Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Nuits-Saint-Georges«

PDO-FR-A0579-AM02

Meddelelsesdato: 24.7.2026

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1.   Geografisk område

I produktspecifikationens kapitel I, afsnit IV, punkt 1:

—	tilføjes følgende: »i henhold til den officielle geografiske kode fra 2024«, da de to kommuners administrative område er blevet kontrolleret i overensstemmelse med den officielle geografiske kode fra 2024.

Punkt 6 i enhedsdokumentet ændres.

—	præciseres det, at kortmateriale, der gengiver det geografiske område, kan findes på hjemmesiden for Institut national de l’origine et de la qualité.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

2.   Afgrænset parcelområde

I kapitel I, afsnit IV, punkt 2, litra a), erstattes betegnelsens tidligere godkendelsesdato for det parcelområde, hvor druerne produceres, som det kompetente nationale udvalg reviderede på et møde den 25. juni 2024.

I afsnit IV, punkt 2, litra b), reviderede det kompetente nationale udvalg på et møde den 25. juni 2024 det særlige parcelområde, hvor druerne produceres og anvendes til fremstilling af vine, der er berettiget til benævnelsen »premier cru«, inden for parcelområdet for betegnelsen. Denne dato erstatter den tidligere godkendelsesdato.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

3.   Område i umiddelbar nærhed

I kapitel I, afsnit IV, punkt 3, er listen over kommuner blevet tilpasset den officielle geografiske kode fra 2024, da nogle kommuner har ændret navn eller er blevet sammenlagt siden den tidligere godkendelse af produktspecifikationen.

Områdets oprindelige afgrænsning i den umiddelbare nærhed bevares.

Punkt 9 i enhedsdokumentet ændres.

4.   Ændring af kontrolinstansen

Produktspecifikationens kapitel III, afsnit II, er blevet ændret for at angive den kompetente kontrolmyndighed, da de redaktionelle regler er blevet ændret.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Betegnelse(r)

»Nuits-Saint-Georges«

2.   Type geografisk betegnelse

BOB – Beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

3.1.   Kode i den kombinerede nomenklatur

22 – DRIKKEVARER, ETHANOL (ETHYLALKOHOL) OG EDDIKE

2204 – Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol; druemost, undtagen druemost henhørende under pos. 2009

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

1.   Hvidvin

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Der er tale om tørre hvidvine.

Hvidvinene har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 11 %.

Hvidvine, der er berettiget til benævnelsen »premier cru«, har et naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 11,5 %.

Efter berigelsen har vinene et totalt alkoholindhold udtrykt i volumen på højst 13,5 %.

Efter berigelsen må vine, der er berettiget til benævnelsen »premier cru«, ikke have et totalt alkoholindhold udtrykt i volumen på over 14 %.

De færdige vine, der er klar til forbrug, har et maksimalt indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) på:

1.

3 g/l

2.	eller 4 g/l, hvis det totale syreindhold er på mindst 55,10 meq/l, dvs. 4,13 g/l, udtrykt i vinsyre (eller 2,7 g/l, udtrykt i H2SO4).

De øvrige analysekriterier er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Hvidvinene fremstår afbalancerede og fyldige med en stor elegance.

Generelle analytiske karakteristika

—	Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): –

—	Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.): –

—	Minimalt totalt syreindhold: –

—	Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l): –

—	Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l): –

2.   Rødvin

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Der er tale om tørre hvidvine.

Rødvinene har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 10,5 %.

Rødvine, der er berettiget til benævnelsen »premier cru«, har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 11 %.

Efter berigelsen har vinene et totalt alkoholindhold udtrykt i volumen på højst 13,5 %.

Efter berigelsen må vine, der er berettiget til benævnelsen »premier cru«, ikke have et totalt alkoholindhold udtrykt i volumen på over 14 %.

Rødvinene har på aftapningstidspunktet et æblesyreindhold på højst 0,4 g/l.

De færdige vine, der er klar til at overgå til forbrug, har et maksimalt indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose og fruktose) på 2 g/l.

De øvrige analysekriterier er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Rødvinene er kendetegnet ved en intens skumringslilla farve. Når vinene er unge, præges de typisk af noter af kirsebær, jordbær og solbær. Modningen – såvel som producenternes forarbejdning – giver vinene en sensuel og elegant rundhed. Deres bouquet udvikler sig ofte med noter af læder, trøfler, pels og vildt.

Generelle analytiske karakteristika

—	Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): –

—	Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.): –

—	Minimalt totalt syreindhold: –

—	Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l): –

—	Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l): –

5.   Vinfremstillingsmetoder

5.1.   Særlige ønologiske fremgangsmåder

1.   Særlig ønologisk fremgangsmåde

—	Berigelsesteknikker er tilladt for rødvine inden for en koncentrationsgrænse på 10 %.

—	Det er forbudt at anvende træspåner.

—	Efter berigelsen må vinene ikke have et totalt alkoholindhold i volumen på over 13,5 %.

—	Efter berigelsen må vine, der er berettiget til benævnelsen »premier cru«, ikke have et totalt alkoholindhold udtrykt i volumen på over 14 %.

Ud over ovennævnte bestemmelser skal vinene opfylde kravene i EU-lovgivningen om ønologiske fremgangsmåder.

2.   Dyrkningspraksis

a)   Beplantningstæthed

—	Vinstokkene plantes med en tæthed på mindst 9 000 stokke pr. hektar med en maksimal afstand mellem rækkerne på højst 1,25 meter og en afstand mellem planterne i samme række på mindst 0,5 meter.

—	Vinstokkene kan plantes tilfældigt, forudsat at betingelserne om den minimale beplantningstæthed overholdes, og at afstanden mellem planterne er over 0,5 meter.

b)   Regler for beskæring

Vinene kommer fra vinstokke, der beskæres i henhold til følgende bestemmelser:

Generelle bestemmelser

Hvidvine

Vinstokkene beskæres:

—	enten ved kort sporebeskæring (Royat-beskæring og tosidet cordon) med højst ti knopper pr. stok

—	eller ved lang enkelt Guyot-beskæring med højst otte knopper pr. stok.

Rødvine

Vinstokkene beskæres med højst otte knopper pr. stok:

—	enten ved kort beskæring (Royat-beskæring, tosidet cordon, gobelet-beskæring og beskæring i vifteform)

—	eller ved lang enkelt Guyot-beskæring.

Særlige bestemmelser

Der må højst foretages beskæring i to år. I denne periode tillades dobbelt Guyot-beskæring med højst fem knopper på hver lang gren.

Beskæring efter enkel Guyot-metoden kan tilpasses:

—	med en anden gren, der gør det muligt at skifte skudplacering fra det ene år til det næste

—	med et skud, der er forkortet til højst tre skud og en gren med højst to skud.

Uanset hvilken beskæringsmetode, der anvendes, kan vinstokkene beskæres med yderligere skud, forudsat at årets antal af frugtbærende grene pr. vinstok i det fænologiske stadium, der svarer til 11 eller 12 blade, højst er lig med det antal skud, der er fastsat i beskæringsreglerne.

5.2.   Maksimale udbytter

1.	Maksimalt udbytte for hvidvin 64 hektoliter pr. ha

2.	Maksimalt udbytte for rødvin 58 hektoliter pr. ha

3.	Maksimalt udbytte for hvidvin med benævnelsen »premier cru« 62 hektoliter pr. ha

4.	Maksimalt udbytte for rødvin med benævnelsen »premier cru« 56 hektoliter pr. ha

6.   Afgrænset geografisk område

Druehøsten, vinfremstillingen, forarbejdningen og lagringen af vinene finder sted i følgende kommuner i departementet Côte-d’Or i henhold til den officielle geografiske kode fra 2024: Nuits-Saint-Georges og Premeaux-Prissey.

7.   Primære druesorter

Chardonnay B

Pinot blanc B

Pinot gris G

Pinot noir N

8.   Tilknytning til det geografiske område

a)   Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen

Det geografiske område ligger i vindyrkningsområdet »Côte de Nuits« på et fladt terræn, der strækker sig over ca. 25 km fra nord til syd. Dette terræn af tektonisk oprindelse adskiller kalkstensbakkerne »Hautes Côtes« mod vest i en højde af 400-500 meter fra Bresse-sletten mod øst, en sænkning i de tertiære lag, hvis højde ud for »Côte« er omkring 250 meter. Området strækker sig over kommunerne Nuits-Saint-Georges og Premeaux-Prissey mellem byerne Dijon mod nord og Beaune mod syd i departementet Côte-d’Or i Bourgogne. I vindyrkningsområdet »Nuits-Saint-Georges« består »Côte«-skråningen, med en højdeforskel på ca. 150 meter, af en række kalkstenslag fra Bajocien og Bathonien (Mellem Jura), hvor den særligt kompakte »Comblanchien«-kalk udgør landsskabets struktur. Et lag mergel (lerholdig kalksten) fra Bajocien ligger indlejret i kalkstenslagene i den nederste del af skråningen og fremstår i landskabet med et let terrassetrin. Landskabet gennemskæres af en dybt indskåret dal, der dræner baglandet, og som gennemstrømmes af den lille, periodisk vandførende flod Meuzin. Ved udløbet ligger der en stor aflejringskegle, som delvist er beliggende i kommunen Nuits-Saint-Georges. Kalkstenssubstratet på skråningerne er ofte dækket af et lag af nedstyrtede klippestykker blandet med ler og silt, der skyldes ændringer i undergrunden og det overliggende terræn. Lagets art afhænger af dets placering på skråningerne. Laget er meget stenet og ikke særlig tykt øverst på skråningen, mens det ved foden af skråningerne er mere rigt på fine og tykkere partikler (nogle få decimeter til en meter). Højt oppe på skråningen findes en særlig formation, der ligger som et lag oven på den hårde kalksten. Den består af frostsprængt kalkstensgrus, som er dannet under de kvartære istider, og som er meget filtrerende og med lav frugtbarhed. Meuzins aflejringskegle består af grusholdige, kalkholdige og veldrænede alluviale aflejringer. De parceller, der er afgrænset til druehøsten, strækker sig langs »Côte«-skråningen på begge sider af Meuzin-dalen, hvor overfladeformationerne er tilstrækkeligt fibrøse til både roddannelse og tilfredsstillende dræning, samt i den øvre del af aflejringskeglen. Jordbunden er fibrøs, sædvanligvis kulsyreholdig, ikke særlig tyk og godt drænet, navnlig på kalkstenssubstratet. Jordbunden er delt op i sekvenser, der spænder fra meget kalkholdig og mager jord øverst på skråningen, over gradvist mere lerholdig jord længere nede, til relativt dyb jord (0,50 meter), som er kalkfattig i overfladen i lagene på piedmontplateauet og på aflejringskeglen. Klimaet er et koldt kystklima med kontinentale eller sydlige påvirkninger fra Rhône-Saône-aksen. Regionens havprægede karakter kommer til udtryk ved moderat og regelmæssig nedbør (ca. 750 millimeter om året) uden udpræget tørke om sommeren. Temperaturerne er relativt kølige med et årsgennemsnit på 10,5 °C. »Côte«, som ligger øst for Morvan-bjergene og Bourgogne-plateauet, ligger i klimamæssig henseende i læ, hvilket sikrer en temperaturfordel og væsentligt mindre nedbør end i regionen som helhed.

b)   Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen

Kommunen Nuits-Saint-Georges er et historisk vindyrkningsområde. Ligesom nabobyen Beaune ligger Nuits-Saint-Georges i hjertet af vinområdet »Côte«, hvor der allerede fra den tidlige middelalder synes at have været en betydelig vinproduktion. Visse af kommunens »crus« (årgange) har været berømte i århundreder. Ifølge Danguy og Aubertin (1892) har der været vinmarker i »Saint-Georges« siden år 1000. Siden det 15. århundrede er de såkaldte »de Beaune«-vine, der blev produceret i hele »Côte«, blevet solgt over hele Europa. De er symbolet på hertugdømmet Burgund i dets storhedstid. Det er de såkaldte »pinots vermeils«-rødvine, som er let tanninholdige og berusende og de eneste vine, der tåler transport. I det 18. århundrede udviklede vinproducenter og -handlere sig i regionen, hvilket gav »Bourgogne«-vinene et nyt ry og sikrede deres udbredelse på det europæiske marked. På denne tid blev de første vinhandlere grundlagt i kommunen Nuits, som siden kom til at præge regionens vinhistorie. Nuits blev dermed sammen med Beaune det næststørste centrum for handel med Bourgogne-vin. »Côte« forsyner vinhandlerne med fine vine, som har en stor markedsandel. Som et tegn på sit veletablerede ry for vine af høj kvalitet føjede kommunen Nuits i 1892 navnet på sin mest prestigefyldte »cru« til sit eget navn og blev dermed til Nuits-Saint-Georges. I 1934 blev de geografiske grænser for oprindelsesbetegnelsen »Nuits-Saint-Georges« fastlagt ved en dom fra civilretten i Beaune. Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Nuits-Saint-Georges« blev først officielt anerkendt ved dekret af 11. september 1936 på grundlag af denne dom. Siden det 18. århundrede er vinmarkerne og grundlaget for deres kvalitet blevet grundigt undersøgt, og mange forfattere har udarbejdet klassifikationer af »crus« for Bourgogne. Den klassificering, som Comité de viticulture de l’arrondissement de Beaune foretog i 1860, er resultatet af disse undersøgelser. For hver undersøgt kommune klassificeres hver mark, der er plantet med en fin druesort, på en kvalitetsskala. I 1943 blev der godkendt en liste over navngivne geografisk afgrænsede vinparceller (»climats«), der er berettiget til benævnelsen »premier cru« for »Nuits-Saint-Georges« Disse er de mest berømte »crus«, der navnlig blev identificeret i 1860. Druesorten Pinot Noir N udgør grundlaget for vinområdets vinstokbestand. Druesorten Chardonnay B findes dog også, men udgør kun 2 % af vinstokbestanden, hovedsagelig i området omkring Premeaux-Prissey. Vinstokkene dyrkes i overensstemmelse med lokale traditioner i hele »Côte d’Ivoire«, navnlig med en beplantningstæthed på over 9 000 vinstokke pr. hektar. Producenterne er bevidste om jordens følsomhed over for erosion og er derfor særligt opmærksomme på at bevare dens integritet. Det er almindeligt at lagre vinene, som har et godt lagringspotentiale afhængigt af årgangen og den pågældende parcels egenskaber. I 2009 dækkede vindyrkningsområdet ca. 300 hektar, hvoraf 148 hektar blev klassificeret som »premier cru« med en gennemsnitlig årlig produktion på 13 400 hektoliter. Produktionen af hvidvin udgør kun omkring 300 hektoliter på 6 hektar. Næsten to tredjedele af vinene sælges af producenterne selv.

c)   Oplysninger om produkternes kvalitet og kendetegn

Rødvinene er kendetegnet ved en intens skumringslilla farve. Når vinene er unge, præges de typisk af noter af kirsebær, jordbær og solbær. Modningen – såvel som producenternes forarbejdning – giver vinene en sensuel og elegant rundhed. Deres bouquet udvikler sig ofte med noter af læder, trøfler, pels og vildt. Vine med benævnelsen »premier cru« er kendetegnet ved at være kraftige og ved at have en markant tanninstruktur. De modnes længe på flaske og tåler en lang lagring. Hvidvinene fremstår afbalancerede og fyldige med en stor elegance.

d)   Årsagssammenhæng

Kommunen Nuits-Saint-Georges, der ligger i hjertet af vinområdet »Côte de Nuits«, er i høj grad orienteret mod produktionen af Bourgognes store vine. Ud over sin status som hovedstad i Côte de Nuits er byen også kendt for sine prestigefyldte vinmarker. Området strækker sig over en bred østvendt skråning samt langs foden af skråningen. Denne morfologi sikrer et rigt lysindfald og en tidlig opvarmning af jorden. Morgentågen, som ofte ligger over sletten, når ikke op til skråningerne. Den overvejende kalkholdige undergrund på skråningen samt undergrunden ved skråningens fod sikrer en effektiv dræning og bidrager til jordens moderate frugtbarhed. Denne beliggenhed skaber optimale vækstbetingelser for den hjemmehørende druesort Pinot Noir N. Det varme mesoklima og jordens moderate frugtbarhed giver rødvinene en balance og en koncentration, som med tiden udfolder en kompleks og nuanceret aromapalet. Chardonnay B, der ligeledes stammer fra Bourgogne, er i visse tilfælde velegnet til jord med et højere indhold af mergel. Modningen sikrer, at hvidvinene bevarer et tilstrækkeligt syreindhold, hvilket giver dem elegance og et godt lagringspotentiale. Producenterne bestræber sig på at fremhæve de særlige karakteristika ved det naturlige miljø i »Nuits-Saint-Georges« bedst muligt og tilpasser deres praksis – både i vinmarken og i vinkælderen – for at udnytte dette potentiale fuldt ud. En høj beplantningstæthed, udbyttekontrol og omhyggelig håndtering af druehøsten suppleres af traditionelle vinfremstillingsmetoder og langvarig lagring. Terrænet, den geologiske mangfoldighed og de mange forskellige lokale jordtyper skaber desuden en stor variation i vinenes karakter, hvilket gennem generationer har fået vinproducenterne til at skelne mellem de forskellige navngivne parceller, der udgør vinområdet. Det er derfor almindelig praksis at angive navnet på den navngivne parcel, som druerne stammer fra, på flaskeetiketten. Betegnelsen »premier cru« gør det desuden muligt at fremhæve navnene på de mest prestigefyldte navngivne parceller, hvis omdømme ofte går langt tilbage i tiden. Allerede i 1816 placerede Jullien lokaliteten »Saint-Georges« i kommunen Nuits-Saint-Georges og »Clos de Premeau« i kommunen Premeaux-Prissey som 1. klasse, mens hele vinområdet i de to kommuner blev placeret som 2. klasse. I 1860 omfattede de to kommuner i henhold til Comité de viticulture de l’arrondissement de Beaune ca. 300 hektar »vinmarker med fine vine«, hvoraf 100,53 hektar var klassificeret som »1. klasse«. Denne klassificering vil danne grundlag for anerkendelsen af de fremtidige navngivne parceller med betegnelsen »premier cru«. I 1934, i en periode præget af økonomiske vanskeligheder i Bourgogne, samledes nogle producenter fra Nuits for at stifte »Confrérie des Chevaliers du Tastevin«. Denne sammenslutning, som er en af de mest fremtrædende eksempler på et vinbroderskab, har til formål at fremme og udbrede kendskabet til Bourgogne-vine i hele verden. Den har nu sit hovedsæde uden for byen, på Château du Clos de Vougeot. Broderskabet har i høj grad medvirket til at fastholde Bourgogne-vinenes prestigefyldte renommé, som vinene fra »Nuits-Saint-Georges« ligeledes har nydt godt af. Vinene fra »Nuits-Saint-Georges« er kendt fra havets dyb og helt op til månen! Faktisk efterlod Apollo 15-missionen i 1971 en etiket med påskriften »Nuits-Saint-Georges« på Månen, angivet som årgang »jord-måne«, og navngav et af månekraterne »Cratère Saint-Georges«. Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Nuits-Saint-Georges« har også lagt navn til atomubåden »Le Rubis«. Rødvinene fra »Nuits-Saint-Georges« nyder stor international anseelse.

9.   Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning og andre krav)

Mærkning

Retsgrundlag

National lovgivning

Type supplerende betingelse

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen

Navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan suppleres med benævnelsen »premier cru« for de vine, der opfylder de produktionsbetingelser, der er fastsat for denne benævnelse.

Navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan suppleres med benævnelsen »premier cru« efterfulgt af navnet på en af de navngivne parceller, der er angivet nedenfor, for de vine, der opfylder de produktionsbetingelser, der er fastsat for benævnelsen »premier cru«.

Navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan efterfølges af navnet på en af de navngivne parceller, der er angivet nedenfor, for de vine, der opfylder de produktionsbetingelser, der er fastsat for benævnelsen »premier cru«.

Fortegnelse over marker:

—	»Aux Argillas«

—	»Aux Boudots«

—	»Aux Bousselots«

—	»Aux Chaignots«

—	»Aux Champs Perdrix«

—	»Aux Cras«

—	»Aux Murgers«

—	»Aux Perdrix«

—	»Aux Thorey«

—	»Aux Vignerondes«

—	»Chaines Carteaux«

—	»Château Gris«

—	»Clos Arlot«

—	»Clos de la Maréchale«

—	»Clos des Argillières«

—	»Clos des Corvées«

—	»Clos des Corvées Pagets«

—	»Clos des Forêts Saint-Georges«

—	»Clos des Grandes Vignes«

—	»Clos des Porrets-Saint-Georges«

—	»Clos Saint-Marc«

—	»En la Perrière Noblot«

—	»La Richemone«

—	»Les Argillières«

—	»Les Cailles«

—	»Les Chabœufs«

—	»Les Crots«

—	»Les Damodes«

—	»Les Didiers«

—	»Les Hauts Pruliers«

—	»Les Perrières«

—	»Les Porrets-Saint-Georges«

—	»Les Poulettes«

—	»Les Procès«

—	»Les Pruliers«

—	»Les Saints-Georges«

—	»Les Terres Blanches«

—	»Les Vallerots«

—	»Les Vaucrains«

—	»Roncière«

—	»Rue de Chaux«

Retsgrundlag

National lovgivning

Type supplerende betingelse

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen

Det område i umiddelbar nærhed, for hvilket der gælder en undtagelsesbestemmelse vedrørende vinfremstillingen og lagringen af vin, omfatter følgende kommuners område på grundlag af den officielle geografiske kode fra 2024:

—

Departementet Côte-d’Or: Agencourt, Aloxe-Corton, Ancey, Arcenant, Argilly, Autricourt, Auxey-Duresses, Baubigny, Beaune, Belan-sur-Ource, Bévy, Bissey-la-Côte, Bligny-lès-Beaune, Boncourt-le-Bois, Bouix, Bouze-lès-Beaune, Brion-sur-Ource, Brochon, Cérilly, Chamboeuf, Chambolle-Musigny, Channay, Charrey-sur-Seine, Chassagne-Montrachet, Châtillon-sur-Seine, Chaumont-le-Bois, Chaux, Chenôve, Chevannes, Chorey-lès-Beaune, Collonges-lès-Bevy, Combertault, Comblanchien, Corcelles-les-Arts, Corcelles-les-Monts, Corgoloin, Cormot-Vauchignon, Corpeau, Couchey, Curley, Curtil-Vergy, Daix, Dijon, Ebaty, Echevronne, Epernay-sous-Gevrey, Etrochey, Fixin, Flagey-Echézeaux, Flavignerot, Fleurey-sur-Ouche, Fussey, Gerland, Gevrey-Chambertin, Gilly-lès-Citeaux, Gomméville, Grancey-sur-Ource, Griselles, La-Rochepot, Ladoix-Serrigny, Lantenay, Larrey, L’Etang-Vergy, Levernois, Magny-lès-Villers, Mâlain, Marcenay, Marey-lès-Fussey, Marsannay-la-Côte, Massingy, Mavilly-Mandelot, Meloisey, Merceuil, Messanges, Meuilley, Meursanges, Meursault, Molesme, Montagny-lès-Beaune, Monthelie, Montliot-et-Courcelles, Morey-Saint-Denis, Mosson, Nantoux, Nicey, Noiron-sur-Seine, Nolay, Obtrée, Pernand-Vergelesses, Perrigny-lès-Dijon, Plombières-lès-Dijon, Poincon-lès-Larrey, Pommard, Pothières, Prusly-sur-Ource, Puligny-Montrachet, Quincey, Reulle-Vergy, Ruffey-lès-Beaune, Saint-Aubin, Saint-Bernard, Sainte-Colombe-sur-Seine, Sainte-Marie-la-Blanche, Saint-Philibert, Saint-Romain, Santenay, Savigny-lès-Beaune, Segrois, Tailly, Talant, Thoires, Valforêt (for den del af området, der svarer til den tidligere kommune Clémencey), Vannaire, Velars-sur-Ouche, Vertault, Vignoles, Villars-Fontaine, Villebichot, Villedieu, Villers-la-Faye, Villers-Patras, Villy-le-Moutier, Vix, Volnay, Vosne-Romanée og Vougeot

—

Departementet Rhône: Alix, Anse, Arnas, Bagnols, Beaujeu, Belleville-en-Beaujolais, Belmont-d’Azergues, Blacé, Bully, Cercié, Chambost-Allières, Chamelet, Charentay, Charnay, Châtillon, Chazay-d’Azergues, Chénas, Chessy, Chiroubles, Cogny, Corcelles-en-Beaujolais, Denicé, Dracé, Emeringes, Fleurie, Frontenas, Gleizé, Juliénas, Jullié, L’Arbresle, Lacenas, Lachassagne, Lancié, Lantignié, Le Breuil, Le Perréon, Légny, Les Ardillats, Létra, Limas, Lozanne, Lucenay, Marchampt, Marcy, Moiré, Montmelas-Saint-Sorlin, Morancé, Odenas, Pommiers, Porte des Pierres Dorées, Quincié-en-Beaujolais, Régnié-Durette, Rivolet, Saint-Etienne-des-Oullières, Saint-Georges-de-Reneins, Saint-Germain-Nuelles, Saint-Vérand, Saint-Clément-sur-Valsonne, Saint-Cyr-le-Chatoux, Saint-Didier-sur-Beaujeu, Sainte-Paule, Saint-Etienne-la-Varenne, Saint-Jean-des-Vignes, Saint-Julien, Saint-Just-d’Avray, Saint-Lager, Saint-Romain-de-Popey, Salles-Arbuissonnas-en-Beaujolais, Sarcey, Taponas, Ternand, Theizé, Val-d’Oingt, Vaux-en-Beaujolais, Vauxrenard, Vernay, Ville-sur-Jarnioux, Villefranche, Villié-Morgon og Vindry-sur-Turdine (den del af området, der svarer til de tidligere kommuner Dareizé, Les Olmes og Saint-Loup)

—

Departementet Saône-et-Loire: Aluze, Ameugny, Azé, Barizey, Beaumont-sur-Grosne, Berzé-la-Ville, Berzé-le-Châtel, Bissey-sous-Cruchaud, Bissy-la-Mâconnaise, Bissy-sous-Uxelles, Bissy-sur-Fley, Blanot, Bonnay-Saint-Ythaire, Bouzeron, Boyer, Bray, Bresse-sur-Grosne, Burgy, Burnand, Bussières, Buxy, Cersot, Chagny, Chaintré, Châlon-sur-Saône, Chamilly, Champagny-sous-Uxelles, Champforgeuil, Chânes, Change, Chapaize, La Chapelle-de-Bragny, La Chapelle-de-Guinchay, La Chapelle-sous-Brancion, Charbonnières, Chardonnay, La Charmée, Charnay-lès-Mâcon, Charrecey, Chasselas, Chassey-le-Camp, Château, Châtenoy-le-Royal, Chaudenay, Cheilly-lès-Maranges, Chenôves, Chevagny-les-Chevrières, Chissey-lès-Mâcon, Clessé, Cluny, Cormatin, Cortambert, Cortevaix, Couches, Crèches-sur-Saône, Créot, Cruzille, Culles-les-Roches, Curtil-sous-Burnand, Davayé, Demigny, Dennevy, Dezize-lès-Maranges, Donzy-le-Pertuis, Dracy-lès-Couches, Dracy-le-Fort, Epertully, Etrigny, Farges-lès-Chalon, Farges-lès-Macon, Flagy, Fleurville, Fley, Fontaines, Fragnes-la-Loyère (for den del af området, der svarer til den tidligere kommune La Loyère), Fuissé, Genouilly, Germagny, Givry, Granges, Grévilly, Hurigny, Igé, Jalogny, Jambles, Jugy, Jully-lès-Buxy, La Vineuse-sur-Frégande (for den del af området, der svarer til de tidligere kommuner Donzy-le-National, La Vineuse, Massy), Lacrost, Laives, Laizé, Lalheue, Leynes, Lournand, Lugny, Mâcon, Malay, Mancey, Martailly-lès-Brancion, Massilly, Mellecey, Mercurey, Messey-sur-Grosne, Milly-Lamartine, Montagny-lès-Buxy, Montbellet, Montceaux-Ragny, Moroges, Nanton, Ozenay, Paris-l’Hôpital, Péronne, Pierreclos, Plottes, Préty, Prissé, Pruzilly, Remigny, La Roche-Vineuse, Romanèche-Thorins, Rosey, Royer, Rully, Saint-Jean-de-Trézy, Saint-Albain, Saint-Ambreuil, Saint-Amour-Bellevue, Saint-Boil, Saint-Clément-sur-Guye, Saint-Denis-de-Vaux, Saint-Désert, Saint-Gengoux-de-Scissé, Saint-Gengoux-le-National, Saint-Germain-lès-Buxy, Saint-Gervais-sur-Couches, Saint-Gilles, Saint-Jean-de-Vaux, Saint-Léger-sur-Dheune, Saint-Mard-de-Vaux, Saint-Martin-Belle-Roche, Saint-Martin-du-Tartre, Saint-Martin-sous-Montaigu, Saint-Maurice-de-Satonnay, Saint-Maurice-des-Champs, Saint-Rémy, Saint-Sernin-du-Plain, Saint-Vallerin, Saint-Vérand, Saisy, La Salle, Salornay-sur-Guye, Sampigny-lès-Maranges, Sancé, Santilly, Sassangy, Saules, Savigny-sur-Grosne, Sennecey-le-Grand, Senozan, Sercy, Serrières, Sigy-le-Châtel, Sologny, Solutré-Pouilly, Saint-Maurice-lès-Couches, Saint-Pierre-de-Varennes, Saint-Symphorien-d’Ancelles, Taizé, Tournus, Uchizy, Varennes-lès-Mâcon, Vaux-en-Pré, Vergisson, Vers, Verzé, Le Villars, Vinzelles og Viré

—

Departementet Yonne: Aigremont, Annay-sur-Serein, Arcy-sur-Cure, Asquins, Augy, Auxerre, Avallon, Bazarnes, Beine, Bernouil, Béru, Bessy-sur-Cure, Bleigny-le-Carreau, Censy, Chablis, Champlay, Champs-sur-Yonne, Chamvres, Charentenay, Châtel-Gérard, Chemilly-sur-Serein, Cheney, Chevannes, Chichée, Chitry, Collan, Coulangeron, Coulanges-la-Vineuse, Courgis, Cruzy-le-Châtel, Dannemoine, Deux-Rivières, Dyé, Epineuil, Escamps, Escolives-Sainte-Camille, Fleys, Fontenay-près-Chablis, Gy-l’Evêque, Héry, Irancy, Island, Joigny, Jouancy, Junay, Jussy, La-Chapelle-Vaupelteigne, Lichères-près-Aigremont, Lignorelles, Ligny-le-Châtel, Lucy-sur-Cure, Maligny, Mélisey, Merry-Sec, Migé, Molay, Molosmes, Montholon (for den del af området, der svarer til de tidligere kommuner Champvallon, Villiers-sur-Tholon, Volgré), Montigny-la-Resle, Mouffy, Moulins-en-Tonnerrois, Nitry, Noyers, Ouanne, Paroy-sur-Tholon, Pasilly, Pierre-Perthuis, Poilly-sur-Serein, Pontigny, Préhy, Quenne, Roffey, Rouvray, Saint-Père, Sainte-Pallaye, Sarry, Senan, Serrigny, Saint-Bris-le-Vineux, Saint-Cyr-les-Colons, Sainte-Vertu, Tharoiseau, Tissey, Tonnerre, Tronchoy, Val-de-Mercy, Vallan, Venouse, Venoy, Vermenton, Vézannes, Vézelay, Vézinnes, Villeneuve-Saint-Salves, Villy, Vincelles, Vincelottes, Viviers og Yrouerre.

Retsgrundlag

National lovgivning

Type supplerende betingelse

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen

a)

Navnet på en parcel, der kan knyttes til benævnelsen »premier cru«, skal være angivet umiddelbart efter navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse og skal være trykt med skrifttegn, der hverken i højden eller bredden er større end de skrifttegn, som navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse angives med.

b)

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed, under forudsætning af, at: — det drejer sig om en navngiven matrikelregistreret lokalitet — navnet fremgår af høstanmeldelsen. Størrelsen på skrifttegnene for den registrerede stedbetegnelse må hverken i højden eller bredden være større end halvdelen af størrelsen af de skrifttegn, som udgør betegnelsen for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

c)	På etiketten på vine, der er omfattet af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse, kan den større geografiske enhed »Vin de Bourgogne« eller »Grand vin de Bourgogne« angives.

d)	Hvis druesorten er angivet på etiketten, må denne angivelse ikke være placeret i samme synsfelt som de obligatoriske angivelser og skal være trykt med skrifttegn på højst 2 millimeter.

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/boagri/document_administratif-b1623bde-4ee9-46cb-806e-556ec29a84a4

---

(1)   EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.