|
1.6.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 140/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 593/2007
af 31. maj 2007
om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs gebyrer og afgifter
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler inden for civil luftfart og oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (1), navnlig artikel 53, stk. 1,
efter høring af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs bestyrelse,
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 488/2005 (2) fastlagde vederlag og gebyrer for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende kaldet »agenturet«). |
|
(2) |
Agenturets indtægter består af et bidrag fra Fællesskabet og fra eventuelle europæiske tredjelande, der har indgået aftaler som omhandlet i artikel 55 i forordning (EF) nr. 1592/2002, af gebyrer, der betales af ansøgere til certifikater og godkendelser, som agenturet udsteder, opretholder eller ændrer, samt af afgifter for offentliggørelse, behandling af klagesager, uddannelse og andre ydelser, som agenturet leverer. |
|
(3) |
Agenturets indtægter og udgifter skal balancere. |
|
(4) |
Kun agenturet bør opkræve og modtage de gebyrer og afgifter, denne forordning omhandler, og dette bør ske i euro. De skal opstilles gennemskueligt, rimeligt og ensartet. |
|
(5) |
Agenturets gebyrer bør ikke skade de berørte europæiske erhvervsgrenes konkurrenceevne. De bør desuden fastsættes efter kriterier, der tager hensyn til de små virksomheders betalingsevne. |
|
(6) |
Den civile luftfarts sikkerhed er agenturets primære opgave, men agenturet skal ikke desto mindre tage fuld højde for omkostningseffektiviteten under udførelsen af sine opgaver. |
|
(7) |
Den geografiske placering af virksomhederne i medlemsstaterne må ikke være en faktor, der giver anledning til diskrimination. Derfor skal rejseomkostningerne i forbindelse med certificeringsopgaver, der udføres på vegne af sådanne virksomheder, lægges sammen og deles mellem ansøgerne. |
|
(8) |
Ansøgeren bør så vidt muligt underrettes om den forventede pris for den ydelse, der vil blive leveret, samt om betalingsmåden, inden ydelsen præsteres. Kriterierne for fastlæggelsen af beløbet bør være klare, ensartede og offentligt tilgængelige. Når det ikke er muligt at fastsætte beløbet på forhånd, bør ansøgeren underrettes herom, inden udførelsen af ydelsen påbegyndes. I så fald bør der på forhånd aftales klare bestemmelser om beregningen af det beløb, der skal betales, efterhånden som ydelsen udføres. |
|
(9) |
Branchen bør sikres et klart billede af de økonomiske forhold, så det kan forudse, hvor store gebyrer, det skal betale. Samtidig er det nødvendigt at sikre, at agenturets samlede udgifter til certificeringsopgaverne balancerer med dets samlede gebyrindtægter. Gebyrsatserne bør således kunne revideres årligt på grundlag af agenturets økonomiske resultater og prognoser. |
|
(10) |
De berørte parter bør konsulteres forud for ændring af gebyrer. Desuden bør agenturet regelmæssigt underrette de berørte parter om, hvordan og på hvilket grundlag gebyrerne beregnes. Sådanne oplysninger bør give berørte parter indsigt i agenturets omkostninger og produktivitet. |
|
(11) |
De takster, der er anført i denne forordning, bør bygge på agenturets prognoser for arbejdsbyrden og de dertil hørende omkostninger. |
|
(12) |
Denne forordning bør tages op til revision senest fem år efter dens ikrafttræden. |
|
(13) |
Forordning (EF) nr. 488/2005 bør ophæves. |
|
(14) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i ved artikel 54, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1592/2002 — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Denne forordning finder anvendelse på de gebyrer og afgifter, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, herefter benævnt »agenturet«, opkræver som modydelse for de tjenesteydelser, det udfører, herunder levering af varer.
Den fastlægger bl.a., i hvilke tilfælde de gebyrer og afgifter, der er omhandlet i artikel 48, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1592/2002, skal betales, gebyrernes og afgifternes størrelse og betalingsvilkårene.
Artikel 2
I denne forordning forstås ved:
|
a) |
»gebyrer«: beløb, som agenturet opkræver, og som ansøgerne skal betale for at få udstedt, opretholdt eller ændret certifikater, der er nævnt i artikel 15 i forordning (EF) nr. 1592/2002, og som udstedes, opretholdes eller ændres af agenturet |
|
b) |
»afgifter«: beløb, som agenturet opkræver, og som skal betales af ansøgere, der modtager andre af agenturets tjenesteydelser end certificeringsopgaver |
|
c) |
»certificeringsopgaver«: enhver arbejdsindsats, som agenturet direkte eller indirekte udfører med henblik på udstedelse, opretholdelse eller ændring af de certifikater, der er anført i artikel 15 i forordning (EF) nr. 1592/2002 |
|
d) |
»ansøger«: enhver fysisk eller juridisk person, der anmoder agenturet om en tjenesteydelse, herunder om opretholdelse eller ændring af et certifikat |
|
e) |
»rejseudgifter«: transportomkostninger, omkostninger til overnatning og fortæring, biomkostninger og rejsediæter, der udbetales til personalet i forbindelse med certificeringsopgaver |
|
f) |
»faktiske omkostninger«: udgifter, som agenturet faktisk har afholdt. |
KAPITEL II
GEBYRER
Artikel 3
1. Gebyrerne skal sikre, at de samlede indtægter bliver tilstrækkelig store til at dække alle de omkostninger, der er forbundet med certificeringsopgaverne, herunder de omkostninger, der skyldes den løbende kontrol i denne forbindelse.
2. Agenturet skal holde de indtægter og udgifter, der kan henføres til certificeringsopgaver, adskilt fra de øvrige. Med henblik herpå:
|
a) |
indsættes gebyrer, som agenturet opkræver, på en særlig konto, og der føres særskilt regnskab med dem |
|
b) |
fører agenturet driftsregnskab med angivelse af indtægter og udgifter. |
3. Ved begyndelsen af hver regnskabsperiode udarbejdes der et foreløbigt samlet overslag over gebyrerne. Overslaget udarbejdes på grundlag af agenturets tidligere regnskabsresultater, dets overslag over indtægter og udgifter og dets foreløbige arbejdsplan.
Overstiger den samlede indtægt fra gebyrer, der udgør en formålsbundet indtægt i henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 1592/2002, ved et regnskabsårs afslutning de samlede udgifter til certificeringsopgaver, anvendes det overskydende beløb til at finansiere certificeringsopgaver efter reglerne i agenturets finansforordning.
Artikel 4
Det gebyr, der ansøgeren betaler for en given certificeringsopgave, består af:
|
a) |
et fast beløb, der afhænger af opgaven, således at den afspejler agenturets omkostninger ved udførelsen af denne opgave. De forskellige beløb, der kan opkræves som fast gebyr, er anført i bilagets del I og III, eller |
|
b) |
et variabelt beløb, der svarer til arbejdsbyrden og udtrykkes som et antal timer ganget med gebyret pr. time. Gebyret pr. time afspejler alle omkostninger, der skyldes certificeringsopgaverne. Certificeringsopgaver, der faktureres på timebasis, og det gældende gebyr pr. time, er anført i bilagets del II. |
Artikel 5
1. De beløb, der er anført i bilaget, offentliggøres i agenturets officielle publikation.
2. Disse beløb indeksreguleres årligt efter inflationsraten som anført i bilagets del V.
3. Bilaget skal revideres årligt efter behov.
4. Agenturet underretter årligt Kommissionen, bestyrelsen og det rådgivende organ bestående af berørte parter, der er etableret i henhold til artikel 24 i forordning (EF) nr. 1592/2002, om hvilke komponenter, der ligger til grund for fastlæggelsen af gebyrniveauet. Disse oplysninger skal navnlig specificere omkostninger vedrørende foregående og efterfølgende år. Agenturet forelægger desuden to gange om året Kommissionen, bestyrelsen og det rådgivende organ af berørte parter de præstationsoplysninger, der er anført i bilagets del VI, og de præstationsindikatorer, der er anført i afsnit 5.
5. Inden for seks måneder fra denne forordnings ikrafttræden vedtager agenturet, efter at have hørt det rådgivende organ af berørte parter, et sæt præstationsindikatorer, der især tager højde for de oplysninger, der er anført i bilagets del VI.
6. Agenturet hører det rådgivende organ af berørte parter, før det afgiver udtalelse om eventuelle ændringer i gebyrerne. Under denne høring begrunder agenturet eventuelle forslag om ændring af gebyrniveauet.
Artikel 6
Udføres en certificeringsopgave helt eller delvis uden for medlemsstaternes territorier, omfatter det gebyr, der faktureres til en ansøger, de tilsvarende rejseudgifter uden for disse territorier i henhold til følgende formel, uden at gyldigheden af artikel 4 herved indskrænkes:
d = f + v
hvor:
|
d |
= |
det opkrævede gebyr |
|
f |
= |
gebyr svarende til den udførte opgave som anført i bilaget |
|
v |
= |
yderligere rejseomkostninger i faktiske omkostninger |
De yderligere rejseomkostninger, der faktureres til ansøgeren, omfatter den tid, eksperterne har tilbragt i transportmidlerne uden for medlemsstaternes territorier. Det relevante antal timer faktureres med gebyret pr. time.
Artikel 7
Efter ansøgerens anmodning og med samtykke fra agenturets administrerende direktør kan en certificeringsopgave i undtagelsestilfælde udføres på følgende måde:
|
a) |
ved at tildele personalekategorier til opgaven, som agenturet normalt ikke ville tildele til opgaven i henhold til sine standardprocedurer og/eller |
|
b) |
ved at tildele sådanne menneskelige ressourcer til opgaven, så opgaven udføres hurtigere end i henhold til agenturets standardprocedurer. |
I et sådant tilfælde skal der lægges et særligt tillæg til det pålagte gebyr for at dække alle de omkostninger, agenturet pådrager sig ved at opfylde den særlige anmodning.
Artikel 8
1. Gebyret betales af ansøgeren. Det betales i euro. Ansøgeren sikrer, at agenturet modtager det fulde skyldige beløb. Eventuelle bankgebyrer i forbindelse med betalingen betales af ansøgeren.
2. Udstedelse, opretholdelse eller ændring af et certifikat er betinget af forudgående betaling af hele det skyldige gebyr, med mindre andet aftales af agenturet og ansøgeren. Betales gebyret ikke, kan agenturet tilbagekalde certifikatet efter at have givet ansøgeren en officiel advarsel.
3. Beløb på mindre end eller lig med 1 000 EUR betales på én gang, når ansøgningen indsendes.
4. Ved indgivelsen af ansøgningen underrettes ansøgeren om tariffen for agenturets gebyrer og om betalingsvilkårene.
5. Når der for en certificeringsopgave skal betales gebyr, der beregnes på timebasis, kan agenturet efter anmodning udarbejde et overslag til ansøgeren. Agenturet ændrer overslaget, hvis opgaven viser sig at være enklere og gå hurtigere end oprindelig forventet, eller omvendt viser sig at være mere kompliceret og langvarig at gennemføre, end agenturet med rimelighed kunne forudse.
6. Afslår agenturet en ansøgning efter en indledende undersøgelse, tilbagebetales gebyrbeløb, som ansøgeren har indbetalt, bortset fra et beløb til dækning af de administrative omkostninger ved at behandle ansøgningen. Dette beløb er det dobbelte af det gebyr pr. time, der er anført i bilagets del II.
7. Må agenturet afbryde udførelsen af en certificeringsopgave, fordi ansøgeren ikke råder over tilstrækkelige midler eller ikke opfylder sine forpligtelser, eller fordi ansøgeren beslutter at annullere sin ansøgning eller udsætte sit projekt, beregnes det indtil da skyldige gebyrbeløb på timebasis, men uden at det ikke overstiger det gældende faste gebyr, og forfalder til betaling, i det øjeblik agenturet standser arbejdet. Det relevante antal timer faktureres med det gebyr pr. time, der er anført i bilagets del II. Når agenturet på ansøgerens anmodning genoptager en tidligere afbrudt certificeringsopgave, faktureres denne opgave som et nyt projekt.
Artikel 9
Kun agenturet kan opkræve og modtage indbetaling af gebyrer.
Medlemsstaterne opkræver ikke gebyrer for certificeringsopgaver, heller ikke når de udfører sådanne opgaver på vegne af agenturet.
Agenturet refunderer medlemsstaternes udgifter til arbejde med certificeringsopgaver, som de udfører på agenturets vegne.
KAPITEL III
AFGIFTER
Artikel 10
1. Agenturet opkræver afgifter for alle ydelser, herunder levering af varer, undtagen dem, der er anført i artikel 3.
Følgende er imidlertid fritaget for afgifter:
|
a) |
udlevering af dokumenter og oplysninger i en hvilken som helst form i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (3) |
|
b) |
dokumenter, der kan fås gratis på agenturets internetsted. |
2. Agenturet opkræver desuden afgifter, når der indgives klage over en af dets afgørelser i henhold til artikel 35 i forordning (EF) nr. 1592/2002.
Artikel 11
Agenturet opkræver en afgift svarende til de faktiske omkostninger ved den leverede ydelse, herunder omkostningerne ved at stille den til rådighed for ansøgeren. I den forbindelse faktureres den tid, agenturet har brugt på at levere ydelsen, med det gebyr pr. time, der er anført i bilagets del II.
Den afgift, der kan opkræves ved indgivelse af en klage i henhold til artikel 35 i forordning (EF) nr. 1592/2002, udgøres af et fast beløb som anført i bilagets del IV. Hvis klageren får medhold i klagen, tilbagebetaler agenturet automatisk beløbet til klageren.
Afgiftsbeløbet og betalingsvilkårene meddeles ansøgeren, før ydelsen udføres.
Artikel 12
Afgifter betales af ansøgeren, eller, hvor det drejer sig om en klage, af den fysiske eller juridiske person, der indgiver klagen.
De betales i euro.
Ansøgeren sikrer, at agenturet modtager det fulde skyldige beløb. Eventuelle bankgebyrer i forbindelse med betalingen betales af ansøgeren.
Med mindre andet er aftalt mellem agenturet og ansøgeren eller den fysiske eller juridiske person, der klager, opkræves afgifterne, før ydelsen præsteres, henholdsvis før klageproceduren påbegyndes.
Beløb på mindre end eller lig med 1 000 EUR betales på én gang, samme dag som ansøgningen eller klagen indgives.
KAPITEL IV
OVERGANGSBESTEMMELSER OG ENDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 13
Forordning (EF) nr. 488/2005 ophæves.
Artikel 14
1. Denne forordning træder i kraft den 1. juni 2007. Den gælder på følgende betingelser:
|
a) |
De gebyrer, der fremgår af tabel 1 til 5 i bilagets del I, gælder for alle certifikater, der udstedes efter 1. juni 2007. |
|
b) |
De gebyrer, der fremgår af tabel 6 i bilagets del I, gælder for de årlige gebyrer, der opkræves efter 1. juni 2007. |
|
c) |
For ansøgere, der forud for 1. juni 2007 er blevet afkrævet det tilsynsgebyr, der er anført i punkt vi) i bilaget til forordning (EF) nr. 488/2005, gælder de gebyrer, der er anført i tabel 7 i bilagets del I, fra første årsrate, der forfalder efter udgangen af den 3-års periode, der er anført i punkt vi) i bilaget til forordning (EF) nr. 488/2005. |
|
d) |
For ansøgere, der forud for 1. juni 2007 er blevet afkrævet det tilsynsgebyr, der er anført i punkt (viii), (x), (xiii) eller (xi) i bilaget til forordning (EF) nr. 488/2005, gælder de tilsynsgebyrer, der fremgår af henholdsvis tabel 8, 9 og 10 i del I og afsnit 2 i del III i bilaget til denne forordning fra første årsrate, der forfalder efter udgangen af den 2-års periode, der er anført i punkt (viii), (x) og (xiii) i bilaget til forordning (EF) nr. 488/2005. |
2. Uanset artikel 13, gælder forordning (EF) nr. 488/2005 fortsat med hensyn til eventuelle gebyrer og afgifter, der ifølge stk. 1 ligger uden for denne forordnings anvendelsesområde.
3. Denne forordning tages op til revision inden for fem år efter dens ikrafttræden.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. maj 2007.
På Kommissionens vegne
Jacques BARROT
Næstformand
(1) EUT L 240 af 7.9.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1701/2003 (EFT L 243, 27.9.2003, s. 5).
(2) EUT L 81 af 30.3.2005, s. 7. Ændret ved forordning (EF) nr. 779/2006 (EFT L 137, 25.5.2006, s. 3).
BILAG
Indhold
|
Del I: |
Opgaver, der faktureres med et fast gebyr |
|
Del II: |
Opgaver, der faktureres på timebasis |
|
Del III: |
Gebyrer for andre certificeringsrelaterede opgaver |
|
Del IV: |
Afgifter for klager |
|
Del V: |
Årlig inflationsrate |
|
Del VI: |
Præstationsoplysninger |
Forklarende note
|
(1) |
Gebyrer og afgifter anføres i euro. |
|
(2) |
De produktrelaterede gebyrer i del I, tabel 1 til 4, opkræves pr. operation og pr. periode på 12 måneder. Efter den første periode på 12 måneder fastlægges disse gebyrer, hvis det er relevant, pro rata temporis (1/365 af det relevante årsgebyr pr. dag ud over den første 12-måneders periode). De gebyrer, der er anført i tabel 5, opkræves pr. operation. De gebyrer, der er anført i tabel 6, opkræves pr. periode på 12 måneder. |
|
(3) |
Med hensyn til organisationsrelaterede gebyrer, der er anført i del I, tabel 7 til 10, opkræves godkendelsesgebyrer én gang og tilsynsgebyrer opkræves hver 12. måned. |
|
(4) |
For opgaver, der faktureres på timebasis, jf. del II, betales det relevante gebyr pr. time, som specificeret i denne del, ganget med det faktiske antal arbejdstimer, agenturet har brugt, eller det antal timer, der er anført i denne del. |
|
(5) |
Certificeringsspecifikationer (CS), der er anført i dette bilag, er de specifikationer, der vedtages i medfør af forordning (EF) nr. 1592/2002, artikel 14, stk. 2, og offentliggøres i agenturets officielle publikation i henhold til EASA-afgørelse 2003/8 af 30. oktober 2003 (www.easa.europa.eu). |
|
(6) |
»Store rotorluftfartøjer« henviser til CS 29 og CS 27 kat. A; »små rotorluftfartøjer« henviser til CS 27 med maksimal tilladt startvægt (MTOW) under 3 175 kg og begrænset til 4 sæder inklusive piloten og til CS VLR; »mellemstore rotorluftfartøjer« henviser til andre CS 27. |
|
(7) |
»Afledt model« betyder en ny model, der føjes til et eksisterende typecertifikat. |
|
(8) |
I del I, tabel 1, 2 og 6, henviser værdierne af »dele« til den relevante producents listepriser. |
|
(9) |
I del I, tabel 3 og 4, henviser »enkel«, »standard« og »kompleks« til følgende:
|
|
(10) |
I tabel 7 i Del I kategoriseres konstruktionsorganisationer som følger:
|
|
(11) |
I del I, tabel 8, er tages den omsætning i betragtning, som vedrører aktiviteter under aftalens område. |
|
(12) |
I del I, tabel 7, 9 og 10, henviser antallet af ansatte til det personale, der beskæftiges ved aktiviteter under aftalens område. |
DEL I
Opgaver, der faktureres med et fast gebyr
Tabel 1: Typecertifikater og begrænsede typecertifikater (anført i subpart B og subpart O i tillægget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 (1))
|
(EUR) |
|
|
|
Fast gebyr |
|
Fastvingede fly |
|
|
Over 150 tons |
2 600 000 |
|
Over 50 tons op til 150 tons |
1 330 000 |
|
Over 22 tons op til 50 tons |
1 060 000 |
|
Over 5,7 tons op til 22 tons |
410 000 |
|
Over 2 tons op til 5,7 tons |
227 000 |
|
Op til 2 tons |
12 000 |
|
Meget lette luftfartøjer, svævefly |
6 000 |
|
Rotorluftfartøjer |
|
|
Store |
525 000 |
|
Mellemstore |
265 000 |
|
Små |
20 000 |
|
Andre |
|
|
Balloner |
6 000 |
|
Fremdrift |
|
|
Over 25 KN |
365 000 |
|
Op til 25 KN |
185 000 |
|
Motorer uden turbine |
30 000 |
|
Motorer uden turbine CS 22 H |
15 000 |
|
Propeldrevet fly over 22 tons |
10 250 |
|
Propeldrevet fly op til 22 tons |
2 925 |
|
Dele |
|
|
Værdi over 20 000 EUR |
2 000 |
|
Værdi mellem 2 000 og 20 000 EUR |
1 000 |
|
Værdi under 2 000 EUR |
500 |
Tabel 2: Afledninger af typecertifikater eller begrænsede typecertifikater
|
(EUR) |
|
|
|
Fast gebyr (2) |
|
Fastvingede fly |
|
|
Over 150 tons |
1 000 000 |
|
Over 50 tons op til 150 tons |
500 000 |
|
Over 22 tons op til 50 tons |
400 000 |
|
Over 5,7 tons op til 22 tons |
160 000 |
|
Over 2 tons op til 5,7 tons |
80 000 |
|
Op til 2 tons |
2 800 |
|
Meget lette luftfartøjer, svævefly |
2 400 |
|
Rotorluftfartøjer |
|
|
Store |
200 000 |
|
Mellemstore |
100 000 |
|
Små |
6 000 |
|
Andre |
|
|
Balloner |
2 400 |
|
Fremdrift |
|
|
Over 25 KN |
100 000 |
|
Op til 25 KN |
50 000 |
|
Motorer uden turbine |
10 000 |
|
Motorer uden turbine CS 22 H |
5 000 |
|
Propeldrevet fly over 22 tons |
2 500 |
|
Propeldrevet fly op til 22 tons |
770 |
|
Dele |
|
|
Værdi over 20 000 EUR |
1 000 |
|
Værdi mellem 2 000 og 20 000 EUR |
600 |
|
Værdi under 2 000 EUR |
350 |
Tabel 3: Supplerende typecertifikater (omtalt i subpart E i tillægget til forordning (EF) nr. 1702/2003)
|
(EUR) |
|||
|
|
Fast gebyr (3) |
||
|
Kompleks |
Standard |
Enkel |
|
|
Fastvingede fly |
|||
|
Over 150 tons |
25 000 |
6 000 |
3 000 |
|
Over 50 tons op til 150 tons |
13 000 |
5 000 |
2 500 |
|
Over 22 tons op til 50 tons |
8 500 |
3 750 |
1 875 |
|
Over 5,7 tons op til 22 tons |
5 500 |
2 500 |
1 250 |
|
Over 2 tons op til 5,7 tons |
3 800 |
1 750 |
875 |
|
Op til 2 tons |
1 600 |
1 000 |
500 |
|
Meget lette luftfartøjer, svævefly |
250 |
250 |
250 |
|
Rotorluftfartøjer |
|||
|
Store |
11 000 |
4 000 |
2 000 |
|
Mellemstore |
5 000 |
2 000 |
1 000 |
|
Små |
900 |
400 |
250 |
|
Andre |
|||
|
Balloner |
800 |
400 |
250 |
|
Fremdrift |
|||
|
Over 25 KN |
12 000 |
5 000 |
2 500 |
|
Op til 25 KN |
5 800 |
2 500 |
1 250 |
|
Motorer uden turbine |
2 800 |
1 250 |
625 |
|
Motorer uden turbine CS 22 H |
1 400 |
625 |
300 |
|
Propeldrevet fly over 22 tons |
2 000 |
1 000 |
500 |
|
Propeldrevet fly op til 22 tons |
1 500 |
750 |
375 |
Tabel 4: Større ændringer og større reparationer (anført i subpart D og M i tillægget til forordning (EF) nr. 1702/2003)
|
(EUR) |
|||
|
|
|||
|
Kompleks |
Standard |
Enkel |
|
|
Fastvingede fly |
|||
|
Over 150 tons |
20 000 |
6 000 |
3 000 |
|
Over 50 tons op til 150 tons |
9 000 |
4 000 |
2 000 |
|
Over 22 tons op til 50 tons |
6 500 |
3 000 |
1 500 |
|
Over 5,7 tons op til 22 tons |
4 500 |
2 000 |
1 000 |
|
Over 2 tons op til 5,7 tons |
3 000 |
1 400 |
700 |
|
Op til 2 tons |
1 100 |
500 |
250 |
|
Meget lette luftfartøjer, svævefly |
250 |
250 |
250 |
|
Rotorluftfartøjer |
|||
|
Store |
10 000 |
4 000 |
2 000 |
|
Mellemstore |
4 500 |
2 000 |
1 000 |
|
Små |
850 |
400 |
250 |
|
Andre |
|||
|
Balloner |
850 |
400 |
250 |
|
Fremdrift |
|||
|
Over 25 KN |
5 000 |
2 000 |
1 000 |
|
Op til 25 KN |
2 500 |
1 000 |
500 |
|
Motorer uden turbine |
1 300 |
600 |
300 |
|
Motorer uden turbine CS 22 H |
600 |
300 |
250 |
|
Propeldrevet fly over 22 tons |
250 |
250 |
250 |
|
Propeldrevet fly op til 22 tons |
250 |
250 |
250 |
Tabel 5: Mindre ændringer og mindre reparationer (anført i subpart D og M i tillægget til forordning (EF) nr. 1702/2003)
|
(EUR) |
|
|
|
Fast gebyr (6) |
|
Fastvingede fly |
|
|
Over 150 tons |
500 |
|
Over 50 tons op til 150 tons |
500 |
|
Over 22 tons op til 50 tons |
500 |
|
Over 5,7 tons op til 22 tons |
500 |
|
Over 2 tons op til 5,7 tons |
250 |
|
Op til 2 tons |
250 |
|
Meget lette luftfartøjer, svævefly |
250 |
|
Rotorluftfartøjer |
|
|
Store |
500 |
|
Mellemstore |
500 |
|
Små |
250 |
|
Andre |
|
|
Balloner |
250 |
|
Fremdrift |
|
|
Over 25 KN |
500 |
|
Op til 25 KN |
500 |
|
Motorer uden turbine |
250 |
|
Motorer uden turbine CS 22 H |
250 |
|
Propeldrevet fly over 22 tons |
250 |
|
Propeldrevet fly op til 22 tons |
250 |
Table 6: Årligt gebyr for indehavere af EASA typecertifikater og begrænsede typecertifikater og andre typecertifikater, der anses for accepteret i henhold til forordning (EF) nr. 1592/2002
|
(EUR) |
||
|
|
||
|
|
EU-design |
Ikke EU-design |
|
Fastvingede fly |
||
|
Over 150 tons |
270 000 |
90 000 |
|
Over 50 tons op til 150 tons |
150 000 |
50 000 |
|
Over 22 tons op til 50 tons |
80 000 |
27 000 |
|
Over 5,7 tons op til 22 tons |
17 000 |
5 700 |
|
Over 2 tons op til 5,7 tons |
4 000 |
1 400 |
|
Op til 2 tons |
2 000 |
670 |
|
Meget lette luftfartøjer, svævefly |
900 |
300 |
|
Rotorluftfartøjer |
||
|
Store |
65 000 |
21 700 |
|
Mellemstore |
30 000 |
10 000 |
|
Små |
3 000 |
1 000 |
|
Andre |
||
|
Balloner |
900 |
300 |
|
Fremdrift |
||
|
Over 25 KN |
40 000 |
13 000 |
|
Op til 25 KN |
6 000 |
2 000 |
|
Motorer uden turbine |
1 000 |
350 |
|
Motorer uden turbine CS 22 H |
500 |
250 |
|
Propeldrevet fly over 22 tons |
750 |
250 |
|
Propeldrevet fly op til 22 tons |
|
|
|
Dele |
||
|
Værdi over 20 000 EUR |
2 000 |
700 |
|
Værdi mellem 2 000 og 20 000 EUR |
1 000 |
350 |
|
Værdi under 2 000 EUR |
500 |
250 |
Tabel 7: Godkendelse af konstruktionsorganisation (omtalt i subpart J i tillægget til forordning (EF) nr. 1702/2003)
|
(EUR) |
|||||
|
|
DOA 1A |
DOA 1B DOA 2A |
DOA 1C DOA 2B DOA 3A |
DOA 2C DOA 3B |
DOA 3C |
|
Godkendelsesgebyr |
|||||
|
Berørt personale: under 10 |
11 250 |
9 000 |
6 750 |
4 500 |
3 600 |
|
10 til 49 |
31 500 |
22 500 |
13 500 |
9 000 |
— |
|
50 til 399 |
90 000 |
67 500 |
45 000 |
36 000 |
— |
|
400 til 999 |
180 000 |
135 000 |
112 500 |
99 000 |
— |
|
1 000 til 2 499 |
360 000 |
— |
— |
— |
— |
|
2 500 til 5 000 |
540 000 |
— |
— |
— |
— |
|
over 5 000 |
3 000 000 |
— |
— |
— |
— |
|
|
Tilsynsgebyr |
||||
|
Berørt personale: under 10 |
5 625 |
4 500 |
3 375 |
2 250 |
1 800 |
|
10 til 49 |
15 750 |
11 250 |
6 750 |
4 500 |
— |
|
50 til 399 |
45 000 |
33 750 |
22 500 |
18 000 |
— |
|
400 til 999 |
90 000 |
67 500 |
56 250 |
49 500 |
— |
|
1 000 til 2 499 |
180 000 |
— |
— |
— |
— |
|
2 500 til 5 000 |
270 000 |
— |
— |
— |
— |
|
over 5 000 |
1 500 000 |
— |
— |
— |
— |
Tabel 8 Godkendelse af produktionsorganisation (omtalt i subpart G i tillægget til forordning (EF) nr. 1702/2003)
|
(EUR) |
||
|
|
Godkendelsesgebyr |
Tilsynsgebyr |
|
Omsætning: under 1 million EUR |
9 000 |
6 500 |
|
mellem 1 000 000 og 4 999 999 |
38 000 |
28 000 |
|
mellem 5 000 000 and 9 999 999 |
58 000 |
43 000 |
|
mellem 10 000 000 og 49 999 999 |
75 000 |
57 000 |
|
mellem 50 000 000 og 99 999 999 |
270 000 |
200 000 |
|
mellem 100 000 000 og 499 999 999 |
305 000 |
230 000 |
|
mellem 500 000 000 og 999 999 999 |
630 000 |
475 000 |
|
over 999 999 999 |
900 000 |
2 000 000 |
Tabel 9: Godkendelse af vedligeholdelsesorganisation (anført i bilag I, subpart F og bilag II til Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 (*4))
|
(EUR) |
||
|
|
Godkendelsesgebyr (10) |
Tilsynsgebyr (10) |
|
Berørt personale: under 5 |
3 000 |
2 300 |
|
mellem 5 og 9 |
5 000 |
4 000 |
|
mellem 10 og 49 |
11 000 |
8 000 |
|
mellem 50 og 99 |
22 000 |
16 000 |
|
mellem 100 og 499 |
32 000 |
23 000 |
|
mellem 500 og 999 |
43 000 |
32 000 |
|
over 999 |
53 000 |
43 000 |
|
(EUR) |
|
|
Tekniske vurderinger |
Fast gebyr på basis af teknisk vurdering (11) |
|
A 1 |
11 000 |
|
A 2 |
2 500 |
|
A 3 |
5 000 |
|
A 4 |
500 |
|
B 1 |
5 000 |
|
B 2 |
2 500 |
|
B 3 |
500 |
|
C |
500 |
Tabel 10: Godkendelse af organisation til uddannelse til vedligeholdelse (anført i bilag IV til forordning (EF) nr. 2042/2003)
|
(EUR) |
||
|
|
Godkendelsesgebyr |
Tilsynsgebyr |
|
Berørt personale: under 5 |
4 000 |
3 000 |
|
mellem 5 og 9 |
7 000 |
5 000 |
|
mellem 10 og 49 |
16 000 |
14 000 |
|
mellem 50 og 99 |
35 000 |
30 000 |
|
over 99 |
42 000 |
40 000 |
DEL II
Opgaver, der faktureres på timebasis
|
1. |
Gebyr pr. time:
|
|
2. |
Timebasis i henhold til de pågældende opgaver:
|
DEL III
Gebyrer for andre certificeringsrelaterede opgaver
|
1. |
Accept af godkendelser svarende til »del 145«- og »del 147«-godkendelser i henhold til gældende bilaterale aftaler:
|
|
2. |
Godkendelse af organisation til sikring af vedvarende luftdygtighed (anført i del M subpart G i bilag I til forordning (EF) nr. 2042/2003):
|
|
3. |
Engangsrevisioner og/eller –ændringer i flys flyvehåndbog:
Faktureres som en ændring i det tilsvarende produkt. |
DEL IV
Afgifter for klager
Der opkræves afgifter for behandling af klager som beskrevet i artikel 35 i forordning (EF) 1592/2002.
For alle klager opkræves den faste afgift, der fremgår af tabellen, ganget med den anførte koefficient for den afgiftskategori, som den pågældende person eller organisation henhører under.
Afgiften tilbagebetales, hvis klagen medfører, at agenturets afgørelse tilbagekaldes.
Organisationer skal fremlægge en erklæring underskrevet af en bemyndiget medarbejder i den pågældende organisation, for at agenturet kan afgøre, hvilken afgiftskategori der skal anvendes.
|
Fast afgift |
10 000 EUR |
|
Afgiftskategori for fysiske personer |
Koefficient for fast gebyr |
|
|
0,1 |
|
Afgiftskategori for organisationer efter klagerens økonomiske omsætning i euro |
Koefficient for fast gebyr |
|
under 100 001 |
0,25 |
|
mellem 100 001 og 1 200 000 |
0,5 |
|
mellem 1 200 001 og 2 500 000 |
0,75 |
|
mellem 2 500 001 og 5 000 000 |
1 |
|
mellem 5 000 001 og 50 000 000 |
2,5 |
|
mellem 50 000 001 og 500 000 000 |
5 |
|
mellem 500 000 001 og 1 000 000 000 |
7,5 |
|
over 1 000 000 000 |
10 |
DEL V
Årlig inflationsrate
De beløb, der er anført i del I, II og III, indeksreguleres efter den inflationsrate, der er anført i denne del. Reguleringen finder sted hvert år på årsdagen for denne forordnings ikrafttræden.
|
Årlig inflationsrate, der skal anvendes |
EUROSTAT HICP (Alle emner) — EU 27 (2005 = 100) Procentvis ændring/12 måneders gennemsnit |
|
Værdi af den rate, der skal tages højde for: |
Værdi af raten den 31. december forud for gennemførelsen af indeksreguleringen. |
DEL VI
Præstationsoplysninger
Følgende oplysninger skal vedrøre den seneste 6-måneders periode, før agenturet udsender dem i henhold til artikel 5.
|
|
Antal agentur-medarbejdere, der udfører certificeringsopgaver |
|
|
Antal timer udført for agenturet af de nationale luftfartsmyndigheder |
|
|
Samlede certificeringsomkostninger |
|
|
Antal certificeringsopgaver, der er udført helt eller påbegyndt af agenturet |
|
|
Antal certificeringsopgaver, der er udført helt eller påbegyndt på agenturets vegne |
|
|
Antal timer brugt af agenturets personale på løbende aktiviteter vedrørende luftdygtighed |
|
|
Samlet beløb faktureret til branchen |
(*1) »Betydelig« defineres i afsnit 21A.101 (b) i bilaget til forordning (EF) nr. 1702/2003 (og tilsvarende i FAA 21.101 (b)).
(*2) »Grundlæggende«, »niveau 1«, »niveau 2« og »kritisk komponent« defineres i de tekniske implementeringsprocedurer for luftdygtighed og miljøcertificering (TIP) til udkast til bilateral flysikkerhedsaftale mellem EU og USA.
(*3) Automatiske acceptkriterier hos EASA for FAA niveau 2 større ændringer er defineret i EASAs administrerende direktørs afgørelse 2004/04/CF eller i de tekniske implementeringsprocedurer for luftdygtighed og miljøcertificering (TIP) til udkast til bilateral flysikkerhedsaftale mellem EU og USA, alt efter hvad der er relevant.
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (EUT L 243 af 27.9.2003, s. 6) med seneste ændring ved forordning (EF) nr. 375/2007 (EUT L 94 af 4.4.2007, s. 3).
(2) For afledninger, herunder betydelig(e) større ændring(er), som beskrevet i subpart D i tillægget til forordning (EF) nr. 1702/2003 og vedrørende ændringer i et flys geometri og/eller motorer, gælder gebyr for det respektive typecertifikat eller begrænsede typecertifikat som defineret i tabel 1.
(3) For supplerende typecertifikater vedrørende ændringer i et flys geometri og/eller motorer gælder det respektive gebyr for typecertifikat eller begrænset typecertifikat som defineret i tabel 1.
(4) For betydelige større ændringer, som beskrevet i subpart D i tillægget til forordning (EF) nr. 1702/2003, der vedrører ændringer i et flys geometri og/eller motorer, gælder gebyr for det respektive typecertifikat eller begrænsede typecertifikat som defineret i tabel 1.
(5) Ændringer og reparationer på hjælpemotor faktureres som ændringer og reparationer på motorer med samme nominelle effekt.
(6) De gebyrer, der er anført i denne tabel, gælder ikke for mindre ændringer og reparationer, der udføres af konstruktionsorganisationer i henhold til del 21A.263(c)(2) af subpart J i tillægget til forordning (EF) nr. 1702/2003.
(7) For fragtversioner af et fly anvendes en koefficient på 0,85 for gebyret for den tilsvarende passagerudgave.
(8) For indehavere af flere typecertifikater og/eller flere begrænsede typecertifikater anvendes en reduktion af det årlige gebyr på det andet og efterfølgende typecertifikater eller begrænsede typecertifikater i samme produktkategori som vist i følgende tabel
|
Produkt i identisk kategori |
Reduktion anvendt på fast gebyr |
|
1. |
0 % |
|
2. |
10 % |
|
3. |
20 % |
|
4. |
30 % |
|
5. |
40 % |
|
6. |
50 % |
|
7. |
60 % |
|
8. |
70 % |
|
9. |
80 % |
|
10th. |
90 % |
|
11. og efterfølgende produkter |
100 % |
(9) For fly, hvoraf der er registreret under 50 eksemplarer på verdensplan faktureres aktiviteter vedrørende vedvarende luftdygtighed på timebasis med det gebyr pr. time, der er anført i del II i bilaget op til niveauet for gebyret for den relevante flyproduktkategori. For produkter, dele og apparatur, der ikke er fly, vedrører begrænsningen det antal fly, på hvilke det pågældende produkt, den pågældende del eller det pågældende apparatur er installeret.
(*4) Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 af 20. november 2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, dele og apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver (EUT L 315 af 28.11.2003, s. 1) med de seneste ændringer ved forordning (EF) nr. 376/2007 (EUT L 94 af 4.4.2007, s. 18).
(10) Det gebyr, der skal betales, skal sammensættes af det faste gebyr på basis af antal berørte ansatte plus det/de faste gebyr(er) på basis af teknisk vurdering.
(11) For organisationer med flere A- og/eller B-vurderinger faktureres kun det højeste gebyr. For organisationer, der har en eller flere C- og/eller D-vurderinger faktureres alle vurderinger som gebyr for »C-vurdering«.