European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/753

25.7.2025

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2025/753

af 16. april 2025

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631, som fastlægger indholdet af, metoderne for og fremlæggelsen af de oplysninger, der frivilligt offentliggøres af udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, eller af bæredygtighedsrelaterede obligationer i modellerne til fremlæggelse af periodiske oplysninger efter obligationsudstedelse

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer (1), særlig artikel 21, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og af bæredygtighedsrelaterede obligationer kan vælge at fremlægge de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21 i forordning (EU) 2023/2631, ved hjælp af de fælles modeller. Der er ikke nogen forpligtelse til at fremlægge de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21 i forordning (EU) 2023/2631, ved hjælp af disse fælles modeller. Hvis udstedere vælger at anvende disse modeller, bør de dog følge dem. Udstedere, der anvender modellerne, kan frit fremlægge yderligere oplysninger.

(2)

I henhold til artikel 20 i forordning (EU) 2023/2631 skal Kommissionen offentliggøre retningslinjer, der fastlægger modeller til frivillig fremlæggelse af oplysninger før obligationsudstedelse for udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og af bæredygtighedsrelaterede obligationer. Sikring af overensstemmelse og sammenlignelighed mellem de modeller, der offentliggøres i disse retningslinjer, og de modeller, som udstederne af disse obligationer bør anvende, når de frivilligt fremlægger oplysninger efter obligationsudstedelse, vil gøre det lettere for investorerne at anvende oplysningerne i disse modeller og øger dermed gennemsigtigheden.

(3)

For at sikre overensstemmelse med de oplysninger, som udstedere skal offentliggøre om europæiske grønne obligationer, bygger modellerne for frivillig fremlæggelse af oplysninger efter obligationsudstedelse for udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og af bæredygtighedsrelaterede obligationer på de relevante afsnit i modellerne til fremlæggelse af oplysninger efter obligationsudstedelse i henhold til standarden for europæiske grønne obligationer.

(4)

Skabes der klarhed for udstederne om anvendelsen af modellerne til fremlæggelse af oplysninger efter obligationsudstedelse, vil det tilskynde dem til at anvende disse modeller og dermed bidrage til at øge gennemsigtigheden og standardiseringen på markedet for bæredygtige obligationer. Det er derfor nødvendigt yderligere at præcisere de aspekter, der er forbundet med anvendelsen af disse modeller. Dette vedrører den hyppighed, hvormed udstedere bør offentliggøre periodiske oplysninger efter obligationsudstedelse, hvor der bør tages hensyn til, om udstederen får foretaget en ekstern kontrol af oplysningerne.

(5)

For at skabe yderligere klarhed for udstederne er det nødvendigt at præcisere, hvilket sprog der skal anvendes til frivillig fremlæggelse af oplysninger, samt hvilke offentliggørelsesmidler der skal anvendes, og hvor længe de fremlagte oplysninger skal være tilgængelige.

(6)

For at beskytte investorerne er det nødvendigt at præcisere, hvordan udstederne bør gå frem, hvis de har behov for at berigtige deres oplysninger.

(7)

Artikel 45 i forordning (EU) 2023/2631 giver de kompetente myndigheder mulighed for at kræve, at udstedere, der anvender modellerne til frivillig fremlæggelse af oplysninger efter obligationsudstedelse, medtager de elementer, der er anført i nævnte forordnings artikel 21, i disse modeller. For at lette kommunikationen mellem udstedere, der anvender disse modeller, og de relevante kompetente myndigheder og for at lette underretninger om offentliggørelsen af frivillige oplysninger bør disse myndigheder oprette et kontaktpunkt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Modeller til frivillig fremlæggelse af oplysninger efter udstedelse af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, eller af bæredygtighedsrelaterede obligationer

Udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, eller af bæredygtighedsrelaterede obligationer, som vælger at anvende de fælles frivillige modeller, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631, skal anvende modellerne i bilaget. En model kan vedrøre mere end én obligationsudstedelse.

Artikel 2

Fremlæggelseshyppighed

1.   Udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, som vælger frivilligt at fremlægge de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21 i forordning (EU) 2023/2631, skal gøre dette for hver 12-måneders periode indtil datoen for den fulde allokering af provenuet fra disse obligationer. Udstedere af bæredygtighedsrelaterede obligationer, som vælger frivilligt at fremlægge sådanne oplysninger, skal gøre dette for hver 12-måneders periode indtil den sidste observation af bæredygtighedsmålet.

2.   Den første 12-måneders periode, der er omhandlet i stk. 1, skal begynde på udstedelsesdatoen for de pågældende obligationer.

3.   Udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, eller af bæredygtighedsrelaterede obligationer kan fastsætte slutdatoen for den første rapporteringsperiode til den sidste dag i kalenderåret eller i udstedelsesregnskabsåret.

4.   Udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, eller af bæredygtighedsrelaterede obligationer, som får foretaget en ekstern kontrol af de periodiske oplysninger, som de har fremlagt efter obligationsudstedelse, skal fremlægge sådanne oplysninger efter obligationsudstedelse senest 270 dage efter udløbet af hver 12-måneders periode, der er angivet i stk. 1.

5.   Udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, eller af bæredygtighedsrelaterede obligationer, som ikke får foretaget en ekstern kontrol af de periodiske oplysninger, som de har fremlagt efter obligationsudstedelse, skal fremlægge sådanne oplysninger efter obligationsudstedelse senest 150 dage efter udløbet af hver 12-måneders periode, der er angivet i stk. 1.

Artikel 3

Offentliggørelse på udstedernes websteder

1.   Udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, eller af bæredygtighedsrelaterede obligationer skal fremlægge de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21 i forordning (EU) 2023/2631, på deres websted ved hjælp af de modeller, der er omhandlet i artikel 1.

Oplysningerne, herunder også eventuelle ændringer heraf eller berigtigelser hertil, skal stilles gratis til rådighed indtil mindst 12 måneder efter de pågældende obligationers forfaldstidspunkt.

2.   De oplysninger, der er omhandlet i artikel 21 i forordning (EU) 2023/2631, skal offentliggøres efter valg truffet af udstederen af de pågældende obligationer enten på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse, eller:

a)

hvis obligationerne kun udbydes til offentligheden eller optages til handel i én medlemsstat, på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat

b)

hvis obligationerne udbydes til offentligheden eller optages til handel i to eller flere medlemsstater, på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i hver af de pågældende medlemsstater.

3.   Uanset stk. 2 skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21 i forordning (EU) 2023/2631, i de tilfælde, hvor der er offentliggjort et prospekt for de pågældende obligationer i henhold til artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 (2), offentliggøres på det eller de sprog, der anvendes i prospektet.

Artikel 4

Berigtigelser

Udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, eller af bæredygtighedsrelaterede obligationer, skal, når allokeringen af provenuet berigtiges efter offentliggørelsen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21 i forordning (EU) 2023/2631, straks ajourføre disse oplysninger i overensstemmelse hermed og offentliggøre dem uden unødigt ophold.

Artikel 5

Underretning af de kompetente myndigheder og kommunikationsmidler

1.   Udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, eller af bæredygtighedsrelaterede obligationer skal, elektronisk og uden unødigt ophold efter hver offentliggørelse, underrette deres kompetente myndigheder om:

a)

offentliggørelsen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21 i forordning (EU) 2023/2631

b)

offentliggørelsen af eventuelle ajourføringer som omhandlet i artikel 4

c)

hyperlinket til det websted, hvor disse oplysninger er offentliggjort.

2.   De kompetente myndigheder opretter et kontaktpunkt, der skal fungere som modtager af alle underretninger fra udstederen i overensstemmelse med stk. 1.

Artikel 6

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. april 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L, 2023/2631, 30.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2631/oj.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1129/oj).


BILAG

MODEL TIL FREMLÆGGELSE AF PERIODISKE OPLYSNINGER EFTER UDSTEDELSE AF OBLIGATIONER, DER MARKEDSFØRES SOM MILJØMÆSSIGT BÆREDYGTIGE

[Hvis de periodiske oplysninger efter obligationsudstedelse er blevet revideret, skal titlen afspejle dette.]

Dette dokument og dets indhold skal ikke godkendes eller påtegnes af nogen kompetent myndighed.

1.   Generelle oplysninger

—

[Dato for udstedelse af obligationen/obligationerne eller trancher af obligationen/obligationerne]

—

[Dato for offentliggørelse af de periodiske oplysninger efter obligationsudstedelse]

—

[Første og sidste dato i den periode, som de årlige oplysninger efter obligationsudstedelse vedrører: [dato — dato]]

—

[Udsteders juridiske navn]

—

[Hvis en sådan findes, udsteders identifikator for juridiske enheder (LEI)]

—

[Websted, hvor investorer kan få oplysninger om, hvordan man kontakter udstederen]

—

[Websted, hvor investorer kan få adgang til dokumenter vedrørende obligationen/obligationerne, hvis sådanne foreligger, såsom rammer for grønne obligationer, udfyldte frivillige modeller, periodiske rapporter]

—

[Hvis et sådant findes, navnet på obligationen/obligationerne, som udstederen har givet den eller dem]

—

[Hvis et sådant findes, obligationens/obligationernes og dens/deres tranchers internationale identifikationsnumre for værdipapirer (ISIN)]

—

[Hvis de periodiske oplysninger efter obligationsudstedelse har været genstand for et kontroltjek efter obligationsudstedelse, den eksterne kontrollants navn og kontaktoplysninger samt et link til det relevante kontroltjek efter obligationsudstedelse]

—

[Hvis det er relevant, navnet på den kompetente myndighed, der har godkendt obligationsprospektet/-prospekterne, og et link til prospektet/prospekterne]

2.   Miljøstrategi og rationale

Oversigt

—

[De miljømål, der er omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (1), og som forfølges med obligationen/obligationerne]

Forbindelse med de centrale resultatindikatorer for aktiver, omsætning, CapEx og OpEx

—

[Hvis udstederen er omfattet af forpligtelsen til at offentliggøre oplysninger i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852, måden hvorpå obligationsprovenuet har bidraget til, at udstederens omsætning, kapitaludgifter og driftsudgifter er bragt i overensstemmelse med klassificeringssystemet]

Forbindelse til omstillingsplaner

—

[Hvis udstederen er omfattet af en forpligtelse til at offentliggøre planer i henhold til artikel 19a, stk. 2, litra a), nr. iii), eller, hvor det er relevant, artikel 29a, stk. 2, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (2), eller hvis udstederen frivilligt har offentliggjort sådanne planer:

—

hvordan obligationsprovenuet har bidraget til finansieringen og gennemførelsen af de pågældende planer, og

—

et link til det websted, hvor de pågældende planer offentliggøres.]

3.   Allokering af obligationsprovenu

[Nedenstående oplysninger skal som minimum fremlægges efter økonomisk aktivitet og helst efter projekt eller gruppe af projekter. Fortrolighedsaftaler, konkurrencemæssige overvejelser eller et stort antal underliggende projekter, der opfylder betingelserne, og lignende hensyn kan begrunde en begrænsning af den detaljeringsgrad, der fremlægges.]

Allokering til økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet

—

[Om udstederen allokerer provenuet efter en gradvis tilgang eller til en portefølje af aktiver, og om obligationen/obligationerne er en securitiseringsobligation/securitiseringsobligationer]

—

[Den andel af obligationsprovenuet, der er blevet anvendt til aktiviteter, der er miljømæssigt bæredygtige i henhold til artikel 3 i forordning (EU) 2020/852, efter den metode, der anvendes af udstederen: min. [XX] % af obligationsprovenuet]

—

[Hvis udstederen er en stat, og obligationsprovenuet er blevet allokeret til skattelempelse, subsidier, forbrug i produktionen, løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service, internationalt samarbejde eller andre former for offentlige udgifter, en klar beskrivelse af allokeringen til økonomiske aktiviteter og mål, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet]

—

[Udstederen skal udfylde enten tabel A eller tabel B nedenfor, afhængigt af om provenuet allokeres efter en gradvis tilgang eller er blevet allokeret til en portefølje af aktiver. De tilsvarende samlede beløb skal også udfyldes.]

Udelukkelser

—

[En angivelse [ja/nej] af, om obligationen udelukker en allokering af provenuet til aktiviteter som omhandlet i artikel 12 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (3), eventuelt suppleret med en kort beskrivelse/forklaring]

4.   (Valgfrit) Miljøindvirkning

—

[Hvis en sådan foreligger, en beskrivelse af miljøindvirkningerne af provenuet fra obligationen/obligationerne]

[De oplysninger, der fremlægges her, kan omfatte specifikke indikatorer såsom undgåede drivhusgasemissioner (tCO2e), installeret kapacitet til vedvarende energi (målt i MW), reduktion af energiforbrug (MWh) og/eller reduktion af energiintensitet (MWh pr. produktionsenhed), reduktion af vandudtagning (m3) og/eller reduktion af vandintensitet (m3 pr. produktionsenhed), reduktion af produceret affald (ton) og reduktion af farligt og ikkefarligt affald (ton), reduktion af berørte arealer (ha) eller størrelse af genoprettede arealer (ha) i forbindelse med biodiversitetsindvirkningen].

5.   Oplysninger om rapportering

—

[Et link til udstederens websted]

—

[Hvor det er relevant, et link til udstederens relevante rapporter, såsom den konsoliderede ledelsesberetning eller den konsoliderede bæredygtighedsrapport i henhold til direktiv 2013/34/EU]

6.   Andre relevante oplysninger

[I forbindelse med en securitiseringsobligation skal henvisninger til udstederen i dette dokument forstås som og, hvor det er relevant, erstattes med henvisninger til det eksponeringsleverende institut.]

MODEL TIL FREMLÆGGELSE AF PERIODISKE OPLYSNINGER EFTER UDSTEDELSE AF BÆREDYGTIGHEDSRELATEREDE OBLIGATIONER

[Hvis de periodiske oplysninger efter obligationsudstedelse er blevet revideret, skal titlen afspejle dette.]

Dette dokument og dets indhold skal ikke godkendes eller påtegnes af nogen kompetent myndighed.

1.   Generelle oplysninger

—

[Dato for udstedelse af obligationen/obligationerne eller trancher af obligationen/obligationerne]

—

[Dato for offentliggørelse af de periodiske oplysninger efter obligationsudstedelse]

—

[Første og sidste dato i den periode, som de årlige oplysninger efter obligationsudstedelse vedrører: [dato — dato]]

—

[Udsteders juridiske navn]

—

[Hvis en sådan findes, udsteders identifikator for juridiske enheder (LEI)]

—

[Websted, hvor investorer kan få oplysninger om, hvordan man kontakter udstederen]

—

[Websted, hvor investorer kan få adgang til dokumenter vedrørende obligationen/obligationerne, hvis sådanne foreligger, såsom rammer for grønne obligationer, udfyldte frivillige modeller, periodiske rapporter]

—

[Hvis et sådant findes, navnet på obligationen/obligationerne, som udstederen har givet den eller dem]

—

[Hvis et sådant findes, obligationens/obligationernes og dens/deres tranchers internationale identifikationsnumre for værdipapirer (ISIN)]

—

[Hvis det er relevant, navnet på den kompetente myndighed, der har godkendt obligationsprospektet/-prospekterne, og et link til prospektet/prospekterne]

—

[Hvis de periodiske oplysninger efter obligationsudstedelse har været genstand for et kontroltjek efter obligationsudstedelse, den eksterne kontrollants identitet og kontaktoplysninger samt et link til det relevante kontroltjek efter obligationsudstedelse]

2.   Miljøstrategi og rationale

Vigtige karakteristika ved obligationen

—

[En beskrivelse af rationalet og ambitionsniveauet]

—

[En beskrivelse af væsentligheden og beregningsmetoden for de centrale resultatindikatorer og relaterede bæredygtighedsmål, som udstederen har fastsat, sammen med ajourførte oplysninger om de fremskridt, der er gjort i forhold til de udvalgte centrale resultatindikatorer, herunder referencescenarier, hvis det er relevant, samt ajourføringer relateret til bæredygtighedsmål og alle andre oplysninger, der er relevante for analysen af fremskridt i forbindelse med centrale resultatindikatorer og bæredygtighedsmål]

—

[En erklæring om, hvorvidt de centrale resultatindikatorer er underlagt ekstern kontrol, miljørevision eller en lignende sekundær udtalelse, og, hvis det er relevant, navnet på den enhed, der er ansvarlig for denne kontrol eller udtalelse]

—

[Hvis det er relevant, måden hvorpå obligationen er knyttet til, at udstederens omsætning, kapitaludgifter og driftsudgifter er i overensstemmelse med klassificeringssystemet ved anvendelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 (4)]

—

[En beskrivelse af obligationsstrukturen, herunder kuponjusteringsmekanismen]

Oversigt

—

[De miljømål, der er omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (5), og som forfølges med obligationen eller obligationerne]

Forbindelse til omstillingsplaner

—

[Hvis udstederen er omfattet af en forpligtelse til at offentliggøre planer i henhold til artikel 19a, stk. 2, litra a), nr. iii), eller, hvor det er relevant, artikel 29a, stk. 2, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (6), eller hvis udstederen frivilligt har offentliggjort sådanne planer:

—

hvordan obligationsprovenuet har bidraget til finansieringen og gennemførelsen af de pågældende planer, og

—

et link til det websted, hvor de pågældende planer offentliggøres.]

3.   Oplysninger om rapportering

—

[Et link til udstederens websted]

—

[Hvor det er relevant, et link til udstederens relevante rapporter, såsom den konsoliderede ledelsesberetning eller den konsoliderede bæredygtighedsrapport i henhold til direktiv 2013/34/EU]

4.   Andre relevante oplysninger

Tabel A, som skal tilføjes til fremlæggelsen af periodiske oplysninger efter udstedelse af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, hvis provenuet allokeres efter en gradvis tilgang

[Oplysningerne i tabellen nedenfor skal som minimum fremlægges efter økonomisk aktivitet og helst efter projekt eller gruppe af projekter. Fortrolighedsaftaler, konkurrencemæssige overvejelser eller et stort antal underliggende projekter, der opfylder betingelserne, og lignende hensyn kan begrunde en begrænsning af den detaljeringsgrad, der fremlægges.]

Oplysningerne i tabellen nedenfor dækker perioden fra udstedelsen af den pågældende obligation til indberetningsdatoen.

Tabel A

1.

Navn på, sted for og beskrivelse af projektet (eller gruppen af projekter eller den økonomiske aktivitet)

1.1.

(For hver/hvert projekt/gruppe af projekter/økonomisk aktivitet, alt efter hvad der er relevant) [Navn]

1.2.

[Sted]

1.3.

[Grundlæggende beskrivelse]

2.

Allokeret provenu fra obligationen/obligationerne

2.1.

[Obligationsprovenu allokeret til dette projekt/denne gruppe af projekter/denne økonomiske aktivitet siden udstedelsesdatoen]

2.2.

[Obligationsprovenu allokeret til dette projekt/denne gruppe af projekter/denne økonomiske aktivitet i rapporteringsperioden.]

2.3.

Andel af projektet, der finansieres af obligationen/obligationerne

3.

Andel af det samlede provenu, der anvendes til finansiering (i udstedelsesåret eller efter udstedelsesåret) eller refinansiering (tidligere)

3.1.

[Den andel af beløbet i række 2.1, der anvendes til finansiering og refinansiering]

3.2.

[Den andel af beløbet i række 2.2, der anvendes til finansiering og refinansiering]

4.

Type og sektor af økonomiske aktiviteter, der finansieres af obligationen/obligationerne

4.1.

[For hver af de økonomiske aktiviteter i forbindelse med det projekt, der finansieres af obligationen/obligationerne: typerne/sektorerne]

4.2.

[For hver af de økonomiske aktiviteter i forbindelse med det projekt, der finansieres af obligationen/obligationerne: hvor det er relevant, de respektive NACE-koder i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (7)]

5.

Allokeret provenu fra obligationen/obligationerne, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet

5.1.

[Af det samlede obligationsprovenu, der er allokeret til projektet, det beløb, der er allokeret til en aktivitet, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, siden udstedelsesdatoen]

5.2.

[Procentvis andel af beløbet i række 2.1]

5.3.

[Af det obligationsprovenu, der er allokeret til projektet i rapporteringsperioden, det beløb, der er allokeret til en aktivitet, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, i rapporteringsperioden]

5.4.

[Procentvis andel af beløbet i række 2.2]

6.

Miljømål og tekniske screeningskriterier

6.1.

[De miljømål, der er omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (8)]

6.2.

[En angivelse af, hvilke af de delegerede retsakter, som er vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, eller artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, der blev anvendt til at fastlægge de tekniske screeningskriterier, og deres anvendelsesdatoer]

6.3.

[Oplysninger om den metode og de antagelser, der er anvendt til beregning af centrale indvirkningsindikatorer i overensstemmelse med delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, og af eventuelle yderligere indvirkningsindikatorer]

7.

Arten af miljømæssigt bæredygtige aktiver og udgifter

7.1.

[Af det beløb, der er allokeret i rapporteringsperioden, i række 5.3, beløbet for kapitaludgifter]

7.2.

[Af det beløb, der er allokeret i rapporteringsperioden, i række 5.3, beløbet for driftsudgifter]

7.3.

[Af det beløb, der er allokeret i rapporteringsperioden, i række 5.3, beløbet for anlægsaktiver]

7.4.

[Af det beløb, der er allokeret i rapporteringsperioden, i række 5.3, beløbet for finansielle aktiver]

8.

Allokeret provenu fra obligationen/obligationerne, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet

8.1.

[Af det samlede obligationsprovenu, der er allokeret til projektet, det beløb, der er allokeret til en aktivitet, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, siden udstedelsesdatoen]

8.2.

[Procentvis andel af beløbet i række 2.1]

8.3.

[Af det obligationsprovenu, der er allokeret til projektet i rapporteringsperioden, det beløb, der er allokeret til en aktivitet, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, i rapporteringsperioden]

8.4.

[Procentvis andel af beløbet i række 2.2]

9.

Andre relevante oplysninger

9.1.

[Andre relevante oplysninger såsom relevante miljømæssige centrale resultatindikatorer, links til websteder med relevante oplysninger og links til relevante offentlige dokumenter med mere detaljerede oplysninger, f.eks. udstederens websted, der beskriver projektet, eller en rapport fra en miljøkonsulent]

Samlede beløb:

Siden udstedelsen

[rapporteringsperiode]

Samlet obligationsprovenu, der er allokeret siden udstedelsen: [X]

Heraf samlet obligationsprovenu, der er allokeret til økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, siden udstedelsen: [X]

Samlet obligationsprovenu, der er allokeret i rapporteringsperioden: [X]

Heraf samlet obligationsprovenu, der er allokeret til økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, i rapporteringsperioden: [X]

Heraf:

—

Samlet obligationsprovenu, der er allokeret til kapitaludgifter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, i rapporteringsperioden: [X]

—

Samlet obligationsprovenu, der er allokeret til driftsudgifter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, i rapporteringsperioden: [X]

—

Samlet obligationsprovenu, der er allokeret til [andet], der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, i rapporteringsperioden: [X]

Tabel B, som skal tilføjes til fremlæggelsen af periodiske oplysninger efter udstedelse af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, hvis obligationsprovenuet allokeres til en portefølje af aktiver

[Oplysningerne i tabellen nedenfor skal som minimum fremlægges efter økonomisk aktivitet og helst efter projekt eller gruppe af projekter. Fortrolighedsaftaler, konkurrencemæssige overvejelser eller et stort antal underliggende projekter, der opfylder betingelserne, og lignende hensyn kan begrunde en begrænsning af den detaljeringsgrad, der fremlægges.]

Oplysningerne i tabellen nedenfor dækker rapporteringsperioden.

Tabel B

Udestående obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige

Portefølje af miljømæssigt bæredygtige aktiver

En oversigt over alle udestående obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, med angivelse af deres individuelle og kombinerede værdi

En oversigt over aktiverne på udsteders balance med angivelse af:

1.

[Navn på, sted for og grundlæggende beskrivelse af projektet]

2.

[Hvis det er muligt, en angivelse af det provenu, der påtænkes allokeret til dette projekt fra obligationen]

3.

[Hvis det er muligt, en angivelse af den andel af beløbet i punkt 2, der skal anvendes til finansiering og refinansiering]

4.

[For hver af de økonomiske aktiviteter i forbindelse med det projekt, der finansieres af obligationen: typerne/sektorerne og i påkommende tilfælde de respektive NACE-koder i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006]

5.

[Hvis det er muligt, det provenu til det pågældende projekt, der finansieres af obligationen, som er allokeret til en aktivitet, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet] [den procentvise andel af beløbet i punkt 2]

6.

[Miljømålet/miljømålene som omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852] [En angivelse af, hvilke af de delegerede retsakter, som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, eller artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, der blev anvendt til at fastlægge de tekniske screeningskriterier, og deres anvendelsesdatoer] [Oplysninger om den metode og de antagelser, der er anvendt til beregning af centrale indvirkningsindikatorer i overensstemmelse med delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, og af eventuelle yderligere indvirkningsindikatorer.]

7.

[Angiv beløbet og/eller antallet af nye projekter i forhold til beløbet for udstedelse af nye obligationer i kalenderåret for udstedelsen, hvis det er muligt.]

8.

[Andre relevante oplysninger såsom relevante miljømæssige centrale resultatindikatorer og også links til websteder med relevante oplysninger og links til relevante offentlige dokumenter med mere detaljerede oplysninger.]

Samlet værdi af porteføljen af udestående obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige:

Samlet værdi af porteføljen af miljømæssigt bæredygtige aktiver:

Samlet værdi af porteføljen af miljømæssigt bæredygtige aktiver, som vedrører en aktivitet, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet:


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/852/oj).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2013/34/oj).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/1818/oj).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 af 6. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, som præciserer indholdet og fremlæggelsen af de oplysninger, der skal offentliggøres af virksomheder, som er omfattet af artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU, vedrørende miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, og som præciserer metodologien til sikring af overholdelse af denne oplysningsforpligtelse (EUT L 443 af 10.12.2021, s. 9, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2021/2178/oj).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/852/oj).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2013/34/oj).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1893/oj).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/852/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/753/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)