<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ1973DAA.0600074501.case.xml"><NO.CASE>3/73</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61973J0003</NO.CELEX><NO.SEQ>0002.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>745</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>755</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>11</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AFSAGT <DATE ISO="19730711">11. 7. 1973</DATE> — SAG 3/73</LEFT><RIGHT>HESSISCHE MEHLINDUSTRIE / EINFUHR- UND VORRATSSTELLE GETREIDE</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><IE/></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag nr. 3/73</P><P>angående en anmoding, som i henhold til EØF-traktatens artikel 177 af Verwaltungsgerichtshof Hessen (appelinstans for forvaltningssager) VI. afdeling er indgivet til Domstolen for i den sag, der verserer for nævnte ret mellem</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P>HESSISCHE MEHLINDUSTRIE KARL SCHOTTLER KG</P></PLAINTIFS><AGAINST>og</AGAINST><DEFENDANTS><P>EINFUHR-UND VORRATSSTELLE FÜR GETREIDE UND FUTTERMITTEL,</P></DEFENDANTS></PARTIES><?PAGE NO="746"?><P>at opnå en præjudiciel afgørelse om fortolkningen af visse bestemmelser i Rådets forordning nr. 172/67/EØF af <DATE ISO="19670627">27. juni 1967</DATE> og af Kommissionens forordning nr. 1403/69/EØF af <DATE ISO="19690718">18. juli 1969</DATE>,</P><P>afsiger</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN</P><P>sammensat af: R. Lecourt, præsident, R. Monaco og P. Pescatore, afdelingsformænd, A. M. Donner, J. Mertens de Wilmars, H. Kutscher, C. Ó Dálaigh (refererende), M. Sørensen og J. A. Mackenzie Stuart, dommere,</P><P>generaladvokat: J.-P. Warner</P><P>justitssekretær: A. Van Houtte</P></PREAMBLE.INIT><PREAMBLE.FINAL><P>følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>DOM</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Faktiske og retlige omstændigheder</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>Sagsfremstilling og retsforhandlinger</TXT></NP></TI></TITLE><P>De faktiske omstændigheder og retsforhandlingernes forløb i den foreliggende sag kan sammenfattes således:</P><P>Verwaltungsgerichtshof Hessen har anmodet De europæiske Fællesskabers Domstol om en præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:</P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>Skal artikel 7 i Rådets forordning nr. 172/67/EØF af <DATE ISO="19670627">27. juni 1967</DATE> om de almindelige regler om denaturering af hvede og af rug, egnet til fremstilling af brød (EFT specialudgave 1967, s. 128; original reference <REF.DOC.OJ COLL="P" NO.OJ="130" DATE.PUB="19670628" PAGE.FIRST="2602">ABl. nr. 130 af 28. juni 1967, s. 2602/67</REF.DOC.OJ>)</P><P>og artikel 4, stk. 3 i Kommissionens forordning nr. 1403/69/EØF af <DATE ISO="19690718">18. juli 1969</DATE> om gennemførelse af bestemmelserne om denaturering af blød hvede samt rug egnet til brødproduktion (EFT specialudgave 1969 (II), s. 320; original reference <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="180" DATE.PUB="19690722" PAGE.FIRST="3">ABl. nr. L 180 af 22. juli 1969, s. 3</REF.DOC.OJ>)</P><P>fortolkes således, at denatureringen i sin helhed — dvs. fra konstateringen af mængde og kvalitet indtil afslutningen af farvningen eller iblandingen af fiskeolie osv. — må kontrolleres ved personligt tilsyn af en repræsentant fra interventionsorganet,</P><P>eller således, at det er tilstrækkeligt til at opfylde kontrol-kravene, at interventionsorganet blot sikrer sig adgang til når som helst at kontrollere denatureringsprocessen, men samtidig forlanger garanti for <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/><HT TYPE="ITALIC">pålidelighed</HT><QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/> hos lederne af denaturerings virksomheder?<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/></P></QUOT.S><P>Indholdet af de nævnte to forordninger er følgende:</P><?PAGE NO="747"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Rådets nr. 172/67</TXT></NP></TI></TITLE><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>For at være berettiget til præmien skal denatureringen ske med interventionsorganets indforståelse og under dettes kontrol<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/> (artikel 7).</P></QUOT.S></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Kommissionens nr. 1403/69</TXT></NP></TI></TITLE><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>Ydelsen af denatureringspræmien er betinget af, at interventionsorganerne fører kontrol, når blød hvede denatureres eller i uforarbejdet tilstand blandes i foderstoffer, som er anført under position <FT TYPE="CODE">23.07</FT> i den fælles toldtarif<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/> (artikel 4 stk. 3).</P></QUOT.S><P>Hovedsagen vedrører spørgsmålet om godkendelse af sagsøgerens virksomhed som denatureringsvirksomhed.</P><P>Den <DATE ISO="19700115">15. januar 1970</DATE> ansøgte sagsøgeren om godkendelse af sin virksomhed som denatureringsvirksomhed til denaturering ved farvning af hvede eller ved iblanding af fiskeolie eller torskelevertran til hvede. Denne ansøgning blev tilstillet sagsøgte af komplementaren Karl Heinz Schottlers søn, der samtidig er kommanditist og prokurist i nævnte virksomhed.</P><P>På grundlag af kendelsen fra Verwaltungsgerichtshof Hessen kan indholdet af den tyske lov om denaturering af hvede og af rug egnet til brødproduktion samt om den præmie, der skal ydes herfor, sammenfattes således:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>(a)</NO.P><TXT>ved paragraf 5 i den tyske lov af <DATE ISO="19670630">30. juni 1967</DATE> om gennemførelse af fællesskabsbestemmelserne om korn m.v. (<QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>Bundesgesetzblatt — BGBl.<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/> I, s. 617), hvis nye affattelse følger af ændringslov af <DATE ISO="19680730">30. juli 1968</DATE> (BGBL, s. 874), og som nu er afløst af § § 6 til 9 i lov af <DATE ISO="19720831">31. august 1972</DATE> om gennemførelse af de fælles markedsordninger (<QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>Marktorganisationgesetz — MOG<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>) (BGBl. I, s. 1617), har den tyske lovgiver bemyndiget forbundsministeren for ernæring, landbrug og skovbrug (herefter: ministeren) til at fastsætte regler om betingelserne for, fremgangsmåden ved ydelse af samt om størrelsen af … d) denatureringspræmier …, for så vidt dette er nødvendigt til gennemførelse af de fælles markedsordninger.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>(b)</NO.P><TXT>I medfør af denne bemyndigelse har ministeren udstedt en forordning af <DATE ISO="19680808">8. august 1968</DATE> om præmien for denaturering af korn (<QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>ansøgeren, og for så vidt denne ikke selv er leder af denatureringsvirksomheden, tillige den pågældende leder, må opfylde det krav om pålidelighed, der er nødvendigt for at sikre den forskriftsmæssige gennemførelse af denatureringen<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>) (<QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>Bundesanzeiger<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/> nr. 148 af <DATE ISO="19680810">10. august 1968</DATE>, med henvisning i BGBl. 1968, I, s. 968), en forordning af <DATE ISO="19700313">13. marts 1970</DATE> om ændring af nævnte forordning (<QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>Bundesanzeiger<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/> nr. 58 af <DATE ISO="19700325">25. marts 1970</DATE>, med henvisning i BGBl. 1970, I, s. 310) og en forordning af <DATE ISO="19711119">19. november 1971</DATE> vedrørende præmien for denaturering af korn (BGBl. I, s. 1831). Ved disse forordninger sikres det, at de denatureringsprocesser, som der ansøges om præmie for, kun udføres (i) i virksomheder, som er godkendt til denaturering, (ii) udelukkende på et tidspunkt, som er det tyske interventionsorgan, sagsøgte i hovedsagen, bekendt, og (iii) på betingelse af, at dette organ kan sende inspektører til denatureringsvirksomheden. Retten til præmie blev imidlertid ikke gjort betinget af, at der faktisk blev ført tilsyn med denatureringen ved en inspektør. De formularer, som <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>Einfuhr-und Vorratsstelle<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/> (Kornkontoret) har udfærdiget for de tilfælde, hvor kontrollen udøves af dette kontors egne ansatte, foreskriver et <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>tilsyn<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/> (<QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>Überwachung<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>), enten (i) ved <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>fuldstændig kontrol på stedet<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>, eller (ii) ved <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>stikprøvekontrol på stedet<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>, eller (iii) ved <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>bogføringsmæssig kontrol<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>; disse tre former for tilsyn er ligeledes foreskrevet i de formularer, der er udfærdiget med henblik på de tilfælde, hvor kontrollen varetages af selvstændige kontrolvirksomheder.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>(c)</NO.P><TXT>Når der ikke har været kontrol, eller når denne ikke har været fuldstændig, udbetales denatureringspræmien kun på grundlag af en <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>denatureringsattest<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>, udstedt af den virksomhed, som har foretaget denatureringen.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>(d)</NO.P><TXT>Ifølge § 4, stk. 1, 2. punktum, nr. 4 i forordningen af <DATE ISO="19711119">19. november 1971</DATE> er godkendelsen af denatureringsvirksomheden<?PAGE NO="748"?> betinget af, både at der forefindes fornødent udstyr og fornødent personale og at</TXT><P>den, som ansøger om godkendelse, og, for så vidt denne ikke er virksomhedens leder, tillige den, som leder denatureringsvirksomheden, opfylder det krav om pålidelighed (<QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>die erforderliche Zuverlässigkeit besitzen<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/>), der er nødvendigt for at sikre den forskriftsmæssige gennemførelse af denatureringen.</P></NP></ITEM></LIST><P>Ved afgørelse af <DATE ISO="19700610">10. juni 1970</DATE> afslog sagsøgte sagsøgerens ansøgning med den begrundelse, at den betingelse om pålidelighed, der er foreskrevet for godkendelse som denatureringsvirksomhed i medfør af § 4, stk. 1, nr. 1 i forordningen af <DATE ISO="19680808">8. august 1968</DATE> om ydelse af præmie for denaturering af blød hvede (denatureringsforordning) og i medfør af nr. 2.1 i direktiverne af <DATE ISO="19690801">1. august 1969</DATE> om ydelse af præmie for denaturering af blød hvede i høståret 1969/70, ikke var opfyldt, da den pågældende, der var bemyndiget til at repræsentere virksomheden, flere gange havde begået lovovertrædelser i forbindelse med kornhandel.</P><P>Den <DATE ISO="19700626">26. juni 1970</DATE> indgav sagsøgeren en klage over dette afslag, og sagsøgeren anførte her særlig, at der var blevet givet et mundligt løfte om godkendelse som denatureringsvirksomhed til sagsøgerens prokurist i forbindelse med et besøg fra Einfuhr- und Vorratsstelle, og at sagsøgeren herefter havde købt tekniske installationer til en værdi af omkring <FT TYPE="NUMBER">10000</FT> DM. Klagen blev ved afgørelse af <DATE ISO="19700709">9. juli</DATE> forkastet, da den fandtes at savne fornødent grundlag.</P><P>Ved stævning indgivet den <DATE ISO="19700812">12. august 1970</DATE> gjorde sagsøgeren gældende, at Karl Schottler opfylder kravet om personlig pålidelighed. Det drejer sig i virkeligheden om et atypisk kommanditselskab, hvor komplementarens søn er den, der har den faktiske indflydelse på ledelsen. Denne søn er 41 år gammel, mens Karl Schottler allerede er 68 år gammel. Ledelsen af virksomheden ligger således allerede i sønnens hænder og dennes pålidelighed er ikke blevet bestridt. Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at Verwaltungsgericht (første instans i forvaltningssager) annullerer sagsøgtes afgørelser af <DATE ISO="19700610">10. juni 1970</DATE> og af <DATE ISO="19700709">9. juli 1970</DATE> og tilpligter sagsøgte at godkende sagsøgerens virksomhed som denatureringsvirksomhed.</P><P>Verwaltungsgericht Frankfurt am Main traf afgørelse om, at forordningen af <DATE ISO="19680808">8. august 1968</DATE> var ulovlig på grund af formelle mangler, men at søgsmålet dog måtte afvises, idet påstanden, der gik ud på at opnå en bestemt retsakt, ikke kunne behandles af en forvaltningsdomstol.</P><P>Sagsøgeren og sagsøgte har begge appelleret denne afgørelse til Verwaltungsgerichtshof Hessen, hvis VI afdeling har fundet, at afgørelsen af tvisten forudsætter en fortolkning af retsakter udstedt af fællesskabsinstitutioner, og derfor har udsat sagen og forelagt spørgsmålet for De europæiske Fællesskabers Domstol i medfør af EØF-traktatens artikel 177.</P><P>Verwaltungsgenchtshor Hessen betragter det krav om <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>pålidelighed<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/>, som er udtrykt i § 4 i nævnte forordning af <DATE ISO="19711119">19. november 1971</DATE>, som nødvendigt for at sikre gennemførelsen af fællesskabsbestemmelserne om denatureringspræmie, når tilsynet fra Einfuhr- und Vorratsstelle udføres på den liberale måde, som forordningen om præmie for denaturering af korn giver mulighed for, hvilket faktisk svarer til praksis ved Einfuhr- und Vorratsstelle. Omvendt ville dette krav om <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>pålidelighed<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/> være overflødigt og uberettiget, hvis Einfuhr- und Vorrats-stelle's praksis var uforenelig med de bestemmelser, der er vedtaget af EØF-Rå-det og EØF-Kommissionen, og omtalt i det spørgsmål, der er indgivet til Den europæiske Domstol, og hvis <HT TYPE="ITALIC">enhver</HT> denaturering skulle kontrolleres <HT TYPE="ITALIC">fuldstændigt.</HT> Sagens udfald afhænger ifølge Verwal-tungsgerichtshof Hessen af, hvordan ordet <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>kontrol<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/> i de af EØF-Rådet og EØF-Kommissionen udstedte forordninger skal forstås, samt af, hvorvidt denne kontrol kan sikres ved de regler, der er fastsat i den tyske forordning af <DATE ISO="19711119">19. november 1971</DATE>, og ved den måde, hvorpå disse praktiseres af Einfuhr- und Vorratsstelle; det er derfor særlig relevant<?PAGE NO="749"?> for afgørelsen, om en efterprøvelse af den pågældendes <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>Zuverlåssigkeit<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/> (pålidelighed), således som det foreskrives I § 4, stk. 1 i den tyske forordning om præmie for denaturering af korn, i praksis er forenelig med den <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>kontrol<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/>, der påhviler interventionsorganet ved denaturering.</P><P>Henvisningskendelsen er registreret på Domstolens justitskontor den <DATE ISO="19730123">23. januar 1973</DATE>. I medfør af artikel 20 i Statutten for De europæiske Fællesskabers Domstol har firmaet Hessische Mehlindustrie Karl Schottler KG, repræsenteret af advokat Gundisch, regeringen for forbundsrepublikken Tyskland repræsenteret af hr. Seidel som befuldmægtiget, og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, repræsenteret af hr. Kalbe, indgivet skriftlige indlæg og i retsmødet den <DATE ISO="19730522">22. maj 1973</DATE> afgivet deres mundtlige indlæg. Generaladvokaten har fremsat sit forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="19730607">7. juni 1973</DATE>.</P></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Skriftlige indlæg fremsat for Domstolen i medfør af Statuttens artikel 20</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Fra sagsøgeren i hovedsagen</TXT></NP></TI></TITLE><P>Sagsøgeren anmoder Domstolen om på spørgsmålet fra den henvisende ret at svare, at de omtvistede bestemmelser skal fortolkes således, at denatureringen skal kontrolleres direkte af en repræsentant fra interventionsorganet, og at godkendelsen af en virksomhed som <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>denatureringsvirksomhed<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/> følgelig ikke må betinges af virksomhedslederens pålidelighed (<QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>Zuverlåssigkeit<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/>), idet dette udgør et kriterium, der går ud over de almindelige regler i national erhvervslovgivning. Sagsøgeren finder, at bogføringsmæssig kontrol ikke er forenelig med begrebet <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>kontrol<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/>, som det anvendes i de citerede retsforskrifter. <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>Kontrollen<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/> bør nemlig kunne sikre, at det korn, som der ydes præmie for, faktisk denatureres; i virkeligheden kan der kun stilles de krav til lederen af en sådan virksomhed, som denne skal opfylde ifølge de almindelige erhvervsretlige regler i den medlemsstat, hvor virksomheden er beliggende.</P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Fra Kommissionen</TXT></NP></TI></TITLE><P>Kommissionen fastslår, at de gennemførelsesbestemmelser, der er fastsat i forordning nr. 1403/69, gør ydelse af denatureringspræmie betinget af interventionsorganets kontrol med denatureringen, og at præmien i Tyskland kun gives for korn, som er denatureret forskriftsmæssigt i <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>en godkendt denatureringsvirksomhed<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/>. Kommissionen bemærker, at sagsøgte særligt fremhæver, at det ikke er muligt at foretage en fuldstændig kontrol af hvert enkelt led i denatureringsprocessen ved sagsøgtes egne inspektører, og at sagsøgte er nødt til at benytte sig af stikprøvekontrol på stedet samt af bogføringsmæssig kontrol. Af denne grund måtte man stille skærpede krav til virksomhedens pålidelighed, da præmien i disse tilfælde udbetales på grundlag af den <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>denatureringsattest<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/>, hvorved virksomheden selv attesterer, at denatureringen er foregået på forskriftsmæssig måde.</P><P>Efer Kommissionens opfattelse er problemet i sagen for den henvisende ret, om en medlemsstat under henvisning til kravet om <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>personlig pålidelighed<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/> kan nægte at godkende en virksomhed som denatureringsvirksomhed uden at komme i konflikt med fællesskabsretten, altså om bestemmelserne i tysk ret på dette område er forenelige med fællesskabslovgivningen om denatureringspræmier.</P><P>Kommissionen fastslår, at der ikke findes nogen udtrykkelig bestemmelse om, hvorledes og efter hvilken metode de nationale interventionsorganer skal opfylde deres forpligtelse, og den tilføjer, at Fællesskabets nuværende lovgivningspraksis og fordeling af opgaverne indicerer, at fællesskabslovgiveren har givet afkald på selv at fastsætte bestemmelser, der i enkeltheder fastlægger fremgangsmåden ved kontrol, og at den giver medlemsstaterne fuld frihed til, såvel i organisatorisk henseende som i henseende til<?PAGE NO="750"?> fremgangsmåden, at fastsætte de fornødne regler om de påkrævede kontrolforanstaltninger i henhold til deres egen retsorden og på eget ansvar, således at de kan vælge den løsning, som bedst svarer til deres muligheder og deres behov. Kommissionen henviser til sag nr. 39/70, hvoraf det ifølge Kommissionen kan udledes, at de nationale myndigheder ikke generelt og principielt er afskåret fra at gøre en denatureringsvirksomheds deltagelse i præmieordningen betinget af en særlig godkendelse, og hvad denne godkendelse angår er medlemsstaterne således ikke på forhånd afskåret fra om fornødent, som supplement til de fællesskabsretlige kriterier, der gælder for en denatureringsvirksomhed, at opstille yderligere betingelser, der er særlig for hver enkelt stat.</P><P>Etter Kommissionens oprattelse er kravet om <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>personlig pålidelighed<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/> som betingelse for godkendelse som denatureringsvirksomhed og om denne betingelses berettigelse nært sammenhængende med de tekniske regler og den grad af sikkerhed, som de valgte kontrolmetoder frembyder, og i den henseende bør det ikke overses, at denne subventionsordnings store økonomiske betydning indebærer risiko for misbrug. Det er på baggrund af disse almindelige krav om agtpågivenhed og effektivitet, at interventionsorganerne af sikkerhedshensyn kun anvender denatureringsvirksomheder, hvis erhvervsmæssige funktionsdygtighed, agtpågivenhed og pålidelighed ikke giver anledning til alvorlig tvivl.</P><P>Kommissionen erkender, at den frihed, den tyske interventionsadministration har til at udstede egne regler om kontrolmetoderne, hører op der, hvor kravet om ansøgerens <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>personlige pålidelighed<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/> som betingelse for godkendelse som denatueringsvirksomhed berører den materielle rækkevidde af præmiebestemmelserne i EØF-forordningerne nr. 172/67/ EØF og 1403/69, og griber ind i erhvervelsen eller gennemførelsen af sagsøgerens rettigheder eller i det mindste underordner dem under nationale ensidige betingelser, som under hensyn til en ensartet anvendelse af fællesskabsretten ikke kan accepteres. (Kommissionen henviser til sagerne nr. 34/70 og nr. 39/70.)</P><P>Kommissionen erkender videre, at godkendelsen som denatureringsvirksomhed og nægtelsen heraf utvivlsomt går ud over sagsøgtes kompetence på området for intern organisation og altså i princippet kan komme til at berøre sagsøgerens retsstilling i medfør af den fælles præmieordning. Men Kommissionen fastslår, at sagsøgtes direktiver klart skelner mellem den <HT TYPE="ITALIC">denaturerer</HT>, som for egen regning enten selv foretager denatureringen eller lader denaturere, og som præmien tilkommer, og den <HT TYPE="ITALIC">denatureringsvirksomhed</HT>, hvor kornet denatureres, og den bemærker, at afslaget på ansøgningen, uanset hvilke grunde man har støttet sin afgørelse på, kun vedrører sagsøgerens egenskab af denatureringsvirksomhed, og det tilsigter ikke at udelukke hans ret til og mulighed for i øvrigt at ansøge om præmien som denaturerer. Kommissionen hævder, at selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af ordlyden af EØF-forordningerne nr. 172/67 og nr. 1403/69, så er det ifølge disse bestemmelser <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>denaturereren<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/>, som har ret til præmien, og ikke denatureringsvirksomheden som sådan.</P><P>Kommissionen gør gældende, at det at rækkevidden af en nægtelse af godkendelse vil fremgå, at sagsøgeren ikke på nogen måde er afskåret fra at virke som denatureringsvirksomhed, men at sagsøgeren kun er afskåret fra at udføre denaturering for egen eller andres regning med henblik på at opnå præmien og den fortjeneste, der ligger heri. Under denne synsvinkel kan det imidlertid ifølge Kommissionen fastslås, at den fællesskabsretlige præmieordning ikke med sikkerhed giver sagsøgeren ret til økonomisk støtte til hans denatureringsvirksomhed i form af denatureringspræmier: denne fordel er kun en indirekte følge og ikke målet for eller meningen med denne præmieordning, og den kan følgelig ikke gøres til genstand for et retskrav, der har hjemmel i fællesskabsretten.</P><P>selv nvis man frorsøger at betvivle berettigelsen af kravet om <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>personlig pålidelighed<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/><?PAGE NO="751"?> under henvisning til, at det krænker almene principper såsom princippet om forholdet mellem mål om midler eller lighedsprincippet, vender man i relation til spørgsmålet om krænkelse af fællesskabsretten efter Kommissionens opfattelse stadig tilbage til spørgsmålet, om fællesskabsretten overhovedet i nærværende sammenhæng giver fornøden sikkerhed for retsstillingen som denatureringsvirksomhed.</P><P>Kommissionen henviser til de forskrifter, der gælder i de andre medlemsstater, og bemærker, at denatureringsvirksomhederne godkendes efter forskellige kriterier i de forskellige medlemsstater, og at man altså ikke på fællesskabsniveau finder den ensartethed i restsstilling og interesser, som alene skulle gøre det muligt efter fremgangsmåden i EØF-traktatens artikel 177 at efterprøve, om der er sket en krænkelse af lighedsprincippet.</P><P>Endelig bemærker Kommissionen til spørgsmålet om, hvorvidt nægtelsen af godkendelse som denatureringsvirksomhed under henvisning til kravet om <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>personlig pålidelighed<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/> går ud over grænserne for det, som er nødvendigt og rimeligt, at dette spørgsmål ikke kan besvares generelt, men kun ved at sammenligne virkningerne af et sådant afslag med de krav, der følger af den kontrolmetode, der anvendes i hvert enkelt tilfælde, og med denne metodes særegenheder. Kommissionen tilføjer, at det stærkt må betvivles, at det er muligt at påberåbe sig fællesskabsretten, hvis denne overlader medlemsstaterne valget af kontrolmetode, og hvis et afslag under henvisning til kravet om personlig pålidelighed ikke berører de rettigheder, som fællesskabsretten tilsikrer sagsøgeren. Sammenfattende når Kommissionen, med alle principielle forbehold for så vidt angår sådanne retsstandarder af subjektiv karakter som kravet om ansøgerens <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>personlige pålidelighed<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/>, vedrørende spørgsmålet om godkendelse som. denatureringsvirksomhed (inden for ordningen med denatureringspræmie for korn) til det resultat, at hverken de fællesskabsretlige bestemmelser om fremgangsmåde og kontrol eller de generelle retsprincipper hindrer anvendelsen af denne klausul, og at de ikke på utilladelig måde begrænser de rettigheder, som tilsikres sagsøgeren ved fællesskabslovgivningen.</P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>C —</NO.P><TXT>Fra den tyske regering</TXT></NP></TI></TITLE><P>Den tyske regering fastslår i sine indlæg, at det følger af ordlyden af de omtvistede bestemmelser, at denatureringen skal kontrolleres, og den hævder, at formen for denne kontrol ikke er fastlagt i fællesskabslovgivningen; da begrebet kontrol er et retligt begreb, som kræver udfyldning, må de nærmere regler om arten og gennemførelsen af den kontrol, der skal finde sted, fastsættes af medlemsstaterne. Det kriterium, som den nationale lovgiver skal anvende ved udformningen af denne kontrol, er hensynet til formålet med kontrollen, det vil sige garantien for at denatureringen udføres i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, og for at de krav om præmier, der fremsættes over for EUGFL, er berettigede.</P><P>Under henvisning til sag nr. 39/70 bemærker den tyske regering, at Domstolens dom ikke hindrer denne fortolkning af det retlige begreb kontrol, og at de bestemmelser, som blev fortolket ved nævnte afgørelse, indeholder en fuldstændig og detaljeret regulering af sikkerheds- og kontrolforanstaltningerne, mens modsat de forordninger, som skal fortolkes i nærværende sag, ikke indeholder en udtømmende regulering.</P><P>Afsluttende gør den tyske regering gældende, at det er nødvendigt øg foreneligt med de fællesskabsretlige normer, når man yderligere for godkendelsen som denatureringsvirksomhed kræver, at den person, der leder virksomheden, er pålidelig, og at dette yderligere krav under hensyn til mulighederne for uberettiget udbetaling af præmier ligeledes tjener til at sikre, at formålet med kontrollen opnås. Det drejer sig ikke, som antaget af Verwaltungsgerichtshof Hessen, om en skiftevis anvendelse af betingelser, som skal udfylde det retlige begreb kontrol,<?PAGE NO="752"?> men om en kumulation af enkelte betingelser, der taget hver for sig er utilstrækkelige til at opfylde formålet med kontrollen. Den tyske regering når til det resultat, at de omtvistede bestemmelser må fortolkes således, at den kontrol, som de foreskriver, muliggør, at der kræves bevis af lederne af godkendte denatureringsvirksomheder for, at de er pålidelige.</P></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Præmisser</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved kendelse af <DATE ISO="19721120">20. november 1972</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="19730123">23. januar 1973</DATE>, har Verwaltungsgerichtshof Hessen i medfør af EØF-traktatens artikel 177 stillet et præjudicielt spørgsmål om fortolkningen af Rådets forordning nr. 172/67/EØF af <DATE ISO="19670627">27. juni 1967</DATE><QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>om de almindelige regler om denaturering af hvede og af rug, egnet til fremstilling af brød<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/> (EFT specialudgave 1967, s. 128; originalreference <REF.DOC.OJ COLL="P" NO.OJ="130" DATE.PUB="19670628" PAGE.FIRST="2602">ABl. nr. 130 af 28. juni 1967, s. 2602/67</REF.DOC.OJ>) og af Kommissionens forordning nr. 1403/69/EØF af <DATE ISO="19690718">18. juli 1969</DATE><QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>om gennemførelse af bestemmelserne om denaturering af blød hvede samt rug egnet til brødproduktion<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/> (EFT specialudgave 1969, II, s. 320; original reference <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="180" DATE.PUB="19690722" PAGE.FIRST="3">ABl. nr. L 180 af 22. juli 1969, s. 3</REF.DOC.OJ>);</TXT><P>spørgsmålet går ud på, om disse forordninger skal <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>fortolkes således, at det er nødvendigt, at denatureringen i sin helhed. .. kontrolleres ved personligt tilsyn af en repræsentant fra interventionsorganet<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/> — eller <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>om det er tilstrækkeligt til at opfylde kontrolkravene, at interventionsorganet blot sikrer sig adgang til når som helst at kontrollere denatureringsprocessen, men samtidig forlanger garanti for <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>pålidelighed<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/> hos lederne af denatureringsvirksomheder<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/>;</P></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>artikel 2 i forordning nr. 172/67/EØF bestemmer, at de til denatureringen benyttede midler skal frembyde sikkerhed for, at den denaturerede hvede og rug ikke mere vil kunne anvendes til menneskeføde, og at disse midler skal frembyde en sikkerhed, der er mindst lige så stor som den, der vil følge af en referencemetode, som skal fastlægges;</TXT><P>artikel 7 bestemmer, at <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>for at være berettiget til præmien skal denatureringen ske med interventionsorganets indforståelse og under dettes kontrol<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/>;</P></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>forordning nr. 1403/69/EØF fastlægger referencemetoden for denaturering med farvning, og bestemmer, at benyttede midler ved denaturering på anden<?PAGE NO="753"?> vis end ved farvning skal frembyde mindst samme sikkerhed som ved referencemetoden, og den opregner de foderstoffer, som kan anvendes ved denaturering ved iblanding, og den bestemmer kvaliteten af det korn, der kan ydes præmie for;</TXT><P>i tilslutning til reglerne i forordning nr. 172/67/EØF bestemmer artikel 4, stk. 3 i forordning nr. 1403/69/EØF, at <QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>ydelsen af denatureringspræmien er betinget af, at interventionsorganerne fører kontrol, når blød hvede denatureres eller i uforarbejdet tilstand blandes til foderstoffer …<QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/>.</P></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Vedrørende spørgsmålets første del</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>De nævnte bestemmelser angiver kun, at der skal føres kontrol, og præciserer ikke, hvorledes og efter hvilken metode de nationale interventionsorganer skal opfylde deres kontrolpligt;</TXT><P>udtrykket kontrol forudsætter en effektiv inspektion, udført af de statslige myndigheder eller af organer, der har fået bemyndigelse hertil;</P><P>ved administrationen af denne kontrol må den nationale lovgiver sikre, at denatueringen sker i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, og at krav om udbetaling af præmier er berettigede;</P></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>forskellige kontrolmetoder såsom stikprøver, bogføringsmæssig kontrol eller godkendelse af denatureringsvirksomheder kan, hver for sig eller i forening, være lige så effektive, selv om ingen af dem frembyder en absolut sikkerhed;</TXT></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>fællesskabslovgiveren har givet afkald på at fastsætte bestemmelser, der i enkeltheder fastlægger fremgangsmåden ved kontrol og har givet medlemsstaterne frihed til at fastsætte de nærmere regler for kontrollen i henhold til deres egen retsorden og på eget ansvar, således at de kan vælge den bedst egnede løsning, og der er ikke stillet noget krav om, at der konstant er en repræsentant til stede under denatureringsprocessen;</TXT></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>første del af spørgsmålet må herefter besvares benægtende.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="754"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Vedrørende spørgsmålets anden del</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Fællesskabsretten indeholder ingen regel, som hindrer, at en medlemsstat betinger en denatureringsvirksomheds deltagelse i den fastsatte ordning af en speciel godkendelse;</TXT><P>retten til præmie berøres ikke af, at godkendelse som denatureringsvirksomhed bliver nægtet, idet ejeren af kornet fortsat kan lade sine beholdninger denaturere på forskriftsmæssig måde i en godkendt denatureringsvirksomhed;</P></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>på baggrund heraf er interventionsorganerne berettigede til at kræve, at virksomhedslederne besidder de personlige egenskaber, som er nødvendige for at udelukke faren for misbrug;</TXT><P>som allerede anført, har fællesskabslovgiveren ved at give afkald på at give regler for fremgangsmåden ved kontrol overladt til medlemsstaterne at fastsætte de nærmere regler herom i henhold til deres egen retsorden og på eget ansvar;</P><P>i øvrigt bemærkes, at nægtelsen af at betro en virksomhed at foretage denaturering ifølge sagens akter ikke er unddraget domstolskontrol, men tværtimod er underkastet en sådan kontrol;</P></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>spørgsmålets anden del må herefter besvares bekræftende.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Vedrørende sagsomkostningerne</P></TI></TITLE><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber og af regeringen for forbundsrepublikken Tyskland, som har fremsat indlæg for Domstolen, kan ikke godtgøres, og da retsforhandlingerne i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for Verwaltungsgerichtshof Hessen, tilkommer det denne ret at træffe afgørelse om sagsomkostningerne.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser,</P><GR.VISA><VISA>under henvisning til procesdokumenterne;</VISA><VISA>efter at have hørt den refererende dommers rapport;</VISA><VISA>efter at have hørt de af sagsøgte i hovedsagen, Kommissionen for De europæiske<?PAGE NO="755"?> Fællesskaber og regeringen for forbundsrepublikken Tyskland afgivne mundtlige indlæg;</VISA><VISA>etter at have hørt generaladvokatens torslag til afgørelse;</VISA><VISA>under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig dennes artikel 177;</VISA><VISA>under henvisning til forordning fra Rådet for De europæiske Fællesskaber nr. 172/67 af <DATE ISO="19670627">27. juni 1967</DATE>:</VISA><VISA>under henvisning til forordning fra Kommissionen for De europæiske Fællesskaber nr. 1403/69 af <DATE ISO="19690718">18. juli 1969</DATE>;</VISA><VISA>under henvisning til protokollen vedrørende Statutten for Domstolen for De europæiske Fællesskaber, særlig dennes artikel 20;</VISA><VISA>under henvisning til procesreglementet ror Domstolen for De europæiske Fællesskaber;</VISA></GR.VISA><P>kender</P><P>DOMSTOLEN</P><P>vedrørende det spørgsmål, som ved kendelse af <DATE ISO="19721120">20. november 1972</DATE> er forelagt af Verwaltungsgerichtshof Hessen, for ret:</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Artikel 7 i Rådets forordning nr. 172/67/EØF af <DATE ISO="19670627">27. juni 1967</DATE> og artikel 4, stk. 3 i Kommissionens forordning nr. 1403/69/EØF af <DATE ISO="19690718">18. juli 1969</DATE> kræver ikke, at hele denatureringsprocessen udføres under personligt tilsyn af en inspektør fra interventionsorganet.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Det er tilstrækkeligt til at opfylde det krav om kontrol, som de nævnte forordninger opstiller, at interventionsorganet forbeholder sig muligheden for til enhver tid at foretage inspektion af denatureringsprocessen, idet det samtidig kræves, at lederne af denatureringsvirk-somhederne er pålidelige (zuverlässig).</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Lecourt</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Monaco</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Pescatore</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Donner</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Mertens de Wilmars</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Kutscher</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Ó Dálaigh</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Sørensen</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Mackenzie Stuart</P></SIGNATORY><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="19730711">11. juli 1973</DATE>.</P><SIGNATORY><P>Justitssekretæren</P><P>A. Van Houtte</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Præsidenten</P><P>R. Lecourt</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>