Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 12. september 2007 – Kommissionen mod Trends

(sag T-449/04)

»Voldgiftsbestemmelse – andet rammeprogram for forskning og udvikling – kontrakter på området for informationsteknologi og telekommunikation i forbindelse med vejtransport – manglende bilag for en del af de anmeldte udgifter – ophævelse af kontrakter – kontrakter, der er udløbet«

1.                     Retspleje – frist for at fremlægge beviser (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 1, og art. 66, stk. 2) (jf. præmis 59 og 65)

2.                     Retspleje – forelæggelse for Retten på grundlag af en voldgiftsbestemmelse (art. 238 EF; Rådets afgørelser 87/516 og 88/416) (jf. præmis 72, 73 og 75)

3.                     Retspleje – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 112)

Angående

Sag anlagt af Kommissionen med påstand om, at Trends i henhold til en voldgiftsbestemmelse som omhandlet i artikel 238 EF tilpligtes at tilbagebetale Kommissionen et beløb på 195 435 EUR med tillæg af renter i medfør af kontrakten, subsidiært med tillæg af morarenter.

Konklusion

 

Transport Environment Development Systems (Trends) frifindes.

 

Den særskilte begæring tages ikke til følge.

 

Kommissionen bærer sagens omkostninger, med undtagelse af omkostningerne i forbindelse med den særskilte begæring.

 

Transport Environment Development Systems (Trends) betaler sagens omkostninger i forbindelse med den særskilte begæring.