|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/1173 |
24.4.2024 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/1173
af 13. marts 2024
om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/760 for så vidt angår visse bestemmelser efter frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand og ophævelse af forældede bestemmelser for så vidt angår eksporttoldkontingenter for mælkepulver
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 186, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/760 (2) supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår reglerne for forvaltning af import- og eksporttoldkontingenter for landbrugsprodukter, for hvilke der gælder en licensordning. |
|
(2) |
Delegeret forordning (EU) 2020/760 indeholder bestemmelser for så vidt angår eksporttoldkontingenter for mælkepulver, der er åbnet af Den Dominikanske Republik. Dette eksporttoldkontingent er blevet fjernet fra Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 (3) ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/953 (4). Derfor bør bestemmelserne om dette eksporttoldkontingent i forordning (EU) 2020/760 udgå. |
|
(3) |
I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2024/244 (5) blev frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand (»aftalen«) indgået den 27. november 2023. |
|
(4) |
Ved aftalen ændres toldkontingenterne med løbenumrene 09.4182 og 09.4195, og der indføres med aftalen et certifikat for berettigelse, der skal udstedes af New Zealand. Disse ændringer bør afspejles i delegeret forordning (EU) 2020/760. |
|
(5) |
Delegeret forordning (EU) 2020/760 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af delegeret forordning (EU) 2020/760
I delegeret forordning (EU) 2020/760 foretages følgende ændringer:
|
(1) |
artikel 4, litra c), udgår |
|
(2) |
artikel 8, stk. 2, litra c), e) og f), udgår |
|
(3) |
artikel 17, litra g), affattes således:
|
Artikel 2
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. maj 2024.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. marts 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1308/oj.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/760 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår forvaltning af import- og eksporttoldkontingenter, for hvilke der gælder en licensordning, og supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår sikkerhedsstillelse i forbindelse med forvaltning af toldkontingenter (EUT L 185 af 12.6.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/760/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 af 17. december 2019 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 510/2014 for så vidt angår forvaltningsordningen for toldkontingenter med licenser (EUT L 185 af 12.6.2020, s. 24, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/761/oj).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/953 af 12. maj 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 for så vidt angår reglerne for toldkontingentet for eksport af mælkepulver til Den Dominikanske Republik (EUT L 128 af 15.5.2023, s. 81, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/953/oj).
(5) Rådets afgørelse (EU) 2024/244 af 27. november 2023 om indgåelse på Unionens vegne af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand (EUT L 2024/244, 28.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/244/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/1173/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)