|
26.9.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 255/96 |
EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
af 23. april 2009
om decharge for gennemførelsen af budgettet for 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2007
(2009/641/EF)
EUROPA-PARLAMENTET,
|
— |
der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2006 (KOM(2008) 629 og bilag SEK(2008) 2579), |
|
— |
der henviser til balancer og regnskaber for 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2007 (KOM(2008) 490 — C6-0296/2008), |
|
— |
der henviser til beretningen om den økonomiske forvaltning af 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond for året 2007 (KOM(2008) 224), |
|
— |
der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2007 om 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter med Kommissionens svar (1), |
|
— |
der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248 (2), |
|
— |
der henviser til Rådets henstillinger af 10. februar 2009 (5042/2009 — C6-0057/2009, 5044/2009 — C6-0058/2009, 5045/2009 — C6-0059/2009), |
|
— |
der henviser til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (3) og revideret i Luxembourg den 25. juni 2005 (4), |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (»associeringsafgørelse«) (5), som ændret ved Rådets afgørelse 2007/249/EF af 19. marts 2007 (6), |
|
— |
der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF-konvention (7), |
|
— |
der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse (8), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 276, |
|
— |
der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS-EF-konvention (9), |
|
— |
der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 om den 9. Europæiske Udviklingsfond (10), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 70, artikel 71, tredje led, og bilag V, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A6-0159/2009), |
|
1. |
meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet for 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2007; |
|
2. |
fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven). |
Hans-Gert PÖTTERING
Formand
Klaus WELLE
Generalsekretær
(1) EUT C 286 af 10.11.2008, s. 273.
(2) EUT C 277 af 31.10.2008, s. 243.
(3) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(4) EUT L 287 af 28.10.2005, s. 1.
(5) EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1 og EFT L 324 af 7.12.2001, s. 1.
(6) EUT L 109 af 26.4.2007, s. 33.
(7) EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.
(8) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.
EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
af 23. april 2009
med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2007
EUROPA-PARLAMENTET,
|
— |
der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2006 (KOM(2008) 629 og bilag SEK(2008) 2579), |
|
— |
der henviser til balancer og regnskaber for 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2007 (KOM(2008) 490 — C6-0296/2008), |
|
— |
der henviser til beretningen om den økonomiske forvaltning af 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond for året 2007 (KOM(2008) 224), |
|
— |
der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2007 om 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter med Kommissionens svar (1), |
|
— |
der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248 (2), |
|
— |
der henviser til Rådets henstillinger af 10. februar 2009 (5042/2009 — C6-0057/2009, 5044/2009 — C6-0058/2009, 5045/2009 — C6-0059/2009), |
|
— |
der henviser til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (3) og revideret i Luxembourg den 25. juni 2005 (4), |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (associeringsafgørelse) (5), som ændret ved Rådets afgørelse 2007/249/EF af 19. marts 2007 (6), |
|
— |
der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF-konvention (7), |
|
— |
der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse (8), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 276, |
|
— |
der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS-EF-konvention (9), |
|
— |
der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond (10), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 70, artikel 71, tredje led, og bilag V, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A6-0159/2009), |
|
A. |
der henviser til, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) er Den Europæiske Unions vigtigste finansielle instrument for udviklingssamarbejdet med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet, |
|
B. |
der henviser til, at den samlede bistand, der formidles via EUF, vil stige betydeligt i løbet af de kommende år, idet EU-støtten under den 10. EUF for perioden 2008-2013 er fastsat til 21 966 000 000 EUR, hvilket udgør en stigning på 62 % sammenlignet med de finansielle tildelinger under 9. EUF, |
|
C. |
der henviser til, at budgetstøtte er et instrument, der kræver et paradigmeskift i den parlamentariske overvågning fra kontrol med input til kontrol af resultater og output, |
|
D. |
der henviser til, at det er fast besluttet på at udvikle overvågningskapaciteten for så effektivt som muligt at opfylde sine forpligtelser som dechargemyndighed, |
|
1. |
er enig med Kommissionen i, at »svag forvaltningskapacitet« og »svagheder i den offentlige forvaltning« i mange modtagerlande udgør væsentlige risici, der indvirker på den forsvarlige økonomiske forvaltning af EUF'erne (Kommissionens svar på punkt 1-5 i Revisionsrettens årsberetning om EUF'ernes aktiviteter); |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til — når den finjusterer sin kontrolstrategi (punkt 1-5 i årsberetningen om EUF'erne) — at identificere de punkter, hvor manglende resultater og kontrolomkostninger kræver en ændring af politikken; |
|
3. |
er af den opfattelse, at gennemførelsesstrategien for 10. EUF (21 966 000 000 EUR for perioden 2008-2013) bør fokusere på områder af afgørende betydning for at sikre en bæredygtig udvikling; henstiller til Kommissionen at prioritere og undgå for stor spredning; |
|
4. |
mener, at Kommissionen i sine bestræbelser på at prioritere og koncentrere udviklingsaktiviteterne kunne undersøge mulighederne for at øge bistanden til lavindkomstlande; |
|
5. |
påpeger, at der bør lægges behørig vægt på bæredygtigheden af Kommissionens interventioner, herunder på udvikling af en klar exit-strategi og overvågning af gennemførelsen; mener, at en bedre evaluering af resultaterne er af afgørende betydning for at sikre EU-udviklingssamarbejdets demokratiske legitimitet; |
Finansiel gennemførelse
|
6. |
glæder sig over Kommissionens resultater i 2007 og bemærker, at betalingerne steg med 12 % og forpligtelserne med 9 %, mens stigningen i uindfriede forpligtelser blev holdt under 2,8 %; anser gennemførelsesgraden på 3,7 år for at være acceptabel på baggrund af den øgede effektivitet; |
|
7. |
glæder sig over, at der er blevet indgået forpligtelser for alle tilgængelige midler under 9. EUF i 2007; opfordrer Kommissionen til at udarbejde henstillinger om de EUF-midler, som der ikke er indgået forpligtelser for under 8. EUF; understreger imidlertid, at der ikke bør ske en hurtig forpligtelse af midler på bekostning af projekternes kvalitet; |
|
8. |
henleder opmærksomheden på Kommissionens tilsagn (11) om at søge at sikre, at et referencebeløb svarende til 20 % af den tildelte bistand under instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) afsættes til grundlæggende og sekundær uddannelse og grundlæggende sundhed; opfordrer til, at der aflægges rapport i forhold til dette referencebeløb i forbindelse med EUF; |
|
9. |
udtrykker bekymring over konklusionerne i Revisionsrettens særberetning nr. 10/2008 om EF's udviklingsbistand til sundhedstjenester i Afrika syd for Sahara, som påviser, at bevillingerne til sundhedssektoren i Afrika syd for Sahara ikke er steget siden 2000 som andel af EF's samlede udviklingsbistand på sundhedsområdet på trods af Kommissionens målsætning om opfyldelse af 2015-målene og trods sundhedskrisen i Afrika syd for Sahara; opfordrer Kommissionen til at prioritere støtte til sundhedssystemer og til at identificere de mest hensigtsmæssige bistandsinstrumenter for dette område; |
Kommissionens økonomiske forvaltning af EUF
|
10. |
bemærker med tilfredshed, at Retten finder, at ovennævnte beretning fra Kommissionen om den finansielle forvaltning af 7., 8. og 9. EUF for regnskabsåret 2007 giver en pålidelig redegørelse for målopfyldelsen, den finansielle situation og de begivenheder, der har haft væsentlig indflydelse på de aktiviteter, der blev gennemført i 2007 (punkt 13 i årsberetningen om EUF'erne); |
|
11. |
beklager imidlertid, at Kommissionens opfølgning på Rettens bemærkninger i en række tilfælde har været utilstrækkelig; understreger, at Kommissionens reaktion på baggrund af Rettens bemærkninger er et vigtigt kontrolelement for dechargemyndigheden; glæder sig over, at Kommissionen »i fremtiden vil fremlægge mere detaljerede oplysninger« (punkt 13 i årsberetningen om EUF’erne); |
Revisionsrettens revisionserklæring
Regnskabernes rigtighed
|
12. |
bemærker, at i overensstemmelse med artikel 1 og artikel 103, stk. 3, i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. EUF dækker revisionserklæringen ikke den del af 9. EUF’s midler (2 200 000 000 EUR), som EIB forvalter på eget ansvar (fodnote 2 og 11 i årsberetningen om EUF’erne); |
|
13. |
bemærker, at det er Rettens opfattelse, at det endelige årsregnskab for 7., 8. og 9. EUF i alt væsentligt giver et retvisende billede af EUF's finansielle stilling pr. 31. december 2007 (punkt VI i revisionserklæringen); |
|
14. |
bemærker, at Retten gør opmærksom på, at Kommissionen ikke har påvist, at de antagelser, der ligger til grund for skønnet over hensættelser til imødegåelse af påløbne omkostninger, er gyldige, og at dette dels kan bevirke, at de påløbne udgifter er ansat for lavt, dels, at garantibeløbet er ansat for højt i noterne til årsopgørelserne (punkt VII i revisionserklæringen); |
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
|
15. |
bemærker, at
|
Bemærkninger til Rettens oplysninger til underbygning af revisionserklæringen
Revisionens omfang
|
16. |
tager til efterretning, at Rettens bemærkninger om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed er baseret på:
|
Regnskabernes rigtighed
|
17. |
beklager, at Kommissionen på grund af tekniske vanskeligheder stadig ikke er i stand til at give fuldstændige regnskabsoplysninger; bemærker Kommissionen svar, hvorefter indførelsen af det nye regnskabssystem fra og med 2009 vil rette op på de nuværende begrænsninger (punkt 16 i årsberetningen om EUF'erne); glæder sig over indførelsen af ABAC-EUF systemet i februar 2009; |
|
18. |
noterer sig Rettens tilbagevendende bemærkning om gyldigheden af Kommissionens statistiske tilgang, der anvendes til at foretage et skøn over hensættelser til imødegåelse af påløbne omkostninger i referenceperioden, og for hvilke der ikke er modtaget fakturaer ved årets udgang; noterer sig endvidere, at denne henlæggelse udgør 2 087 000 000 EUR eller 83 % af de samlede passiver (punkt 17 i årsberetningen om EUF’erne); opfordrer Kommissionen til at fortsætte med en finjustering og forbedring af tilgangen; |
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
|
19. |
bemærker, at Kommissionen og Retten ikke er enige om, hvornår finansieringsaftalerne bør »udarbejdes« og »undertegnes« (punkt 19 i årsberetningen om EUF'erne); beklager det uklare budskab, det giver dechargemyndigheden, og opfordrer Kommissionen til at komme med en konkretisering, så alle parter — Kommissionen og AVS-landene — opfatter »udarbejde« på samme måde; |
|
20. |
bemærker, at Retten i forbindelse med kontrollen af transaktioner ikke har kunnet få den relevante dokumentation fra FN-organerne for to betalinger (ud af en stikprøve på 11); anmoder derfor Kommissionen om at forvisse sig om, at den økonomiske og administrative rammeaftale respekteres i fuldt omfang; |
|
21. |
bemærker, at Retten på grundlag af revisionsresultaterne (punkt 32-47 i årsberetningen om EUF'erne) konkluderer, at EuropeAid's overvågnings- og kontrolsystemer kun er delvis effektive (punkt 53 i årsberetningen om EUF'erne); |
|
22. |
bemærker endvidere, at ud af ni elementer i det interne kontrolsystem på centralt plan er seks effektive, to delvis effektive, mens et element — kvantiteten af kontrolbesøg — slet ikke er effektivt overhovedet, og ud af fem elementer i det interne kontrolsystem på delegationsplan er to elementer effektive og tre kun delvis effektive (tabel 3 i årsberetningen om EUF’erne); |
|
23. |
bemærker, at Kommissionen i betragtning af de finansielle og menneskelige ressourcer, som den har til sin rådighed, mener at have indført kontrolsystemer, der sætter den i stand til at give en rimelig garanti (punkt 53 i årsberetningen om EUF'erne); |
|
24. |
mener ikke, at Kommissionens svar er tilfredsstillende i det omfang, den ikke synes at ville revidere de foranstaltninger, den har truffet, og opfordrer Kommissionen til at give mere præcise oplysninger om betydningen af begrebet »rimelig garanti«, herunder navnlig i henseende til det faktiske cost-benefit-forhold for kontrol og den faktiske fejlforekomst, samt forelægge en oversigt over de supplerende finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at forbedre kontrolsystemet, således at Retten kan give vurderingen »effektiv« som generel evaluering; |
|
25. |
bemærker, at Retten fremhæver, at de tilsynsførendes eller revisorernes kontrol er utilstrækkelig, hvilket viser kontrol- og overvågningssystemernes svaghed; opfordrer derfor Kommissionen til at styrke kontrollen og bl.a. indføre en ordning med gennemgang af de eksterne revisionsrapporter for at sikre deres kvalitet; |
Forpligtelser og betalinger til budgetstøtte
|
26. |
bemærker, at i fem ud af 15 forpligtelser til budgetstøtte, der blev undersøgt, konstaterede Retten
|
|
27. |
understreger, at Retten er af den opfattelse, at Cotonouaftalens krav om, at forvaltningen af de offentlige udgifter skal være tilstrækkelig gennemsigtig, ansvarlig og effektiv, ikke er blevet opfyldt i fem tilfælde; |
|
28. |
minder om, at den høje risiko (fiduciary risk) betyder, at de europæiske skatteyderes penge ikke er blevet anvendt i overensstemmelse med hensigten, ikke giver valuta for pengene eller ikke er korrekt afregnet; |
|
29. |
bemærker endvidere, at Kommissionen ikke er enig i Revisionsrettens vurdering, at forpligtelserne ifølge Kommissionen blev indgået efter, at der var foretaget en vurdering af tilstrækkelig positive fremskridt i systemerne til forvaltning af de offentlige finanser, at de pågældende lande efterfølgende fortsat har udvist fremskridt, og er fortsat på rette vej mod yderligere budgetstøtte (punkt 26 i årsberetningen om EUF'erne); |
|
30. |
beklager Kommissionens reaktion, for så vidt som denne ikke genspejler alvoren i Rettens bemærkninger (»vigtige spørgsmål, som giver anledning til bekymring«, »meget høj risiko (fiduciary risk)«); mener, at anvendelsen af upræcise og ikke-resultatbaserede udtryk som »tilstrækkelig«, »fremskridt« og »på rette vej« i denne alvorlige kontekst er upassende, ja ligefrem overfladisk; |
|
31. |
opfordrer Kommissionen til at forelægge den dokumentation, dens konklusioner er baseret på, og forelægge den på en sådan måde, at det tydeligt fremgår, hvor store fremskridt der er sket (fra hvilket punkt til hvilket punkt), og hvorfor dette fremskridt blev anset for at være tilstrækkeligt; |
|
32. |
bemærker at, i syv af de 33 reviderede finansieringsaftaler var bestemmelserne i finansieringsaftalerne om budgetstøtte efter Rettens opfattelse ufuldstændige eller uklare, fordi de ikke omfattede de generelle betingelser for budgetstøtte, eller metoden til beregning af de beløb, der skulle udbetales, var tvetydigt defineret, eller de henviste til forpligtelser, som regeringen havde indgået, men fastsatte hverken en frist for, hvornår disse forpligtelser skulle være opfyldt, eller hvilke konsekvenser det ville få, hvis de ikke blev det (punkt 27 i årsberetningen om EUF'erne); bemærker endvidere, at Kommissionen agter yderligere at forbedre kvaliteten af finansieringsaftalerne under 10. EUF; |
|
33. |
bemærker, hvad angår budgetstøtte, at der er en væsentlig fejlfrekvens i de transaktioner, der ligger til grund for EUF’s betalinger (punkt 52, litra b), i årsberetningen om EUF'erne) på grund af:
|
|
34. |
noterer sig endvidere følgende bemærkninger fra Retten i forbindelse med seks ud af 30 undersøgte betalinger:
|
|
35. |
bemærker Kommissionens svar, hvorefter Kommissionen afvejer fremskridt og politisk indstilling på reform mod de tilbageværende områder, der giver anledning til bekymring, for således at nå til en velunderbygget afgørelse (Kommissionens svar på punkt 29 i årsberetningen); |
|
36. |
er bekymret over Rettens bemærkninger, men i endnu højere grad over Kommissionens svar, der viser, at Kommissionen er meget tilbageholdende med at videregive de oplysninger, afgørelserne om budgetstøtte er baseret på; |
Effektiv parlamentarisk kontrol
|
37. |
mener, at afgørelser om budgetstøtte som bistandsinstrument helt og holdent falder ind under det udøvende organs beføjelser, og at budgetstøttetransaktioner ikke kræver Parlamentets forudgående godkendelse; |
|
38. |
bemærker, at en parlamentarisk evaluering af budgetstøtte ikke alene bør fokusere på risikoen, men også på fordelene, såvel som på risikoen og fordelene ved alternativ levering af bistand; bemærker endvidere, at traditionelle projekttilgange, der er blevet anvendt i flere årtier, ikke har givet de forventede resultater; |
|
39. |
mener, at den parlamentariske kontrols endemål er at sikre bistandens effektivitet, hvilket vil sige den effektive, økonomiske, lovlige og formelt rigtige anvendelse af bistanden med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling, og mener, at kontrollen med budgetstøtte indgår i Parlamentets generelle bestræbelser på at kontrollere de samlede udviklingsudgifters effektivitet og resultater; |
|
40. |
beklager, at det ikke råder over tilstrækkeligt nyttige, omfattende og pålidelige oplysninger til at kunne gennemføre en effektiv kontrol med resultaterne af budgetstøtten; |
|
41. |
kræver et stop for den hidtidige praksis med konsekutive EUF'er ved hjælp af en fuldstændig konsolidering af finansieringen af EU/AVS-samarbejdet i EU-budgettet for at sikre parlamentarisk kontrol med tildelingen af bevillinger under EUF; |
Årsberetning om budgetgennemførelsen
|
42. |
opfordrer Kommissionen til at udarbejde en årsberetning om anvendelsen af budgetstøtte — og Budgetkontroludvalget til at afgive initiativbetænkning om denne årsberetning — indeholdende nyttige, omfattende, pålidelige, analytiske og evaluerende og ikke kun beskrivende oplysninger om:
|
|
43. |
opfordrer Kommissionen til, med den yderste kompromisløshed, at identificere lande eller spørgsmål inden for gennemførelsen af budgetstøtten, hvor speciel parlamentarisk opmærksomhed kunne være nyttig med henblik på at forbedre donoransvarligheden; |
|
44. |
opfordrer ligeledes Kommissionen til at gennemføre en årlig evaluering af denne risiko; |
Risikoevaluering og -styring
|
45. |
bemærker, at kanaliseringen af midler gennem systemer i udviklingslande, der er svage, skaber en risiko for ineffektivitet og spild, og at en omfattende risikovurdering derfor er absolut nødvendig, inden budgetstøtteprogrammer igangsættes; |
|
46. |
minder om, at Kommissionen ikke anvender et system, hvor risikovurderingen resulterer i klare grænseværdier, under hvilke budgetstøtte ikke bør ydes, men snarere anvender en »dynamisk fortolkning«, hvor der er langt større råderum; |
|
47. |
er af den opfattelse, at det større råderum i forbindelse med afgørelser om budgetstøtte under en dynamisk fortolkning skal modsvares af en tilsvarende høj grad af gennemskuelighed; opfordrer derfor Kommissionen til at stille de oplysninger, den baserer sine vurderinger på, til rådighed for Budgetkontroludvalget og Udviklingsudvalget; |
|
48. |
forventer navnlig at modtage præcise oplysninger om Kommissionens risikovurderinger og analyser af offentlige systemer i udviklingslandene, dens vurderinger af systemsvagheders betydning, hvad angår potentielt manglende effektivitet og spild af bistand, samt overslag, kvantificeret i det omfang det er muligt, over disse faktorer og oplysninger om de foranstaltninger, der er blevet eller vil blive truffet i fremtiden for at mindske den påviste risiko; |
Retorik og realitet
|
49. |
bemærker, at den ansvarlige kommissær, Louis Michel, i en brochure med titlen »Budgetstøtte — et spørgsmål om gensidig tillid (Budget support — A question of mut ual trust)« (12) anfører, at budgetstøtte og mere budgetstøtte er den eneste løsning, og at han derfor har besluttet at øge budgetstøttens omfang fra 20 % af bistanden til 50 %; |
|
50. |
opfordrer kommissæren til at genoverveje disse intentioner, indtil retorikken er blevet afløst af fakta, og der foreligger konkret dokumentation for, i hvilket omfang budgetstøtten har givet mere valuta for pengene end andre bistandsinstrumenter eller har indvirket på fattigdommen; |
|
51. |
bemærker skrivelsen og notatet fra kommissær Louis Michel til Jacek Uczkiewicz, medlem af Revisionsretten, af 9. januar 2009 (DR/amw/S(08)0418) med kopi til Herbert Bösch, formand for Budgetkontroludvalget, hvori førstnævnte anfører, at:
|
|
52. |
glæder sig over Kommissionens accept af Rettens bemærkninger samt Kommissionens hensigter, og ser frem til at blive underrettet om den nærmere udformning og gennemførelse af denne forbedrede tilgang (ibid., side 1); |
Den Europæiske Revisionsret
|
53. |
opfordrer Retten til at oplyse om kvaliteten af Kommissionens risikovurdering og -styring og ville sætte pris på flere resultatrevisioner af udviklingsbistanden generelt og budgetstøtten i særdeleshed; |
Parlamenterne i modtagerlandene
|
54. |
opfordrer Budgetkontroludvalget til at etablere direkte kontakter til tilsvarende udvalg i udvalgte modtagerlandes parlamenter for at fremme og støtte deres rolle i forbindelse med sikringen af bistandens effektivitet gennem parlamentarisk kontrol med aktiviteterne; |
|
55. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere støtte til partnerlande med henblik på udvikling at parlamentarisk kontrol og revisionskapacitet, navnlig når bistanden tildeles i form af budgetstøtte, og opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort; |
|
56. |
mener, at det er absolut nødvendigt at inddrage nationale parlamenter, civilsamfundet og lokale myndigheder i partnerlandene med henblik på at opbygge et reelt ejerskab af processen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre sit yderste for at forbedre dialogen med disse organer i de forskellige faser af programmeringsprocessen; |
Inddragelse af AVS-staterne
|
57. |
er bekymret over AVS-staternes manglende engagement i forbindelse med en effektiv kontrol med EUF-udgifterne og er skuffet over, at delegationerne kun i begrænset omfang kan forlade sig på de kontroller, de nationale anvisningsberettigedes forvaltninger udfører (punkt 36 i årsberetningen om EUF'erne); |
|
58. |
bemærker, at nationale anvisningsberettigede er obligatoriske i AVS-staterne, men ikke findes i RELEX-udviklingslande; opfordrer Kommissionen til at oplyse om fordele og ulemper ved EUF-tilgangen og evaluere bedste praksis i samtlige AVS-stater for at forbedre kontrollen med EUF-udgifterne i de nationale anvisningsberettigedes forvaltninger; |
|
59. |
bemærker endvidere, at delegationerne jævnligt rapporterer til Europe Aids centrale tjenestegrene om mangel på kapacitet og ressourcer i de nationale anvisningsberettigedes forvaltninger (punkt 41 i årsberetningen om EUF'erne); opfordrer Kommissionen til at oplyse om, hvilket feedback der gives til delegationerne vedrørende dette spørgsmål; |
Menneskelige ressourcer
|
60. |
bemærker, at i forhold til de midler, der indgås forpligtelser for, er antallet af kommissionsansatte ifølge Retten faldende, og endvidere forventes der ingen væsentlig stigning i antallet af ansatte, selv om forpligtelserne forventes at blive kraftigt forøget under 10. EUF (punkt 33 i årsberetningen om EUF’erne); |
|
61. |
er helt enig med Retten i, at der er en risiko for, at kvaliteten af kontrollen, efterprøvelsen og overvågningen bliver præget af, at der mangler personale, at personalet er allokeret uhensigtsmæssigt, eller at der ikke kan trækkes på specifikke færdigheder og viden (punkt 33 i årsberetningen om EUF'erne); |
|
62. |
opfordrer Kommissionen til at redegøre for, hvorledes den agter at håndtere spændingerne — eller snarere modsætningen — mellem behovet for yderligere menneskelige ressourcer i delegationerne og løftet om at holde personaletallet stabilt, når hele det udvidelsesrelaterede personale er integreret, uden anmodninger om nye stillinger i perioden 2009-2013, og kun imødekomme nye personalebehov inden for centrale politikområder ved hjælp af omrokeringer inden for eller mellem afdelingerne (13); |
|
63. |
er af den opfattelse, at der kunne findes yderligere menneskelige ressourcer ved at opgive opsplitningen af ansvaret for udvikling mellem RELEX og DEV; opfordrer den nuværende Kommission til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at fremme denne omorganisering i den nye Kommission; mener, at den nuværende arbejdsdeling for udviklingssamarbejde mellem DEV og RELEX ikke giver Kommissionen mulighed for fuldt ud at deltage i de internationale bestræbelser på at fremme udviklingskonsekvens og bistandseffektivitet; opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at udviklingssamarbejdet utvetydigt koncentreres omkring fattigdomsbekæmpelse som det primære mål; |
|
64. |
opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at øge antallet af medarbejdere, der tager sig af EUF's forvaltning og kontrol, i lyset af den forventede stigning i omfanget af forpligtelser under 10. EUF; |
Bemærkninger til Rettens konklusioner og anbefalinger
|
65. |
bemærker med tilfredshed Rettens anerkendelse af EuropeAids bestræbelser for at udvikle en kontrolstrategi; er af den opfattelse, at en effektiv kontrolstrategi har hovedsagelig til formål at foregribe fejl og ikke efterfølgende at inddrive uretmæssigt udbetalte midler; opfordrer Kommissionen til at fortsætte udviklingen af kontrolstrategien i lyset af denne tilgang, som dechargemyndigheden prioriterer; |
|
66. |
er helt enig i Rettens anbefalinger i punkt 55, litra a)-g), og punkt 56, litra a)-f), i årsberetningen om EUF’erne; henleder især Kommissionens opmærksomhed på anbefalingen i punkt 56, litra a), at
»overensstemmelse med Cotonouaftalen bør benchmarkes mod basale krav, der skal være opfyldt, før der ydes budgetstøtte, f.eks., at der i rette tid foreligger offentliggjorte og reviderede regnskaber« og i punkt 56, litra d), at »før et budgetstøtteprogram starter, bør EuropeAid sikre, at der foreligger en klar og fuldstændig vurdering af forvaltningen af de offentlige finanser, og at modtagerlandet har et troværdigt og relevant reformprogram, som sikrer, at alle væsentlige svagheder afhjælpes inden for en overskuelig fremtid«; opfordrer derfor Kommissionen til kun at yde budgetstøtte i tilfælde, hvor forvaltningen af de offentlige udgifter er tilstrækkelig gennemsigtig, ansvarlig og effektiv, eller i det mindste forventes at være det med gennemførelsen af et reformprogram inden for et kortere tidsrum; påpeger endvidere, at udvælgelsen af finansieringsformen for en konkret sektor bør være direkte knyttet til dens effektivitet inden for dette konkrete indsatsområde; |
|
67. |
opfordrer Kommissionen til at prioritere en hurtig gennemførelse af disse anbefalinger, som dechargemyndigheden tillægger særlig betydning, eftersom utvetydige og vedtagne grænser for den udøvende myndigheds råderum er absolut nødvendige, hvis den parlamentariske kontrol skal give nogen mening; |
En ny tilgang til en ny situation
|
68. |
understreger, at modtagerlandets udnyttelse af midler i form af budgetstøtte ligger uden for Kommissionens (og andre donorers) direkte kontrol, da det er modtagerlandets suveræne ret at forvalte sit budget i overensstemmelse med egne specifikke regler og nationale budgetprocedurer; |
|
69. |
minder om, at forvaltningen af offentlige finanser, intern kontrol og eksterne revisionsfunktioner i visse modtagerlande ofte ikke er tilstrækkeligt pålidelige til at sikre, at donorernes midler forvaltes på passende vis og udnyttes til de tilsigtede formål; |
|
70. |
mener, at Kommissionen på baggrund af den voksende opmærksomhed omkring ansvarlighedsspørgsmål og den øgede interesse blandt donorlandenes skatteydere for at se konkrete resultater af udviklingsbistanden har al mulig interesse i at få kendskab til den risiko, der løbes, når der ydes budgetstøtte, og i at videregive denne information til dechargemyndigheden, som den står til ansvar over for; |
|
71. |
mener endvidere, at Kommissionen bør underrette modtagerlandenes forvaltninger om ansvarlighedsforpligtelserne og anmode dem, der forvalter midlerne i de efterfølgende led, om at påtage sig tilsvarende forpligtelser; |
Landeredegørelser
|
72. |
er derfor af den opfattelse, at udviklingsbistand generelt og budgetstøtte i særdeleshed bør knyttes til ex ante-oplysninger i en formel oplysende erklæring, der afgives af modtagerlandets regering og undertegnes af finansministeren, vedrørende udvalgte spørgsmål, der indvirker på modtagerlandets styrings- og ansvarlighedsstruktur; |
|
73. |
er af den opfattelse, at et modtagerlands egen evaluering og forståelse af kontrolsvagheder giver større motivation for forbedring, end revisioner og kontrol der pålægges af en udefra kommende myndighed; |
|
74. |
er af den opfattelse, at landeerklæringer vil øge gennemskueligheden og ansvarligheden og give internationale donorer værdifulde oplysninger med henblik på at foretage en kvalificeret evaluering af den generelle gennemskuelighed og pålidelighed i modtagerlandenes styrings- og ansvarlighedsstruktur; |
|
75. |
opfordrer Kommissionen til at tage initiativet og forelægge sine forslag for andre internationale donorer — navnlig Verdensbanken — med henblik på at udvikle og gennemføre et sådant instrument i samarbejde med andre donorer; understreger, at sanktionerne for en bevidst vildledende erklæring kræver særlig opmærksomhed; |
|
76. |
opfordrer Kommissionen til at underrette det om en mulig tidsramme for sådanne forhandlinger; |
Integration af EUF-budgettet i Den Europæiske Unions almindelige budget
|
77. |
bifalder Kommissionens løfte om at genfremsætte forslaget om en fuldstændig integration af EUF i budgettet under drøftelserne om den kommende finansielle ramme (14); opfordrer Kommissionen til at holde Budgetkontroludvalget fuldt informeret om forberedelserne til dette initiativ; |
|
78. |
gentager sin støtte til integrationen af EUF i Den Europæiske Unions almindelige budget og mener, at en sådan budgetopførelse ville gøre det muligt at forbedre EUF’s sammenhæng, gennemskuelighed og effektivitet og styrke dens kontrolsystem; |
Afpasning af den parlamentariske kontrol til det nye instrument
|
79. |
er af den opfattelse, at dets rolle, hvad angår budgetstøtte, er at holde Kommissionen ansvarlig for resultaterne af udgifterne, og at budgetstøtte er et bistandsinstrument, der kræver et paradigmeskift i kontroladfærden væk fra kontrol med input og over til kontrol med resultater i forhold til indikatorer; |
|
80. |
mener, at det skal udvikle sin nuværende arbejdsform for at kunne gennemføre dette; er af den opfattelse, at et underudvalg om kontrol med budgetstøtte nedsat af Budgetkontroludvalget ville være et effektivt redskab til at sikre, at bistandsudgifterne kommer til at gavne befolkningen i modtagerlandet, og at skatteydernes bidrag til bistandsydelserne ikke misbruges; |
Investeringsfacilitet
|
81. |
minder om, at det i punkt 20-24 i sin beslutning af 22. april 2008 om decharge for gennemførelsen af budgettet for 6., 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2006 (15) gav udtryk for bekymring over, at EIB's forvaltning af investeringsfaciliteten ikke er omfattet af decharge; minder endvidere om, at EUF-midler er offentlige penge, som de europæiske skatteydere, og ikke finansmarkederne, stiller til rådighed; |
|
82. |
beklager i lighed med Retten i udtalelse nr. 9/2007 om forslag til Rådets forordning (EF) om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond (16), at der oprettes to særskilte forvaltningsområder, da dette begrænser rækkevidden af decharge, skaber yderligere behov for koordinering mellem Kommissionen og EIB og gør det vanskeligt at opnå et fuldstændigt billede af de opnåede resultater; |
|
83. |
bemærker, at EIB's årsberetning om investeringsfaciliteten hovedsagelig indeholder finansielle oplysninger og meget få — om overhovedet nogen — oplysninger om resultaterne af de forskellige programmer, der er blevet finansieret; |
|
84. |
opfordrer EIB til at fokusere sin rapportering omkring resultater og forelægge en fuldstændig, relevant og objektiv information om resultaterne, de fastsatte mål, de gennemførte mål og årsagerne til eventuelle afvigelser samt om gennemførte evalueringer og oversigter over evalueringsresultaterne; |
|
85. |
understreger, at EIB arbejder i AVS-landene i overensstemmelse med Cotonouaftalen, hvis primære mål er fattigdomsbekæmpelse og fremme af en bæredygtig udvikling, og at den derfor skal overholde disse mål i forbindelse med udlånspolitikken over for disse lande; |
|
86. |
opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet om de specifikke procedurer, den har fastsat sammen med EIB for at koordinere de to institutioners bestræbelser på at nå EU's udviklingsmål, samt om disse procedurers effektivitet; |
|
87. |
er bekymret over EIB's image som den mindst gennemsigtige, mindst ansvarlige og mindst demokratisk kontrollerede institution blandt de organer, der har fået til opgave at gennemføre EU's politikker, samt af de offentlige finansielle institutioner; |
|
88. |
opfordrer af hensyn til Den Europæiske Union og dens værdier og med henblik på en forbedring af EIB's offentlige image som institution EIB til at forelægge dokumentation for:
|
|
89. |
opfordrer Kommissionen til nøje at følge gennemførelsen af investeringsfaciliteten med henblik på at garantere, at den lever op til målsætningen som udviklingsværkstøj, og regelmæssigt underrette Budgetkontroludvalget om resultaterne; |
|
90. |
opfordrer Budgetkontroludvalget til at styrke aktiviteterne hvad angår kontrol med EIB's finansielle aktiviteter, der i fuldt omfang falder ind under dette udvalgs sagsområde i overensstemmelse med kapitel V, punkt 3, i bilag VI til forretningsordenen. |
(1) EUT C 286 af 10.11.2008, s. 273.
(2) EUT C 277 af 31.10.2008, s. 243.
(3) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(4) EUT L 287 af 28.10.2005, s. 1.
(5) EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1 og EFT L 324 af 7.12.2001, s. 1.
(6) EUT L 109 af 26.4.2007, s. 33.
(7) EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.
(8) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.
(9) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.
(10) EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.
(11) Erklæring fra Kommissionen ad artikel 5, DCI, vedføjet meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet af 24. oktober 2006 (KOM(2006) 628).
(12) ISBN 978-92-79-10115-1 på http://ec.europa.eu/commission_barroso/michel/Policy/key_documents/docs/NH8108406ENC_web.pdf
(13) Kommissionens rapport: Planning and optimising Commission human resources to serve EU priorities (SEK(2007) 530), s. 3 på http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2004_2009/documents/dv/sec_2007_5/sec_2007_530.pdf
(14) SEK(2008) 2579, Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. Bilag til Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet om opfølgningen af 2006-dechargeproceduren, s. 86.
(15) EUT L 88 af 31.3.2009, s. 253.