(1)

Den 14. februar 2014 modtog Kommissionen en klage (»klagen«) indgivet af CABB GmbH (»klageren«), hvori det blev gjort gældende, at Republikken Polen (»Polen«) havde ydet ulovlig statsstøtte til PCC MCAA Sp. z o.o. (2) (»PCC«sprawie) med henblik på at etablere en ny virksomhed til produktion af monochloreddikesyre i Nedre Schlesien. Klageren gjorde gældende, at denne støtte er uforenelig med det indre marked.

(2)

Kommissionen videresendte den ikkefortrolige udgave af klagen til Polen den 28. marts 2014. Den 23. juli 2014 fremsatte de polske myndigheder bemærkninger til klagen.

(3)

Den 23. september 2014 sendte Kommissionen sin foreløbige vurdering af den påståede statsstøtte til klageren. Klageren fremsatte yderligere bemærkninger den 23. oktober 2014, 13. maj 2015, 25. august 2016 og 7. juni 2018.

(4)

Kommissionen anmodede Polen om supplerende oplysninger den 9. februar 2015, 2., 11. og 24. marts 2015, 23. juni 2015, 9. oktober 2015, 20. november 2015, 4. september 2017, 14. september 2018 og 7. december 2018. Polen fremsendte yderligere oplysninger den 5., 16. og 30. marts 2015, 20. juli 2015, 13. november 2015, 21. december 2015, 12. januar 2016, 20. januar 2017, 12. juli 2017, 8. marts 2018, 8., 21. og 28. maj 2018, 30. oktober 2018, 5. november 2018 samt 13., 14. og 19. marts 2019.

(5)

Den 25. marts 2015 afholdt Kommissionen et møde med klageren.

(6)

Den 27. januar 2017 afholdt Kommissionen et møde med de polske myndigheder.

(7)

Ved afgørelse af 31. oktober 2019 meddelte Kommissionen de polske myndigheder, at den havde besluttet at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«) i forbindelse med støtten (»åbningsafgørelsen«).

(8)

Åbningsafgørelsen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 30. april 2020 (3). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte eventuelle bemærkninger inden for en måned.

(9)

Kommissionen modtog 26 indlæg efter offentliggørelsen af åbningsafgørelsen. Den 13. maj 2020 indgav Seda Group Sp. z o.o. bemærkninger. Den 14. maj 2020 indgav en medarbejder hos PCC (på vegne af 25 PCC-medarbejdere), lokalforvaltningen i Wołowski-distriktet og ARAPneumatik L.T.M. Kościelniak Sp. j., Główny Instytut Górnictwa, forskningsnetværket »Łukasiewicz« – »PORT« Polish Centre of Technological Development og det polske kammer for kemisk industri bemærkninger. Den 15. maj 2020 indgav Rinnen Polska Sp. z o.o. Spedycja Międzynarodowa, Proton SC, de kommunale myndigheder i Miękinia, VTU Engineering GmbH, ABB Sp. z o.o., Bulk Tainer Logistics Limited, PC Logistic Sp. z o.o. og PCC Autochem Sp. z o.o. bemærkninger. De kommunale myndigheder i Brzeg Dolny indgav to bemærkninger på denne dato. Den 18. maj 2020 modtog Kommissionen bemærkninger fra en ekspert i plantebeskyttelsesteknologi, PCC Exol SA, to indlæg fra bestyrelsen for afdelingen i Nedre Schlesien af fagforeningen NSZZ »Solidarność«, Politechnika Wrocławska, de kommunale myndigheder i Wołów, PCC SE i Tyskland, de regionale myndigheder i Nedre Schlesien og PCC. Den 1. juli 2020 videresendte Kommissionen bemærkningerne til Polen (4). Kommissionen modtog Polens svar på disse bemærkninger ved brev af 3. august 2020 (genfremsendt på engelsk ved brev registreret i Kommissionen den 15. september 2020).

(10)

Klageren indgav ikke bemærkninger efter offentliggørelsen af åbningsafgørelsen.

(11)

Den 11. august 2020 afholdt Kommissionens tjenestegrene en telekonference med de polske myndigheder.

(12)

Den 16. oktober 2020 modtog Kommissionen yderligere bemærkninger fra PCC.

(13)

Kommissionen anmodede Polen om yderligere oplysninger den 18. maj og 16. juli 2021, 7. og 8. april, 13. og 16. maj, 23. juni og 6. juli 2022. Polen fremsendte oplysninger den 16. juni og 1. september 2021, 21. marts, 4. og 10. maj, 14. og 6. juni samt 6. juli 2022.

(14)

Den 29. september 2022 og 9. januar 2023 fremsendte PCC yderligere oplysninger til Kommissionen. Den 28. marts 2023 anmodede Kommissionen PCC om oplysninger, som PCC fremsendte den 24. april 2023. Den 17. maj 2023 videresendte Kommissionen den ikkefortrolige udgave af PCC's indlæg til de polske myndigheder og anmodede dem om yderligere oplysninger. De polske myndigheder indsendte deres svar den 28. juni og den 10. juli 2023.

(15)

Den 22. september 2023 anmodede Kommissionen Polen om yderligere oplysninger, som Polen fremsendte den 30. oktober 2023.

(16)

Støttemodtageren er PCC, som er en virksomhed, der tilhører PCC SE (»PCC-koncernen«). PCC betragtes som en stor virksomhed og blev oprettet i 2010 for at gennemføre investeringen i opførelsen af et anlæg til produktion af ultraren monochloreddikesyre.

(17)

PCC-koncernen er en international koncern, der er aktiv inden for flere sektorer, herunder kemikalier, logistik og energi. PCC-koncernen har 3 300 medarbejdere og faciliteter i 17 lande (5).

(18)

Projektet vedrører en indledende investering i et nyt anlæg til produktion af ultraren monochloreddikesyre i Brzeg Dolny i Nedre Schlesien, som ligger i regionen PL51 Dolnośląskie (»projektet«). Projektets støtteberettigede omkostninger bestod af omkostninger til nye materielle aktiver, nemlig erhvervelse af jord, bygninger og udstyr.

(19)

Projektet er beliggende i det særlige økonomiske område Wałbrzych.

(20)

Formålet med projektet var at etablere et innovativt produktionsanlæg for ultraren monochloreddikesyre, som er en form for monochloreddikesyre med et indhold på op til 90 ppm dichloreddikesyre, med en teoretisk maksimal (nominel) årlig produktionskapacitet på 42 kt.

(21)

Monochloreddikesyre er et mellemprodukt, der anvendes i talrige organiske synteseprocesser, herunder fremstilling af plantebeskyttelsesmidler, gødning, plast, vaske- og rengøringsmidler, maling, kosmetik og produkter til personlig pleje. Den primære anvendelse af monochloreddikesyre er fremstilling af carboxymethylcellulose (»CMC«), der f.eks. anvendes til fremstilling af klæbemidler, vaske- og rengøringsmidler, sæbe, fortykningsmiddel til emulsionsmaling samt som fortykningsmiddel, emulgator og stabilisator i fødevarer. Det anvendes også til produktion af betainer (amfotere overfladeaktive stoffer, der anvendes i hårprodukter), såsom thioglykolsyre, i den agrokemiske industri og til forskellige andre formål (6).

(22)

I 2012 og 2013 tildelte de polske myndigheder PCC to særskilte støtteforanstaltninger til projektet, hvoraf den ene var et direkte tilskud og den anden en skattefritagelse (»støtteforanstaltningerne«, hver for sig en »støtteforanstaltning«). Projektet havde til formål at støtte udviklingen af regionen, som på det tidspunkt, hvor støtteforanstaltningerne blev tildelt, var et område, der var berettiget til støtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra a). I henhold til det regionalstøttekort, der var gældende i 2012 og 2013 (»det polske regionalstøttekort 2007-2013«) (7), var den maksimale støtteintensitet for den pågældende region 40 % for store virksomheder.

(23)

Den 4. april 2012 tildelte det polske økonomiministerium PCC støtte i form af et direkte tilskud på 66 995 311,50 PLN (16 124 798,18 EUR (8)) i tilbagediskonteret værdi for et investeringsprojekt med støtteberettigede omkostninger på 223 317 705 PLN (53 749 327 EUR (9)) i tilbagediskonteret værdi (»tilskud«).

(24)

Tilskuddet blev angiveligt tildelt i henhold til en statsstøtteordning (»tilskudsordningen«), der havde til formål at lette tildelingen af finansiel støtte til investeringer af stor betydning for økonomien under det operationelle program for innovativ økonomi 2007-2013 (»IEOP«). Tilskudsordningen blev gennemført som en regional investeringsstøtteforanstaltning i henhold til artikel 13 i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 om visse kategorier af støtte, der erklæres forenelige med fællesmarkedet i medfør af traktatens artikel 87 og 88 (»forordning (EF) nr. 800/2008«) (10).

(25)

Det nationale retsgrundlag for tilskudsordningen var ministeriel bekendtgørelse af 8. maj 2009 om finansielle investeringer af væsentlig økonomisk betydning i forbindelse med det operationelle program for innovativ økonomi (»IEOP-bekendtgørelsen«) (11). I henhold til § 19 i IEOP-bekendtgørelsen trådte den i kraft på dagen for offentliggørelsen. Den blev offentliggjort og trådte i kraft den 20. maj 2009. Tilskudsordningen fastsatte de betingelser, der gjaldt for bidrag fra IEOP, såsom antallet af arbejdspladser, der skulle skabes af et projekt, og den maksimale støtteintensitet, der var til rådighed.

(26)

I henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/2008 skal medlemsstaten sende Kommissionen kortfattede oplysninger om en støtteordning senest 20 arbejdsdage efter støtteordningens ikrafttræden.

(27)

Ved brev af 29. juli 2009 fremsendte de polske myndigheder kortfattede oplysninger om tilskudsordningen til Kommissionen. Tilskudsordningen blev registreret hos Kommissionen den 29. juli 2009 under nr. SA.29131 (X 656/2009) for perioden 20. maj 2009 til 31. december 2013.

(28)

Ved ministeriel bekendtgørelse af 2. marts 2010 (»den ændrede IEOP-bekendtgørelse«) (12) ændrede de polske myndigheder IEOP-bekendtgørelsen for bl.a. at nedsætte minimumsantallet af arbejdspladser, der skal skabes ved investeringer i fremstillingssektoren, fra 200 til 150, og forhøje den maksimale støtteintensitet, der er til rådighed for projekter, der gennemføres i fremstillingssektoren, fra 25 % til 30 %.

(29)

I henhold til § 3 i den ændrede IEOP-bekendtgørelse trådte den i kraft på dagen for offentliggørelsen. Den blev offentliggjort og trådte i kraft den 16. marts 2010. Polen fremsendte ikke ajourførte sammenfattende oplysninger om den ændrede ordning (»den ændrede tilskudsordning«) til Kommissionen.

(30)

Den 15. december 2010 (13) ansøgte PCC om tilskud til projektet inden for rammerne af den ændrede tilskudsordning. I ansøgningen om tilskud blev det anført, at de støtteberettigede omkostninger til projektet ville beløbe sig til 223 317 705 PLN, og der blev anmodet om støtte på 66 995 311,50 PLN. I ansøgningsskemaet anførte PCC, at tilskuddet ville gøre det muligt at gennemføre projektet fuldt ud på Den Europæiske Unions område — Polen. Projektet blev betragtet som et »stort projekt« som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (14) (herefter »forordning (EF) nr. 1083/2006«). PCC fremlagde i forbindelse med sin ansøgning erklæringer om, at den ikke kunne betragtes som en kriseramt virksomhed. De polske myndigheder undersøgte PCC's økonomiske situation i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. Som præciseret af de polske myndigheder under den formelle undersøgelse skrev disse myndigheder den 2. marts 2011 til PCC og oplyste, at de havde besluttet at tildele tilskuddet. I dette brev anmodede de polske myndigheder PCC om at fremlægge fuldstændig dokumentation for Kommissionens bekræftelse af støtten (15).

(31)

Den 4. april 2012 tildelte de polske myndigheder tilskuddet til PCC ved indgåelse af en tilskudsaftale (16) (»tilskudsaftalen«). Præamblen til tilskudsaftalen henviste bl.a. til bestemmelserne i den ændrede IEOP-bekendtgørelse og forordning (EF) nr. 800/2008. Ifølge § 1, stk. 1, i tilskudsaftalen skulle projektet gennemføres under underforanstaltning 4.5.1 i IEOP, »Støtte til investeringer i fremstillingssektoren«. I § 5, stk. 27, i tilskudsaftalen hedder det, at hvis støttemodtageren gennemfører et stort projekt (17) i henhold til IEOP-bekendtgørelsen (som ændret ved den ændrede IEOP-bekendtgørelse), udbetales tilskuddet på betingelse af, at Kommissionen har godkendt eller anses for at have godkendt støtten i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (»forordning (EF) nr. 659/1999«) (18). Det fremgik af tilskudsaftalens § 4, stk. 3, at hvis projektomkostningerne stiger ud over de anførte støtteberettigede omkostninger på 223 317 705 PLN (53 749 327 EUR), vil en sådan stigning ikke være støtteberettiget og vil skulle afholdes af PCC.

(32)

Med støtteberettigede omkostninger på over 50 mio. EUR udgør projektet et stort investeringsprojekt som defineret i artikel 2, nr. 12), i forordning (EF) nr. 800/2008 (19). I henhold til forordningens artikel 9, stk. 4, skulle medlemsstaterne give Kommissionen kortfattede oplysninger om regionalstøtte til store investeringsprojekter, der blev ydet på grundlag af en støtteordning, senest 20 arbejdsdage efter den dag, hvor støtten blev ydet. De polske myndigheder fremsendte kortfattede oplysninger om tilskuddet til Kommissionen den 25. juni 2012 (20).

(33)

I 2014 gennemgik Kommissionen som led i sin årlige efterfølgende overvågning af en stikprøve af støtteforanstaltninger, som medlemsstaterne havde gennemført i henhold til forordning (EF) nr. 800/2008, den ændrede tilskudsordning og dens anvendelse i forhold til flere støttemodtagere (21). På daværende tidspunkt konstaterede Kommissionen ingen betænkeligheder med hensyn til den ændrede tilskudsordnings overensstemmelse med forordning (EF) nr. 800/2008.

(34)

Den 25. september 2014 godkendte Kommissionen et finansielt bidrag til projektet fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (»EFRU«) (»afgørelsen om det store projekt«) (22).

(35)

Under den foreløbige undersøgelse af klagen opdagede Kommissionen, at Polen havde ydet endnu en støtteforanstaltning til PCC i forbindelse med projektet (»skattefritagelsen«) på grundlag af en statsstøtteordning til fremme af investeringer i særlige økonomiske områder (»SEZ«) i Polen (»skattefritagelsesordningen«).

(36)

Det nationale retsgrundlag for skattefritagelsesordningen var ministerrådets bekendtgørelse af 10. december 2008 om offentlig støtte til erhvervsdrivende, der opererer på grundlag af en tilladelse til at udøve økonomisk virksomhed i særlige økonomiske områder (»SEZ-bekendtgørelsen«) (23), og som trådte i kraft den 30. december 2008, sammen med loven om særlige økonomiske områder af 20. oktober 1994 (»SEZ-loven«) (24) og selskabsskatteloven af 15. februar 1992 (»selskabsskatteloven«) (25). Som angivet i §§ 2 og 3 i SEZ-loven kan særlige økonomiske områder etableres i ubeboede dele af Polen for at fremskynde den økonomiske udvikling i en del af landet. I henhold til §§ 12 og 16, stk. 1, i SEZ-loven og § 17, stk. 1, nr. 34, i CIT-loven, vil økonomiske aktiviteter, der udføres i et særligt økonomisk område på grundlag af en tilladelse, være berettiget til fritagelse for selskabsskat.

(37)

Skattefritagelsesordningen blev gennemført som en regional investeringsstøtteforanstaltning i henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 800/2008. De polske myndigheder indsendte de kortfattede oplysninger om ordningen til Kommissionen, som krævet i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/2008 (betragtning 26), ved brev fra økonomiministeriet af 12. februar 2009.

(38)

Skattefritagelsesordningen blev registreret hos Kommissionen den 12. februar 2009 under nr. SA.27752 (X 193/2009) for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013.

(39)

Den 15. januar 2013 offentliggjorde Wałbrzyska Specjalna Strefa Ekonomiczna IP Sp. z o.o. (»SEZ-forvalteren«) en opfordring til at ansøge om tilladelse til at udøve økonomiske aktiviteter i WSSE »Invest-Park«, som ville blive udstedt efter en forhandlingsprocedure (»opfordringen til at afgive tilbud«). I opfordringen til at afgive tilbud blev det anført, at tilladelserne ville blive udstedt på grundlag af SEZ-loven og SEZ-bekendtgørelsen og ville være underlagt vilkårene og betingelserne i udbudsbetingelserne (»udbudsbetingelserne«). Det fremgik af udbudsbetingelserne, at forhandlingerne ville blive ført på grundlag af bl.a. SEZ-loven, lov af 30. april 2004 om procedureregler for statsstøtte (»statsstøtteloven«) (26), SEZ-bekendtgørelsen, forordning (EF) nr. 800/2008, retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 (»2007-retningslinjerne«) (27) og Ministerrådets bekendtgørelse af 13. oktober 2006 om udarbejdelse af regionalstøttekort (28) (»bekendtgørelsen om regionalstøttekort«).

(40)

Den 11. februar 2013 ansøgte PCC SEZ-forvalteren om tilladelse til at gennemføre projektet i det særlige økonomiske område, hvilket ville give selskabet ret til skattefritagelse. I ansøgningsskemaet anførte PCC, at projektets støtteberettigede omkostninger ville være 200 000 000 PLN, mens den i en forretningsplan, der blev indgivet sammen med ansøgningen, angav, at de støtteberettigede omkostninger ville være mindst 200 000 000 PLN, og at de maksimale støtteberettigede omkostninger ville være 300 000 000 PLN. En finansiel analyse, der blev indsendt sammen med ansøgningen, viste investeringsomkostninger på 301 478 910 PLN. PCC fremlagde også yderligere finansielle oplysninger for at påvise, at den ikke kunne betragtes som en kriseramt virksomhed. I ansøgningen erklærede PCC, at den havde modtaget et tilskud på maksimalt 66,9 mio. PLN. Den anførte, at den ville yde et finansielt bidrag til projektet på mere end 25 % af de støtteberettigede omkostninger i en form, der ikke indebærer offentlig støtte. PCC erklærede også, at den ikke havde påbegyndt arbejdet med projektet, før ansøgningen blev indgivet, og at den accepterede forhandlingsbetingelserne og udbudsbetingelserne uden forbehold.

(41)

Den 12. februar 2013 fandt forhandlingerne sted mellem PCC og det forhandlingsudvalg, som SEZ-forvalteren havde nedsat, vedrørende PCC's ansøgning om tilladelse. Der blev udarbejdet et referat af forhandlingerne (»forhandlingsreferatet«), hvoraf det fremgik, at det blev aftalt, at PCC ville få tilladelse til at gennemføre projektet i det særlige økonomiske område. Omkostningerne til projektet ville være over 200 000 000 PLN, og de maksimale støtteberettigede omkostninger ville være 300 000 000 PLN. I forhandlingsreferatet blev det bemærket, at PCC var blevet informeret om, at betingelserne for tildeling af statsstøtte var fastsat i polsk ret og EU-retten, navnlig statsstøtteloven, bekendtgørelsen om regionalstøttekort, SEZ-bekendtgørelsen, forordning (EF) nr. 800/2008 og 2007-retningslinjerne.

(42)

Den 19. februar 2013 udstedte SEZ-forvalteren en tilladelse til PCC til at udøve økonomisk virksomhed i det særlige økonomiske område Wałbrzych (»SEZ-tilladelsen«) (29). Den gav PCC ret til en fritagelse for selskabsskat i forbindelse med projektet. I SEZ-tilladelsen blev det angivet, at projektet for at opnå skattefritagelse bl.a. skulle afholde støtteberettigede omkostninger på mindst 200 000 000 PLN (47 985 796 EUR) (30) (nominel værdi) og højst 300 000 000 PLN (71 978 694 EUR) (31) (nominel værdi). De polske myndigheder meddelte Kommissionen, at projektets maksimale støtteberettigede omkostninger i tilbagediskonteret værdi på datoen for SEZ-tilladelsen var 271 513 408 PLN (65 143 935 EUR) (32).

(43)

SEZ-tilladelsen angav ikke det støttebeløb, som PCC ville være berettiget til som følge af skattefritagelsen, og den nævnte heller ikke, at PCC havde modtaget tilskuddet, eller dets størrelse.

(44)

Da projektet udgør et stort investeringsprojekt som omhandlet i forordning (EF) nr. 800/2008 (betragtning 30), var de polske myndigheder i henhold til artikel 9, stk. 4, i nævnte forordning forpligtet til at indsende kortfattede oplysninger til Kommissionen senest 20 dage efter den dag, hvor støtten blev ydet. Polen fremsendte de kortfattede oplysninger den 16. juli 2015 (33), dvs. mere end to år efter udstedelsen af SEZ-tilladelsen.

(45)

I disse kortfattede oplysninger anførte de polske myndigheder, at det maksimale støttebeløb til projektet ville være 95 797 682 PLN (23 086 560 EUR) (34) i tilbagediskonteret værdi. De anførte også, at beløbet på 66 995 311,50 PLN (16 124 798,18 EUR) (betragtning 23) i støtte, der allerede var ydet til projektet, skulle tages i betragtning, hvilket betyder, at skattefritagelsen ville beløbe sig til højst 28 802 370 PLN (6 910 523 EUR) (35) i tilbagediskonteret værdi — dvs. forskellen mellem disse to beløb.

(46)

Under Kommissionens indledende undersøgelse var de polske myndigheder af den opfattelse, at skattefritagelsen var blevet indrømmet i strid med artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 800/2008, som kræver, at støttemodtageren ansøger om støtte, inden arbejdet med det støttede projekt påbegyndes. Polen mente, at PCC påbegyndte arbejdet med projektet den 14. september 2012, selv om der først blev ansøgt om skattefritagelse den 11. februar 2013. Den 31. marts 2016 indledte den polske minister for udvikling og økonomi derfor en undersøgelse af, om skattefritagelsen var ulovlig, og indledte efterfølgende en procedure på eget initiativ med henblik på annullation af SEZ-tilladelsen. Ved afgørelse nr. 290/DI/16 af 30. december 2016 annullerede ministeren for udvikling og økonomi SEZ-tilladelsen med den begrundelse, at støtten ikke havde nogen tilskyndelsesvirkning.

(47)

Den 23. januar 2017 anmodede PCC om en prøvelse af afgørelsen om tilbagekaldelse, idet virksomheden gjorde gældende, at den blot havde udført »gennemførlighedsundersøgelser« forud for sin ansøgning om SEZ-tilladelsen og ikke havde påbegyndt arbejdet. Efter denne anmodning tog erhvervs- og teknologiministeriet sagen op til fornyet behandling og traf den 6. marts 2018 afgørelse nr. 46/DI/18, hvorved tilbagekaldelsen blev opretholdt.

(48)

Den 11. april 2018 indgav PCC appel over denne afgørelse til den regionale forvaltningsdomstol i Warszawa. Den 28. november 2018 annullerede den regionale forvaltningsdomstol tilbagekaldelsen af SEZ-tilladelsen (36). Den 25. februar 2019 indgav de polske myndigheder appel over denne dom til den øverste forvaltningsdomstol.

(49)

Den 22. september 2022 forkastede den øverste forvaltningsdomstol de polske myndigheders appel og bekræftede annullationen af de polske myndigheders afgørelser fra 2016 og 2018 (37) (»den øverste forvaltningsdomstols dom«). SEZ-tilladelsen er derfor i øjeblikket fuldt ud gældende (38).

(50)

Klageren er en kemisk fremstillingsvirksomhed med hovedsæde i Tyskland, som bl.a. har anlæg til produktion af monochloreddikesyre i Unionen og internationalt. Klageren er en direkte konkurrent til PCC på markedet for monochloreddikesyre og kan derfor betragtes som en »interesseret part« i henhold til artikel 1, litra h), i Rådets forordning (EU) 2015/1589 (39) (»forordning (EU) 2015/1589«) og artikel 1, litra h), i forordning (EF) nr. 659/1999, som var i kraft på det tidspunkt, hvor klagen blev indgivet til Kommissionen.

(51)

Klagen vedrørte udelukkende tilskuddet. Klageren gør gældende, at tilskuddet blev tildelt ulovligt og er uforeneligt med det indre marked. Klageren fremførte navnlig, at tilskuddet ikke havde nogen tilskyndelsesvirkning og var rettet mod et marked med overkapacitet. I den forbindelse gjorde klageren gældende, at det relevante produktmarked er markedet for ultraren monochloreddikesyre og ikke monochloreddikesyre generelt, og at det relevante geografiske marked er EØS, navnlig da høje transportomkostninger betyder, at eksport til USA ikke er rentabelt. Klagen er udførligt sammenfattet i åbningsafgørelsen, navnlig i betragtning 20-30.

(52)

Kommissionen indledte den formelle undersøgelsesprocedure i den 31. oktober 2019. I åbningsafgørelsen, som blev vedtaget på denne dato, fremlagde Kommissionen sin foreløbige vurdering af den støtte, som de polske myndigheder havde ydet PCC.

(53)

Som anført i betragtning 57-62 i åbningsafgørelsen konkluderede Kommissionen, at tilskuddet og skattefritagelsen udgjorde statsstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, hvilket ikke blev anfægtet af de polske myndigheder (betragtning 62 i åbningsafgørelsen). Kommissionen rejste derefter tvivl om, hvorvidt støtteforanstaltningerne var i overensstemmelse med de relevante gruppefritagelsesforordninger, og om deres forenelighed med det indre marked i henhold til de gældende retningslinjer.

(54)

Kommissionen fandt, at den ændrede IEOP-bekendtgørelse medførte væsentlige ændringer af tilskudsordningen, og da Polen hverken fremsendte ajourførte kortfattede oplysninger eller anmeldte den ændrede tilskudsordning i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3, blev denne ordning anvendt ulovligt fra den 2. marts 2010, hvor ændringerne blev vedtaget (betragtning 65-70 i åbningsafgørelsen).

(55)

Tilskuddet blev tildelt på grundlag af den ændrede tilskudsordning. Som følge heraf og i betragtning af, at artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/2008 om supplerende regional ad hoc-støtte ikke fandt anvendelse, var den anmeldelsespligtig i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3, og da Polen ikke anmeldte den, anså Kommissionen den for ulovlig (betragtning 71-73 i åbningsafgørelsen).

(56)

Subsidiært bemærkede Kommissionen, at selv om den skulle ændre sin foreløbige konklusion om den ændrede tilskudsordning, ville den ikke desto mindre være af den opfattelse, at tilskuddet ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 800/2008, da beslutningen om støttetildeling ikke indeholdt de udtrykkelige henvisninger, der kræves i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/2008, og Polen ikke fremlagde kortfattede oplysninger om tilskuddet som krævet i artikel 9, stk. 4 (betragtning 30) (betragtning 74-78 i åbningsafgørelsen).

(57)

Kommissionen bemærkede, at selv om Polen ikke indsendte kortfattede oplysninger om skattefritagelsesordningen inden for 20 arbejdsdage, som krævet i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/2008, blev dette afhjulpet fra den 12. februar 2009. Kommissionen havde ingen indikationer på, at andre gældende betingelser i forordning (EF) nr. 800/2008 ikke var opfyldt (betragtning 81 i åbningsafgørelsen).

(58)

Kommissionen noterede sig Polens holdning om, at skattefritagelsen ikke var i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 800/2008, da PCC havde påbegyndt arbejdet på projektet, før der blev ansøgt om denne støtte (betragtning 46). Kommissionen var foreløbigt enig i denne vurdering, men bemærkede, at den efterfølgende tilbagekaldelse af SEZ-tilladelsen indtil videre ikke var trådt i kraft, da den blev anfægtet af PCC og var genstand for verserende nationale retssager (betragtning 82 i åbningsafgørelsen).

(59)

Ikke desto mindre nærede Kommissionen yderligere tvivl om, hvorvidt skattefritagelsen var i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 800/2008. For det første tvivlede Kommissionen på, at Polen havde kontrolleret, om projektet ville være blevet gennemført i regionen uden støtte, som krævet i artikel 8, stk. 3, litra d), i nævnte forordning, og bemærkede, at undtagelsen fra dette krav, der er fastsat i artikel 8, stk. 4, ikke fandt anvendelse (betragtning 85-87 i åbningsafgørelsen).

(60)

For det andet bemærkede Kommissionen, at SEZ-tilladelsen giver PCC ret til at anvende skattefritagelsen i forbindelse med støtteberettigede omkostninger på op til maksimalt 271,5 mio. PLN (65,4 mio. EUR) i tilbagediskonteret værdi (40), mens de støtteberettigede udgifter, der var angivet i støtteansøgningen, udgjorde 223 mio. PLN (56,2 mio. EUR) i tilbagediskonteret værdi. Denne omkostningsstigning syntes ikke at skyldes en forøgelse af projektets størrelse eller omfang (betragtning 88 i åbningsafgørelsen).

(61)

For det tredje var SEZ-tilladelsen ikke i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/2008 (betragtning 89 i åbningsafgørelsen), da den ikke angav det maksimale støttebeløb, at tilskuddet var blevet tildelt samt et kumuleringsloft.

(62)

For det fjerde kunne Kommissionen ikke udelukke, at skattefritagelsen ville være et supplement til tilskuddet, som kunne føre til, at støtten overstiger den maksimalt tilladte støtteintensitet i henhold til det polske regionalstøttekort for 2007-2013 og artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 800/2008 (betragtning 90 i åbningsafgørelsen).

(63)

For det femte syntes et sådant samlet støttebeløb at overstige den gældende individuelle anmeldelsestærskel, hvilket resulterede i en overtrædelse af artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 800/2008 (betragtning 90 i åbningsafgørelsen).

(64)

For det sjette indsendte Polen først det sammenfattende informationsskema vedrørende skattefritagelsen den 16. juli 2015 (betragtning 44) i strid med artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 800/2008 (betragtning 91 i åbningsafgørelsen).

(65)

Endelig indeholdt beslutningen om tildeling af skattefritagelsen (dvs. SEZ-tilladelsen) ikke de obligatoriske udtrykkelige henvisninger, der kræves i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 800/2008 (betragtning 92 i åbningsafgørelsen).

(66)

Subsidiært bemærkede Kommissionen, at artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/2008 ikke fandt anvendelse (betragtning 93 i åbningsafgørelsen).

(67)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at skattefritagelsen ikke kunne være omfattet af gruppefritagelsen i henhold til forordning (EF) nr. 800/2008 og blev indrømmet ulovligt (betragtning 93 i åbningsafgørelsen).

(68)

Kommissionen overvejede, om tilskuddet og skattefritagelsen kunne drage fordel af den tilbagevirkende anvendelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (»forordning (EU) nr. 651/2014«) (41), i medfør af artikel 58, stk. 1, deri.

(69)

Ifølge artikel 14, stk. 12, i forordning (EU) nr. 651/2014 må støtteintensiteten målt i bruttosubventionsækvivalent ikke overstige den maksimale støtteintensitet, der var gældende i det pågældende område på det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt. Selv om tilskuddet alene overholdt loftet i det polske regionalstøttekort for 2007-2013, var det ikke klart, at det også gjorde det, når det blev kombineret med skattefritagelsen (betragtning 96 i åbningsafgørelsen).

(70)

Desuden og i overensstemmelse med sin tidligere praksis (42) fandt Kommissionen, at artikel 14, stk. 2, sammenholdt med artikel 2, nr. 27), i forordning (EU) nr. 651/2014, krævede, at støtteintensiteterne i det polske regionalstøttekort for 2014-2020 (43) også skulle respekteres. Standardloftet for store virksomheder i PL51 Dolnośląskie blev sænket til en bruttosubventionsækvivalent på 25 % for 2014-2020. Anvendelsen af det ajourførte regionalstøtteloft sammen med den nedjusteringsformel, der gælder for store investeringsprojekter, på de støtteberettigede omkostninger, der er angivet i støtteansøgningen, resulterede i et maksimalt tilladt støttebeløb på 12 968 666 EUR (støtteintensitet på 24,13 %). Polen havde ydet støtte på mindst 23 086 560 EUR i tilbagediskonteret værdi (støtteintensitet på 38,6 %). Tilskuddet og skattefritagelsen kunne derfor tilsammen ikke drage fordel af anvendelsen med tilbagevirkende kraft af forordning (EU) nr. 651/2014 (betragtning 96-99 i åbningsafgørelsen).

(71)

Da Kommissionen foreløbigt havde konkluderet, at forordning (EF) nr. 800/2008 ikke fandt anvendelse på den ændrede tilskudsordning, og at hverken forordning (EF) nr. 800/2008 eller forordning (EU) nr. 651/2014 fandt anvendelse på tilskuddet eller skattefritagelsen, anså den, at det relevante grundlag for vurderingen af deres forenelighed var 2007-retningslinjerne (betragtning 100 og 101 i åbningsafgørelsen).

(72)

Kommissionen foretog en indledende undersøgelse af foreneligheden af den ændrede tilskudsordning og støtteforanstaltningerne i henhold til 2007-retningslinjerne.

(73)

Kommissionen bemærkede, at den ikke kunne bekræfte, at den ændrede tilskudsordning var i overensstemmelse med punkt 38 eller 74 i 2007-retningslinjerne. Den fandt derfor foreløbigt, at den ændrede tilskudsordning ikke kunne erklæres forenelig med det indre marked (betragtning 102-107 i åbningsafgørelsen).

(74)

Kommissionen var i tvivl om, hvorvidt støtteforanstaltningerne, der blev ydet til PCC (44), var i overensstemmelse med punkt 38, 67 og 71 i 2007-retningslinjerne.

(75)

Med hensyn til punkt 38 bemærkede Kommissionen, at den kompetente polske myndighed tilsyneladende ikke havde udstedt »en hensigtsskrivelse, der er betinget af Kommissionens godkendelse af foranstaltningen, om at yde støtte,« inden arbejdet med projektet blev påbegyndt, hverken for tilskuddet eller for skattefritagelsen (betragtning 108-112 i åbningsafgørelsen).

(76)

Med hensyn til punkt 67 var det ikke klart for Kommissionen, hvorfor PCC oplyste forskellige støtteberettigede omkostninger i ansøgningerne om tilskud og skattefritagelse. Kommissionen anvendte det beløb, der var angivet for tilskuddet (223 317 710 PLN (53 749 328 EUR) i tilbagediskonteret værdi) til at beregne en maksimal støtteintensitet på 38,6 %. Kommissionen nærede tvivl om, hvorvidt de kombinerede støtteforanstaltninger ville overholde dette loft (betragtning 113-123 i åbningsafgørelsen).

(77)

Med hensyn til punkt 71 fandt Kommissionen, at de relevante støtteydende myndigheder bør sikre overholdelse af kumulationsreglerne på det tidspunkt, hvor støtten ydes, og ikke kun når betalingen finder sted, hvilket ikke lader til at være tilfældet for skattefritagelsen. Kommissionen nærede tvivl om, hvorvidt kumulationslofterne ville blive overholdt (betragtning 124 og 125 i åbningsafgørelsen).

(78)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at de kombinerede støtteforanstaltninger ikke var forenelige med det indre marked på grundlag af 2007-retningslinjerne. Den bemærkede imidlertid, at tilskuddet i sig selv kunne være foreneligt, hvis det kunne påvises, at det opfyldte betingelserne i punkt 38 (betragtning 126 og 127 i åbningsafgørelsen).

(79)

I betragtning 129 i åbningsafgørelsen bemærkede Kommissionen, at den ikke kunne udelukke, at støtten til projektet faldt ind under punkt 68 i 2007-retningslinjerne (45), og at den ikke var i stand til at nå frem til en konklusion vedrørende identifikationen af de relevante produktmarkeder og geografiske markeder (betragtning 132-146 i åbningsafgørelsen). Desuden kunne den ikke udelukke, at tærsklerne i punkt 68, litra a) og b), ville blive nået, og den kunne derfor ikke udelukke, at det var nødvendigt at foretage en detaljeret kontrol af, at støtten var nødvendig for at skabe en tilskyndelsesvirkning for investeringen, og at fordelene ved støtten opvejede den deraf følgende konkurrenceforvridning og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne (betragtning 147-160 i åbningsafgørelsen).

(80)

Kommissionen bemærkede også, at selv hvis den ikke behøvede at foretage de test, der er fastsat i punkt 68, eller hvis resultatet af disse test ikke krævede en tilbundsgående undersøgelse, kunne den ikke fastslå, at balancen mellem støttens positive og negative virkninger var klart positiv, og at støtten ikke førte til uacceptable konkurrencefordrejninger (betragtning 161 og 162 i åbningsafgørelsen).

(81)

I dette afsnit sammenfattes PCC's og 24 andre tredjeparters bemærkninger til åbningsafgørelsen.

(82)

PCC fremsatte væsentlige retlige bemærkninger, som i vid udstrækning overlappede de oprindelige bemærkninger til åbningsafgørelsen, som Polen havde indsendt. De øvrige tredjeparter fremsatte for størstedelen erklæringer om de fordele, som projektet bragte til regionen.

(83)

Med hensyn til den ændrede tilskudsordning bemærkede PCC, at 2007-retningslinjerne ikke indeholdt krav om et minimumsantal arbejdspladser, der skulle skabes ved en investering. Nedsættelsen i den ændrede IEOP-bekendtgørelse (betragtning 28) af det antal arbejdspladser, der skulle skabes ved en investering, var derfor en mindre ændring og påvirkede ikke den ændrede tilskudsordnings forenelighed med 2007-retningslinjerne.

(84)

PCC er uenig i, at den ændrede tilskudsordning ikke krævede, at den administrerende myndighed efter støtteansøgningen skriftligt skulle bekræfte, at projektet, med forbehold af en detaljeret kontrol, i princippet opfylder de støtteberettigelsesbetingelser, der er fastsat i ordningen. Dette krav fremgår af de vilkår og betingelser, der gælder for proceduren for ansøgning om støtte, og PCC modtog desuden en sådan bekræftelse ved brev af 3. januar 2011. Endvidere var PCC faktisk blevet tildelt støtten, inden arbejdet på projektet blev påbegyndt.

(85)

PCC forklarede, hvorfor virksomheden i sine ansøgninger om tilskud og skattefritagelse angav forskellige støtteberettigede omkostninger for projektet (betragtning 60).

(86)

PCC forklarede, at PCC-koncernen forud for projektet havde konstateret alvorlige mangler på markedet for monochloreddikesyre, hovedsagelig på grund af manglende innovation hos de store, veletablerede producenter, der opererede på markedet. PCC-koncernen valgte, da den overvejede, om den skulle investere i en ny produktionsenhed, at etablere et nyt anlæg baseret på innovativ teknologi, især i lyset af den statsstøtte, der ville være tilgængelig til at støtte dette. Det oprindelige omkostningsoverslag for projektet var ca. 223 000 000 PLN.

(87)

Da PCC-koncernen ikke havde erfaring med sådanne komplekse investeringer, hyrede den en ekstern konsulent, Siemens-koncernen (»Siemens«), til at bekræfte niveauet for kapitaludgifterne og bistå med at træffe beslutning om specifikke tekniske tilgange. Efter sin analyse meddelte Siemens, at de nødvendige minimumskapitaludgifter skulle forhøjes til ca. 300 000 000 PLN. Da afkastet af investeringen dermed ville have været for lavt, besluttede PCC at ansøge om skattefritagelse ud over tilskuddet. PCC anfører, at den fra det tidspunkt, hvor den blev klar over behovet for at øge udgifterne til projektet, henviste til det højere beløb i al korrespondance med de polske myndigheder og Kommissionen.

(88)

PCC har gjort gældende, at det først var efter, at det i februar 2013 var blevet bekræftet, at den ville modtage skattefritagelsen, at PCC besluttede at gennemføre projektet.

(89)

PCC anfægtede Polens vurdering, som Kommissionen foreløbigt delte (betragtning 58), om, at virksomheden havde påbegyndt arbejdet på projektet, før den ansøgte om skattefritagelse. PCC anførte, at anlægsarbejdet blev påbegyndt den 5. april 2013 (46), og at den afgav sit første bindende tilsagn om at bestille udstyr i forbindelse med projektet den 16. august 2013 (47). Forud for disse handlinger havde den kun gennemført forberedende gennemførlighedsundersøgelser for projektet, hvilket er almindelig forretningspraksis.

(90)

PCC understregede den innovative karakter af den produktionsmetode, der ville blive anvendt efter projektet. Siden 2008 har virksomheden samarbejdet med eksterne konsulenter om at udvikle det oprindelige koncept. Produktionsmetoden omfatter flere processer, der ikke kan modelleres korrekt uden empiriske test, bl.a. på grund af deres kompleksitet og flere variablers påvirkning. Den eneste måde at indsamle de nødvendige data på er derfor under laboratorieforhold. […]. Udførelse af test i et industrielt anlæg, [...], blev anset for at indebære en for stor risiko. […] (48) […]. PCC besluttede derfor, efter råd fra Siemens, at udføre arbejde i halvteknisk skala ved hjælp af et pilotanlæg, der ville sikre betingelser svarende til dem i industrielle reaktorer, for at teste gennemførligheden af projektet [...].

(91)

PCC forklarede, at pilotanlægget i sig selv bestod af flere små enheder, der var monteret på to stålrammer, cirka 2 meter høje, og som optog et lille areal (1 x 2 meter og 1 x 1 meter) i et af de rum, der var tiltænkt som forskningsområde. Det var ikke permanent fastgjort til jorden og kunne let demonteres og flyttes til et andet sted. Idriftsættelsen krævede ikke noget byggearbejde. Faktisk blev alle komponenterne i pilotanlægget overført til Siemens i Tyskland umiddelbart efter leveringen til PCC.

(92)

De samlede omkostninger til pilotanlægget var ca. 150 000 EUR, hvilket ifølge PCC udgør et ubetydeligt beløb i betragtning af de samlede omkostninger for projektet. Den 17. oktober 2012 købte PCC kun nogle få mindre dele af pilotanlægget til en værdi af 23 854,19 PLN (5 814 EUR) (inkl. moms) (49). Størstedelen af omkostningerne blev afholdt, efter at SEZ-tilladelsen var blevet udstedt.

(93)

PCC bemærkede, at hvis resultaterne af pilotprojektet havde været utilfredsstillende, ville den have kunnet trække sig ud af projektet, idet den kun havde afholdt begrænsede omkostninger til forberedende arbejde. PCC havde desuden overvejet, at det i så fald ville afhænde de intellektuelle ejendomsrettigheder, der var knyttet til pilotprojektet, for at mindske eller eliminere eventuelle tab. PCC oplyste, at virksomheden derfor havde bogført alle omkostninger i forbindelse med pilotprojektet som en særskilt post i sit interne regnskab for at gøre det muligt at knytte produktionsomkostningerne til den minimumssalgspris, den ville kræve for denne intellektuelle ejendom.

(94)

PCC fremførte, at navnlig i overensstemmelse med 2007-retningslinjerne og forordning (EU) nr. 651/2014 kan hverken udførelse af gennemførlighedsundersøgelser eller et pilotanlæg betragtes som arbejdets påbegyndelse.

(95)

Efter den øverste forvaltningsdomstols dom (betragtning 49) bemærkede PCC desuden, at den polske stats officielle holdning var, at SEZ-tilladelsen ikke skulle annulleres på grund af manglende overholdelse af det formelle krav om tilskyndelsesvirkning. Da Kommissionen i åbningsafgørelsen ikke rejste tvivl i denne henseende, bør den derfor drage en tilsvarende konklusion.

(96)

PCC anførte, at det ikke var nødvendigt at foretage en tilbundsgående undersøgelse i henhold til punkt 68 i 2007-retningslinjerne, da ingen af de tærskler, der er fastsat i dette punkt, var opfyldt.

(97)

PCC bemærker, at for at punkt 68 i 2007-retningslinjerne kan finde anvendelse, skal det samlede støttebeløb fra alle kilder overstige 75 % af det maksimale støttebeløb, der kan ydes til en investering med støtteberettigede udgifter på 100 mio. EUR, på grundlag af det regionale standardstøtteloft, der gælder for store virksomheder i det godkendte regionalstøttekort på det tidspunkt, hvor støtten ydes (»tærsklen på 75 %«). PCC har ligeledes anført, at det er ubestridt, at det relevante beløb på det tidspunkt, hvor både tilskuddet og skattefritagelsen blev indrømmet, var på 30 mio. EUR (50). PCC understreger, at tilskudsbeløbet i sig selv er langt mindre end dette beløb.

(98)

PCC har endvidere gjort gældende, at skattefritagelsen er begrænset ved lov, således at støtteforanstaltningerne tilsammen ikke kan nå op på dette beløb. PCC anfører, at følgende fremgår af SEZ-bekendtgørelsens § 4, stk. 5: »Hvis den samlede værdi af regionalstøtte, der ydes fra alle kilder, overstiger 75 % af den maksimale værdi af den støtte, der kan ydes til gennemførelse af investeringer med støtteberettigede omkostninger svarende til 100 mio. EUR, på grundlag af de standardstatsstøttelofter, der gælder for store virksomheder i det godkendte regionalstøttekort på det tidspunkt, hvor støtten ydes, skal det individuelle støtteprojekt anmeldes til Europa-Kommissionen.«

(99)

PCC bemærker endvidere, at der i henhold til SEZ-bekendtgørelsens § 1 kun kunne ydes statsstøtte under skattefritagelsesordningen i overensstemmelse med betingelserne i forordning (EF) nr. 800/2008. Derfor kunne et beløb, der oversteg tærsklen på 75 %, og som ikke kunne være omfattet af gruppefritagelsen i henhold til nævnte forordning, ikke være blevet tildelt under denne ordning. Som yderligere bevis på dette bemærker PCC, at det i § 17, stk. 1, nr. 34), i CIT-loven (51) fastslås, at »den statsstøtte, der ydes inden for rammerne af [skattefritagelsesordningen], ikke må overstige den statsstøtte, der er til rådighed for en virksomhed med det højest mulige beløb for støtteberettigede områder i overensstemmelse med andre bestemmelser«. Disse »andre bestemmelser« omfatter SEZ-bekendtgørelsen, herunder tærsklen på 75 %. Ifølge PCC er virkningen af SEZ-bekendtgørelsen og CIT-loven, at når støtten når tærsklen på 75 %, mister investoren i kraft af loven retten til enhver yderligere skattefritagelse i forbindelse med projekter, der gennemføres i et særligt økonomisk område.

(100)

PCC fremhæver endvidere, at begrænsningen til de tærskler, der er fastsat i EU-retten, blev indført i polsk lovgivning som led i en betydelig reform af de særlige økonomiske områder i forbindelse med Polens tiltrædelse af Unionen. Forud for dette var skattefritagelserne kun tidsbegrænsede og ikke beløbsmæssigt begrænsede.

(101)

PCC anfører, at eftersom tærsklen på 75 % følger direkte af en generelt gældende lovbestemmelse, der er vedtaget af en kompetent myndighed og behørigt bekendtgjort, er den fuldt ud gennemsigtig og tilgængelig for alle interesserede parter. Som sådan vil enhver erhvervsdrivende være klar over, at tærsklen på 75 % finder anvendelse, uanset bestemmelserne i en bestemt tilladelse til at udøve økonomiske aktiviteter i et særligt økonomisk område. Enhver erhvervsdrivende, der stadig ville kræve skattefritagelse over denne grænse, ville ulovligt undervurdere det skyldige skattebeløb, og skattemyndighederne ville have ret til at inddrive skatterestancer med renter. Bevidst at kræve for store beløb kan endda resultere i strafferetligt ansvar.

(102)

PCC har i denne forbindelse anført, at virksomhederne skal indberette deres skattefritagelse i deres årlige selvangivelse og er forpligtet til at føre fortegnelser vedrørende skattefritagelsen. Skattemyndighederne har effektive retlige, proceduremæssige og IT-værktøjer til at sikre en effektiv kontrol af størrelsen af den skattefritagelse, som en virksomhed har ret til, herunder retten til at revidere virksomheder med en skattefritagelse.

(103)

PCC hævder, at det maksimale støttebeløb, som det kan modtage til projektet ved anvendelse af nedjusteringsformlen, er 23 086 560 EUR, hvilket er mindre end den tærskel på 75 %, der ville udløse punkt 68. PCC anfører, at Kommissionen tidligere har accepteret (52) et simpelt tilsagn fra en medlemsstat om, at nedjusteringsreglerne i 2007-retningslinjerne ville blive anvendt, og at det derfor ville være uforholdsmæssigt at konkludere, at en regel i polsk ret, kombineret med forskellige proceduremæssige garantier understøttet af finansielle og strafferetlige sanktioner, ville være utilstrækkelig til at sikre overholdelse.

(104)

Uanset at PCC ikke modtog støtte over tærsklen på 75 %, gør PCC gældende, at tærsklerne i punkt 68, litra a) og b), ikke var opfyldt. For at fastslå dette udpegede PCC følgende relevante produktmarkeder og geografiske markeder.

(105)

PCC anførte, at det produkt, der er omfattet af projektet, er monochloreddikesyre som sådan, ikke en specifik variation heraf, og var enig i de udtalelser i åbningsafgørelsen (53), der støttede denne opfattelse. PCC bemærkede, at som en del af projektet tilbydes hele spektret af renhedsklasser, egenskaber og funktioner for monochloreddikesyre afhængigt af købernes behov, og disse behandles ikke som særskilte produkter. Dichloreddikesyre, det grundlæggende kemiske element i monochloreddikesyre, forekommer i monochloreddikesyre i hver klasse, og følgelig undergår monochloreddikesyre i hver klasse lignende kemiske reaktioner og giver lignende resultater. Valget af en bestemt renhedsklasse afhænger af teknologien og kundernes kommercielle beslutninger. Det er ikke korrekt at sige, at udviklingen af visse produkter kræver bestemte renhedsklasser. Det er heller ikke nødvendigvis korrekt, at de højere renhedsklasser koster mere end monochloreddikesyre af teknisk kvalitet, da priserne fastsættes med udgangspunkt i kundernes behov og profiler.

(106)

PCC bemærkede, at det relevante produktmarked i henhold til 2007-retningslinjerne omfatter produktet og de produkter, der betragtes som substituerbare herfor af enten forbrugerne eller producenten, i kraft af den fleksible anvendelse af produktionsudstyret (54). Anlæggene inden for rammerne af projektet giver PCC næsten ubegrænset fleksibilitet til at skifte fra produktion af én renhedsklasse til en anden. PCC mindede om, at klageren også havde anerkendt, at både dens egne anlæg og Akzo Nobels anlæg giver fuld fleksibilitet med hensyn til muligheden for at producere monochloreddikesyre i alle renhedsklasser (55).

(107)

PCC bemærkede endvidere, at ifølge 2007-retningslinjerne (56) vil salget og det beregnede forbrug med henblik på punkt 68 blive defineret på det relevante niveau i henhold til Prodcom-klassifikationen (57). Den relevante Prodcom-klassifikationskode dækker ikke kun alle renhedsniveauer for monochloreddikesyre, men også de øvrige forskellige chloreddikesyrer, hvilket gør den meget bredere (58).

(108)

PCC bemærkede endvidere, at markedet for monochloreddikesyre i Kommissionens tidligere beslutninger er blevet defineret som ét marked (59).

(109)

PCC hævder, at det relevante geografiske marked er markedet for monochloreddikesyre, der som minimum omfatter Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS«), Nordamerika og Sydamerika, og at EØS-markedet, i overensstemmelse med punkt 70 i 2007-retningslinjerne, ikke er passende, samt at der findes let tilgængelige statistikker vedrørende den korrekte markedssegmentering (60). PCC noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen har påpeget en modsigelse i klagerens påstand om, at markedet er EØS, idet klageren selv henviste til kinesisk import til EØS, og handelsstatistikker viser europæisk eksport til USA (61).

(110)

PCC gør gældende, at efterspørgslen efter monochloreddikesyre i EØS, Nordamerika og Sydamerika hovedsagelig er rettet mod produkter med relativt høje renhedsklasser, som kun produceres af europæiske producenter (og i mindre omfang af lokale nordamerikanske producenter). De fremstilles ikke af asiatiske producenter.

(111)

De nord- og sydamerikanske regioner er traditionelt kendetegnet ved et stort underskud i forsyningen af monochloreddikesyre, hvilket får kunderne til at efterspørge monochloreddikesyre af passende kvalitet fra de europæiske duopolaktører, klageren og Akzo Nobel. Klageren har en dominerende stilling på markedet for monochloreddikesyre, uanset region, og havde i 2006 andele på 47 % i EØS, 40 % i Nordamerika og 55 % i Sydamerika. Akzo Nobel havde i mellemtiden markedsandele på henholdsvis 39 %, 23 % og 14 % på disse markeder (62). Markedets duopolistiske struktur er derfor karakteristisk og fælles for hele det geografiske marked, der dækker EØS, Nordamerika og Sydamerika (63). Eftersom klageren selv har så store andele af det nord- og sydamerikanske marked, har PCC gjort gældende, at klagerens påstande om, at disse regioner er adskilt fra EØS, og at efterspørgslen der ikke kan opfyldes effektivt af europæiske producenter, ikke kan tages til følge.

(112)

PCC anførte endvidere, at det endda kunne gøres gældende, at det relevante geografiske marked er det globale marked, da der sker en vis forsyning af monochloreddikesyre af lavere renhed til EØS, Nordamerika og Sydamerika fra asiatiske producenter (Kina og Indien er nettoeksportører af monochloreddikesyre). Disse asiatiske producenter fokuserer dog primært på områder som Tyrkiet og Australien. Derfor mener virksomheden, at det korrekte geografiske marked er EØS samt Nord- og Sydamerika.

(113)

I henhold til punkt 68, litra a), i 2007-retningslinjerne kan der kræves en tilbundsgående undersøgelse af støtten, hvis støttemodtageren inden investeringen tegner sig for over 25 % af salget af det pågældende produkt på det (de) relevante marked(er) eller efter investeringen vil tegne sig for over 25 %.

(114)

PCC minder om, at det relevante marked er markedet for monochloreddikesyre i alle renhedsklasser, der som minimum dækker EØS samt Nord- og Sydamerika. PCC gør gældende, at virksomheden ikke ville opnå en andel på 25 % af salget på dette marked efter projektets afslutning, og at dette fremgår klart af de oplysninger, som Kommissionen fremlagde i åbningsafgørelsen på grundlag af uafhængige data (64). Disse oplysninger viser faktisk også, at PCC ikke ville opnå en sådan andel af salget, selv hvis det geografiske marked er begrænset til EØS (65). PCC gør gældende, at klagerens egne beregninger (66) ikke er korrekte.

(115)

PCC har derfor gjort gældende, at en tilbundsgående undersøgelse i henhold til punkt 68, litra a), i 2007-retningslinjerne ikke er påkrævet i dette tilfælde.

(116)

I henhold til punkt 68, litra b), i 2007-retningslinjerne kan der kræves en tilbundsgående undersøgelse af støtten, hvis den produktionskapacitet, der skabes i kraft af projektet, udgør over 5 % af markedet beregnet ved hjælp af data for det beregnede forbrug (produktion plus import minus eksport) af det pågældende produkt, medmindre den gennemsnitlige årlige vækst i det beregnede forbrug af produktet i de sidste fem år har ligget over den gennemsnitlige BNP-vækstrate i EØS.

(117)

PCC er uenig i den metode, som Kommissionen anvendte i åbningsafgørelsen til at beregne markedsvæksten, da den ikke opfyldte kravene i 2007-retningslinjerne, og de anvendte data ikke bekræftes af andre uafhængige data. PCC har under alle omstændigheder gjort gældende, at metoden med samlet årlig vækstrate (»compound annual growth rate«, »CAGR«) ser bort fra udsving, der indtræffer i løbet af en periode, og kun tager hensyn til skæringsårene. I den foreliggende sag kan anvendelsen af denne metode uden yderligere antagelser føre til fejlagtige konklusioner om markedets iboende dynamik. 2011 og 2012, som var årene forud for tildelingen af de individuelle støtteforanstaltninger til PCC, var ikke normale år i en økonomisk cyklus i normal udvikling, men lå midt i en overgangsperiode mellem finanskrisen og genopretningen. Derfor er værdien af det skønnede forbrug i skæringsårene ikke et pålideligt benchmark for vurderingen af markedet for monochloreddikesyre. PCC er af den opfattelse, at eftersom referenceperioden blev fordrejet af en hidtil uset økonomisk krise, er det vigtigere at forudsige den dynamiske vækst på markedet ved udgangen af denne periode.

(118)

PCC har derfor gjort gældende, at en tilbundsgående undersøgelse som omhandlet i punkt 68, litra b), i 2007-retningslinjerne ikke er påkrævet i dette tilfælde.

(119)

PCC har henledt opmærksomheden på retspraksis i Smurfit Kappa-sagen (67), hvorefter Kommissionen kan foretage en afvejning af støtten, hvis det er uklart, om dens positive virkninger opvejer de negative. PCC understreger i den forbindelse, at Kommissionen skal foretage en omhyggelig og upartisk undersøgelse af de omtvistede støtteforanstaltninger, således at den ved vedtagelsen af den endelige afgørelse råder over så fuldstændige og pålidelige oplysninger som muligt til dette formål. PCC gør derfor gældende, at Kommissionen ikke kan fastslå, at statsstøtte er uforenelig alene på grundlag af en negativ formodning, der er baseret på manglende oplysninger, der gør det muligt at bevise det modsatte. Kommissionen kan derfor ikke konkludere, at markedet for monochloreddikesyre var i tilbagegang eller overforsynet, alene fordi Polen eller en anden part ikke fremlagde beviser for det modsatte. Af hensyn til retssikkerheden skal Kommissionen kunne begrunde sine konklusioner og ikke blot basere sig på formodninger.

(120)

PCC tilføjer, at hvis det antages, at der ikke kan fremlægges plausible, specifikke og pålidelige beviser for markedet for monochloreddikesyre i perioden 2006-2011, er det rimeligt og berettiget også at undersøge data efter 2011, der illustrerer den faktiske udvikling på det pågældende marked efter denne periode. Kommissionen skal i forbindelse med afvejningstesten ikke kun undersøge perioderne forud for investeringen, men kan også anvende oplysninger om efterfølgende perioder til at kontrollere statsstøttens faktiske indvirkning på det relevante marked (68).

(121)

PCC fastholder, at de positive virkninger af statsstøtten til projektet langt opvejer enhver potentiel negativ virkning af denne støtte.

(122)

PCC gentager sit standpunkt om, at støtten havde en formel tilskyndelsesvirkning. Den bemærker, at støtten er forholdsmæssig, da den overholder det gældende regionalstøtteloft, herunder nedjusteringsmekanismen.

(123)

Forud for ansøgningen om støtte beregnede PCC projektets investeringsudsigter og konkluderede, at investeringen uden støtteforanstaltningerne ville resultere i en negativ nettonutidsværdi (NNV) på – [1,3-1,5] mio. PLN og en intern rente af en finansinvestering på – [6,8-7,9] %. Med støtteforanstaltningerne ville projektet opnå en nettonutidsværdi på ca. [62-72] mio. PLN og en intern rente på [12,7-15] %. Hvis PCC ikke havde modtaget støtteforanstaltningerne, ville virksomheden have begrænset investeringen til opførelsen af et simpelt opløsningsanlæg til en anslået omkostning på [48-58] mio. PLN, med en nettonutidsværdi på ca. [15-18] mio. PLN og en intern rente på [8,6-10,2] %. PCC bemærker, at det faktiske statsstøttebeløb, der følger af skattefritagelsen, afhænger af rentabiliteten, hvilket yderligere viser, at det ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at gennemføre projektet.

(124)

PCC bemærker, at støttens overvejende positive virkning blev efterprøvet og bekræftet af Kommissionen selv under proceduren for godkendelse af et finansielt bidrag til projektet fra EFRU (betragtning 34).

(125)

På det tidspunkt, hvor støtten blev ydet til PCC, dannede klageren og Akzo Nobel et duopol på markedet for monochloreddikesyre og var under meget lidt pres fra konkurrenterne. Kommissionen fandt, at de havde deltaget i et kartel for monochloreddikesyre fra 1984 til 1999 (herefter »kartelafgørelsen«) (69). Ved at lette adgangen for en ny konkurrent til markedet ville støtten derfor have positive virkninger for markedet. Desuden havde Akzo Nobel modtaget statsstøtte på ca. 64 mio. EUR — langt mere end det beløb, der blev ydet til PCC — til flytning af produktionsanlæg til klor og monochloreddikesyre i Nederlandene, som Kommissionen godkendte i 2004 (70). PCC mener, at klageren indgav klagen udelukkende for at forstyrre dens aktiviteter og udelukke en ny deltager fra markedet for monochloreddikesyre.

(126)

PCC bemærker endvidere, at markedets duopolistiske karakter betyder, at forbrugerne ofte er bundet til en bestemt leverandør og ikke har andre muligheder i tilfælde af utilstrækkelig produktionskapacitet. Produktionen af monochloreddikesyre er kompleks, og produktionsenhederne står ofte stille på grund af nødvendig vedligeholdelse. Dette resulterer i regelmæssig forsyningsmangel, især da klageren og Akzo Nobel har begrænsede lagerfaciliteter, som de kan bruge til at forberede sig på sådanne afbrydelser. PCC's tilstedeværelse via projektet bidrager til at afhjælpe dette problem og til at stabilisere markedet. PCC anfører faktisk, at klageren, efter at projektet er blevet operationelt, selv har anmodet PCC om at levere monochloreddikesyre til sig på grund af vedligeholdelsesstop.

(127)

PCC gør endvidere gældende, at de kunder, der køber monochloreddikesyre, foretrækker kvaliteten af deres kundeservice frem for de etablerede duopolister, da de tilbyder en mere åben og skræddersyet service samt en innovativ tilgang.

(128)

Med hensyn til spørgsmålet om overkapacitet anfører PCC, at efterspørgslen efter monochloreddikesyre har været konstant stigende, herunder i forbindelse med produktionen af betainer (personlig pleje og rengøringsmidler) og carboxymethylcellulose (anvendes som fortykningsmiddel til fødevarer, farmaceutiske produkter, personlig pleje og frakturering). PCC angiver, uden at identificere kilder, at disse sektorer har en samlet årlig vækstrate på over [3,3-4] – [5,8-7] %. Der forventes især en stigning i efterspørgslen efter betainer (en gruppe overfladeaktive stoffer), idet PCC noterer en forventet anvendelse på [98-118] kt/år på det amerikanske marked. Hvis man antager et forbrug af monochloreddikesyre i betainproduktionen på ca. [11,4-12,8] %, tyder dette på et forbrug på [11,5-12,7] kt/år alene for denne specifikke del af markedet for overfladeaktive stoffer. Produktionen af carboxymethylcellulose er i mellemtiden den næststørste bruger af monochloreddikesyre og forventedes at have en betydelig vækst frem til 2023 (71). PCC bemærkede, at Unionens eksport af carboxymethylcellulose er stigende (72), hvilket tyder på en stigende efterspørgsel efter monochloreddikesyre med oprindelse i Unionen og strider mod klagerens påstande om et vigende eller stagnerende marked for monochloreddikesyre.

(129)

PCC understreger, at den støt stigende udvikling på markedet for monochloreddikesyre er en del af et mere generelt mønster for hele kemikaliesektoren, som efter en kraftig nedgang i 2009 viser stabil, langsigtet vækst (73). PCC understreger også, at det amerikanske marked er et betydeligt salgsmarked for producenter af monochloreddikesyre i Unionen (74), og at det forventes at stige støt.

(130)

PCC gør gældende, at når klageren antyder, at udbuddet af monochloreddikesyre overstiger efterspørgslen, fejlfortolker den dataene. Klageren gør gældende, at der blev produceret 200 kt/år monochloreddikesyre på det europæiske marked fra 2010 til 2016, men at der kun blev forbrugt ca. 144-147 kt/år, hvilket betyder, at de 42 kt/år, der blev produceret af PCC efter projektet, er overflødige (se betragtning 26 og 27 i åbningsafgørelsen). PCC hævder, at den forenklede metode med at lægge produktionsanlæggenes maksimale nominelle kapacitet sammen ikke afspejler den kendsgerning, at produktionssteder er udsat for systemiske, regelmæssige og uundgåelige afbrydelser i produktionen som en normal del af deres vedligeholdelsesproces: den faktiske produktionskapacitet er tættere på 80-90 % af den nominelle kapacitet (75). PCC vurderer, at den samlede efterspørgsel på markedet for monochloreddikesyre for Europa og USA vil være ca. [255-305] kt/år, mens udbuddet er [215-258] kt/år — underskuddet på [34-40] kt/år svarer til projektets faktiske forsyningskapacitet — i modsætning til den nominelle kapacitet.

(131)

PCC har anført, at klagerens egne handlinger modsiger dennes påståede fortolkning af markedet. Klageren har i sine officielle markedsrapporter gentagne gange præsenteret monochloreddikesyre som et lovende marked med dynamisk vækst og har også understreget sin manglende evne til at imødekomme kundernes efterspørgsel (rapporten fra 2013). I 2018 meddelte klageren også, at den ville udvide sin produktions- og lagerkapacitet (76).

(132)

Med hensyn til markedsudsigterne har PCC anført, at Akzo Nobel og klageren begge har annonceret investeringer i MCAA i de seneste år (77). PCC hævder, at dette beviser, at støtteforanstaltningerne ikke har reduceret de etablerede virksomheders markedskapacitet. Desuden meddelte Nouryon (tidligere Akzo Nobel) i august 2020, at selskabet ville udvide sin produktionskapacitet for monochloreddikesyre i Nederlandene, idet det navnlig bemærkede, at monochloreddikesyre anvendes i sektorer med høj vækst, herunder plantebeskyttelsesmidler i Amerika og farmaceutiske produkter i Indien og andre nye vækstmarkeder. PCC gør gældende, at denne investering var drevet af den samme tilsyneladende dynamiske efterspørgsel på markedet, som understøttede projektet. PCC bemærker også, at Nouryons meddelelse bekræfter PCC's eget synspunkt om, at markedet for monochloreddikesyre i det mindste omfatter EØS og USA, hvis det endda ikke er et globalt marked.

(133)

PCC fremhæver, at virksomheden undersøgte relevante data, der var tilgængelige på det tidspunkt, hvor beslutningen om at investere i projektet blev truffet. Ifølge Tecnon Orbichems rapport om monochloreddikesyre 2008-2018 (»Tecnon Orbichem-rapporten«) blev den årlige vækstrate for forbruget af monochloreddikesyre for 2005-2015 anslået til [2-2,4] % for Europa og Amerika, med en mulig årlig vækstrate på [2,5-3] % – [3-3,6] % globalt. I en rapport udarbejdet i 2010 forudså Kline & Company store stigninger i den årlige europæiske produktion af carboxymethylcellulose ([3-3,6] %) og thioglykolsyre ([2,5-3] %) – de vigtigste anvendelser af monochloreddikesyre. I en rapport fra 2011 fra SRI Consulting (»SRI-rapporten fra 2011«) (78) blev det bemærket, at markedet for overfladeaktive stoffer i Nordamerika havde den største indvirkning på forbruget af monochloreddikesyre, og at der var en øget efterspørgsel efter carboxymethylcellulose i den petrokemiske industri samt en meget gunstig situation i polyvinylkloridindustrien, hvor thioglykolsyre anvendes. Rapporten viste en regelmæssig stigning i syreforbruget i USA i perioden 2004-2008, som kun blev forstyrret af den globale økonomiske krise i 2009. Tecnon Orbichem rapporterede om lignende resultater for det europæiske marked med en stigning i forbruget af monochloreddikesyre til overfladeaktive stoffer ([2,5-3] – [3-3,6] % om året), ([1,9-2,3] % om året) og thioglykolsyre ([0,9-1,1] – [1,9-2,3] % om året). SRI's markedsdata viste også en kraftig stigning i efterspørgslen efter monochloreddikesyre i Central- og Østeuropa (årlig vækstrate for 2002-2010 på [8,2-9,5] %).

(134)

PCC understreger, at projektets vigtigste formål var at udvide den eksisterende klorværdikæde inden for PCC-koncernen til stoffer med lovende markedsudsigter. Monochloreddikesyre blev anset for at passe til denne strategi, da klor er den vigtigste råvare til produktionen, og markedet for monochloreddikesyre blev anset for at have begrænset volatilitet på grund af dets store diversitet på slutmarkederne, hvor de vigtigste var på vej mod global vækst. Derfor blev projektet, i betragtning af den duopolistiske struktur af markedet for monochloreddikesyre, den veludnyttede kapacitet hos duopolmedlemmerne på EU's og USA's markeder, en konstant stigende efterspørgsel efter monochloreddikesyre, der i vid udstrækning er immun over for konjunkturudsving på kort og mellemlang sigt, samt en passende intern klorforsyning inden for PCC-koncernen, anset for at være en legitim og rimelig investering.

(135)

PCC minder om, at investeringen er beliggende i et område, der er berettiget til regionalstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), og som for 2007-2013 kun havde et BNP pr. indbygger på 47,52 % af gennemsnittet i EU-25. Dette område forblev et »a«-område for perioden 2014-2021 med et BNP pr. indbygger på 65,33 % af gennemsnittet i EU-25. Desuden er det specifikke område, hvor projektet er beliggende, endnu mere dårligt stillet end området som helhed og havde i perioden forud for investeringen en arbejdsløshedsprocent på 21,6 %, hvoraf 46 % var langtidsledige.

(136)

Projektet har resulteret i, at der er skabt 150 direkte arbejdspladser, herunder for højt kvalificerede ingeniører og produktionsledere. Det anslås også at have resulteret i oprettelsen af 600 indirekte arbejdspladser, herunder for lokale leverandører. Arbejdsvilkårene hos PCC er bedre end standarden i området, f.eks. gennem adgang til uddannelse og naturalydelser.

(137)

PCC samarbejder tæt med universiteter og studerende, bl.a. gennem tilbud om praktikophold, workshops, træning, partnerskaber om konkurrencer, praktisk oplæring, bonusser for uddannelsesresultater, etablering af mentorprogrammer med lokale skoler samt deltagelse i en bred vifte af sociale arrangementer.

(138)

PCC anfører, at projektet har tilskyndet til afledte investeringer i regionen fra andre virksomheder, der er knyttet til monochloreddikesyreanlægget, navnlig virksomheder inden for PCC-koncernen, men også nogle andre eksterne virksomheder (f.eks. eksterne logistikudbydere). Desuden var projektets vigtigste innovationsmål et udgangspunkt for yderligere forsknings- og udviklingsaktiviteter (»FoU«) inden for PCC og af PCC i samarbejde med et netværk af videnskabelige institutioner og FoU-eksperter, f.eks. [...], hvilket skabte en videnafsmitning. Projektet var også et springbræt til efterfølgende FoU-projekter, der blev udvalgt til særskilt EU-finansieret støtte.

(139)

Desuden udgør projektet en platform for aktiviteter, der har til formål at afbøde indvirkningen af fremstillingen af monochloreddikesyre på miljøet, f.eks. gennem det lave energiforbrug i den innovative produktionsproces.

(140)

Projektet har skabt betydelige synergier med andre PCC-anlæg og regionale aktiviteter, hvilket er gavnligt for miljøet og betyder, at man begrænser transporten af farlige materialer ad vej.

(141)

Projektet har resulteret i betydelige skatteoverførsler til det offentlige budget samt en forbedring af den industrielle infrastruktur i området til gavn for alle lokale virksomheder.

(142)

PCC SE, holdingselskabet i PCC-koncernen, bemærkede, at PCC har været [...] siden færdiggørelsen af anlægget (opskaleringen og det kommercielle salg af monochloreddikesyre begyndte i slutningen af 2016). Det klor, som PCC anvender i sin produktionsproces, leveres af PCC Rokita, som befinder sig på samme anlæg, og denne leverer til gengæld til [...] den monochloreddikesyre, der skal bruges til produktion af overfladeaktive stoffer. PCC samarbejder tæt med logistikdatterselskaberne PCC Autochem Sp. z o.o. og PCC Intermodal SA.

(143)

PCC SE bemærker, at PCC er en af kun tre virksomheder i verden, der har deres egen teknologi til at producere monochloreddikesyre af højeste kvalitet, og det innovative produktionsanlæg er det eneste af sin art i Østeuropa. PCC modtager fremragende kundefeedback og har vundet priser for bæredygtighed (det samme har PCC Exol). PCC SE beskriver PCC Rokitas positive indflydelse i regionen og bemærker, at projektet udgør en fortsættelse, konsolidering og styrkelse af [...]s succes. PCC SE anmoder Kommissionen om at overveje synergier, effektivitetsgevinster og positive virkninger af PCC's investering i Nedre Schlesien, som ikke ville have fundet sted uden den pågældende støtte.

(144)

PCC SE genfremsatte endvidere sit indlæg af 14. marts 2019, som blev indgivet i forbindelse med Kommissionens foreløbige undersøgelse af støtteforanstaltningerne, og bemærkede, at det fortsat var relevant. I dette indlæg bemærkede den især den duopolistiske karakter af markedet for monochloreddikesyre, de fordele, PCC havde sikret, og dens bekymring over, at klageren havde indgivet en uvederhæftig klage til Kommissionen i et forsøg på at instrumentalisere statsstøttereglerne for at lægge pres på en ny konkurrent.

(145)

PCC Autochem Sp. z o.o., der er specialiseret i vejtransport og intermodal transport af flydende kemikalier, redegjorde for de fordele, det har oplevet ved at samarbejde med PCC, herunder en forbedring af arbejdstagernes sikkerhed (f.eks. gennem øget uddannelse af personalet som forberedelse til transport af PCC's produkter), øget konkurrenceevne (f.eks. gennem større synlighed og troværdighed for PCC Autochem-mærket), stabilitet i markedsstyrken og udvikling af erfaring.

(146)

PCC Exol SA, en producent af overfladeaktive stoffer til industrien, [...]. Den fremhæver, at PCC er en pålidelig og gennemsigtig forretningspartner, der leverer monochloreddikesyre af højeste kvalitet og renhed, hvilket er særligt vigtigt for [...], da de anvendes som komponenter i kosmetik og produkter til personlig pleje.

(147)

26 medarbejdere fra PCC indsendte udtalelser, der understregede projektets betydning for regionen. De fremhævede, at PCC giver stabil og berigende beskæftigelse i et område, der har lidt under mangel på arbejdspladser. Projektet engagerer en række højt kvalificerede unge og giver dem uddannelsesmuligheder og mulighed for at udvikle deres karriere, samtidig med at der skabes tryghed for familier i området. Projektet er en integreret del af regionens økonomiske og sociale struktur, og hvis støtteforanstaltningerne trækkes tilbage, kan konsekvenserne for området blive alvorlige.

(148)

Bestyrelsen for afdelingen i Nedre Schlesien af fagforeningen NSZZ »Solidarność« bemærkede, at PCC gennemførte projektet som krævet, hvilket krævede store finansielle ressourcer. Dette ville ikke have været muligt uden støtteforanstaltningerne. PCC og projektet er vigtige for lokalsamfundet, hvilket fører til øget direkte og indirekte beskæftigelse samt større lokale skatteindtægter, der kan bruges til at udvikle regionen. Tab af statsstøtte ville få katastrofale konsekvenser for PCC, PCC-koncernen og PCC's ansatte og deres familier.

(149)

SEDA Group Sp. z o.o., en polsk byggevirksomhed, der arbejdede sammen med PCC på projektet, bemærkede, at den har fået en ny kunde i PCC, som den har et frugtbart samarbejde med. Samarbejdet med PCC har gjort det muligt for virksomheden at øge beskæftigelsen samt levere udstyr og uddannelse af personale.

(150)

ARAPneumatik L.T.M. Kościelniak Sp. j, en leverandør til PCC, gjorde gældende, at projektet har gjort det muligt for virksomheden at øge både salget og beskæftigelsen samt har haft en indvirkning på dens lokale partnere. Tabet af PCC som stabil kunde ville være meget betydeligt.

(151)

Det centrale mineinstitut (Główny Instytut Górnictwa) leverede analyse- og forskningstjenester til PCC, hvilket lettede videnoverførsel og gav erfaring både for instituttet og dets miljøovervågningsafdeling (Zakład Monitoringu Środowiska GIG). Det understreger projektets innovative karakter, og at det har bidraget til betydelige resultater inden for forskning og udvikling.

(152)

Proton SC, der er leverandør til PCC, bemærker, at virksomheden gennem sit stabile samarbejde med PCC har været i stand til at udvikle sine aktiviteter og øge sin omsætning.

(153)

ABB Sp. z o.o., som leverede kontrol- og måleudstyr til PCC, anførte, at samarbejdet med PCC giver virksomheden en stabil kunde og har gjort det muligt at udvikle produktionen af sit specialiserede udstyr, øge omsætningen og forbedre personalets tekniske viden.

(154)

Rinnen Polska Sp. z o.o. Spedycja Międzynarodowa, der er et transportselskab, har anført, at de transportordrer, som PCC har lagt hos selskabet, sikrer optimerede operationer, der direkte omsættes til øget rentabilitet samt reduceret brændstofforbrug og mindre emissioner. Den anslår, at samarbejdet med PCC har resulteret i en stigning i beskæftigelsen på 3,5 nye stillinger samt givet indirekte fordele til mange sektorer i bilindustrien, såsom leverandører af reservedele.

(155)

VTU Engineering GmbH, en del af VTU Group, der designer anlæg til procesindustrien, bemærkede, at de har etableret et langsigtet samarbejde med PCC siden det blev oprettet, hvilket har muliggjort gensidig udvikling inden for videnskab og forskning. Det VTU-team, der håndterer PCC's projekter, er fortrinsvis baseret i Østrig og Italien, hvilket har en positiv indvirkning på disse andre områder af virksomhedens forretning. Projektet øger innovationen og resulterer i en videnoverførsel til Brzeg Dolny.

(156)

Forskningsnetværket »Łukasiewicz« — »PORT«, Polish Centre of Technological Development, understregede projektets positive indvirkning på udviklingen i regionen, herunder gennem udvidelse af arbejdsmarkedet, udvikling af samarbejde med virksomheder og stimulering af iværksætteri. Støtteforanstaltningerne er nødvendige for at fremme PCC's udvikling og overføre virksomhedens innovation til markedet.

(157)

Bulk Tainer Logistics Limited, en tankoperatør, bemærker, at selskabet siden det begyndte at arbejde med PCC i 2016, har opnået større stabilitet i regionen på grund af sin regelmæssige transport af monochloreddikesyre til og fra Polen, hvilket har givet mulighed for en betydelig stigning i konkurrenceevnen og en stigning i antallet af lokale underleverandører. Virksomhedens brand nyder nu større anerkendelse og troværdighed på det lokale marked. Samarbejdet med PCC har gjort det muligt at øge beskæftigelsen, styrke knowhow og udvikle dets transportteknologier.

(158)

Wołowski-distriktets lokalforvaltning bemærkede, at etableringen af det særlige økonomiske område Wałbrzych har ført til en tilstrømning af værdifulde investeringer, som har haft en væsentlig indvirkning på distriktets økonomiske og sociale udvikling. Den finder det godtgjort, at alle de forventede fordele ved projektet er blevet realiseret, navnlig et fald i arbejdsløsheden gennem oprettelsen af 170 arbejdspladser, hvoraf 120 er besat af beboere i Wołowskie. Investeringen er også et incitament til at fremme iværksætteri i regionen og har en direkte indvirkning på udviklingen af innovative teknologier inden for kemoteknik.

(159)

De kommunale myndigheder i Wołów bemærker, at de har en underafdeling af det særlige økonomiske område Wałbrzych, og at den er aktivt involveret i dens udvikling, hvilket har haft en positiv indvirkning på kommunen, beskæftigelsen og iværksætteriet.

(160)

De regionale myndigheder i Nedre Schlesien fremhæver, at projektet er placeret i et område med vedvarende afsavn, og at enhver investering i regionen synligt bidrager til at forbedre forholdene. Kemikaliesektoren var blevet identificeret i regionen som en nøgleindustri med potentiale for betydelig innovation og implementering samt forbedring af forbindelserne mellem den private sektor og forskningsmiljøet. Projektet er i overensstemmelse med regionale og nationale strategier og EU-politikker, skaber attraktive arbejdspladser og fører til videnoverførsel til Polen.

(161)

De kommunale myndigheder i Miękinia, som er nabokommune til projektstedet, bekræfter den positive indvirkning, det har haft på den socioøkonomiske udvikling i regionen gennem skabelsen af mere end 150 nye arbejdspladser, hvilket også har ført til øget mangfoldighed og et større udbud af arbejdskraft samt skabelsen af yderligere indirekte arbejdspladser. Tilstedeværelsen af en stor arbejdsplads inden for et højteknologisk område giver store udviklingsmuligheder for det lokale arbejdsmarked og tilskynder til investeringer i Miękinia. Bedre arbejdsvilkår forbedrer livskvaliteten i lokalsamfundet og bidrager til at opbygge en følelse af social identitet.

(162)

De kommunale myndigheder i Brzeg Dolny udtrykte bekymring for, at projektets positive virkninger på beskæftigelse, innovation, lokale skatteindtægter, økonomi og iværksætteri kunne gå tabt.

(163)

Politechnika Wrocławska har gjort gældende, at projektet er af stor betydning for Nedre Schlesien gennem dets bidrag til udviklingen af FoU og uddannelse, dets promovering af Nedre Schlesien som producent af kvalitetsprodukter på det internationale marked, nedbringelse af arbejdsløsheden og forbedring af det regionale, nationale og internationale samarbejde.

(164)

Det polske kammer for kemisk industri understregede projektets betydning for Polen, Europa og den kemiske industri, da det producerer produkter af fremragende kvalitet i et innovativt anlæg, som tiltrækker interesse fra modtagere af monochloreddikesyre verden over. Det bringer en ny aktør til markedet for monochloreddikesyre og skaber nye og bæredygtige arbejdspladser i regionen (og i Tyskland). Ved at foretage investeringen i Polen undgås en overførsel af investeringer ud af Europa til Kina eller Indien. Projektet fjerner behovet for klortransport (80), hvorved miljøbeskyttelsen forbedres. Det står klart for den kemiske industri, at projektet ikke kunne gennemføres fuldt ud uden offentlig støtte, da det var risikabelt, vanskeligt at gennemføre og meget innovativt. Siden PCC kom ind på markedet for monochloreddikesyre, er situationen på markedet blevet væsentligt forbedret, både med hensyn til tilgængelighed, forsyningssikkerhed og servicekvalitet. Tilbagetrækningen af støtten udgør en alvorlig trussel mod projektet og PCC.

(165)

PC Logistic Sp. z o.o. bemærker, at samarbejdet med PCC som transportør har hjulpet virksomheden med at forbedre bl.a. processer, personaleuddannelse og udstyr. Det har resulteret i øget brandgenkendelse og forbedret markedsposition.

(166)

En borger, der hævder at være ekspert i plantebeskyttelsesmiddelteknologi, fremhæver PCC's innovative arbejde og bemærker, at projektet har gjort det muligt for virksomheden at fremstille en større pakke af moderne kemiske produkter, som vil have en betydelig indvirkning på den europæiske økonomis konkurrenceevne. Han bemærker, at »REACH-forordningen« (81) har øget virksomhedernes omkostninger, hvilket gør statsstøtte nødvendig for virksomheder som PCC til at udvikle nye produkter. […]. Eksisterende [...] i Polen vil blive tvunget til at transportere det over lange afstande, hvilket vil øge omkostningerne samt miljørisiciene og emissionerne. Dette kan også føre til betydelige forstyrrelser i den ujævne industrielle udvikling i Unionen.

(167)

Tredjeparterne anfører, at tilbagetrækningen af støtteforanstaltningerne vil få betydelige negative konsekvenser for den lokale økonomi og befolkning.

(168)

Ud over de tredjeparter, der fremsatte bemærkninger til Kommissionen, var der som bilag til PCC's svar på åbningsafgørelsen erklæringer fra GEA Process Engineering Sp. z o.o. og Maria Curie-Skłodowska-universitetet i Lublin, der roste deres samarbejde med PCC.

(169)

Dette afsnit beskriver Polens bemærkninger til åbningsafgørelsen. Disse bemærkninger omfatter Polens bemærkninger til tredjeparters bemærkninger, der blev fremsendt til Polen i et ikkefortroligt format. Dette afsnit indeholder også yderligere oplysninger fra Polen som svar på specifikke spørgsmål fra Kommissionen.

(170)

Inden Polen behandlede de spørgsmål, der blev rejst i åbningsafgørelsen, anførte det, at den analyse, som Kommissionen havde foretaget forud for vedtagelsen af afgørelsen om det store projekt, allerede burde have afhjulpet de fleste af dens betænkeligheder i relation til projektet. Kommissionen kan ifølge Polen ikke se bort fra sin egen vurdering i afgørelsen om det store projekt. Som led i denne vurdering undersøgte Kommissionen det pågældende markeds art og struktur. I overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1083/2006 skulle denne vurdering desuden bekræfte projektets overensstemmelse med samhørighedspolitikken og andre politikker, herunder konkurrencepolitikken (82). Polen erkender, at proceduren i henhold til forordning (EF) nr. 1083/2006 ikke er den samme som proceduren i traktatens artikel 108, stk. 3, men finder det ikke desto mindre rimeligt at antage, at Kommissionens konklusioner i afgørelsen om det store projekt bør finde anvendelse på andre procedurer, herunder kontrol af overholdelsen af statsstøttereglerne.

(171)

Polen bemærker også, at den ændrede tilskudsordning var genstand for en revision, som vedrørte dens overholdelse af statsstøttereglerne. Den 4. april 2017 underrettede Kommissionen (83) de polske myndigheder om resultaterne af revisionen og gjorde ikke indsigelse med hensyn til den formelle rigtighed af den støtte, der var ydet i henhold til denne ordning (84).

(172)

Under disse omstændigheder er Polen af den opfattelse, at en negativ afgørelse om støtten ville være i strid med principperne om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhed, for så vidt angår både Polen og PCC. Kommissionens vurdering af det relevante marked og konkurrencesituationen, som Kommissionen godkendte under proceduren, og som førte til beslutningen om det store projekt, bør også være bindende for den ved vurderingen af skattefritagelsen.

(173)

De polske myndigheder fremsatte bemærkninger til støtteforanstaltningernes overensstemmelse med forordning (EF) nr. 800/2008.

(174)

Polen er uenig i Kommissionens foreløbige konklusion om, at den ændrede tilskudsordning blev anvendt ulovligt fra den 2. marts 2010, hvor den ændrede IEOP-bekendtgørelse blev vedtaget, idet Polen bestrider, at de skulle have fremlagt et ajourført sammenfattende informationsskema for denne ordning i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/2008. Polen anfører, at den eneste ændring, der blev indført ved den ændrede IEOP-bekendtgørelse, og som var relevant for forordning (EF) nr. 800/2008, var forhøjelsen af den maksimalt tilladte støtteintensitet fra 25 % til 30 %, og at dette ikke oversteg det maksimum, der var fastsat i det polske regionalstøttekort for 2007-2013.

(175)

Polen bemærker, at Kommissionen i åbningsafgørelsen anfører, at ændringen af tilskudsordningen bør betragtes på samme måde som en ændring af eksisterende støtte som omhandlet i forordning (EF) nr. 659/1999. I artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 (85) præciseres det, at en ændring af eksisterende støtte er enhver ændring, der ikke er af rent formel eller administrativ art, der ikke kan påvirke vurderingen af støtteforanstaltningens forenelighed.

(176)

Polen minder imidlertid om, at støtteordninger, der er omfattet af en gruppefritagelse, ikke er »eksisterende støtte« i den betydning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 659/1999, og ikke vurderes for forenelighed på forhånd. Derfor bør behovet for og formålet med at fremlægge det sammenfattende informationsskema kun vurderes i forhold til overensstemmelse med forordning (EF) nr. 800/2008. Dette adskiller sig fra en ændring af eksisterende støtte, hvor foreneligheden tidligere er blevet vurderet, så det for enhver ændring skal bekræftes, at den opfylder kriterierne for forenelighed.

(177)

Ifølge de polske myndigheder har Unionens domstole ikke taget stilling til spørgsmålet om anvendelsen af artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/2008. Generaladvokat Wahl har imidlertid anført, at formålet var at give Kommissionen mulighed for hurtigt at foretage en effektiv kontrol af den berørte medlemsstats overholdelse af betingelserne for fritagelse (86). Polen understreger, at den ændrede tilskudsordning opfyldte betingelserne for fritagelse, da stigningen i støtteintensiteten ikke oversteg det maksimalt tilladte. Desuden var de oplysninger, der tidligere var offentliggjort om tilskudsordningen i Den Europæiske Unions Tidende, fortsat gyldige. Under alle omstændigheder bemærker Polen, at den ændrede tilskudsordning blev overvåget af Kommissionen, og at der ikke blev givet udtryk for betænkeligheder med hensyn til dens overholdelse af forordning (EF) nr. 800/2008 (betragtning 33).

(178)

I lyset af sin holdning, jf. betragtning 174-177, mener Polen ikke, at tilskuddet er ulovligt, fordi det er ydet i henhold til en ulovlig ordning. Polen har også gjort gældende, at beslutningen om tildeling af skattefritagelsen indeholdt de obligatoriske henvisninger, der kræves i henhold til artikel 3, stk. 2, idet betragtning 7 i præamblen til tilskudsaftalen henviser til forordning (EF) nr. 800/2008 og dens offentliggørelseshenvisning. I tilskudsaftalen henvises der også til IEOP-bekendtgørelsen, som indeholder en udtrykkelig henvisning til forordning (EF) nr. 800/2008, navnlig kapitel I og artikel 13 heri. Polen har endvidere anført, at tilskudsaftalen indeholder en kopi af ansøgningen om tilskud, som også indeholder en henvisning til forordning (EF) nr. 800/2008 og dennes artikel 13.

(179)

Med hensyn til indsendelsen af kortfattede oplysninger om individuel støtte til et stort investeringsprojekt, som kræves i henhold til artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 800/2008, har Polen bemærket, at disse blev sendt til Kommissionen den 21. juni 2012. Polen er af den opfattelse, at enhver fejl i forbindelse med den forsinkede indsendelse bør afhjælpes fra den dato, hvor Kommissionen modtog oplysningerne. Der blev ikke stillet nogen støtte til rådighed for PCC, før oplysningerne blev indsendt, navnlig fordi PCC's endelige ret til at modtage støtten var betinget af, at Kommissionen godkendte EFRU-medfinansieringen.

(180)

Polen afviser, at PCC vildledte de støttetildelende myndigheder ved at fremlægge forskellige støtteberettigede omkostninger for projektet i forbindelse med ansøgningerne om tilskud og skattefritagelse.

(181)

For det første har Polen anført, at reglerne om støtteberettigelse af udgifter under driftsprogrammer, såsom IEOP, er strengere end statsstøttereglerne om støtteberettigede omkostninger (som fandt anvendelse på skattefritagelsen). Nogle af de omkostninger, der er berettiget til statsstøtte, kan derfor ikke klassificeres som omkostninger, der er berettiget til EU-finansiering.

(182)

For det andet gentog Polen PCC's bemærkninger (betragtning 86 og 87) om, at ansøgningen om tilskud blev indgivet på grundlag af de prognoser, der var tilgængelige på dette tidspunkt. Det oprindelige skøn på ca. 223 mio. PLN (54 mio. EUR) (i tilbagediskonteret værdi) blev revideret i de efterfølgende år, efter at Siemens Group havde gennemgået projektets teknologiske og finansielle aspekter. Deres analyse (87), hvoraf Polen fremsendte en kopi, resulterede i, at projektets omkostninger blev forhøjet til ca. 300 mio. PLN (72 mio. EUR) (nominel værdi), hvilket ville have resulteret i et investeringsafkast, der var lavere end krævet. Da procedurerne for udbetaling af IEOP-midler betød, at det ikke var muligt at øge tilskudsbeløbet til projektet (88), var der ikke behov for at ajourføre de støtteberettigede omkostninger, der var angivet i forbindelse med tilskuddet. Det ajourførte beløb for støtteberettigede omkostninger blev i stedet angivet i ansøgningen om skattefritagelse.

(183)

Polen anfører endvidere, at det er praksis i branchen, at skøn over investeringsomkostninger udvikler sig over tid. I henhold til anbefalingen (89) fra Association for the Advancement of Cost Engineering (»AACE International«) skelner processen for estimering af investeringsomkostninger mellem mindst fem niveauer af estimeringsnøjagtighed, fra femte klasse (laveste nøjagtighedsniveau ved investeringsplanlægningens start) til første klasse (højeste nøjagtighedsniveau ved investeringsplanlægningens afslutning). Polen bemærker, at den teknologiske og finansielle verifikation af projektet, som blev udført af Siemens, omfattede overgangen fra fjerde klasse (undersøgelser eller gennemførlighedsundersøgelser) til tredje klasse (budgettering, godkendelse eller kontrol). Stigningen mellem fjerde og tredje klasse var fuldt ud i overensstemmelse med markedsstandarderne.

(184)

Polen understreger, at det forhold, at PCC erhvervede retten til tilskuddet, ikke betød, at det havde påtaget sig en endelig forpligtelse til at gennemføre projektet, hvilket ville gøre det irreversibelt. Hvis PCC ikke ville gå videre, ville den eneste konsekvens have været et afslag på støtten. Den var derfor berettiget til at anmode om yderligere støtte i lyset af de forhøjede omkostningsestimater. Det forhold, at tilskuddet alene ville have været utilstrækkeligt til, at PCC kunne gå videre med projektet, fremgår klart af de dokumenter, som PCC indsendte sammen med sin ansøgning om skattefritagelse.

(185)

Polen bemærker, at den øverste forvaltningsdomstols dom (betragtning 49) er endelig og afgør tvisten til fordel for PCC. SEZ-tilladelsen er derfor gyldig og i kraft.

(186)

Polen bemærker også, at PCC i forbindelse med ansøgningen om SEZ-tilladelsen skulle påvise, at skattefritagelsen opfyldte betingelserne i artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 800/2008.

(187)

Polen afviser, at det forhold, at SEZ-tilladelsen ikke nævner det maksimale støttebeløb og ikke henviser til tilskuddet, betyder, at støtten ville blive ydet ud over de tilladte begrænsninger.

(188)

Polen forklarer, at SEZ-tilladelsen ikke er en selvstændig retsakt, og at støttens omfang og betingelserne for dens anvendelse er fastsat i SEZ-loven og SEZ-bekendtgørelsen. SEZ-bekendtgørelsen fastsatte maksimale støtteintensiteter (90), det maksimalt tilladte støttebeløb for store investeringsprojekter (91) samt krav om, at skattefritagelsen sammen med enhver anden støtte ikke må overstige de maksimale støtteniveauer, der er tilladt for regionalstøtte (92). Den indeholdt også bestemmelser om begrænsninger for kumulering af støtte.

(189)

Polen forklarer endvidere, at forhandlingsreferatet også udgør en integreret del af beslutningen om tildeling af støtten. Referatet angiver den maksimale støtte, der er tilladt til projektet, ved at angive det maksimale beløb for projektomkostninger og henvise til bekendtgørelsen om regionalstøttekort. Det støttebeløb, der er til rådighed, fastsættes ved at gange den maksimale støtteintensitet og de støtteberettigede omkostninger, som vil blive sammenlignet med den statsstøtte, der allerede er opnået (tilskuddet), ved hjælp af tilbagediskonterede tal. Dette beløb er den øvre grænse for summen af alle de fordele, der opnås i form af regionalstøtte til projektet. Hvis der opnås andre former for støtte til en investering, der gennemføres i det særlige økonomiske område, skal kumulationsreglerne for støtte fra forskellige kilder overholdes.

(190)

Polen bemærker endvidere, at PCC i forbindelse med ansøgningen om skattefritagelse accepterede betingelserne for forhandlingerne og specifikationerne for de væsentlige betingelser for forhandlingerne. I disse specifikationer anføres det retsgrundlag, der gælder for forhandlingerne, herunder SEZ-loven, statsstøtteloven, SEZ-bekendtgørelsen, 2007-retningslinjerne og forordning (EF) nr. 800/2008. I opfordringen til at afgive tilbud, der blev offentliggjort forud for ansøgningen, blev det bemærket, at enhver tilladelse ville være omfattet af SEZ-loven og SEZ-bekendtgørelsen.

(191)

I SEZ-tilladelsen anføres minimums- og maksimumsbeløbet for de støtteberettigede omkostninger, angivet i nominelle værdier, som henholdsvis 200 mio. PLN (ca. 48 mio. EUR) og 300 mio. PLN (ca. 72 mio. EUR). I henhold til SEZ-loven (93) skal en tilladelse definere intervallet for støtteberettigede udgifter, mens støtten begrænses ved at angive det maksimale beløb for støtteberettigede omkostninger (for at beskytte mod prisudsving, valutakurser eller andre faktorer, der kan bidrage til, at det samlede beløb stiger eller falder). Det maksimale beløb for støtteberettigede omkostninger i tilbagediskonteret værdi var 271 513 408 PLN (65 143 935 EUR) (94). Under hensyntagen hertil og til tilskuddet kunne den øvre grænse for den statsstøtte, der kunne opnås i henhold til SEZ-tilladelsen, fastsættes. Dette beløb overstiger aldrig de tilladte støtteintensiteter.

(192)

Polen bemærker endvidere, at det på grundlag af de indtægter, som PCC modtog i 2018-2022, har modtaget støtte i form af skattefritagelsen på 18 386 294 PLN (4 411 405 EUR) (95), hvilket er langt under det tilladte maksimum.

(193)

Polen mener derfor, at skattefritagelsen opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/2008.

(194)

Selv om Polen anerkender, at de kortfattede oplysninger om skattefritagelsen blev indsendt meget sent (den 16. juli 2015), mener Polen, at indgivelsen ikke desto mindre har afhjulpet eventuelle uregelmæssigheder, således at skattefritagelsen er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 800/2008. Polen bemærker som en yderligere betragtning, at beslutningen om at indrømme PCC skattefritagelse blev offentliggjort på SEZ-forvalterens websted umiddelbart efter udstedelsen af SEZ-tilladelsen.

(195)

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt SEZ-tilladelsen indeholdt de udtrykkelige henvisninger, der kræves i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 800/2008, mindede Polen om, at SEZ-tilladelsen ikke er en selvstændig retsakt. Polen anførte, at forhandlingsreferatet indeholdt henvisninger til SEZ-loven, SEZ-bekendtgørelsen og forordning (EF) nr. 800/2008, herunder de relevante oplysninger om offentliggørelse og henvisning til Den Europæiske Unions Tidende.

(196)

De polske myndigheder fremsatte bemærkninger til støttens forenelighed i henhold til 2007-retningslinjerne.

(197)

Polen er uenig i Kommissionens udtalelse i betragtning 103 i åbningsafgørelsen om, at den ændrede tilskudsordning ikke udtrykkeligt henviste til den anden betingelse i punkt 38 i 2007-retningslinjerne.

(198)

Polen bemærker, at der blev ydet støtte til projekter, der fik det højeste antal point i henhold til forud fastsatte kriterier, og at konkurrencereglerne blev offentliggjort sammen med indkaldelserne af forslag. Ansøgningerne blev først kontrolleret for overholdelse af de formelle kriterier og blev derefter underkastet en materiel vurdering. Ansøgerne blev underrettet om, hvorvidt deres projekter opfyldte de formelle kriterier, og om de projekter, der var genstand for en materiel vurdering. De, der opnåede et positivt resultat og en tilstrækkelig høj score, blev udvalgt til finansiering. Ansøgerne fik skriftlige instrukser. Polen fremsendte en kopi af konkurrencereglerne med angivelse af de dele, hvor denne procedure er beskrevet. Polen har gjort gældende, at i modsætning til andre sprogversioner af 2007-retningslinjerne (96), kræver den polske udgave ikke, at der skal foreligge en skriftlig bekræftelse af, at et projekt i princippet opfylder kriterierne for støtteberettigelse, inden arbejdet påbegyndes.

(199)

Polen er også uenig i Kommissionens udtalelse i betragtning 104 i åbningsafgørelsen om, at den ændrede tilskudsordning ikke opfylder betingelserne for kumuleringskontrol i punkt 74 i 2007-retningslinjerne.

(200)

Polen har anført, at der anvendes en horisontal tilgang i polsk ret, og at alle støtteordninger er underlagt et ensartet sæt regler, der er fastsat i statsstøtteloven og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Ifølge statsstøtteloven skal støtteansøgere i deres støtteansøgninger give oplysninger om modtaget statsstøtte. Polen hævder, at det fremgår af § 6 i statsstøtteloven, at de oplysninger, som ansøgerne har indsendt, efterfølgende kontrolleres af de støtteydende myndigheder i forhold til data i systemet for planlægning, registrering og overvågning af offentlig støtte. I hvilket omfang støtten kan kumuleres, defineres individuelt inden for rammerne af hver støtteordning. Polen har bemærket, at der i tilskudsaftalen henvises til IEOP-bekendtgørelsen, herunder til afsnit 12 heri om kumulering af støtte fra forskellige kilder.

(201)

Polen fremlagde sin holdning til støtteforanstaltningernes forenelighed med 2007-retningslinjerne.

(202)

I betragtning 112 i åbningsafgørelsen satte Kommissionen spørgsmålstegn ved, om tilskuddet, betragtet som ad hoc-støtte uden for en ordning, opfyldte kravet om tilskyndelsesvirkning i punkt 38 i 2007-retningslinjerne. I denne forbindelse bemærkede Polen, at det den 2. marts 2011 havde sendt en hensigtsskrivelse til PCC om tildeling af tilskuddet, og fremsendte en kopi heraf.

(203)

Med hensyn til skattefritagelsen gjorde Polen efter den øverste forvaltningsdomstols dom ikke længere gældende, at PCC ikke ansøgte om skattefritagelse, før arbejdet med projektet blev påbegyndt. SEZ-tilladelsen blev udstedt den 19. februar 2013. PCC gør gældende, at den påbegyndte arbejdet med projektet den 5. april 2013.

(204)

Med hensyn til Kommissionens tvivl om, hvorvidt de kombinerede støtteforanstaltninger forblev inden for de tilladte støtteintensitetsgrænser i overensstemmelse med punkt 67 i 2007-retningslinjerne (se betragtning 113-123 i åbningsafgørelsen), henviste Polen til sine argumenter i betragtning 180-184 og 187-191.

(205)

Med hensyn til skattefritagelsen bemærkede Polen, at det i SEZ-bekendtgørelsen fastsættes, at støtten er begrænset til det maksimalt tilladte beløb i henhold til regionalstøttekortet (97), at denne ret til støtte kun gælder, indtil maksimumsbeløbene er nået (98), og at støtte, der overstiger tærsklen på 75 %, skal anmeldes til Kommissionen (99). Lignende begrænsninger findes i CIT-loven (100). Polen bemærker også, at PCC erklærede, at det havde modtaget tilskuddet, da det ansøgte om skattefritagelse, hvilket betyder, at dette ville blive taget i betragtning ved beregningen af det maksimalt tilladte støttebeløb.

(206)

Polen mener derfor, at det maksimale støttebeløb, der blev ydet til PCC via støtteforanstaltningerne, var 23 086 560 EUR (95 797 682 PLN (101)) i tilbagediskonteret værdi, hvilket ligger inden for de tilladte støtteintensitetsgrænser.

(207)

Polen forklarede, at kumulering af støtte i form af skattefritagelse med andre former for støtte overvåges og kontrolleres af de kompetente skattemyndigheder. Siden 2015 er de årlige selvangivelser blevet indsendt i elektronisk format (102). Modtagere af en skattefritagelse, der er udstedt for økonomiske aktiviteter, der udøves i et særligt økonomisk område, skal vedlægge et bilag CIT/8S med deres selvangivelse. Bilag CIT/8S indeholder specifikke oplysninger om SEZ-skattefritagelsen, såsom de støtteberettigede omkostninger, der er afholdt til den relevante investering, det støttebeløb, der allerede er anvendt i henhold til skattefritagelsen, og størrelsen af enhver anden støtte, der er modtaget til investeringen. Adgangen til disse oplysninger i elektronisk format betyder, at skattemyndighederne let kan fastsætte størrelsen af den statsstøtte, som en skatteyder er berettiget til, under hensyntagen til de støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt, og det støttebeløb, der allerede er modtaget. Skatteyderne skal føre registre, så længe tilbagebetaling af statsstøtte er omfattet af forældelsesfristen. De nationale skattemyndigheder kontrollerer regelmæssigt, at de oplysninger, der er indsendt i et udvalg af bilag CIT/8S, er korrekte, for at sikre overholdelse af CIT-loven. Der kan anvendes sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse. Polen har derfor gjort gældende, at skatte- og afgiftsmyndighederne har midlerne til effektivt at kontrollere, at der ikke ansøges om støtte, der overstiger det beløb, skatteyderen er berettiget til, og til regelmæssigt at foretage kontrol med henblik herpå.

(208)

Med hensyn til den potentielle anvendelse af punkt 68 i 2007-retningslinjerne bemærkede Polen for det første, at da det fandt, at støtteforanstaltningerne ikke oversteg tærsklen på 75 % (betragtning 204-206), kunne dette punkt ikke finde anvendelse.

(209)

For det andet delte Polen under alle omstændigheder PCC's synspunkter ved vurderingen af, om punkt 68, litra a) eller b), fandt anvendelse på støtteforanstaltningerne (betragtning 105-112), og konkluderede, at produktmarkedet er det samlede marked for monochloreddikesyre, uanset renhedsgrad, og at det geografiske marked som minimum er EØS og Nord- og Sydamerika (103). Polen delte også PCC's konklusion (betragtning 113-118) om, at punkt 68, litra a) og b), ikke finder anvendelse på støtteforanstaltningerne.

(210)

Polen hævder, at støtteforanstaltningernes positive virkninger opvejer deres negative virkninger. Ligesom PCC (betragtning 124) har Polen fremhævet, at støttens positive virkninger blev kontrolleret og bekræftet af Kommissionen i kraft af dens godkendelse af EFRU's finansielle bidrag til projektet.

(211)

Polen har understreget, at projektet har skabt 160 direkte arbejdspladser, herunder arbejdspladser til højt kvalificerede fagfolk, samt indirekte arbejdspladser i et meget ugunstigt stillet område. Ikke alene er området berettiget til regionalstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), men Wołowski Poviat (distriktet), hvor projektet er beliggende, er betydeligt mere ugunstigt stillet end området som helhed. Arbejdsvilkårene i PCC er betydeligt bedre end standarderne i regionen.

(212)

Investeringen har resulteret i implementering af nye processer og organisatoriske løsninger samt yderligere forskning i teknologier og produktionsapplikationer for monochloreddikesyre. Resultaterne af PCC's FoU-aktiviteter, som ville være blevet gennemført uden støtten, er også blevet stillet til rådighed som led i det intensive samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, færdiguddannede og studerende.

(213)

Polen bemærker også, at projektet har skabt synergier med andre PCC Rokita-anlæg og regionale aktiviteter og navnlig har givet mulighed for sikrere og mere miljøvenlig klortransport (104), fordi forsyningsanlægget ligger tæt på. PCC's innovative proces forbedrer energieffektiviteten og ville ikke have været mulig uden støtten.

(214)

Polen bemærkede, at størstedelen af bemærkningerne fra tredjeparter til Kommissionen (betragtning 142-167) bekræftede de polske myndigheders synspunkter om projektets virkninger.

(215)

Polen deler endvidere PCC's synspunkt (betragtning 125 og 126) om, at projektet har resulteret i forbedret konkurrence og forsyningssikkerhed som følge af en ny konkurrents indtræden på et duopolistisk marked.

(216)

Polen anfører, at markedet for monochloreddikesyre er og har været voksende. I kartelafgørelsen bemærkede Kommissionen en vækst i både mængde og værdi i perioden 1996-1998 og præsenterede den som en støt gennemsnitlig vækst. Ligesom PCC (betragtning 129) gør Polen gældende, at denne støt stigende tendens ses i den kemiske industri som helhed, bortset fra en nedgang i 2009, navnlig i lyset af det voksende amerikanske marked, der har begrænset lokalt udbud. Polen gentager også PCC's bemærkninger (betragtning 131) og bemærker, at klagerens handlinger ikke synes at afspejle virksomhedens påstande om overkapacitet på markedet.

(217)

Polen fremlagde en række rapporter, der var tilgængelige på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, for at illustrere markedsvilkårene på det tidspunkt. Disse rapporter indeholdt en kombination af fastlagte data og prognoser.

(218)

For det første indeholdt SRI-rapporten fra 2011, som Kommissionen havde til rådighed på tidspunktet for åbningsafgørelsen, forbrugstal for 2007 og 2010 samt prognoser for 2015.

Tabel 1

SRI-rapporten for 2011, tal for forbruget af monochloreddikesyre i kt/år (2007-2015)  (105)

(219)

Efter åbningsafgørelsen fremsendte Polen Tecnon Orbichem-rapporten til Kommissionen, som indeholdt data for 2007 samt prognoser for 2010, 2014 og 2015.

Tabel 2

Tecnon Orbichem-rapporten, tal for forbruget af monochloreddikesyre i kt/år (2007-2015)

(220)

Polen fremlagde også en rapport fra maj 2011 udarbejdet for PCC af Roland Berger Strategy Consultants, som forudså, at den kombinerede vækstrate for efterspørgslen efter monochloreddikesyre 2010-2015 i Europa og Nordamerika kunne være [1,9-2,3] – [3-3,6] % (106). Desuden fremlagde Polen en rapport udarbejdet for PCC i juni 2010 af KlineGroup, som forudså en stærk årlig vækst i forbruget på gennemsnitligt [1,9-2,3] % og op til [3-3,6] % i mængder i Europa og Nordamerika for de vigtigste produkter, som monochloreddikesyre anvendes til.

(221)

Polen bemærker, at de fremlagte data viser, at markedet for monochloreddikesyre voksede i den relevante periode, og at væksten oversteg den gennemsnitlige årlige vækstrate i EØS. Markedet for monochloreddikesyre var ikke i absolut tilbagegang (dvs. det havde ikke en negativ vækstrate), og Polen anfører, at det ikke var i relativ tilbagegang, da markedet voksede betydeligt mere end BNP i EØS i perioden 2010-2015.

(222)

Polen mener desuden, at eftersom projektets første driftsår vil være 2016, vil det være hensigtsmæssigt at anvende 2010-2016 som grundlag for vurderingen af markedskapacitet for monochloreddikesyre (eller endnu længere). Polen mener, at hvis man antager en årlig vækstrate på [2-2,4] % for markedet i Europa og Nord-, Syd- og Mellemamerika i denne periode, vil væksten næsten svare til den kapacitet, som projektet tilfører.

(223)

Polen bemærker endvidere, at klageren og Akzo Nobel (nu Nouryon) traf beslutninger om at investere i markedet for monochloreddikesyre (107), hvilket bekræfter PCC's prognoser for stigningen i forbruget af monochloreddikesyre efter 2016. Det er derfor ikke korrekt at sige, at private investeringer var blevet omdirigeret fra markedet som følge af støtten til PCC, eller at den kapacitet, der blev skabt af projektet, fortrængte markedet.

(224)

Polen er desuden enig i PCC's påstand (betragtning 130) om, at klagerens tilgang med blot at tilføje nominel kapacitet for at gøre gældende, at markedet for monochloreddikesyre er overforsynet, er ukorrekt, og at det europæiske og amerikanske marked faktisk har et forsyningsunderskud på ca. den kapacitetsmængde, der skabes af projektet. Polen præciserede, at selv om projektets nominelle kapacitet var 42 kt/år, ville dets faktiske kapacitet højst være [34-40] kt/år (108), heraf ca. [...].

(225)

Kommissionen konkluderede i betragtning 62 i åbningsafgørelsen, at støtteforanstaltningerne udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1 (betragtning 53). Dette blev ikke betvivlet af de polske myndigheder.

(226)

Kommissionen bekræfter derfor, at støtteforanstaltningerne kan betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1.

(227)

Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at indlede sin endelige vurdering med en undersøgelse af støtteforanstaltningernes forenelighed på grundlag af 2007-retningslinjerne.

(228)

I åbningsafgørelsen rejste Kommissionen tvivl om foreneligheden af støtteforanstaltningerne, der betragtes som ad hoc-støtte, med punkt 38, 67 og 71 i 2007-retningslinjerne (betragtning 74-78). Kommissionen rejste også tvivl om, hvorvidt den var forpligtet til at anvende de test, der er fastsat i retningslinjernes punkt 68, på støtteforanstaltningerne, eller om resultaterne af disse test ville føre til, at det var nødvendigt at foretage en tilbundsgående undersøgelse (betragtning 79). Kommissionen bemærkede endvidere, at selv om den ikke behøvede at foretage disse test, eller selv om resultatet af disse test ikke krævede en tilbundsgående undersøgelse, kunne den ikke godtgøre, at støtteforanstaltningernes virkninger efter en afvejning var klart positiv (betragtning 80).

(229)

Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at indlede sin endelige vurdering med en undersøgelse af støtteforanstaltningernes forenelighed på grundlag af disse punkter.

(230)

I henhold til punkt 38 (109) i 2007-retningslinjerne skal den kompetente myndighed i tilfælde af ad hoc-støtte have udstedt en hensigtsskrivelse, der er betinget af Kommissionens godkendelse af foranstaltningen, om at yde støtte, inden arbejdet med projektet påbegyndes. Hvis arbejdet påbegyndes, inden betingelserne i dette punkt er opfyldt, vil projektet som helhed miste sin støtteberettigelse.

(231)

For at afgøre, om støtteforanstaltningerne var i overensstemmelse med punkt 38 i 2007-retningslinjerne, skal det først fastslås, hvornår PCC påbegyndte arbejdet på projektet.

(232)

Kommissionen bemærker, at PCC og Polen er uenige om, hvornår arbejdet blev påbegyndt (betragtning 46-48). Kommissionen noterer sig desuden den holdning, der kom til udtryk i den øverste forvaltningsdomstols dom (betragtning 49), som blev truffet efter de begivenheder, der er beskrevet i betragtning 46-48. Kommissionen henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at den har enekompetence til at vurdere støtteforanstaltningers forenelighed med det indre marked (110), og at den skal foretage sin egen vurdering. Kommissionen kan tage hensyn til den holdning, der blev indtaget i den øverste forvaltningsdomstols dom.

(233)

I punkt 38 i 2007-retningslinjerne forstås ved »påbegyndelsen af arbejdet« enten påbegyndelsen af bygge- og anlægsarbejdet eller det første bindende tilsagn om bestilling af udstyr med undtagelse af forundersøgelser (111).

(234)

PCC hævder, at virksomheden forud for ansøgningen om skattefritagelse kun havde foretaget indledende gennemførlighedsundersøgelser. Kommissionen bemærker, at PCC forklarede, at den på grund af projektets innovative og komplekse karakter besluttede at etablere et pilotanlæg for at teste gennemførligheden af projektet, inden den forpligtede sig til at gennemføre det (betragtning 90). Dette pilotanlæg optog et lille område, var ikke permanent, kunne let demonteres, krævede ikke anlægsarbejde og blev faktisk overdraget til Siemens umiddelbart efter modtagelsen (betragtning 91). De samlede omkostninger til pilotprojektet var 150 000 EUR, hvoraf 5 814 EUR (23 854,19 PLN) blev afholdt i oktober 2012 (betragtning 92). Hvis resultaterne af pilotprojektet havde været utilfredsstillende, ville PCC kunne have trukket sig ud af projektet og få dækket sine omkostninger (betragtning 93). I løbet af sin undersøgelse har Kommissionen ikke modtaget nogen oplysninger, der kan rejse tvivl om rigtigheden af PCC's bemærkninger.

(235)

Under disse omstændigheder mener Kommissionen, at arbejdet på pilotanlægget ikke bør betragtes som påbegyndelse af arbejdet. Kommissionen bemærker navnlig, at selv om pilotanlægget skulle teste gennemførligheden af projektet og identificere en passende katalysator, var det ikke en integreret del af projektet. Pilotanlægget optog et lille område, var ikke permanent og blev ved modtagelsen overført til Siemens' lokaler i Tyskland. Kommissionen bemærker, at PCC havde en plan for afhændelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende pilotanlægget, hvis den havde besluttet ikke at gå videre med projektet (betragtning 93). Desuden var omkostningerne til pilotanlægget kun marginale i forhold til omkostningerne til det samlede projekt. Kommissionen mener ikke, at pilotanlægget forpligtede PCC til at foretage hele investeringen. Pilotanlægget bør derfor anses for at udgøre en indledende gennemførlighedsundersøgelse for projektet, som ikke udløser »arbejdets påbegyndelse« som omhandlet i punkt 38 i 2007-retningslinjerne.

(236)

Kommissionen bemærker, at PCC har fremlagt dokumentation for, at den påbegyndte byggearbejdet den 5. april 2013 og afgav sit første faste tilsagn om at bestille udstyr i forbindelse med projektet den 16. august 2013 (betragtning 89). Ingen af de oplysninger, der blev indsamlet som led i de tilbundsgående undersøgelser, tyder på, at PCC ud over pilotanlægget havde påtaget sig andre forpligtelser vedrørende projektet, der gik forud for indgivelsen af støtteansøgningen. Kommissionen mener derfor, at projektets »påbegyndelse« fandt sted den 5. april 2013.

(237)

I betragtning 112 i åbningsafgørelsen bemærkede Kommissionen, at betingelsen i punkt 38 i 2007-retningslinjerne ikke syntes at være opfyldt med hensyn til tilskuddet, som blev betragtet som ad hoc-støtte.

(238)

Kommissionen bemærker, at PCC indgav sin ansøgning om tilskud den 15. december 2010. Som fastslået i løbet af den formelle undersøgelse skrev de polske myndigheder den 2. marts 2011 til PCC og meddelte, at de havde til hensigt at tildele den tilskuddet (betragtning 202). I denne skrivelse anmodede de polske myndigheder PCC om at fremlægge dokumentation for »Europa-Kommissionens bekræftelse af støtten« (betragtning 30). Den 12. april 2012 indgik de polske myndigheder tilskudsaftalen med PCC, hvoraf det fremgik, at for »store projekter« ville udbetalingen af tilskuddet være betinget af, at Kommissionen har godkendt eller anses for at have godkendt støtten i henhold til forordning (EF) nr. 659/1999 (betragtning 31). Tilskudsaftalen henviste også bl.a. til IEOP-bekendtgørelsen (som ændret) og forordning (EF) nr. 800/2008 (betragtning 31).

(239)

Kommissionen mener derfor, at de polske myndigheder, inden arbejdet med projektet blev påbegyndt, ikke blot havde udstedt en hensigtsskrivelse om at tildele støtten til PCC, men også selv havde udstedt beslutningen om tildeling.

(240)

I brevet af 2. marts 2011 anførte de polske myndigheder, at støtten skulle bekræftes af Kommissionen. Tilskudsaftalen henviste til IEOP-bekendtgørelsen (som ændret), hvoraf det fremgik, at hvis projektet modtager mere end 30 mio. EUR i støtte, skal det anmeldes til Kommissionen (betragtning 31). Dette indebar, at projektet ikke skulle anmeldes, hvis det modtog mindre end dette støttebeløb. Dette svarer til kravene i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 800/2008, som tilskudsaftalen også henviste til (betragtning 31). Under disse omstændigheder finder Kommissionen, at de polske myndigheder havde meddelt PCC, at tilskuddet blev tildelt med forbehold af Kommissionens godkendelse, for så vidt som dette var påkrævet i henhold til EU-retten. De polske myndigheder overholdt derfor punkt 38 i 2007-retningslinjerne i denne henseende.

(241)

Under alle omstændigheder bemærker Kommissionen, at det følger af Unionens retspraksis, at det med henblik på at vurdere, om der foreligger en hensigtsskrivelse som omhandlet i punkt 38 i 2007-retningslinjerne, tilkommer Kommissionen at vurdere omstændighederne i hvert enkelt tilfælde for at afgøre, om udsigten til tildeling af støtten var tilstrækkelig sandsynlig til, at kriteriet om tilskyndelse var opfyldt. Kommissionen skal navnlig tage hensyn til den præcise form og karakter af de retsakter, der hidrører fra de kompetente nationale myndigheder, og andre relevante omstændigheder med henblik på at vurdere, om der forekommer et incitament (112).

(242)

På grundlag af dette ræsonnement finder Kommissionen, at det centrale spørgsmål for at afgøre, om kravene i punkt 38 i 2007-retningslinjerne er opfyldt i denne sag, er, om det kan konkluderes, at PCC ikke påbegyndte arbejdet på projektet, før den mente, at det var rimeligt sandsynligt, at den ville modtage tilskuddet. I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at PCC påbegyndte arbejdet på projektet den 5. april 2013 (betragtning 236), næsten et helt år efter at den havde modtaget ikke blot en hensigtsskrivelse, men det faktiske støttetildelingsinstrument fra de polske myndigheder (betragtning 239).

(243)

Kommissionen konkluderer derfor, at de polske myndigheder havde udfærdiget en hensigtsskrivelse om at tildele støtten til PCC som krævet i punkt 38, inden arbejdet blev påbegyndt den 5. april 2013.

(244)

Kommissionen konkluderer derfor, at tilskuddet opfylder betingelserne i punkt 38 i 2007-retningslinjerne.

(245)

I betragtning 109-111 i åbningsafgørelsen bemærkede Kommissionen, at betingelsen i punkt 38 i 2007-retningslinjerne ikke syntes at være opfyldt med hensyn til skattefritagelsen, som blev betragtet som ad hoc-støtte.

(246)

Kommissionen minder om, at Polen på tidspunktet for åbningsafgørelsen var af den opfattelse, at PCC havde påbegyndt arbejdet på projektet forud for ansøgningen om skattefritagelse (betragtning 46 og 47), og at Kommissionen foreløbigt var enig i denne konklusion (betragtning 57).

(247)

Kommissionen har efter at have gennemgået de fremlagte oplysninger konkluderet, at arbejdet med projektet blev påbegyndt den 5. april 2013 (betragtning 236).

(248)

PCC ansøgte den 11. februar 2013 om tilladelse til at udøve økonomiske aktiviteter i det særlige økonomiske område med henblik på at opnå skattefritagelse (betragtning 40). Den 12. februar 2013 indvilligede SEZ-forvalteren i at give PCC SEZ-tilladelsen, som det fremgår af forhandlingsreferatet (betragtning 41). Den 19. februar 2013 udstedte SEZ-forvalteren SEZ-tilladelsen, som indrømmede PCC skattefritagelsen (betragtning 42).

(249)

Under disse omstændigheder havde de polske myndigheder ikke blot udstedt en hensigtsskrivelse (og bekræftet PCC's berettigelse til støtten) om at indrømme PCC skattefritagelsen, inden den påbegyndte arbejdet med projektet, men havde også selv udstedt beslutningen om tildeling.

(250)

Kommissionen bemærker, at det hverken i forhandlingsreferatet eller SEZ-tilladelsen var angivet, at de polske myndigheders hensigt om at yde støtten var betinget af Kommissionens godkendelse af støtten. Kommissionen noterer sig imidlertid de polske myndigheders holdning om, at SEZ-tilladelsen ikke er en selvstændig retsakt, og at forskellige retsgrundlag er integreret heri ved henvisning (betragtning 188-190).

(251)

I den forbindelse minder Kommissionen om, at det fremgik af det udbud, som PCC reagerede på ved at ansøge om skattefritagelse, at SEZ-tilladelsen ville blive udstedt på grundlag af SEZ-loven og SEZ-bekendtgørelsen. Ved indgivelsen af sin ansøgning accepterede PCC uden forbehold forhandlingsbetingelserne og udbudsbetingelserne (betragtning 40). I udbudsbetingelserne blev det bemærket, at forhandlingerne ville blive ført på grundlag af bl.a. SEZ-loven og SEZ-bekendtgørelsen. Forhandlingsreferatet bekræfter desuden, at PCC blev underrettet om, at SEZ-tilladelsen ville blive udstedt med forbehold af bl.a. SEZ-bekendtgørelsen og forordning (EF) nr. 800/2008 (betragtning 41).

(252)

Kommissionen er derfor enig i, at SEZ-tilladelsen ikke var en selvstændig retsakt, og at de anførte retsakter — navnlig SEZ-loven og SEZ-bekendtgørelsen — blev integreret heri ved henvisning. Bestemmelserne i disse retsakter fandt derfor anvendelse på den skattefritagelse, som PCC var blevet indrømmet.

(253)

I den forbindelse bemærker Kommissionen, at det præciseres i § 4, stk. 5, i SEZ-bekendtgørelsen, at når støtten til et stort investeringsprojekt overstiger 75 % af den maksimale støtte, der kan ydes til investeringer med støtteberettigede omkostninger svarende til 100 mio. EUR, på grundlag af de standardstøttelofter, der gælder for store virksomheder på det godkendte regionalstøttekort på tidspunktet for tildelingen af støtten, skal den anmeldes til Kommissionen. Dette indebar, at projektet ikke skulle anmeldes, hvis det modtog mindre end dette støttebeløb. Dette svarer til kravet om anmeldelse af støtte til store investeringsprojekter i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 800/2008. Under disse omstændigheder mener Kommissionen, at SEZ-tilladelsen blev udstedt med forbehold af Kommissionens godkendelse, for så vidt som en sådan godkendelse var påkrævet i henhold til EU-retten.

(254)

Kommissionen minder endvidere om, at det centrale spørgsmål for at afgøre, om kravene i punkt 38 i 2007-retningslinjerne er opfyldt, er, om det kan konkluderes, at PCC ikke påbegyndte arbejdet på projektet, før den mente, at det var rimeligt sandsynligt, at den ville modtage skattefritagelsen (betragtning 242). I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at da PCC påbegyndte arbejdet på projektet den 5. april 2013 (betragtning 236), havde den ikke blot modtaget en hensigtsskrivelse om støtten, men selve beslutningen om at tildele støtten fra de polske myndigheder (betragtning 249).

(255)

Kommissionen konkluderer derfor, at de polske myndigheder havde udstedt en hensigtsskrivelse om tildeling af skattefritagelsen til PCC som krævet i punkt 38, inden arbejdet blev påbegyndt den 5. april 2013.

(256)

Kommissionen konkluderer derfor, at skattefritagelsen opfylder betingelserne i punkt 38 i 2007-retningslinjerne.

(257)

Kommissionen konkluderer, at støtteforanstaltningerne (både tilskud og skattefritagelse) til PCC opfylder betingelserne i punkt 38 i 2007-retningslinjerne (betragtning 244 og 256).

(258)

I punkt 67 (113) i 2007-retningslinjerne er der fastsat et justeret regionalstøtteloft for store investeringsprojekter. Med henblik på at afgøre, om støtteforanstaltningerne overholder dette loft, er det for det første nødvendigt at fastsætte de støtteberettigede omkostninger, der skal tages i betragtning ved beregningen af støtteintensiteten, og for det andet at kontrollere, om støtteforanstaltningerne overholder dette loft.

(259)

I åbningsafgørelsen havde Kommissionen bemærket, at det ikke var klart, hvorfor PCC fremlagde forskellige støtteberettigede omkostninger for projektet i ansøgningerne om tilskud og skattefritagelse, og fandt, at det beløb, der var angivet i ansøgningen om tilskud, var passende (betragtning 76).

(260)

Kommissionen noterer sig Polens forklaringer (betragtning 180-184) og PCC's forklaringer (betragtning 85-88) om, hvorfor de støtteberettigede omkostninger, på grundlag af hvilke PCC ansøgte om tilskuddet, afveg fra dem, der var anført i ansøgningen om skattefritagelse. Polen og PCC har i det væsentlige gjort gældende, at PCC mellem ansøgningen om tilskuddet og ansøgningen om skattefritagelse modtog rådgivning fra en tredjepart, som fik virksomheden til at øge sine anslåede omkostninger. Da projektet ikke ville være tilstrækkeligt rentabelt til, at det kunne gennemføres i lyset af denne stigning, anmodede PCC om mere støtte i form af en skattefritagelse.

(261)

Kommissionen minder om, at PCC påbegyndte arbejdet på projektet den 5. april 2013 (betragtning 236) og ansøgte om skattefritagelse den 11. februar 2013 (betragtning 40). Da PCC ikke havde påbegyndt arbejdet, da virksomheden ansøgte om skattefritagelse, var den i stand til at anmode om yderligere støtte til projektet.

(262)

Kommissionen anerkender, at den på det tidspunkt, hvor PCC ansøgte om tilskuddet, havde anført, at tilskuddet ville være tilstrækkeligt til, at den kunne gennemføre projektet i Polen (betragtning 30). Desuden bemærker Kommissionen, at PCC ved undertegnelsen af tilskudsaftalen den 4. april 2012 accepterede, at enhver stigning i projektets omkostninger ikke ville være støtteberettiget og ville blive afholdt af PCC (betragtning 31).

(263)

I den forbindelse er Kommissionen enig med Polen (betragtning 184) i, at PCC's erhvervelse af retten til tilskud ikke forpligtede virksomheden til at gennemføre projektet. Desuden mener Kommissionen ikke, at tilskudsaftalen forhindrede PCC i overhovedet at søge anden statsstøtte i tilfælde af øgede omkostninger, men snarere viste, at der i henhold til tilskudsaftalen ikke ville blive ydet yderligere støtte fra IEOP i et sådant tilfælde.

(264)

Polen fremsendte en kopi af rapporten fra Siemens til PCC (betragtning 182), ifølge hvilken omkostningerne til projektet skulle forhøjes til [66 340 000-80 340 000 EUR] ([72 290 000-87 500 000 EUR], hvis en hensættelse til uforudsete udgifter skal indregnes) (114). Kommissionen bemærker i denne forbindelse, at Polen forklarede, at det er praksis i branchen at revidere omkostningsoverslagene for sådanne projekter over tid (betragtning 183). Kommissionen bemærker, at den finansielle analyse, som PCC fremlagde sammen med ansøgningen om skattefritagelse, viste investeringsomkostninger på 301 478 910 PLN (betragtning 40). Denne ansøgning og den tilhørende forretningsplan angav støtteberettigede omkostninger på højst 300 000 000 PLN (betragtning 40). Selv om disse beløb ikke er identiske, er de i den samme størrelsesorden (uanset hensættelsen til uforudsete udgifter i Siemens-rapporten (115)). Kommissionen bemærker også, at de var udtrykt i forskellige valutaer, hvilket kunne have ført til uoverensstemmelser afhængigt af de anvendte valutakurser. Det maksimale beløb, der er ansøgt om og tildelt i SEZ-tilladelsen (116), er underbygget af Siemens-rapporten og af den finansielle analyse, der blev fremlagt sammen med ansøgningen om skattefritagelse.

(265)

Kommissionen mener derfor, at det er det beløb, der er angivet i SEZ-tilladelsen, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om det samlede maksimale støttebeløb, der blev tildelt PCC, overholdt det gældende loft.

(266)

Når de støtteberettigede omkostninger er fastlagt, skal det maksimale støttebeløb, der er til rådighed for projektet, fastsættes ved hjælp af den formel, der er fastsat i punkt 67 i 2007-retningslinjerne: maksimalt støttebeløb = R × (50 + 0,50 × B + 0,34 × C), hvor R er det ujusterede regionalstøtteloft, B er de støtteberettigede udgifter mellem 50 og 100 mio. EUR, og C er støtteberettigede udgifter over 100 mio. EUR.

(267)

Under hensyntagen til det maksimale støtteberettigede omkostningsbeløb på 271 513 408 PLN (65 143 935 EUR) (tilbagediskonteret) anvendes formlen som følger: 40 % x (50 mio. + 0,5 x 15 143 935 + 0,34 x 0). Dette resulterer i et maksimalt støttebeløb på 23 028 787 EUR (95 981 681 PLN) (117). Udtrykt som en støtteintensitet, dvs. 35 % af de støtteberettigede omkostninger.

(268)

Kommissionen skal fastslå, om støtteforanstaltningerne overholdt dette loft. Hvad angår tilskuddet, ligger det klart under dette loft. SEZ-tilladelsen nævner ikke i sig selv den tidligere støtteforanstaltning og indeholder ingen bestemmelser, der forhindrer, at den samlede regionale investeringsstøtte til projektet (i form af skattefritagelsen og tilskuddet) overstiger det pågældende loft.

(269)

Kommissionen bemærker imidlertid, at PCC havde erklæret, at den havde modtaget tilskuddet, da den ansøgte om skattefritagelse (betragtning 40). Som følge heraf var de polske myndigheder klar over, at PCC allerede havde udnyttet tilskuddet, da de besluttede at tildele skattefritagelsen.

(270)

Desuden er SEZ-tilladelsen ikke en selvstændig retsakt, og forskellige andre retlige bestemmelser er integreret i den ved henvisning, navnlig SEZ-bekendtgørelsen (betragtning 252). I den forbindelse bemærker Kommissionen, at SEZ-bekendtgørelsen fastsatte maksimale støtteintensiteter, det maksimalt tilladte støttebeløb for store investeringsprojekter samt krav om, at skattefritagelsen sammen med enhver anden støtte ikke må overstige de maksimale støtteniveauer for regionalstøtte (betragtning 188). Støttebegrænsningerne i disse bestemmelser i SEZ-bekendtgørelsen er i overensstemmelse med de støttebegrænsninger, der er fastsat i 2007-retningslinjerne. Kommissionen mener derfor, at disse bestemmelser, som er integreret i SEZ-tilladelsen, bør sikre, at det maksimale støttebeløb, der ydes i henhold til SEZ-tilladelsen, ikke overstiger det maksimale støttebeløb, der er tilladt i henhold til 2007-retningslinjerne.

(271)

Under disse omstændigheder finder Kommissionen, at det støttebeløb, som PCC kan modtage i form af skattefritagelsen, bør forstås som det maksimale støttebeløb, der er til rådighed for projektet på grundlag af de støtteberettigede omkostninger, der er fastsat i SEZ-tilladelsen (betragtning 267), minus det beløb, der er modtaget i form af tilskuddet (betragtning 31).

(272)

I lyset af denne konstatering, som bekræftes af de polske myndigheder, overstiger den samlede regionale investeringsstøtte, der ydes til projektet i form af tilskuddet og skattefritagelsen, ikke det maksimalt tilladte støttebeløb i henhold til 2007-retningslinjerne.

(273)

I lyset af betragtning 259-272 konkluderer Kommissionen, at støtteforanstaltningen opfylder betingelserne i punkt 67 i 2007-retningslinjerne.

(274)

I punkt 71 (118) i 2007-retningslinjerne præciseres det, at når der samtidig ydes støtte over flere regionalstøtteordninger eller i kombination med ad hoc-støtte, gælder støtteintensitetslofterne for den samlede støtte.

(275)

I lyset af konklusionerne i betragtning 271 og 272 bemærker Kommissionen, at tilskuddet og skattefritagelsen tilsammen kun blev tildelt PCC, for så vidt som de ikke oversteg de maksimalt tilladte støtteintensiteter i henhold til 2007-retningslinjerne. Kumuleringen af støtte i form af skattefritagelse med andre former for støtte overvåges og kontrolleres af de kompetente skattemyndigheder, som har midlerne til effektivt at kontrollere, at der ikke ansøges om for meget støtte, og til at pålægge sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse (betragtning 207). Subsidiært bemærker Kommissionen, at PCC til dato har modtaget langt mindre end det maksimale støttebeløb i form af en skattefritagelse (betragtning 192), hvilket ikke giver anledning til særlige betænkeligheder med hensyn til overvågningen af kumulering af støtte til PCC.

(276)

Kommissionen konkluderer derfor, at støtteforanstaltningerne opfylder betingelserne i punkt 71 i 2007-retningslinjerne.

(277)

Kommissionen konkluderer derfor, at støtteforanstaltningerne opfylder betingelserne i punkt 38, 67 og 71 i 2007-retningslinjerne (betragtning 257, 273 og 276). Kommissionen minder om, at den i åbningsafgørelsen kun rejste tvivl om støtteforanstaltningernes overensstemmelse med disse punkter (betragtning 228). Da Kommissionen ikke rejste tvivl om, hvorvidt støtteforanstaltningerne var i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i disse retningslinjer, anerkendte den implicit, at den ikke nærede tvivl i denne henseende (119). For at undgå tvivl bemærker Kommissionen imidlertid, at den mener, at støtteforanstaltningerne opfylder de øvrige krav i 2007-retningslinjerne som følger:

(278)

Kommissionen konkluderer derfor, at støtteforanstaltningerne i sig selv opfylder forenelighedskravene i 2007-retningslinjerne.

(279)

Efter at have konkluderet, at støtteforanstaltningerne i sig selv opfylder kravene i 2007-retningslinjerne (betragtning 278), skal Kommissionen nu vurdere, om der kræves en tilbundsgående undersøgelse af støtteforanstaltningerne i henhold til punkt 68 i disse retningslinjer.

(280)

I punkt 68 (120) i 2007-retningslinjerne skal Kommissionen, når det samlede støttebeløb fra alle kilder overstiger tærsklen på 75 % (betragtning 97), anvende de kriterier, der er fastsat i punkt 68, litra a) og b). Hvis støtten opfylder betingelserne i punkt 68, litra a) eller b), kan støtten kun godkendes efter en tilbundsgående undersøgelse.

(281)

Tærsklen på 75 %, der finder anvendelse i dette tilfælde, er 30 mio. EUR. Som bemærket af PCC er dette ikke bestridt (betragtning 97). Det maksimale støttebeløb, der blev tildelt PCC i forbindelse med projektet, var 23 028 787 EUR (95 981 681 PLN) (betragtning 267-272). Det samlede støttebeløb fra alle kilder til projektet overstiger derfor ikke tærsklen på 75 %.

(282)

Kommissionen konkluderer derfor, at punkt 68 ikke finder anvendelse, uden at det er nødvendigt at foretage de test, der er fastsat i punkt 68, litra a) og b), i 2007-retningslinjerne. Det er derfor ikke nødvendigt at foretage en tilbundsgående undersøgelse af støtten til PCC i overensstemmelse med kriterierne i punkt 68.

(283)

Kommissionen har derfor konkluderet, at støtteforanstaltningerne opfylder betingelserne i punkt 38 (betragtning 257), 67 (betragtning 273) og 71 (betragtning 276) i 2007-retningslinjerne. De opfylder derfor i sig selv betingelserne for forenelighed med disse retningslinjer. Kommissionen har desuden konkluderet, at støtteforanstaltningerne ikke udløser et krav om en tilbundsgående undersøgelse i henhold til punkt 68 i 2007-retningslinjerne (betragtning 282).

(284)

Uanset resultatet af testene i henhold til punkt 68 skal Kommissionen for at drage en konklusion om støtteforanstaltningernes forenelighed i henhold til 2007-retningslinjerne afgøre, om støttens positive virkninger opvejer de negative, når den er i tvivl i denne henseende (121).

(285)

Kommissionen bemærker, at Polen tildelte tilskuddet i april 2012 og skattefritagelsen i februar 2013. Det er derfor hensigtsmæssigt at analysere de faktiske omstændigheder og de tilgængelige data, som de var på daværende tidspunkt.

(286)

Kommissionen bemærker, at projektet yder et væsentligt positivt bidrag til regionaludviklingen, hvilket er formålet med statsstøtte med regionalt sigte som f.eks. de undersøgte støtteforanstaltninger. Kommissionen bemærker navnlig følgende fordele ved projektet, som kunne have været forudset på det tidspunkt, hvor støtteforanstaltningerne blev tildelt:

(287)

Kommissionen bemærker, at klageren gør gældende, at projektet var rettet mod et marked med overkapacitet (betragtning 51).

(288)

For at vurdere, om projektet var rettet mod et marked med overkapacitet, og i bekræftende fald hvilken indvirkning det ville have på afvejningstesten, skal de relevante produktmarkeder og geografiske markeder først fastlægges.

(289)

Kommissionen bemærker, at klageren gør gældende, at det relevante produktmarked er markedet for ultraren monochloreddikesyre (betragtning 51 og betragtning 135 og 136 i åbningsafgørelsen), mens Polen og PCC hævder, at det er markedet for monochloreddikesyre generelt (betragtning 105-108 og 209).

(290)

Kommissionen minder om, at det i punkt 69 i 2007-retningslinjerne hedder, at det relevante produktmarked »omfatter det pågældende produkt og de produkter, der betragtes som substituerbare herfor af enten forbrugerne (i kraft af produktets egenskaber, pris og anvendelsesformål) eller producenten (i kraft af den fleksible anvendelse af produktionsudstyret)« (fremhævelse tilføjet). Kommissionen mener derfor, at hvis enten forbrugeren eller producenten anser de forskellige renhedsklasser for monochloreddikesyre for at være substituerbare, bør de anses for at udgøre en del af det samme produktmarked.

(291)

Kommissionen bemærker for det første, at de forskellige markedsrapporter, som Polen har fremlagt (betragtning 217-219), ikke skelner mellem renhedsklasser, men snarere behandler markedet for monochloreddikesyre som en helhed. Desuden skelner de markedsoplysninger, som klageren fremlagde i den indledende undersøgelsesfase (se betragtning 26 i åbningsafgørelsen), ikke mellem renhedsklasser, men henviser til markedet for monochloreddikesyre som helhed. I sin tidligere sagspraksis fandt Kommissionen, at der ikke synes at være tilstrækkelige tegn på, at forskellige renhedsklasser berettiger en segmentering af produktmarkedet, og vurderede markedet for monochloreddikesyre som helhed (122).

(292)

Med hensyn til efterspørgslen bemærker Kommissionen, at klageren anfører, at der er mindst to særskilte markeder for monochloreddikesyreprodukter: Et for de to højeste renhedsniveauer og et for de to laveste renhedsniveauer (betragtning 136 i åbningsafgørelsen), mens PCC hævder, at anvendelsen af renhedsgraden for monochloreddikesyre afhænger af kundernes valg snarere end begrænsninger i forbindelse med dens egenskaber, pris og tilsigtede anvendelse (betragtning 105). Kommissionen bemærker, at de generelle anvendelser af monochloreddikesyre (betragtning 21) stort set er de samme, uanset renhed. For nogle specifikke anvendelser af monochloreddikesyre kan kunderne foretrække en højere renhedsgrad.

(293)

Med hensyn til udbudssiden bemærker Kommissionen under alle omstændigheder, at klageren, Nouryon (tidligere Akzo Nobel) og PCC alle har fuld fleksibilitet gennem deres produktionsanlæg til at producere monochloreddikesyre i alle renhedsklasser (betragtning 106). På udbudssiden ser det således ud til, at de forskellige renhedsgrader af monochloreddikesyre bør betragtes som substitutter. Som følge heraf konkluderer Kommissionen, at det i lyset af den høje grad af substituerbarhed på udbudssiden og manglen på væsentlige indikatorer for manglende substituerbarhed på efterspørgselssiden ikke er hensigtsmæssigt at opdele markedet for monochloreddikesyre yderligere, og at det relevante produktmarked er markedet for monochloreddikesyre, uanset renhedsgrad.

(294)

Kommissionen bemærker, at klageren gør gældende, at EØS er det relevante geografiske marked (betragtning 51), mens Polen og PCC gør gældende, at det som minimum er det område, der dækker EØS, Nordamerika og Sydamerika (betragtning 109-112 og 209).

(295)

Kommissionen bemærker, at dens tidligere praksis ikke er entydig i denne henseende. I sin beslutning om en fusion mellem Akzo og Nobel Industries fra 1994 (123) fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at undersøge det vesteuropæiske marked for monochloreddikesyre, mens den i 2020 bemærkede, at dette marked muligvis ikke længere er relevant, og lod afgrænsningen af det geografiske marked for monochloreddikesyre stå åben (124).

(296)

For det første bemærker Kommissionen, at klageren, som er baseret i Unionen, selv synes at være en stor eksportør til i det mindste de nord- og sydamerikanske markeder (betragtning 111). Dette synes at modsige virksomhedens påstand om, at markedet er begrænset til EØS.

(297)

Kommissionen bemærker, at der synes at være en betydelig handel med monochloreddikesyre mellem Europa og USA. I SRI-rapporten fra 2011 bemærkes det, at (125) 43 % af USA's forbrug af monochloreddikesyre i 2010 kom fra import, hvoraf Tyskland leverede 69 %, og Nederlandene leverede 24 % (126). Der er også tegn på, at der er betydelig handel mellem Europa og resten af Nordamerika. SRI-rapporten fra 2011 viser, at Canada – som ikke havde nogen indenlandske producenter af monochloreddikesyre – importerede varer fra Sverige, Nederlandene og Tyskland (127), mens Mexico også traditionelt har importeret fra Tyskland (128). Desuden synes de central- og sydamerikanske lande også at importere betydelige mængder monochloreddikesyre fra Europa. I 2010 kom 34 % af den argentinske import f.eks. fra Tyskland, mens Brasilien og Colombia også importerede monochloreddikesyre (129).

(298)

Som Polen og PCC anfører (betragtning 112 og 209), kan der også være en vis grund til at hævde, at det geografiske marked er endnu bredere end Europa og Nord-, Syd- og Mellemamerika. F.eks. bemærkes det i SRI-rapporten fra 2011, at størstedelen af importen til Vesteuropa i 2006 kom fra Japan (41 %) og Indien (39 %), mens næsten al import siden 2008 er kommet fra Indien. Denne import til Vesteuropa er dog fortsat ret marginal. I 2010 var en stor del af den vesteuropæiske eksport rettet mod USA, Argentina og Sydafrika (130). Tecnon Orbichem-rapporten synes i mellemtiden at antyde, at markedet for monochloreddikesyre er et globalt marked (131). Som bemærket af PCC og Polen (betragtning 112 og 209) kan asiatiske producenter fokusere deres opmærksomhed uden for det europæiske og amerikanske marked. Det er imidlertid klart, at der synes at være en stabil handel med monochloreddikesyre mellem i det mindste Europa og Nord-, Syd- og Mellemamerika.

(299)

Kommissionen konkluderer, at markedet for monochloreddikesyre ikke er begrænset til EØS. Kommissionen bemærker imidlertid, at den ikke behøver at drage konklusioner om det præcise relevante geografiske marked (ud over den omstændighed, at et sådant relevant marked er bredere end EØS) for at foretage sin vurdering, fordi det omfang, hvori det relevante geografiske marked strækker sig ud over EØS, ikke har nogen væsentlig indvirkning på resultaterne af Kommissionens analyse af de relevante markedstendenser (betragtning 301-305).

(300)

Klageren gjorde i sin klage gældende, at der er overkapacitet på markedet for monochloreddikesyre, og at projektet ville øge denne overkapacitet.

(301)

Kommissionen bemærker for det første, at de data, som klageren har fremlagt (se åbningsafgørelsen, betragtning 26), ikke understøtter påstanden om strukturel overkapacitet på markedet for monochloreddikesyre i årene forud for PCC's investeringsbeslutning. De fremlagte tal viser snarere et marked med en relativt stabil efterspørgsel (med forbehold af de umiddelbare virkninger af finanskrisen i 2008), et relativt højt og stabilt eksportniveau fra Unionen til tredjelande og import på et meget lavt niveau. Produktionsniveauet i Europa forblev stabilt i forhold til den samlede kapacitet. Kommissionen bemærker, at det forhold, at efterspørgslen forbliver under den absolutte produktionskapacitet, ikke som sådan er et tegn på strukturel overkapacitet, navnlig i lyset af det forhold, som PCC og Polen har understreget, at den effektive kapacitet er lavere end den nominelle kapacitet (betragtning 130 og 224) (132). På samme måde er den omstændighed, at den europæiske efterspørgsel som sådan var lavere end den faktiske produktion eller kapacitet, ikke et tegn på strukturel overkapacitet, eftersom en betydelig del af den europæiske produktion blev eksporteret årligt på et relativt stabilt niveau. Kommissionen mener derfor ikke, at de oplysninger, som klageren har fremlagt, er bevis for et marked med overkapacitet på det tidspunkt, hvor PCC foretog sin investering.

(302)

Med hensyn til påstanden om, at projektet ville øge overkapaciteten, bemærker Kommissionen for det første, at markedet som nævnt ovenfor ikke var kendetegnet ved strukturel overkapacitet forud for investeringen. Kommissionen vurderede imidlertid, om investeringen kunne skabe overkapacitet.

(303)

Kommissionen minder om, at projektet var designet til en nominel årlig produktionskapacitet på 42 kt (betragtning 18). Virksomhedens faktiske produktionskapacitet anslås imidlertid til [34-40] kt/år (betragtning 130 og 224). Det er korrekt, at hvis den lokale efterspørgsel og eksporten forbliver den samme, vil dette tilføje betydelig kapacitet til markedet. Som fremhævet af PCC og Polen skal kapacitetsforøgelsen imidlertid vurderes i lyset af den potentielle markedsefterspørgsel på investeringstidspunktet (133).

(304)

De uafhængige rapporter, som Polen har fremsendt, og som forelå på det tidspunkt, hvor støtteforanstaltningerne blev ydet, indeholder prognoser for 2015. SRI-rapporten fra 2011 viser, at der mellem 2010 og 2015 ville være en absolut stigning i det årlige forbrug af monochloreddikesyre på alle centrale markeder, nemlig en stigning på [14-16,5] kt alene i Europa, [18-22] kt i Europa og USA tilsammen, [20-24] kt i Europa og Nordamerika tilsammen, [22-27] kt i Europa og Nord-, Syd- og Mellemamerika i alt og [150-180] kt i verden (betragtning 218). Dette giver en forventet positiv årlig vækstrate for 2010-2015 baseret på mængde på [1,4-1,6] % for Europa, [1,4-1,6] % for Europa og USA, [1,4-1,6] % for Europa og Nordamerika, [1,4-1,6] % for Europa og Nord-, Syd- og Mellemamerika og [3,2-3,7] % for verden.

(305)

Tecnon Orbichem-rapporten viser i mellemtiden prognosedata for årene 2010-2015, som viser en stigning i forbruget af monochloreddikesyre målt i mængde pr. år på [14-15,2] kt i Europa, [22-26] kt i Europa og Nordamerika, [30-33] kt i Europa og Nord-, Syd- og Mellemamerika og [90-105] kt i verden (betragtning 219). Dette svarer til en forventet positiv årlig vækstrate for 2010-2015 på [1,3-1,5] % for Europa, [1,4-1,6] % for Europa og Nordamerika, [1,7-1,9] % for Europa og Nord-, Syd- og Mellemamerika og [2,6-2,8] % for verden. Samme rapport viser en positiv årlig vækstrate over de fem år 2010-2014 på [1,2-1,4] % for Europa, [1,4-1,6] % for Europa og Nordamerika, [1,6-1,9] % for Europa og Nord-, Syd- og Mellemamerika og [2,7-3] % for verden.

(306)

Kommissionen bemærker, at prognoserne for markedsvæksten på det tidspunkt, hvor støtteforanstaltningerne blev tildelt, nødvendigvis var baseret på skøn. Kommissionen minder om, at selv om de rapporter, der er nævnt i betragtning 304 og 305, allerede forudsagde en markedsvækst, var andre rapporter endnu mere optimistiske i denne henseende. Rapporter udarbejdet for PCC på tidspunktet for investeringsbeslutningen viste f.eks. en endnu højere vækstforventning på [1,9-2,3] – [3-3,6] % for markedet for monochloreddikesyre i Europa og Nordamerika i 2010-2015 samt lignende vækstrater for markederne for virksomhedens produkter i efterfølgende produktionsled (betragtning 220).

(307)

Kommissionen bemærker også, at markedet for monochloreddikesyre på det tidspunkt, hvor PCC gennemførte projektet, blev anset for at være attraktivt for investeringer, da både klageren og Akzo Nobel annoncerede investeringer i en øget produktionskapacitet i årene forud for og efter påbegyndelsen af arbejdet på projektet (betragtning 132 og 223). Dette bekræfter derfor, at markederne for monochloreddikesyre og dets produkter i efterfølgende produktionsled forventedes at vokse og absorbere den produktionskapacitet, der blev føjet til markedet (betragtning 129, 131, 133, 133 og 217-220).

(308)

I lyset af betragtning 301-307 finder Kommissionen derfor, at efterspørgslen efter monochloreddikesyre forventedes at stige i årene efter investeringen, uanset hvilket geografisk marked der vurderes. Da støtteforanstaltningerne blev tildelt PCC, var markedet for monochloreddikesyre derfor ikke i absolut tilbagegang eller havde strukturel overkapacitet, og i betragtning af prognosen for markedsvæksten, der var underbygget af beviser, forventedes det ikke at være i absolut tilbagegang eller have strukturel overkapacitet i fremtiden, også under hensyntagen til den kapacitet, der blev skabt af projektet.

(309)

Endelig bemærker Kommissionen i forbindelse med afvejningen af støttens positive og negative virkninger, at klageren og Akzo Nobel havde betydelige markedsandele, uanset hvilken region der var tale om. Det fremgår af SRI-rapporten fra 2011, at klageren og Akzo Nobel i 2010 tegnede sig for ca. 97 % af produktionskapaciteten i Europa, 74 % i Europa og Nordamerika og 73 % i Europa og Nord-, Syd- og Mellemamerika. Disse to markedsaktørers dominerende stilling blev også anerkendt i Tecnon Orbichem-rapporten, som beskrev Akzo Nobel som den »globalt førende aktør« og klageren som den »andenstørste aktør«. Det fremgik af rapporten, at klageren og Akzo Nobel i perioden 2012-2013 (hvor støtteforanstaltningerne til projektet blev tildelt) forventedes at have en samlet markedsandel på 92 % af det europæiske marked, 73 % af det europæiske og nordamerikanske marked og 71 % af markedet for Europa, Nordamerika og Sydamerika. Kommissionen bemærker, at klageren og Akzo Nobel tidligere havde (134) et kartel på markedet for monochloreddikesyre (betragtning 125). Projektet gjorde det muligt for PCC at komme ind på markedet, som tidligere havde været domineret af duopolet mellem klageren og Akzo Nobel. PCC's adgang til markedet havde derfor et reelt potentiale til at forbedre konkurrencevilkårene for kunderne (betragtning 125, 126 og 215).

(310)

Kommissionen bemærker derfor, at markedet for monochloreddikesyre på det tidspunkt, hvor PCC iværksatte og fik tildelt støtte til projektet, ikke var i absolut tilbagegang og forventedes at vokse på kort sigt. Dette afspejles i uafhængige rapporter, som blev udarbejdet i den periode, hvor støtteforanstaltningerne blev ydet, og fremgår af det forhold, at andre markedsaktører investerede i yderligere produktionskapacitet på det tidspunkt. Projektet gav ikke blot regionen betydelige fordele, men forbedrede også markedsvilkårene ved at give en ny aktør adgang til det duopolistiske marked for monochloreddikesyre. Kommissionen bemærker, at de etablerede duopolister tidligere havde drevet et kartel på dette marked.

(311)

Kommissionen konkluderer derfor, at støtteforanstaltningernes positive virkninger opvejer de negative virkninger, som disse foranstaltninger kan have på konkurrencen og samhandelen, og at støtteforanstaltningerne ikke vil føre til uacceptable konkurrencefordrejninger.

(312)

Kommissionen konkluderer, at støtteforanstaltningerne i sig selv opfylder forenelighedskriterierne i 2007-retningslinjerne og ikke udløser et behov for en tilbundsgående undersøgelse i henhold til punkt 68 i disse retningslinjer (betragtning 283). Kommissionen konkluderer også, at støttens positive virkninger opvejer de negative (betragtning 311). Kommissionen konkluderer derfor, at støtteforanstaltningerne er forenelige med det indre marked på grundlag af traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), som fortolket i 2007-retningslinjerne.

(313)

Da Kommissionen konkluderer, at støtteforanstaltningerne er forenelige i henhold til 2007-retningslinjerne, er det ikke nødvendigt at vurdere, om de opfylder kriterierne i andre forenelighedsgrundlag, f.eks. forordning (EF) nr. 800/2008.

(314)

Kommissionen finder, at det tilskud og den skattefritagelse, som Polen har indrømmet PCC i forbindelse med projektet, er foreneligt med det indre marked på grundlag af traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), som fortolket i 2007-retningslinjerne —