European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/1545

31.7.2025

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/1545

af 30. juli 2025

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Cornus alba, Cornus sanguinea, Populus alba, Populus nigra, Populus tremula, Sorbus aucuparia og Taxus baccata med oprindelse i Det Forenede Kongerige og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 for så vidt angår plantesundhedsforanstaltninger for indførsel til Unionens område af planter til plantning af Cornus alba og Cornus sanguinea med oprindelse i Det Forenede Kongerige

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 42, stk. 4, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (2) oprettes der på grundlag af en foreløbig risikovurdering en liste over højrisikoplanter, -planteprodukter og andre -objekter.

(2)

Efter en foreløbig vurdering blev 34 slægter og én art af planter til plantning med oprindelse i tredjelande midlertidigt opført på listen i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 som højrisikoplanter. Denne liste omfatter slægterne Cornus L., Populus L., Sorbus L. og Taxus L.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 (3) fastsættes de plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel til Unionen af visse planter, planteprodukter og andre objekter, som er udgået fra bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019, men for hvilke de plantesundhedsmæssige risici endnu ikke er vurderet fuldt ud. Det er fordi en eller flere skadegørere, som de pågældende planter er vært for, endnu ikke er opført på listen over EU-karantæneskadegørere i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (4), men de opfylder muligvis kriterierne for opførelse på den liste efter en yderligere fuldstændig risikovurdering.

(4)

Den 31. marts 2023 indgav Det Forenede Kongerige (5) tre anmodninger til Kommissionen om eksport til Unionen af følgende planter til plantning (»de relevante planter«):

—

op til to år gamle planter til plantning af Cornus alba, Cornus sanguinea og Sorbus aucuparia med en diameter på højst 10 mm

—

op til fem år gamle planter til plantning af Cornus alba og Cornus sanguinea i vækstmedium med en diameter på højst 40 mm

—

op til syv år gamle barrodsplanter til plantning af Cornus alba, Cornus sanguinea og Sorbus aucuparia med en diameter på højst 40 mm, og

—

op til 15 år gamle planter til plantning af Sorbus aucuparia i vækstmedium med en diameter på højest 190 mm.

Disse anmodninger var ledsaget af de relevante tekniske dossierer.

(5)

Den 1. februar 2024 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) en videnskabelig udtalelse om risikovurderingen af planterne Cornus alba og Cornus sanguinea med oprindelse i Det Forenede Kongerige (6). Autoriteten identificerede Discula destructiva, Meloidogyne fallax, Phytophthora ramorum (ikke-EU-isolater), tobakringpletvirus og tomatringpletvirus som skadegørere, der er relevante for disse planter.

(6)

Den 23. maj 2024 vedtog Autoriteten en videnskabelig udtalelse om risikovurderingen af planter af Sorbus aucuparia med oprindelse i Det Forenede Kongerige (7). Autoriteten identificerede Entoleuca mammata og Phytophthora ramorum (ikke-EU-isolater) som skadegørere, der er relevante for disse planter.

(7)

Den 7. august 2023 indgav Det Forenede Kongerige fire anmodninger til Kommissionen om eksport til Unionen af følgende planter til plantning (»de andre relevante planter«):

—

op til to år gamle stiklinger/podekviste af Populus nigra og Populus tremula med en diameter på højst 12 mm

—

op til syv år gamle barrodsplanter til plantning af Populus alba, Populus nigra og Populus tremula med en diameter på højst 40 mm

—

op til 15 år gamle planter til plantning af Populus alba, Populus nigra og Populus tremula i vækstmedium med en diameter på højst 120 mm

—

op til to år gamle planter til plantning af Taxus baccata med en diameter på højst 4 mm

—

op til syv år gamle barrodsplanter til plantning af Taxus baccata med en diameter på højst 20 mm, og

—

op til 15 år gamle planter til plantning af Taxus baccata i vækstmedium med en diameter på højest 100 mm.

Disse anmodninger var ledsaget af de relevante tekniske dossierer.

(8)

Den 29. januar 2025 vedtog autoriteten en videnskabelig udtalelse om risikovurderingen af planter af Taxus baccata med oprindelse i Det Forenede Kongerige (8). Autoriteten identificerede Phytophthora ramorum (ikke-EU-isolater) som en skadegører, der er relevant for disse planter.

(9)

Den 26. februar 2025 vedtog autoriteten en videnskabelig udtalelse om risikovurderingen af planter af Populus alba, Populus nigra og Populus tremula med oprindelse i Det Forenede Kongerige (9). Autoriteten identificerede Bemisia tabaci (europæiske populationer) og Entoleuca mammata som skadegørere, der er relevante for disse planter.

(10)

Autoriteten evaluerede de risikobegrænsende foranstaltninger, der er beskrevet i de respektive dossierer for de identificerede skadegørere. Autoriteten konkluderede, at der er høj sandsynlighed for, at de relevante planter, såvel som de andre relevante planter, er frie for disse skadegørere, forudsat at de relevante risikobegrænsende foranstaltninger er anvendt.

(11)

På grundlag af disse udtalelser vurderes den plantesundhedsmæssige risiko ved indførsel til Unionens område af de relevante planter, såvel som de andre relevante planter, for at være reduceret til et acceptabelt niveau, forudsat at der anvendes egnede foranstaltninger til at imødegå risikoen for skadegørere i forbindelse med de pågældende planter.

(12)

Da den plantesundhedsmæssige risiko ved indførsel til Unionens område af store 15 år gamle planter til plantning i vækstmedier af Populus alba, Populus nigra, Populus tremula, Sorbus aucuparia og Taxus baccata, som er den vare, der potentielt udgør den højeste plantesundhedsmæssig risiko, vurderes til at være reduceret til et acceptabelt niveau, er det derfor berettiget at konkludere, at den plantesundhedsmæssige risiko ved indførsel til Unionen af alle planter til plantning af Populus alba, Populus nigra, Populus tremula, Sorbus aucuparia og Taxus baccata, uanset deres størrelse, alder, om de er barrodet eller i vækstmedium, med oprindelse i Det Forenede Kongerige, er reduceret til et acceptabelt niveau.

(13)

Op til to år gamle planter til plantning af Cornus alba og Cornus sanguinea og med en diameter på højst 10 mm, op til fem år gamle planter til plantning af Cornus alba og Cornus sanguinea i vækstmedium med en diameter på højst 40 mm, op til syv år gamle barrodsplanter til plantning af Cornus alba, Cornus sanguinea og Sorbus aucuparia med en diameter på højst 40 mm og planter til plantning af Populus alba, Populus nigra, Populus tremula, Sorbus aucuparia og Taxus baccata med oprindelse i Det Forenede Kongerige bør derfor ikke længere betragtes som højrisikoplanter.

(14)

Gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 bør derfor ændres.

(15)

De foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har beskrevet i de tekniske dossierer, anses for tilstrækkelige til at reducere risikoen ved indførsel til Unionens område af de relevante planter og de andre relevante planter til et acceptabelt niveau. Disse foranstaltninger bør derfor vedtages som plantesundhedsmæssige importkrav for at sikre den plantesundhedsmæssige beskyttelse af Unionens område mod risikoen ved indførsel af disse planter.

(16)

Meloidogyne fallax og Phytophthora ramorum (ikke-EU-isolater) er opført som EU-karantæneskadegørere i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. Bemisia tabaci (europæiske populationer) og Entoleuca mammata er opført som beskyttet zone-karantæneskadegørere i nævnte forordnings bilag III. Tobakringpletvirus og tomatringpletvirus er nu opført som EU-regulerede ikkekarantæneskadegørere i bilag IV til nævnte forordning.

(17)

Discula destructiva er endnu ikke opført på listen over EU-karantæneskadegørere i gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. Der skal foreligge en fuldstændig risikovurdering vedrørende skadegøreren for at kunne fastslå, om den opfylder betingelserne for at blive opført i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, og om de relevante planter med oprindelse i Det Forenede Kongerige skal opføres i bilag VII til nævnte forordning sammen med de respektive specifikke krav vedrørende Discula destructiva og de tilsvarende krav bør derfor medtages i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213.

(18)

Gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 bør derfor ændres.

(19)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/2031/oj.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 af 18. december 2018 om oprettelse af en midlertidig liste over højrisikoplanter, -planteprodukter eller andre -objekter, jf. artikel 42 i forordning (EU) 2016/2031, og en liste over planter, for hvilke der ikke kræves plantesundhedscertifikater ved indførelse på Unionens område, jf. artikel 73 i nævnte forordning (EUT L 323 af 19.12.2018, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/2019/oj).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 af 21. august 2020 om de plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel til Unionen af visse planter, planteprodukter og andre objekter, som er udgået fra bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 275 af 24.8.2020, s. 5, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/1213/oj).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/2072/oj).

(5)  I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i Windsorrammen (se Unionens og Det Forenede Kongeriges fælles erklæring nr. 1/2023 i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 102 af 17.4.2023, s. 87)) sammenholdt med bilag 2 til nævnte ramme, omfatter henvisninger til Det Forenede Kongerige i denne forordning ikke Nordirland.

(6)  EFSA's ekspertpanel for plantesundhed, 2024. Commodity risk assessment of Cornus alba and Cornus sanguinea plants from the UK. EFSA Journal, 22(3), e8657, https://doi.org/10.2903/j.efsa.2024.8657.

(7)  EFSA's ekspertpanel for plantesundhed, 2024. Commodity risk assessment of Sorbus aucuparia plants from the UK. EFSA Journal, 22(6), e8837, https://doi.org/10.2903/j.efsa.2024.8837.

(8)  EFSA's ekspertpanel for plantesundhed, 2025. Commodity risk assessment of Taxus baccata plants from the UK. EFSA Journal, 23(2), e9277, https://doi.org/10.2903/j.efsa.2025.9277.

(9)  EFSA's ekspertpanel for plantesundhed, 2025. Commodity risk assessment of Populus alba, Populus nigra and Populus tremula plants from the UK. EFSA Journal, 23(3), e9305, https://doi.org/10.2903/j.efsa.2025.9305.


BILAG I

I tabellen i punkt 1 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019, anden kolonne »Beskrivelse«:

1.

affates rækken vedrørende »Cornus L.« således:

» Cornus L., bortset fra:

—

op til to år gamle planter til plantning af Cornus alba og Cornus sanguinea med en diameter på højst 10 mm nederst på stammen, med oprindelse i Det Forenede Kongerige

—

op til fem år gamle planter til plantning af Cornus alba og Cornus sanguinea i vækstmedium med en diameter på højst 40 mm nederst på stammen, med oprindelse i Det Forenede Kongerige og

—

op til syv år gamle barrodsplanter til plantning af Cornus alba og Cornus sanguinea med en diameter på højst 40 mm nederst på stammen, med oprindelse i Det Forenede Kongerige.«

2.

Rækken vedrørende »Populus L.« affattes således:

» Populus L., bortset fra planter til plantning af Populus alba, Populus nigra og Populus tremula, med oprindelse i Det Forenede Kongerige.«

3.

Rækken vedrørende »Sorbus L.« affattes således:

» Sorbus L., bortset fra planter til plantning af Sorbus aucuparia, med oprindelse i Det Forenede Kongerige.«

4.

Rækken vedrørende »Taxus L.« affattes således:

» Taxus L., bortset fra planter til plantning af Taxus baccata, med oprindelse i Det Forenede Kongerige.«


BILAG II

I tabellen i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 indsættes følgende efter oplysningerne om »Albizia julibrissin Durazzini, hvilende podede barrodsplanter til plantning med en diameter på højst 2,5 cm« fra Israel:

Planter, planteprodukter og andre objekter

KN-kode

Oprindelsestredjelande

Foranstaltninger

»Cornus alba og Cornus sanguinea,

—

op til to år gamle planter til plantning med en diameter på højst 10 mm nederst på stammen

—

op til fem år gamle planter til plantning i vækstmedium med en diameter på højst 40 mm nederst på stammen og

—

op til syv år gamle barrodsplanter til plantning med en diameter på højst 40 mm nederst på stammen

ex 0602 10 90

ex 0602 90 45

ex 0602 90 46

ex 0602 90 48

Det Forenede Kongerige

a)

Det er officielt konstateret, at

i)

planterne er frie for Discula destructiva

ii)

produktionsanlægget er fundet frit for Discula destructiva ved officielle inspektioner gennemført på passende tidspunkter siden starten af seneste vækstperiode

iii)

der er oprettet et system til at sikre, at redskaber og maskiner er rengjort, så de er frie for jord og planterester, og desinficeret, så de er frie for Discula destructiva, før de indføres i produktionsanlæggene og

iv)

umiddelbart forud for eksporten er sendinger af planterne blevet underkastet en officiel inspektion for forekomst af Discula destructiva, herunder tilfældig stikprøveudtagning og testning

b)

plantesundhedscertifikaterne for de pågældende planter under overskriften »Tillægserklæring« inkluderer

i)

følgende erklæring: »Denne sending opfylder betingelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213«, og

ii)

nærmere angivelse af de registrerede produktionsanlæg.«


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1545/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)