Kommissionens beslutning af
[…] enhver aftale eller kategori af aftaler mellem virksomheder enhver vedtagelse eller kategori af vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, og enhver samordnet praksis eller kategori deraf som bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at de sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved, og uden at der:
Nu artikel 81, stk. 3, EF.
Oprindelig gjaldt forordning nr. 1984/83, som det fremgår af dens artikel 19, stk. 2, indtil den
Ud over den i artikel 10 nævnte forpligtelse må der ikke pålægges videreforhandleren andre konkurrencebegrænsninger end forpligtelsen til Artikel 10 anvendes ikke, når
Kort fortalt drejer det sig ved vertikale aftaler om aftaler mellem virksomheder, der virker inden for forskellige produktions- eller distributionsled; se nærmere herom artikel 2, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 2790/1999.
Kort fortalt drejer det sig ved vertikale begrænsninger om de konkurrencebegrænsninger, der er indeholdt i de vertikale aftaler (jf. fodnote 7); se nærmere herom artikel 2, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2790/1999.
Jf. artikel 13 i forordning nr. 2790/1999. Med hensyn til aftaler, der allerede var gældende den
BOE nr. 170 af
[…]
BOE nr. 52 af
[…] […]
BOE nr. 90 af
Ministerio de Economía y Hacienda, Servicio de Defensa de la Competencia.
Tankstationsindehaveren forpligter sig til udelukkende at sælge Cepsas motorbrændstoffer og andre brændstoffer i overensstemmelse med de af Cepsa fastsatte detailsalgspriser, salgs- og driftsbetingelser og salgs- og driftsteknikker. Tankstationsindehaveren må ikke, så længe kontrakten løber, direkte eller indirekte tillade eller medvirke til salg eller salgsfremme af konkurrerende produkter til de produkter, der er omfattet af den eksklusive købsaftale, eller deltage i sådanne forretninger, såfremt disse gennemføres eller søges gennemført på den i aftalen omhandlede tankstations område (eller i nærheden). Tankstationsindehaveren bærer risikoen for de produkter, der er omfattet af den eksklusive købsaftale, fra det tidspunkt, han modtager dem fra Cepsa, og de Fra dette tidspunkt er tankstationsindehaveren forpligtet til at opbevare produkterne på en sådan måde, at de er beskyttet mod tab eller forringelse, og er i givet fald ansvarlig over for både Cepsa og tredjemand for ethvert tab, forurening eller sammenblanding, som produkterne måtte blive udsat for, og for de skader, der herved kan forvoldes. Tankstationsindehaveren skal betale Cepsa købsprisen for de modtagne motorbrændstoffer og andre brændstoffer inden for ni dage fra datoen for disses levering på tankstationen, mod negotiabel kvittering udstedt af Cepsa. Tankstationsindehaveren modtager fra Cepsa de
Herefter også
Fast retspraksis, jf. f.eks. dom af
Bosman-dommen, præmis 59, og IAAT og ELFAA-dommen, præmis 24, begge nævnt i fodnote 15.
Dom af
Jf. i samme retning de i fodnote 17 nævnte domme i Dzodzisagen, præmis 37, Leur-Bloem-sagen, præmis 32, Giloysagen, præmis 28, Kofisa Italia-sagen, præmis 32, og Poseidon Chartering-sagen, præmis 16.
Dom af
Med forordning nr. 1/2003 blev reglerne om gennemførelse af artikel 81 EF og 82 EF moderniseret og de nationale myndigheder og domstole i højere grad inddraget i anvendelsen af den europæiske konkurrenceret, jf. f.eks. sjette, syvende og femtende betragtning til forordning nr. 1/2003 samt dennes artikel 5 og 6.
Artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1/2003.
Jf. i samme retning artikel 3, stk. 2, første punktum, i forordning nr. 1/2003.
I andet afsnit i præamblen til Real Decreto nr. 157/1992 anføres det således:
Det samme gælder for Real Decreto nr. 378/2003, som ophævede og trådte i stedet for Real Decreto nr. 157/1992: I fjerde og femte betragtning i præamblen til Real Decreto nr. 378/2003 fremhæves således nødvendigheden af at bringe retstilstanden vedrørende gruppefritagelser på nationalt og på fællesskabsniveau i indbyrdes overensstemmelse, og at der bør tages hensyn til visse vigtige ændringer på fællesskabsniveau, bl.a. vedtagelsen af forordning nr. 2790/1999.
Modsat Cepsas opfattelse adskiller den foreliggende sag sig således grundlæggende fra Kleinwort Benson-sagen, hvor der manglede en lignende henvisning i den nationale lovgivning, og hvor afvigelser fra de regler, der gælder på fællesskabsniveau, desuden udtrykkelig var tilladt, dom af
Jf. igen den i fodnote 17 nævnte retspraksis.
Jf. ovenfor punkt 19 i nærværende forslag til afgørelse og den i fodnote 15-17 nævnte retspraksis.
Fast retspraksis, jf. f.eks. dom af
Jf. punkt 38-74 i nærværende forslag til afgørelse.
Dom af
Dom af
Holdijk m.fl.-dommen, nævnt i fodnote 31, præmis 6, Lehtonen og Castors Braine-dommen, nævnt i fodnote 30, præmis 23, og Enirisorse-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 30, præmis 18, samt kendelserne i Banco de Fomento e Exterior-sagen, nævnt i fodnote 31, præmis 8, Laguillaumie-sagen, nævnt i fodnote 31, præmis 14, Viacom I-sagen, nævnt i fodnote 31, præmis 14, og Cannito-sagen, nævnt i fodnote 31, præmis 8.
Lehtonen og Castors Braine-dommen, nævnt i fodnote 30, præmis 22, og Viacom Outdoor-dommen, nævnt i fodnote 30, præmis 23, samt kendelse af
Jf. herom også fodnote 20 ovenfor.
Jf. om hele dette område også mit forslag til afgørelse af
I det følgende benyttes for nemheds skyld kun betegnelsen brændstof (Treibstoff), men den fremstilling, der gives her, kan overføres på de øvrige brændstofarter (Kraftstoffe).
Dom af
Gmurzynska-Bscher-dommen, nævnt i fodnote 17, præmis 21, dom af
Artikel 81, stk. 1, EF omfatter ligeledes afgørelser truffet af sammenslutninger af virksomheder og samordnet praksis. Disse to alternativer spiller imidlertid ingen rolle i den foreliggende sag, hvorfor der ikke skal gås nærmere ind på dem i det følgende.
I det følgende benyttes for nemheds skyld kun betegnelsen agentaftale, men den fremstilling, der gives her, kan overføres på kommissionsaftaler.
Dom af
Fast retspraksis; jf. dom af
Dom af
Noget tilsvarende gælder for det marked, hvor agenturgiveren forsyner sig med et bestemt produkt.
Se også Kommissionens meddelelse af
Præmis 20 og 21 i dom af
Jf. dom af
Jf. i samme retning Suiker Unie-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 47, præmis 538-542, især præmis 541, samt Volkswagen og VAG Leasing-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 41, præmis 19. Jf. desuden Kommissionens retningslinjer for vertikale begrænsninger, nævnt ovenfor i fodnote 45, punkt 13, samt Kommissionens erklæring om eneforhandleraftaler med handelsagenter (JO 1962 nr. 139, s. 2921, afsnit I).
Jf. herom Rådets direktiv 86/653/EØF af
Jf. f.eks. dom af
Jf. f.eks. dom af
Volkswagen og VAG Leasing-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 41, skal ikke forstås således, at det forhold, at handelsagenten er integreret i sin agenturgivers virksomhed, og det, at agenturgiveren bærer den forretningsmæssige risiko, er
Jf. i samme retning dommen i sagen Suiker Unie m.fl. mod Kommissionen, nævnt ovenfor i fodnote 47, præmis 539, 541 og 542, og Rettens dom af
Dommen i sagen Suiker Unie m.fl. mod Kommissionen, nævnt ovenfor i fodnote 47, præmis 541 og 542, Volkswagen og VAG Leasing-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 41, præmis 19, og DaimlerChrysler-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 53, præmis 87.
Jf. punkt 43 i nærværende forslag til afgørelse.
Heller ikke Kommissionens retningslinjer for vertikale begrænsninger, nævnt ovenfor i fodnote 45, punkt 15, er klare på dette punkt, idet den egentlige handelsagent ganske vist heri betegnes som en særskilt virksomhed, men samtidig afvises det, at han udøver nogen selvstændig økonomisk virksomhed.
Jf. herom den i fodnote 37 nævnte retspraksis.
Jf. herom den i fodnote 38 nævnte retspraksis.
Jf. i samme retning Kommissionens retningslinjer for vertikale begrænsninger, nævnt ovenfor i fodnote 45, punkt 16 og 17.
Således også Kommissionens retningslinjer for vertikale begrænsninger, nævnt ovenfor i fodnote 45, punkt 16.
Jf. også Kommissionens retningslinjer for vertikale begrænsninger, nævnt ovenfor i fodnote 45, punkt 16, første led.
Jf. også Kommissionens retningslinjer for vertikale begrænsninger, nævnt ovenfor i fodnote 45, punkt 16, tredje og sjette led; angående oplagring af varer henvises til Kommissionens erklæring om eneforhandleraftaler med handelsagenter, nævnt ovenfor i fodnote 48, afsnit I.
I alle tilfælde er Cepsas anbringende — der bestrides af Confederación — irrelevant, når det hævdes, at det endnu aldrig er kommet til en sag om ansvarsplacering. Det afgørende for bedømmelsen af forretningsrelationerne mellem Cepsa og de tankstationsindehavere, det leverer til, er, hvem der bærer risikoen for at hæfte for eventuelle skader, og ikke, om denne risiko er blevet realiseret.
Jf. også Kommissionens retningslinjer for vertikale begrænsninger, nævnt ovenfor i fodnote 45, punkt 16, tredje og syvende led.
Det ville i denne sammenhæng ikke være tilstrækkeligt blot at betragte den gennemsnitlige oplagringstid for det leverede brændstof på alle de tankstationer, Cepsa leverer til, idet oplagringstiden jo kan variere stærkt alt efter tankstationernes beliggenhed og størrelse og efter antallet af kunder.
Altså for den del af det brændstof, Cepsa har leveret, og som tankstationen ikke har kunnet sælge inden for de ni dage mellem leveringen fra Cepsa og afregningen med Cepsa. En udsættelse af betalingen til Cepsa for det ikke solgte brændstof indtil det tidspunkt, hvor det faktisk bliver solgt til den endelige forbruger, ville i sig selv bevirke, at salgsrisikoen forblev hos Cepsa.
For at dette kan ske, er det ikke nødvendigt og vel heller ikke realistisk, at det ikke solgte brændstof fysisk tilbageleveres til Cepsa, og at Cepsa transporterer det væk igen.
Jf. også Kommissionens retningslinjer for vertikale begrænsninger, nævnt i fodnote 45, punkt 16, andet og femte led. Betydningen af investeringer, der foretages inden for rammerne af aftaler om tankstationer for at tilpasse salgsstedet til det solgte mærkes image, fremhæves f.eks. i dom af
Volkswagen og VAG Leasing-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 41, præmis 19, og DaimlerChrysler-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 53, præmis 87; jf. også Kommissionens retningslinjer for vertikale begrænsninger, nævnt ovenfor i fodnote 45, punkt 15 og 17.
Jf. i samme retning også Kommissionens retningslinjer for vertikale begrænsninger, nævnt ovenfor i fodnote 45, punkt 15 og 17.
Artikel 6, stk. 2, i direktiv 86/653. Jf. også Kommissionens retningslinjer for vertikale begrænsninger, nævnt ovenfor i fodnote 45, punkt 15, sidste punktum, og punkt 16, syvende led.
Således også Kommissionens retningslinjer for vertikale begrænsninger, nævnt i fodnote 45, punkt 15, slutningen, og punkt 18, især tredje led.
Dom af
Den eventuelle påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne spiller kun en rolle, for så vidt fællesskabsretten kommer til anvendelse direkte og ikke blot indirekte via en henvisning i den nationale lovgivning; vedrørende forpligtelsen til efter omstændighederne at anvende fællesskabsret og national ret parallelt henvises til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1/2003; vedrørende påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne jf. desuden også dom af
Jf. Dzodzi-dommen, præmis 41 og 42, og Leur-Bloemdommen, præmis 33, begge nævnt ovenfor i fodnote 17.
Hvad angår forordning nr. 2790/1999 følger dette udtrykkeligt af dens artikel 4, stk. 1, litra a). Det samme kan på anvendelsesområdet for forordning nr. 1984/83 udledes af en samlet betragtning af dennes artikel 10-13, som handler om aftaler om tankstationer, og i hvilke f.eks. eksklusive købsaftaler ganske vist tillades, jf. især artikel 10 og artikel 11, litra a), mens prisbindinger ikke nævnes, jf. de indledende ord i artikel 11:
Jf. i denne retning dom af
Siden den Tidligere kunne sådanne aftaler i henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1984/83 af På de samme betingelser kan sådanne aftaler siden den