Rådets forordning (EF) nr. 234/2004 af 10. februar 2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Liberia og ophævelse af forordning (EF) nr. 1030/2003
EU-Tidende nr. L 040 af 12/02/2004 s. 0001 - 0010
Rådets forordning (EF) nr. 234/2004 af 10. februar 2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Liberia og ophævelse af forordning (EF) nr. 1030/2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 60 og 301, under henvisning til Rådets fælles holdning 2004/137/FUSP af 10. februar 2004 om restriktive foranstaltninger over for Liberia og om ophævelse af fælles holdning 2001/357/FUSP(1), under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved resolution 1521 (2003) af 22. december 2003 besluttede De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, der handlede i henhold til kapitel VII i De Forenede Nationers Pagt og som noterede sig de ændrede forhold i Liberia, navnlig efter at den tidligere præsident Charles Taylor havde trukket sig og med dannelsen af Liberias nationale overgangsregering, at ændre nogle af de restriktive foranstaltninger, der var blevet pålagt Liberia ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolutioner 1343 (2001) af 7. marts 2001 og 1478 (2003) af 6. maj 2003. (2) Fælles holdning 2004/137/FUSP fastsætter gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastlagt i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1521 (2003), herunder et forbud mod teknisk bistand med tilknytning til militære aktiviteter og import af uslebne diamanter fra og af rundtømmer og træprodukter med oprindelse i Liberia. (3) Fælles holdning 2004/137/FUSP fastsætter også et forbud mod ydelser med tilknytning til militære aktiviteter og mod finansiel bistand med tilknytning til militære aktiviteter, som ikke er nævnt i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1521 (2003). (4) Nogle af de foranstaltninger, der er fastlagt ved resolution 1343 (2001) og 1478 (2003), blev gennemført ved Rådets forordning (EF) nr. 1030/2003 af 16. juni 2003 om visse restriktive foranstaltninger over for Liberia(2). Ændringerne til disse foranstaltninger falder ind under traktatens anvendelsesområde, og med henblik på at undgå konkurrencefordrejning er det derfor nødvendigt at gennemføre de relevante beslutninger fra Sikkerhedsrådet for så vidt angår Fællesskabet. Med henblik på denne forordning anses Fællesskabets område for at omfatte de områder i medlemsstaterne, som traktaten er gældende for, på de betingelser, der er fastsat i traktaten. (5) Af klarhedshensyn bør der vedtages en enkelt tekst, der indeholder alle relevante bestemmelser med ændringer, og som træder i stedet for forordning (EF) nr. 1030/2003, som bør ophæves. (6) For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, bør denne forordning træde i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I denne forordning forstås ved: "teknisk bistand": enhver form for teknisk støtte i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse eller enhver anden teknisk tjeneste, idet bistanden kan ydes i form af instruktion, rådgivning, oplæring, overførsel af driftskendskab eller konsulentservice. Teknisk bistand omfatter mundtlig bistand. Artikel 2 Det er forbudt a) direkte eller indirekte at yde, sælge, levere eller overføre teknisk bistand med tilknytning til militære aktiviteter og til levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af våben og alle typer beslægtet materiel, herunder våben og ammunition, militærkøretøjer og militærudstyr, paramilitært udstyr og reservedele hertil, til personer, enheder eller organisationer i Liberia eller til anvendelse i dette land b) direkte eller indirekte at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand med tilknytning til militære aktiviteter, herunder navnlig gavebistand, lån og eksportkreditforsikring, i forbindelse med salg, levering, overførsel eller eksport af våben og beslægtet materiel, til personer, enheder eller organisationer i Liberia eller til anvendelse i dette land c) bevidst og forsætligt at deltage i aktiviteter, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at fremme de i litra a) og b) omhandlede aktiviteter. Artikel 3 1. Uanset artikel 2 kan den kompetente myndighed, som anført i bilag I, i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, tillade, at der ydes a) teknisk bistand, finansieringsmidler og finansiel bistand med tilknytning til våben og hertil knyttet materiel, hvis denne bistand eller disse ydelser udelukkende er bestemt til støtte og brug for De Forenede Nationers mission i Liberia, eller b) finansieringsmidler og finansiel bistand med tilknytning til i) våben og hertil knyttet materiel, der udelukkende er bestemt til støtte for og brug i et internationalt oplærings- og reformprogram for de væbnede styrker og politiet i Liberia, eller til ii) militærudstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, men som udelukkende er til humanitær brug eller beskyttelsesbrug. 2. Der gives ingen tilladelser for aktiviteter, som allerede har fundet sted. Artikel 4 1. Hvis sådanne aktiviteter er blevet godkendt på forhånd af det udvalg, der er nedsat ved paragraf 21 i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1521 (2003), og uanset artikel 2 i denne forordning, kan den i bilag I anførte kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, tillade, at der ydes teknisk bistand med tilknytning til a) våben og hertil knyttet materiel, der udelukkende er bestemt til støtte for og brug i et internationalt oplærings- og reformprogram for de væbnede styrker og politiet i Liberia, eller til b) militærudstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, men som udelukkende er til humanitær brug eller beskyttelsesbrug. En sådan godkendelse skal indhentes hos den i bilag I anførte kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret. 2. Der gives ingen tilladelser for aktiviteter, som allerede har fundet sted. Artikel 5 Artikel 2 gælder ikke beskyttelsesbeklædning, herunder skudsikre veste og militærhjelme, der midlertidigt eksporteres til Liberia udelukkende til personlig brug af personel fra FN, EU, Fællesskabet eller dets medlemsstater, repræsentanter for medierne, humanitært hjælpepersonale, ulandsfrivillige og tilknyttet personale. Artikel 6 1. Direkte og indirekte import fra Liberia til Fællesskabet af alle uslebne diamanter, jf. bilag II, der har oprindelse i eller kommer fra Liberia, forbydes. 2. Import til Fællesskabet af alt rundtømmer og alle træprodukter, jf. bilag III, med oprindelse i Liberia, forbydes. 3. Bevidst og forsætlig deltagelse i aktiviteter, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at fremme de i stk. 1 og 2 omhandlede aktiviteter, er ligeledes forbudt. Artikel 7 Uden at dette indskrænker medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers Pagt, varetager Kommissionen den nødvendige kontakt med det udvalg, der er nedsat ved paragraf 21 i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1521 (2003), med henblik på en effektiv gennemførelse af denne forordning. Artikel 8 Medlemsstaterne underretter straks hinanden og Kommissionen om de foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, og udveksler andre relevante oplysninger, som de råder over og som har relation til denne forordning, navnlig oplysninger om overtrædelser, håndhævelsesproblemer og domme afsagt af nationale domstole. Artikel 9 Kommissionen bemyndiges til: a) at ændre bilag I på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne b) at ændre bilag II og III for at bringe dem i overensstemmelse med eventuelle ændringer af den kombinerede nomenklatur. Artikel 10 Denne forordning finder anvendelse uanset rettigheder eller forpligtelser, der eksisterer i medfør af internationale aftaler, kontrakter, licenser eller tilladelser, der er indgået eller tildelt inden den 13. februar 2004. Artikel 11 1. Medlemsstaterne fastsætter regler om, hvilke sanktioner der skal gælde ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. 2. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler straks efter ikrafttrædelsen af forordningen og om eventuelle efterfølgende ændringer. Artikel 12 Denne forordning anvendes: a) inden for Fællesskabets område, herunder dets luftrum b) om bord på fly og skibe, der hører under en medlemsstats jurisdiktion c) på enhver person andetsteds, der er statsborger i en medlemsstat d) på alle juridiske personer, grupper eller enheder, der er oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning e) på alle juridiske personer, grupper eller enheder, som opererer inden for Fællesskabet. Artikel 13 Forordning (EF) nr. 1030/2003 ophæves. Artikel 14 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 10. februar 2004. På Rådets vegne C. McCreevy Formand (1) Se side 35 i denne EUT. (2) EUT L 150 af 18.6.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2061/2003 (EUT L 308 af 25.11.2003, s. 5). BILAG I Liste over kompetente myndigheder, jf. artikel 3 og 4 BELGIEN Service public fédéral des affaires étrangères, commerce extérieur et coopération au développement Egmont 1 Rue des Petits Carmes 19 B - 1000 Bruxelles Federale Overheidsdienst Buitenlandse Zaken, Buitenlandse Handel en Ontwikkelingssamenwerking Egmont 1 Karmelietenstraat 19 B - 1000 Brussel Direction générale des affaires bilatérales Service "Afrique du sud du Sahara" Téléphone (32-2) 501 88 75 Télécopieur (32-2) 501 38 26 Directoraat-generaal Bilaterale zaken Dienst Afrika ten zuiden van de Sahara Tel. (32-2) 501 88 75 Fax (32-2) 501 38 26 Service public fédéral de l'économie, des PME, des classes moyennes et de l'énergie ARE 4e o division, service des licences Avenue du Général Leman 60 B - 1040 Bruxelles Téléphone (32-2) 206 58 16/27 Télécopieur (32-2) 230 83 22 Federale Overheidsdienst Economie, KMO, Middenstand en Energie BEB, afdeling 4, Dienst vergunningen Generaal Lemanlaan 60 B - 1040 Brussel Tel. (32-2) 206 58 16/27 Fax (32-2) 230 83 22 Brussels Hoofdstedelijk Gewest - Région de Bruxelles-Capitale (Region Brüssel-Hauptstadt): Kabinet van de minister van Financiën, Begroting, Openbaar Ambt en Externe Betrekkingen van de Brusselse Hoofdstedelijke regering Kunstlaan 9 B - 1210 Brussel Cabinet du ministre des finances, du budget, de la fonction publique et des relations extérieures du gouvernement de la Région de Bruxelles-Capitale Avenue des Arts 9 B - 1210 Bruxelles Téléphone (32-2) 209 28 25 Télécopieur (32-2) 209 28 12 Région wallonne (Wallonische Region): Cabinet du ministre-président du gouvernement wallon Rue Mazy 25-27 B - 5100 Jambes-Namur Téléphone (32-81) 33 12 11 Télécopieur (32-81) 33 13 13 Vlaams Gewest (Flämische Region): Administratie Buitenlands Beleid Boudewijnlaan 30 B - 1000 Brussel Tel. (32-2) 553 59 28 Fax (32-2) 553 60 37 DANMARK Erhvervs- og Boligstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 DK - 2100 København Ø Tlf. (45) 35 46 60 00 Fax (45) 35 46 60 01 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK - 1448 København K Tlf. (45) 33 92 00 00 Fax (45) 32 54 05 33 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 DK - 1216 København K Tlf. (45) 33 92 33 40 Fax (45) 33 93 35 10 TYSKLAND Vedrørende finansieringsmidler og finansiel bistand: Deutsche Bundesbank Servicezentrum Finanzsanktionen Postfach D - 80281 München Tel.: (49-89) 28 89 38 00 Fax: (49-89) 35 01 63 38 00 Vedrørende teknisk bistand og andre ydelser: Bundesamt für Wirtschaft und Ausfuhrkontrolle (BAFA) Frankfurter Straße 29-35 D - 65760 Eschborn Tel.: (49) 619 69 08-0 Fax: (49) 619 69 08-800 GRÆKENLAND A. Indefrysning af midler Ministry of Economy and Finance General Directory of Economic Policy 5 Nikis Str. GR - 101 80 Athens Tel. (30) 210 333 27 86 Fax (30) 210 333 28 10 A. ΔΕΣΜΕΥΣΗ ΚΕΦΑΛΑΙΩΝ Υπουργείο Οικονομίας και Οικονομικών Γενική Διεύθυνση Οικονομικής Πολιτικής Νίκης 5 GR - 101 80 Αθήνα Τηλ. (30) 210 333 27 86 Φαξ (30) 210 333 28 10 B. Import/eksport-restriktioner Ministry of Economy and Finance General Directorate for Policy Planning and Management Kornaroy Str. 1 GR - 105 63 Athens Tel. (30) 210 328 64 01-3 Fax (30) 210 328 64 04 B. ΠΕΡΙΟΡΙΣΜΟΙ ΕΙΣΑΓΩΓΩΝ - ΕΞΑΓΩΓΩΝ Υπουργείο Οικονομίας και Οικονομικών Γενική Διεύθυνση Σχεδιασμού και Διαχείρισης Πολιτικής Κορνάρου 1 GR - 105 63 Αθήνα Τηλ. (30) 210 328 64 01-3 Φαξ (30) 210 328 64 04 SPANIEN Ministerio de Economía Dirección General de Comercio e Inversiones Paseo de la Castellana, 162 E - 28046 Madrid Tel.: (34) 913 49 38 60 Fax: (34) 914 57 28 63 FRANKRIG Ministère de l'économie, des finances et de l'industrie Direction générale des douanes et des droits indirects Cellule embargo - Bureau E2 Téléphone (33) 144 74 48 93 Télécopieur (33) 144 74 48 97 Ministère des affaires étrangères Direction des Nations unies et des organisations internationales Téléphone (33) 143 17 59 68 Télécopieur (33) 143 17 46 91 IRLAND Department of Enterprise, Trade and Employment Licensing Unit Earlsfort Centre Lower Hatch Street Dublin 2 Ireland Tel.: (353) 1 631 2121 Fax: (353) 1 631 2562 ITALIEN Ministero degli Affari esteri DGAS.-Uff. I Roma Tel. (39) 06 36 91 4492/2988/5805 Fax (39) 06 36 91 5446 Ministero del Commercio estero Gabinetto Roma Tel. (39) 06 59 93 23 10 Fax (39) 06 59 64 74 94 Ministero dei Trasporti Gabinetto Roma Tel. (39) 06 44 26 71 16/84 90 40 94 Fax (39) 06 44 26 71 14 LUXEMBOURG Ministère des affaires étrangères Office des licences 21, rue Philippe II L - 2340 Luxembourg Téléphone (352) 478 23 70 Télécopieur (352) 46 61 38 NEDERLANDENE Ministerie van Economische Zaken Directoraat-generaal Buitenlandse Economische Betrekkingen Directie Handelspolitiek en Investeringsbeleid Bezuidenhoutseweg 153 2594 AG Den Haag Nederland Tel. (31) 70 379 7658 Fax (31) 70 379 7392 ØSTRIG Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit Abteilung C/2/2 Stubenring 1 A - 1010 Wien Tel.: (43-1) 711 00 Fax: (43-1) 711 00-83 86 PORTUGAL Ministério dos Negócios Estrangeiros Direcção-Geral dos Assuntos Multilaterais Largo Rilvas P - 1350-179 Lisboa Tel.: (351-21) 394 60 72 Fax: (351-21) 394 60 73 FINLAND Ulkoasiainministeriö/Utrikesministeriet PL/PB 176 FIN - 00161 Helsinki/Helsingfors P./Tfn (358-9) 16 05 59 00 Faksi/Fax (358-9) 16 05 57 07 Puolustusministeriö/Försvarsministeriet Eteläinen Makasiinikatu 8/Södra Magasinsgatan 8 FIN - 00131 Helsinki/Helsingfors PL/PB 31 P./Tfn (358-9) 16 08 81 28 Faksi/Fax (358-9) 16 08 81 11 SVERIGE Inspektionen för strategiska produkter (ISP) Box 70 252 107 22 Stockholm Tfn (46-8) 406 31 00 Fax (46-8) 20 31 00 Regeringskansliet Utrikesdepartementet Rättssekretariatet för EU-frågor Fredsgatan 6 103 39 Stockholm Tfn (46-8) 405 10 00 Fax (46-8) 723 11 76 DET FORENEDE KONGERIGE Sanctions Licensing Unit Export Control Organisation Department of Trade and Industry 4 Abbey Orchard Street London SW1P 2HT United Kingdom Tel.: (44) 20 7215 0594 Fax: (44) 20 7215 0593 BILAG II Uslebne diamanter, jf. artikel 6, stk. 1 >TABELPOSITION> BILAG III Rundtømmer og træprodukter, jf. artikel 6, stk. 2 >TABELPOSITION>