|
20.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 330/27 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1530
af 12. juli 2021
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR ––
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (1), særlig artikel 4, stk. 7, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Bilag II til forordning (EU) 2021/947 fastlægger samarbejdsområderne for geografiske programmer. |
|
(2) |
De geografiske programmer bør videreudvikles gennem yderligere bestemmelser, der supplerer forordning (EU) 2021/947. |
|
(3) |
Der bør fastlægges specifikke mål og prioriterede samarbejdsområder for naboskab Syd, naboskab Øst, Vestafrika, Øst- og Centralafrika, det sydlige Afrika og Det Indiske Ocean, Mellemøsten, Centralasien, Sydasien, Nord- og Sydøstasien, Stillehavsområdet, Nord-, Syd- og Mellemamerika og Vestindien ud fra de samarbejdsområder, der er anført i bilag II til forordning (EU) 2021/947. |
|
(4) |
Der bør afsættes vejledende finansielle tildelinger for Vestafrika, Øst- og Centralafrika, det sydlige Afrika og Det Indiske Ocean på grundlag af de programmeringsprincipper for geografiske programmer, der er fastsat i artikel 13 i forordning (EU) 2021/947. Der bør fastsættes tematiske mål for de geografiske regioner, der er opført i forordning (EU) 2021/947 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De specifikke mål og prioriterede samarbejdsområder, der er baseret på de samarbejdsområder, som er anført i bilag II til forordning (EU) 2021/947 for naboskab Syd, naboskab Øst, Vestafrika, Øst- og Centralafrika, det sydlige Afrika og Det Indiske Ocean, Mellemøsten, Centralasien, Sydasien, Nord- og Sydøstasien, Stillehavsområdet, Nord-, Syd- og Mellemamerika og Vestindien, er fastsat i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
De vejledende finansielle tildelinger til Vestafrika, Øst- og Centralafrika, det sydlige Afrika og Det Indiske Ocean er:
|
a) |
Vestafrika 11 672 000 000 EUR |
|
b) |
Øst- og Centralafrika 11 381 000 000 EUR |
|
c) |
Det sydlige Afrika og Det Indiske Ocean 6 128 000 000 EUR. |
Artikel 3
De tematiske mål for de geografiske programmer er:
|
a) |
mindst 15 % til menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse |
|
b) |
mindst 45 % til inklusiv og bæredygtig vækst for menneskelig udvikling. |
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2021.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
BILAG
De specifikke mål og prioriterede samarbejdsområder per underregion baseret på de samarbejdsområder, der er anført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947, er følgende:
I. NABOSKAB SYD
1) Støtte af menneskelig udvikling, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og ligestilling mellem kønnene.
|
a) |
fremme og beskytte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; fremme ligestilling for kvinder og styrkelse af kvinders indflydelse og status, demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, reform af retsvæsenet og korruptionsbekæmpelse |
|
b) |
styrke offentlige institutioner og forvaltningssystemer; sikre gennemsigtighed og ansvarlighed; støtte social samhørighed; fremme inddragelsen af civilsamfundet og råderum for civile og ikkestatslige aktører og uafhængige medier; støtte bekæmpelsen af desinformation |
|
c) |
forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse; fremme digitale færdigheder; styrke unges indflydelse og status; styrke sundhedssystemerne |
|
d) |
støtte en gennemsigtig og effektiv forvaltning af offentlige finanser, mobilisering af indenlandske indtægter og økonomisk forvaltning. |
2) Styrkelse af modstandsdygtighed, opbygning af velstand og udnyttelse af den digitale omstilling
|
a) |
støtte iværksætteri og udvikling af den private sektor; forbedre adgangen til finansiering og digitalisering af virksomheder; fremme anstændig beskæftigelse |
|
b) |
støtte handel og investeringer, bæredygtige værdikæder, konnektivitet, økonomisk integration og diversificering |
|
c) |
støtte udviklingen af moderne og retfærdige sundheds- og socialsikringssystemer og fremme anstændig beskæftigelse; støtte befolkningens modstandsdygtighed gennem udvikling af tilgængelige offentlige tjenester |
|
d) |
støtte indførelse og ibrugtagning af infrastruktur for at sikre tilgængelig, prismæssigt overkommelig, inklusiv og sikker digital konnektivitet samt udvikling af moderne dataforvaltnings- og beskyttelsessystemer; støtte forbedret digital forvaltning, udvikling af e-tjenester og interoperabilitetsrammer og -platforme. |
3) Støtte til en grøn omstilling, styrkelse af modstandsdygtigheden over for klimaændringer, energiomstilling og -sikkerhed og miljøbeskyttelse
|
a) |
forbedre tilpasning til og modvirkning af klimaændringer; bidrage til at fremme klimasikre investeringer og bæredygtige finanspolitikker med henblik på at overgå til grøn vækst |
|
b) |
støtte overgangen til kulstoffattige, ressourceeffektive og cirkulære økonomiske modeller og fremme udviklingen af bæredygtige produktions- og værdikæder; udvikle og styrke en bæredygtig grøn og blå økonomi; fremme energiomstilling og energisikkerhed |
|
c) |
fremme ressourceeffektivitet, bekæmpelse af forurening, bevarelse og genopretning af biodiversitet og overgang til bæredygtige fødevaresystemer og fremme bæredygtige og multifunktionelle forvaltede økosystemer i forbindelse med tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimaændringer. |
4) Samarbejde om fred og sikkerhed
|
a) |
støtte og fremme freds-, konfliktforebyggelses- og forsoningsbestræbelser |
|
b) |
intensivere samarbejdet om terrorbekæmpelse, finansiering af terrorisme og bekæmpelse af hvidvaskning af penge, forebyggelse, bekæmpelse af radikalisering og voldelig ekstremisme, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, retshåndhævelse og håndtering af cybersikkerhed, cyberkriminalitet og hybride trusler |
|
c) |
støtte katastrofeberedskab og risikostyring |
|
d) |
øge maritim sikring. |
5) Styrkelse af samarbejdet om alle aspekter af migration, mobilitet og tvangsfordrivelse
|
a) |
styrke samarbejdet om alle aspekter af migration og tvangsfordrivelse; styrke lokale og internationale partnerskaber om migration og tvangsfordrivelse langs vigtige migrationsruter |
|
b) |
styrke alle aspekter af migrations- og asylforvaltning; forbedre grænseforvaltning; styrke bekæmpelsen af smugling af migranter og menneskehandel og fremme samarbejdet om sikker, værdig og bæredygtig tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration af migranter og imødegå de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse |
|
c) |
støtte en samlet tilgang til lovlig migration, idet medlemsstaternes kompetencer respekteres, samt mobilitet |
|
d) |
bidrage til at yde international beskyttelse og støtte til flygtninge, migranter, internt fordrevne, værtssamfund og lande, der huser betydelige populationer af flygtninge eller fordrevne befolkningsgrupper. |
6) Styrkelse af det regionale, subregionale og interregionale samarbejde
|
a) |
støtte Middelhavsunionen |
|
b) |
øge samarbejdet med internationale, regionale og subregionale aktører og organisationer |
|
c) |
øge samarbejdet mellem Nordafrika og Afrika syd for Sahara på udvalgte områder. |
II. NABOSKAB ØST
1) Investering i modstandsdygtige, bæredygtige og integrerede økonomier og bæredygtig konnektivitet
|
a) |
øge handel mellem partnerlande og med EU; fremme yderligere integration i EU's værdikæder; fremme anstændig beskæftigelse; fremme udviklingen af bæredygtige produktions- og værdikæder |
|
b) |
forbedre erhvervsklimaet; styrke opstartsøkosystemet og øget/diversificeret adgang til finansiering for SMV'er |
|
c) |
styrke bæredygtig vej- og søtransport; fremme intelligent og bæredygtig bytrafik |
|
d) |
fremme uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer; styrke forsknings- og teknologioverførselskapacitet; forbedre færdigheder for at forbedre beskæftigelsesegnetheden. |
2) Investering i demokrati, god regeringsførelse, fred og sikkerhed, retsstatsprincippet og retfærdighed
|
a) |
støtte demokrati, fred og god regeringsførelse, menneskerettigheder, ytrings- og foreningsfrihed, mediefrihed og -uafhængighed; tilstræbe et uafhængigt, ansvarligt og effektivt retssystem; intensivere samarbejdet om imødegåelse af hybride trusler og desinformation, sikring af cybersikkerhed og bekæmpelse af cyberkriminalitet |
|
b) |
støtte reform af den offentlige forvaltning og e-forvaltning; fremme offentlige onlinetjenester; bekæmpe korruption |
|
c) |
støtte afbalancerede territoriale udviklings- og decentraliseringsreformprocesser |
|
d) |
støtte fredsopbygning, forebyggelse og løsning af tvister og konflikter gennem fredelige bestræbelser og metoder samt etablering og/eller gennemførelse af systemer for tidlig varsling; styrke regional sikkerhed, søfartssikkerhed og -sikring; styrke sikkerheden gennem bekæmpelse af organiseret kriminalitet og fremme af integreret grænseforvaltning. |
3) Investering i bæredygtig energi, dekarbonisering, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og miljømæssig modstandsdygtighed
|
a) |
investere i energikonnektivitet og stærkere grænseoverskridende og interregionale netforbindelser, samtidig med at der ydes støtte til energieffektivitet, modstandsdygtighed og sikkerhed, og at øget anvendelse af bæredygtig energi fremmes |
|
b) |
forbedre luftkvaliteten, fremme forureningsbekæmpelse, gøre byområder grønnere og forbedre affaldshåndteringen og samtidig styrke biodiversiteten, støtte overgangen til bæredygtige fødevaresystemer og modernisere vandforsyningen og de sanitære forhold |
|
c) |
fremme en ressourceeffektiv og cirkulær lavemissionsøkonomi; styrke klimapolitikkerne; udvikle og styrke den blå økonomi; forøge grønne investeringer |
|
d) |
investere i og opgradere sundhedssystemerne og støtte katastrofeberedskab og risikostyring, herunder afbødning af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici. |
4) Investering i modstandsdygtig digital omstilling
|
a) |
støtte udviklingen af digital infrastruktur og e-tjenester gennem forbedret digital forvaltning og forbedrede interoperabilitetsrammer og -platforme |
|
b) |
styrke digitale færdigheder; stimulere digital innovation og højtydende digitale nystartede virksomheder |
|
c) |
fremme grænseoverskridende e-handel og digitale korridorer mellem partnerlande og EU |
|
d) |
øge modstandsdygtighed mod cyberangreb. |
5) Investering i modstandsdygtige, inklusive og forskelligartede samfund med ligestilling mellem kønnene
|
a) |
styrke kapaciteten og civilsamfundets organisationer på lokalt og regionalt plan, herunder ungdomsorganisationer |
|
B) |
beskytte menneskerettigheder; fremme ligestilling mellem kønnene inden for alle politikområder |
|
C) |
øge borgernes engagement, navnlig blandt unge, med demokrati og økonomiske reformer; fremme miljøbevidsthed og digital bevidsthed. |
III. VESTAFRIKA
1) Fremme af stabilisering, sikkerhed, overgang til demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder
|
a) |
fremme stabilisering, fred og sikkerhed på land og til søs gennem overgang til demokrati, god regeringsførelse, bekæmpelse af straffrihed og reform af sikkerhedssektoren; intensivere samarbejdet om terrorbekæmpelse, forebygge og bekæmpe radikalisering og voldelig ekstremisme; fremme dialog, konfliktforebyggelse, forsoning og statsopbygning |
|
B) |
støtte demokratisk regeringsførelse og retsstatsprincippet, gennemsigtighed og korruptionsbekæmpelse; fremme tilsyn og ansvarlighed samt et uafhængigt, ansvarligt og effektivt retssystem |
|
C) |
styrke statslige og lokale institutioner og deres effektive tilstedeværelse i hele deres område og civilsamfund |
|
D) |
fremme princippet om lighed og ikke-forskelsbehandling; fremme respekten for menneskerettighederne og den humanitære folkeret. |
2) Støtte til inklusiv og bæredygtig vækst, fremme af anstændige job og udnyttelse af den digitale omstilling
|
a) |
fremme udviklingen af den private sektor; forbedre erhvervsklimaet, investeringsklimaet og digitaliseringen af virksomhederne samt gennemsigtigheden og effektiviteten af de offentlige finanser; digital forvaltning og udvikling af e-tjenester |
|
b) |
støtte bæredygtig infrastruktur og konnektivitet, økonomisk integration, handel og gennemførelsen af den økonomiske partnerskabsaftale; styrke lokale og regionale værdikæder |
|
c) |
støtte udvikling af færdigheder og skabe anstændig beskæftigelse samt forskning og innovation; fremme udviklingen af bæredygtige produktions- og værdikæder |
|
d) |
styrke den grønne og digitale økonomi. |
3) Styrkelse af samarbejdet om alle aspekter af migration, mobilitet og tvangsfordrivelse og bekæmpelse af de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse
|
a) |
styrke lokale og internationale partnerskaber om migration og tvangsfordrivelse langs vigtige migrationsruter |
|
b) |
styrke migrationsstyring og -forvaltning og fremme samarbejdet om sikker, værdig og bæredygtig tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration af migranter |
|
c) |
støtte en samlet tilgang til lovlig migration, idet medlemsstaternes kompetencer respekteres, samt mobilitet |
|
d) |
beskytte sårbare migranter, flygtninge og internt fordrevne; styrke bekæmpelsen af smugling af migranter og menneskehandel; sikre beskyttelse af og respekt for migranters, flygtninges og tvangsfordrevnes menneskerettigheder; yde international beskyttelse og støtte til flygtninge, migranter, internt fordrevne, værtssamfund og lande, der huser betydelige populationer af flygtninge eller fordrevne befolkningsgrupper. |
4) Beskyttelse af miljøet og biodiversiteten og bekæmpelse af klimaændringer
|
a) |
fremme adgangen til bæredygtig energi og energieffektivitet; fremme adgangen til klimaresistente og sikre vandforsynings- og sanitetstjenester |
|
b) |
støtte foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og katastrofeberedskab og risikoreduktion |
|
c) |
fremme en integreret landskabsstrategi for intelligent og modstandsdygtig landbrugs-, fødevare- og ernæringssikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, bæredygtigt fiskeri og akvakultur og tilpasning/modvirkning af klimaændringer |
|
d) |
fremme miljøbeskyttelse, bevarelse af biodiversitet og den cirkulære økonomi samt bæredygtige og multifunktionelle forvaltede økosystemer i forbindelse med tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimaændringer. |
5) Fremme af menneskelig udvikling og ligestilling mellem kønnene
|
a) |
støtte bedre adgang til og bedre kvalitet af modstandsdygtige sundhedstjenester og ernæring |
|
b) |
støtte bedre adgang til og bedre kvalitet af uddannelse på forskellige niveauer; fremme digitale færdigheder |
|
c) |
fremme social inklusion, social beskyttelse og sociale sikringsordninger |
|
d) |
støtte foranstaltninger til styrkelse af ligestillingen mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status på alle politikområder. |
6) Styrkelse af partnerskaber
|
a) |
Tilskynde til regional integration, konnektivitet og samarbejde |
|
b) |
Fremme den politiske dialog med regionale økonomiske fællesskaber |
|
c) |
Fremme tværkulturel dialog og samarbejde, venskabsby-, udvekslings- og lederskabsprogrammer. |
IV. ØST- OG CENTRALAFRIKA
1) Beskyttelse af miljøet og biodiversiteten og bekæmpelse af klimaændringer
|
a) |
fremme bæredygtig forvaltning af naturressourcer, miljøbeskyttelse og bevarelse af biodiversiteten gennem en tilgang, der inddrager såvel landskaber som havlandskaber |
|
b) |
støtte foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og katastrofeberedskab og risikostyring |
|
c) |
fremme adgangen til vedvarende energi og energieffektivitet og fremme bæredygtige og multifunktionelle forvaltede økosystemer i forbindelse med tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimaændringer; fremme adgangen til klimaresistente og sikre vandforsynings- og sanitetstjenester |
|
d) |
støtte bæredygtig fødevaresikkerhed. |
2) Fremme af stabilisering, sikkerhed, demokrati og overgang til demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder
|
a) |
fremme fred og sikkerhed, stabilitet, demokrati, fredelig demokratisk overgang, retsstatsprincippet, reform af sikkerhedssektoren, forsoning og konfliktforebyggelse; intensivere samarbejdet om terrorbekæmpelse samt forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering og voldelig ekstremisme |
|
b) |
støtte demokratisk regeringsførelse, gennemsigtighed og tilsyn samt korruptionsbekæmpelse; tilstræbe et uafhængigt, ansvarligt og effektivt retssystem |
|
c) |
fremme respekten for menneskerettigheder og principperne om lighed og ikkeforskelsbehandling. |
3) Støtte til inklusiv og bæredygtig vækst, fremme af anstændige job og udnyttelse af den digitale omstilling
|
a) |
fremme udviklingen af den private sektor; forbedre erhvervsklimaet og digitaliseringen af virksomhederne samt investeringsklimaet; digital forvaltning og udvikling af e-tjenester |
|
b) |
støtte økonomisk integration og handel, herunder bæredygtig infrastruktur og konnektivitet |
|
c) |
støtte udvikling af færdigheder og skabe anstændig beskæftigelse samt forskning og innovation |
|
d) |
styrke den grønne og digitale økonomi. |
4) Fremme af menneskelig udvikling og ligestilling mellem kønnene
|
a) |
støtte bedre adgang til og bedre kvalitet af modstandsdygtige sociale tjenester og sundhedstjenester og ernæring |
|
b) |
støtte bedre adgang til og kvalitet af uddannelse på forskellige niveauer; fremme digitale færdigheder |
|
c) |
fremme social inklusion og bekæmpelse af uligheder |
|
d) |
støtte foranstaltninger til styrkelse af ligestillingen mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status på alle politikområder. |
5) Styrkelse af samarbejdet om alle aspekter af migration, mobilitet og tvangsfordrivelse og bekæmpelse af de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse
|
a) |
styrke lokale og internationale partnerskaber om forskellige aspekter af migration og tvangsfordrivelse |
|
b) |
styrke migrationsstyring og -forvaltning og fremme samarbejdet om sikker, værdig og bæredygtig tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration af migranter |
|
c) |
støtte en samlet tilgang til lovlig migration, idet medlemsstaternes kompetencer respekteres, samt mobilitet |
|
d) |
beskytte sårbare migranter, flygtninge og internt fordrevne; styrke kampen mod smugling af migranter og menneskehandel; sikre beskyttelse af og respekt for migranters, flygtninges og tvangsfordrevnes menneskerettigheder; bidrage til at yde international beskyttelse og støtte til flygtninge, migranter, internt fordrevne, værtssamfund og lande, der huser betydelige populationer af flygtninge eller fordrevne befolkningsgrupper. |
6) Styrkelse af partnerskaber
|
a) |
tilskynde til regional økonomisk integration, konnektivitet og samarbejde og gennemførelse af den økonomiske partnerskabsaftale |
|
b) |
fremme den politiske dialog med regionale økonomiske fællesskaber |
|
c) |
fremme tværkulturel dialog og samarbejde, venskabsby-, udvekslings- og lederskabsprogrammer. |
V. DET SYDLIGE AFRIKA OG DET INDISKE OCEAN
1) Støtte til inklusiv og bæredygtig vækst, fremme af anstændige job og udnyttelse af den digitale omstilling
|
a) |
fremme udviklingen af den private sektor; forbedre erhvervsklimaet, investeringsklimaet, digitaliseringen af virksomhederne og gennemsigtigheden af de offentlige finanser; digital forvaltning og udvikling af e-tjenester |
|
b) |
støtte bæredygtig infrastruktur og konnektivitet, økonomisk integration og handel |
|
c) |
støtte udvikling af færdigheder og anstændig beskæftigelse samt forskning og innovation |
|
d) |
styrke den grønne og digitale økonomi. |
2) Fremme af god regeringsførelse, fred, demokrati og menneskerettigheder
|
a) |
fremme fred og sikkerhed på land og til havs, stabilitet, demokrati og retsstatsprincippet; fremme reformering af sikkerhedssektoren, konfliktforebyggelse, forsoning og bekæmpelse af ulovlig international handel |
|
b) |
støtte demokratisk regeringsførelse, gennemsigtighed og tilsyn samt korruptionsbekæmpelse; forbedre folkeregistreringen |
|
c) |
fremme respekten for menneskerettigheder og principperne om lighed og ikke-forskelsbehandling |
|
d) |
støtte retfærdighed; styrke og befordre de lokale myndigheder og civilsamfundet. |
3) Beskyttelse af miljøet og biodiversiteten og bekæmpelse af klimaændringer
|
a) |
støtte tilpasning til og modvirkning af klimaændringer og katastrofeberedskab og risikoreduktion |
|
b) |
fremme adgangen til bæredygtig energi og energieffektivitet; fremme adgangen til klimaresistente og sikre vandforsynings- og sanitetstjenester |
|
c) |
støtte fødevaresikkerhed, intelligent og modstandsdygtigt landbrug, bæredygtigt fiskeri og bæredygtig akvakultur |
|
d) |
fremme bæredygtig forvaltning af naturressourcer, miljøbeskyttelse, bevarelse af biodiversitet og den cirkulære økonomi; fremme bæredygtige og multifunktionelle forvaltede økosystemer i forbindelse med klimatilpasning og modstandsdygtighed. |
4) Fremme af menneskelig udvikling og ligestilling mellem kønnene
|
a) |
støtte bedre adgang til og bedre kvalitet af modstandsdygtige sundhedstjenester og ernæring |
|
b) |
forbedre adgang til og kvalitet af uddannelse på forskellige niveauer; fremme digitale færdigheder |
|
c) |
fremme social inklusion og sociale sikringsordninger |
|
d) |
støtte foranstaltninger til styrkelse af ligestillingen mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status på alle politikområder. |
5) Styrkelse af partnerskaber
|
a) |
tilskynde til regional økonomisk integration og samarbejde og gennemførelse af den økonomiske partnerskabsaftale; støtte et bredere samarbejde i det indiske ocean |
|
b) |
fremme den politiske dialog med regionale økonomiske fællesskaber |
|
c) |
fremme tværkulturel dialog og samarbejde, venskabsby-, udvekslings- og lederskabsprogrammer. |
VI. MELLEMØSTEN
1) Støtte til inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst og udnyttelse af den digitale omstilling
|
a) |
støtte iværksætterkultur, anstændig beskæftigelse og beskæftigelsesegnethed, forbedre erhvervsklimaet, digitaliseringen af virksomhederne og investeringsklimaet |
|
b) |
fremme økonomisk diversificering, udvikling af fødevareerhvervenes værdikæde og økonomisk infrastruktur og handel med ikke-olieprodukter; fremme udviklingen af bæredygtige produktions- og værdikæder |
|
c) |
støtte lokalsamfundenes modstandsdygtighed og bevarelse af kulturarven |
|
d) |
støtte udbredelsen og operationaliseringen af infrastruktur for at sikre tilgængelig, prismæssigt overkommelig, inklusiv og sikker digital konnektivitet; støtte forbedret digital forvaltning, udvikling af e-tjenester og interoperabilitetsrammer og -platforme. |
2) Beskyttelse af miljøet og biodiversiteten og bekæmpelse af klimaændringer
|
a) |
bidrage til partnernes bestræbelser på at opfylde deres internationale forpligtelser vedrørende klimaændringer, forureningsbekæmpelse, forvaltning af økosystemer og bevarelse af biodiversitet; øge deres modstandsdygtighed over for klimaændringer og andre risici forbundet med naturkatastrofer |
|
b) |
opbygge kapacitet til at integrere målene om miljømæssig bæredygtighed og klimaændringer i udviklingsprocesser, navnlig inden for økonomi, bæredygtig energi, landbrug, fiskeri og akvakultur |
|
c) |
styrke samarbejdet om opbygning af videnskabelig, teknisk, menneskelig og institutionel kapacitet til klima- og miljøforvaltning |
|
d) |
støtte foranstaltninger vedrørende tilpasning til og afbødning af klimaændringer. |
3) Fremme af menneskelig udvikling, social inklusion og sundhed
|
a) |
forbedre uddannelsessystemernes kvalitet og ligestilling; fremme digitale færdigheder |
|
b) |
støtte reformer af social beskyttelse og forbedret adgang til grundlæggende tjenester for sårbare grupper; fremme koordinering som reaktion på sundhedskriser |
|
c) |
fremme respekten for princippet om ikke-forskelsbehandling; støtte retten til tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed |
|
d) |
forstærke sundhedssystemer og støtte bedre adgang til og forbedret kvalitet og modstandsdygtighed i sundhedstjenesterne. |
4) Fremme af menneskerettigheder, god regeringsførelse, inklusivt medborgerskab og fredelige, retfærdige samfund samt styrkelse af samarbejdet om migration og mobilitet
|
a) |
støtte makroøkonomisk forvaltning, systemer til forvaltning af de offentlige finanser og ansvarlighed i offentlige institutioner; fremme inklusivitet i forvaltnings- og beslutningsprocesserne; styrke beskyttelsen af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; bekæmpe forskelsbehandling og styrke civilsamfundet |
|
b) |
fremme ligestilling mellem kønnene og respekt for og beskyttelse og fuld udøvelse af menneskerettighederne for kvinder og piger og styrkelse af deres indflydelse og status, herunder økonomiske, arbejdsmæssige og sociale rettigheder. |
|
c) |
styrke samarbejdet om alle aspekter af migration, tvangsfordrivelse og grænseforvaltning og styrke bekæmpelsen af migrantsmugling; styrke alle aspekter af migrations- og asylforvaltning, samarbejde om sikre, værdige og bæredygtige tilbagesendelser, tilbagetagelse og reintegration og håndtere de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse |
|
d) |
støtte en samlet tilgang til lovlig migration og mobilitet; bidrage til at yde støtte til flygtninge, migranter, internt fordrevne, værtssamfund og lande, der huser flygtninge eller fordrevne befolkningsgrupper. |
5) Støtte til fred, sikkerhed og konfliktforebyggelse
|
a) |
støtte fredsopbyggende bestræbelser, mæglingsdialog og forsoning; etablere systemer for tidlig varsling; støtte konfliktforebyggelse og -løsning |
|
b) |
støtte reformering af sikkerhedssektoren og bekæmpelse af organiseret kriminalitet |
|
c) |
forebygge og bekæmpe radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme og terrorisme, og beskytte offentligheden mod sådanne trusler |
|
d) |
styrke regional sikkerhed samt søfartssikkerhed og -sikring; afbøde kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici. |
6) Styrkelse af partnerskaber
|
a) |
tilskynde til gode naboskabsforbindelser, samarbejde samt inklusiv og konstruktiv dialog |
|
b) |
fremme trekantssamarbejde med bilaterale og regionale udviklingsagenturer og finansieringsinstitutioner |
|
c) |
samarbejde med interessenter i industrialiserede og mere avancerede udviklingslande og gennem offentligt diplomati. |
VII. CENTRALASIEN
1) Fremme af fred, stabilitet, god regeringsførelse, menneskerettigheder og menneskelig udvikling og bekæmpelse af irregulær migration og tvangsfordrivelse
|
a) |
bidrage til fred, forebyggelse eller inklusiv politisk løsning af konflikter samt stabilitet ved at opbygge staters, samfunds, lokalsamfunds og enkeltpersoners modstandsdygtighed; støtte social dialog |
|
b) |
styrke og fremme demokrati og inklusive demokratiske processer; støtte effektive og ansvarlige institutioner og bekæmpe korruption, narkotikahandel og organiseret kriminalitet; styrke retsstaten og et uafhængigt retsvæsen |
|
c) |
støtte menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, civilsamfundets rolle i alle aspekter af politiske processer og reformprocesser og det offentlige liv og bistå styrkelsen og modstandsdygtigheden af de offentlige tjenester inden for sundhed og uddannelse; støtte foranstaltninger til styrkelse af ligestillingen mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status på alle politikområder |
|
d) |
tackle de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse; fremme velordnet, sikker, regulær og ansvarlig migration og mobilitet; forbedre migrationsstyring og -forvaltning og styrke grænsebeskyttelse, samarbejde om sikker, værdig og bæredygtig tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration samt lovlig migration. |
2) Beskyttelse af miljøet og biodiversiteten og bekæmpelse af klimaændringer
|
a) |
fremme integreret og bæredygtig, deltagerorienteret og konfliktfølsom forvaltning af vandressourcer og grænseoverskridende vandsamarbejde |
|
b) |
støtte foranstaltninger vedrørende tilpasning til og afbødning af klimaændringer |
|
c) |
fremme bevarelse, bæredygtig forvaltning og anvendelse af sunde økosystemer og landbrugsfødevaresystemer; standse tabet af biodiversitet; støtte partnerlandenes indsats inden for katastrofeberedskab og risikoreduktion samt fremme adgang til og øget samarbejde om bæredygtig energi |
|
d) |
udvikle og styrke en bæredygtig grøn økonomi og den cirkulære økonomi. |
3) Støtte til inklusiv og bæredygtig vækst og fremme af anstændig beskæftigelse og udnyttelse af den digitale omstilling
|
a) |
støtte væksten i modstandsdygtige og bæredygtige økonomier; støtte reguleringssamarbejde og standardisering; støtte udbredelsen og operationaliseringen af infrastruktur for at sikre tilgængelig, prismæssigt overkommelig, inklusiv og sikker digital konnektivitet |
|
b) |
støtte øget produktivitet og anstændig beskæftigelse gennem økonomisk formalisering sammen med støtte til anvendelsen af internationale arbejdsstandarder |
|
c) |
støtte forbedrede muligheder for teknisk erhvervsuddannelse; fremme digitale færdigheder |
|
d) |
fremme grænseoverskridende og intraregional handel og øget regional integration som en løftestang for fred i hele regionen. |
4) Styrkelse af partnerskaber
|
a) |
fremme regional integration og samarbejde til støtte for fælles velstand og sikkerhed |
|
b) |
støtte økonomisk, kulturelt og offentligt diplomati med henblik på at samarbejde med befolkningen, civilsamfundsorganisationer, kommuner og lokalsamfund, den private sektor, medierne, den akademiske verden og tænketanke |
|
c) |
fremme og støtte en samlet regional tilgang til Afghanistans integration i Centralasien. |
VIII. SYDASIEN
1) Fremme af god regeringsførelse, menneskelig udvikling og ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af irregulær migration og tvangsfordrivelse
|
a) |
styrke og fremme demokrati, retsstatsprincippet, et uafhængigt, ansvarligt og effektivt retssystem, forvaltning og tilsyn samt menneskerettigheder; styrke velfungerende civilsamfund og muliggøre civilregistrering; støtte foranstaltninger til styrkelse af ligestillingen mellem kønnene og styrke kvinders og pigers indflydelse og status på alle politikområder |
|
b) |
styrke offentlige institutioner på nationalt og subnationalt plan, offentlige tjenester inden for sundhed, ernæring, uddannelse og social beskyttelse; støtte decentralisering |
|
c) |
adressere sundhedstrusler; udvikle sikre, effektive og økonomisk overkommelige vacciner, lægemidler og behandlinger mod fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme; forbedre beredskabet over for sundhedsmæssige udfordringer |
|
d) |
tackle de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse; fremme velordnet, sikker, regulær og ansvarlig migration og mobilitet; forbedre migrationsstyring og -forvaltning og styrke grænsebeskyttelse, samarbejde om sikker, værdig og bæredygtig tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration og lovlig migration. |
2) Beskyttelse af miljøet og bekæmpelse af klimaændringer
|
a) |
støtte modvirkning af og tilpasning til klimaændringer; styrke kapaciteten til miljøforvaltning |
|
b) |
udvikle og styrke en bæredygtig grøn og blå økonomi og forureningsbekæmpelsen |
|
c) |
fremme udfasning af fossile brændstoffer og adgang til bæredygtige energitjenester; forbedre havforvaltning |
|
d) |
støtte bedre forvaltning og kapacitetsopbygning med henblik på bæredygtig forvaltning af naturressourcer samt fremme bæredygtige og multifunktionelle forvaltede økosystemer i forbindelse med klimatilpasning og modstandsdygtighed over for naturkatastrofer. |
3) Støtte til inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst og anstændig beskæftigelse samt udnyttelse af den digitale omstilling
|
a) |
støtte iværksætteri, digitalisering af virksomheder, udvikling af færdigheder og anvendelse af internationale arbejdsstandarder; styrke bæredygtige sociale beskyttelsessystemer |
|
b) |
forbedre erhvervsmiljøet og investeringsklimaet; fremme handel; forbedre regionale multimodale transportnet og -tjenester; støtte bæredygtig infrastruktur og konnektivitet |
|
c) |
fremme universel adgang til økonomisk overkommelig, pålidelig og bæredygtig energi; fremme en klimaresistent, ressourceeffektiv og cirkulær lavemissionsøkonomi |
|
d) |
støtte reguleringssamarbejde og standardisering; støtte udbredelsen og operationaliseringen af infrastruktur for at sikre tilgængelig, prismæssigt overkommelig, inklusiv og sikker digital konnektivitet. |
4) Fremme af fred, sikkerhed og stabilitet og forebyggelse af konflikter
|
a) |
støtte konfliktforebyggelse og tidlig varsling; fredsopbygning, krisestyring, stabilisering, forsoning og genopbygning efter konflikter og øge den maritime sikring |
|
b) |
bekæmpe forskelsbehandling og uligheder; fremme kvinders og unges systematiske deltagelse |
|
c) |
forebygge alle former for seksuel og kønsbaseret vold |
|
d) |
forebygge og bekæmpe radikalisering, voldelig ekstremisme og terrorisme. |
5) Styrkelse af partnerskaber
|
a) |
styrke landenes ejerskab, partnerskaber og konstruktiv dialog, også med civilsamfundet |
|
b) |
fremme multilateralisme, regional integration og øget konnektivitet |
|
c) |
samarbejde med interessenter i mere avancerede udviklingslande og gennem offentligt diplomati. |
IX. NORD- OG SYDØSTASIEN
1) Fremme af god regeringsførelse, menneskelig udvikling og ligestilling mellem kønnene
|
a) |
styrke og fremme demokrati og inklusive demokratiske processer, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet, et uafhængigt retsvæsen, forvaltning og tilsyn samt korruptionsbekæmpelse |
|
b) |
fremme, styrke og befordre et velfungerende civilsamfund; fremme et miljø, som er åbent og ansporer civilsamfundets og borgernes deltagelse i det politiske liv |
|
c) |
bekæmpe ulighed og forskelsbehandling; fremme menneskelig udvikling og fuld udøvelse af menneskerettighederne for kvinder og piger, unge og børn samt handicappede |
|
d) |
forstærke sundhedssystemer og støtte bedre adgang til og forbedret kvalitet og modstandsdygtighed i sundhedstjenesterne; tackle sundhedstrusler; udvikle sikre, effektive og økonomisk overkommelige vacciner, lægemidler og behandlinger mod fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme; give bedre svar på sundhedsudfordringer. |
2) Støtte til fred, stabilitet, sikkerhed og konfliktforebyggelse
|
a) |
støtte konfliktforebyggelse, tidlig varsling og fredsopbygning gennem mægling og dialog, krisestyring og stabilisering, forsoning og genopbygning efter konflikter og øge maritim sikring |
|
b) |
støtte lokale, nationale, regionale og internationale initiativer, der bidrager til stabilitet, sikkerhed og fred; fremme grænseoverskridende samarbejde om fælles naturressourcer. |
3) Beskyttelse af miljøet og bekæmpelse af klimaændringer
|
a) |
styrke den videnskabelige, menneskelige og institutionelle kapacitet til klima- og miljøforvaltning; styrke den regionale, nationale og lokale klima- og miljøforvaltning |
|
b) |
støtte foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og reduktion af katastroferisici |
|
c) |
fremme adgangen til bæredygtig energi og udfasning af subsidier til miljøskadelige fossile brændstoffer; udvikle og styrke en bæredygtig grøn og blå økonomi, forureningsbekæmpelse, den cirkulære økonomi og bæredygtig urbanisering; forbedre havforvaltning |
|
d) |
fremme skovrejsning og retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet; støtte havforvaltning. |
4) Støtte til inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst og udnyttelse af den digitale omstilling
|
a) |
forbedre erhvervsmiljøet og investeringsklimaet; støtte digitaliseringen af erhvervslivet og skabe gunstige lovgivningsmæssige rammer for økonomisk udvikling |
|
b) |
støtte regional integration, handel, investeringer og konnektivitet; støtte udbredelsen og operationaliseringen af infrastruktur for at sikre tilgængelig, prismæssigt overkommelig, inklusiv og sikker digital konnektivitet; støtte forbedret digital forvaltning, udvikling af e-tjenester samt interoperabilitetsrammer og -platforme |
|
c) |
støtte bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri samt fødevaresikkerhed; fremme bæredygtig forvaltning af naturressourcer samt miljømæssig og social modstandsdygtighed og sunde økosystemer |
|
d) |
støtte bæredygtig økonomisk diversificering, lokal merværdi i forsyningskæder, bæredygtig handel og udvikling af den private sektor; fremme udviklingen af bæredygtige produktions- og værdikæder. |
5) Håndtering af de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse og fremme af velordnet, sikker og lovlig migration og mobilitet
|
a) |
fremme betingelserne for at lette lovlig migration og velforvaltet mobilitet samt mellemfolkelige kontakter |
|
b) |
sikre beskyttelse af og respekt for migranters, flygtninges og tvangsfordrevnes menneskerettigheder; støtte udviklingsorienterede løsninger for dem samt sikre, værdige og bæredygtige tilbagesendelser, tilbagetagelser og reintegration |
|
c) |
mindske sårbarheder i forbindelse med migration, herunder dem, der skyldes menneskehandel og -smugling. |
6) Styrkelse af partnerskaber
|
a) |
uddybe den politiske, økonomiske, sociale og kulturelle dialog mellem Unionen og partnerlandene; støtte gennemførelsen af bilaterale og internationale forpligtelser |
|
b) |
opbygge partnerskaber med den private sektor for at skabe arbejdspladser og forbedre indkomstmuligheder |
|
c) |
samarbejde med interessenter i industrialiserede og mere avancerede udviklingslande og gennem offentligt diplomati. |
X. STILLEHAVSOMRÅDET
1) Beskyttelse af miljøet og biodiversiteten og bekæmpelse af klimaændringer
|
a) |
udvikle og styrke en bæredygtig grøn og blå økonomi, den cirkulære økonomi og forureningsbekæmpelse; forbedre adgangen til bæredygtig energi |
|
b) |
støtte partnernes bestræbelser på at opfylde deres forpligtelser med hensyn til klimaændringer, katastrofeberedskab og risikoreduktion, økosystemer og bevarelse af biodiversitet samt havforvaltning |
|
c) |
fremme miljømæssigt bæredygtige landbrugsmetoder; fremme modvirkning af og tilpasning til klimaændringer; fremme miljømæssig og social modstandsdygtighed og sunde økosystemer |
|
d) |
støtte bæredygtig økonomisk diversificering, konkurrenceevne, lokal merværdi i forsyningskæder, bæredygtig handel og udvikling af den private sektor. |
2) Støtte til inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst og anstændig beskæftigelse
|
a) |
støtte bæredygtig iværksætterkultur, anstændig beskæftigelse og beskæftigelsesegnethed; forbedre erhvervsmiljøet og investeringsklimaet; skabe nye muligheder; støtte den digitale økonomi og digital konnektivitet |
|
b) |
forbedre erhvervsmiljøet og investeringsklimaet; skabe gunstige lovgivningsmæssige rammer for økonomisk udvikling; støtte virksomheders ekspansion og jobskabelse |
|
c) |
fremme og diversificere bæredygtige og inklusive værdikæder for landbrugsfødevarer; fremme fødevaresikkerhed og økonomisk diversificering, værditilvækst, regional integration, konkurrenceevne og fair handel; støtte bæredygtige lavemissionsinnovationer, der er modstandsdygtige over for klimaændringer; større bæredygtig infrastruktur |
|
d) |
støtte og fremme bæredygtig fiskeriforvaltning og bæredygtig akvakultur. |
3) Fremme af god regeringsførelse, fred og sikkerhed, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kønnene
|
a) |
styrke og fremme fred, respekt for menneskerettighederne, demokrati og inklusive demokratiske processer, retsstatsprincippet, uafhængigt retsvæsen, konfliktforebyggelse, fredsopbygning og forsoning, forvaltning og tilsyn, forsvarlig offentlig finansforvaltning og korruptionsbekæmpelse |
|
b) |
bekæmpe diskrimination; fremme princippet om lighed og ikke-forskelsbehandling |
|
c) |
opbygge staters, samfunds, lokalsamfunds og enkeltpersoners modstandsdygtighed over for politiske, økonomiske, miljømæssige, fødevarerelaterede, demografiske og samfundsmæssige pres og chok, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og sundhedskriser, herunder pandemier |
|
d) |
fremme, styrke og befordre et velfungerende civilsamfund; fremme et miljø, som er åbent og ansporer civilsamfundets og borgernes deltagelse i det politiske liv og i kontrollen med beslutninger; støtte og fremme alles deltagelse i de politiske processer og det offentlige liv. |
4) Fremme af menneskelig udvikling
|
a) |
øge indsatsen for at gennemføre politikker og generere passende investeringer for at fremme, beskyttelse og opfylde kvinders og pigers, unges og børns rettigheder |
|
b) |
støtte bæredygtigt landbrug, fiskeri og akvakultur for at øge fødevaresikkerheden; skabe økonomiske muligheder og anstændige arbejdspladser |
|
c) |
støtte universel adgang til sikkert og tilstrækkeligt drikkevand, sanitet, hygiejne og bæredygtig og integreret vandforvaltning |
|
d) |
forstærke sundhedssystemer og støtte bedre adgang til og forbedret kvalitet og modstandsdygtighed i sundhedstjenesterne. |
5) Styrkelse af partnerskaber
|
a) |
uddybe den politiske, økonomiske, sociale og kulturelle dialog; støtte gennemførelsen af bilaterale og internationale forpligtelser; støtte et bredere stillehavssamarbejde |
|
b) |
samarbejde med interessenter i industrialiserede og mere avancerede udviklingslande — også via offentligt diplomati. |
XI. NORD-, SYD- OG MELLEMAMERIKA
1) Beskyttelse af miljøet og biodiversiteten og bekæmpelse af klimaændringer
|
a) |
støtte partnernes indsats inden for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt reduktion af katastroferisici |
|
b) |
fremme bevaring, bæredygtig forvaltning og genopretning af økosystemer og biodiversitet; beskytte vilde dyr og planter og standse tabet af biodiversitet |
|
c) |
fremme bæredygtig forvaltning af arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug; bekæmpe skovforringelse og fremme retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet samt styrke havforvaltningen |
|
d) |
fremme ressourceeffektivitet og bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion ved overgangen til en cirkulær økonomi, nulforurening og omstilling til grøn energi med fokus på energieffektivitet: støtte modernisering af vand- og sanitetsforsyningssystemer. |
2) Digital omstilling og innovation
|
a) |
støtte standardisering og politisk samarbejde vedrørende cybersikkerhed, databeskyttelse, kunstig intelligens og andre lovgivningsmæssige spørgsmål i forbindelse med den digitale omstilling; fremme inklusiv digital uddannelse og digitale færdigheder; styrke digitale færdigheder |
|
b) |
udvikle og fremme tilgængelig, prismæssigt overkommelig, inklusiv og sikker digital konnektivitet; forbedre udveksling af viden og data; styrke det biregionale videnskabelige samarbejde |
|
c) |
støtte den digitale økonomi, herunder digitalt iværksætteri; fremme samarbejde inden for videnskab, teknologioverførsel og -forskning, digitalisering og innovation; støtte udviklingen og den brede anvendelse af digitalt baserede produkter, digital forvaltning og e-tjenester |
|
d) |
støtte kollaborative platforme for at fremme EU's digitale investeringer og udvekslinger. |
3) Støtte til en bæredygtig og inklusiv økonomisk genopretning
|
a) |
fremme bæredygtige og inklusive værdikæder, fremme fødevaresikkerhed og økonomisk diversificering samt intelligent specialisering, værdiforøgelse, regional integration og konnektivitet, konkurrenceevne, fair og rimelig handel og innovation |
|
b) |
støtte den regionale integrationsdagsorden og handelspolitikker til fremme af bæredygtig udvikling og gennemførelse af handelsaftaler; fremme og styrke multilateralisme og overholdelse af internationale regler og standarder |
|
c) |
forbedre erhvervs- og investeringsklimaet med gunstige lovgivningsmæssige rammer for økonomisk udvikling |
|
d) |
styrke social og miljømæssig bæredygtighed, kvinders, unges og sårbare gruppers økonomiske indflydelse og status, virksomhedernes sociale ansvar samt ansvarlig forretningsskik; respektere og fremme menneskerettighedsstandarder og -principper i hele værdikæden; støtte fælles værdiforøgelse og fair handelsbetingelser. |
4) Fremme af god regeringsførelse, fred og sikkerhed og bekæmpelse af irregulær migration og tvangsfordrivelse
|
a) |
styrke og fremme fred, konfliktforebyggelse, demokrati, retsstatsprincippet, uafhængigt retsvæsen, korruptionsbekæmpelse, forvaltning og tilsyn, herunder gennemsigtige, ansvarlige, effektive og inklusive institutioner på alle niveauer |
|
b) |
bekæmpe irregulær migration og tvangsfordrivelse; mindske sårbarhederne i forbindelse med migration, herunder foranstaltninger til beskyttelse af ofre for udnyttelse og misbrug; intensivere samarbejdet om integreret grænseforvaltning |
|
c) |
støtte udviklingsorienterede løsninger for tvangsfordrevne personer, internt fordrevne personer og deres værtssamfund |
|
d) |
bekæmpe enhver form for vold, organiseret kriminalitet, menneskehandel, narkotikahandel, smugling og hvidvaskning af penge. |
5) Fremme af social samhørighed, bekæmpelse af uligheder og fremme af menneskelig udvikling
|
a) |
støtte vedtagelse og effektiv gennemførelse af offentlige politikker til mindskelse af uligheder og en integreret tilgang til regeringsførelse og sociale politikker |
|
b) |
forbedre alles adgang til basale tjenester; støtte en styrkelse af de videregående uddannelser |
|
c) |
fremme, beskytte og opfylde sårbare gruppers rettigheder og fremme ligestilling mellem kønnene; styrke kapaciteten til kønsbevidst politikudformning |
|
d) |
uddybe dialogen med partnerlande, regionale og internationale organisationer, den private sektor og civilsamfundsorganisationer om social samhørighed og bekæmpelse af ulighed. |
|
e) |
forstærke sundhedssystemer og støtte bedre adgang til og forbedret kvalitet og modstandsdygtighed i sundhedstjenesterne. |
6) Styrkelse af partnerskaber
|
a) |
samarbejde med interessenter i industrialiserede og mere avancerede udviklingslande — bl.a. gennem offentligt diplomati |
|
b) |
styrke det regionale, subregionale og interregionale samarbejde. |
XII. VESTINDIEN
1) Styrkelse af modstandsdygtigheden over for klimaændringer og katastrofer, herunder den grønne omstilling
|
a) |
støtte tilpasning til og modvirkning af klimaændringer og katastrofeberedskab og reduktion af katastroferisici |
|
b) |
fremme miljøbeskyttelse og -forvaltning og fremme bæredygtige og multifunktionelle forvaltede økosystemer i forbindelse med tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimaændringer |
|
c) |
styrke bæredygtige fødevaresystemer |
|
d) |
støtte omstillingen til grøn energi, den cirkulære økonomi, bekæmpelse af forurening og opbygning af modstandsdygtighed. |
2) Fremme af bæredygtig vækst og beskæftigelse
|
a) |
støtte økonomisk diversificering og intelligent specialisering; støtte den digitale økonomi og digital konnektivitet |
|
b) |
fokusere på nye drivkræfter for vækst, herunder den grønne/blå/cirkulære økonomi, bæredygtig turisme og digital omstilling; fremme udviklingen af bæredygtige produktions- og værdikæder |
|
c) |
støtte adgang til finansiering, social inklusion, udvikling af den private sektor, handel mellem virksomheder, erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling. |
3) Støtte regional integration, handel og tværnationalt samarbejde
|
a) |
støtte økonomisk integration og gennemførelse af den økonomiske partnerskabsaftale |
|
b) |
støtte institutionsopbygning og kulturel udveksling, herunder med landene og territorierne i det caribiske område. |
4) Styrkelse af regeringsførelse, fred, sikkerhed og menneskelig udvikling
|
a) |
styrke regeringsførelse, fred, demokrati, civilsamfund, bekæmpelse af uligheder og borgernes sikkerhed |
|
b) |
bekæmpe ulovlig handel, ulovlig finansiering og organiseret kriminalitet; styrke grænseforvaltning samt kriminalitetsomdirigering og -forebyggelse |
|
c) |
støtte sociale samhørighedsforanstaltninger og beskyttelsesrammer inklusive bedre adgang til og forbedret kvalitet og modstandsdygtighed i sundhedstjenesterne |
|
d) |
fremme internationale standarder for regeringsførelse og offentlige finanser. |
5) Fremme af menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene
|
a) |
fremme og beskytte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder |
|
b) |
fremme ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status. |