under den 11. EUF fra den 1. januar 2021. Der kan dog stadig undertegnes specifikke kontrakter baseret på eksisterende finansieringsaftaler. Som følge heraf er antallet af nyligt undertegnede kontrakter gradvist faldet fra 452 i 2023 til 181 i 2024 og til 21 i 2025.

Forfinansiering vedrørende den 10. EUF faldt fra 560 mio. EUR i 2024 til 432 mio. EUR i 2025. Dette fald er i overensstemmelse med EUF's normale gennemførelsescyklus og afspejler den gradvise afslutning af programmerne.

Af den langfristede forfinansiering vedrører 373 mio. EUR (393 mio. EUR i 2024) den åbne forfinansiering for to kontrakter under EU-trustfonden for Infrastrukturer i Afrika. Formålet med denne trustfond er at yde finansiel støtte med tilskud til infrastrukturprojekter sideløbende med langsigtet finansiering, der stilles til rådighed af udbydere af projektfinansiering. Tilvejebringelsen af sådanne tilskudsmidler mobiliserer de deltagende finansieringsinstitutters langsigtede finansiering. På tidspunktet for underskrivelsen af kontrakterne blev trustfondens type foranstaltninger anset for i tilstrækkeligt omfang at være dækket af aftalen (der fandtes endnu ingen model for finansielle instrumenter, og denne type instrument blev ikke nævnt i forordningen). Som følge heraf blev betalinger inden for rammerne af disse aftaler registreret som forfinansiering og ikke som et element i et finansielt instrument. På grund af den langsigtede karakter af de aktiviteter, der gennemføres af trustfonden, er den årlige udligning af EU-Trustfonden for Infrastrukturer i Afrikas gamle forfinansiering meget begrænset og fordelt over årene. For bedre at afspejle projektbetingelserne blev 373 mio. EUR af den åbne forfinansiering derfor omklassificeret til langfristet, mens 54 mio. EUR svarer til de udgifter, der var påløbet ved årets udgang.

2.2.1.   Langfristet forfinansiering efter forvaltningsmetode

Mio. EUR

 

31.12.2025

31.12.2024

Direkte forvaltning

 

 

Gennemført af:

 

 

Kommissionen

19

–

EU-forvaltningsorganer

–

1

EU-delegationer

1

2

 

20

3

Indirekte forvaltning

 

 

Gennemført af:

 

 

EIB og EIF

388

402

Internationale organisationer

67

65

Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver

5

7

Offentligretlige organer

12

13

Tredjelande

–

10

 

472

497

I alt

492

500

2.2.2.   Kortfristet forfinansiering

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2025

31.12.2024

Forfinansiering (brutto)

3

313

2 649

2 965

3 763

Afregnet ved cut-off-procedure

(3 )

(263 )

(2 168 )

(2 433 )

(3 022 )

I alt

–

50

481

532

742

2.2.3.   Kortfristet forfinansiering efter forvaltningsmetode

Mio. EUR

 

31.12.2025

31.12.2024

Direkte forvaltning

 

 

Gennemført af:

 

 

Kommissionen

40

37

EU-forvaltningsorganer

–

2

EU-delegationer

21

47

 

61

86

Indirekte forvaltning

 

 

Gennemført af:

 

 

EIB og EIF

62

62

Internationale organisationer

248

388

Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver

50

71

Offentligretlige organer

79

77

Tredjelande

29

56

EU-organer og offentlig-private partnerskaber

2

1

 

470

655

I alt

532

742

2.2.4.   Modtagne garantier vedrørende forfinansiering

Der tilbageholdes et garantibeløb til sikring af forfinansieringen, som frigøres, når den sidste betalingsanmodning til projektet er betalt.

Mio. EUR

 

31.12.2025

31.12.2024

Garantier i forbindelse med forfinansiering

13

19

De 13 mio. EUR omfatter garantier til sikring af forfinansiering, der udbetales under direkte forvaltning, og hvor EUF er modtager af garantien (se bemærkning 4.1). Størstedelen af forfinansieringen udbetales imidlertid under indirekte forvaltning, hvor modtageren af garantien ikke er EUF, men den ordregivende myndighed. I 2025 beløb den samlede værdi af disse garantier sig til 309 mio. EUR.

2.3.   TRUSTFONDBIDRAG

Denne post omfatter de beløb, der er indbetalt som bidrag til EU's trustfond for Afrika og EU's Bêkoutrustfond. Der er tale om nettobidrag før omkostninger afholdt af trustfondene, som kan henføres til trustfondene.

Trustfondbidragene anvendes af EUF i henhold til reglerne om direkte forvaltning.

Mio. EUR

 

Nettobidrag pr. 31.12.2024

Bidrag betalt i 2025

Tildeling af trustfondenes nettoudgifter i 2025

Nettobidrag pr. 31.12.2025

Afrika

165

–

(91 )

74

Bêkou

23

–

(10 )

13

I alt

188

–

(101 )

87

Faldet i forhold til det foregående år afspejler, at der ikke var yderligere bidrag i 2025. Saldoen var derfor udelukkende drevet af anvendelsen af eksisterende bidrag til dækning af udgifter afholdt i årets løb.

Denne udvikling er i overensstemmelse med afviklingen af begge trustfonde, som nåede afslutningen af deres gennemførelsesperiode den 31. december 2025. Fra den 1. januar 2026 gik trustfondene ind i deres likvidationsfase, hvor der ikke gennemføres nye operationelle aktiviteter, og hvor udgifterne er begrænset til validering af endelige rapporter, afregning af udestående saldi og inddrivelse af beløb fra støttemodtagere.

2.4.   KOMMERCIELLE TILGODEHAVENDER OG IKKEKOMMERCIELLE INDDRIVELIGE BELØB

Kommercielle transaktioner er transaktioner, hvor enheden modtager aktiver eller tjenesteydelser eller får forpligtelser afviklet og direkte giver den anden part omtrent den samme værdi (primært i form af varer, tjenesteydelser eller anvendelse af aktiver) tilbage. Ikkekommercielle transaktioner er transaktioner, hvor en enhed enten modtager værdi fra en anden enhed uden direkte at give omtrent den samme værdi tilbage eller giver værdi til en anden enhed uden direkte at modtage omtrent den samme værdi tilbage.

2.4.1.   Langfristede kommercielle tilgodehavender

Pr. 31.12.2025 rådede EUF over 5 mio. EUR i langfristede kommercielle tilgodehavender, der hovedsagelig bestod af udskudte omkostninger, som følger af flere finansielle instrumenter.

2.4.2.   Indeværende ikkekommercielle inddrivelige beløb og kommercielle tilgodehavender

Mio. EUR

 

Bemærkning

31.12.2025

31.12.2024

Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner

2.4.2.1

27

24

Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner

2.4.2.2

10

12

I alt

 

37

37

2.4.2.1.   Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2025

31.12.2024

Kunder

1

45

16

62

52

Offentlige organer

3

15

6

23

19

Tredjelande

–

2

4

6

16

Nedskrivninger

(4 )

(51 )

(9 )

(64 )

(63 )

I alt

–

11

16

27

24

2.4.2.2.   Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2025

31.12.2024

Periodiserede indtægter

-

-

1

2

2

Mellemregningskonti

(207 )

168

39

–

–

Andet

–

4

5

9

11

I alt

(207 )

172

45

10

12

Af effektivitetshensyn er den samlede likvide beholdning for alle EUF'er opført under 11. EUF. Det medfører transaktioner mellem de forskellige EUF'er, som udlignes ved mellemregningskonti mellem de forskellige EUF-balancer.

Posten »Andet« omfatter hovedsagelig tilgodehavender fra finansielle instrumenter. Af de øvrige tilgodehavender på 9 mio. EUR vedrører et beløb på 4 mio. EUR et tilgodehavende fra GEEREF, og et beløb på 5 mio. EUR vedrører et tilgodehavende fra Climate Investor One.

2.5.   KONTANTER OG ANDRE LIKVIDE MIDLER (5)

Kontanter og andre likvide midler er finansielle instrumenter til amortiseret kostpris og omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker eller bankindskud, der kan hæves med kort varsel (f.eks. anfordringskonti og opsparingskonti), og andre kortfristede letomsættelige investeringer med en oprindelig løbetid på tre måneder eller kortere.

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2025

31.12.2024

Særlige konti

 

 

 

 

 

Centralbanker

–

–

98

98

285

 

–

–

98

98

285

Anfordringskonti

 

 

 

 

 

Forretningsbanker

–

–

105

105

49

Kassebeholdning vedrørende finansielle instrumenter

–

–

82

82

77

 

–

–

187

187

126

I alt

–

–

286

286

411

Faldet på 125 mio. EUR i kontanter og andre likvide midler skyldes hovedsagelig nedgangen i centralbankernes likviditetsreserver. Dette fald i likviditeten skyldes hovedsagelig betalinger til dækning af udgifter og forskud, som oversteg de bidrag, der blev modtaget i løbet af året. Særligt de indkaldte bidrag faldt fra 1 200 mio. EUR i 2024 800 mio. EUR i 2025. Desuden modtog medlemsstaterne en tilbagebetaling på 6,3 mio. EUR fra 9. EUF for første tranche for 2025, mens Det Forenede Kongerige anmodede om, at dets bidrag til anden tranche for 2025 på 15 mio. EUR blev modregnet i deres udestående andel af 10. og 11. EUF (se bemærkning 2.9.1).

PASSIVER

2.6.   FINANSIELLE FORPLIGTELSER

En finansiel forpligtelse er enhver forpligtelse, der:

a)

består i en kontraktlig forpligtelse til at overdrage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver til en anden enhed eller til at udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med en anden enhed på betingelser, der er potentielt ugunstige for enheden, eller

b)

en kontrakt, som skal eller kan afregnes i enhedens egne egenkapitalinstrumenter.

Finansielle forpligtelser inddeles i følgende kategorier: »finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatopgørelsen« »andre finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris« eller »forpligtelser i forbindelse med finansielle garantikontraktforpligtelser«.

Mio. EUR

 

Bemærkning

31.12.2025

31.12.2024

Langfristede

 

 

 

Finansiel garantiforpligtelse

2.6.1

1

1

Kortfristede

 

 

 

Finansielle hensættelser

2.6.2

–

2

I alt

 

1

3

2.6.1.   Finansiel garantiforpligtelse

Der er tale om hensættelser, som vedrører de anslåede tab i forbindelse med de garantier, der er stillet inden for rammerne af forskellige finansielle instrumenter, hvor bemyndigede enheder har beføjelse til at udstede garantier i eget navn, men på EDF's vegne og risiko. Der er fastsat et loft for EDF's finansielle risici i forbindelse med garantier, og der stilles gradvist finansielle aktiver til rådighed til dækning af fremtidige anmodninger om garantier.

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2025

31.12.2024

Finansiel garantiforpligtelse

–

–

1

1

1

Beløbet på 1 mio. EUR svarer til det anslåede tab i forbindelse med garantien inden for rammerne af det finansielle instrument Euritz (se bemærkning 4.2.1).

2.6.2.   Hensættelser

Der er tale om hensættelser, som vedrører de anslåede tab i forbindelse med lån ydet inden for rammerne af forskellige finansielle instrumenter. Der er tale om hensættelser, som vedrører de anslåede tab i forbindelse med de garantier, der er stillet inden for rammerne af forskellige finansielle instrumenter, hvor bemyndigede enheder har beføjelse til at udstede garantier i eget navn, men på EDF's vegne og risiko. Der er fastsat et loft for EDF's finansielle risici i forbindelse med garantier, og der stilles gradvist finansielle aktiver til rådighed til dækning af fremtidige anmodninger om garantier.

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2025

31.12.2024

Kortsigtede finansielle hensættelser

–

–

–

–

2

2.7.   GÆLD

Gæld er forpligtelser til at betale for varer eller tjenesteydelser, der er modtaget eller leveret, og som – i modsætning til skyldige omkostninger – allerede er blevet faktureret eller formelt aftalt med leverandøren. Gæld kan vedrøre både kommercielle transaktioner (f.eks. køb af varer og tjenesteydelser) og ikkekommercielle transaktioner (f.eks. godtgørelseskrav fra modtagere af tilskud, forfinansiering eller anden EU-finansiering).

Mio. EUR

 

Bemærkning

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2025

31.12.2024

Kortfristet gæld

2.7.1

-

10

93

104

150

Gæld til diverse kreditorer

2.7.2

-

6

78

83

105

I alt

 

-

16

171

187

256

2.7.1.   Kortfristet gæld

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2025

31.12.2024

Leverandører

–

7

64

71

56

Tredjelande

–

(1 )

8

7

29

Offentlige organer

–

4

20

24

66

Institutioner og agenturer

–

–

2

2

–

I alt

–

10

93

104

150

Gæld omfatter hovedsagelig udgiftsopgørelser, som EUF modtager i forbindelse med støtte til modtagerne. De opføres på det tidspunkt, hvor udgiftsopgørelsen modtages, og for det fulde beløb i udgiftsopgørelsen. Efter en kontrol af støtteberettigelse udbetales kun de støtteberettigede beløb til modtagerne. Ved årets udgang analyseres de udestående godtgørelseskrav, og de anslåede støtteberettigede beløb vedrørende disse godtgørelseskrav indregnes i resultatopgørelsen. De anslåede ikkestøtteberettigede beløb opføres under anden kortfristet gæld.

Faldet i gældsforpligtelser skyldes et lavere antal modtagne fakturaer, som stadig var udestående ved årets udgang.

2.7.2.   Gæld til diverse kreditorer

Mio. EUR

 

Bemærkning

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2025

31.12.2024

Samfinansiering – gæld

2.7.2.1

–

6

22

27

28

Udskudte kapitalindskud

2.7.2.2

–

–

51

51

64

Andre diverse kreditorer

 

–

–

5

5

12

I alt

 

–

6

77

83

105

2.7.2.1.   Samfinansiering – gæld

Gæld vedrørende samfinansiering er de midler, som EUF har modtaget i forbindelse med samfinansieringsaftalerne. EUF skal anvende disse bidrag til at levere aftalte tjenesteydelser til tredjeparter eller returnere de uudnyttede midler til bidragyderne. Fristerne for anvendelse af samfinansieringen er afgørende for, om den opføres som kortfristet eller langfristet gæld.

I slutningen af året foretages en individuel vurdering af den samlede gæld vedrørende samfinansiering, og alle beløb, der sandsynligvis ikke vil blive anvendt i de følgende 12 måneder, indregnes som langfristet gæld.

Mio. EUR

 

8. EUF

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2025

31.12.2024

Kortfristet gæld vedrørende samfinansiering

–

–

6

22

27

28

2.7.2.2.   Udskudte kapitalindskud

Et beløb på 1,2 mio. EUR i udskudte kapitalindskud vedrører tilbagebetaling til medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige af frigjorte eller uudnyttede midler fra projekter under 9. EUF (se bemærkning 2.9.1). Medlemsstaterne blev enige om, at tilbagebetalingen skulle modregnes i bidragene fra 11. EUF i forbindelse med den første indkaldelse af bidrag i 2026.

Ud over tilbagebetalingen vedrører et beløb på 49 mio. EUR den første rate for 2026, som Det Forenede Kongerige, Portugal, Ungarn og Estland har forudbetalt. Af dette beløb vedrører 44 mio. EUR udelukkende bidraget fra Det Forenede Kongerige. I henhold til artikel 152 i udtrædelsesaftalen forbliver Det Forenede Kongerige part i EUF indtil afslutningen af 11. EUF og alle tidligere EUF'er, der endnu ikke er afsluttet, og det skal i den forbindelse opfylde de samme forpligtelser som medlemsstaterne (se bemærkning 2.9.1).

2.8.   SKYLDIGE OMKOSTNINGER

Periodeafgrænsningsposter er forpligtelser til at betale for varer eller tjenesteydelser, der er modtaget eller leveret, men som – i modsætning til gæld – endnu ikke er blevet faktureret eller formelt aftalt med leverandøren. Beregningen af periodeafgrænsningsposter er baseret på de uafsluttede budgetforpligtelser ved årets udgang. Den andel af de anslåede skyldige omkostninger, der vedrører den betalte forfinansiering, er opført som en reduktion af forfinansieringsbeløbene.

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2025

31.12.2024

Skyldige omkostninger

–

34

661

695

774

Skyldige omkostninger omfatter anslåede driftsudgifter i forbindelse med igangværende eller afsluttede kontrakter, hvor der ikke foreligger validerede godtgørelseskrav, men hvor de støtteberettigede udgifter, der er afholdt af støttemodtagere, er anslået på grundlag af de bedste tilgængelige oplysninger på tidspunktet for udarbejdelsen af årsregnskabet. Det bemærkes, at oplysninger, der fremkommer som led i den normale drift, f.eks. kontraktforlængelser, der er underskrevet efter rapporteringsdatoen, ikke systematisk tages i betragtning, og at disse aktiviteters potentielle indvirkning på de skyldige omkostninger ikke kan anslås på pålidelig vis. Den andel af de anslåede skyldige omkostninger, der vedrører forfinansiering, er opført som en reduktion af forfinansieringsbeløbene (se bemærkning 2.2).

Faldet i skyldige omkostninger på 79 mio. EUR skyldes faldet i antallet af kontrakter, for hvilke omkostningerne skulle anslås og periodiseres. Dette fald stemmer overens med EUF's livscyklus og det underliggende antal åbne kontrakter.

NETTOAKTIVER

2.9.   FONDSMIDLER

EUF-medlemsstaterne yder bidrag til fonden for gennemførelsen af EUF-programmer i overensstemmelse med den interne aftale for hver enkelt EUF. Ifølge det gældende retsgrundlag vedtages indkaldelserne af midler, dvs. anmodningerne om finansiering for et givent år N, i en afgørelse fra Rådet i år N-1, hvor de midler, der skal modtages, klart henføres til nærmere angivne fremtidige perioder.

Bidragene opfylder kriterierne for bidrag fra ejere (EU-regnskabsregel 1) og behandles derfor som fondsmidler i EUF's årsregnskab. Fondsmidlerne udgør det samlede bidragsbeløb, der skal modtages fra EUF-medlemsstaterne. Eftersom de ikkeindkaldte fondsmidler trækkes fra de samlede fondsmidler (se Bevægelser i nettoaktiver), er det kun indkaldte fondsmidler, der indregnes i balancen.

Da de aftalte bidrag henføres til nærmere angivne rapporteringsperioder, og EUF's retlige krav mod EUF-medlemsstaterne først opstår i disse perioder, opføres eventuelle beløb, der modtages som forskud, som udskudte kapitalindskud under gæld og ikke som indkaldte midler.

2.9.1.   Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

I alt

Fondsmidler

10 435

20 819

29 290

60 544

Ikkeindkaldte fondsmidler

-

-

(4 840 )

(4 840 )

Indkaldte fondsmidler pr. 31.12.2024

10 435

20 819

24 449

55 704

Fondsmidler

10 434

20 816

29 278

60 528

Ikkeindkaldte fondsmidler

-

-

(4 040 )

(4 040 )

Indkaldte fondsmidler pr. 31.12.2025

10 434

20 816

25 237

56 488

Ikkeindkaldte midler er den del, der endnu ikke er opkrævet hos medlemsstaterne. Indkaldte fondsmidler er de bidrag, der er blevet indkaldt af EUF og overført til likviditetskontiene fra medlemsstaterne (se bemærkning 2.9.2 nedenfor).

Ved Rådets afgørelse (EU) 2025/2324 (6) blev medlemsstaternes bidrag som fastsat i de interne aftaler vedrørende den 9. EUF nedsat med et beløb på 1,2 mio. EUR fra midler, der var frigjort fra denne EUF. Tilbagebetalinger som følge af denne reduktion er blevet modregnet i yderligere indkaldelser af midler under 11. EUF. Tilbagebetalingen vil blive modregnet i den første tranche for 2026 (se bemærkning 2.7.2).

Det Forenede Kongerige forbliver part i EUF indtil afslutningen af alle programmer i henhold til artikel 153 i udtrædelsesaftalen, men landets andel af ikkeforpligtede og frigjorte midler fra 9. og 10. EUF kan ikke genanvendes. I 2025 anmodede Det Forenede Kongerige om, at dets anden tranche for året blev modregnet i dets udestående andel af reserven for 10. og 11. EUF. Som følge heraf blev fondskapitalen for 10. og 11. EUF reduceret med 15 mio. EUR.

2.9.2.   Indkaldte og ikkeindkaldte fondsmidler pr. medlemsstat og Det Forenede Kongerige

Mio. EUR

Bidrag til 11. EUF

%

Ikkeindkaldte midler pr. 31.12.2024

Indkaldte midler i 2025

Ikkeindkaldte midler pr. 31.12.2025

Østrig

2,40

116

(19 )

97

Belgien

3,25

157

(26 )

131

Bulgarien

0,22

11

(2 )

9

Kroatien

0,23

11

(2 )

9

Cypern

0,11

5

(1 )

5

Tjekkiet

0,80

39

(6 )

32

Danmark

1,98

96

(16 )

80

Estland

0,09

4

(1 )

3

Finland

1,51

73

(12 )

61

Frankrig

17,81

862

(143 )

720

Tyskland

20,58

996

(165 )

831

Grækenland

1,51

73

(12 )

61

Ungarn

0,61

30

(5 )

25

Irland

0,94

46

(8 )

38

Italien

12,53

606

(100 )

506

Letland

0,12

6

(1 )

5

Litauen

0,18

9

(1 )

7

Luxembourg

0,26

12

(2 )

10

Malta

0,04

2

(0 )

2

Nederlandene

4,78

231

(38 )

193

Polen

2,01

97

(16 )

81

Portugal

1,20

58

(10 )

48

Rumænien

0,72

35

(6 )

29

Slovakiet

0,38

18

(3 )

15

Slovenien

0,22

11

(2 )

9

Spanien

7,93

384

(63 )

320

Sverige

2,94

142

(24 )

119

Det Forenede Kongerige

14,68

710

(117 )

593

I alt

100,00

4 840

(800 )

4 040

Da samtlige midler i 9. og 10. EUF er blevet indkaldt og modtaget i de foregående år, er der i 2025 blevet indkaldt et beløb på 800 mio. EUR, som udelukkende vedrører 11. EUF. De indkaldte midler faldt fra 1 200 mio. EUR i 2024 800 mio. EUR i 2025.

2.9.3.   Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

I alt

Saldo pr. 31.12.2023

(509 )

(120 )

628

–

Overførsel af beløb til resultatreserven for 10. EUF fra tidligere EUF'er

(1 )

1

–

–

Overførsel af beløb til resultatreserven for 11. EUF fra tidligere EUF'er

–

(68 )

68

–

Saldo pr. 31.12.2024

(510 )

(187 )

696

–

Overførsel af beløb til resultatreserven for 10. EUF fra tidligere EUF'er

–

–

–

–

Overførsel af beløb til resultatreserven for 11. EUF fra tidligere EUF'er

–

–

–

–

Saldo pr. 31.12.2025

(510 )

(187 )

696

–

Denne post omfatter midler, der er overført mellem aktive EUF'er.

Siden Cotonouaftalens ikrafttræden er alle uudnyttede midler fra tidligere aktive EUF'er overført til den senest åbnede EUF efter frigørelse. De midler, der overføres fra andre EUF'er, øger tildelingerne til den modtagende fond og reducerer den oprindelige fonds tildelinger. Midler, der er overført til resultatreserverne for 10. og 11. EUF kan kun anvendes til forpligtelser på de særlige betingelser, der er fastsat i de interne aftaler.

3.   BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

INDTÆGTER

Mio. EUR

 

Bemærkning

2025

2024

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner

3.1

12

41

Indtægter fra kommercielle transaktioner

3.2

28

90

I alt

 

40

131

3.1.   INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner omfatter transaktioner i situationer, hvor overdrageren overfører midler til den modtagende enhed, mens den modtagende enhed ikke overfører omtrent den samme værdi i direkte udveksling. Posten omfatter hovedsagelig beløb modtaget fra Kommissionen i årets løb og inddrivelser af aktionsudgifter.

Mio. EUR

 

Bemærkning

9. EUF

10. EUF

11. EUF

2025

2024

Inddrevne udgifter

 

1

4

5

11

24

Samfinansiering – indtægter

3.1.1

–

1

–

1

17

I alt

 

1

5

5

12

41

De ikkekommercielle indtægter kan opdeles på forvaltningstype som følger:

Mio. EUR

 

2025

2024

Direkte forvaltning

 

 

Gennemført af:

 

 

Kommissionen

1

1

Forvaltningsorganer

1

2

EU-delegationer

4

4

 

6

7

Indirekte forvaltning

 

 

Gennemført af:

 

 

Tredjelande

4

31

Internationale organisationer

1

3

Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver

1

–

 

6

34

I alt

12

41

3.1.1.   Samfinansiering – indtægter

De modtagne samfinansieringsbidrag opfylder kriterierne for indtægter fra ikkekommercielle transaktioner, der er underlagt betingelser, og bør som sådan ikke have nogen indvirkning på resultatopgørelsen efter modtagelsen. Bidragene forbliver opført under passiver (se note 2.7.2.1), indtil de betingelser, der er knyttet til de donerede midler, er opfyldt, dvs. indtil udgifterne er afholdt (se bemærkning 3.5). De dertil svarende beløb indregnes herefter i resultatopgørelsen som ikkekommercielle indtægter fra samfinansiering. Derfor er virkningen for regnskabsårets økonomiske resultat nul.

3.2.   INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

2025

2024

Finansielle indtægter

–

–

8

8

19

Andre indtægter

–

1

19

20

71

I alt

–

2

26

28

90

De 8 mio. EUR under posten »Finansielle indtægter« består hovedsagelig af påløbne renter af ubetalte tilbagebetalingskrav, renter af forfinansiering, renter genereret af saldi hos centralbanker og forretningsbanker samt indtægter fra finansielle instrumenter.

Andre indtægter vedrører primært valutakursgevinster. De tilsvarende valutakurstab opføres under andre udgifter (se bemærkning 3.7).

UDGIFTER

3.3.   UDGIFTER AFHOLDT AF ANDRE ENHEDER

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

2025

2024

Udgifter til teknisk bistand

–

–

4

4

4

Beløbet på 4 mio. EUR vedrører teknisk bistand afholdt af flere finansielle instrumenter.

3.4.   STØTTEINSTRUMENTER

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

2025

2024

Programmerbar bistand

2

6

459

467

630

ACS-interne projekter

–

85

331

416

497

Nødhjælp

–

1

48

50

(13 )

Andre støtteprogrammer

5

–

–

5

–

Institutionel støtte

–

(9 )

14

4

4

Bidrag til trustfonde

–

–

101

101

118

I alt

8

83

953

1 043

1 237

EUF's driftsudgifter omfatter forskellige støtteinstrumenter og kan inddeles i forskellige kategorier afhængig af, hvordan betalingerne foretages og forvaltes.

I 2025 faldt driftsudgifterne med 194 mio. EUR, primært som følge af en reduktion af udgifterne under 11. EUF, som faldt fra 1 145 mio. EUR i 2024 til 953 mio. EUR i 2025. Dette fald afspejler EUF'ernes livscyklus, efterhånden som de gradvist bevæger sig hen imod afslutning. Den 11. EUF nåede sin afsluttende fase efter udløbsklausulens ikrafttræden den 31. december 2020, hvorved der blev fastsat en skæringsdato for nye forpligtelser. Selv om der ikke kan vedtages nye finansieringsafgørelser, fortsætter gennemførelsen af igangværende projekter indtil deres afslutning, hvilket medfører gradvist faldende udgifter.

Tilsvarende afspejler udgifterne under den 10. EUF det fremskredne gennemførelsesstadium og den gradvise afslutning af programmerne. Afslutningen af den 10. EUF forløber godt, idet størstedelen af kontrakterne allerede er afsluttet, og de resterende kontrakter er ved at gennemgå de sidste operationelle og finansielle afslutningstrin, herunder evalueringer, revisioner og inddrivelser. De negative beløb under den 10. EUF vedrørende institutionel støtte skyldes tilbageførslen af periodeafgrænsninger fra 2024, som oversteg de faktiske udgifter afholdt i 2025. De vedrører kontrakten »Institutionel støtte til AVS-sekretariatet«, som oprindeligt skulle udløbe i december 2024, og som blev forlænget indtil den 15. september 2025. På grund af forsinkelser i forbindelse med renoveringen og salget af AVS-huset kunne de planlagte aktiviteter ikke gennemføres fuldt ud, hvilket resulterede i en frigørelse på 10,7 mio. EUR.

I 2025 blev udgifterne til AVS-interne projekter påvirket af en gevinst på 23 mio. EUR som følge af tilbageførslen af en periodeafgrænsning fra 2024 vedrørende ét projekt, som afspejlede ajourførte gennemførelsesoplysninger modtaget fra gennemførelsespartneren.

Den 9. EUF er i øjeblikket i den endelige afslutningsfase, og kun et begrænset antal kontrakter er stadig igangværende.

Samlet set blev 578 kontrakter afsluttet mellem februar 2025 og januar 2026 på tværs af de tre åbne EUF'er, hvilket bidrog til reduktionen i aktionsudgifterne.

3.5.   SAMFINANSIERINGSUDGIFTER

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

2025

2024

Samfinansiering

–

1

–

1

17

Denne post omfatter udgifter afholdt i forbindelse med samfinansieringsprojekter i 2025. Det skal bemærkes, at afholdte udgifter omfatter anslåede beløb vedrørende cut-off-proceduren (og dermed tilbageførsel af de anslåede beløb for sidste år).

I overensstemmelse med regnskabsreglerne for samfinansiering har de afholdte beløb ikke haft nogen indvirkning på årets resultat for EUF, fordi de blev indregnet både i samfinansieringsudgifterne og i samfinansieringsindtægterne (se også bemærkning 3.1.1).

Støtteinstrumenter og samfinansieringsudgifter fordelt på forvaltningstype

Mio. EUR

 

2025

2024

Direkte forvaltning

 

 

Gennemført af:

 

 

Kommissionen

32

17

EU-forvaltningsorganer

2

3

Trustfonde

–

118

EU-delegationer

103

148

 

137

286

Indirekte forvaltning

 

 

Gennemført af:

 

 

EIB og EIF

130

84

Internationale organisationer

354

287

Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver

88

156

Offentligretlige organer

55

126

Tredjelande

278

314

EU-organer og offentlig-private partnerskaber

1

–

 

906

967

I alt

1 044

1 254

3.6.   FINANSIERINGSOMKOSTNINGER

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

2025

2024

Nettotab ved værdiforringelse af lån og tilgodehavender

(2 )

1

4

3

(1 )

Tab på finansielle aktiver eller forpligtelser til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

–

2

31

33

3

Gebyrstøtte

–

–

4

4

2

I alt

(2 )

3

39

40

3

Nettotab ved værdiforringelse af lån og tilgodehavender omfatter tab ved værdiforringelse af finansielle instrumenter og anslåede udgifter til uinddrivelige beløb hidrørende fra aldrende indtægtsordrer (over to år), konkurser og dispensationer.

De 33 mio. EUR i finansielle udgifter til finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen vedrører hovedsagelig valutakursforskelle, renter og ændringer i dagsværdi for flere finansielle instrumenter.

Beløbet på 4 mio. EUR under posten »Gebyrstøtte« kan henføres til påløbne udgifter under det finansielle instrument Kulima.

3.7.   ANDRE UDGIFTER

Denne post omfatter udgifter af administrativ art såsom eksterne ikke-IT-tjenester, kommunikation og publikationer, uddannelsesomkostninger osv.

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

2025

2024

Administrationsudgifter og IT-udgifter

-

1

7

8

43

Realiserede tab på varedebitorer

1

–

–

1

4

Kurstab

–

3

31

34

63

Kurstab på finansielle instrumenter

–

–

3

3

1

I alt

1

5

40

46

110

Posten Administrationsudgifter og IT-udgifter omfatter beløb, der i henhold til EUF's interne aftale med Kommissionen skal dække de administrationsudgifter, der er afholdt af både hovedkvarteret og delegationerne i forbindelse med administration af EUF-programmerne.

I 2025 blev administrationsomkostningerne påvirket af tilbageførslen af en periodeafgrænsning fra 2024 vedrørende personaleudgifter finansieret af EUF. Som følge heraf udgør de rapporterede personaleudgifter 1,3 mio. EUR i stedet for de 36 mio. EUR, der faktisk blev afholdt i 2025.

4.   EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER SAMT ANDRE VÆSENTLIGE OPLYSNINGER

4.1.   EVENTUALAKTIVER

Eventualaktiver er mulige aktiver, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun vil blive bekræftet ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke har fuld kontrol over, indtræffer eller ikke indtræffer.

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2025

31.12.2024

Forfinansieringsgarantier

–

–

13

13

19

Der kræves i visse tilfælde forfinansieringsgarantier fra modtagere, der ikke er medlemsstater, når de foretager forskudsbetalinger.

Ved udgangen af 2025 udgjorde forfinansieringsgarantierne 13 mio. EUR mod 19 mio. EUR i 2024. Dette er i overensstemmelse med afviklingen af EUF og den gradvise lukning af kontrakter.

Hvad angår kontrakter, der er underlagt indirekte forvaltning, tilhører garantierne en anden ordregivende myndighed end EUF, og de oplyses således ikke af EUF.

4.2.   EVENTUALFORPLIGTELSER

Eventualforpligtelser er enten mulige forpligtelser, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun vil blive bekræftet ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke har fuld kontrol over, indtræffer eller ikke indtræffer, eller aktuelle forpligtelser hidrørende fra tidligere begivenheder, hvor det ikke er sandsynligt, at der vil ske en afgang af midler, eller hvor beløbet ikke kan måles på pålidelig vis.

4.2.1.   Stillede garantier

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2025

31.12.2024

Stillede garantier

–

–

29

29

26

Ovenstående tabel viser, i hvor høj grad EDF er eksponeret for fremtidige betalinger i tilknytning til de garantier, der er givet til EIB-Gruppen eller andre finansielle institutioner. Beløbene vises netto efter fradrag af de finansielle hensættelser og finansielle forpligtelser indregnet for disse programmer.

Beløbet på 29 mio. EUR vedrører garantier under følgende finansielle instrumenter: 8 mio. EUR under Euritz, 10 mio. EUR under Kulima og 11 mio. EUR under faciliteten for landbrugsværdikæden i Zambia.

4.2.2.   Eventualforpligtelser i forbindelse med retssager

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2025

31.12.2024

Verserende retssager

–

9

7

16

7

Ved udgangen af 2025 var der kun to verserende sager til et samlet beløb af 16 mio. EUR.

4.3.   ANDRE VÆSENTLIGE OPLYSNINGER

4.3.1.   Uindfriede forpligtelser, der endnu ikke er udgiftsført

Det beløb, der er anført nedenfor, er de uindfriede forpligtelser på budgettet (RAL – reste à liquider) minus dertil knyttede beløb, der er medtaget som udgifter i resultatopgørelsen. De uindfriede forpligtelser på budgettet udgør forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er sket betaling og/eller frigørelse. Det er den normale følge af flerårige programmer.

Mio. EUR

 

9. EUF

10. EUF

11. EUF

31.12.2025

31.12.2024

Uindfriede forpligtelser, der endnu ikke er udgiftsført

16

106

1 533

1 654

2 701

Faldet i uindfriede forpligtelser skyldes hovedsagelig faldet i de uindfriede forpligtelser på budgettet, der beløb sig til i alt 2 697 mio. EUR i slutningen af 2025 (2024: 3 812 mio. EUR). Dette stemmer overens med EUF's livscyklus og hænger også sammen med udviklingen i antallet af åbne kontrakter (se bemærkning 2.2).

5.   FINANSIEL RISIKOSTYRING

Følgende oplysninger om EUF's finansielle risikostyring drejer sig om de likviditetstransaktioner, som Kommissionen udfører på EUF's vegne med henblik på anvendelse af dens midler.

5.1.   POLITIKKER FOR RISIKOSTYRING OG -AFDÆKNING

Vilkårene og principperne for styringen af likviditetstransaktionerne er fastlagt i finansforordningen for 11. EUF og i den interne aftale.

Som et resultat af ovennævnte lovgivning finder følgende hovedprincipper anvendelse:

a)

medlemsstaterne indbetaler EUF-bidragene på særlige konti, som er åbnet i den enkelte medlemsstats centralbank eller i en af medlemsstaten udpeget finansiel institution. Bidragene bliver stående på disse særlige konti, indtil EUF har brug for dem til betalinger

b)

medlemsstaternes bidrag indbetales i EUR, hvorimod EUF-betalingerne er denomineret i EUR og andre valutaer

c)

bankkonti, som Kommissionen har åbnet på EUF's vegne, må ikke gå i minus.

Ud over de særlige konti findes der en række andre konti, som Kommissionen åbner på EUF's vegne i forskellige finansielle institutioner (centralbanker og forretningsbanker), og som anvendes til at foretage betalinger og modtage andre indbetalinger end medlemsstaternes budgetbidrag.

Likviditets- og betalingstransaktionerne er i vid udstrækning automatiseret og baseret på moderne informationssystemer. Der anvendes specifikke procedurer for at sikre systemsikkerheden og sikre opsplitning af opgaverne i tråd med finansforordningen, Kommissionens interne kontrolstandarder og revisionsprincipper.

Der foreligger et sæt skriftlige retningslinjer og procedurer for forvaltningen af likviditets- og betalingstransaktionerne med det formål at reducere finansielle og operationelle risici og sikre et hensigtsmæssigt kontrolniveau. Disse retningslinjer og procedurer omfatter forskellige operationelle områder, og det kontrolleres regelmæssigt, at retningslinjerne og procedurerne overholdes.

5.2.   VALUTARISIKO

EUF's eksponering for valutarisiko ved årets udgang – nettoposition

Mio. EUR

 

31.12.2025

31.12.2024

 

USD

EUR

Andet

I alt

USD

EUR

Andet

I alt

Finansielle aktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansielle aktiver til amortiseret kostpris

15

5

5

25

10

4

7

21

Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen*

37

54

1

92

42

61

9

112

Tilgodehavender

5

4

 

9

6

5

–

11

Kontanter og andre likvide midler

6

280

–

286

11

400

–

411

 

63

343

6

412

69

470

16

555

Finansielle forpligtelser

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansielle hensættelser og garantiforpligtelser

–

(5 )

–

(5 )

–

(3 )

–

(3 )

 

–

(5 )

–

(5 )

–

(3 )

–

(3 )

I alt

63

338

6

407

69

467

16

552

Alle bidrag føres i EUR, og der købes kun andre valutaer, når det er nødvendigt af hensyn til gennemførelse af betalinger. EUF's likviditetstransaktioner er således ikke eksponeret for nogen valutarisiko.

5.3.   RENTERISIKO

EUF optager ikke lån og er derfor ikke eksponeret for nogen renterisiko.

EUF oppebærer imidlertid renter af indeståender på de forskellige bankkonti. Kommissionen sørger derfor på EUF's vegne ved hjælp af forskellige foranstaltninger for, at de oppebårne renter retmæssigt afspejler markedsrenten og eventuelle udsving.

Medlemsstaterne indbetaler EUF-bidragene på særlige konti, som er åbnet i en af medlemsstaten udpeget finansiel institution. For at imødegå risikoen for negativ forrentning, som fandtes for et par år siden, er der indført procedurer for likviditetsstyring, der skal begrænse saldiene på de pågældende konti til et minimum. I overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2016/888 (7) afholdes omkostninger ved negativ forrentning af den relevante medlemsstat.

Dag-til-dag-indeståender i forretningsbanker forrentes ved hjælp af en dag-til-dag-rente. Forrentningen af indeståender på disse konti er baseret på variable markedsrenter, hvorpå der anvendes en kontraktfastsat kontraktlig (positiv eller negativ). For de fleste af kontiene beregnes renten ved hjælp af en markedsreferencerente og tilpasses efter udsvingene i denne sats. EUF løber således ikke nogen risiko, som kunne bevirke, at dens indeståender forrentes med en lavere rente end markedsrenten.

5.4.   KREDITRISIKO (MODPARTSRISIKO)

Maksimal eksponering for kreditrisiko

For finansielle aktiver er de indberettede beløb regnskabsmæssige nettoværdier og repræsenterer EUF's eksponering for kreditrisiko ved rapporteringsperiodens afslutning.

Mio. EUR

 

31.12.2025

31.12.2024

Finansielle aktiver

 

 

Lån

25

21

Kontanter og andre likvide midler

286

411

Kommercielle tilgodehavender  (*1)

9

11

Stillede garantier

 

 

Finansielle garantikontrakter

13

12

I alt pr. 31.12.2025

333

454

(*1)  Ekskl. udskudte omkostninger

Lån under finansielle instrumenter: kreditkvalitet

Mio. EUR

 

31.12.2025

 

Trin 1

Trin 2

Trin 3

POCI

I alt

Kreditvurdering

 

 

 

 

 

Premium og høj kvalitet

–

–

–

–

–

Øverste mellem

–

–

–

–

–

Nederste mellem

–

–

–

–

–

»Non-investment grade« og »default grade«

23

4

7

–

33

Regnskabsmæssig bruttoværdi

23

4

7

–

33

Minus hensættelse til tab

2

1

5

–

8

Regnskabsmæssig nettoværdi

21

3

2

–

25

Kontanter og andre likvide midler: kreditkvalitet

Mio. EUR

 

31.12.2025

31.12.2024

Kreditvurdering

 

 

Premium og høj kvalitet

266

314

Øverste mellem

15

91

Nederste mellem

5

6

»Non-investment grade« og »default grade«

–

–

Regnskabsmæssig bruttoværdi

286

411

Minus hensættelse til tab

-

-

Regnskabsmæssig nettoværdi

286

411

Tilgodehavender: kreditkvalitet

Mio. EUR

 

31.12.2025

 

Ikke forfaldne

Forfaldne

Forfaldne

Forfaldne

Forfaldne

I alt

 

0-30 dage

31-90 dage

91 dage-1 år

> 1 år

Regnskabsmæssig bruttoværdi

9

–

–

–

–

9

Minus hensættelse til tab

–

–

–

–

–

–

Regnskabsmæssig nettoværdi

9

–

–

–

–

9

Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen: kreditkvalitet

I 2025 vedrører de finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, der indgår i disse årsregnskaber, egenkapitalinvesteringer, der ikke er underlagt kreditrisiko (se bemærkning 2.1).

5.5.   LIKVIDITETSRISIKO

Løbetidsanalyse af finansielle forpligtelser efter kontraktlig løbetid

De finansielle forpligtelser og gæld under denne post oplyses ved hjælp af den regnskabsmæssige værdi fra balancen.

Mio. EUR

 

< 1 år

1-5 år

> 5 år

I alt

Finansielle forpligtelser pr. 31.12.2025

187

0

–

187

Finansielle forpligtelser pr. 31.12.2024

256

0

–

256

EUF's budgetprincipper sikrer, at der generelt i budgetperioden altid er tilstrækkelige likvide midler til gennemførelsen af betalinger. Medlemsstaternes samlede bidrag er således lig med de samlede betalingsbevillinger i en given budgetperiode.

Medlemsstaterne indbetaler imidlertid deres bidrag til EUF i tre årlige trancher, hvorimod betalingerne er sæsonbestemte.

For at sikre at der altid er tilstrækkeligt med likvide midler til de betalinger, der skal gennemføres i en given måned, udveksles der regelmæssigt oplysninger om likviditetssituationen mellem Kommissionens likviditetsstyring og de afdelinger, der afholder udgifterne.

Derudover anvendes der i forbindelse med EUF's likviditetstransaktioner automatiske likviditetsstyringsredskaber til at sikre, at der hver dag er tilstrækkelig likviditet på EUF's bankkonti.

6.   OPLYSNINGER OM NÆRTSTÅENDE PARTER

EUF's nærtstående parter er Bêkoutrustfonden, Nødtrustfonden for Afrika og Europa-Kommissionen. Transaktioner mellem disse enheder finder sted som led i EUF's almindelige transaktioner, og der gælder derfor i henhold til EU's regnskabsregler ikke specifikke oplysningskrav for disse transaktioner.

EUF har ingen egen ledelse, idet den forvaltes af Kommissionen. Vederlag og tillæg til nøglepersoner i EU's ledelse, herunder Kommissionen, er offentliggjort i EU's konsoliderede årsregnskab i afsnit 7.2 »Vederlag og tillæg til nøglepersoner i ledelsen«.

7.   BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN

På tidspunktet for underskrivelsen af dette regnskab havde EUF's regnskabsfører ikke kendskab til nogen væsentlige elementer, og regnskabsføreren havde heller ikke fået meddelelse om nogen væsentlige elementer, som krævede opførelse under dette afsnit. Årsregnskabet og de dertil knyttede bemærkninger er udarbejdet ved hjælp af de senest foreliggende oplysninger, hvilket fremgår af ovenstående.

8.   AFSTEMNING AF DET ØKONOMISKE RESULTAT OG BUDGETRESULTATET

Regnskabsårets økonomiske resultat er beregnet på grundlag af periodiseret regnskabsførelse. Budgetresultatet er derimod baseret på kasseregnskabsprincippet. Da både regnskabsårets økonomiske resultat og budgetresultatet dækker de samme underliggende operationelle transaktioner, er det en nyttig måde at kontrollere, at de stemmer overens. Tabellen nedenfor viser denne afstemning fordelt på indtægts- og udgiftsposter, idet de vigtigste afstemte beløb fremhæves. Bemærkningerne til tabellen indeholder yderligere oplysninger om de vigtigste afstemningsposter.

Mio. EUR

 

2025

2024

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT

(1 094 )

(1 240 )

Indtægter

 

 

Fordringer, der ikke har nogen betydning for budgetresultatet

(5 )

(25 )

Fordringer konstateret i regnskabsåret, men som endnu ikke er inddrevet

(10 )

(4 )

Fordringer konstateret i tidligere år, som er inddrevet i regnskabsåret

13

18

Indtægtssænkende forbrug

44

38

Periodiserede indtægter (netto)

(25 )

(98 )

Andet

–

–

Udgifter

 

 

Regnskabsårets udgifter, som endnu ikke er betalt

10

65

Udgifter fra tidligere år, som er afholdt i regnskabsåret

(48 )

(176 )

Nettoresultat af forfinansiering

730

1 147

Påløbne udgifter (netto)

(509 )

(1 070 )

Andet

 

 

REGNSKABSÅRETS BUDGETRESULTAT

(893 )

(1 345 )

8.1.   AFSTEMNINGSPOSTER – INDTÆGTER

Et regnskabsårs budgetindtægter svarer til de indtægter, der i løbet af regnskabsåret inddrives på grundlag af de konstaterede fordringer, og de beløb, der inddrives på grundlag af fordringer konstateret i tidligere år.

Fordringer, der ikke har nogen betydning for budgetresultatet, medtages i regnskabsårets økonomiske resultat, men kan ud fra et budgetmæssigt synspunkt ikke betragtes som indtægter, eftersom det indbetalte beløb overføres til reserver, og der ikke på ny kan indgås forpligtelse for dette beløb uden en rådsafgørelse.

Ved afstemning skal de fordringer, der konstateres i regnskabsåret, men som endnu ikke er inddrevet, trækkes fra det økonomiske resultat, idet de ikke udgør en del af budgetindtægterne. Fordringer fastslået i de foregående regnskabsår og inddrevet i det aktuelle regnskabsår skal imidlertid lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen.

Posten Nettoresultat af forfinansiering vedrører udligning af forfinansieringen med de beløb, der er inddrevet hos støttemodtagerne. Disse indbetalinger udgør budgetindtægter, men har ikke nogen betydning for det økonomiske resultat og skal derfor ved afstemning lægges til resultatet.

De periodiserede nettoindtægter består hovedsagelig af periodeafgrænsningsposter opstillet med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang. Det er kun nettoresultatet, dvs. fastlagte, men endnu ikke modtagne indtægter for regnskabsåret minus tilbageførsel af fastlagte, men endnu ikke modtagne indtægter fra tidligere år, der tages i betragtning.

8.2.   AFSTEMNINGSPOSTER – UDGIFTER

Regnskabsårets udgifter, som endnu ikke er betalt skal lægges til af hensyn til afstemningen, eftersom de indgår i det økonomiske resultat, men ikke udgør en udgift på budgettet. Udgifter fra tidligere år, som er afholdt i regnskabsåret, skal imidlertid ved afstemning trækkes fra det økonomiske resultat, eftersom de udgør en del af regnskabsårets budgetudgifter, men ikke har nogen betydning for det økonomiske resultat eller fører til et fald i udgifterne i tilfælde af korrektioner.

Indtægter, der stammer fra annullerede betalinger, har ingen betydning for det økonomiske resultat, men derimod for budgetresultatet.

Nettoresultatet af forfinansiering er kombinationen af de nye forfinansieringsbeløb, der er udbetalt i regnskabsåret (og opført som en budgetudgift i det pågældende år) og udligningen af den forfinansiering, der er udbetalt i regnskabsåret eller i tidligere år ved godkendelse af støtteberettigede omkostninger. Sidstnævnte repræsenterer en udgift i periodiseringsmæssig forstand, men ikke i budgetregnskabet, idet betalingen af den oprindelige forfinansiering allerede blev betragtet som en budgetudgift på betalingstidspunktet.

Påløbne nettoudgifter består hovedsagelig af periodeafgrænsningsposter opstillet med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang, dvs. støtteberettigede udgifter, som modtagere af EUF-midler har afholdt, men som de endnu ikke har indberettet til EUF. Det er kun nettoresultatet, dvs. periodiserede udgifter fra regnskabsåret minus tilbageførsel af påløbne udgifter fra tidligere år, der tages i betragtning.

DEL I.2

REGNSKABER FOR EU'S BÊKOUTRUSTFOND OG EU-TRUSTFONDEN FOR AFRIKA

ÅRSREGNSKAB FOR EU'S BÊKOUTRUSTFOND 2025  (8)

BAGGRUNDSOPLYSNINGER

Generelle baggrundsoplysninger om EU's trustfonde

Oprettelse

I henhold til artikel 238 og 239 i forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (i det følgende benævnt »EU-finansforordningen«) (9) og artikel 35 i finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond (i det følgende benævnt »finansforordningen for EUF«) (10) er Kommissionen bemyndiget til at oprette EU-trustfonde for foranstaltninger udadtil (i det følgende benævnt »EU-trustfonde« eller »EUTF'er«). EU-trustfonde oprettes i henhold til en aftale, der indgås med andre donorer, med henblik på akutte nødhjælpsforanstaltninger og efterfølgende foranstaltninger, der er nødvendige for at reagere på en krise, eller med henblik på tematiske foranstaltninger.

EU-trustfonde oprettes ved en afgørelse truffet af Europa-Kommissionen efter høring eller godkendelse af Europa-Parlamentet og Rådet. Denne afgørelse indeholder den aftale om oprettelse, der er indgået med andre donorer.

EU-trustfonde må kun oprettes og gennemføres på følgende betingelser:

—

Unionens intervention indeholder en merværdi: EU-trustfondenes målsætninger kan, navnlig på grund af deres omfang eller potentielle virkninger, bedre nås på EU-plan end på nationalt plan, og anvendelsen af de eksisterende finansieringsinstrumenter ville ikke være tilstrækkelig til at nå Unionens politikmål

—

EU-trustfondene tilvejebringer klar politisk synlighed for Unionen og forvaltningsmæssige fordele samt bedre kontrol fra Unionens side med risici og udbetalinger af Unionens og andre donorers bidrag

—

Trustfondene duplikerer ikke andre eksisterende finansieringskanaler eller lignende instrumenter uden at tilføje noget nyt

—

EU-trustfondenes målsætninger tilpasses målsætningerne for det EU-instrument eller den budgetkonto, som de finansieres over.

Nuværende EU-trustfonde

Kommissionen har hidtil oprettet fire EUTF'er:

—

Bêkoutrustfonden har til formål at yde bistand til alle aspekter af Den Centralafrikanske Republiks indsats for at komme ud af krisen og genopbygge landet. Oprettet den 15. juli 2014

—

Madadtrustfonden er en regional trustfond oprettet som reaktion på den syriske krise. Oprettet den 15. december 2014

—

Nødtrustfonden for Afrika er EU's Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika. Oprettet den 12. november 2015

—

Trustfonden for Colombia støtter gennemførelsen af fredsaftalen i forbindelse med tidlige genopretnings-/stabiliseringsbestræbelser oven på konflikten. Oprettet den 12. december 2016.

Formål

Bêkoutrustfonden blev oprettet med det formål at fremme stabilisering og genopbygning af Den Centralafrikanske Republik (CAR). Som fastsat i oprettelsesaftalen er trustfondens hovedmål at yde sammenhængende og målrettet bistand for at styrke sårbare gruppers modstandsdygtighed og på alle måder hjælpe Den Centralafrikanske Republik ud af krisen og støtte dens genopbygning, at koordinere aktioner på kort, mellemlang og lang sigt og at hjælpe nabolandene til at håndtere krisens konsekvenser.

Vigtigste operationelle aktiviteter

EU-trustfonden samler midler fra forskellige donorer til finansiering af programmer på grundlag af aftalte målsætninger. Siden Bêkoutrustfondens oprettelse i juli 2014 er der vedtaget 22 programmer, og den er nået ud til mere end 2,5 mio. modtagere. Programmerne skal hjælpe Den Centralafrikanske Republik (CAR) og dens befolkning i kølvandet på krisen i 2013. Mere specifikt skal Bêkoutrustfonden sikre adgang til basale tjenester (navnlig sundhed, vand og sanitet), støtte økonomisk genopretning og jobskabelse og fremme social samhørighed og forsoning.

Forvaltning

Forvaltningen af Bêkoutrustfonden varetages af Kommissionen, der også fungerer som sekretariat for de to styrende organer – bestyrelsen og det operationelle udvalg. Bestyrelsen og det operationelle udvalg i Bêkoutrustfonden består af repræsentanter for donorerne, Kommissionen, Europa-Parlamentet, en repræsentant for Den Centralafrikanske Republiks myndigheder og observatører. Reglerne for bestyrelsens sammensætning og vedtægterne er fastlagt i aftalen om oprettelse af EU-trustfonden.

Bestyrelsens vigtigste opgave er at fastlægge og gennemgå trustfondens overordnede strategi. Det operationelle udvalg er ansvarligt for udvælgelsen af de foranstaltninger, der finansieres af fonden, og overvåger gennemførelsen heraf. Det godkender desuden dens årsregnskaber og årsberetninger vedrørende aktiviteter finansieret af trustfonden.

Finansieringskilder

Bêkoutrustfonden finansieres gennem bidrag fra donorer.

Årsregnskab

Grundlag for udarbejdelsen

De retlige rammer og fristerne for udarbejdelsen af årsregnskabet er fastsat i »aftalen om oprettelse af Den Europæiske Unions trustfond for Den Centralafrikanske Republik, »EU's Bêkoutrustfond«, og dens vedtægter« (»oprettelsesaftalen«). I henhold til denne oprettelsesaftale udarbejdes årsregnskabet i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører (EU's regnskabsregler), som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS).

Regnskabsfører

Hvervet som EU-trustfondenes regnskabsfører varetages af Kommissionens regnskabsfører. Regnskabsføreren er ansvarlig for fastlæggelsen af regnskabsprocedurer og en kontoplan, der er fælles for alle EU's trustfonde. Kommissionens interne revisor, OLAF og Revisionsretten har samme beføjelser i forhold til EU-trustfonde som i forhold til andre foranstaltninger, der forestås af Kommissionen. EU-trustfondene underkastes hvert år en uafhængig ekstern revision.

Årsregnskabets opbygning

Årsregnskabet dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december og omfatter årsregnskabet og beretningen om budgetgennemførelsen. Årsregnskabet og de supplerende bemærkninger udarbejdes efter periodiseringsprincippet, men beretningerne om budgetgennemførelsen er primært baseret på kontantbevægelser.

Proces fra det foreløbige regnskab til decharge

Årsregnskabet er underlagt uafhængig ekstern revision. Det foreløbige årsregnskab, som regnskabsføreren udarbejder, sendes senest den 15. februar det følgende år til det operationelle udvalg, som derefter videresender det til det revisionsfirma, som enheden har udvalgt efter en udbudsprocedure. Efter revisionen udarbejder regnskabsføreren det endelige årsregnskab og forelægger det for det operationelle udvalg til godkendelse (artikel 8.3.4, litra c)).

Årsregnskabet for Bêkoutrustfonden er konsolideret i årsregnskabet for Den Europæiske Udviklingsfond.

Operationelle højdepunkter

Årets resultater

EU lancerede i juli 2014 sin første trustfond nogensinde, kaldet Bêkou (som betyder »håb« på sango), for at bistå Den Centralafrikanske Republik og dens befolkning i kølvandet på krisen i 2013. Bêkoutrustfonden skal sikre adgang til basale tjenester (navnlig sundhed, vand og sanitet), støtte udvikling af landdistrikterne og økonomisk genopretning samt fremme forsoning. Siden oprettelsen har Bêkoutrustfonden finansieret 22 programmer fordelt på 125 projekter, som har berørt mere end halvdelen af landets befolkning.

Den Centralafrikanske Republik (CAR) er fortsat en sårbar stat i mange henseender, navnlig med hensyn til regeringsførelse og lokal kapacitet.

Sikkerhedssituationen er gradvist blevet forbedret. Underregionen er dog fortsat påvirket af den ustabilitet, der skyldes konflikterne i Sudan, Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og Tchad. Denne situation medfører flygtningestrømme til CAR, hvilket forværrer fødevareusikkerheden.

I 2025 var økonomien i Den Centralafrikanske Republik præget af høj inflation og varemangel. Situationen i landet forbedres dog gradvist på grundlag af den nationale udviklingsplan (NDP 2024–2028), som er en køreplan for den sociale og økonomiske omstilling af CAR. Denne plan er gradvist ved at blive gennemført. Dette fremgår af de vellykkede resultater af donorrundbordskonferencen, der blev afholdt i Casablanca i september 2025.

Året 2025 var også præget af de samtidige almindelige valg i december (præsidentvalg, kommunalvalg, regionalvalg og parlamentsvalg) med logistisk støtte fra MINUSCA (Mission Multidimensionnelle intégrée des Nations Unies pour la Stabilisation en République Centrafricaine) og finansiel støtte fra EU (vælgerregister, den nationale valgmyndighed). Forholdet til EU er fortsat hjerteligt og stabilt.

Fondens afslutningsfase – der er kendetegnet ved lukninger og frigørelser, idet revisioner og evalueringer fortsætter indtil 2026 – er blevet indledt med afslutningen af den operationelle gennemførelse af de sidste projekter. Det bør understreges, at kontinuiteten i foranstaltningerne så vidt muligt vil blive sikret (navnlig inden for sundhed og uddannelse) gennem NDICI-projekter på baggrund af erfaringerne fra gennemførelsen af fonden, i samråd med regeringen og de tekniske og finansielle partnere i overensstemmelse med den nationale udviklingsplan.

De vigtigste resultater inden for specifikke fokusområder

De vigtigste resultater i 2025, der præsenteres nedenfor, afspejler trustfondens vigtigste specifikke målsætninger/interventionsområder.

På området adgang til tjenester blev 21 boringer rehabiliteret, hvilket i 2025 forbedrede adgangen til vand-, hygiejne- og sanitetstjenester (EHA) for yderligere 10 500 personer og bragte det samlede antal yderligere modtagere siden fondens begyndelse op på 1 197 087.

På området social samhørighed nød 1 450 kvinder og piger godt af aktiviteter til fremme af økonomisk selvstændiggørelse, alle under DEVRUR II-projektet, der blev gennemført af Enabel i 2025. Af disse modtog 865 uddannelse i økonomisk forvaltning, 575 modtog uddannelse med henblik på at få et job, og ti fik støtte til at påbegynde deres indkomstskabende aktivitet (AGR). Dermed nåede antallet af kvinder og piger, der deltog i aktiviteter til socioøkonomisk selvstændiggørelse, op på 174 850 i hele fondens løbetid.

På området støtte til genopretningen af de økonomiske og produktive sektorer nød 3 770 personer godt af teknisk og erhvervsfaglig uddannelse, alle i de »Agropoles«, der blev oprettet gennem DEVRUR II-projektet, hvilket bragte det samlede antal personer, der takket være finansiering fra Bêkoutrustfonden nød godt af kompetenceudviklingsaktiviteter, op på 121 900. Desuden fandt 32 personer arbejde, 23 påbegyndte et iværksætterprojekt, og 17 etablerede en AGR i 2025 takket være støtte fra DEVRUR-projektet.

Desuden skabte Enabel også 4 114 THIMO-job (Travaux à Haute Intensité de Main-d'œuvre) i 2025, hvilket gjorde det muligt at færdiggøre de sidste arbejder med opførelsen af »Agropoles« og uddanne de sidste 58 medarbejdere (administrative medarbejdere, tekniske medarbejdere og undervisere), hvorved det samlede antal administrative medarbejdere eller tjenesteydere, hvis kapacitet blev styrket af fonden, nåede op på 20 675.

Budget og budgetgennemførelse

Ved udgangen af 2025 beløb tilsagnene fra trustfondens bidragydere sig ligesom i 2024 til over 310 mio. EUR. Ud over dette beløb var der 2,3 mio. EUR i andre indtægter (renter og indkasserede indtægtsordrer). Pr. 31. december 2021 afsluttede Trustfonden forpligtelserne og indgåelsen af kontrakter vedrørende alle modtagne bidrag med undtagelse af midler, der var afsat til overvågning, evaluering, revision og kommunikation, som der stadig kan indgås kontrakter for efter denne dato.

I 2025 var der fem igangværende kontrakter med et samlet budget på ca. 43,9 mio. EUR, herunder tre operationelle projekter (DEVRUR II Enabel, PAPEUR Rural & WASH PEPEV).

Virkninger af aktiviteterne i årsregnskabet

I årsregnskabet ses virkningerne af ovennævnte aktiviteter især på følgende:

—

Forfinansiering: faldt med 2 183 000 EUR som følge af afviklingen af trustfonden og afslutningen af operationelle projekter i 2025. Da trustfonden nåede afslutningen på sin gennemførelsesperiode den 31. december 2025, ophørte alle operationelle kontrakter, hvilket førte til øget afregning af forfinansieringssaldi. Den resterende saldo vedrører projekter, for hvilke de endelige finansielle rapporter endnu ikke var modtaget ved årets udgang.

—

Finansielle forpligtelser: faldt med 10 676 000 EUR, hovedsagelig på grund af manglende indbetalte bidrag i løbet af året.

—

Driftsudgifter: steg med 3 914 000 EUR, hovedsagelig som følge af højere faktiske og påløbne omkostninger indregnet ved projektafslutningen, anvendelsen af højere gennemførelses- og støtteberettigelsessatser for trustfonden og færdiggørelsen af flere projekter efter afslutningen af trustfondens gennemførelsesperiode.

BALANCE

1000 EUR

 

31.12.2025

31.12.2024

LANGFRISTEDE AKTIVER

 

 

Forfinansiering

–

–

 

–

–

OMSÆTNINGSAKTIVER

 

 

Forfinansiering

436

2 619

Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

1 496

2 267

Kontanter og andre likvide midler

14 498

23 465

 

16 430

28 350

AKTIVER I ALT

16 430

28 350

LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

Finansielle forpligtelser

(13 431 )

(24 108 )

 

(13 431 )

(24 108 )

KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

Gæld

(1 927 )

(2 536 )

Skyldige omkostninger

(1 072 )

(1 707 )

 

(2 998 )

(4 243 )

PASSIVER I ALT

(16 430 )

(28 350 )

NETTOAKTIVER

–

–

RESULTATOPGØRELSE

1000 EUR

 

2025

2024

INDTÆGTER

 

 

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner

 

 

Indtægter fra donationer

10 676

6 894

Inddrevne udgifter

448

183

 

11 125

7 076

Indtægter fra kommercielle transaktioner

 

 

Finansielle indtægter

400

884

 

400

884

Indtægter i alt

11 525

7 961

UDGIFTER

 

 

Driftsudgifter

(10 224 )

(6 310 )

Finansieringsomkostninger

(2 )

(166 )

Andre udgifter

(1 300 )

(1 485 )

Udgifter i alt

(11 525 )

(7 961 )

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT

–

–

PENGESTRØMSOPGØRELSE

1000 EUR

 

2025

2024

Regnskabsårets økonomiske resultat

–

–

(Stigning)/fald i forfinansiering

2 183

1 126

(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

771

1 196

Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser

(10 676 )

(6 894 )

Stigning/(fald) i gæld

(609 )

2 536

Stigning/(fald) i skyldige omkostninger

(635 )

(2 919 )

NETTOPENGESTRØM

(8 967 )

(4 955 )

Nettostigning/(-fald) i kontanter og andre likvide midler

(8 967 )

(4 955 )

Kontanter og andre likvide midler ved årets begyndelse

23 465

28 420

Kontanter og andre likvide midler ved årets udgang

14 498

23 465

ÅRSREGNSKAB FOR NØDTRUSTFONDEN FOR AFRIKA 2025  (11)

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM NØDTRUSTFONDEN FOR AFRIKA

Generelle baggrundsoplysninger om EU's trustfonde

Oprettelse

I henhold til artikel 238 og 239 i forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (i det følgende benævnt »EU-finansforordningen«) (12) og artikel 35 i finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond (i det følgende benævnt »finansforordningen for EUF«) (13) er Kommissionen bemyndiget til at oprette EU-trustfonde for foranstaltninger udadtil (i det følgende benævnt »EU-trustfonde« eller »EUTF'er«). EU-trustfonde oprettes i henhold til en aftale, der indgås med andre donorer, med henblik på akutte nødhjælpsforanstaltninger og efterfølgende foranstaltninger, der er nødvendige for at reagere på en krise, eller med henblik på tematiske foranstaltninger.

EU-trustfonde oprettes ved en afgørelse truffet af Europa-Kommissionen efter høring eller godkendelse af Europa-Parlamentet og Rådet. Denne afgørelse indeholder den aftale om oprettelse, der er indgået med andre donorer.

EU-trustfonde må kun oprettes og gennemføres på følgende betingelser:

—

Unionens intervention indeholder en merværdi: EU-trustfondenes målsætninger kan, navnlig på grund af deres omfang eller potentielle virkninger, bedre nås på EU-plan end på nationalt plan, og anvendelsen af de eksisterende finansieringsinstrumenter ville ikke være tilstrækkelig til at nå Unionens politikmål

—

EU-trustfondene tilvejebringer klar politisk synlighed for Unionen og forvaltningsmæssige fordele samt bedre kontrol fra Unionens side med risici og udbetalinger af Unionens og andre donorers bidrag

—

Trustfondene duplikerer ikke andre eksisterende finansieringskanaler eller lignende instrumenter uden at tilføje noget nyt

—

EU-trustfondenes målsætninger tilpasses målsætningerne for det EU-instrument eller den budgetkonto, som de finansieres over.

Nuværende EU-trustfonde

Kommissionen har hidtil oprettet fire EUTF'er:

—

Bêkoutrustfonden har til formål at yde bistand til alle aspekter af Den Centralafrikanske Republiks indsats for at komme ud af krisen og genopbygge landet. Oprettet den 15. juli 2014

—

Madadtrustfonden er en regional trustfond oprettet som reaktion på den syriske krise. Oprettet den 15. december 2014

—

Nødtrustfonden for Afrika er EU's Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika. Oprettet den 12. november 2015

—

Trustfonden for Colombia støtter gennemførelsen af fredsaftalen i forbindelse med tidlige genopretnings-/stabiliseringsbestræbelser oven på konflikten. Oprettet den 12. december 2016.

Formål

Hovedformålene med Nødtrustfonden for Afrika er at støtte alle aspekter med hensyn til stabilitet og bidrage til en bedre migrationsforvaltning samt tackle de underliggende årsager til destabilisering, tvangsfordrivelse og irregulær migration, navnlig ved at fremme resiliens, økonomiske og lige muligheder, sikkerhed og udvikling samt at sætte ind over for menneskerettighedskrænkelser.

Vigtigste operationelle aktiviteter

EU-trustfonden samler midler fra forskellige donorer til finansiering af en foranstaltning på grundlag af aftalte målsætninger. Nødtrustfonden for Afrika opererer i tre primære geografiske områder, nemlig Sahelregionen og området omkring Tchadsøen, Afrikas Horn og Nordafrika. Nabolandene til støtteberettigede lande kan efter en konkret og individuel vurdering få gavn af trustfondens projekter. Trustfonden er oprettet for en begrænset periode for på kort og mellemlang sigt at tilvejebringe løsninger på de udfordringer, som regionen står overfor.

Forvaltning

Forvaltningen af Nødtrustfonden for Afrika varetages af Kommissionen, som også fungerer som sekretariat for de to styrende organer – bestyrelsen og det operationelle udvalg. Bestyrelsen og det operationelle udvalg i Nødtrustfonden for Afrika består af repræsentanter for donorerne og Kommissionen samt repræsentanter for ikkebidragsydende EU-medlemsstater, myndigheder fra støtteberettigede lande og regionale organisationer som observatører. Reglerne for bestyrelsens sammensætning og vedtægterne er fastlagt i aftalen om oprettelse af EU-trustfonden.

Bestyrelsens vigtigste opgave er at fastlægge og gennemgå trustfondens overordnede strategi. Det operationelle udvalg er ansvarligt for udvælgelsen af de foranstaltninger, der finansieres af fonden, og overvåger gennemførelsen heraf. Det godkender desuden dens årsregnskaber og årsberetninger vedrørende aktiviteter finansieret af trustfonden.

Finansieringskilder

Nødtrustfonden for Afrika finansieres gennem bidrag fra donorer.

Grundlag for udarbejdelsen

De retlige rammer og fristerne for udarbejdelsen af årsregnskabet er fastsat i »aftalen om oprettelse af Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika og dens vedtægter« (»oprettelsesaftalen«). I henhold til denne oprettelsesaftale udarbejdes årsregnskabet i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører (EU's regnskabsregler), som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS).

Regnskabsfører

I henhold til oprettelsesaftalen varetages hvervet som trustfondens regnskabsfører af Kommissionens regnskabsfører.

Årsregnskabets opbygning

Årsregnskabet dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december og omfatter årsregnskabet og beretningen om budgetgennemførelsen. Årsregnskabet og de supplerende bemærkninger udarbejdes efter periodiseringsprincippet, men beretningerne om budgetgennemførelsen er primært baseret på kontantbevægelser.

Proces fra det foreløbige regnskab til decharge

Årsregnskabet er underlagt uafhængig ekstern revision. Det foreløbige årsregnskab, som regnskabsføreren udarbejder, sendes senest den 15. februar det følgende år til det operationelle udvalg, som derefter videresender det til det revisionsfirma, som enheden har udvalgt efter en udbudsprocedure. Efter revisionen udarbejder regnskabsføreren det endelige årsregnskab og forelægger det for det operationelle udvalg til godkendelse.

Årsregnskabet for Nødtrustfonden for Afrika er konsolideret i årsregnskabet for Den Europæiske Udviklingsfond.

Operationelle højdepunkter

Årets resultater

I overensstemmelse med afslutningen af kontraktperioden den 31. december 2021 har Nødtrustfonden for Afrika siden januar 2022 ikke finansieret nye finansielle forpligtelser eller supplerende bevillinger. Finansielle forpligtelser i forbindelse med administrative aktiviteter såsom revision, evaluering, overvågning og kommunikation er de eneste, der er indgået kontrakter om. Programmerne under Nødtrustfonden for Afrika blev fortsat gennemført frem til udgangen af 2025. EUTF'en træder ind i sin afslutningsfase fra den 1. januar 2026.

I hele 2025 viste Nødtrustfonden for Afrika yderligere, at den er et fleksibelt og effektivt gennemførelsesredskab, der letter den politiske dialog med afrikanske partnerlande, idet den anvender innovative tilgange og skaber håndgribelige resultater i de tre regioner (Sahel og området omkring Tchadsøen, Afrikas Horn og Nordafrika).

I 2025 er Afrikas Horn fortsat en af de hårdest ramte regioner i verden, hvor man kæmper med de sammensatte virkninger af en omfattende væbnet konflikt, vedvarende tørke som følge af klimaforandringer, massefordrivelse og en forværret humanitær nødsituation.

På denne komplekse regionale baggrund havde EUTF'en fortsat en meningsfuld virkning, som kom til udtryk gennem dens fire strategiske mål. Selv om der i det sidste gennemførelsesår naturligvis skete et fald i antallet af aktive projekter og indikatorer, opretholdt EUTF'en målrettede foranstaltninger for at tackle disse særlige udfordringer.

Gennem initiativer såsom ILED i Somalia udvidede EUTF'en de økonomiske muligheder og beskæftigelsesmulighederne (i overensstemmelse med strategisk mål 1) ved at støtte indkomstskabende aktiviteter, kompetenceudvikling og jobskabelse, og den bidrog dermed til en bredere indsats for at forbedre livsgrundlaget.

I den udfordrende sudanesiske kontekst fortsatte projekter såsom STARS MDTE og RDPP SD med at levere væsentlige sociale ydelser inden for uddannelse og sundhedspleje samt fødevaresikkerhedsbistand, og de styrkede dermed lokalsamfundenes modstandsdygtighed (i overensstemmelse med strategisk mål 2).

PROTECT-projektet i Sudan styrkede migrationsstyringen (strategisk mål 3) ved at beskytte mennesker på flugt fra konflikter gennem bistand til migranter i transit, flygtninge, asylansøgere og internt fordrevne personer i indkvarteringscentre med fødevarer og nonfoodartikler. Projektet styrkede også kapaciteten hos civilsamfundsorganisationer og personale på indkvarteringscentre til at støtte overlevende efter kønsbaseret vold og menneskehandel og til at forebygge seksuel udnyttelse og misbrug.

På området for god forvaltning og konfliktforebyggelse (strategisk mål 4) støttede STABILITY-projektet i Tigray-regionen f.eks. lokalsamfundenes genopretning ved at uddanne religiøse ledere i at hjælpe lokalsamfund med at komme sig over traumet fra den seneste krig.

Med færdiggørelsen af EUTF'en har programmerne i HoA-regionen leveret betydelige kumulative resultater i løbet af de seneste ti år. I porteføljens levetid har EUTF-finansierede interventioner skabt eller støttet over 150 000 job (EUTF-indikator 1.1) og hjulpet ca. 750 000 personer med at udvikle indkomstskabende aktiviteter (EUTF-indikator 1.3), herunder betydelig støtte til flygtningegrupper. Der er oprettet eller ydet støtte til knap 15 000 mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder (EUTF-indikator 1.2). I sundhedssektoren har EUTF-programmer leveret mere end 11 mio. sundhedsrelaterede ydelser (EUTF-indikator 2.2) og forbedret adgangen til sundhedsydelser for 3,7 mio. mennesker (EUTF-indikator 2.9). Ernæringsbistanden har nået tre mio. personer (EUTF-indikator 2.3), og næsten 195 000 migranter og fordrevne personer har modtaget kritisk bistand og beskyttelse, samtidig med at migrationsstyringen blev forbedret. Fredsopbyggende initiativer har inddraget over 1,39 mio. deltagere i konfliktforebyggelse og menneskerettighedsaktiviteter. Disse resultater fremhæver både omfanget af den gennemførelse, der er opnået under EUTF'en, og den fortsatte relevans af sådanne interventioner i en kontekst, hvor behovene fortsat er store, og de strukturelle udfordringer består.

I 2025 stod regionen Sahel og Tchadsøen (SLC) fortsat med en høj grad af ustabilitet drevet af en vedvarende væbnet konflikt, tiltagende politisk fragmentering, klimachok og en tiltagende humanitær krise.

Da de fleste aktiviteter under EUTF SLC-projekterne var afsluttet ved udgangen af 2024, kan der kun rapporteres om minimale resultater for 2025.

Med hensyn til strategisk mål 1 (større økonomiske muligheder og beskæftigelsesmuligheder) fortsatte programmet »Acceleration in the Sahel« med at støtte adgangen til langsigtet finansiering for iværksættere og meget små og mellemstore virksomheder (SMSE'er) i Vestafrika. Projektet har nået sine mål med hensyn til antallet af skabte job og støttede iværksættere og SMSE'er.

Under strategisk mål 4 (forbedret god forvaltning og konfliktforebyggelse) viste projektet »Programme d'appui au renforcement du système d'information de l'état civil au Sénégal«, som har til formål at støtte styrkelsen af informationssystemet for civilstandsregistrering og konsolideringen af et nationalt biometrisk identitetsregister i Senegal, visse resultater i 2025 gennem rehabilitering af statslig infrastruktur, der støttes med henblik på at styrke god forvaltning, og levering af udstyr til infrastrukturen i to rådhuse, der støttes med henblik på at styrke god forvaltning.

I løbet af programmets levetid har EUTF-finansierede interventioner hjulpet over 839 927 personer med at udvikle indkomstskabende aktiviteter (EUTF-indikator 1.3), heraf en stor del i Ghana (GrEEn-programmet (14)) og et betydeligt antal i Mali, Niger, Tchad og Burkina Faso. De har leveret teknisk og erhvervsfaglig uddannelse og kompetenceudvikling til over 240 000 støttemodtagere (EUTF-indikator 1.4) i alle lande under SLC-vinduet takket være næsten 50 programmer, herunder Développer l'Emploi au Sénégal (15), INTEGRA (16) i Ghana, ARCHIPELAGO (17) og GrEEn (18).

Fredsopbygnings- og konfliktforebyggelsesaktiviteter har inddraget 7,1 mio. deltagere (EUTF-indikator 4.3), navnlig i Burkina Faso takket være PEV (19) og PDU (20), men også i Niger (PDU, PAIERA (21) og SHIMODU (22)), og 21 000 personer er blevet uddannet i migrationsstyring og beskyttelse i alle lande i vinduet (EUTF-indikator 3.7). Fødevaresikkerhedsrelateret bistand har nået 3,6 mio. mennesker (EUTF-indikator 2.4), navnlig i Burkina Faso, Mali, Nigeria og Tchad, og ernæringsbistand har været til gavn for 2,8 mio. personer i Burkina Faso, Senegal, Mali, Cameroun og Niger (EUTF-indikator 2.3). Disse resultater udgør et betydeligt bidrag til modstandsdygtighed og stabilitet i hele regionen, selv om den humanitære kontekst fortsat er usædvanligt udfordrende, og behovet for fortsat internationalt engagement bliver stadig mere kritisk.

Den nordafrikanske region (NoA) stod fortsat over for indbyrdes forbundne geopolitiske, socioøkonomiske og miljømæssige udfordringer, som yderligere påvirkede migrationsdynamikken. De nordafrikanske lande er fortsat centrale oprindelses-, transit- og bestemmelsessteder for migranter, og flere af dem huser også betydelige flygtningegrupper.

I maj 2025 (23) tegnede NoA-regionen sig for 905 mio. EUR ud af de 4,94 mia. i forpligtede midler under EUTF for Afrika, kanaliseret gennem 118 kontrakter (90 operationelle og 28 vedrørende teknisk støtte). Disse indsatser bidrog til at opnå konkrete resultater i Nordafrika fra 2017 til maj 2025. I betragtning af EUTF's strategiske mål fokuserer NoA-vinduet på strategisk mål 3 »forbedret migrationsstyring i oprindelses-, transit- og bestemmelseslande« på tværs af fire strategiske prioriteter. Under strategisk prioritet 1 (beskyttelse af sårbare migranter, asylansøgere og flygtninge) udvidede EUTF-interventionerne beskyttelsen og stabiliseringen af lokalsamfundene ved at gennemføre 64 kontrakter, som rehabiliterede eller opførte næsten 1 600 infrastrukturanlæg. Under strategisk prioritet 3 (støtte til arbejdskraftmigration) understøttede finansiering på 35 mio. EUR forvaltningen af arbejdskraftmigration ved at styrke 23 institutioner, udvikle 19 nationale strategier og muliggøre lovlig mobilitet for over 7 000 personer i hele NoA-regionen.

Samlet set rapporterede vores EUTF-partnere, trods det komplekse miljø, at de havde forbedret adgangen til grundlæggende sociale tjenester for 5,49 mio. mennesker, leveret 2,78 mio. grundlæggende sociale tjenester og ydet hjemvendelsesbistand til 4 510 hjemvendte migranter. Desuden fortsatte oplysningsindsatsen, idet 10,4 mio. potentielle migranter blev nået gennem kampagner om modstandsdygtighed og grundlæggende rettigheder, og 27 688 støttemodtagere deltog i faglige uddannelser.

Budget og budgetgennemførelse

I 2025 (24) fandt der ingen nye programmer eller supplerende bevillinger sted i nogen af de tre regioner under EUTF for Afrika i overensstemmelse med afslutningen af kontraktperioden den 31. december 2021. Det samlede beløb, som der siden oprettelsen af Nødtrustfonden for Afrika er indgået forpligtelser for til driftsudgifter og administrationsudgifter, udgør 5 053,56 mio. EUR. Beløbet til godkendte operationelle programmer siden oprettelsen af Nødtrustfonden for Afrika udgør 1 810 mio. EUR til regionen Afrikas Horn. 2 217,8 mio. EUR til Sahelregionen og området omkring Tchadsøen og 907,3 mio. EUR til Nordafrika.

Der blev indgået 37 nye kontrakter til et samlet beløb på 139 562 266 EUR i 2025 under hensyntagen til det forpligtede nettobeløb og uden frigørelser. Disse kontrakter vedrørte kun administrative aktiviteter (revision, evaluering, kommunikation og overvågning), da operationelle programmer eller aktiviteter siden 31. december 2021 ikke længere har kunnet finansieres.

Betalingerne i 2025 nåede op på 84,32 mio. EUR, hvilket var 78,68 mio. EUR lavere end i 2024. I 2025 var betalingerne lavere, da flere projekter nærmede sig afslutningen af deres gennemførelsesperiode.

Virkninger af aktiviteterne i årsregnskabet

I årsregnskabet ses virkningerne af ovennævnte aktiviteter især på følgende:

—

Forfinansiering: faldt med 107 330 000 EUR som følge af afviklingen af trustfonden og afslutningen af operationelle projekter i 2025. Da trustfonden nåede afslutningen på sin gennemførelsesperiode den 31. december 2025, ophørte alle operationelle kontrakter, hvilket førte til øget afregning af forfinansieringssaldi. Den resterende saldo vedrører projekter, for hvilke de endelige finansielle rapporter endnu ikke var modtaget ved årets udgang.

—

Finansielle forpligtelser: faldt med 138 236 000 EUR, hovedsagelig på grund af manglende indbetalte bidrag i løbet af året.

—

Driftsudgifter: faldt med 38 674 000 EUR som følge af afviklingen af trustfonden, hvilket førte til en reduktion i antallet af åbne kontrakter og dermed til lavere udgifter.

BALANCE

1000 EUR

 

31.12.2025

31.12.2024

LANGFRISTEDE AKTIVER

 

 

Finansielle aktiver

3 014

3 950

Forfinansiering

123

–

 

3 137

3 950

OMSÆTNINGSAKTIVER

 

 

Forfinansiering

24 436

131 889

Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

16 651

24 314

Kontanter og andre likvide midler

120 097

187 539

 

161 185

343 742

AKTIVER I ALT

164 322

347 691

LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

Finansielle forpligtelser

(113 103 )

(251 339 )

 

(113 103 )

(251 339 )

KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

Gæld

(14 500 )

(13 774 )

Skyldige omkostninger

(36 719 )

(82 578 )

 

(51 219 )

(96 352 )

PASSIVER I ALT

(164 322 )

(347 691 )

NETTOAKTIVER

–

–

RESULTATOPGØRELSE

1000 EUR

 

2025

2024

INDTÆGTER

 

 

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner

 

 

Indtægter fra donationer

138 236

169 603

Inddrevne udgifter

532

245

 

138 768

169 848

Indtægter fra kommercielle transaktioner

 

 

Finansielle indtægter

3 087

6 690

Andre kommercielle indtægter

10 546

13 551

 

13 634

20 240

Indtægter i alt

152 402

190 089

UDGIFTER

 

 

Driftsudgifter

(123 195 )

(161 869 )

Finansieringsomkostninger

(971 )

(28 )

Andre udgifter

(28 235 )

(28 191 )

Udgifter i alt

(152 402 )

(190 089 )

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT

–

–

PENGESTRØMSOPGØRELSE

1000 EUR

 

2025

2024

Regnskabsårets økonomiske resultat

–

–

Driftsaktiviteter

 

 

(Stigning)/fald i forfinansiering

107 329

64 732

(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

7 662

(1 917 )

Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser

(138 236 )

(13 216 )

Stigning/(fald) i gæld

726

(486 )

Stigning/(fald) i skyldige omkostninger

(45 859 )

(39 126 )

Investeringsaktiviteter

 

 

(Stigning)/fald i ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

936

(0 )

NETTOPENGESTRØM

(67 442 )

9 986

Nettostigning/(-fald) i kontanter og andre likvide midler

(67 442 )

9 986

Kontanter og andre likvide midler ved årets begyndelse

187 539

177 553

Kontanter og andre likvide midler ved årets udgang

120 097

187 539

DEL I.3

KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKABER FOR EUF OG EU'S TRUSTFONDE  (25)

KONSOLIDERET BALANCE

Mio. EUR

 

31.12.2025

31.12.2024

LANGFRISTEDE AKTIVER

 

 

Finansielle aktiver

119

131

Forfinansiering

492

500

Kommercielle tilgodehavender

5

5

 

616

637

OMSÆTNINGSAKTIVER

 

 

Finansielle aktiver

1

5

Forfinansiering

556

876

Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

56

63

Kontanter og andre likvide midler

420

622

 

1 034

1 566

AKTIVER I ALT

1 649

2 203

LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

Finansielle forpligtelser

(40 )

(88 )

 

(40 )

(88 )

KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER

 

 

Hensættelser

(0 )

(2 )

Gæld

(204 )

(272 )

Periodeafgrænsningsposter

(733 )

(858 )

 

(936 )

(1 132 )

PASSIVER I ALT

(976 )

(1 220 )

NETTOAKTIVER

673

983

MIDLER OG RESERVER

 

 

Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er

56 488

55 704

Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført

2 252

2 252

Økonomisk resultat fremført fra tidligere år

(56 973 )

(55 733 )

Regnskabsårets økonomiske resultat

(1 094 )

(1 240 )

NETTOAKTIVER

673

983

KONSOLIDERET RESULTATOPGØRELSE

Mio. EUR

 

2025

2024

INDTÆGTER

 

 

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner

 

 

Inddrivelser

13

42

Indtægter fra trustfonddonationer

48

59

 

60

100

Indtægter fra kommercielle transaktioner

 

 

Finansielle indtægter

11

26

Andre indtægter

31

85

 

42

111

Indtægter i alt

102

211

UDGIFTER

 

 

Støtteinstrumenter

(942 )

(1 119 )

Udgifter afholdt af andre enheder

(4 )

(4 )

Udgifter afholdt af trustfonde

(133 )

(168 )

Samfinansieringsudgifter

(1 )

(17 )

Finansieringsomkostninger

(41 )

(3 )

Andre udgifter

(75 )

(140 )

Udgifter i alt

(1 196 )

(1 451 )

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT

(1 094 )

(1 240 )

KONSOLIDERET PENGESTRØMSOPGØRELSE

Mio. EUR

 

2025

2024

Regnskabsårets økonomiske resultat

(1 094 )

(1 240 )

Driftsaktiviteter

 

 

Forøgelse af midler – bidrag

784

1 138

(Stigning)/fald i trustfondbidrag

–

–

(Stigning)/fald i forfinansiering

328

352

(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

8

(13 )

Stigning/(fald) i hensættelser

(2 )

2

Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser

(48 )

3

Stigning/(fald) i gæld

(68 )

(134 )

Stigning/(fald) i periodeafgrænsningsposter

(126 )

(252 )

Andre ikke-kontante bevægelser

–

-

Investeringsaktiviteter

 

 

(Stigning)/fald i ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

16

(42 )

NETTOPENGESTRØM

(201 )

(185 )

Nettostigning/(-fald) i kontanter og andre likvide midler

(201 )

(185 )

Kontanter og andre likvide midler ved årets begyndelse

622

807

Kontanter og andre likvide midler ved årets udgang

420

622

KONSOLIDERET OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

Mio. EUR

 

Fondens midler – aktive EUF'er (A)

Ikkeindkaldte midler – aktive EUF'er (B)

Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er (C) = (A)-(B)

Kumulerede reserver (D)

Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)

I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F)

SALDO PR. 31.12.2023

60 607

6 040

54 566

(55 733 )

2 252

1 086

Forøgelse af midler – bidrag

(62 )

(1 200 )

1 138

–

–

1 138

Regnskabsårets økonomiske resultat

–

–

–

(1 240 )

–

(1 240 )

SALDO PR. 31.12.2024

60 544

4 840

55 704

(56 973 )

2 252

983

Forøgelse af midler – bidrag

(16 )

(800 )

784

–

–

784

Regnskabsårets økonomiske resultat

–

–

–

(1 094 )

–

(1 094 )

SALDO PR. 31.12.2025

60 528

4 040

56 488

(58 067 )

2 252

673

DEL I.4

BERETNING OM DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE FOR EUF

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

 BAGGRUND 70
TIDLIGERE EUF'er 70
10. OG 11. EUF 71

2.

 FINANSIEL GENNEMFØRELSE 72
RESULTAT AF DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE 72
INDTÆGTER 79
DRIFTSUDGIFTER OG SPECIFIKKE PROGRAMMER 79

3.

 ORDLISTE 89

1.   BAGGRUND

EUF blev lanceret i 1959 og er hovedinstrumentet for EU's bistand til udviklingssamarbejde i landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS) og i de oversøiske lande og territorier (OLT). Aftalens primære mål er at mindske og på sigt udrydde fattigdom.

EUF er oprettet ved en intern aftale mellem repræsentanter for medlemsstaterne og forvaltes af et særligt udvalg. EUF's midler er ad hoc-bidrag fra EU's medlemsstater, som træffer afgørelse om et samlet beløb, der vil blive tildelt fonden (over en periode på fem år). Ud over disse bidrag har medlemsstaterne desuden mulighed for at indgå i samfinansieringsforanstaltninger eller yde frivillige bidrag til EUF. Europa-Kommissionen har det finansielle ansvar for de aktiviteter, der gennemføres ved hjælp af EUF-midlerne. EIB forvalter investeringsfaciliteten.

EUF er en fond med et flerårigt grundlag. Hver EUF indgås for en periode på ca. fem år og er reguleret af en særskilt finansforordning. Den interne aftale om oprettelse af den sidste EUF, 11. EUF (2014-2020), trådte i kraft den 1. marts 2015. Siden 2021 er samarbejdet med ACS-landene omfattet af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI). Projekter, der allerede var i gang og blev finansieret under EUF, vil dog fortsat blive gennemført under det respektive EUF-retsgrundlag.

Denne beretning udarbejdes i overensstemmelse med artikel 39 i finansforordningen for 11. EUF (26). Den indeholder oplysninger om EUF's indtægts- og udgiftstransaktioner med fokus på vigtige begivenheder, der havde en betydelig indvirkning på den finansielle gennemførelse i 2025.

Da der ikke er nogen igangværende transaktioner under tidligere EUF'er (27), indeholder denne beretning kun tal for 10. og 11. EUF.

TIDLIGERE EUF'ER

6. og 7. EUF

6. EUF blev afsluttet i 2006, og 7. EUF blev afsluttet i 2008.

I overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra b), i den interne aftale om 9. EUF er balancerne og de frigjorte bevillinger for tidligere EUF'er blevet overført til 9. EUF.

8. og 9. EUF

2021 markerede den finansielle og operationelle afslutning af 8. EUF til et samlet udgiftsbeløb på 10 374 mio. EUR. Kommissionen bebudede afslutningen af 8. EUF for medlemsstaterne i en meddelelse, der blev forelagt Rådet i oktober 2021.

Alle otte EUF-aktiviteter er nu afsluttet, og alle kontroller og tilsyn er gennemført. Alle kontrakter og finansielle beslutninger er også blevet afsluttet i EUF's regnskaber. Alle indtægtsordrer, som stadig var åbne efter den operationelle afslutning, blev indkasseret eller frafaldet med undtagelse af fire indtægtsordrer, der følges af Kommissionens Juridiske Tjeneste. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse K(2003)19044 blev disse indtægtsordrer overført til 9. EUF.

Afslutningen af 9. EUF skrider godt frem. Der er fortsat fire åbne kontrakter, hvoraf to vedrører revision og evalueringer i Sydsudan (Rådets afgørelse 2011/315/EU). Disse foranstaltninger blev besluttet efter udløbsklausulen for 9. EUF og vil blive afsluttet inden for den fastsatte tidsramme, hvilket vil bidrage til færdiggørelsen af aktiviteter og projekter i forbindelse med 9. EUF. Den fuldstændige afslutning af 9. EUF kan først finde sted, når alle kontrakter er udløbet og evalueringen og revisionen heraf er afsluttet.

Fra 2015 til 2025 foretog Kommissionen syv tilbagebetalinger af midler fra 8./9. EUF til et samlet beløb på 1 925,19 mio. EUR (28). En saldo på 1,2 mio. EUR blev tilbagebetalt i januar 2026 (29) i forbindelse med betalingen af første tranche af medlemsstaternes bidrag til EUF for 2026.

10. OG 11. EUF

ACS-EF-partnerskabsaftalen (også kendt som Cotonouaftalen) blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og ACS-staterne. Den trådte i kraft den 1. april 2003 (oprettelse af 9. EUF). Cotonouaftalen blev ændret to gange, først ved den aftale, der blev underskrevet i Luxembourg den 25. juni 2005 (oprettelse af 10. EUF), og dernæst ved den aftale, der blev underskrevet i Ouagadougou den 22. juni 2010 (oprettelse af 11. EUF).

Rådets afgørelse 2001/822/EF om de oversøiske landes og territoriers (OLT) associering med Det Europæiske Fællesskab (»associeringsafgørelse«) (30), der blev vedtaget den 27. november 2001, trådte i kraft den 2. december 2001. Denne afgørelse blev ændret den 19. marts 2007 (Rådets afgørelse 2007/249/EF (31)).

Den interne aftale om finansiering af Fællesskabets bistand under den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020, jf. den reviderede Cotonouaftale, blev vedtaget af repræsentanterne for regeringerne for Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater i august 2013 og trådte i kraft i marts 2015.

I henhold til Cotonouaftalen er der for den anden periode (2008-2013) afsat et samlet budget på 22 682 mio. EUR til 10. EUF. Af dette beløb blev:

—

21 966 mio. EUR tildelt ACS-landene

—

286 mio. EUR tildelt OLT, og

—

430 mio. EUR tildelt Kommissionen som støtteudgifter til programmering og gennemførelse af EUF.

Beløbet til ACS-landene er opdelt som følger:

—

17 766 mio. EUR til nationale og regionale vejledende programmer

—

2 700 mio. EUR til ACS-internt og intraregionalt samarbejde og

—

1 500 mio. EUR til investeringsfaciliteter.

En øget andel af budgettet blev afsat til regionale programmer, hvilket understreger betydningen af regional økonomisk integration som den grundlæggende ramme for national og lokal udvikling. En nyskabelse i 10. EUF var indførelsen af »incitamentsbeløb« for hvert land.

I henhold til Cotonouaftalen finansieres den tredje periode (2014-2020) af Fællesskabsstøtten til ACS-landene og OLT gennem 11. EUF med et beløb på 30 506 mio. EUR, heraf:

—

29 089 mio. EUR, som er tildelt ACS-landene i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra a), og artikel 2, litra d), i den interne aftale, hvoraf 27 955 mio. EUR forvaltes af Kommissionen,

—

364,5 mio. EUR, som er tildelt OLT i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra a), og artikel 3, stk. 1, i den interne aftale, hvoraf 359,5 mio. EUR forvaltes af Europa-Kommissionen, og

—

1 052,5 mio. EUR, som er tildelt Kommissionen til finansiering af omkostningerne i forbindelse med programmering og gennemførelse af 11. EUF's midler, jf. artikel 1, stk. 2, litra a), i den interne aftale.

2.   FINANSIEL GENNEMFØRELSE

RESULTAT AF DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE

UDVIKLING I BEVILLINGERNE UNDER 10. EUF

10. EUF UDVIKLING I BEVILLINGERNE: 31.12.2025 FORDELING AF MIDLER EFTER INSTRUMENT

(mio. EUR)

INSTRUMENT

OPRINDELIG BEVILLING

STIGNING/FALD I KUMULEREDE MIDLER PR. 31. december 2024

STIGNING ELLER FALD I MIDLER I 2025

Bemærkninger

NUVÆRENDE BEVILLING

 

Samfinansiering

0

202

(9 )

 

193

ACS

Medlemsstaternes faste bidrag

21 326

(710 )

(86 )

 

20 530

ACS SUBTOTAL

21 326

(508 )

(95 )

 

20 723

 

 

 

 

 

 

 

OLT

Medlemsstaternes faste bidrag

0

236

(1 )

 

236

OLT SUBTOTAL

0

236

(1 )

 

236

 

 

 

 

 

 

 

 

10. EUF I ALT

21 326

(272 )

(95 )

 

20 959

UDVIKLING I BEVILLINGERNE UNDER 11. EUF

11. EUF UDVIKLING I BEVILLINGERNE: 31.12.2025 FORDELING AF MIDLER EFTER INSTRUMENT

(mio. EUR)

INSTRUMENT

OPRINDELIG BEVILLING

STIGNING/FALD I KUMULEREDE MIDLER PR. 31. december 2024

STIGNING ELLER FALD I MIDLER I 2025

Bemærkninger

NUVÆRENDE BEVILLING

 

Samfinansiering

0

91

 

 

91

ACS

Kommissionens interne serviceleveranceaftale

0

1

 

 

1

Medlemsstaternes faste bidrag

30 060

(855 )

74

 

29 279

 

ACS SUBTOTAL

30 060

(763 )

 

 

29 372

 

 

 

 

 

 

 

 

Samfinansiering

0

0

 

 

0

OLT

Kommissionens interne serviceleveranceaftale

0

0

 

 

0

Medlemsstaternes faste bidrag

0

354

1

 

354

 

OLT SUBTOTAL

0

354

 

 

354

 

 

 

 

 

 

 

 

11. EUF I ALT

30 060

(409 )

75

 

29 726

UDVIKLINGEN I FORPLIGTELSER, TILDELTE MIDLER OG BETALINGER FOR 10. EUF

EUF'S AGGREGEREDE REGNSKABER PR. 31. DECEMBER 2025 BISTANDENS ART

ACS + OLT – 10. EDF

(mio. EUR)

 

MIDLER

AFGØRELSER

TILDELTE MIDLER

BETALINGER

AGGREGERET

ÅRLIG

%

AGGREGERET

ÅRLIG

%

AGGREGERET

ÅRLIG

%

(1)

(2)

 

(2) : (1)

(3)

 

(3) : (2)

(4)

 

(4) : (3)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Medlemsstaternes faste bidrag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tildelinger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER

12 247

12 245

(23)

100  %

12 231

(24)

100  %

12 204

3

100  %

SUBTOTAL: B-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER

1 960

1 960

0

100  %

1 960

0

100  %

1 960

0

100  %

SUBTOTAL: FØDEVARESIKKERHED

341

481

(0 )

141  %

471

(12)

98  %

407

52

87  %

SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER

526

526

 

100  %

526

0

100  %

522

 

99  %

SUBTOTAL: ACS-INTERNE TILDELINGER

3 550

3 538

(42 )

100  %

3 535

(26)

100  %

3 492

0

99  %

SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER

1 905

1 760

(3 )

92  %

1 755

(0)

100  %

1 704

9

97  %

Samfinansiering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tildelinger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER

178

175

(0 )

99  %

175

(0)

100  %

175

0

100  %

SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER

5

5

 

110  %

5

 

100  %

5

 

100  %

SUBTOTAL: ACS-INTERNE TILDELINGER

11

11

 

100  %

11

 

100  %

11

 

100  %

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Medlemsstaternes faste bidrag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tildelinger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER

182

181

(1)

100  %

180

0

99  %

172

 

96  %

SUBTOTAL: B-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER

14

14

 

100  %

14

 

100  %

14

 

100  %

SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER

5

5

 

100  %

5

 

100  %

5

 

100  %

SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER

34

34

0

100  %

34

0

99  %

34

 

100  %

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I ALT: ACS + OLT (INKL. RESERVER) (A + B)

20 959

20 937

(69)

100  %

20 902

(62)

100  %

20 705

65

99  %

UDVIKLINGEN I FORPLIGTELSER, TILDELTE MIDLER OG BETALINGER FOR 11. EUF

EUF'S AGGREGEREDE REGNSKABER PR. 31. DECEMBER 2025 BISTANDENS ART

ACS + OLT – 11. EDF

(mio. EUR)

 

MIDLER

AFGØRELSER

TILDELTE MIDLER

BETALINGER

AGGREGERET

ÅRLIG

%

AGGREGERET

ÅRLIG

%

AGGREGERET

ÅRLIG

%

(1)

(2)

 

(2) : (1)

(3)

 

(3) : (2)

(4)

 

(4) : (3)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Medlemsstaternes faste bidrag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tildelinger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER

14 977

14 915

(217)

100  %

14 696

(107)

99  %

13 280

452

90  %

SUBTOTAL: B-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER

1 053

1 053

(2)

100  %

1 052

0

100  %

1 027

4

98  %

SUBTOTAL: OVERGANGSFACILITET

0

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: FØDEVARESIKKERHED

112

112

0

100  %

112

0

100  %

50

7

44  %

SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER

1 076

1 062

(2)

99  %

1 059

(1)

100  %

1 008

41

95  %

SUBTOTAL: ACS-INTERNE TILDELINGER

3 938

3 846

(13)

98  %

3 910

(24)

102  %

3 635

120

93  %

SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER

7 135

7 114

(54)

100  %

7 051

(31)

99  %

6 415

196

91  %

Samfinansiering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tildelinger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER

46

45

(0)

98  %

45

(0)

100  %

43

 

97  %

SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER

4

4

 

100  %

4

 

100  %

4

 

100  %

SUBTOTAL: ACS-INTERNE TILDELINGER

33

33

0

100  %

33

0

100  %

32

3

100  %

SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER

10

10

4

100  %

10

4

100  %

9

3

95  %

Reserve, der ikke kan trækkes på

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reserver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 10. EUF

287

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 11. EUF

699

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommissionens interne serviceleveranceaftale

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reserver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER

1

1

 

52  %

1

 

100  %

1

 

100  %

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Medlemsstaternes faste bidrag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tildelinger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER

211

210

(1)

100  %

193

(0)

92  %

193

 

100  %

SUBTOTAL: B-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER

12

12

0

100  %

12

0

100  %

12

 

100  %

SUBTOTAL: OVERGANGSFACILITET

0

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER

7

7

0

100  %

6

0

95  %

6

0

98  %

SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER

102

102

0

100  %

102

0

99  %

85

1

83  %

Reserve, der ikke kan trækkes på

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reserver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 10. EUF

19

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 11. EUF

3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I ALT: ACS + OLT (INKL. RESERVER) (A + B)

29 726

28 525

(285)

96  %

28 284

(160)

99  %

25 800

828

91  %

INDTÆGTER

Indtægternes art

EUF's vigtigste indtægtskilde er medlemsstaternes bidrag. Tre gange om året indkalder Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank bidrag fra medlemsstaterne til EUF. Størrelsen af de bidrag, der indkaldes hvert år, afspejler de beløb, der skal dækkes i løbet af året.

Oversigt over bidrag pr. medlemsstat

Image 2

DRIFTSUDGIFTER OG SPECIFIKKE PROGRAMMER

Udgifternes art

Det beløb, der er til rådighed under den flerårige finansielle ramme, består af 3 % tildelt Kommissionen som støtteudgifter og 97 % tildelt til gennemførelsen af EUF-projekter. Beløbene fastsættes i hver enkelt intern aftale og kan forhøjes med frivillige bidrag og indtægter fra transaktioner.

Fordeling af forpligtede, kontraherede og betalte beløb efter udgifternes art:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

OPERATIONAL GENNEMFØRELSE, GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER

(10. og 11. EUF) 2025

 

 

 

MIDLER

AFGØRELSER

TILDELTE MIDLER

BETALINGER

 

 

 

AGGREGERET

ÅRLIG

%

AGGREGERET

ÅRLIG

%

AGGREGERET

ÅRLIG

%

 

 

 

(1)

(2)

 

(2) : (1)

(3)

 

(3) : (2)

(4)

 

(4) : (3)

GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER 10. OG 11. EUF

1 622

1 608

(2)

99,1 %

1 605

(1)

99,8 %

1 550

41

96,6 %

OPERATIONEL GENNEMFØRELSE (A+B) 10. OG 11. EUF

50 685

49 461

(353)

97,6 %

49 186

(222)

99,4 %

46 506

893

94,5 %

Image 3

Fordeling af forpligtede, kontraherede og udbetalte beløb efter region og land

EUF'S KUMULEREDE REGNSKABER PR. 31. december 2025 EFTER LAND (% AF BEVIL.)

 

10. + 11. EUF

10. og 11. EUF I ALT (mio. EUR)

Kumuleret 2025

Bevillinger

Afgørelser

% af bevil.

Tildelte midler

% af bevil.

Betalinger

% af bevil.

ACS

Generelle/administrative rammebeløb/renter

1 629

1 610

99  %

1 612

99  %

1 547

95  %

Reserve/Ikke fordelt efter land

3 540

2 553

72  %

2 553

72  %

2 553

72  %

Alle ACS-lande

5 169

4 163

81  %

4 165

81  %

4 100

79  %

Angola

346

345

100  %

344

99  %

330

95  %

Benin

732

731

100  %

730

100  %

702

96  %

Botswana

126

126

100  %

126

100  %

126

100  %

Burkina Faso

1 277

1 277

100  %

1 274

100  %

1 264

99  %

Burundi

564

564

100  %

562

100  %

550

97  %

Cameroun

520

520

100  %

519

100  %

492

95  %

Kap Verde

144

144

100  %

144

100  %

144

100  %

Comorerne

77

77

100  %

76

98  %

75

97  %

Congo (Brazzaville)

163

163

100  %

161

99  %

156

96  %

Den Demokratiske Republik Congo

1 401

1 399

100  %

1 385

99  %

1 317

94  %

Elfenbenskysten

702

702

100  %

700

100  %

690

98  %

Djibouti

175

175

100  %

173

99  %

165

94  %

Eritrea

195

195

100  %

195

100  %

165

85  %

Etiopien

1 596

1 596

100  %

1 592

100  %

1 425

89  %

Gabon

33

31

95  %

31

94  %

31

94  %

Gambia

302

302

100  %

300

99  %

291

96  %

Ghana

784

784

100  %

781

100  %

741

94  %

Guinea-Bissau

184

184

100  %

182

99  %

180

98  %

Guinea (Conakry)

500

500

100  %

495

99  %

444

89  %

Mauritius

82

82

100  %

82

100  %

82

100  %

Kenya

853

840

98  %

839

98  %

784

92  %

Lesotho

247

246

100  %

246

99  %

215

87  %

Liberia

485

485

100  %

483

99  %

456

94  %

Madagaskar

774

774

100  %

754

97  %

685

89  %

Malawi

1 018

1 015

100  %

1 007

99  %

932

92  %

Mali

1 295

1 295

100  %

1 291

100  %

1 257

97  %

Mauretanien

343

341

100  %

340

99  %

333

97  %

Mozambique

1 431

1 424

100  %

1 413

99  %

1 240

87  %

Namibia

187

186

100  %

185

99  %

177

95  %

Niger

1 261

1 256

100  %

1 254

99  %

1 251

99  %

Nigeria

1 085

1 085

100  %

1 085

100  %

1 050

97  %

Uganda

928

912

98  %

905

98  %

851

92  %

Den Centralafrikanske Republik

609

609

100  %

608

100  %

595

98  %

Rwanda

831

831

100  %

831

100  %

828

100  %

São Tomé og Príncipe

55

55

100  %

53

98  %

51

93  %

Senegal

662

662

100  %

659

100  %

637

96  %

Seychellerne

22

22

100  %

22

100  %

22

100  %

Sierra Leone

652

652

100  %

650

100  %

634

97  %

Somalia

896

895

100  %

893

100  %

892

100  %

Sudan

298

298

100  %

298

100  %

298

100  %

Sydsudan

91

91

100  %

91

100  %

91

100  %

Eswatini (Swaziland)

121

121

100  %

121

100  %

115

95  %

Tanzania

1 171

1 171

100  %

1 160

99  %

1 102

94  %

Tchad

930

926

99  %

910

98  %

841

90  %

Togo

373

373

100  %

373

100  %

370

99  %

Zambia

825

825

100  %

814

99  %

734

89  %

Zimbabwe

461

461

100  %

459

100  %

457

99  %

* Afrika i alt

27 809

27 748

100  %

27 598

99  %

26 268

94  %

Antigua og Barbuda

15

15

100  %

15

100  %

15

98  %

Barbados

22

22

100  %

22

100  %

21

98  %

Belize

42

42

100  %

41

96  %

37

87  %

Dominica

40

40

100  %

40

100  %

40

100  %

Grenada

20

20

100  %

20

100  %

20

100  %

Guyana

79

79

100  %

78

99  %

77

98  %

Haiti

995

991

100  %

923

93  %

822

83  %

Jamaica

235

235

100  %

233

99  %

226

96  %

Den Dominikanske Republik

281

281

100  %

279

99  %

279

99  %

Saint Lucia

32

32

100  %

32

100  %

32

100  %

Saint Kitts og Nevis

6

6

100  %

6

99  %

6

99  %

Saint Vincent og Grenadinerne

26

26

99  %

26

99  %

24

92  %

Surinam

27

26

96  %

26

96  %

26

96  %

Trinidad og Tobago

28

28

100  %

28

99  %

28

99  %

* Caribien i alt

1 850

1 845

100  %

1 769

96  %

1 653

89  %

Fiji

48

48

100  %

48

100  %

48

100  %

Cookøerne

5

5

100  %

5

100  %

5

100  %

Salomonøerne

66

66

100  %

66

100  %

66

100  %

Kiribati

42

42

99  %

41

98  %

41

97  %

Marshalløerne

17

17

100  %

17

100  %

17

100  %

Mikronesien

23

22

97  %

22

97  %

18

78  %

Nauru

4

4

100  %

4

100  %

4

100  %

Niue

3

3

100  %

3

100  %

3

100  %

Palau

4

4

100  %

4

100  %

4

100  %

Papua Ny Guinea

239

239

100  %

233

98  %

227

95  %

Vestsamoa

67

66

99  %

66

99  %

66

99  %

Timor-Leste

166

166

100  %

166

100  %

161

97  %

Tonga

28

28

100  %

28

100  %

28

100  %

Tuvalu

13

13

100  %

13

100  %

13

100  %

Vanuatu

55

55

100  %

54

99  %

53

97  %

* Stillehavet i alt

779

777

100  %

770

99  %

752

97  %

ACS-interne tildelinger

7 967

7 862

99  %

7 908

99  %

7 473

94  %

PALOP

59

59

100  %

58

99  %

58

98  %

Det sydlige Afrika FED 10

129

129

100  %

129

100  %

127

98  %

Centralafrika

546

543

100  %

539

99  %

451

83  %

Det østlige Afrika og Australien

2 989

2 981

100  %

2 960

99  %

2 650

89  %

Det vestlige Afrika

1 919

1 918

100  %

1 901

99  %

1 737

91  %

Det caribiske område

533

527

99  %

522

98  %

439

82  %

Stillehavsområdet

322

318

99  %

298

93  %

259

81  %

* Regionalt ACS-samarbejde i alt

14 464

14 338

99  %

14 316

99  %

13 195

91  %

ACS

50 070,99

48 871,60

98  %

48 617,47

97  %

45 968,94

92  %

 

 

 

 

 

 

 

 

 

OLT

Reserve/Ikke fordelt efter land/område

34

12

34  %

11

33  %

11

33  %

Alle OLT-lande

34

12

34  %

11

33  %

11

33  %

Anguilla

27

27

100  %

27

100  %

27

100  %

Falklandsøerne

10

10

100  %

10

100  %

10

100  %

Pitcairn

5

5

100  %

5

100  %

5

100  %

Turks- og Caicosøerne

32

32

100  %

32

100  %

32

100  %

De Britiske Jomfruøer

2

2

100  %

2

100  %

2

100  %

Montserrat

33

33

100  %

33

100  %

33

100  %

Saint Helena

38

38

100  %

38

100  %

38

100  %

* Britiske OLT i alt

146

146

100  %

146

100  %

146

100  %

De Nederlandske Antiller

38

37

98  %

20

54  %

20

54  %

De Nederlandske Antiller – Bonaire

4

4

98  %

4

98  %

4

98  %

De Nederlandske Antiller – Saba

3

3

100  %

3

100  %

3

100  %

De Nederlandske Antiller – Sint Eustatius

2

2

100  %

2

100  %

2

100  %

Aruba

21

21

98  %

21

98  %

21

98  %

Sint-Maarten

14

14

100  %

13

95  %

5

39  %

* Nederlandske OLT i alt

83

82

99  %

64

77  %

56

68  %

Wallis og Futuna

39

38

99  %

37

95  %

29

76  %

Mayotte

29

29

100  %

29

100  %

29

100  %

Ny Kaledonien

50

50

100  %

50

100  %

50

100  %

Fransk Polynesien

49

49

100  %

49

100  %

49

100  %

Saint-Pierre og Miquelon

47

47

100  %

47

100  %

47

100  %

* Franske OLT i alt

214

213

100  %

212

99  %

204

96  %

region

137

137

100  %

136

99  %

119

87  %

* Regionalt OLT-samarbejde i alt

137

137

100  %

136

99  %

119

87  %

OLT

613,69

589,78

96  %

569,00

93  %

536,59

87  %

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I ALT: ACS+OLT

 

50 684,68

49 461,38

98  %

49 186,47

97  %

46 505,53

92  %

Fordeling af forpligtede, kontraherede og udbetalte beløb efter udgiftsområde for 11. EUF

11. EUF – Fordeling af forpligtede, kontraherede og udbetalte beløb efter udgiftsområde (DAC-sektorkoder)

(mio. EUR)

Sektor

Forpligtet

Kontraheret

Udbetalt

Sociale infrastrukturer og tjenester

 

 

 

110-Uddannelse

1 177,56

1 162,86

1 067,50

120-Sundhed

2 125,44

2 519,13

2 370,49

130-Befolkningspolitikker/-programmer og reproduktiv sundhed

352,44

49,94

43,95

140-Vand og sanitet

785,55

861,63

632,91

150-Regering og civilsamfund

5 700,30

5 940,90

5 772,26

160-Andre sociale infrastrukturer og tjenester

964,74

1 403,10

1 643,11

Sociale infrastrukturer og tjenester I ALT

11 106,04

11 937,55

11 530,22

Økonomiske infrastrukturer og tjenester

 

 

 

210-Transport og oplagring

1 401,54

2 091,05

1 378,12

220-Kommunikation

140,58

147,05

137,97

230-Energi

2 011,97

2 049,24

1 474,99

240-Banktjenester og finansielle tjenesteydelser

484,68

533,73

503,53

250-Erhvervstjenester og andre tjenesteydelser

339,92

329,60

288,28

Økonomiske infrastrukturer og tjenester I ALT

4 378,70

5 150,66

3 782,88

Produktionssektorer

 

 

 

310-Landbrug, skovbrug og fiskeri

3 317,10

3 144,49

2 649,43

320-Industri, mineralressourcer og minedrift, byggevirksomhed

632,36

525,39

384,77

330-Handel og turisme

502,26

434,74

338,86

Produktionssektorer I ALT

4 451,72

4 104,61

3 373,06

Flere sektorer/på tværs af sektorer

 

 

 

410-Generel miljøbeskyttelse

984,89

843,66

756,56

430-Andre i flere sektorer

3 881,80

2 617,61

1 947,95

Flere sektorer/på tværs af sektorer I ALT

4 866,68

3 461,26

2 704,51

Råvarebistand og generel programbistand

 

 

 

510-Generel budgetstøtte

3 113,40

3 176,31

2 531,91

520-Fødevareudviklingsbistand

611,90

390,58

365,68

Råvarebistand og generel programbistand I ALT

3 725,30

3 566,89

2 897,59

Foranstaltninger vedrørende gæld

 

 

 

600-Foranstaltninger vedrørende gæld

183,00

183,00

183,00

Foranstaltninger vedrørende gæld I ALT

183,00

183,00

183,00

Humanitær bistand

 

 

 

720-Katastrofeberedskab

743,62

452,44

447,63

730-Genopbygningsbistand og rehabilitering

137,53

65,06

42,39

740-Katastrofeberedskab

72,49

110,12

101,07

Humanitær bistand I ALT

953,63

627,61

591,09

Donorers administrationsomkostninger/ikke tildelt/uspecificeret

 

 

 

910-Donorers administrationsomkostninger

993,19

948,32

896,03

998-Ikke tildelt/uspecificeret

183,74

41,61

27,23

Ikke tilgængelig

245,98

1,57

1,15

Donorers administrationsomkostninger/ikke tildelt/uspecificeret I ALT

1 422,91

991,50

924,42

11. EUF TILSAMMEN

31 087,97

30 023,09

25 986,75

Udvikling i kumulerede forpligtede, kontraherede og udbetalte beløb pr. udgiftsområde for 11. EUF

Image 4

Image 5

Image 6

3.   ORDLISTE

Administrationsbevillinger

Bevillinger til dækning af enhedernes driftsomkostninger (personale, bygninger, kontorudstyr).

Aktionsbevillinger

Aktionsbevillinger finansierer de forskellige politikker, hovedsagelig i form af tilskud eller udbud.

Annullering af bevillinger

Bevillinger, der ikke er udnyttet ved regnskabsårets udgang, og som ikke kan fremføres, annulleres.

Bevillinger

Budgetmidler.

Budgetforslaget omfatter såvel forpligtelser (retlige forpligtelser til at stille finansielle midler til rådighed) og betalinger (kontante udbetalinger eller bankoverførsler til modtagerne). Bevillingerne til forpligtelser og til betalinger er ofte forskellige – opdelte bevillinger – eftersom alle forpligtelserne i forbindelse med flerårige programmer og projekter normalt indgås i det år, hvor de vedtages, mens betalingerne foretages over flere år, efterhånden som programmerne og projekterne skrider frem.

Bevillingsfremførsler

En undtagelse fra princippet om etårighed for så vidt som bevillinger, der ikke har kunnet anvendes i et givet regnskabsår, på strenge betingelser ekstraordinært kan fremføres til anvendelse i det efterfølgende år.

Betalingsbevillinger

Betalingsbevillinger dækker udgifter, der skal betales i det indeværende år, og som følger af retlige forpligtelser, der er indgået i det indeværende år og/eller tidligere år.

Bortfaldne bevillinger

Uudnyttede bevillinger, som annulleres ved regnskabsårets udgang. Bortfald betyder annullering af alle eller dele af tilladelsen til at afholde udgifter og/eller indgå forpligtelser, som repræsenteres af en bevilling.

For så vidt angår fællesforetagender (og EIT), jf. deres finansielle regler, har disse mulighed for at opføre uudnyttede bevillinger i indtægts- og udgiftsoverslagene for de efterfølgende tre regnskabsår (den såkaldte »n+3«-regel). Fællesforetagenders bortfaldne bevillinger kan således reaktiveres frem til regnskabsåret »n+3«.

For agenturer skal differencen tilbagebetales til finansieringsmyndigheden.

Budgetforpligtelse

En handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede afsætter de budgetbevillinger, der er nødvendige for at dække efterfølgende betalinger til opfyldelse af retlige forpligtelser.

Budgetgennemførelse

Forbrug af budgettet gennem udgifts- og indtægtstransaktioner.

Budgetkonto/budgetpost

Indtægter og udgifter opføres i budgettets struktur i overensstemmelse med en bindende kontoplan, der afspejler arten af og formålet med hver konto, således som budgetmyndigheden har fastsat. De enkelte budgetposter (afsnit, kapitel, artikel eller konto) indeholder en formel beskrivelse af kontoplanen.

Budgetresultat

Differencen mellem modtagne indtægter og udbetalte beløb, herunder justeringer for fremførsler, annulleringer og valutakursforskelle.

Formålsbestemte indtægter

Indtægter til finansiering af bestemte former for udgifter.

Forpligtelsesbevillinger

Forpligtelsesbevillinger dækker den samlede værdi af retlige forpligtelser (kontrakter, tilskudsaftaler eller afgørelser), som vil kunne blive indgået i løbet af regnskabsåret.

Frigørelse

En handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede helt eller delvis annullerer den afsættelse af bevillinger, der tidligere er blevet foretaget i form af en budgetforpligtelse

Ikkeopdelte bevillinger

Bevillinger, der opfylder de årlige behov, og som der derfor skal indgås forpligtelser for i løbet af regnskabsåret. Kun beløb, der kan fremføres automatisk, kan udbetales det følgende år. Ikkeopdelte bevillinger, der ikke er udnyttet, dvs. som der er indgået forpligtelser for, ved regnskabsårets udgang, annulleres (medmindre Kommissionen undtagelsesvis giver tilladelse til en ikkeautomatisk fremførsel). Ikkeopdelte bevillinger anvendes til administrationsudgifter, og forpligtelsesbevillingerne svarer til betalingsbevillingerne.

Konstaterede fordringer

Ret til at indkassere indtægter fra en skyldner som anerkendt ved udstedelse af en indtægtsordre.

Opdelte bevillinger

Opdelte bevillinger anvendes til at finansiere flerårige operationer. De dækker de samlede omkostninger ved de retlige forpligtelser i løbet af regnskabsåret, der er indgået vedrørende foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår.

Overskud

Positiv difference mellem indtægter og udgifter, som skal tilbagebetales til finansieringsmyndigheden. Jf. Budgetresultat

Overførsler mellem budgetposter

Overførsler mellem budgetposter indebærer en omfordeling af bevillinger fra en budgetpost til en anden i løbet af regnskabsåret, og de udgør dermed en undtagelse til budgetprincippet om specificering.

RAL (reste à liquider)

Resterende beløb, der skal betales på grundlag af en budgetforpligtelse på et givet tidspunkt. Jf. Uindfriede forpligtelser

Retsgrundlag/basisretsakt

Den retsakt, som den lovgivende myndighed (normalt Rådet og Europa-Parlamentet) har vedtaget, og som fastsætter målet for et EU-udgiftsprogram, formålet med bevillingerne, reglerne for intervention, udløbsdatoen og de relevante finansielle regler, der skal tjene som retsgrundlag for gennemførelsen af udgiftsprogrammet.

Retlig forpligtelse

Den handling, hvorved den anvisningsberettigede påtager sig en forpligtelse over for tredjeparter, som medfører en udgift for Unionens budget.

Tilskud

Direkte finansielle bidrag fra budgettet til tredjepartsmodtagere, der er involveret i aktiviteter, der tjener Unionens politikker.

Fælles former for retlige forpligtelser er kontrakter i forbindelse med udbud, tilskudsaftaler og tilskudsafgørelser.

Udgifter

Udtryk, der anvendes til at beskrive brug af budgetmidler fra alle typer finansieringskilder.

Uindfriede forpligtelser

Uindfriede forpligtelser (RAL – reste à liquider) defineres som de forpligtelsesbevillinger, der endnu ikke har givet anledning til udbetaling. De er en direkte følge af de flerårige programmer og opdelingen mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Valutakursdifference

Differencen som følge af de valutakurser, der anvendes på transaktioner med lande uden for euroområdet, eller af omvurderingen af aktiver og forpligtelser i udenlandsk valuta på regnskabsdatoen.

Vedtaget budget

Budgetforslaget bliver til det vedtagne budget, når det er godkendt af budgetmyndigheden.

Ændringsbudget

En afgørelse, der træffes i løbet af regnskabsåret, om at ændre (forhøje, nedsætte, overføre) dele af det vedtagne budget for det pågældende år.

Økonomisk resultat

Indvirkning på balancen af udgifter og indtægter baseret på reglerne for periodiserede regnskaber.

DEL II

ÅRSBERETNING OM GENNEMFØRELSEN – MIDLER FORVALTET AF DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

BESTYRELSEN

INVESTERINGSFACILITETEN

(ÅRSREGNSKAB

PR. 31. DECEMBER 2025

1)

Den uafhængige revisors beretning

2)

Opgørelse af finansiel stilling

3)

Resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst

4)

Opgørelse over bevægelser i bidragydernes midler

5)

Pengestrømsopgørelse

6)

Bemærkninger til årsregnskabet

OPGØRELSE AF FINANSIEL STILLING PR. 31. DECEMBER 2025

(i 1000 EUR)

 

Bemærkninger

31.12.2025

31.12.2024

AKTIVER

 

 

 

Kontanter og andre likvide midler

5

1 665 129

1 638 604

Tilgodehavender hos bidragydere

9/16

-

7 482

Likvide finansielle aktiver

10

-

-

Afledte finansielle instrumenter

6

7 819

783

Lån og forskud

7.1

1 063 511

1 498 048

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

8

745 934

834 621

Andre aktiver

11

36 833

-

Aktiver i alt

 

3 519 226

3 979 538

PASSIVER OG BIDRAGYDERES MIDLER

 

 

 

PASSIVER

 

 

 

Afledte finansielle instrumenter

6

411

39 210

Udskudt indkomst

12

44 845

47 725

Hensættelser til lånetilsagn

13

17 585

18 320

Beløb, der skyldes til tredjeparter

14

658 146

566 083

Andre passiver

15

3 044

3 289

Passiver i alt

 

724 031

674 627

Bidragyderes midler

16/17

2 795 195

3 304 911

Passiver og bidragyderes midler i alt

 

3 519 226

3 979 538

RESULTATOPGØRELSE OG OPGØRELSE AF ANDEN TOTALINDKOMST FOR ÅRET FREM TIL 31. DECEMBER 2025

(i 1000 EUR)

 

Bemærkninger

Fra 1.1.2025

til 31.12.2025

Fra 1.1.2024

til 31.12.2024

Renteindtægter og lignende indtægter (*2)

19

116 470

156 601

Renter og lignende udgifter

19

-1 700

-1 805

Nettorenter og lignende indtægter

 

114 770

154 796

Indtægter fra gebyrer og kommissioner

20

4 103

20

Udgifter ved gebyrer og kommissioner

20

-88

- 212

Nettoindtægter fra gebyrer og kommissioner

 

4 015

- 192

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter

6

45 836

-94 192

Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

21

24 877

-34 096

Nettoresultat af lån og forskud målt til FVTPL

7.1

-6 948

-5 436

Nettoresultat af valutakurser

22

-90 703

81 907

Nettoresultat af finansielle transaktioner

 

-26 938

-51 817

Ændring i tab ved værdiforringelse af lån og forskud efter tilbageførsler

7.2

8 915

12 145

Ændring i hensættelser til lånetilsagn efter tilbageførsler

13

735

718

Generelle administrationsomkostninger

23

-19 942

-24 794

Årets overskud

 

81 555

90 856

Årets overskud i alt

 

81 555

90 856

(*2)  For det regnskabsår, der sluttede den 31. december 2025, omfatter renter og lignende indtægter 109,7 mio. EUR (2024: 144,3 mio. EUR) fra aktiver målt til amortiseret kostpris beregnet efter den effektive rentemetode.

OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I BIDRAGYDERNES MIDLER FOR ÅRET FREM TIL 31. DECEMBER 2025

(i 1000 EUR)

 

Bemærkninger

Indkaldt bidrag

Disponible tilbageførsler

Overført overskud

I alt

Pr. 1. januar 2025

 

3 721 695

- 897 690

480 906

3 304 911

Bidrag fra medlemsstaterne indkaldt i løbet af året

16

-

-

-

-

Disponible tilbageførsler i forhold til 2024

17

-

- 591 271

-

- 591 271

Overskud i 2025

 

-

-

81 555

81 555

Ændringer i bidragydernes midler

 

-

- 591 271

81 555

- 509 716

Pr. 31. december 2025

 

3 721 695

-1 488 961

562 461

2 795 195

 

 

Indkaldt bidrag

Disponible tilbageførsler

Overført overskud

I alt

Pr. 1. januar 2024

 

3 721 695

- 587 913

390 050

3 523 832

Bidrag fra medlemsstaterne indkaldt i løbet af året

16

-

-

-

-

Disponible tilbageførsler i forhold til 2023

17

-

- 309 777

-

- 309 777

Overskud i 2024

 

-

-

90 856

90 856

Ændringer i bidragydernes midler

 

-

- 309 777

90 856

- 218 921

Pr. 31. december 2024

 

3 721 695

- 897 690

480 906

3 304 911

PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR ÅRET FREM TIL 31. DECEMBER 2025

(i 1000 EUR)

 

Bemærkninger

Fra 1.1.2025 til 31.12.2025

Fra 1.1.2024 til 31.12.2024

DRIFTSAKTIVITETER

 

 

 

Årets overskud  (*3)

 

81 555

90 856

Justeringer for:

 

 

 

Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

 

-5 176

52 265

Ændring i tab ved værdiforringelse af lån og forskud efter tilbageførsler

7.2

-8 915

-12 145

Nettoresultat af lån og forskud målt til FVTPL

7

6 948

5 436

Ændring i påløbne renter og amortiseret kostpris for lån og forskud

 

-3 776

-2 229

Nettoændring i hensættelser til lånetilsagn efter tilbageførsler

 

- 735

- 718

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter

13

-45 836

94 192

Ændring i periodiserede indtægter

12

-2 880

- 790

Valutakursændringers indvirkning på lån

 

95 552

-78 744

Valutakursændringers indvirkning på aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

 

58 444

-23 199

Valutakursændringers indvirkning på indeståender

 

11 405

-5 282

Resultat af driftsaktiviteter inden ændringer i driftsaktiver og -passiver

 

186 586

119 642

Udbetalinger af lån

7

- 106 653

- 101 394

Tilbagebetalinger af lån

7

398 998

371 568

Ændring i påløbne renter for kontanter og andre likvide midler

5

-2 331

- 646

Udbetalinger på aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

8

-51 701

-69 392

Nettoindtægt af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

 

90 480

23 033

Modtaget udbytte

21

18 573

16 548

Fald i andre aktiver

 

-

616

(Fald) i andre passiver

 

- 245

-49

(Fald) i beløb, der skal betales til Den Europæiske Investeringsbank

 

-44 913

- 985

Nettopengestrøm (anvendt i)/fra driftsaktiviteter

 

488 794

358 941

FINANSIERINGSAKTIVITETER

 

 

 

Beløb modtaget fra medlemsstaterne vedrørende rentegodtgørelser og teknisk bistand

 

7 482

286 800

Beløb indbetalt på vegne af medlemsstaterne vedrørende rentegodtgørelser og teknisk bistand

 

- 108 597

-68 256

Bidrag udbetalt på vegne af medlemsstaterne

 

- 347 418

- 309 777

Nettopengestrøm fra finansieringsaktiviteter

 

- 448 533

-91 233

Nettostigning i kontanter og andre likvide midler

 

40 261

267 708

Kortfattet oversigt over pengestrømme:

 

 

 

Kontanter og andre likvide midler ved regnskabsårets begyndelse

 

1 633 830

1 371 404

Nettopengestrømme (anvendt i)/fra:

 

 

 

Driftsaktiviteter

 

488 794

358 941

Finansieringsaktiviteter

 

- 448 533

-91 233

Virkningerne af valutakursændringer på kontanter og andre likvide midler

 

-11 405

-5 282

Kontanter og andre likvide midler ved regnskabsårets udgang

 

1 662 686

1 633 830

Kontanter og andre likvide midler består af:

 

 

 

Kontantbeholdning

5

146 087

212 466

Tidsindskud (ekskl. påløbne renter)

5

556 329

304 538

Kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers)

5

960 270

1 116 826

 

 

1 662 686

1 633 830

(*3)  Årets resultat omfatter modtagne renter på 109,8 mio. EUR (2024: 149,1 mio. EUR), og betalte renter udgjorde 1,8 mio. EUR (2024: 1,9 mio. EUR).

Bemærkninger til årsregnskabet pr. 31. december 2025

1   Generel information

Investeringsfaciliteten (»faciliteten«) blev oprettet inden for rammerne af Cotonouaftalen om samarbejde og udviklingsbistand (»aftalen«), der blev indgået mellem landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (»ACS-landene«) og Den Europæiske Union og dens medlemsstater den 23. juni 2000 som revideret den 25. juni 2005 og den 22. juni 2010. Samoaaftalen, der erstatter Cotonouaftalen som den nye ramme for samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACPS) (Rådets afgørelse (EU) 2023/2862 af 30. oktober 2023), blev undertegnet den 15. november 2023 og trådte i kraft den 1. januar 2024. Den afløser Cotonouaftalen, som har reguleret forbindelserne mellem EU og ACS-landene siden 2000. Denne overgang sikrer kontinuitet i partnerskaberne, samtidig med at der tages hånd om nutidens globale udfordringer.

Faciliteten er ikke en særskilt retlig enhed og Den Europæiske Investeringsbank (»EIB« eller »banken«) forvalter bidragene på vegne af medlemsstaterne (»donorerne«) i overensstemmelse med betingelserne i aftalen og fungerer som administrator af faciliteten.

Facilitetens varighed er ikke fastlagt. Den interne aftale om 11. EUF forbliver i kraft (i henhold til artikel 14, stk. 3), så længe det er nødvendigt for, at alle transaktioner, der finansieres i henhold til ACS-EU-partnerskabsaftalen, OLT-associeringsafgørelsen og den flerårige finansielle ramme, kan fuldføres.

Den finansiering, der er fastlagt inden for rammerne af aftalen, kommer fra EU-medlemsstaternes budgetter. EU-medlemsstaterne bidrager med de beløb, der er tildelt faciliteten, og med tilskud til finansiering af rentegodtgørelser i henhold til de flerårige finansielle rammer (den første finansprotokol for perioden 2000-2007, også kaldet 9. EUF, den anden finansprotokol for perioden 2008-2013, også kaldet 10. EUF og den tredje finansprotokol, der dækker perioden 2014-2020, også kaldet 11. EUF). EIB har fået overdraget forvaltningen af:

i)

faciliteten, en risikobærende revolverende fond på 3 685,5 mio. EUR, der skal fremme den private sektors investeringer i ACS-lande. Af dette beløb afsættes 48,5 mio. EUR til oversøiske lande og territorier (»OLT-lande«)

ii)

tilskud til finansiering af rentegodtgørelser til et beløb på maksimalt 1 220,85 mio. EUR til ACS-lande og maksimalt 8,5 mio. EUR til OLT-lande. Op til 15 % af disse godtgørelser kan bruges til at finansiere projektrelateret teknisk bistand.

Den 23. december 2020 besluttede Rådet at forlænge investeringsfacilitetens forpligtelsesperiode med mindst seks måneder. Efter forlængelsen godkendte EIB transaktioner i overensstemmelse med sit mandat indtil den 30. juni 2021 (Rådets afgørelse 2020/2233 af 23. december 2020 om disponering over de midler, der stammer fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten fra transaktioner under 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond (32).

EU og ACS-landene blev enige om at ændre afgørelsen om overgangsforanstaltninger for at forlænge anvendelsen af bestemmelserne i ACS-EU-partnerskabsaftalen indtil den 31. december 2023 eller indtil ikrafttrædelsen af en ny ACS-EU-aftale eller den midlertidige anvendelse mellem Unionen og ACS-landene af den nye aftale, alt efter hvilket tidspunkt der kommer først (ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om ændring af afgørelse nr. 3/2021 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen, som efterfølgende blev ændret ved ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2021 (33) af 26. november 2021 af Rådets afgørelse (EU) 2022/970 (34) af 16. juni 2022 og ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 2/2023 (35) af 25. oktober 2023).

NDICI – forordningen om et globalt Europa, der trådte i kraft den 14. juni 2021 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (36) af 9. juni 2021), udgør det primære retsgrundlag for EU's bistand uden for EU i 2021-2027 og styringen af bankens nye institutionelle mandat for operationer uden for Den Europæiske Union, herunder ACS-regionen. Dette omfatter integration EUF, der for nuværende føres uden for EU-budgettet, i EU-budgettet. NDICI-forordningen udgør retsgrundlaget for Kommissionens overdragelse af fremtidige EU-mandater til EIB for dens aktiviteter uden for EU. Forordningen vil også tilvejebringe den eksterne investeringsramme for Unionens samarbejde med partnerinstitutioner gennem tilskud eller garantier fra EU-budgettet.

Tilbageførsler fra faciliteten skal fremover anvendes inden for NDICI-rammen gennem en kombination af et særligt vindue for den private sektor i ACS-landene under Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD+) og en trustfond. Den 15. februar 2023 blev der undertegnet en overførselsaftale mellem EIB og Europa-Kommissionen (»overførselsaftalen«). Formålet med denne aftale er at overføre midler, der hidrører fra tilbageførsler inden for rammerne af faciliteten, efterhånden som de bliver tilgængelige, i overensstemmelse med afgørelse (EU) 2020/2233 (»tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten«) og Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 (37) (»tilbageførsler under OLT-investeringsfaciliteten«, og sammen med »tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten« benævnt »tilbageførsler«). Nærmere oplysninger findes i bemærkning 2.4.6 og 17.

Nærværende årsregnskab dækker perioden fra 1. januar 2025 til 31. december 2025.

På forslag fra direktionen vedtog bestyrelsen årsregnskabet den 25. marts 2026 og besluttede at forelægge det styrelsesrådet til godkendelse inden den 24. april 2026.

2   Væsentlig anvendt regnskabspraksis

2.1    Grundlag – overensstemmelseserklæring

Årsregnskabet er udarbejdet på going concern-basis ud fra den antagelse, at faciliteten vil være i stand til at opfylde alle forpligtelser i forbindelse med enhver drift inden for en overskuelig fremtid i overensstemmelse med internationale regnskabsstander som udstedt af International Accounting Standards Board (»IASB«) og vedtaget af Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »IFRS-regnskabsstandarder«). Årsregnskabet pr. 31. december 2025 omfatter opgørelsen af finansiel stilling, resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst, opgørelsen over bevægelser i bidragydernes midler, pengestrømsopgørelsen og bemærkningerne.

2.2    Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger, antagelser og skøn

Udarbejdelsen af årsregnskaber kræver, at der udarbejdes skøn og gøres antagelser, som påvirker de indberettede indtægter, udgifter, aktiver, forpligtelser og oplysninger om eventualaktiver og -forpligtelser. Anvendelse af tilgængelige oplysninger og anvendelse af vurderinger er uløseligt forbundet med udarbejdelsen af skøn. De faktiske resultater i fremtiden kan afvige fra sådanne skøn, og forskellene kan være væsentlige for årsregnskabet. Skøn og tilgrundliggende antagelser gennemgås løbende. Skøn over revisioner indregnes fremadrettet.

Vurderinger og skøn anvendes i størst omfang på følgende områder:

—   Dagsværdi af finansielle instrumenter

Hvis dagsværdien af de finansielle instrumenter, der er opført på balancen, ikke kan udledes af de aktive markeder, beregnes den ved anvendelse af forskellige værdiansættelsesmetoder, herunder matematiske modeller. Input til disse modeller hentes så vidt muligt fra de observerbare markeder, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, må dagsværdien beregnes med et vist skøn. Disse værdiansættelser kategoriseres på forskellige niveauer i dagsværdihierarkiet på baggrund af de input, som anvendes i de værdiansættelsesmetoder, der er beskrevet og anført i

bemærkning 2.4.2 og 4.

—   Tab ved værdiforringelse af lån og forskud

Ledelsen skal ved målingen af det forventede kredittab foretage væsentlige vurderinger, navnlig en vurdering af, om kreditrisikoen er steget væsentligt siden første indregning, inddragelse af fremadrettede oplysninger samt et skøn over størrelsen af og tidspunktet for fremtidige pengestrømme og sikkerhedsstillelsesværdier ved bestemmelsen af tab på værdiforringelser. Disse skøn bygger på en række forhold, som kan medføre væsentlige ændringer af tidspunktet for indregning af tab for værdiforringelser samt omfanget heraf (bemærkning 2.4.2). Relevante antagelser om virkningerne på værdiforringelsen som følge af den generelle usikkerhed og den turbulens, der opstod i 2024 og fortsatte i 2025, er nærmere beskrevet i bemærkning 2.4.2.2 og 3.2.3.7.

—   Værdiansættelse af unoterede egenkapitalinvesteringer

Værdiansættelsen af unoterede egenkapitalinvesteringer er normalt baseret på et af følgende:

—

nylige markedstransaktioner på armslængdevilkår

—

den aktuelle dagsværdi af et andet instrument, der i store træk er det samme

—

de forventede pengestrømme tilbagediskonteret til de gældende kurser for aktiver, der er karakteriseret ved samme vilkår og risici

—

metoden med korrigerede nettoaktiver eller

—

andre værdiansættelsesmodeller.

Beregningen af pengestrømme og diskonteringsfaktorer for unoterede egenkapitalinvesteringer indebærer en høj grad af skøn. Facilitetens værdiansættelsesmetoder justeres med jævne mellemrum, og gyldigheden testes ved hjælp af priserne fra observerbare aktuelle markedstransaktioner gennemført med samme instrument eller fra andre tilgængelige observerede markedsdata.

—   Konsolidering af enheder, som faciliteten har kapitalandele i

Ifølge EIB's vurdering kontrolleres ingen af de enheder, som faciliteten har kapitalandele i, af faciliteten. Dette skyldes det faktum, at i alle sådanne enheder er enten komplementaren, fondsforvalteren eller bestyrelsen eneansvarlig for forvaltningen af og kontrollen med partnerskabets aktiviteter og forretninger og har hjemmel og bemyndigelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af formålet med og målene for partnerskabet i overensstemmelse med retningslinjerne for investering samt de politiske retningslinjer.

2.3    Ændringer i regnskabsstandarder

Med undtagelse af de nedenfor beskrevne ændringer har faciliteten konsekvent anvendt den regnskabspraksis, der beskrives i bemærkning 2.4, på alle perioder, der præsenteres i dette regnskab. Faciliteten har vedtaget nedenstående nye standarder og ændringer af standarder.

Nye og ændrede standarder vedtaget af faciliteten

Følgende ændringer til eksisterende standarder fik virkning for årsregnskabet for faciliteten pr. 1. januar 2025:

—

Ændringer af IAS 21 Valutaomregning: Manglende omvekslingsmulighed.

Ovennævnte ændringer havde ingen væsentlig indvirkning på facilitetens regnskaber.

Nye standarder, ændringer og fortolkninger, der endnu ikke er vedtaget af faciliteten

Pr. 31. december 2025 fik følgende ændringer af eksisterende standarder virkning, men de var ikke obligatoriske for årlige rapporteringsperioder, der slutter den 31. december 2025:

Ændringer af eksisterende standarder blev godkendt af EU og gælder for årlige perioder, der begynder den 1. januar 2026 eller derefter:

—

Ændringer til klassifikation og måling af finansielle instrumenter (ændringer til IFRS 1, IFRS 7, IFRS 9 og IAS 7)

—

Årlige forbedringer, bind 11;

—

Kontrakter, der henviser til naturafhængig elektricitet – ændringer til IFRS 9 og IFRS 7.

Nye standarder og ændringer til eksisterende standarder, der endnu ikke er godkendt af EU:

—

IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber;

—

IFRS 19 Datterselskaber uden offentlig ansvarlighed: Oplysninger;

På datoen for godkendelsen af dette årsregnskab var ingen af ovennævnte standarder eller ændringer af eksisterende standarder vedtaget af faciliteten på et tidligt stadium, og der er ikke vedtaget nogen fortolkninger, som finder anvendelse og skal tages i betragtning af faciliteten, på noget tidspunkt for regnskabsaflæggelsen. Ledelsen forventer, at alle relevante erklæringer vil blive vedtaget for den første periode, der begynder på ikrafttrædelsesdatoen for erklæringen eller derefter, og at det ikke vil have nogen væsentlig indvirkning på årsregnskabet for faciliteten.

2.4    Oversigt over væsentlig anvendt regnskabspraksis

Opgørelsen af finansiel stilling er aktiver og forpligtelser opstillet efter faldende likviditet, og der sondres ikke mellem langfristede aktiver og omsætningsaktiver.

2.4.1   Valutaomregning

Faciliteten anvender EUR, som også er den funktionelle valuta, til forelæggelse af sit årsregnskab. Medmindre andet er angivet, er de finansielle oplysninger, der præsenteres i EUR, afrundet til nærmeste tusind.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes med valutakursen på transaktionsdatoen.

Monetære aktiver og forpligtelser i andre valutaer end EUR omregnes til EUR ved hjælp af de gældende valutakurser på dagen for opgørelse af finansiel stilling. Gevinst eller tab som følge af sådanne omregninger opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst.

Ikkemonetære poster, der opgøres til den historiske anskaffelsesværdi i en fremmed valuta, omregnes ved anvendelse af valutakurserne på datoen for den oprindelige transaktion. Ikkemonetære poster, der opgøres til dagsværdien i en fremmed valuta, omregnes ved anvendelse af valutakurserne på den dato, hvor dagsværdien blev fastsat.

Valutakursdifferencer, der opstår ved afvikling af transaktioner til andre kurser end dem, der var gældende på transaktionsdatoen, og ikkerealiserede valutakursdifferencer på uafviklede monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta, opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst.

2.4.2   Finansielle aktiver bortset fra afledte finansielle instrumenter

Ikkeafledte finansielle instrumenter indregnes første gang på grundlag af afviklingsdagen.

Klassifikation og måling

Finansielle aktiver

Ved den første indregning klassificeres et finansielt aktiv som målt til amortiseret kostpris eller målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (»FVTPL«), mens en finansiel forpligtelse klassificeres som målt til amortiseret kostpris eller FVTPL.

Under IFRS 9 foretages klassificeringen ved først at bestemme, om det finansielle aktiv skal betragtes som et gældsinstrument eller et egenkapitalinstrument. IFRS 9 henviser til definitionerne i IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation.

Gældsinstrumenter er instrumenter, der opfylder definitionen på en finansiel forpligtelse set ud fra modpartens synspunkt, f.eks. lån og gældsværdipapirer, herunder obligationer, gældsbeviser eller certifikater udstedt af strukturerede enheder, staten eller virksomheder.

Et gældsinstrument klassificeres som målt til amortiseret kostpris, hvis det opfylder begge følgende betingelser og ikke udpeges som målt til FVTPL:

—

aktivet besiddes i en forretningsmodel, der har til formål at besidde aktiver for at inddrive kontraktlige pengestrømme, og

—

det finansielle aktivs kontraktlige vilkår medfører på bestemte tidspunkter pengestrømme, som udelukkende består af afdrag og renter på den udestående hovedstol (SPPI-kriteriet).

Ovenstående betingelser gælder for hele det finansielle aktiv, også hvis det indeholder et indbygget derivat.

Egenkapitalinstrumenter er instrumenter, der opfylder definitionen set ud fra udstederens synspunkt, dvs. instrumenter, der ikke indeholder en kontraktlig forpligtelse til betaling, og som repræsenterer en andel af udstederens nettoaktiver. Egenkapitalinstrumenter måles til FVTPL.

Ved den første indregning af en egenkapitalinvestering, der ikke besiddes med handel for øje, kan faciliteten uigenkaldeligt beslutte at præsentere efterfølgende ændringer i anden totalindkomst. Denne beslutning foretages særskilt for hver enkelt investering.

Alle andre finansielle aktiver klassificeres som målt til FVTPL.

Vurdering af forretningsmodel

EIB foretager som forvalter af faciliteten en vurdering på porteføljeniveau af formålet med den forretningsmodel, som gældsinstrumentet indgår i, fordi dette bedst afspejler den måde, hvorpå virksomheden forvaltes, og oplysningerne videregives til ledelsen. Der ses på følgende oplysninger:

—

de erklærede politikker for og formål med porteføljen, samt hvordan disse politikker udøves i praksis. Navnlig ses der på, hvorvidt ledelsens strategi fokuserer på at optjene kontraktlige renteindtægter, opretholde en bestemt renteprofil, matche de finansielle aktivers løbetid til varigheden af de forpligtelser, der finansierer aktiverne, eller på at realisere pengestrømme ved at sælge aktiverne

—

hvordan evalueringen af porteføljens resultater foretages og rapporteres til facilitetens ledelse

—

hvilke risici, der påvirker forretningsmodellens resultater (og de finansielle aktiver, der besiddes i denne forretningsmodel), samt hvordan risiciene håndteres og

—

frekvensen og omfanget af samt tidspunktet for salg i tidligere perioder, årsagerne til disse salg og forventningerne til den fremtidige salgsaktivitet.

Oplysningerne om salgsaktivitet betragtes imidlertid ikke isoleret, men som led i en overordnet vurdering af, hvordan facilitetens erklærede formål med forvaltningen af finansielle aktiver opnås, og hvordan pengestrømmene realiseres.

Forretningsmodellen for direkte långivningstransaktioner under effektfinansieringsrammen (IFE) er beskrevet og anført i bemærkning 25.

Kriteriet om udelukkende at betale hovedstolen og renter heraf (»SPPI-kriteriet«)

I forbindelse med denne vurdering defineres »hovedstol« som gældsinstrumentets dagsværdi ved første indregning. »Renter« defineres som godtgørelse for den tidsmæssige værdi af penge og den kreditrisiko, der knytter sig til den udestående hovedstol i en bestemt periode, samt for andre grundlæggende udlånsrisici og omkostninger (f.eks. likviditetsrisiko og administrative omkostninger) samt fortjenstmargin.

Ved vurderingen af, om de kontraktlige pengestrømme udelukkende består af tilbagebetalinger af hovedstolen og renter heraf, ses der på instrumentets kontraktlige vilkår. Det omfatter en vurdering af, hvorvidt det finansielle aktiv indeholder et kontraktvilkår, der kan ændre tidspunktet eller den beløbsmæssige størrelse af de kontraktlige pengestrømme på en sådan måde, at aktivet ikke opfylder denne betingelse.

Ophør af indregning

Faciliteten ophører med at indregne et finansielt aktiv, når de kontraktlige rettigheder til pengestrømme fra det finansielle aktiv udløber, eller når retten til at modtage kontraktlige pengestrømme overdrages i forbindelse med en transaktion, hvor faciliteten overdrager risici og afkast forbundet med ejendomsretten til det finansielle aktiv eller bibeholder alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten, men ikke bibeholder kontrollen over det finansielle aktiv.

Ved ophør af indregning af et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse (bemærkning 2.4.4) indregnes forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af aktivet eller forpligtelsen (eller den regnskabsmæssige værdi af den del af aktivet eller forpligtelsen, der ophører med at blive indregnet) og summen af i) den modtagne eller betalte modydelse og ii) eventuelle kumulerede gevinster og tab, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst, i resultatet, med undtagelse af de kumulerede gevinster og tab, der er indregnet i anden totalindkomst i forbindelse med egenkapitalinvesteringer målt til dagsværdi gennem anden totalindkomst, som overdrages til reservefonden og ikke indregnes i resultatet.

I forbindelse med IBOR-reformen foretages facilitetens vurdering af, om en ændring af et finansielt instrument til amortiseret kostpris er væsentlig, efter anvendelse af den praktiske foranstaltning, der blev indført med IBOR-reformfase 2. I henhold til de ændringer, der er udstedt af IASB, ophører faciliteten ikke med at indregne et finansielt instrument, hvis kontraktlige pengestrømme ændres som en direkte følge af reformen, og ændringen økonomisk svarer til det tidligere grundlag for fastsættelse af de kontraktlige pengestrømme (dvs. grundlaget umiddelbart før ændringen).

Reklassificering

Der foretages ikke reklassificering af finansielle aktiver efter første indregning heraf, medmindre faciliteten ændrer sin forretningsmodel for forvaltning af finansielle aktiver.

Ændring

Et finansielt aktiv, der måles til amortiseret kostpris, betragtes som ændret, når dets kontraktlige pengestrømme genforhandles eller på anden måde ændres. Genforhandling eller ændring kan føre til ophør af indregning af det gamle og indregning af det nye finansielle instrument.

En væsentlig kontraktmæssig ændring af pengestrømme fra et finansielt aktiv målt til amortiseret kostpris, som medfører ophør af indregning af det finansielle aktiv, medfører indregning af det nye finansielle aktiv til dagsværdi og opførelse af gevinsten eller tabet forbundet med ændringen i den konsoliderede resultatopgørelse under »Resultat af finansielle transaktioner«.

En kontraktmæssig ændring anses for væsentlig, hvis den diskonterede nutidsværdi af pengestrømmene i henhold til de ændrede vilkår (diskonteret til den oprindelige effektive rentesats) afviger mindst 10 % fra den diskonterede nutidsværdi af de resterende pengestrømme fra det oprindelige finansielle aktiv. Kvalitative faktorer såsom en ændring i den valuta, som det finansielle aktiv er denomineret i, og omregningsfaktorer tages også i betragtning.

I forbindelse med IBOR-reformen foretages facilitetens vurdering af, om en ændring af et finansielt instrument til amortiseret kostpris er væsentlig, efter anvendelse af den praktiske foranstaltning, der blev indført med IBOR-reformfase 2. Faciliteten ajourfører den effektive rente uden at ændre det finansielle instruments regnskabsmæssige værdi, hvis grundlaget for opgørelsen af det finansielle instruments kontraktlige pengestrømme målt til amortiseret kostpris ændrer sig som en direkte følge af reformen, og hvis ændringen økonomisk svarer til det tidligere grundlag (dvs. grundlaget umiddelbart før ændringen).

Måling af finansielle instrumenters dagsværdi

Dagsværdien er den pris, der ville kunne opnås ved at sælge et aktiv eller ville skulle betales for overdragelse af en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingsdatoen på det primære marked, eller – hvis der ikke er et primært marked – på det mest fordelagtige marked, som faciliteten har adgang til på denne dato.

I givet fald måler EIB på vegne af faciliteten dagsværdien af et instrument ved hjælp af den noterede kurs på et aktivt marked for det pågældende instrument. Et aktivt marked er et marked, hvor transaktioner med aktivet eller forpligtelsen finder sted med tilstrækkelig hyppighed og i et tilstrækkeligt omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger.

Hvis dagsværdien af de finansielle aktiver og forpligtelser, der er opført i opgørelsen af finansiel stilling, ikke kan udledes af de aktive markeder, beregnes den ved anvendelse af forskellige værdiansættelsesmetoder, herunder matematiske modeller. Input til disse modeller hentes så vidt muligt fra de observerbare markeder, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, må dagsværdien beregnes med et vist skøn. Den valgte værdiansættelsesmetode omfatter alle de faktorer, som markedsdeltagerne ville tage i betragtning ved prissættelsen af en transaktion.

Disse værdiansættelsesmetoder kan omfatte nettonutidsværdien og modeller med tilbagediskonterede pengestrømme, sammenligning med lignende instrumenter, for hvilke der eksisterer observerbare markedspriser, Black-Scholes-modellen, polynominale modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesmodeller. De antagelser og input, der anvendes i værdiansættelsesmetoderne, omfatter risikofri rentesatser og referencerentesatser, kreditspænd, der anvendes til at anslå diskonteringssatser, obligations- og aktiekurser, valutakurser, aktier og aktieindeks samt forventede prisudsving og priskorrelationer.

Formålet med værdiansættelsesmetoderne er, at komme frem til en måling til dagsværdi, der afspejler den pris, der ville kunne opnås ved at sælge aktivet, eller skulle betales for overdragelse af en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet.

Den Europæiske Investeringsbank gør brug af almindeligt anerkendte værdiansættelsesmodeller til fastsættelse af dagsværdien af almindelige og mere enkle finansielle instrumenter, såsom renteswaps og valutaswaps, der kun anvender observerbare markedsdata og kun i begrænset omfang er afhængige af ekspertvurderinger og -skøn. Observerbare priser og input til modeller er som regel tilgængelige på markedet for så vidt angår noteret gæld og egenkapitalinstrumenter, børshandlede derivater og enkle OTC-derivater såsom renteswaps. Tilgængeligheden af observerbare markedskurser og input til modeller reducerer afhængigheden af ekspertvurderinger og -skøn samt den usikkerhed, der er forbundet med fastsættelsen af dagsværdier. Tilgængeligheden af observerbare markedskurser og input varierer afhængig af produktet og markedet og ændringer på baggrund af specifikke hændelser og generelle forhold på de finansielle markeder.

Til mere komplekse instrumenter anvender banken sine egne værdiansættelsesmodeller, som udvikles på basis af anerkendte værdiansættelsesmodeller. Nogle eller alle de væsentlige input, der anvendes i disse modeller, kan muligvis ikke observeres på markedet og udledes af markedskurser eller -renter eller skønnes på grundlag af antagelser. Eksempler på instrumenter, der anvender væsentlige ikkeobserverbare input, omfatter visse lån og garantier, for hvilke der ikke findes et aktivt marked. De værdiansættelsesmodeller, der anvender væsentlige ikkeobserverbare input, er mere afhængige af ledelsens vurderinger og skøn i forbindelse med fastsættelsen af dagsværdier. Ledelsens vurderinger og skøn er normalt påkrævet til udvælgelse af den mest hensigtsmæssige værdiansættelsesmodel, fastlæggelse af forventede fremtidige pengestrømme på det finansielle instrument, der skal værdiansættes, fastlæggelse af sandsynligheden for modpartens misligholdelse og forudbetalinger samt udvælgelse af passende diskonteringssatser.

Faciliteten måler dagsværdien ved hjælp af dagsværdihierarkiet, som afspejler betydningen af de input, der anvendes til at foretage målingen:

—

Niveau 1: input i form af noterede (ikkekorrigerede) markedskurser på aktive markeder for identiske instrumenter, som faciliteten har adgang til

—

Niveau 2: input, bortset fra noterede kurser, som er omfattet af niveau 1, der er direkte (dvs. i form af kurser) eller indirekte (dvs. udledt af kurser) observerbare. Denne kategori omfatter instrumenter, der er værdiansat ved hjælp af noterede markedskurser på aktive markeder for lignende instrumenter, noterede kurser for identiske eller lignende instrumenter på markeder, der betragtes som mindre end aktive, eller andre værdiansættelsesmetoder, hvor alle væsentlige input er direkte eller indirekte observerbare ud fra markedsdata

—

Niveau 3: ikkeobserverbare input. Denne kategori omfatter alle instrumenter, hvor værdiansættelsesmetoderne medtager input, der ikke er baseret på observerbare data, og hvor de ikkeobserverbare input har en væsentlig betydning for værdiansættelsen af instrumentet. Denne kategori omfatter instrumenter, der er værdiansat ved hjælp af noterede kurser på lignende instrumenter, og hvor væsentlige ikkeobserverbare justeringer eller antagelser er nødvendige for at afspejle forskellene mellem instrumenterne.

Faciliteten anerkender overførsler mellem niveauerne i dagsværdihierarkiet pr. udgangen af den rapporteringsperiode, hvor ændringen har fundet sted.

Værdiforringelse af finansielle aktiver

IFRS 9 er baseret på en fremadskuende model for forventede kredittab. EIB har etableret en ramme for beregning af »forventet kredittab«, som afhænger af den makroøkonomiske situation. Det omfatter udarbejdelse af kreditrisikoparametre baseret på point-in-time-tilgangen (»PIT«) (sandsynlighed for misligholdelse (»PD«) og tab givet misligholdelse (»LGD«)) baseret på en systematisk faktor (kreditcyklus), der drives af makroøkonomien og beregnes via makroøkonomiske prognoser eller scenarier. Det endelige forventede kredittab er et sandsynlighedsvægtet gennemsnit af de respektive makroøkonomiske scenariers forventede kredittab. Denne fremadskuende værdiforringelsesmodel anvendes for finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris, finansielle garantikontrakter samt ikkebalanceførte forpligtelser.

I henhold til IFRS 9 måles hensættelser til tab på en af følgende måder:

—

som forventede kredittab over 12 måneder: Disse omfatter forventede kredittab, der følger af eventuelle misligholdelsesbegivenheder, som finder sted senest 12 måneder efter rapporteringsdatoen, og

—

Forventede kredittab i løbetiden: disse omfatter forventede kredittab, som følger af eventuelle misligholdelsesbegivenheder, der finder sted i hele det finansielle instruments forventede løbetid.

IFRS 9-standarden fastsætter en tretrinsmodel for værdiforringelser baseret på ændringer i kreditkvaliteten efter første indregning. Finansielle instrumenter klassificeres i trin 1, bortset fra instrumenter for hvilke der er konstateret en væsentlig stigning i kreditrisikoen siden den første indregning. Det omfatter både kvantitative og kvalitative oplysninger og analyser, som bygger på EIB's ekspertise og omfatter fremadrettede oplysninger.

Købte eller oprettede værdiforringede aktiver (»POCI-aktiver«) er finansielle aktiver, der fra første indregning anses for at være klassificeret i trin 3. Ved POCI-aktiver indregnes de kumulerede ændringer af det forventede kredittab i løbetiden efter første indregning i resultatopgørelsen.

Bankens vurdering af IFRS 9-trinnet er baseret på en sekventiel tilgang, hvor der anvendes modparts- eller instrumentspecifikke oplysninger, som er i overensstemmelse med interne tidlige varslingssignaler, misligholdte eksponeringer og retningslinjer og procedurer for henstand.

EIB er af den opfattelse, at den eksisterende fremadskuende model for forventet kredittab anses for at være tilstrækkelig robust til at tage højde for ekstreme økonomiske hændelser, der er blevet registreret direkte gennem de makroøkonomiske fremskrivninger og PD-rentekurverne.

Hvis der er sket en væsentlig stigning i kreditrisikoen, flyttes det finansielle instrument til trin 2, men anses endnu ikke for at være værdiforringet. Hvis der er sket en værdiforringelse af det finansielle instrument, flyttes det til trin 3.

Ved udpegelsen af eksponeringer i trin 3 fastslår banken, om der er objektivt bevis på en misligholdt eksponering. Et finansielt aktiv betragtes som misligholdt, når det anses for usandsynligt, at låntageren indfrier alle sine gældsforpligtelser til faciliteten, uden at faciliteten griber ind, eller når låntageren er i restance over 90 dage på enhver væsentlig gældsforpligtelse til faciliteten.

I den forbindelse betragtes et finansielt aktiv som misligholdt, når det fastslås, at faciliteten med al sandsynlighed ikke vil kunne inddrive alle skyldige beløb i henhold til bestemmelserne i den oprindelige kontrakt eller den tilsvarende værdi. Vurderingen af de individuelle krediteksponeringer er baseret på låntagerens egenskaber, overordnede finansielle situation, midler og betalingsmønster, udsigterne til støtte fra eventuelle finansielt ansvarlige garantistillere og eventuelt realisationsværdien af sikkerhedsstillelser.

Mindst hvert halve år gennemgås og analyseres alle værdiforringede fordringer. Efterfølgende ændringer af beløbene og tidspunktet for de forventede fremtidige pengestrømme i forhold til de tidligere skøn vil medføre en ændring af hensættelserne til kredittab og indregnes i resultatopgørelsen. En hensættelse til værdiforringelser kan alene tilbageføres, når kreditkvaliteten er tilstrækkelig forbedret til at skabe rimelig sikkerhed for en rettidig opkrævning af hovedstol og renter i henhold til de oprindelige kontraktbestemmelser i fordringsaftalen. Der foretages afskrivning, hvis hele eller dele af en fordring anses for uinddrivelig eller eftergivet. Afskrivningerne modregnes i de tidligere fastslåede værdiforringelser eller direkte i resultatopgørelsen og reducerer fordringens hovedstol. En delvis eller fuld tilbagebetaling af tidligere afskrevne beløb krediteres på resultatopgørelsen. Finansielle aktiver, der er afskrevet, kan stadig gøres til genstand for fuldbyrdelsesforanstaltninger for at overholde bankens procedurer for inddrivelse af fordringer.

Måling af forventet kredittab – input, antagelser og metoder

Måling af det forventede kredittab i løbetiden anvendes ved aktiver på trin 2 og trin 3, mens målingen af det forventede kredittab over 12 måneder anvendes ved aktiver på trin 1.

De forventede kredittab er beregnet ud fra følgende variabler:

—

kreditvurdering og PIT-sandsynlighed for misligholdelse (»PD«)

—

PIT-tab givet misligholdelse (»LGD«)

—

eksponeringsværdi ved misligholdelse (»EAD«).

Kreditvurderingen af en modpart fastsættes på en bestemt dato ved hjælp af resultattavlemodeeller, som er særligt tilpasset de forskellige kategorier af modparter og eksponeringer.

Hver kreditvurdering er knyttet til en specifik PD, der angiver sandsynligheden for, at en modpart misligholder sin finansielle forpligtelse, enten over de kommende 12 måneder eller over forpligtelsens restløbetid. Ratings udgør således det primære input ved fastsættelsen af PIT-rentestrukturen ved PD for eksponeringer. EIB indsamler oplysninger om performance og misligholdelse af facilitetens kreditrisikoeksponeringer. De indsamlede data opdeles efter type branche og type region. Forskellige brancher og regioner, som reagerer på samme måde på kreditcyklusser, analyseres sammen.

EIB anvender statistiske modeller til at analysere de indsamlede data og udarbejde skøn over restløbetiden for PD for eksponeringer, og hvordan denne ventes at udvikle sig med tiden og i specifikke makroøkonomiske scenarier.

LGD repræsenterer EIB's forventning om tabet ved en eksponering som følge af modpartens misligholdelse i forhold til det udestående beløb ved misligholdelsen. LGD kan også defineres som »1 – inddrivelsesraten«. LGD-skønnene fastslås primært ud fra det geografiske område og typen af modpart ud fra fem overordnede eksponeringsklasser: stater, offentlige institutioner, finansielle institutioner, virksomheder og projektfinansiering. LGD-værdier kan justeres yderligere på baggrund af det givne produkt og de særlige kontraktvilkår vedrørende eksponeringen.

EIB inddrager PIT og fremadrettede oplysninger i såvel vurderingen af, om et instruments kreditrisiko er steget betydeligt siden den første indregning, som i vurderingen af forventede kredittab.

Til vurdering af det forventede kredittab har EIB udviklet en betinget modelmetode, den såkaldte PIT-PD-model, til beregning af rentekurver for sandsynligheden for misligholdelse, der omfatter:

—

definitionen af en økonomisk rimelig forbindelse mellem kreditcyklussen og de makroøkonomiske variabler, og

—

en række på tre makroøkonomiske scenarier (et referencescenario og to scenarier, der afspejler afmatning og opsving i økonomien) med den potentielle udvikling i BNP over flere år og de dermed forbundne sandsynligheder.

Ved udarbejdelsen af makroøkonomiske scenarier anvender EIB en semistrukturel makromodel baseret på flere lande og ligninger for den globale økonomi med landespecifikke blokke. Det centrale scenario/referencescenariet er udformet, så det er i overensstemmelse med Kommissionens seneste prognoser. De positive og negative scenarier udformes gennem anvendelse af modellen baseret på flere lande/ligninger omkring det centrale scenario. Scenarierne omfatter BNP-chok, som er det vigtigste mål for den økonomiske aktivitet. Chokkene mod det reale BNP kalibreres således, at de genskaber variablens observerede volatilitet. Der anvendes også ekspertvurderinger, hvor det er relevant, til at finjustere størrelsen og varigheden af BNP-chok. Som følge heraf bestemmes chok sammen med en mindskningsfunktion for at bestemme virkningen af chokkene over tid. De sandsynligheder, der knytter sig til hvert scenario, defineres, så de afspejler markedsindikatorerne (volatiliteten) og internt udviklede indikatorer/trackers, der anvendes konsekvent over tid for at opfange usikkerhed.

EIB's PIT-PI- og PIT-LGD-modeller anvender de samme fremskrevne værdier af kreditcyklussen som det vigtigste input i forskellige makroøkonomiske scenarier. Kreditcyklussen beregnes ud fra et eksternt kreditvurderingsbureaus nedjusteringer af ratings og fremskrivningerne af den årlige vækst i det reale BNP samt spændet mellem lange og korte renter.

EAD angiver den forventede eksponering ved misligholdelse og er baseret på den aktuelle eksponering for modparten og potentielle ændringer af det aktuelle beløb, der er fastsat i aftalen, inklusive amortisering. Et finansielt aktivs EAD er lig med dets regnskabsmæssige bruttoværdi. For låneforpligtelser og finansielle garantier omfatter EAD allerede udnyttede beløb.

2.4.2.1   Kontanter og andre likvide midler

I forbindelse med faciliteten defineres kontanter og andre likvide midler som anfordringskonti, kortfristede indskud eller kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) med løbetider på tre måneder eller derunder. Kontanter og andre likvide midler indregnes til amortiseret kostpris i opgørelsen af finansiel stilling.

2.4.2.2   Likvide finansielle aktiver

Likvide finansielle aktiver omfatter noterede og unoterede obligationer, der skal beholdes til udløb, og kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) med løbetider på over tre måneder, og som derfor klassificeres til amortiseret kostpris.

Indledningsvis måles disse obligationer og kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) til kostpris, dvs. deres dagsværdi plus transaktionsomkostninger, der direkte kan henføres til dem. Forskellen mellem indgangsværdien og indløsningsværdien amortiseres ved anvendelse af den effektive rentemetode over resten af instrumentets løbetid.

2.4.2.3   Lån og forskud

Porteføljen af lån og forskud kan bestå af gældsinstrumenter såsom lån og gældsværdipapirer, herunder obligationer, gældsbeviser eller certifikater udstedt af strukturerede enheder med det formål at beholde dem til udløb og modtage de kontraktlige pengestrømme.

Lån og forskud omfatter:

—

lån og forskud målt til kostpris

—

lån og forskud, der obligatorisk måles til FVTPL.

Lån, der ydes via faciliteten, opføres blandt facilitetens aktiver, når låntageren får udbetalt et kontant beløb. De ikkeudbetalte dele af lån opføres som ikkebalanceførte forpligtelser til nominel værdi. Lån, der lever op til SPPI-kriteriet, opføres indledningsvis til kostprisen (det udbetalte nettobeløb), som er dagsværdien for de kontanter, der anvendes til lånet, inklusive eventuelle transaktionsomkostninger, og måles senere til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode.

Gældsværdipapirer opføres blandt facilitetens aktiver, når udstederen får et kontant forskud, og de kan tage form af et kontraktligt knyttet gældsinstrument eller et gældsinstrument med en enkelt tranche. De ikkeudbetalte dele af gældsværdipapirer opføres som ikkebalanceførte forpligtelser til nominel værdi. Gældsværdipapirer måles indledningsvis til kostpris, dvs. deres dagsværdi plus transaktionsomkostninger, der direkte kan henføres til dem, og måles senere til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode. Forskellen mellem indgangsværdien og indløsningsværdien amortiseres ved anvendelse af den effektive rentemetode over resten af instrumentets løbetid.

Praksis for værdiforringelse af lån og forskud er beskrevet i bemærkning 2.4.2.

Lån og forskud, der ikke opfylder forretningsmodellen eller SPPI-kriteriet, skal obligatorisk måles til FVTPL. Metoden til måling til dagsværdi bygger på modeller med tilbagediskonterede pengestrømme eller likvidationsværdi.

For så vidt angår virkningen af IBOR-reformen på ommålingen af lån og forskud til amortiseret kostpris, henvises til de særlige afsnit i bemærkning 2.4.2 – Klassifikation og måling/ændring.

2.4.2.4   Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

Faciliteten foretager to former for egenkapitalinvesteringer: i) direkte egenkapitalinvesteringer ii) og investeringer i venturekapitalfonde. Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer opføres første gang til dagsværdi plus transaktionsomkostninger. Efterfølgende ændringer i dagsværdien, herunder valutagevinster og -tab, opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under »Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer«.

Den uudnyttede, men forpligtede, del af disse investeringer er opført som konsoliderede ikkebalanceførte forpligtelser til deres nominelle værdi.

Måling af finansielle instrumenters dagsværdi

Dagsværdien fastsættes ved at anvende metoden med aggregerede nettoaktiver (hvorved det antages, at nettoaktivværdien er det bedste skøn over dagsværdien, selv om der ikke foreligger en umiddelbart identificerbar markedsværdi). Hvis dagsværdien af unoterede investeringer ikke kan udledes af de aktive markeder, bestemmes dagsværdien ved anvendelse af almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder (bemærkning 4.2.1).

Den individualiserede nettoaktivværdi reguleres for ændringer, der finder sted mellem datoen for den senest tilgængelige nettoaktivværdi og balancedagen, for så vidt som direktionen anser sådanne justeringer for væsentlige. Væsentlige justeringer ændres, indtil bestyrelsen vedtager årsregnskabet for året. I den forbindelse har banken, som følge af den generelle usikkerhed, de forskellige risici, der opstår som følge af den russiske invasion af Ukraine, og den volatilitet, der er bemærket med hensyn til resultater, forbedret sine værdiansættelsesmetoder for at anslå enhver justering af dagsværdien af egenkapitalinvesteringerne for de nettoaktivværdier, der ikke er indberettet af fondsforvalterne på tidspunktet for aflæggelsen af årsregnskabet for faciliteten.

For såvidt angår specifikke investeringer, hvor nettoaktivværdierne ikke umiddelbart kan fastsættes, kan andre retningslinjer, f.eks. de af bestyrelsen for IPEV offentliggjorte IPEV-retningslinjer (retningslinjer for international vurdering af privat egenkapital og venturekapital), anvendes, idet der vil være krav om en mere detaljeret overvågning og gennemgang. I henhold til denne metode klassificeres fondene internt i tre kategorier:

—

Kategori I – fonde, der anvender IFRS 13-kravene til dagsværdi eller IPEV-retningslinjerne, for hvilke der foretages en særlig revision for at sikre, at nettoaktivværdien er et pålideligt skøn over dagsværdien

—

Kategori II – fonde, der har valgt andre retningslinjer for værdiansættelse (f.eks. de tidligere EVCA-retningslinjer fra 2001) eller standarder, der anses for at være i overensstemmelse med IFRS 13, for hvilke der kan beregnes en tilsvarende nettoaktivværdi, og

—

Kategori III – fonde, der ikke anvender IFRS 13-kravene til dagsværdi eller andre retningslinjer for værdiansættelse, der er i overensstemmelse med IFRS 13.

Vurdering af væsentlig indflydelse

De kapitalandele, som faciliteten har erhvervet, er typisk investeringer i private equity-fonde eller venturekapitalfonde. I overensstemmelse med praksis i branchen er der generelt tale om investeringer, som er tegnet i fællesskab af en række investorer, hvoraf ingen er i stand til individuelt at udøve indflydelse på en sådan fonds daglige drift eller investeringsaktivitet. En investors medlemskab af en sådan fonds ledelsesorgan giver derfor i princippet ikke investoren ret til at udøve indflydelse på fondens daglige drift. De enkelte investorer i en private equity-fond eller en venturekapitalfond deltager heller ikke i fastlæggelsen af praksis for fonden, såsom praksis ved udlodning af udbytte eller lignende. Sådanne beslutninger træffes typisk af fondens ledelse på grundlag af aktionæraftalen, som fastsætter rettighederne og forpligtelserne for fondens ledelse og aktionærer. Aktionæraftalen forhindrer også generelt de enkelte investorer i bilateralt at udføre væsentlige transaktioner med fonden, udveksle ledende personale eller opnå privilegeret adgang til vigtige tekniske oplysninger. Facilitetens investeringer gennemføres i overensstemmelse med ovennævnte praksis i branchen, hvorved det sikres, at faciliteten hverken kontrollerer eller udøver nogen betydelig indflydelse på nogen af disse investeringer, herunder de investeringer, hvor faciliteten besidder mere end 20 % af stemmerettighederne, jf. IFRS 10 og IAS 28.

2.4.3   Finansielle garantier

Finansielle garantikontrakter er kontrakter, som kræver, at faciliteten betaler bestemte beløb som godtgørelse til indehaveren for et tab, som denne pådrager sig, fordi en bestemt debitor ikke foretager rettidig betaling i henhold til vilkårene for et gældsinstrument.

I henhold til IFRS 9 – Finansielle instrumenter opføres finansielle garantier enten som »Afledte finansielle instrumenter« eller som »Finansielle garantier« afhængigt af deres egenskaber og karakteristika som defineret i IFRS 9.

Anvendt regnskabspraksis for afledte finansielle instrumenter er beskrevet under bemærkning 2.4.5.

Finansielle garantier opføres i opgørelsen af finansiel stilling under »Hensættelser til udstedte garantier« og måles til dagsværdi plus transaktionsomkostninger, som kan henføres direkte til udstedelsen af den finansielle garanti. Ved første indregning svarer betalingsforpligtelsen til nettonutidsværdien af de forventede præmieindtægter eller de oprindelige forventede tab.

Efter første indregning måles finansielle garantier som følger (den højeste værdi):

—

størrelsen af hensættelsen til tab som fastsat efter IFRS 9 og

—

den oprindeligt opførte præmieindtægt minus indregnede indtægter i overensstemmelse med principperne i IFRS 15.

Eventuelle stigninger eller fald i den nettoforpligtelse (målt under IFRS 9), der er knyttet til de finansielle garantier, med undtagelse af betaling af fordringer på garantien, opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under »Ændring i hensættelser til garantier«.

Den præmie, der modtages, indregnes i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under »Indtægter fra gebyrer og kommissioner« på baggrund af en amortiseringsplan, der dækker den finansielle garantis løbetid, i overensstemmelse med IFRS 15.

2.4.4   Finansielle forpligtelser bortset fra afledte finansielle instrumenter

Klassifikation og måling

Finansielle forpligtelser

En finansiel forpligtelse måles til amortiseret kostpris, undtagen finansielle forpligtelser, der:

—

skal måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (f.eks. afledte forpligtelser), og

—

som klassificeres som målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.

Faciliteten ophører med at indregne en finansiel forpligtelse, når dens kontraktlige forpligtelser frigøres, annulleres eller udløber.

2.4.5   Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter omfatter cross-currency swaps, cross-currency renteswaps og kortfristede valutaswaps.

Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang på handelsdagen.

Som led i sine normale aktiviteter kan faciliteten indgå swapkontrakter for at afdække specifikke lånetransaktioner eller valutaforwardkontrakter mod risici for herigennem at afdække sine valutapositioner i andre handlede valutaer end EUR med henblik på at udligne eventuelle fortjenester eller tab som følge af udsving i valutakurserne.

Alle afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (FVTPL) og posteres som afledte finansielle instrumenter. Dagsværdierne beregnes først og fremmest ved modeller med tilbagediskonterede pengestrømme og prisfastsættelse af optioner samt noteringer fra tredjepart.

Afledte finansielle instrumenter bogføres til dagsværdien og opføres som aktiver, hvis dagsværdien er positiv, og som passiver, hvis dagsværdien er negativ. Ændringer i dagsværdien for afledte finansielle instrumenter opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under »Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter«.

Ifølge adskillelseskravene i IFRS 9 indgår indbyggede derivater ikke længere i vurderingen af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser, og den kombinerede kontrakt behandles derfor som ét ved klassificeringen af henholdsvis finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser.

2.4.6   Bidrag

Bidrag fra medlemsstaterne opføres som tilgodehavender i opgørelsen af finansiel stilling på datoen for Rådets afgørelse om fastsættelse af medlemsstaternes finansielle bidrag til faciliteten.

Bidragene fra medlemsstaterne opfylder følgende betingelser og klassificeres følgelig som egenkapital:

—

som fastsat i bidragsaftalen giver de medlemsstaterne ret til at bestemme, hvordan facilitetens nettoaktiver skal anvendes i tilfælde af facilitetens afvikling

—

de tilhører en kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter

—

alle finansielle instrumenter i den kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter, har de samme kendetegn

—

instrumentet har ingen egenskaber, der kræver en klassificering som en forpligtelse, og

—

de samlede forventede pengestrømme, der vil kunne henføres til instrumentet i dets levetid, baseres hovedsageligt på resultatet, ændringen i indregnede nettoaktiver eller ændringen i indregnede og ikkeindregnede nettoaktivers dagsværdi.

Bidrag klassificeres i årsregnskabet som målt til amortiseret kostpris.

Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne repræsenterer disponible tilbageførsler, der er udbetalt til Europa-Kommissionen og Det Forenede Kongerige. I henhold til overførselsaftalen skal EIB fra og med 2024 og indtil den 31. december 2027 senest den 31. marts hvert år skriftligt indberette henholdsvis beløbet for de disponible tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten og beløbet for de disponible tilbageførsler under OLT-investeringsfaciliteten, der er kumuleret pr. 31. december det foregående år (»rapporten om disponible tilbageførsler«). I rapporten om disponible tilbageførsler skelnes der mellem de tilbageførsler, der skal overføres til Kommissionen (tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten og tilbageførsler under OLT-investeringsfaciliteten), og de tilbageførsler, der skal overføres til Det Forenede Kongerige (»UK«). Disponible tilbageførsler indregnes i opgørelsen af finansiel stilling, når den tilsvarende betalingsanmodning sendes til faciliteten.

2.4.7   Renter og lignende indtægter

Renter på lån, der ydes af faciliteten, bogføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst (»Renter og lignende indtægter«) og i opgørelsen af finansiel stilling (»Lån og forskud«) efter periodiseringsprincippet ved anvendelse af den effektive rentesats, som er den sats, der præcist diskonterer skønnede fremtidige kontante ud- eller indbetalinger i lånets forventede løbetid og til lånets regnskabsmæssige nettoværdi. Når lånets bogførte værdi er blevet reduceret på grund af en værdiforringelse, opføres renteindtægterne fortsat ved at anvende den oprindelige effektive rentesats på den nye regnskabsmæssige værdi.

Renter på POCI-lån bogføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst (»Renter og lignende indtægter«) og i opgørelsen af finansiel stilling (»Lån og forskud«) efter periodiseringsprincippet ved anvendelse af den kreditjusterede effektive rentesats gennem hele lånets løbetid, som er den sats, der præcist diskonterer skønnede fremtidige kontante ud- eller indbetalinger i lånets forventede løbetid og til lånets amortiserede kostpris.

Rentegodtgørelser, der modtages for facilitetens midler, udskydes og indregnes som en justering af det faktiske udbytte og opføres under »Renter og lignende indtægter« i resultatopgørelsen i perioden fra udbetaling til tilbagebetaling af det rentelettede lån.

Tilsagnsgebyrer udskydes og opføres som indtægter ved anvendelse af den effektive rentemetode over perioden fra udbetaling til tilbagebetaling af det pågældende lån og opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under Renter og lignende indtægter.

2.4.8   Rentegodtgørelser og teknisk bistand

Som led i sine aktiviteter forvalter faciliteten rentegodtgørelser og teknisk bistand på medlemsstaternes vegne.

Den del af medlemsstaternes bidrag, der afsættes til betaling af rentegodtgørelser og teknisk bistand, opføres ikke under bidragydernes midler, men klassificeres som et beløb, der skyldes til tredjeparter. Faciliteten foretager udbetalingen til de endelige modtagere og nedskriver derefter de beløb, der skyldes til tredjeparter.

Når bidrag vedrørende rentegodtgørelser og teknisk bistand ikke godkendes fuldt ud, omklassificeres de som bidrag til faciliteten.

2.4.9   Renteindtægter fra kontanter og andre likvide midler

Renteindtægter fra kontanter og andre likvide midler opføres i facilitetens resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst efter periodiseringsprincippet.

2.4.10   Gebyrer, kommissioner og udbytte

Gebyrer for tjenesteydelser, der er ydet over en vis tidsperiode, indregnes som indtægter, når ydelsen har fundet sted, mens gebyrer på udførelsen af en væsentlig handling, opføres som indtægter, når den væsentlige handling er udført. Disse gebyrer opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst som indtægter fra gebyrer og kommissioner.

Udbytte fra aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer indregnes, når det er modtaget, og opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst som realiseret nettogevinst på aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer.

2.4.11   Beskatning

Ifølge protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er EU-institutionernes aktiver, indtægter og øvrige ejendom fritaget for alle direkte skatter.

3   Risikostyring

Denne bemærkning indeholder oplysninger om facilitetens eksponering over for kreditrisici og finansielle risici, især de risici, der er forbundet med anvendelsen af finansielle instrumenter, samt dens styring og kontrol heraf. Det drejer sig om:

—

kreditrisiko – risikoen for tab som følge af en kundes eller modparts misligholdelse, som opstår ved krediteksponering i alle former, herunder afviklingsrisiko (38)

—

likviditetsrisici – risikoen for at en enhed ikke kan finansiere stigninger i aktiver og imødekomme forpligtelser, når de forfalder, uden at pådrage sig uacceptable tab

—

markedsrisiko – risikoen for tab på grund af ændringer i markedskurser og -renter som f.eks. renter, aktiekurser eller valutakurser, som påvirker en enheds indtjening eller værdien af dens beholdning af finansielle instrumenter.

3.1    Organisering af risikostyringen

EIB tilpasser løbende facilitetens risikostyringsrammer.

EIB's koncerndirektorat for risikostyring og compliance (GR&C) udpeger, vurderer, overvåger og rapporterer selvstændigt de risici, som faciliteten eksponeres for. Inden for en ramme, hvor funktionerne holdes adskilt, er GR&C uafhængig af front office og afgiver udtalelser om alle forslag, der fremsættes af front office, som har konsekvenser for risikoen.

På EIB-niveau rapporterer koncernens risikostyringschef (Group Chief Risk Officer – GCRO) om koncernrisici til EIB's direktion under tilsyn af det medlem af direktionen, der er ansvarligt for risici. GCRO har direkte adgang til udvalget vedrørende risikopolitik og kan skrive direkte til og kommunikere med EIB's bestyrelse om ethvert spørgsmål inden for sit ansvarsområde.

3.2    Kreditrisiko

Kreditrisikoen er det potentielle tab, der vil kunne opstå som følge af en kundes eller modparts misligholdelse, som opstår ved krediteksponering i alle former, herunder afviklingsrisiko.

3.2.1   Kreditrisikopolitik

Ved kreditanalysen af låntagerne vurderer EIB kreditrisikoen og det forventede tab med henblik på at kvantificere og beregne risikoen. EIB har udviklet en intern ratingmetode for fastsættelse af den interne rating for dens kreditrelevante låntagere/garantistillere. Metoden er tilpasset hver større type kreditmodpart (f.eks. virksomheder, finansielle institutioner osv.). Under hensyntagen til både bedste bankpraksis i EIB og principperne i kapitalkravsforordningen (CRR) inddeles alle modparter, der er væsentlige for kreditprofilen for en specifik transaktion, i interne ratingkategorier på grundlag af den interne ratingmetode for den specifikke type modpart. Den enkelte modpart tildeles – efter en indgående analyse af dennes forretningsmæssige og finansielle risikoprofil og af den risiko, som er forbundet med modpartens land – en intern rating, som afspejler dens sandsynlighed for misligholdelse (PD). Der foretages ekspertrevisioner, når det er nødvendigt under hensyntagen til de juridiske enheders støtte fra moderselskab eller staten, og den endelige rating giver mulighed for tilsidesættelse for at tage hensyn til oplysninger (f.eks. markedspriser), der ikke indgår i modellen.

Ved kreditvurderingen af projektfinansiering og anden struktureret begrænset adgang til transaktioner anvendes kreditrisikoværktøjer, der er relevante for sektoren, og som hovedsagelig er baseret på pengestrømme og afdragsevne. Disse værktøjer omfatter analyse af projekters kontraktmæssige rammer, analyse af modparter og simuleringer af pengestrømme. Ligesom for virksomheder og finansielle institutioner tildeles hvert enkelt projekt en intern risikorating. Endelig vurderes stater uden for EU af økonomiafdelingen på grundlag af en statistisk model.

Alle interne ratings overvåges under lånets løbetid og ajourføres regelmæssigt.

For at reducere kreditrisikoen gør EIB, hvor det er relevant og fra sag til sag, brug af forskellige kreditforbedringsarrangementer, herunder bl.a. modparts- eller projektrelaterede garantier, garantier og kontraktbestemmelser afhængigt af låntager og transaktionstype.

Faciliteten anvender ikke kreditderivater til at reducere kreditrisikoen.

3.2.2   Maksimal eksponering for kreditrisiko uden hensyntagen til sikkerhedsstillelse og andre kreditforbedringsarrangementer

Nedenstående tabel viser den maksimale eksponering for kreditrisiko for elementerne i opgørelsen af finansiel stilling, herunder afledte finansielle instrumenter. Den maksimale eksponering angives brutto, inden der er opnået en reducerende effekt gennem brugen af sikkerhedsstillelse.

(i 1000 EUR)

Maksimal eksponering

31.12.2025

31.12.2024

AKTIVER

 

 

Kontanter og andre likvide midler

1 665 129

1 638 604

Tilgodehavender hos bidragydere

-

7 482

Afledte finansielle instrumenter

7 819

783

Lån og forskud

1 063 511

1 498 048

Andre aktiver

36 833

-

I alt

2 773 292

3 144 917

Hensættelser til lånetilsagn

-17 585

-18 320

IKKE-BALANCEFØRTE POSTER

 

 

Eventualforpligtelser

 

 

—

Udstedte garantier

-

-

Forpligtelser

 

 

—

Ikkeudbetalte lån

354 187

676 229

—

Ikkeudstedte garantier

2 500

2 500

Ikkebalanceførte poster i alt

356 687

678 729

Krediteksponering i alt

3 112 394

3 805 326

3.2.3   Kreditrisiko ved lån og forskud

3.2.3.1   Måling af kreditrisiko ved lån og forskud

For alle lån og forskud eller garantier, der ydes gennem faciliteten, foretages der en omfattende risikovurdering og kvantificering af skønnene over forventede tab, som er afspejlet i en låsklassificering. Transaktioner under effektfinansieringsrammen (som beskrevet i bemærkning 25), med undtagelse af formidlede lån, er underlagt risikoprincipperne under det generelle mandat i overensstemmelse med EIB's retningslinjer for kredit- og aktierisiko. Denne låsklassificering foretages i overensstemmelse med almindeligt anerkendte kriterier, på grundlag af låntagerens kreditværdighed, lånets løbetid, typen af garanti og eventuelt garantistilleren.

Lånklassificeringssystemet omfatter de metoder, processer, databaser og IT-systemer, som understøtter vurderingen af kreditrisikoen ved lånetransaktioner og kvantificeringen af de forventede skøn over tab. Det sammenfatter en stor mængde information med henblik på at rangordne kreditrisiciene i forbindelse med lån. Lånklassificeringen afspejler den aktuelle værdi af det anslåede niveau for »forventede tab«, der er produktet af sandsynligheden for misligholdelse fra de største låntageres side, risikoeksponeringen ved misligholdelse og tabets omfang i tilfælde af misligholdelse. Lånklassificeringen anvendes til følgende formål:

—

som hjælp til en bedre og mere kvantitativ vurdering af udlånsrisiciene

—

som indikator for kreditrisikovariationer med henblik på prioritering af overvågningsindsatsen

—

som en beskrivelse af lånets porteføljekvalitet på et givent tidspunkt og

—

som input ved beslutninger om risikoberegning.

Følgende faktorer bruges til at bestemme en lånklassificering:

i)

Låntagerens kreditværdighed: Ved risikostyringen foretages en uafhængig undersøgelse af låntagerne, og deres kreditværdighed vurderes på grundlag af interne metoder og eksterne oplysninger. I overensstemmelse med den valgte interne ratingbaserede metode under Basel III har banken udviklet en intern ratingmetode (Internal Rating Methodology – IRM) til fastsættelse af den interne rating for låntagere og garantistillere. Denne metode bygger på et system med bedømmelsesskemaer for bestemte typer af modparter

ii)

Misligholdelseskorrelationen: Den kvantificerer sandsynligheden for, at låntageren og garantistilleren på én og samme tid kommer i økonomiske vanskeligheder. Jo større korrelation mellem sandsynligheden for låntagerens misligholdelse og garantistillerens misligholdelse, desto lavere er værdien af garantien og desto lavere (ringere) er lånklassificeringen dermed

iii)

Værdien af garantiinstrumenter og sikkerhedsstillelser: Værdien vurderes på grundlag af kombinationen af udstederens kreditværdighed og typen af det anvendte instrument

iv)

Gældende inddrivelsesrate: Det beløb, der forventes at skulle inddrives efter den pågældende modparts misligholdelse, udtrykt i procent af den berørte låneeksponering

v)

De kontraktmæssige rammer: Solide kontraktmæssige rammer vil bidrage til lånets kvalitet og styrke dets interne lånklassificering

vi)

Varigheden af lånet eller mere generelt pengestrømme forbundet med lånet: Hvis alle andre faktorer forbliver uændrede, forholder det sig sådan, at jo længere varigheden af lånet er, desto større er risikoen for, at der opstår vanskeligheder i forbindelse med betalingen af lånet.

Det forventede tab ved et lån beregnes ved at kombinere de seks ovennævnte elementer. Alt efter størrelsen af det forventede tab henføres et lån under en af følgende lånklassificeringsklasser:

»A«

Lån af højeste kvalitet:

»A0«

omfatter EU's statslige »risici«, dvs. lån ydet til eller fuldt ud, udtrykkeligt og ubetinget garanteret af medlemsstater, hvor der ikke forventes tilbagebetalingsvanskeligheder, dvs. forventet tab på 0 % (baseret på bankens status som privilegeret kreditor og lovbestemte beskyttelse, som anses for at sikre fuld inddrivelse af bankens aktiver ved udløb) samt lån med en omfattende EU- eller medlemsstatsgaranti.

»A+«

omfatter lån, der ydes til (eller garanteres af) andre enheder end EU-medlemsstater, og hvor kvaliteten heraf ikke forventes eller kun i begrænset grad forventes at blive forværret i deres løbetid

»B«

Lån af høj kvalitet: Der er tale om en aktivklasse, som banken føler sig tryg ved, selv om det ikke kan udelukkes, at der i fremtiden kan opstå en mindre forværring. B+ og B- anvendes til at angive den relative sandsynlighed for, at en sådan forværring kan opstå

»C«

Lån af god kvalitet: Et eksempel kunne være »lån med én underskriver« (usikrede lån) til solide virksomheder (f.eks. en tilsvarende intern rating på Baa1/BBB+), med en rimelig løbetid og passende beskyttelsesklausuler.

»D«

Denne klassificeringsklasse repræsenterer (bortset fra lån, der oprindeligt blev godkendt på dette niveau) de grænsetilfælde af eksponering, der har en risikoprofil, som generelt accepteres af banken. Denne skillelinje i risikoklassificering bestemmes nærmere ved underinddelingerne D+ og D-.

»E«

Denne lånklassificeringskategori omfatter lån med en højere risikoprofil, end hvad der almindeligvis accepteres. Kategorien omfatter også lån, som i deres løbetid har været præget af alvorlige problemer, og det kan derfor ikke udelukkes, at de bliver tabsgivende. Lånene er derfor underlagt nøje overvågning. Underklasserne E+ og E- anvendes til at differentiere mellem disse lån, efter hvor omfattende denne særlige overvågningsprocedure er, og hvor der ved transaktioner, der er ratet E-, er stor sandsynlighed for, at gælden ikke vil blive afdraget til tiden, og hvor der derfor vil være behov for en vis gældsomlægning, hvilket kan medføre et værdiforringelsestab

»F«

F (fail) betegner lån, som udgør uacceptable risici. Lån med F-rating kan kun udspringe af engagementer, hvor der er indtruffet uventede, usædvanlige, dramatiske og uheldige omstændigheder efter underskrivelsen. Alle engagementer, der medfører et tab af hovedstol for faciliteten, tildeles en F-rating, og en særlig bestemmelse tages i brug.

Tabellen i afsnit 3.2.3.3 viser analysen af kreditkvaliteten hvad angår facilitetens låneportefølje på grundlag af de forskellige lånklassificeringssklasser som beskrevet ovenfor.

3.2.3.2   Analyse af kreditrisikoeksponeringen ved udlån

Nedenstående tabel viser den maksimale eksponering (regnskabsmæssig nettoværdi) for kreditrisici i forbindelse med lån og forskud, som er undertegnet (udbetalt eller ikkeudbetalt), opgjort efter låntager under hensyntagen til de garantier, som er stillet af garantistillere:

(i 1000 EUR)

Pr. 31.12.2025

Garanteret

Ikke garanteret

I alt

% af udbetalt i alt

Finansielle institutioner

37 020

590 941

627 961

59  %

Virksomheder

117 547

125 812

243 359

23  %

Offentlige myndigheder

-

-

-

0  %

Stater

-

192 191

192 191

18  %

Udbetalt i alt

154 567

908 944

1 063 511

100  %

Ikkeudbetalt

19 023

317 579

336 602

 

Udbetalt og ikkeudbetalt i alt

173 590

1 226 523

1 400 113

 


(i 1000 EUR)

Pr. 31.12.2024

Garanteret

Ikke garanteret

I alt

% af udbetalt i alt

Finansielle institutioner

45 015

879 963

924 978

62  %

Virksomheder

164 680

193 836

358 516

24  %

Offentlige myndigheder

-

-

-

0  %

Stater

-

214 554

214 554

14  %

Udbetalt i alt

209 695

1 288 353

1 498 048

100  %

Ikkeudbetalt

42 259

615 650

657 909

 

Udbetalt og ikkeudbetalt i alt

251 954

1 904 003

2 155 957

 

Direktoratet for forvaltning og overvågning af porteføljer har ansvaret for at overvåge låntagere og garantistillere samt for den finansielle og kontraktmæssige overvågning af projekter. Kreditværdigheden af facilitetens lån, låntagere og garantistillere overvåges således løbende, som minimum en gang om året, men eventuelt oftere alt efter behov og de kreditbegivenheder, der finder sted. Direktoratet for forvaltning og overvågning af porteføljer vurderer navnlig, om kontraktmæssige rettigheder overholdes, og træffer afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af forværringer af ratingen og/eller manglende opfyldelse af kontrakter. Der iværksættes afbødende foranstaltninger, når det er nødvendigt, i overensstemmelse med retningslinjerne for kreditrisiko. I forbindelse med udløb af bankgarantier, der er modtaget for lånene, sikres det desuden, at disse fornys, eller at der træffes andre foranstaltninger i tide.

3.2.3.3   Analyse af kreditkvaliteten efter type låntager

Nedenstående tabeller viser analysen af kreditkvaliteten hvad angår facilitetens låneportefølje pr. 31. december 2025 og 31. december 2024, opgjort efter lånklassificeringerne, på grundlag af de undertegnede engagementer (udbetalte og ikkeudbetalte).

(i 1000 EUR)

Pr. 31.12.2025

 

Høj kvalitet

Standardkvalitet

Min. Accept. risiko

Høj risiko

Ingen klassificering (*4)

I alt

% af I alt

 

 

A til B-

C

D+

D- og derunder

 

 

 

Låntager

Finansielle institutioner

327 807

10 542

90 260

250 875

-

679 484

48  %

 

Virksomheder

32 538

1 696

-

131 661

109 628

275 523

20  %

 

Offentlige myndigheder

-

-

-

-

-

-

0  %

 

Stater

-

948

14 223

429 935

-

445 106

32  %

I alt

 

360 345

13 186

104 483

812 471

109 628

1 400 113

100  %

(*4)  *Långivningstransaktioner målt til FVTPL.


(i 1000 EUR)

Pr. 31.12.2024

 

Høj kvalitet

Standardkvalitet

Min. Accept. risiko

Høj risiko

Ingen klassificering (*5)

I alt

% af I alt

 

 

A til B-

C

D+

D- og derunder

 

 

 

Låntager

Finansielle institutioner

234 681

299 526

218 172

387 621

-

1 140 000

53  %

 

Virksomheder

41 934

3 318

-

189 403

195 031

429 686

20  %

 

Offentlige institutioner

-

-

-

-

-

-

0  %

 

Stater

51 820

2 929

22 375

509 147

-

586 271

27  %

I alt

 

328 435

305 773

240 547

1 086 171

195 031

2 155 957

100  %

(*5)  *Långivningstransaktioner målt til FVTPL.

3.2.3.4   Risikokoncentrationer i forbindelse med lån og forskud

3.2.3.4.1    Geografisk analyse

På basis af låntagerens land kan facilitetens låneportefølje analyseres efter følgende geografiske områder (1 000 EUR):

Låntagerens land

31.12.2025

31.12.2024

Kenya

170 406

246 455

Egypten

146 658

224 074

Barbados

111 951

67 426

Etiopien

109 593

117 954

Zambia

76 553

84 336

Nigeria

70 645

119 847

Mauritius

62 459

86 850

Cameroun

48 915

58 577

Rwanda

43 013

67 061

Uganda

28 936

37 062

Zimbabwe

24 124

35 885

Regional–ACS

24 317

75 060

Togo

22 566

91 324

Senegal

17 710

18 052

Den Demokratiske Republik Congo

16 513

23 820

Ny Kaledonien

15 760

21 166

Tanzania

9 462

16 233

Benin

8 702

16 208

Mauretanien

6 123

8 717

Guinea

6 076

10 337

Elfenbenskysten

4 934

7 440

Den Dominikanske Republik

4 850

11 006

Madagaskar

4 815

9 122

Seychellerne

4 731

5 018

Eswatini

4 660

5 673

Saint Lucia

4 253

4 864

Mali

3 730

5 707

Caymanøerne

2 983

5 588

Malawi

2 255

3 586

Kap Verde

1 696

3 318

Mikronesien

1 536

2 062

Mozambique

1 048

3 126

Burkina Faso

887

2 348

Fransk Polynesien

590

1 193

Samoa

61

198

Ghana

-

1 304

Haiti

-

51

I alt

1 063 511

1 498 048

3.2.3.4.2    Analyse pr. industrisektor

Nedenstående tabel indeholder en analyse af facilitetens låneportefølje opgjort efter låntagerens industrisektor. Transaktioner, hvor beløbet først udbetales til en finansiel formidler for siden at blive udbetalt til den endelige modtager, opføres under »Tjenesteydelser og andre« (i 1 000 EUR):

Låntagerens industrisektor

31.12.2025

31.12.2024

Finansielle tjenesteydelser

627 960

924 947

Offentlig forvaltning

192 191

214 554

Elektricitet

137 746

170 632

Kemikalier

54 806

81 046

Regulerede net

14 571

5 441

Erhvervstjenester, IT og medier

10 920

33 926

Lægemidler og medicinsk udstyr

8 305

13 227

Investeringsgoder

6 057

7 244

Metaller og minedrift

5 175

7 157

Forbrugsvarer og detailhandel

3 499

-

Genvinding og genanvendelse af affald

2 281

3 041

Sundhedsydelser

-

36 833

I alt

1 063 511

1 498 048

3.2.3.5   Kreditrisikoeksponering for hver intern risikorating

EIB anvender en intern ratingmetode svarende til metoden baseret på intern rating inden for rammerne af Basel III. Størsteparten af facilitetens modparter har fået tildelt en intern rating ud fra denne metode. Nedenstående tabel viser en oversigt over facilitetens låneportefølje fordelt på den bedste af låntagerens eller garantistillerens interne ratings, hvor det er muligt. Hvis der ikke findes en intern rating, er den eksterne rating anvendt i denne analyse.

Tabellen viser både de undertegnede eksponeringer (udbetalte og ikkeudbetalte) og de risikovægtede eksponeringer baseret på den interne metode, som faciliteten anvender til limitmanagement.

(i 1000 EUR)

 

 

2025

 

Moody's eller tilsvarende rating

Forventet kredittab over 12 måneder

Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

FVTPL

I alt

Lån og forskud målt til amortiseret kostpris

 

 

 

 

 

 

Intern rating 1 – minimal kreditrisiko

Aaa

-

30 258

-

-

30 258

Intern rating 2 – meget lav kreditrisiko

Aa1 - Aa3

111 954

-

-

-

111 954

Intern rating 3 – lav kreditrisiko

A1 - A3

8 704

-

-

-

8 704

Intern rating 4 – moderat kreditrisiko

Baa1 - Baa3

163 126

-

2 281

-

165 407

Intern rating 5 – finansielt svag modpart

Ba1 - Ba3

42 793

4 794

-

-

47 587

Intern rating 6 – høj kreditrisiko

B1 - B3

319 758

54 209

-

-

373 967

Intern rating 7 – meget høj kreditrisiko

under Caa1

38 565

216 042

-

-

254 607

Intern rating 8 – modpart i misligholdelse

under Caa1, men i misligholdelse

-

-

15 553

-

15 553

Lån og forskud målt til FVTPL

 

-

-

-

148 669

148 669

Hensættelse til tab og korrektion for dagsværdi

 

-7 186

-13 764

-2 471

-69 774

-93 195

Regnskabsmæssig værdi af lån og forskud

 

677 714

291 539

15 363

78 895

1 063 511

Lånetilsagn

 

 

 

 

 

 

Intern rating 2 – meget lav kreditrisiko

Aa1 - Aa3

24 971

-

-

-

24 971

Intern rating 4 – moderat kreditrisiko

Baa1 - Baa3

-

-

-

-

-

Intern rating 5 – finansielt svag modpart

Ba1 - Ba3

-

-

-

-

-

Intern rating 6 – høj kreditrisiko

B1 - B3

11 397

254 999

-

-

266 396

Intern rating 7 – meget høj kreditrisiko

under Caa1

12 500

19 582

-

-

32 082

Intern rating 8 – modpart i misligholdelse

under Caa1, men i misligholdelse

-

-

-

-

-

Ingen intern rating (*6)

 

-

-

-

-

-

Lån og forskud målt til FVTPL

 

-

-

-

30 738

30 738

Hensættelse til tab og korrektion for dagsværdi

 

– 566

-17 019

-

-

-17 585

Regnskabsmæssig værdi af lånetilsagn

 

48 302

257 562

-

30 738

336 602

(*6)  Agentaftaler, for hvilke der ikke er nogen underliggende modparter på rapporteringsdatoen.


(i 1000 EUR)

 

 

2024

 

Moody's eller tilsvarende rating

Forventet kredittab over 12 måneder

Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

FVTPL

I alt

Lån og forskud målt til amortiseret kostpris

 

 

 

 

 

 

Intern rating 1 – minimal kreditrisiko

Aaa

-

38 896

-

-

38 896

Intern rating 2 – meget lav kreditrisiko

Aa1 - Aa3

67 436

-

-

-

67 436

Intern rating 3 – lav kreditrisiko

A1 - A3

10 501

-

-

-

10 501

Intern rating 4 – moderat kreditrisiko

Baa1 - Baa3

246 650

-

3 041

-

249 691

Intern rating 5 – finansielt svag modpart

Ba1 - Ba3

66 050

-

-

-

66 050

Intern rating 6 – høj kreditrisiko

B1 - B3

588 657

29 996

16 233

-

634 886

Intern rating 7 – meget høj kreditrisiko

under Caa1

74 924

229 726

-

-

304 650

Intern rating 8 – modpart i misligholdelse

under Caa1, men i misligholdelse

-

-

22 307

-

22 307

Lån og forskud målt til FVTPL

 

-

-

-

200 677

200 677

Hensættelse til tab og korrektion for dagsværdi

 

-9 675

-12 576

-12 431

-62 364

-97 046

Regnskabsmæssig værdi af lån og forskud

 

1 044 543

286 042

29 150

138 313

1 498 048

Lånetilsagn

 

 

 

 

 

 

Intern rating 2 – meget lav kreditrisiko

Aa1 - Aa3

86 796

-

-

-

86 796

Intern rating 4 – moderat kreditrisiko

Baa1 - Baa3

10 000

-

-

-

10 000

Intern rating 5 – finansielt svag modpart

Ba1 - Ba3

81 500

-

-

-

81 500

Intern rating 6 – høj kreditrisiko

B1 - B3

20 000

270 990

-

-

290 990

Intern rating 7 – meget høj kreditrisiko

under Caa1

12 500

11 329

-

-

23 829

Intern rating 8 – modpart i misligholdelse

under Caa1, men i misligholdelse

-

-

111 000

-

111 000

Ingen intern rating (*7)

 

15 445

-

-

-

15 445

Lån og forskud målt til FVTPL

 

-

-

-

56 669

56 669

Hensættelse til tab og korrektion for dagsværdi

 

-1 491

-16 829

-

-

-18 320

Regnskabsmæssig værdi af lånetilsagn

 

224 750

265 490

111 000

56 669

657 909

EIB overvåger løbende begivenheder, som påvirker låntagerne og garantistillerne. EIB foretager navnlig fra sag til sag en vurdering af sine kontraktmæssige rettigheder i tilfælde af forværringer af ratings og søger risikobegrænsende foranstaltninger. Den følger også nøje udløb af bankgarantier, der er modtaget for lånene, for at sikre, at disse fornyes, eller at der træffes andre foranstaltninger i tide, hvis det er nødvendigt.

(*7)  Agentaftaler, for hvilke der ikke er nogen underliggende modparter på rapporteringsdatoen.

3.2.3.6   Restancer på lån og værdiforringelser

Restancer identificeres, overvåges og indberettes i overensstemmelse med de procedurer, der er beskrevet i »Retningslinjer og procedurer for finansiel overvågning«. Disse procedurer følger bedste bankpraksis og anvendes for alle lån, der forvaltes af EIB.

Overvågningsproceduren struktureres således, at det sikres, at i) eventuelle restancer hurtigst muligt opdages og indberettes til den ansvarlige tjeneste, ii) kritiske tilfælde straks videresendes til det rette operationelle niveau og beslutningsniveau, og iii) at der jævnligt indberettes til facilitetens ledelse om den samlede status.

Restancer og værdiforringelser på lån og forskud kan analyseres som følger (i 1 000 EUR):

 

Lån og forskud

31.12.2025

Lån og forskud

31.12.2024

Regnskabsmæssig værdi

1 063 511

1 498 048

 

 

 

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

 

 

Bruttobeløb

15 553

22 307

Værdiforringelse – hensættelse til tab

-2 471

-12 431

Regnskabsmæssig værdi af forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

13 082

9 876

Forfalden, men ikke kreditforringet

 

 

Forfalden omfatter

 

 

0-30 dage

201

229

30-90 dage

-

26

90-180 dage

-

-

over 180 dage

-

25

Regnskabsmæssig værdi forfalden, men ikke kreditforringet

201

280

Regnskabsmæssig værdi hverken forfalden eller kreditforringet

1 050 228

1 487 892

Regnskabsmæssig værdi af lån og forskud, i alt

1 063 511

1 498 048

3.2.3.7   Det forventede kredittabs følsomhed over for fremtidige økonomiske forhold (i 1 000 EUR)

Det forventede kredittab er følsomt over for vurderinger og antagelser i forbindelse med formuleringen af fremadskuende scenarier. EIB udfører en følsomhedsanalyse af det forventede kredittab, hvad angår væsentlige klasser af dens aktiver.

Prognoserne for fremtidige økonomiske forhold (via makroøkonomiske scenarier) udgør input til prognosemodellen med betingede risikoparametre, der igen udgør input ved beregningen af hensættelser til tab.

Scenarierne omfatter BNP-chok, som er det vigtigste mål for den økonomiske aktivitet. Chokkene mod det reale BNP kalibreres således, at de genskaber variablens tidligere volatilitet. Der anvendes desuden ekspertvurderinger, hvor det er relevant, til at finjustere størrelsen og varigheden af BNP-chok. Som følge heraf bestemmes chok sammen med en mindskningsfunktion for at bestemme virkningen af chokkene over tid. De sandsynligheder, der knytter sig til hvert scenario, defineres, så de afspejler markedsindikatorerne (volatiliteten) og internt udviklede indikatorer/trackers, der anvendes konsekvent over tid for at opfange usikkerhed. Vægtningen af positive og negative chok afhænger af balancen mellem risici i økonomien, og der blev anvendt negative og positive chok med en sandsynlighed på henholdsvis 40 % og 5 % på kvartalsvise fremskrivninger i den seneste øvelse.

Nedenstående tabel viser hensættelsen til tab på lån og forskud under trin 1 og 2. Hvert fremadrettet scenario (f.eks. reference, positivt og negativt) blev vægtet 100 % i stedet for at anvende sandsynlighedsvægte på tværs af de tre scenarier.

(i 1000 EUR)

 

2025

 

Positivt

Referencescenario

Negativt

Bruttoeksponering

1 306 210

1 306 210

1 306 210

Hensættelse til tab

29 944

31 693

33 605


(i 1000 EUR)

 

2024

 

Positivt

Referencescenario

Negativt

Bruttoeksponering

1 851 153

1 851 153

1 851 153

Hensættelse til tab

28 883

30 301

31 819

3.2.3.8   Genforhandling af lån og henstand

EIB anser lån for at være lån med henstand (dvs. lån, gældsværdipapirer og lånetilsagn), hvis der er anvendt henstandsforanstaltninger. Henstandsforanstaltninger består af »indrømmelser«, som EIB beslutter at give en låntager, der på grund af økonomiske vanskeligheder ikke forventes at kunne overholde de kontraktlige afdragsbetingelser, således at låntageren kan afdrage gælden eller helt eller delvist refinansiere kontrakten. Eksponeringer behandles som henstand, hvis der er givet en indrømmelse, uanset om der er forfaldne beløb, eller eksponeringen klassificeres som misligholdt. Der er ikke tale om henstand i forbindelse med eksponeringer, hvis låntageren ikke er i økonomiske vanskeligheder.

Som led i de normale aktiviteter ville forværringen af de pågældende lån være blevet opdaget via bestemmelserne i bankens retningslinjer og procedurer, og de ville være blevet overvåget inden genforhandlingen. Efter genforhandling vil EIB fortsat overvåge disse lån nøje. I tilfælde af en værdiforringelse af det finansielle instrument vil det blive flyttet det til trin 3. Lånet vil løbende blive overvåget i overensstemmelse med bankens rammer.

Foranstaltninger og praksis vedrørende henstand, der gennemføres af EIB i rapporteringsperioden som led i dens omstruktureringsaktiviteter, omfatter, men er ikke begrænset til, forlængelse af løbetider, udelukkende udskydelse af afdrag, udskydelse af afdrag og renter, fritagelse for væsentlige bestemmelser og kapitalisering af restancer.

Transaktioner, der er underlagt henstandsforanstaltninger, anføres som sådanne i tabellen nedenfor:

(i 1000 EUR)

 

31.12.2025

31.12.2024

 

Ikkemisligholdte

Misligholdte

Ikkemisligholdte

Misligholdte

Antal kontrakter, der er underlagt henstandsforanstaltninger

1

9

3

7

Dagsværdier (inkl. renter og restancer)

9 569

71 509

60 223

35 718

Indregnet hensættelse til forventet kredittab

106

45 760

622

11 156

Renteindtægter som følge af kontrakter med henstand

687

1 601

3 353

1 717


(i 1000 EUR)

 

 

 

Henstandsforanstaltninger

 

 

 

 

31.12.2024

Forlængelse af løbetider

Udskydelse af afdrag og renter

Brud på væsentlige finansielle bestemmelser

Andet

Kontraktlig tilbagebetaling, afslutning og/eller afskrivning

31.12.2025

Finansielle institutioner

22 382

-

-

-9 643

-

-1 460

11 279

Virksomheder

73 559

13 767

6 580

4 154

-

-28 261

69 799

I alt

95 941

13 767

6 580

-5 489

-

-29 721

81 078

3.2.4   Kreditrisiko ved kontanter og andre likvide midler

De disponible midler investeres i overensstemmelse med facilitetens plan for kontraktmæssige udbetalingsforpligtelser. Pr. 31. december 2025 og 31. december 2024 havde investeringerne kun form af bankindskud, indlånsbeviser og kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers).

De godkendte enheder har en rating, der svarer til de kort- og langfristede ratings, der kræves for EIB's egne investeringer af likvide midler. I tilfælde af forskellige ratings fra mere end et kreditvurderingsbureau, er det den laveste rating, der gælder. Den maksimalt tilladte grænse for de godkendte autoriserede banker er i øjeblikket 50 000 000 EUR (halvtreds millioner euro). Der er indrømmet en undtagelse til denne regel for Société Générale S. A., hvor faciliteten har sine driftskonti. Société Générale S. A.'s kortfristede kreditgrænse er pr. 31. december 2025 og 31. december 2024 på 110 000 000 EUR (et hundrede og ti millioner euro). Den hævede grænse finder anvendelse på summen af kontantindskuddene på driftskontiene og de instrumenter, der er udstedt af denne modpart, og som indgår i porteføljen af likvide aktiver.

Alle investeringer er foretaget hos godkendte enheder med en maksimal løbetid på tre måneder fra valørdato. Alle overskridelser af krediteksponeringsgrænsen er blevet meddelt mandatarerne. Pr. 31. december 2025 og pr. 31. december 2024 havde alle tidsindskud, kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) og kontantbeholdninger i facilitetens portefølje af likvide aktiver en rating på mindst P-2 (Moody's eller tilsvarende rating) på afviklingsdatoen.

Nedenstående tabel viser situationen for kontanter og andre likvide midler, inkl. påløbne renter (i 1 000 EUR):

Kortfristet minimumsrating

(Moody's skala)

Langfristet maksimumsrating

(Moody's skala)

31.12.2025

 

31.12.2024

 

P-1

Aaa

210 685

13 %

124 532

8 %

P-1

Aa1

113 868

7 %

173 639

11 %

P-1

Aa2

99 792

6 %

-

0 %

P-1

Aa3

-

0 %

149 239

9 %

P-1

A1

475 191

28 %

309 342

19 %

P-1

A2

444 741

26 %

280 035

17 %

P-1

A3

176 036

11 %

367 211

22 %

P-2

A3

144 816

9 %

154 829

9 %

P-2

Baa1

-

0 %

79 777

5 %

I alt

 

1 665 129

100 %

1 638 604

100 %

3.2.5   Kreditrisiko ved afledte finansielle instrumenter

3.2.5.1   Kreditrisikopolitik for afledte finansielle instrumenter

Kreditrisikoen ved afledte finansielle instrumenter er udtrykt ved det tab, som en given part vil blive påført, hvis aftalens anden part ikke er i stand til at opfylde sine kontraktmæssige forpligtelser. Den kreditrisiko, der er forbundet med afledte finansielle instrumenter, afhænger af en række faktorer (såsom rentesatser og valutakurser) og svarer almindeligvis kun til en lille del af deres nominelle værdi.

Som led i sine normale aktiviteter kan faciliteten indgå swapkontrakter for at afdække specifikke lånetransaktioner eller valutaforwardkontrakter mod risici for herigennem at afdække sine valutapositioner i andre handlede valutaer end EUR. Alle swaps gennemføres af EIB med en ekstern modpart. Swaps er underlagt de samme Master Swap-aftaler og kreditstøttebilag, der er indgået mellem EIB og dens eksterne modparter.

3.2.5.2   Måling af kreditrisikoen ved afledte finansielle instrumenter

Alle swapforretninger, der gennemføres af EIB i forbindelse med faciliteten, foregår inden for de samme kontraktmæssige rammer og efter de samme metoder, der anvendes for de afledte finansielle instrumenter, som forhandles af EIB til egne formål. Navnlig udvælges de egnede swapmodparter af EIB på grundlag af de samme kriterier som dem, den anvender ved generelle swapformål.

EIB måler kreditrisikoeksponeringen ved engagementer med swaps og afledte finansielle instrumenter ved at anvende aktuel usikret eksponering (Current Unsecured Exposure) og potentiel fremtidig eksponering (Potential Future Exposure) som udgangspunkt for rapportering og overvågning af grænserne. Disse parametre omfatter fuldt ud de afledte finansielle instrumenter, som knytter sig til investeringsfaciliteten.

Faciliteten indgår kortfristede valutaswaps for at afdække valutarisikoen ved udbetalinger af lån i andre valutaer end EUR. Kortfristede valutaswaps har en løbetid på højst tre måneder og forlænges regelmæssigt. Kortfristede valutaswaps havde pr. 31. december 2025 en pålydende værdi på 1 060,0 mio. EUR sammenlignet med 1 330,0 mio. EUR pr. 31. december 2024. Dagsværdien af kortfristede valutaswaps var 6,0 mio. EUR pr. 31. december 2025 sammenlignet med -38,9 mio. EUR pr. 31. december 2024.

Faciliteten indgår cross-currency swapkontrakter for at afdække valutarisikoen ved udbetalinger af lån i andre valutaer end EUR. Cross-currency swaps har en lang løbetid. Kortfristede valutaswaps havde pr. 31. december 2025 en pålydende værdi på 22,9 mio. EUR sammenlignet med 33,1 mio. EUR pr. 31. december 2024. Dagsværdien af kortfristede valutaswaps var 1,4 mio. EUR pr. 31. december 2025 sammenlignet med 0,5 mio. EUR pr. 31. december 2024.

3.2.6   Kreditrisiko ved likvide finansielle aktiver

Porteføljen af likvide aktiver består udelukkende af commercial papers udstedt af ikkestatslige myndigheder, banker og ikkebankenheder med en løbetid på over tre måneder. EU-medlemsstaterne, deres agenturer, banker og ikkebanker er godkendte udstedere. Den maksimalt tilladte grænse for de enkelte godkendte udstedere er 50 000 000 EUR (halvtreds millioner euro). Investeringer i mellem- og langfristede obligationer kan også godkendes, afhængigt af likviditetskravene: Der var ingen finansielle aktiver i porteføljen af likvide aktiver pr. 31. december 2024 og 31. december 2025.

3.3    Likviditetsrisiko

Likviditetsrisikoen henviser til en enheds evne til at finansiere stigninger i aktiverne og til at opfylde sine forpligtelser, når de forfalder, uden at der opstår uacceptable tab. Risikoen kan opdeles i finansieringslikviditetsrisiko og markedslikviditetsrisiko.

Finansieringslikviditetsrisiko er forbundet med risikoen for, at en enhed ikke vil være i stand til at refinansiere aktivsiden af sin balance og opfylde betalingsforpligtelser fuldt ud ved hjælp af umiddelbart tilgængelige likviditetsressourcer. Markedslikviditetsrisiko er den volatilitet, der observeres i den økonomiske værdi af eller i indtægterne fra en enheds positioner som følge af dens potentielle manglende evne til at gennemføre en transaktion, der tjener til at udligne, eliminere eller reducere sådanne udestående positioner til rimelige markedspriser.

3.3.1   Likviditetsrisikostyring

Faciliteten har primært været finansieret med årlige bidrag fra medlemsstaterne og desuden med tilbageførsler fra facilitetens transaktioner. I overensstemmelse med afgørelse (EU) 2020/2233 skal tilbageførsler fra ACS-investeringsfaciliteten anvendes inden for NDICI-rammen. Disse tilbageførsler, der skal overføres, er imidlertid kun tilgængelige, hvis der opretholdes en tilstrækkelig likviditet inden for rammerne af investeringsfaciliteten.

Faciliteten styrer primært sin finansieringslikviditetsrisiko ved at planlægge sit nettolikviditetsbehov. For yderligere at minimere likviditetsrisikoen sørger faciliteten for at opretholde en likviditetsreserve, der er tilstrækkelig stor til, at de PIT-forventede kontantudbetalinger på et hvilket som helst tidspunkt vil kunne dækkes, som meddelt regelmæssigt af EIB's udlånsafdeling. Midlerne investeres på pengemarkedet og obligationsmarkedet i form af interbankindskud og andre kortfristede finansielle instrumenter under hensyntagen til facilitetens kontantudbetalingsforpligtelser. Facilitetens likvide aktiver forvaltes af EIB's likviditetsafdeling med henblik på at opretholde tilstrækkelig likviditet til, at faciliteten kan opfylde sine forpligtelser.

Det bør fremhæves, at kapital udelukkende forvaltes ud fra et likviditetsperspektiv som beskrevet ovenfor.

I overensstemmelse med princippet om adskillelse af funktionerne mellem front office og back office hører ansvaret for afviklingstransaktionerne i forbindelse med investering af disse aktiver ind under planlægnings- og afviklingsenheden i EIB's operative afdeling. Endvidere er det bankens GR&C, der er ansvarlig for godkendelse af modparter og grænser for investering af likvide midler samt overvågningen af disse grænser.

3.3.2   Måling af likviditetsrisiko

Tabellerne i dette afsnit analyserer facilitetens finansielle forpligtelser efter løbetid, dvs. på baggrund af den periode, der resterer mellem balancedagen og det kontraktlige udløbstidspunkt (baseret på udiskonterede pengestrømme).

For så vidt angår ikkeafledte finansielle forpligtelser har faciliteten forpligtelser i form af ikkeudbetalte dele af kreditten i henhold til underskrevne låneaftaler, ikkeudbetalte dele af underskrevne aftaler om tegning af kapital/investering, udstedte lånegarantier eller tilsagn om rentegodtgørelser og teknisk bistand.

Lån ydet under faciliteten har en udbetalingsfrist. Udbetalingerne foretages imidlertid på et tidspunkt og i mængder, der afspejler fremskridtene i de underliggende investeringsprojekter. Facilitetens lån er desuden transaktioner, der gennemføres i et relativt omskifteligt operationelt miljø, hvorfor udbetalingsplanerne herfor er forbundet med en betydelig usikkerhed.

Kapitalinvesteringer forfalder, når og så snart forvaltere af kapitalfonde udsender en gyldig indkaldelse af kapital, der afspejler fremskridtene i deres investeringsaktiviteter. Trækningsperioden er normalt tre år, men forlænges ofte med et eller to år. Nogle udbetalingsforpligtelser består som regel også efter trækningsperioden, indtil de underliggende investeringsprojekter er fuldt til rådighed, da fondens likviditet til tider ikke er tilstrækkelig til at opfylde betalingsforpligtelser i forbindelse med gebyrer og andre udgifter.

Garantier er ikke underlagt specifikke udbetalingsforpligtelser medmindre der er indkaldt en garanti. Summen af udestående garantier reduceres i henhold til tilbagebetalingsplanen for garanterede lån.

Afgangen af tilsagn om rentegodtgørelser forekommer ved rentesubsidierede lån finansieret med EIB's egne midler. Den rapporterede »afgang af tilsagn om rentegodtgørelser« repræsenterer kun forpligtelser knyttet til disse lån og ikke til den samlede mængde forpligtede, men ikkeudbetalte rentegodtgørelser. Som det er tilfældet med lån, er udbetalingsplanen usikker.

Den »nominelle bruttoafgang« af tilsagn om teknisk bistand i tabellen »Udløbsprofil for ikkeafledte finansielle forpligtelser« henviser til den samlede ikkeudbetalte andel af underskrevne kontrakter om teknisk bistand. Tidsplanen for udbetalingerne er forbundet med en vis usikkerhed. Kontantafgange klassificeret under intervallet »3 måneder eller mindre« afspejler beløbet af udestående fakturaer modtaget pr. rapporteringsdatoen.

Forpligtelser vedrørende ikkeafledte finansielle forpligtelser, for hvilke der ikke er fastsat et kontraktligt udløbstidspunkt, klassificeres under »Ikke fastsat udløbstidspunkt«. Forpligtelser, for hvilke der er noteret en kontantudbetalingsanmodning pr. rapporteringsdatoen, klassificeres under det relevante tidsinterval.

For så vidt angår afledte finansielle forpligtelser repræsenterer udløbsprofilen de kontraktlige ikkediskonterede bruttopengestrømme for swapkontrakter, herunder cross-currency swaps, cross-currency renteswaps, kortfristede valutaswaps og renteswaps.

(i 1000 EUR)

Udløbsprofil for ikkeafledte finansielle forpligtelser

pr. 31.12.2025

3 måneder eller mindre

Over 3 måneder til 1 år

Over 1 år til 5 år

Over 5 år

Ikke fastsat udløbstidspunkt

Nominel bruttoafgang

Afgang af tilsagn om lån (ikkeudbetalte lån)

122 352

-

-

-

231 835

354 187

Afgang af tilsagn om investeringsmidler og aktietegning

165

-

-

-

184 676

184 841

Andre (underskrevne ikkeudstedte garantier, udstedte garantier)

-

-

-

-

2 500

2 500

Afgang af tilsagn om rentegodtgørelser

-

-

-

-

239 148

239 148

Udgående pengestrømme vedrørende beløb, der skyldes til EIB

3 199

19 942

-

-

-

23 141

Udgående pengestrømme vedrørende beløb, der skyldes til EC

-

243 853

-

-

-

243 853

Afgang af tilsagn om teknisk bistand

844

-

-

-

10 465

11 309

I alt

126 560

263 795

-

-

668 624

1 058 979


(i 1000 EUR)

Udløbsprofil for ikkeafledte finansielle forpligtelser

pr. 31.12.2024

3 måneder eller mindre

Over 3 måneder til 1 år

Over 1 år til 5 år

Over 5 år

Ikke fastsat udløbstidspunkt

Nominel bruttoafgang

Afgang af tilsagn om lån (ikkeudbetalte lån)

80 913

20 208

-

-

575 108

676 229

Afgang af tilsagn om investeringsmidler og aktietegning

4 190

-

-

-

233 696

237 886

Andre (underskrevne ikkeudstedte garantier, udstedte garantier)

-

-

-

-

2 500

2 500

Afgang af tilsagn om rentegodtgørelser

-

-

-

-

334 754

334 754

Afgang af tilsagn om teknisk bistand

1 859

-

-

-

18 341

20 200

I alt

86 962

20 208

-

-

1 164 399

1 271 569


(i 1000 EUR)

Udløbsprofil for afledte finansielle forpligtelser

pr. 31.12.2025

3 måneder eller mindre

Over 3 måneder til 1 år

Over 1 år til 5 år

Over 5 år

Nominel bruttotilgang/afgang

Cross-currency swaps og cross-currency renteswaps – Tilgang

131

10 242

13 126

-

23 499

Cross-currency swaps og cross-currency renteswaps – Afgang

-81

-10 451

-13 026

-

-23 558

Kortfristede valutaswaps – Tilgang

1 060 000

-

-

-

1 060 000

Kortfristede valutaswaps – Afgang

-1 056 455

-

-

-

-1 056 455

I alt

3 595

– 209

100

-

3 486


(i 1000 EUR)

Udløbsprofil for afledte finansielle forpligtelser

pr. 31.12.2024

3 måneder eller mindre

Over 3 måneder til 1 år

Over 1 år til 5 år

Over 5 år

Nominel bruttotilgang/afgang

Cross-currency swaps og cross-currency renteswaps – Tilgang

157

10 405

22 613

832

34 007

Cross-currency swaps og cross-currency renteswaps – Afgang

-87

-12 310

-24 852

- 899

-38 148

Kortfristede valutaswaps – Tilgang

1 330 000

-

-

-

1 330 000

Kortfristede valutaswaps – Afgang

-1 371 666

-

-

-

-1 371 666

I alt

-41 596

-1 905

-2 239

–67

-45 807

3.3.3   Langfristede finansielle aktiver og forpligtelser

Nedenstående tabel viser ikkeafledte finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, der forventes at blive inddrevet eller afviklet mere end 12 måneder efter rapporteringsdatoen.

(i 1000 EUR)

 

31.12.2025

31.12.2024

Finansielle aktiver:

 

 

Lån og forskud

1 126 057

1 551 776

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

745 934

834 621

I alt

1 871 991

2 386 397

Finansielle forpligtelser:

 

 

Skyldigt beløb til tredjeparter (*8)

797

534 569

Hensættelser til lånetilsagn

17 585

18 320

I alt

18 382

552 889

(*8)  De beløb, der skyldes til tredjeparter, omfatter endnu ikke udbetalte rentegodtgørelser og teknisk bistand, der skyldes til medlemsstaterne, hvor udløbstidspunktet som regel ikke er fastsat.

3.4    Markedsrisiko

Markedsrisiko er risikoen for, at ændringer i markedskurser og -renter, f.eks. renter, aktiekurser eller valutakurser, vil påvirke en enheds indtjening eller værdien af dens beholdning af finansielle instrumenter.

3.4.1   Renterisiko

Renterisiko opstår som følge af udsving i den økonomiske værdi af de positioner, der oppebærer renter, eller i afkastet heraf, som følge af en negativ udvikling i renten.

Faciliteten påvirkes ikke direkte af udsving i dens økonomiske værdi eller af prismismatch mellem forskellige aktiver, forpligtelser og afdækningsinstrumenter, fordi den ikke har rentebærende forpligtelser. Faciliteten måler årligt sin renterisiko ved at anvende EBA's standardiserede chokscenarier (39), som viser virkningerne af en negativ renteudvikling på både egenkapitalens økonomiske værdi og nettorenteindtægterne.

Renterisiko på egenkapitalens økonomiske værdi

For at bestemme nettonutidsværdien af lånenes og mikroafdækningsswapsenes pengestrømme i EUR anvender faciliteten 3-måneders EURIBOR-kurven. Nettonutidsværdien af lånenes pengestrømme denomineret i ikke-EUR-valutaer bestemmes ved hjælp af 3-måneders EURIBOR-kurven justeret med cross-currency-basisspændet for den pågældende valuta. For andre valutaer end EUR for hvilke der ikke findes en pålidelig og tilstrækkelig fuldstændig diskonteringskurve, anvendes enten EUR- eller USD-diskonteringskurven i stedet.

Pr. 31. december 2025 ville den værste virkning af EBA's scenarier for tilsynsmæssige outlier-test reducere egenkapitalens økonomiske værdi med 60,2 mio. EUR (2024: 81,0 mio. EUR).

Renterisiko på indtjeningen

Kvantificerer det beløb, hvormed nettorenteindtægterne ville ændre sig i de kommende 12 måneder, hvis alle rentekurver faldt med 2 procentpoint, og hvis ingen eksisterende forpligtelser faktisk udbetales. Med de positioner, der forelå pr. 31. december 2025, ville nettorenteindtægterne falde med 33,3 mio. EUR (2024: 34,7 mio. EUR), hvis renten faldt med 200 basispoint.

For at uddybe analysen af nettorenteindtægternes følsomhed ville nettorenteindtægterne stige med 33,7 mio. EUR (2024: 35,1 mio. EUR), hvis renten steg med 200 basispoint.

3.4.2   Valutarisiko

Valutarisiko er risikoen for, at den økonomiske værdi af facilitetens positioner eller afkastet heraf ændres som følge af en negativ udvikling i valutakurserne.

Med udgangspunkt i en regnskabsmæssig referencevaluta (EUR for investeringsfaciliteten) udsættes faciliteten for valutakursrisiko, når der er et valutamismatch mellem aktiver, forpligtelser og sikringsinstrumenter.

3.4.2.1   Valutarisiko og likvide aktiver

Facilitetens likvide aktiver er denomineret i EUR eller USD.

Valutarisikoen afdækkes gennem valutaspot- eller terminsforretninger, valutaswaps eller valutarenteswaps. EIB's likviditetsafdeling kan, hvis det skønnes nødvendigt og hensigtsmæssigt, i overensstemmelse med bankens politik anvende et hvilket som helst andet instrument, der beskytter mod markedsrisici i forbindelse med facilitetens finansielle aktiviteter.

3.4.2.2   Valutarisiko og transaktioner finansieret eller garanteret af faciliteten

Medlemsstaternes bidrag til faciliteten modtages i EUR. Transaktioner, der finansieres eller garanteres af faciliteten, samt rentegodtgørelser kan være denomineret i EUR, USD eller enhver anden godkendt valuta.

Valutarisikoeksponering (i forhold til referencevalutaen EUR) opstår, når transaktioner i andre valutaer end EUR ikke er afdækket. Facilitetens retningslinjer for afdækning af valutarisikoen følger nedenfor.

3.4.2.2.1.    Risikoafdækning af transaktioner i USD

Den valutarisiko, der opstår i forbindelse med facilitetens transaktioner i USD, afdækkes på aggregeret basis ved hjælp af kortfristede valutaswaps i EUR/USD, der regelmæssigt forlænges og hvis beløb regelmæssigt justeres. Brugen af valutaswaps tjener to formål. På den ene side genereres den nødvendige likviditet til nye udbetalinger (lån og egenkapital), og på den anden side garanteres en valutakurs-makroafdækning.

Ved begyndelsen af hver periode udarbejdes der et overslag over de pengestrømme, der vil blive modtaget eller betalt i USD i den næste periode, på grundlag af planlagte eller forventede tilbageførsler/udbetalinger. De udløbne valutaswaps forlænges efterfølgende, idet der foretages en tilpasning af beløbet for mindst at kunne dække det forventede likviditetsbehov i USD for den næste periode.

Hvis valutapositionen i USD overskrider de relevante grænseværdier, afdækkes den på månedsbasis ved hjælp af en valutaspotforretning eller valutaterminsforretning.

Inden for en forlængelsesperiode dækkes uventede likviditetsunderskud i USD med ad hoc valutaswapforretninger, mens likviditetsoverskud enten investeres i likvide aktiver eller konverteres til EUR, hvis de opstår som følge af en forøgelse af valutapositionen.

3.4.2.2.2.    Afdækning af transaktioner i andre valutaer end EUR eller USD

Facilitetens transaktioner i andre valutaer end EUR eller USD afdækkes gennem cross-currency swapkontrakter med den samme finansielle profil som det underliggende lån, forudsat at der findes et funktionsdygtigt swapmarked.

Faciliteten har transaktioner i valutaer, for hvilke mulighederne for afdækning enten ikke er tilgængelige eller kun er tilgængelige til høje omkostninger. Disse transaktioner gennemføres i lokale valutaer, men afregnes i EUR eller USD. Rammen for facilitetens finansielle risici, der blev godkendt af facilitetens udvalg den 22. januar 2015, giver mulighed for syntetisk at afdække valutakursrisikoen i lokale valutaer, der udviser en signifikant positiv korrelation med USD, ved hjælp af afledte finansielle instrumenter i USD. De lokale valutaer, der afdækkes syntetisk med afledte finansielle instrumenter i USD, er angivet i tabellen i afsnit 3.4.2.2.3 nedenfor under posten »Lokale valutaer (med syntetisk afdækning)«, mens de lokale valutaer, der ikke er afdækket syntetisk med USD er angivet i samme tabel under posten »Lokale valutaer (uden syntetisk afdækning)«.

For lån denomineret i andre valutaer end EUR, USD eller valutaer, som det ikke er muligt at afdække gennem cross-currency swapkontrakter, opkræver investeringsfonden desuden en yderligere rentekomponent kaldet »valutapræmie« for at reducere risikoen for en mulig depreciering af den lokale valuta.

3.4.2.2.3    Valutaposition (i 1 000 EUR)

Tabellerne i denne bemærkning viser facilitetens valutaposition.

Valutapositionen er vist i tabellerne nedenfor i overensstemmelse med facilitetens risikopolitikker (som beskrevet i rammen for facilitetens finansielle risici). Valutapositionen pr. risikopolitik er baseret på regnskabsoplysninger og defineres som balancen mellem udvalgte aktiver og forpligtelser. Aktiverne og forpligtelserne i valutapositionen pr. risikopolitik udvælges således, at det sikres, at indtægterne først konverteres til rapporteringsvalutaen (EUR), når de modtages.

Ændringer i dagsværdien af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer inkluderes i valutapositionen pr. risikopolitik sammen med værdiforringelser af lån og forskud. Afledte finansielle instrumenter i valutapositionen pr. risikopolitik medtages med deres nominelle værdi i stedet for deres dagsværdi, så de kan tilpasses den nettoværdi af aktiverne, der også medtages med deres nominelle værdi justeret for værdiforringelser af lån.

I tabellerne nedenfor er den resterende del af aktiverne og forpligtelserne, der hovedsagelig omfatter påløbne renter på lån, afledte finansielle instrumenter og godtgørelser, vist som »Valutaposition undtaget fra risikopolitikker«.

Pr. 31. december 2025

Aktiver og forpligtelser

Forpligtelser og eventualforpligtelser

Valutaer

Valutaposition pr. risikopolitik

Valutaposition undtaget fra risikopolitikker

Balancens valutaposition

 

USD

1 294

-31 642

-30 348

164 405

Lokale valutaer

(med syntetisk afdækning)*

 

 

 

 

TZS

-

-

-

-

DOP

4 775

82

4 857

-

Lokale valutaer (uden syntetisk afdækning)  (*9)

 

 

 

 

BWP, HTG, JMD, KES, MUR, MZN, NGN, RWF, UGX, XOF, ZAR, ZMW

146 528

-2 514

144 014

-

Ikke-EUR-valutaer i alt

152 597

-34 074

118 523

164 405

EUR

 

2 676 672

2 676 672

636 494

EUR og ikke-EUR-valutaer i alt

152 597

2 642 598

2 795 195

800 899

(*9)  Se afsnit 3.4.2.2.2 for forklaringer om syntetisk afdækning.


Pr. 31. december 2024

Aktiver og forpligtelser

Forpligtelser og eventualforpligtelser

Valutaer

Valutaposition pr. risikopolitik

Valutaposition undtaget fra risikopolitikker

Balancens valutaposition

 

USD

-45 774

-21 740

-67 514

235 603

Lokale valutaer

(med syntetisk afdækning) (*10)

 

 

 

 

DOP

10 884

133

11 017

-

KES, RWF, UGX, HTG, MUR, MZN, XOF, ZMW, BWP, JMD, NGN, ZAR

225 877

-3 763

222 114

-

Ikke-EUR-valutaer i alt

190 987

-25 370

165 617

235 603

EUR

-

3 139 294

3 139 294

1 043 860

EUR og ikke-EUR-valutaer i alt

190 987

3 113 924

3 304 911

1 279 463

(*10)  Se afsnit 3.4.2.2.2 for forklaringer om syntetisk afdækning.

3.4.2.3   Analyse af følsomheden over for udenlandske valutaer

Pr. 31. december 2025 ville en devaluering på 10 % af EUR over for alle andre valutaer end EUR medføre en stigning i bidragydernes midler og gevinst på 13,2 mio. EUR (pr. 31. december 2024: 18,4 mio. EUR). En revaluering på 10 % af EUR over for alle andre valutaer end EUR ville medføre et fald i bidragydernes midler og gevinst på -10,8 mio. EUR (pr. 31. december 2024:

-15,1 mio. EUR).

3.4.2.4   Omregningskurser

Nedenstående omregningskurser er anvendt ved opgørelsen af balanceposterne pr. 31. december 2025 og 31. december 2024:

 

31.12.2025

31.12.2024

Ikke-EU-valutaer

 

 

Botswana – pula (BWP)

16,18

14,49

Den Dominikanske Republik – peso (DOP)

73,78

63,09

Fiji – dollar (FJD)

2,62

2,38

Haiti – gourde (HTG)

153,14

135,09

Jamaica – dollar (JMD)

185,35

161,15

Kenya – shilling (KES)

151,20

133,69

Mauretanien – ouguiya (MRU)

46,70

41,30

Mauritius – rupee (MUR)

54,08

48,56

Mozambique – metical (MZN)

74,22

65,65

Nigeria – naira (NGN)

1 693,57

1 591,68

Rwanda – franc (RWF)

1 698,60

1 419,85

Tanzania – shilling (TZS)

2 862,12

2 490,24

Uganda – shilling (UGX)

4 240,00

3 812,00

De Forenede Stater – dollar (USD)

1,18

1,04

CFA – franc (XAF/XOF)

655,96

655,96

Sydafrika – rand (ZAR)

19,44

19,62

Zambia – kwacha (ZMW)

25,98

28,87

3.4.3   Aktiekursrisiko

Aktiekursrisiko er risikoen for, at dagsværdien af egenkapitalinvesteringer falder som følge af ændringer i aktiekurserne og/eller værdien af egenkapitalinvesteringer.

Faciliteten er eksponeret for aktiekursrisiko gennem sine direkte egenkapitalinvesteringer og investeringer i venturekapitalfonde.

Værdien af unoterede aktiebeholdninger er ikke let tilgængelig med henblik på kontinuerlig overvågning og kontrol. Hvad angår disse beholdninger omfatter de bedste tilgængelige indikationer priser i henhold til relevante værdiansættelsesmetoder.

Virkningen for midlerne fra facilitetens bidragydere (som følge af en ændring i dagsværdien af porteføljen af egenkapitalinstrumenter) af en ændring i værdien af private aktieinvesteringer og risikokapitalinvesteringer, på +/– 10 % udgør, når alle øvrige variabler holdes konstant, henholdsvis 74,6 mio. EUR og -74,6 mio. EUR pr. 31. december 2025 (henholdsvis 83,5 mio. EUR og -83,5 mio. EUR pr. 31. december 2024).

4   Dagsværdier af finansielle instrumenter

4.1    Kontoplan og dagsværdi

Tabellen nedenfor viser den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien for de finansielle aktiver og forpligtelser, herunder deres niveau i dagsværdihierarkiet. Disse omfatter ikke oplysninger om dagsværdien for finansielle aktiver og forpligtelser målt til amortiseret kostpris, da den regnskabsmæssige værdi nærmer sig dagsværdien.

(i 1000 EUR)

Pr. 31. december 2025

Regnskabsmæssig værdi

Dagsværdi

 

Afledte finansielle instrumenter

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

Likvider, lån og forskud

Likvide finansielle aktiver

Andre finansielle aktiver/forpligtelser

I alt

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

I alt

Finansielle aktiver, der obligatorisk måles til FVTPL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afledte finansielle instrumenter

7 819

-

-

-

-

7 819

-

7 819

-

7 819

Venturekapitalfonde

-

550 528

-

-

-

550 528

-

-

550 528

550 528

Direkte egenkapitalinvesteringer

-

195 406

-

-

-

195 406

-

-

195 406

195 406

Lån og forskud

-

-

77 287

-

-

77 287

-

-

77 287

77 287

Finansielle aktiver, der obligatorisk måles til FVTPL, i alt

7 819

745 934

77 287

-

-

831 040

-

7 819

823 221

831 040

Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontanter og andre likvide midler

-

-

1 665 129

-

-

1 665 129

89 790

1 575 339

-

1 665 129

Lån og forskud

-

-

986 224

-

-

986 224

-

953 612

-

953 612

Tilgodehavender hos bidragydere

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

Likvide finansielle aktiver

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

Andre aktiver

-

-

-

-

36 833

36 833

-

-

-

-

Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris i alt

-

-

2 651 353

-

36 833

2 688 186

89 790

2 528 951

-

2 618 741

Finansielle aktiver i alt

7 819

745 934

2 728 640

-

36 833

3 519 226

 

 

 

 

Finansielle forpligtelser målt til FVTPL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afledte finansielle instrumenter

- 411

-

-

-

-

– 411

-

– 411

-

– 411

Finansielle forpligtelser målt til FVTPL i alt

- 411

-

-

-

-

– 411

-

– 411

-

– 411

Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hensættelser til lånetilsagn

-

-

-

-

-17 585

-17 585

 

 

 

 

Beløb, der skyldes til tredjeparter

-

-

-

-

- 658 146

- 658 146

 

 

 

 

Andre passiver

-

-

-

-

-3 044

-3 044

 

 

 

 

Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris i alt

-

-

-

-

- 678 775

- 678 775

 

 

 

 

Finansielle passiver i alt

- 411

-

-

-

- 678 775

- 679 186

 

 

 

 


(i 1000 EUR)

Pr. 31. december 2024

Regnskabsmæssig værdi

Dagsværdi

 

Afledte finansielle instrumenter

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

Likvider, lån og forskud

Likvide finansielle aktiver

Andre finansielle aktiver/forpligtelser

I alt

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

I alt

Finansielle aktiver, der obligatorisk måles til FVTPL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afledte finansielle instrumenter

783

-

-

-

-

783

-

783

-

783

Venturekapitalfonde

-

655 817

-

-

-

655 817

-

-

655 817

655 817

Direkte egenkapitalinvesteringer

-

178 804

-

-

-

178 804

-

-

178 804

178 804

Lån og forskud

-

-

136 983

-

-

136 983

-

-

136 983

136 983

Finansielle aktiver, der obligatorisk måles til FVTPL, i alt

783

834 621

136 983

-

-

972 387

-

783

971 604

972 387

Finansielle aktiver til målt til amortiseret kostpris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontanter og andre likvide midler

-

-

1 638 604

-

-

1 638 604

-

1 638 604

-

1 638 604

Lån og forskud

-

-

1 361 065

-

-

1 361 065

-

1 321 715

-

1 321 715

Tilgodehavender hos bidragydere

-

-

7 482

-

-

7 482

-

-

-

-

Likvide finansielle aktiver

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

Andre aktiver

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris i alt

-

-

3 007 151

-

-

3 007 151

-

2 960 319

-

2 960 319

Finansielle aktiver i alt

783

834 621

3 144 134

-

-

3 979 538

 

 

 

 

Finansielle forpligtelser, der obligatorisk måles til FVTPL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afledte finansielle instrumenter

-39 210

-

-

-

-

-39 210

-

-39 210

-

-39 210

Finansielle forpligtelser målt til FVTPL i alt

-39 210

-

-

-

-

-39 210

-

-39 210

-

-39 210

Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hensættelser til lånetilsagn

-

-

-

-

-18 320

-18 320

 

 

 

 

Beløb, der skyldes til tredjeparter

-

-

-

-

- 566 083

- 566 083

 

 

 

 

Andre passiver

-

-

-

-

-3 289

-3 289

 

 

 

 

Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris i alt

-

-

-

-

- 587 692

- 587 692

 

 

 

 

Finansielle passiver i alt

-39 210

-

-

-

- 587 692

- 626 902

 

 

 

 

4.2    Måling af dagsværdier

4.2.1   Værdiansættelsesmetoder og væsentlige ikkeobserverbare input

I tabellen nedenfor vises en række oplysninger om de værdiansættelsesmetoder og væsentlige ikkeobserverbare input, som anvendes til målingen af finansielle instrumenter, der kategoriseres som niveau 2 og 3 i dagsværdihierarkiet:

 

Værdiansættelsesmetode

Væsentlige ikkeobserverbare input

Forholdet mellem ikkeobserverbare input og måling til dagsværdi

Finansielle instrumenter indregnet til dagsværdi

 

 

Afledte finansielle instrumenter

Tilbagediskontering af pengestrømme: Fremtidige pengestrømme skønnes på grundlag af terminskurser/terminsrentesatser (ud fra observerbare terminskurser og rentekurver ved udgangen af rapporteringsperioden) og terminskontrakter/rentekontrakter, der diskonteres til en sats, der afspejler tidligere modparters kreditrisiko.

De kurver, der anvendes til skøn over og diskontering af pengestrømme, kalibreres på grundlag af markedsdata, og swaps i porteføljen har løbetider, der ikke overstiger den længste løbetid, der er til rådighed i inputtene. Der er derfor ingen ikkeobserverbare input.

Ikke relevant.

Venturekapitalfonde

Metoden med korrigerede nettoaktiver: Dagsværdien fastsættes ved enten at anvende facilitetens procentuelle ejerskab af det for nettoaktivværdien underliggende instrument, som det fremgår af den seneste rapport, justeret for pengestrømme, eller hvis det er muligt, den præcise værdi pr. aktie den samme dato, indgivet af den respektive fondsforvalter. Med henblik på at slå bro over intervallet mellem den seneste tilgængelige nettoaktivværdi og rapporteringen ved årets udgang gennemføres der efterfølgende en gennemgang af hændelser, og den rapporterede nettoaktivværdi justeres om nødvendigt.

Justering for det forløbne tidsrum mellem den seneste rapporteringsdato for venturekapitalfonden og målingsdatoen, under hensyntagen til: driftsudgifter og administrationsgebyrer, efterfølgende ændringer i dagsværdien af venturekapitalfondens underliggende aktiver, yderligere påløbne forpligtelser, markedsændringer eller ændringer i de økonomiske forhold.

Jo længere tid, der er mellem datoen for måling til dagsværdi og den seneste rapporteringsdato for venturekapitalfonden, desto højere bliver justeringen.

Direkte egenkapitalinvesteringer

Korrigerede nettoaktiver.

Justering for det forløbne tidsrum mellem den seneste rapporteringsdato for den virksomhed, der er investeret i, og målingsdatoen, under hensyntagen til: driftsudgifter, efterfølgende ændringer i dagsværdien af det underliggende aktiv for den virksomhed, der er investeret i, yderligere påløbne forpligtelser, markedsændringer eller ændringer i de økonomiske forhold, forøgelse af midler samt salg/ændring hvad angår kontrol.

Jo højere

diskontering for manglende omsættelighed,

desto lavere dagsværdi.

 

 

Diskontering for manglende muligheder for at sælge (likviditet) fastsættes med reference til de foregående transaktionspriser på lignende aktier i landet/regionen og varierer mellem 5 og 30 %.

 

Lån til

dagsværdi (effektfinansieringsrammen)

For going concern-låntagere: Tilbagediskonteret pengestrøm ved hjælp af kontraktlige/forventede fremtidige pengestrømme diskonteret med en passende risikovægtet diskonteringssats, der afspejler risikoen forbundet med lånet (herunder låntagers kreditrisiko). Diskonteringssatsen sammenlignes/vurderes på grundlag af relevante markedsbenchmarks.

For låntagere, der ikke er en going concern: Tilgang baseret på nettoaktiver (likvidationsværdi).

Elementer af diskonteringssatsen, der afspejler låntagers kreditrisiko i forhold til den risikofrie markedsrente.

Jo højere diskonteringssats, desto lavere dagsværdi.


 

Værdiansættelsesmetode

Væsentlige ikkeobserverbare input

Forholdet mellem ikkeobserverbare input og måling til dagsværdi

Finansielle instrumenter ikke indregnet til dagsværdi:

 

 

Lån og forskud

Tilbagediskontering af pengestrømme: I værdiansættelsesmodellen anvendes en justeret metode med tilbagediskonterede pengestrømme under hensyntagen til instrumenternes særlige karakteristika, såsom tidspunktet for og risikoen ved fremtidige pengestrømme.

Ikke relevant.

Ikke relevant.

Likvide finansielle aktiver

Tilbagediskontering af pengestrømme.

Ikke relevant.

Ikke relevant.

Ved anvendelsen af IFRS 13 er værdijusteringer inkluderet i dagsværdien på afledte finansielle instrumenter pr. 31. december 2025 og 2024, nærmere bestemt:

—

kreditværdijusteringer, som afspejler modpartskreditrisikoen ved transaktioner vedrørende afledte finansielle instrumenter, og som beløber sig til -17 500 EUR pr. 31. december 2025 og -2 800 EUR pr. 31. december 2024

—

debetværdijusteringer, som afspejler egen kreditrisiko ved transaktioner vedrørende afledte finansielle instrumenter, og som beløber sig til +1 300 EUR pr. 31. december 2025 og +3 600 EUR pr. 31. december 2024.

4.2.2   Overførsler mellem niveau 1 og 2

Det er facilitetens politik at anerkende overførsler mellem niveauer pr. dato for hændelsen eller ændringen i de omstændigheder, der forårsager overførslen.

I 2025 og 2024 foretog faciliteten ingen overførsler fra niveau 1 til 2 eller fra niveau 2 til 1 i dagsværdihierarkiet.

4.2.3   Dagsværdier på niveau 3

Afstemning af dagsværdier på niveau 3

Tabellerne nedenfor viser ændringerne i niveau 3-instrumenterne for det regnskabsår, der sluttede den 31. december 2025, og det regnskabsår, der sluttede den 31. december 2024:

(i 1 000  EUR)

 

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

Lån og forskud

I alt

Saldo pr. 1. januar 2025

834 621

136 983

971 604

Gevinster eller tab, der er indregnet i resultatopgørelsen:

 

 

 

Ophør af indregning af dagsværdiregulering som følge af salg/afgang

15 848

-

15 848

Nettoændring i dagsværdi

6 787

-6 948

- 161

I alt

22 635

-6 948

15 687

Udbetalinger

51 701

17 812

69 513

Tilbagebetalinger

-89 352

-28 712

- 118 064

Kapitaliserede renter

-

835

835

Salg/afgang

-15 227

-

-15 227

Træk på garantien

-

-36 833

-36 833

Valutakursforskelle

-58 444

-5 850

-64 294

Saldo pr. 31. december 2025

745 934

77 287

823 221


(i 1000 EUR)

 

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

Lån og forskud

I alt

Saldo pr. 1. januar 2024

820 713

124 323

945 036

Gevinster eller tab, der er indregnet i resultatopgørelsen:

 

 

 

Ophør af indregning af dagsværdiregulering som følge af salg/afgang

14 051

-

14 051

Nettoændring i dagsværdien af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

-45 698

-5 436

-51 134

I alt

-31 647

-5 436

-37 083

Udbetalinger

69 392

15 888

85 280

Tilbagebetalinger

-21 413

-3 185

-24 598

Kapitaliserede renter

-

2 243

2 243

Salg/afgang

-25 623

-

-25 623

Valutakursforskelle

23 199

3 150

26 349

Saldo pr. 31. december 2024

834 621

136 983

971 604

I 2025 og 2024 foretog faciliteten ingen overførsler fra eller til niveau 3 i dagsværdihierarkiet.

Følsomhedsanalyse

Virkningerne på midlerne fra facilitetens bidragydere og resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst som følge af en ændring i værdien af direkte egenkapitalinvesteringer og risikokapitalinvesteringer på +/– 10 % udgør, når alle øvrige variabler holdes konstant, 74,6 mio. EUR henholdsvis 74,6 mio. EUR pr. 31. december 2025 (83,5 mio. EUR henholdsvis 83,5 mio. EUR pr. 31. december 2024).

5   Kontanter og andre likvide midler

Kontanter og andre likvide midler består af:

(i 1000 EUR)

 

31.12.2025

31.12.2024

Kontantbeholdning

146 087

212 466

Tidsindskud

556 329

304 538

Kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers)

960 270

1 116 826

Kontanter og andre likvide midler i resultatopgørelsen

1 662 686

1 633 830

Påløbne renter

2 443

4 774

Kontanter og andre likvide midler i opgørelsen af finansiel stilling

1 665 129

1 638 604

6   Afledte finansielle instrumenter

De vigtigste elementer i afledte finansielle instrumenter, klassificeret som »besiddes med handel for øje«, er følgende:

(i 1000 EUR)

Pr. 31. december 2025

Dagsværdi

Nominel værdi

 

Aktiver

Passiver

Cross-currency swaps

1 829

- 411

22 896

Valutaswaps

5 990

-

1 060 000

Afledte finansielle instrumenter i alt

7 819

- 411

1 082 896


(i 1000 EUR)

Pr. 31. december 2024

Dagsværdi

Nominel værdi

 

Aktiver

Passiver

Cross-currency renteswaps

783

- 268

33 073

Valutaswaps

-

-38 942

1 330 000

Afledte finansielle instrumenter i alt

783

-39 210

1 363 073

7   Lån og forskud

7.1    Lån og forskud

Nedenstående tabel viser afstemningen mellem åbnings- og slutbalancen for lån og forskud:

(i 1000 EUR)

 

Globallån (*11)

Ikke-efterstillede lån

Efterstillede lån

I alt

Pålydende værdi, lån målt til amortiseret kostpris pr. 1. januar 2025

995 328

387 349

-

1 382 677

Udbetalinger

18 913

69 928

-

88 841

Afskrivninger

-

-

-

-

Tilbagebetalinger

- 303 792

-66 494

-

- 370 286

Kapitaliserede renter

-

-

-

-

Valutakursforskelle

-69 811

-30 899

-

- 100 710

Pålydende værdi, lån målt til amortiseret kostpris pr. 31. december 2025

640 638

359 884

-

1 000 522

Værdiforringelse – hensættelse til tab pr. 1. januar 2025

-17 386

-17 125

-

-34 511

Nettoændringer af det forventede kredittab over 12 måneder

690

766

-

1 456

Nettoændringer af forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

- 896

- 808

-

-1 704

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

-

-

-

-

Tilbageførsel af forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

4 248

4 915

-

9 163

Afskrivninger

-

-

-

-

Valutakursforskelle

1 145

1 030

-

2 175

Værdiforringelse – hensættelse til tab pr. 31. december 2025

-12 199

-11 222

-

-23 421

Lån og forskud målt til amortiseret kostpris pr. 31. december 2025

628 439

348 662

-

977 101

Pålydende værdi, lån målt til FVTPL pr. 1. januar 2025

1 080

116 688

79 620

197 388

Udbetalinger

-

3 631

14 181

17 812

Kapitaliserede renter

-

-

835

835

Tilbagebetalinger

-

-28 712

-

-28 712

Træk på garantien

-

-

-36 833

-36 833

Afskrivninger

-

-

-

-

Valutakursforskelle

-

-4 042

-2 363

-6 405

Pålydende værdi, lån målt til FVTPL pr. 31. december 2025

1 080

87 565

55 440

144 085

Justering af dagsværdi pr. 1. januar 2025

-1 080

-34 395

-24 930

-60 405

Nettoændring af dagsværdi

-

-1 029

-5 919

-6 948

Valutakursforskelle

-

438

117

555

Justering af dagsværdi pr. 31. december 2025

-1 080

-34 986

-30 732

-66 798

Lån og forskud målt til FVTPL pr. 31. december 2025

-

52 579

24 708

77 287

Amortiseret kostpris

-2 614

-3 290

-

-5 904

Renter

7 209

7 256

562

15 027

Lån og forskud pr. 31. december 2025

633 034

405 207

25 270

1 063 511

(*11)  Inkl. agentaftaler.


(i 1000 EUR)

 

Globallån (*12)

Ikke-efterstillede lån

Efterstillede lån

I alt

Pålydende værdi, lån målt til amortiseret kostpris pr. 1. januar 2024

1 098 121

495 337

-

1 593 458

Udbetalinger

68 519

16 987

-

85 506

Afskrivninger

-4 945

-

-

-4 945

Tilbagebetalinger

- 226 719

- 141 664

-

- 368 383

Valutakursforskelle

60 352

16 689

-

77 041

Pålydende værdi, lån målt til amortiseret kostpris pr. 31. december 2024

995 328

387 349

-

1 382 677

Værdiforringelse – hensættelse til tab pr. 1. januar 2024

-32 398

-17 199

-

-49 597

Nettoændringer af det forventede kredittab over 12 måneder

2 081

124

-

2 205

Nettoændringer af forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

7 071

5 567

-

12 638

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

- 581

-5 205

-

-5 786

Tilbageførsel af forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

2 796

292

-

3 088

Afskrivninger

4 945

-

-

4 945

Valutakursforskelle

-1 300

- 704

-

-2 004

Værdiforringelse – hensættelse til tab pr. 31. december 2024

-17 386

-17 125

-

-34 511

Lån og forskud målt til amortiseret kostpris pr. 31. december 2024

977 942

370 224

-

1 348 166

Pålydende værdi, lån målt til FVTPL pr. 1. januar 2024

1 080

106 576

70 453

178 109

Udbetalinger

-

7 851

8 037

15 888

Kapitaliserede renter

-

1 675

568

2 243

Tilbagebetalinger

-

-3 185

-

-3 185

Valutakursforskelle

-

3 771

562

4 333

Pålydende værdi, lån målt til FVTPL pr. 31. december 2024

1 080

116 688

79 620

197 388

Justering af dagsværdi pr. 1. januar 2024

-1 080

-34 983

-17 723

-53 786

Nettoændring af dagsværdi

-

1 724

-7 160

-5 436

Valutakursforskelle

-

-1 136

–47

-1 183

Justering af dagsværdi pr. 31. december 2024

-1 080

-34 395

-24 930

-60 405

Lån og forskud målt til FVTPL pr. 31. december 2024

-

82 293

54 690

136 983

Amortiseret kostpris

-3 079

-3 681

-

-6 760

Renter

10 766

8 429

464

19 659

Lån og forskud pr. 31. december 2024

985 629

457 265

55 154

1 498 048

(*12)  Inkl. agentaftaler.

7.2    Værdiforringelse af lån og forskud – hensættelser til tab

(i 1000 EUR)

 

2025

 

 

Forventet kredittab i løbetiden

 

 

Forventet kredittab over 12 måneder

Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

I alt

Lån og forskud målt til amortiseret kostpris

 

 

 

 

Saldo pr. 1. januar 2025

9 675

12 576

12 260

34 511

Overført til forventet kredittab over 12 måneder

-

-

-

-

Overført til forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

- 575

1 598

-38

985

Overført til forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

-

-

-

-

Måling af hensættelse til tab, netto

71

143

-9 013

-8 799

Nye finansielle aktiver, der er oprettet eller købt

8

-

-

8

Finansielle aktiver, der er ophørt med at blive indregnet

- 961

-35

- 113

-1 109

Afskrivninger

-

-

-

-

Valutakursforskelle

-1 032

- 518

- 625

-2 175

Saldo pr. 31. december 2025

7 186

13 764

2 471

23 421


(i 1000 EUR)

 

2024

 

 

Forventet kredittab i løbetiden

 

 

Forventet kredittab over 12 måneder

Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

I alt

Lån og forskud målt til amortiseret kostpris

 

 

 

 

Saldo pr. 1. januar 2024

10 964

24 674

13 959

49 597

Overført til forventet kredittab over 12 måneder

2 271

-9 511

-

-7 240

Overført til forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

- 288

948

-

660

Overført til forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

-

-1 428

5 786

4 358

Måling af hensættelse til tab, netto

-3 160

-2 394

-3 088

-8 642

Nye finansielle aktiver, der er oprettet eller købt

-

-

-

-

Finansielle aktiver, der er ophørt med at blive indregnet

-1 028

- 253

-

-1 281

Afskrivninger

-

-

-4 945

-4 945

Valutakursforskelle

916

540

548

2 004

Saldo pr. 31. december 2024

9 675

12 576

12 260

34 511

8   Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

Nedenstående tabel viser afstemningen mellem åbnings- og slutbalancen for egenkapitalinvesteringerne.

(i 1000 EUR)

 

Venturekapitalfonde

Direkte egenkapitalinvesteringer

I alt

Omkostninger pr. 1. januar 2025

663 881

93 835

757 716

Reklassificering

-

-

-

Udbetalinger

51 701

-

51 701

Tilbagebetalinger

-87 319

-2 033

-89 352

Salg/afgang

-11 227

-4 000

-15 227

Valutakursforskelle

-57 991

-2 287

-60 278

Omkostninger pr. 31. december 2025

559 045

85 515

644 560

Ikkerealiserede gevinster og tab pr. 1. januar 2025

-8 064

84 969

76 905

Reklassificering

-

-

-

Nettoændring i ikkerealiserede gevinster og tab

-16 118

22 905

6 787

Ophør af indregning af dagsværdiregulering som følge af salg/afgang

11 534

4 314

15 848

Valutakursforskelle

4 131

-2 297

1 834

Ikkerealiserede gevinster og tab pr. 31. december 2025

-8 517

109 891

101 374

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer pr. 31. december 2025

550 528

195 406

745 934


(i 1000 EUR)

 

Venturekapitalfonde

Direkte egenkapitalinvesteringer

I alt

Omkostninger pr. 1. januar 2024

633 347

73 455

706 802

Reklassificering*

-25 059

25 059

-

Udbetalinger

69 392

-

69 392

Tilbagebetalinger/salg

-21 181

- 232

-21 413

Salg/afgang

-22 992

-2 631

-25 623

Valutakursforskelle

30 374

-1 816

28 558

Omkostninger pr. 31. december 2024

663 881

93 835

757 716

Ikkerealiserede gevinster og tab pr. 1. januar 2024

59 695

54 216

113 911

Reklassificering*

– 395

395

-

Nettoændring i ikkerealiserede gevinster og tab

-77 795

32 097

-45 698

Ophør af indregning af dagsværdiregulering som følge af salg/afgang

11 202

2 849

14 051

Valutakursforskelle

- 771

-4 588

-5 359

Ikkerealiserede gevinster og tab pr. 31. december 2024

-8 064

84 969

76 905

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer pr. 31. december 2024

655 817

178 804

834 621

9   Tilgodehavender hos bidragydere

Der var ingen tilgodehavender hos bidragydere, som udelukkende består af bidrag fra medlemsstaterne, der var indkaldt, men ikke betalt for 2025 (2024: 7,5 mio. EUR) i tilgodehavender hos bidragydere

10   Likvide finansielle aktiver

Porteføljen af likvide aktiver består af noterede obligationer, der udløber inden for tre måneder efter rapporteringsdatoen. Der var hverken likvide finansielle aktiver i 2025 eller i 2024.

11   Andre aktiver

De vigtigste elementer i andre aktiver er følgende:

(i 1000 EUR)

 

31.12.2025

31.12.2024

Tilgodehavende hos EIB

-

-

Fordring vedrørende træk på garantien

36 833

-

Andre aktiver i alt

36 833

-

12   Udskudt indkomst

De vigtigste elementer i periodiserede indtægter er følgende:

(i 1000 EUR)

 

31.12.2025

31.12.2024

Periodiserede rentegodtgørelser

44 718

46 461

Periodiserede kommissioner på lån og forskud

127

1 264

Periodiserede indtægter i alt

44 845

47 725

13   Hensættelser til lånetilsagn

Nedenstående tabeller viser afstemningen mellem åbnings- og slutbalancen for hensættelsen til tab for ikkeudbetalte lån (lånetilsagn).

(i 1000 EUR)

 

2025

 

Forventet kredittab over 12 måneder

Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

I alt

Lånetilsagn

 

 

 

 

Saldo pr. 1. januar

1 491

16 829

-

18 320

Måling af hensættelse til tab, netto

- 659

190

-

- 469

Finansielle aktiver, der er ophørt med at blive indregnet

- 266

-

-

- 266

Saldo pr. 31. december

566

17 019

-

17 585


(i 1000 EUR)

)

2024

 

Forventet kredittab over 12 måneder

Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet

I alt

Lånetilsagn

 

 

 

 

Saldo pr. 1. januar

2 715

16 323

-

19 038

Overført til forventet kredittab over 12 måneder

13

- 279

-

- 266

Overført til forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet

- 853

15 386

-

14 533

Måling af hensættelse til tab, netto

761

-1 330

-

- 569

Finansielle aktiver, der er ophørt med at blive indregnet

-1 145

-13 271

-

-14 416

Saldo pr. 31. december

1 491

16 829

-

18 320

14   Beløb, der skyldes til tredjeparter

De vigtigste elementer i beløb, der skyldes til tredjeparter, er følgende:

(i 1000 EUR)

 

31.12.2025

31.12.2024

Generelle nettoadministrationsomkostninger, der skal betales til EIB

19 942

24 794

Andre beløb, der skal betales til EIB

3 199

43 260

Endnu ikke udbetalte rentegodtgørelser og teknisk bistand, der skyldes til medlemsstaterne

391 152

498 029

Disponible tilbageførsler, der skal betales til Europa-Kommissionen*

243 853

-

Beløb, der skyldes til tredjeparter, i alt

658 146

566 083

15   Andre passiver

De vigtigste elementer i andre passiver er følgende:

(i 1000 EUR)

 

31.12.2025

31.12.2024

Førtidige tilbagebetalinger på lån

3 044

3 289

Andre passiver i alt

3 044

3 289

16   Indkaldte bidrag fra medlemsstaterne

(i 1000 EUR)

Medlemsstater

Bidrag til faciliteten

Bidrag til rentegodtgørelser og teknisk bistand

Bidrag i alt

Indkaldt og ikke betalt

Østrig

94 677

45 267

139 944

-

Belgien

138 169

26 952

165 121

-

Bulgarien

2 660

28 898

31 558

-

Kroatien

1 126

173 578

174 704

-

Cypern

1 566

4 528

6 094

-

Tjekkiet

9 697

3 028

12 725

-

Danmark

77 279

5 108

82 387

-

Estland

992

5 141

6 133

-

Finland

55 115

66 602

121 717

-

Frankrig

818 754

196 514

1 015 268

-

Tyskland

823 467

43 762

867 229

-

Grækenland

50 271

3 672

53 943

-

Ungarn

9 230

2 422

11 652

-

Irland

27 921

18 598

46 519

-

Italien

470 233

38 318

508 551

-

Letland

1 364

7 630

8 994

-

Litauen

2 248

105 253

107 501

-

Luxembourg

10 395

1 242

11 637

-

Malta

526

2 273

2 799

-

Nederlandene

187 913

10 236

198 149

-

Polen

24 591

16 732

41 323

-

Portugal

39 250

12 058

51 308

-

Rumænien

7 734

5 701

13 435

-

Slovakiet

4 231

2 293

6 524

-

Slovenien

3 137

2 717

5 854

-

Spanien

250 314

28 943

279 257

-

Sverige

102 760

29 704

132 464

-

Det Forenede Kongerige

506 075

150 826

656 901

-

I alt pr. 31. december 2025

3 721 695

1 037 996

4 759 691

-

I alt pr. 31. december 2024

3 721 695

1 037 996

4 759 691

7 482

17   Disponible tilbageførsler

(i 1000 EUR)

 

Europa-Kommissionen

Det Forenede Kongerige

I alt

ACS

OLT

I alt

Disponible tilbageførsler i forhold til 2021

251 000

7 000

258 000

44 386

302 386

Disponible tilbageførsler i forhold til 2022

236 883

6 732

243 615

41 912

285 527

Disponible tilbageførsler i forhold til 2023

257 152

7 154

264 306

45 471

309 777

Disponible tilbageførsler i forhold til 2024

498 818

5 663

504 481

86 790

591 271

Disponible tilbageførsler i alt pr. 31. december 2025

1 243 853

26 549

1 270 402

218 559

1 488 961

Disponible tilbageførsler i alt pr. 31. december 2024

745 035

20 886

765 921

131 769

897 690

I henhold til overførselsaftalen skal faciliteten fra og med 2024 og indtil den 31. december 2027 årligt underrette Kommissionen og Det Forenede Kongerige om de disponible tilbageførsler. De disponible beløb skal overføres til Kommissionen og Det Forenede Kongerige efter modtagelse af debetnotaen. Ovenstående tabel viser fordelingen af de disponible tilbageførsler efter år. For disponible tilbageførsler, der skal betales, henvises til bemærkning 14.

18   Forpligtelser og eventualforpligtelser

(i 1000 EUR)

 

31.12.2025

31.12.2024

Forpligtelser

 

 

Ikkeudbetalte lån

354 187

676 229

Ikkeudbetalt forpligtelse vedrørende aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

184 841

237 886

Rentegodtgørelser og teknisk bistand

259 371

362 848

Eventualforpligtelser

 

 

Underskrevne ikkeudstedte garantier

2 500

2 500

Forpligtelser og eventualforpligtelser i alt

800 899

1 279 463

19   Renter og lignende indtægter og udgifter

De vigtigste elementer i renter og lignende indtægter er følgende:

(i 1000 EUR)

 

Fra 1.1.2025

til 31.12.2025

Fra 1.1.2024

til 31.12.2024

Kontanter og andre likvide midler

38 549

56 083

Lån og forskud

67 751

90 034

Rentegodtgørelser

10 170

10 484

Renter og lignende indtægter i alt

116 470

156 601

De vigtigste elementer i renteudgifter og lignende udgifter er følgende:

(i 1 000  EUR)

 

Fra 1.1. 2025

til 31.12.2025

Fra 1.1. 2024

til 31.12.2024

Afledte finansielle instrumenter

-1 700

-1 805

Renter og lignende udgifter i alt

-1 700

-1 805

20   Indtægter fra og udgifter fra kommissioner og gebyrer

De vigtigste elementer i indtægter fra gebyrer og kommissioner er følgende:

(i 1000 EUR)

 

Fra 1.1.2025

til 31.12.2025

Fra 1.1.2024

til 31.12.2024

Gebyrer og kommissioner på lån og forskud

4 070

-

Gebyrer og kommissioner på finansielle garantier

33

20

Indtægter fra gebyrer og kommissioner i alt

4 103

20

Det vigtigste element i udgifter ved gebyrer og kommissioner er følgende:

(i 1000 EUR)

 

Fra 1.1.2025

til 31.12.2025

Fra 1.1.2024

til 31.12.2024

Udbetalt af Kommissionen til tredjeparter i forbindelse med aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

-88

- 212

Udgifter ved gebyrer og kommissioner i alt

-88

- 212

21   Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

De vigtigste elementer i nettoresultatet af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer er følgende:

(i 1 000  EUR)

 

Fra 1.1.2025

til 31.12.2025

Fra 1.1.2024

til 31.12.2024

Nettoindtægter

- 483

-4 946

Udbytteindtægter

18 573

16 548

Nettoændring i dagsværdi

6 787

-45 698

Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

24 877

-34 096

22   Nettoresultat af valutakurser

De vigtigste elementer i nettoresultatet af valutakurser er følgende:

(i 1000 EUR)

 

Fra 1.1.2025 til 31.12.2025

Fra 1.1.2024 til 31.12.2024

Omvurdering af valutapositioner

 

 

Kontanter og andre likvide midler

-11 405

6 821

Afledte finansielle instrumenter

108 761

- 773

Lån og forskud

- 108 386

78 744

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

-58 444

23 199

Andet

3 345

-2 231

Omvurdering af valutapositioner i alt

-66 129

105 760

Realiserede resultater for valutaswaps (omkostninger ved afdækning)

-24 574

-23 853

Nettoresultat af valutakurser

-90 703

81 907

23   Generelle administrationsomkostninger

De generelle administrationsomkostninger er de faktiske omkostninger, som EIB har afholdt ved forvaltningen af faciliteten, minus indtægter fra sædvanlige bedømmelsesprovisioner, som EIB opkræver direkte hos facilitetens kunder.

Pr. 31. december 2025 beløb de samlede generelle administrationsomkostninger sig til -19,9 mio. EUR (31. december 2024: -24,8 mio. EUR).

24   Engagementer i ukonsoliderede, ustrukturerede enheder (i 1 000 EUR)

Definition af struktureret enhed

En struktureret enhed er en enhed, der er opbygget således, at stemmerettighederne eller lignende rettigheder ikke er den altafgørende faktor i vurderingen af, hvem der har den bestemmende indflydelse på enheden. I henhold til IFRS 12 har en struktureret enhed ofte nogle af eller alle følgende egenskaber:

—

begrænsede aktiviteter

—

en snæver og veldefineret målsætning, f.eks. med henblik på gennemførelse af skatteeffektiv leasing, gennemførelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter, formidling af en kapital- eller finansieringskilde til en enhed eller formidling af investeringsmuligheder for investorer ved at overføre risici og fordele, der er forbundet med den strukturerede enheds aktiver til investorer

—

utilstrækkelig egenkapital til at gøre det muligt for den strukturerede enhed at finansiere sine aktiviteter uden underordnet økonomisk støtte

—

finansiering i form af flere kontraktligt forbundne instrumenter til investorer, der giveranledning til koncentrationer af kredit eller andre risici (trancher).

Ukonsoliderede strukturerede enheder.

Betegnelsen »ukonsoliderede, ustrukturerede enheder« henviser til alle enheder, der ikke er kontrolleret af faciliteten og omfatter kapitalandele i strukturerede enheder, der ikke er konsoliderede.

Definition af kapitalandele i strukturerede enheder

IFRS 12 definerer »kapitalandele« bredt og omfatter kontraktlig og ikkekontraktlig medvirken, der eksponerer en enhed for en variabilitet i afkast i kraft af den anden enheds resultater. Eksempler på sådanne kapitalandele omfatter egenkapital og andre former for medvirken såsom finansiering, likviditetsstøtte, kreditforbedringsarrangementer, forpligtelser og garantier til andre enheder. I henhold til IFRS 12 har en enhed ikke nødvendigvis kapitalandele i en anden enhed udelukkende som følge af et typisk kunde-/leverandørforhold.

Tabellen nedenfor beskriver de forskellige typer strukturerede enheder, som faciliteten ikke konsoliderer, men som den har kapitalandele i.

Type struktureret enhed

Art og formål

Facilitetens kapitalandele

Projektfinansiering – lån til Special Purposes Vehicles (»SPV«)

Projektfinansieringstransaktioner er transaktioner, hvor faciliteten til betaling af renter og afdrag på sin gæld er afhængig af en låntager, hvis eneste eller primære indtægtskilde stammer fra et enkelt eller et begrænset antal aktiver, der finansieres af en sådan gæld eller af andre eksisterende aktiver, der er kontraktligt knyttet til projektet.Projektfinansieringstransaktioner finansieres ofte ved hjælp af SPV.

Udbetalte nettobeløb

Renteindtægter

Transaktioner med risikovillig kapital

Faciliteten finansierer venturekapital- og investeringsfonde. Venturekapital- og investeringsfonde samler og forvalter midler fra investorer, der ønsker at investere i private kapitalandele i små og mellemstore virksomheder med stort vækstpotentiale eller i infrastrukturprojekter.

Investering i enheder/andele, der er udstedt af en venturekapitalenhed

Udbytte modtaget som udbytteindtægter.

Tabellen nedenfor viser de regnskabsmæssige værdier af de ukonsoliderede strukturerede enheder, som faciliteten har kapitalandele i på rapporteringsdatoen, samt facilitetens maksimale eksponering for tab i forbindelse med disse enheder. Den maksimale eksponering for tab omfatter den regnskabsmæssige værdi og den dertil knyttede ikkeudbetalte forpligtelse.

 

 

31.12.2025

31.12.2024

Type struktureret enhed

Overskrift

Regnskabsmæssig værdi

Maksimal eksponering for tab

Regnskabsmæssig værdi

Maksimal eksponering for tab

Venturekapitalfonde

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

550 528

550 528

655 817

667 832

I alt

 

550 528

550 528

655 817

667 832

Faciliteten yder ingen støtte til strukturerede enheder ud over den pågældende finansiering.

25   Effektfinansieringsrammen (i 1 000 EUR)

I juni 2013 godkendte det fælles ACS-EU-Ministerråd den nye finansprotokol for 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF), der dækker perioden 2014-2020.

Der blev opnået enighed om at tilføre faciliteten et nyt rammebeløb på 500 mio. EUR, den såkaldte »effektfinansieringsramme« eller »IFE«, der gør det muligt for faciliteten at støtte projekter med et særligt stor udviklingspotentiale, og samtidig at påtage sig de større risici, som er forbundet med disse investeringer. Denne ramme giver nye muligheder for at øge facilitetens udlån til den private sektor gennem investeringer i følgende instrumenter:

Kapitalfonde med social indvirkning – fremmes af det stigende antal private equity-fondsforvaltere, der i deres investeringsstrategi fokuserer på at afhjælpe sociale og miljømæssige problemer, men som stadig tilstræber bæredygtighed for såvel fonden som for de virksomheder, den investerer i.

Lån til finansielle formidlere – (f.eks. mikrofinansieringsinstitutter, lokale banker og kreditinstitutter), der operer i ACS-lande, hvor EIB inden for de gældende retningslinjer for kreditrisiko ikke kan yde finansiering – særligt i lokale valutaer – f.eks. som følge af høje landerisici, udsving i valutakursen eller manglende referencer for prisfastsættelse. Hovedformålet med disse lån er at finansiere projekter, der har en stor udviklingsmæssig virkning, især inden for støtte til mikrovirksomheder og små virksomheder og landbrug, der normalt ikke kommer i betragtning til finansiering gennem faciliteten.

Instrumenter til fremme af risikodeling – i form af garantier mod første tab (»first loss«-trancher), der fremmer EIB's risikodeling med lokale finansielle formidlere (hovedsageligt forretningsbanker) til fordel for underbetjente SMV'er og mindre projekter, der opfylder effektfinansieringskriterierne i situationer, hvor der er konstateret et uopfyldt behov, hvad angår SMV'ers og mindre projekters adgang til finansiering. »First loss«-trancherne skal udformes som en modgaranti til fordel for foranstillede garantitrancher finansieret af EIB – inden for rammerne af faciliteten – og af andre internationale finansielle institutioner/udviklingsfinansieringsinstitutioner, således at der skabes en betydelig løftestangseffekt.

Direkte finansiering – gennem gældsinvesteringer (dvs. lån) eller egenkapitalinvesteringer i projekter med solide og erfarne projektiværksættere og en stor udviklingsmæssig virkning, der imidlertid også er forbundet med højere forventninger om tab og vanskeligheder med tilbagebetaling af investeringen (risici i forbindelse med egenkapitalinvesteringer med højere forventninger om tab end normalt). EIB anvender strenge udvælgelses- og berettigelseskriterier for dette instrument, da disse projekter på trods af deres store udviklingsmæssige virkning, ikke vil kunne opfylde acceptable kriterier for finansiering (dvs. lave forventninger til tilbagebetaling af investeringen eller til kompensation for tabene gennem rentesatser/egenkapitalforrentningen).

Effektfinansieringsrammen muliggør desuden diversificering til nye sektorer såsom sundhed, uddannelse, landbrug og fødevaresikkerhed samt udvikling af nye, innovative risikodelingsinstrumenter. I 2016 blev effektfinansieringsrammens finansieringskapacitet øget til 800 mio. EUR ved at gøre effektfinansieringsrammen delvis revolverende.

I finansiel og regnskabsmæssig sammenhæng udgør effektfinansieringsrammen en del af facilitetens portefølje og indgår i facilitetens årsregnskab.

I nedenstående tabel vises de regnskabsmæssige værdier og de afsatte, men ikkeudbetalte beløb, pr. type aktiv:

Type IFE-investering

Overskrift

Måling

Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2025

Hensættelse til tab/dagsværdi, korrigeret pr. 31.12.2025

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2025

Ikkeudbetalt beløb pr. 31.12.2025

Ikkebalanceført forventet kredittab, korrigeret, pr. 31.12.2025

Lån til finansielle formidlere

Lån og forskud

Amortiseret kostpris

33 388

-1 135

32 253

5 000

- 352

Direkte långivningstransaktioner

Lån og forskud

FVTPL

87 723

-68 525

19 198

30 738

-

Kapitalfonde med social indvirkning

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

FVTPL

132 348

-17 966

114 382

21 438

-

Direkte finansiering – kapitalandele

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

FVTPL

53 994

82 626

136 620

14

-

I alt

 

 

307 453

-5 000

302 453

57 190

- 352

*

Se afsnittet om efterfølgende måling i bemærkning 2.4.3 for yderligere oplysninger.


Type IFE-investering

Overskrift

Måling

Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2024

Hensættelse til tab/dagsværdi, korrigeret pr. 31.12.2024

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2024

Ikkeudbetalt beløb pr. 31.12.2024

Ikkebalanceført forventet kredittab, korrigeret, pr. 31.12.2024

Lån til finansielle formidlere

Lån og forskud

Amortiseret kostpris

59 209

-

59 209

5 000

- 225

Direkte långivningstransaktioner

Lån og forskud

FVTPL

158 880

-

158 880

56 669

-

Kapitalfonde med social indvirkning

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

FVTPL

134 595

-1 559

133 036

34 686

-

Direkte finansiering – kapitalandele

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

FVTPL

59 843

61 686

121 529

14

-

I alt

 

 

412 527

60 127

472 654

96 369

- 225

*

Se afsnittet om efterfølgende måling i bemærkning 2.4.3 for yderligere oplysninger.

EIB anvender risikoprincipperne for et generelt mandat på direkte långivningstransaktioner under effektfinansieringsrammen (med undtagelse af lån til finansielle formidlere) i overensstemmelse med EIB's retningslinjer for kredit- og aktierisiko og for at overvåge og rapportere om risikoen forbundet med de direkte långivningstransaktioner under effektfinansieringsrammen på grundlag af deres dagsværdi. I henhold til metoden udfører banken kvalitative risikovurderinger med henblik på at vurdere, om rationalet for investeringen er solidt, og om transaktionerne er rentable.

26   Oplysninger om nærtstående parter

Faciliteten har i forbindelse med IAS 24 udpeget EIB som en nærtstående part, da EIB af EU's medlemsstater har fået mandat til at forvalte faciliteten i overensstemmelse med bestemmelserne i den gældende retlige ramme, herunder overvågning af dens transaktioner indtil den fulde tilbagebetaling, og varetager vigtige ledelsesfunktioner (EIB's direktion og EIB's revisionsudvalg). I den forbindelse har EIB ret til at få dækket sine faktiske omkostninger i forbindelse med forvaltningen af faciliteten minus indtægter fra sædvanlige bedømmelsesprovisioner, som EIB opkræver direkte hos facilitetens kunder. Yderligere oplysninger om godtgørelsen findes i bemærkning 23.

27   Efterfølgende begivenheder

Der har ikke har været væsentlige begivenheder efter balancedagen, som ville kræve regulering eller oplysning i årsregnskabet pr. 31. december 2025.

(1)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1311/oj).

(2)   EUT L 83 af 1.4.2003, s. 27.

(3)  Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til millioner EUR, svarer summen af tallene i tabellerne i det følgende ikke nødvendigvis til totalen.

(4)  Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til millioner EUR, svarer summen af tallene i tabellerne ikke nødvendigvis til totalen.

(5)  I henhold til artikel 53 i finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond opføres den likvide beholdning på balancen for 11. EUF. Kendetegnene ved de forskellige bankkonti gennemgås i kapitel 5 om den finansielle risikostyring.

(6)  Rådets afgørelse (EU) 2025/2324 af 13. november 2025 om fastsættelse af de finansielle bidrag, som parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond med henblik på fondens finansiering med fastsættelse af loftet for det årlige bidragsbeløb for 2027, det årlige bidragsbeløb for 2026, beløbet for første tranche af bidraget for 2026 og et vejledende, ikkebindende overslag over de forventede årlige bidragsbeløb for årene 2028 og 2029 (EUT L, 2025/2324, 14.11.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/2324/oj).

(7)  Rådets forordning (EU) 2016/888 af 6. juni 2016 om ændring af forordning (EU) 2015/323 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond for så vidt angår betaling af trancherne (EUT L 149 af 7.6.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/888/oj).

(8)  Det bemærkes, at tallene er afrundet til tusinder EUR (1 000 EUR), og at visse finansielle data i tabellerne derfor kan se ud til ikke at stemme.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).

(10)  Rådets forordning (EU) 2018/1877 af 26. november 2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af Rådets forordning (EU) 2015/323 (EUT L 307 af 3.12.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1877/oj).

(11)  Det bemærkes, at tallene er afrundet til tusinder EUR (1 000 EUR), og at visse finansielle data i tabellerne derfor kan se ud til ikke at stemme.

(12)  Forordning (EU, Euratom) nr. 2024/2509.

(13)  Forordning (EU) 2018/1877.

(14)  T05-EUTF-SAH-GH-02.

(15)  T05-EUTF-SAH-SN-04.

(16)  T05-EUTF-SAH-GN-01.

(17)  T05-EUTF-SAH-REG-15.

(18)  T05-EUTF-SAH-GH-02.

(19)  T05- T05-EUTF-SAH-BF-08.

(20)  T05-EUTF-SAH-REG-18.

(21)  T05-EUTF-SAH-NE-08.

(22)  T05-EUTF-SAH-NE-10.

(23)  Data fra rapporten om overvågnings- og læringssystemet for NoA (dækkende perioden 2017-2025).

(24)  Data fra rapporten om overvågnings- og læringssystemet for NoA (dækkende perioden 2017-2025).

(25)  Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til millioner EUR, svarer summen af tallene i tabellerne ikke nødvendigvis til totalen.

(26)  Forordning (EU) 2018/1877.

(27)  Undtagen for transaktioner i Sydsudan.

(28)  Overgangsfacilitet på 1 402,57 mio. EUR (Rådets afgørelse 2015/0246), 200 mio. EUR (Rådets afgørelse (EU) 2017/1206), 223 mio. EUR (Rådets afgørelse (EU) 2020/1708), 43 mio. EUR (Rådets afgørelse (EU) 2021/1941), 42,5 mio. EUR (Rådets afgørelse (EU) 2022/2242), 7,8 mio. EUR (Rådets afgørelse (EU) 2023/2586) og 6,3 mio. EUR (Rådets afgørelse (EU) 2024/2906).

(29)  Afgørelse (EU) 2025/2324.

(30)   EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/822(1)/oj.

(31)  Rådets afgørelse af 19. marts 2007 om ændring af afgørelse 2001/822/EF om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (EUT L 109 af 26.4.2007, s. 33, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2007/249/oj).

(32)   EUT L 437, 28.12.2020, s. 188, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/2233/oj.

(33)  ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2021 af 26. november 2021 om ændring af AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen [2021/2175] (EUT L 441 af 9.12.2021, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/2175/oj).

(34)  Rådets afgørelse (EU) 2022/970 af 16. juni 2022 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ACS-EU-Ambassadørudvalget med hensyn til ændring af AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen (EUT L 166 af 22.6.2022, s. 145, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/970/oj).

(35)  ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 2/2023 af 25. oktober 2023 om ændring af AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen [2023/2453] (EUT L, 2023/2453, 31.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2453/oj).

(36)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/947/oj).

(37)  Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 af 5. oktober 2021 om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (afgørelse om oversøisk associering, herunder Grønland) (EUT L 355 af 7.10.2021, s. 6, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/1764/oj).

(38)  Ved afviklingsrisici forstås risici for potentielle tab som følge af transaktioner, der ikke er afviklet efter deres forfaldsdato, og/eller som følge af transaktioner, der afvikles senere end den gældende markedsstandard. Som følge af arten af facilitetens transaktioner er de vigtigste instrumenter, der påvirkes af afviklingsrisikoen, de afledte finansielle instrumenter, der er indgået af banken, og som indebærer veksling af fremmed valuta. Styring af afviklingsrisici er beskrevet i retningslinjerne for finansielle risici.

(39)  EBA/RTS/2022/10.

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/4817/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)