02018D1113 — DA — 08.07.2019 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/1113

af 3. august 2018

om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

(meddelt under nummer C(2018) 5029)

(Kun den franske, den nederlandske og den tyske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 203 af 10.8.2018, s. 32)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/1166 EØS-relevant tekst af 28. juni 2019

  L 182

44

8.7.2019




▼B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/1113

af 3. august 2018

om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

(meddelt under nummer C(2018) 5029)

(Kun den franske, den nederlandske og den tyske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)



Artikel 1

Genetisk modificeret organisme og entydig identifikator

Genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (Beta vulgaris subsp. vulgaris), som nærmere beskrevet i bilaget, litra b), tildeles den entydige identifikator KM-ØØØH71-4 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 65/2004.

Artikel 2

Forlængelse af tilladelse

Tilladelsen til markedsføring af følgende produkter forlænges i overensstemmelse med betingelserne i denne afgørelse:

a) fødevarer og fødevareingredienser fremstillet af KM-ØØØH71-4-sukkerroe

b) foderstoffer fremstillet af KM-ØØØH71-4-sukkerroe.

Artikel 3

Mærkning

Med henblik på mærkningskravene i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 er »organismens navn«»sukkerroe«.

Artikel 4

Påvisningsmetode

Den i bilaget, litra d), fastsatte metode anvendes til påvisning af H7-1-sukkerroe.

Artikel 5

Fællesskabsregister

Oplysningerne i bilaget til denne afgørelse indføres i fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. artikel 28 i forordning (EF) nr. 1829/2003.

Artikel 6

Indehavere af tilladelsen

1.  Indehaverne af tilladelsen er:

a) KWS SAAT SE, Tyskland, og

b)  ►M1  Monsanto Company, USA, repræsenteret ved Bayer Agriculture BVBA, Belgien ◄ .

2.  Begge indehavere af tilladelsen er ansvarlige for at opfylde de forpligtelser, som indehavere af tilladelser har i henhold til denne afgørelse og forordning (EF) nr. 1829/2003.

Artikel 7

Gyldighed

Denne afgørelse finder anvendelse i 10 år fra meddelelsesdatoen.

Artikel 8

Adressat

Denne afgørelse er rettet til:

a) KWS SAAT SE, Grimsehlstrasse 31, 37574 Einbeck, Tyskland, og

b)  ►M1  Bayer Agriculture BVBA, Scheldelaan 460, 2040 Antwerpen, Belgien ◄ .




BILAG

▼M1

a)  Ansøgere og indehavere af tilladelsen:

Navn: KWS SAAT SE

Adresse: Grimsehlstrasse 31, 37574 Einbeck, Tyskland

samt

Navn: Monsanto Company

Adresse: 800 N. Lindbergh Boulevard, St. Louis, Missouri 63167, USA

Repræsenteret ved Bayer Agriculture BVBA, Scheldelaan 460, 2040 Antwerpen, Belgien.

▼B

b)  Produkternes betegnelse og specifikationer:

1) Fødevarer og fødevareingredienser fremstillet af KM-ØØØH71-4-sukkerroe

2) Foderstoffer fremstillet af KM-ØØØH71-4-sukkerroe.

Den genetisk modificerede KM-ØØØH71-4-sukkerroe, som er beskrevet i ansøgningen, udtrykker proteinet CP4 EPSPS efter indsætning af cp4 epsps-genet fra Agrobacterium sp. stamme CP4 i sukkerroe (Beta vulgaris subsp. vulgaris).

Proteinet CP4 EPSPS giver tolerance over for herbicider, der indeholder glyphosat.

c)  Mærkning:

Med henblik på mærkningskravene i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 er »organismens navn«»sukkerroe«.

d)  Påvisningsmetode:

1) Begivenhedsspecifik realtids-PCR-metode til kvantificering af KM-ØØØH71-4-sukkerroe.

2) Valideret af det EU-referencelaboratorium, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1829/2003, og offentliggjort på adressen http://gmo-crl.jrc.ec.europa.eu/StatusOfDossiers.aspx

3) Referencemateriale: ERM®-BF419, der fås via Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) på adressen https://ec.europa.eu/jrc/en/reference-materials/catalogue/.

e)  Entydig identifikator:

KM-ØØØH71-4

f)  Oplysninger, som kræves i henhold til bilag II til Cartagenaprotokollen om biosikkerhed til konventionen om den biologiske mangfoldighed:

Ikke relevant.

g)  Betingelser eller begrænsninger for markedsføring, anvendelse eller håndtering af produkterne:

Ingen.

h)  Overvågningsplan for de miljømæssige konsekvenser:

Ikke relevant.

i)  Krav om overvågning af fødevarens anvendelse til konsum efter markedsføring:

Ingen.

Bemærkning: Det kan blive nødvendigt senere at ændre link til relevante dokumenter. Sådanne ændringer offentliggøres ved ajourføring af registret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.