*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 27. juni 1984

om den franske regerings planer om at yde franske eksportoerer en saerlig valutakurssikring i forbindelse med licitationen over opfoerelsen af et kraftvaerk i Graekenland

(Kun den franske udgave er autentisk)

(84/416/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

efter at have givet de interesserede parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger, jf. ovennaevnte artikel, under henvisning til disse bemaerkninger, og

ud fra foelgende betragtninger:

I

Det offentlige graeske el-selskab har udbudt del IV (levering og installation af en dampkedel og dampturbogenerator til et dampkraftvaerk) af Megalopoliskraftvaerket i licitation. Der blev afgivet bud den 14. februar 1984. Saa vidt Kommissionen erfarer har virksomheder fra mindst tre medlemsstater - Frankrig, Forbundsrepublikken Tyskland og Det forenede Kongerige - afgivet bud.

Budene skulle afgives i graeske drakmer, idet der var fastsat en pristilpasningsordning, som imidlertid ikke er entydigt beskrevet. Priserne skal tilsyneladende beregnes paa det tidspunkt, hvor budene afgives/kontrakten indgaas. Paa leveringstidspunktet, dvs. ca. fire aar senere, vil prisen blive tilpasset i overensstemmelse med pristilpasningsklausulen, der tilsyneladende er baseret paa inflationstakten for graeske drakmer. Den nye pris, man saaledes naar frem til, vil blive konverteret til saelgerens valuta efter den valutakurs, der gaelder paa det paagaeldende tidspunkt. Gaelden vil saa have form af en koeberkredit.

Selv om der ved pristilpasningsordningen tages hensyn til den graeske inflationstakt, maa saelgeren baere foelgende risici:

- inflationstakten for den valuta, hvori budet beregnes, og

- forringelsen af graeske drakmer i forhold til saelgerens valuta.

I januar 1984 modtog Hermes Kredit Versicherungs-AG, der optraeder som agent for den tyske regering i spoergsmaal vedroerende eksportkreditforsikring, en henvendelse fra en tysk tilbudsgiver, der i forbindelse med Megalopoliskontrakten anmodede om valutakurssikring med den begrundelse, at hans franske konkurrenter kunne opnaa en saadan fra den franske regering. Dette blev den 7. februar 1984 droeftet i Raadets gruppe til koordinering af politikken med hensyn til kreditforsikring, garantier og finanskreditter. Den franske delegation afgav ikke noget klart svar. Kommissionen sendte oejeblikkelig den franske regering et telex og anmodede om udfoerlige oplysninger. Da man ikke modtog noget svar, blev der fremsendt endnu et telex den 17. februar 1984.

Den 29. februar 1984 modtog Kommissionen svar fra den franske regering, der bekraeftede, at den agtede at yde de franske eksportoerer valutakurssikring. Samme dag blev der afholdt et nyt moede om spoergsmaalet i ovennaevnte gruppe. Den graeske delegation anfoerte, at koeberen ville yde valutakurssikring, og at der ville blive fremsendt en skriftlig redegoerelse for pristilpasningsordningen. Den franske delegation erklaerede, at tilbudet til de franske tilbudsgivere ville blive trukket tilbage, saafremt pristilpasningsordningen var tilstraekkelig.

De graeske myndigheder fremsendte en skriftlig redegoerelse den 1. marts 1984. Da det ikke kunne fastlaas, om den franske regering ville erklaere sig tilfreds eller fortsat ville tilbyde de franske tilbudsgivere kurssikring, besluttede Kommissionen den 8. marts 1984 at indlede proceduren i EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, med hensyn til den franske regerings planer om at yde franske eksportoerer sikring mod den resterende kursrisiko i forbindelse med kontrakten om Megalopolis IV.

II

I de bemaerkninger, som den franske regering sendte Kommissionen som led i proceduren, anfoerte de, den, at det af den graeske delegations redegoerelse paa moedet i Raadets ovennaevnte gruppe fremgik, at der ved den pristilpasningsordning, som det graeske el-selskab havde fastsat, ikke var tale om en fuldstaendig kurssikring, idet denne ordning kun omfattede kursudsving i den graeske drakme og hverken vedroerte den valuta, hvori prisen paa de anvendte materialer var angivet, eller udviklingen i loenomkostningerne.

Den franske regering anfoerte desuden, at den endnu ikke havde vedtaget de naermere betingelser for den saerlige valutakurssikring, som den paataenkte at yde franske eksportoerer, der maatte faa tildelt den paagaeldende kontrakt, og at den derfor ikke kunne give Kommissionen udfoerlige oplysninger om ordningen.

Regeringerne i en raekke andre medlemsstater fremsatte bemaerkninger som led i ovennaevnte procedure og gav udtrykt for den opfattelse, at den planlagte franske stoetteordning til fordel for franske eksportoerer maatte betragtes som eksportstoette, der er uforenelig med faellesmarkedet i den i EOEF-traktatens artikel 92 anvendte betydning, og de anmodede Kommissionen om at vedtage en beslutning derom.

III

Naar der ydes stoette til virksomheder i en medlemsstat med henblik paa at nedbringe risikoen for kurstab, dvs. en risiko, som alle tilbudsgivere fra forskellige medlemsstater maa baere, naar de afgiver bud paa levering af et produkt til en anden medlemsstat, er der tale om eksportstoette.

Kommissionen har altid givet udtryk for, at eksportstoette i samhandelen mellem medlemsstaterne er uforenelig med faellesmarkedet som anfoert i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1, og at saadan stoette ikke kan undtages i henhold til artikel 92, stk. 3. Denne holdning, som EF-Domstolen stoettede i sin afgoerelse i de forenede sager 6 og 11/69 (1) (fransk praeferencesats for rediskontering), er ved flere lejligheder blevet understreget af Kommissionen.

I det foreliggende tilfaelde konkurrerer virksomheder fra mindst tre medlemsstater om kontrakten. Licitationsbetingelserne gaelder for dem alle, dvs. at priserne skal angives i graeske drakmer og vil blive tilpasset i henhold til den anfoerte ordning, naar opfoerelse og levering har fundet sted.

De konkurrerende virksomheder maa til imoedegaaelse af den finansielle risiko, som de saerlige licitationsbetingelser indebaerer, i forbindelse med deres bud sikre sig mod eventuelle kurstab, dvs. at de maa forhoeje deres priser. Saafremt en medlemsstats regering griber ind og helt eller delvis paatager sig denne risiko, vil de virksomheder, der modtager denne form for statstoette, opnaa en kunstig konkurencemaessig fordel, der fordrejer konkurrencen, paavirker samhandelen mellem medlemsstaterne og er uforenelig med faellesmarkedet i den i EOEF-traktatens artikel 92 anvendte betydning. Undtagelser fra den generelle bestemmelse om, at statstoette er uforenelig med faellesmarkedet, kan kun indroemmes, saafremt stoetten bidrager til virkeliggoerelsen af et af de maal, der forfoelges i Faellesskabets interesse, og som er fastsat i undtagelsesbestemmelserne i artikel 92, stk. 3. Dette er ikke tilfaeldet med den stoette, som den franske regering paataenker at yde franske virksomheder, der afgiver bud paa Megalopolis-kontrakten. En saadan stoette kan nemlig betragtes som driftsstoette, for hvilken de stoettemodtagende virksomheder ikke praesterer nogen modydelse, og den giver saaledes virksomhederne i en medlemsstat en afgoerende fordel fremfor deres konkurrenter fra andre medlemsstater. Saadanne foranstaltninger indebaerer en overtraedelse af EOEF-traktatens grundlaeggende principper.

Spoergsmaalet, om pristilpasningsklausulen omfatter en hel eller delvis kurssikring, er uden betydning for vurderingen af denne sag -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den franske regering maa ikke tilbyde franske eksportoerer valutakurssikring i forbindelse med licitationen over opfoerelsen af et kraftvaerk i Graekenland (Megalopolis IV), da dette maa betragtes som stoette, der er uforenelig med faellesmarkedet i den i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1, anvendte betydning, og som ikke kan falde ind under en af undtagelsesbestemmelserne i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3.

Artikel 2

Den franske regering underretter inden fire uger fra meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, at den ikke har ydet og ikke vil yde valutakurssikring i forbindelse med den i artikel 1 omhandlede kontrakt.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Den franske Republik.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 27. juni 1984.

Paa Kommissionens vegne

Frans ANDRIESSEN

Medlem af Kommissionen

(1) Sml. 1969, s. 143.