Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. maj 2010 – Kommissionen mod Polen
(Sag C-545/08)
»Traktatbrud – elektroniske kommunikationsnet – direktiv 2002/21/EF og 2002/22/EF – udbyder af adgang til bredbåndstjenester – pålæg af forpligtelse til at indhente godkendelse af satserne for adgang til bredbåndstjenester og fastlæggelse af omkostningerne, der er forbundet med levering af disse tjenesteydelser – manglende markedsanalyse«
1. Retspleje – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene [Domstolens procesreglement, art. 38, stk 1, litra c]) (jf. præmis 25 og 26)
2. Traktatbrudssøgsmål – Kommissionens søgsmålsret – forudsætter ingen særlig retlig interesse (Art. 226 EF) (jf. præmis 30)
3. Tilnærmelse af lovgivningerne – telekommunikation – elektroniske kommunikationsnet og -tjenester – rammebestemmelser – direktiv 2002/21 – forsyningspligt og brugernes rettigheder – direktiv 2002/22 – overgangsordning (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21, art. 16 og art. 27, stk. 1, og direktiv 2002/22, art. 16 og 17) (jf. præmis 46-50 og 57-72 samt domskonkl.)
Angående
| Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 16 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s. 51) og artikel 16 og 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108, s. 33) – pålæg uden forudgående markedsanalyse af en forpligtelse for en operatør til at indhente godkendelse af satserne for adgang til bredbåndstjenester. |
Konklusion
|
1) |
Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 16 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) og artikel 16 og 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og ‑tjenester (rammedirektivet), idet den har fastsat detailtakster for levering af adgang til bredbåndstjenester uden forudgående markedsanalyse. |
|
2) |
Republikken Polen betaler sagens omkostninger. |