T-395/19, T-396/19, T-405/19, T-408/19, T-419/19, T-423/19, T-424/19, T-428/19, T-433/19, T-437/19, T-443/19, T-455/19, T-458/19 – T-462/19, T-464/19, T-469/19 og T-477/19, ikke trykt i Sml.,
Jf. punkt 11 i nærværende forslag til afgørelse.
Herefter
Ud over denne appel behandles samtidig en appel iværksat af et andet tidligere medlem af Europa-Parlamentet (sagen Poggiolini mod Parlamentet (sag C-408/20 P)) til prøvelse af kendelse af
Dette begreb er omhandlet i det første appelanbringende i denne sag og det andet appelanbringende i sag C-408/20 P. Min bedømmelse i disse to sager er enslydende.
Findes på følgende internetadresse: https://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2018-11/tra-doc-da-div-t-0000-2018-201810296-05_01.pdf
Det præciseres i den appellerede kendelses præmis 3, at Consiglio di giurisdizione della Camera dei deputati (deputeretkammerets jurisdiktionsråd, Italien) er i færd med at undersøge lovligheden af afgørelse nr. 14/2018.
at Parlamentets Juridiske Tjeneste havde bekræftet, at afgørelse nr. 14/2018 automatisk fandt anvendelse på deres situation at Parlamentet, så snart det havde modtaget de nødvendige oplysninger fra Camera dei deputati (deputeretkammeret, Italien), ville meddele appellanterne den nye fastsættelse af deres pensionsrettigheder og inddrive den eventuelle forskel over de følgende 12 måneder, og at deres pensionsrettigheder ville blive endeligt fastsat ved en formel retsakt, til prøvelse af hvilken det ville være muligt at indgive en klage i henhold til artikel 72 i Parlamentets Præsidiums afgørelse af
Herefter
at størrelsen af deres pensioner ville blive tilpasset den nedsættelse af de tilsvarende pensioner, der i Italien blev udbetalt til tidligere nationale parlamentsmedlemmer i medfør af afgørelse nr. 14/2018, fra april 2019 og med tilbagevirkende kraft fra den at appellanterne havde en frist på 30 dage fra modtagelsen af disse meddelelser til at fremsætte deres bemærkninger, og at virkningerne af disse meddelelser i mangel af sådanne bemærkninger ville blive betragtet som endelige og navnlig indebære tilbagesøgning af uberettiget modtagne beløb for månederne januar til marts 2019.
Jf. punkt 16 i nærværende forslag til afgørelse. I en enkelt sag, Emma Allione (sag T-396/19), blev Parlamentets svar af
Melandri afgik ved døden den
Jf. den appellerede kendelses præmis 45-48.
Jf. den appellerede kendelses præmis 57.
Jf. den appellerede kendelses præmis 51, sidste punktum.
Jf. den appellerede kendelses præmis 52 og 53.
Jf. den appellerede kendelses præmis 56 og 60.
Jf. den appellerede kendelses præmis 61 og 62.
Jf. den appellerede kendelses præmis 66 og 67.
Jf. den appellerede kendelses præmis 69.
Jf. den appellerede kendelses præmis 73 og 74.
Den appellerede kendelse ophæves. Sagen hjemvises til Retten. Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne i appelsagen.
Appellen forkastes. Appellanterne tilpligtes at betale sagsomkostningerne i appelsagen.
Jf. punkt 24 og 25 i nærværende forslag til afgørelse.
principalt, at en retsakts anfægtelighed i henhold til Domstolens praksis følger af dens retsvirkninger og ikke af dens endelige karakter, så meget desto mere som der ikke er identificeret et retsgrundlag, som sondrer mellem en foreløbig retsakt og en endelig retsakt; i den foreliggende sag har de omtvistede meddelelser haft virkning på størrelsen af de pensioner, der er blevet udbetalt fra og med april 2019 at det ikke var klart, at de omtvistede meddelelser kunne følges op af afgørelser, der ikke var rent bekræftende, at det fremgår af indholdet af Parlamentets svar på bemærkningerne, at de var rent bekræftende, og at Parlamentet modsiger sig selv ved at anføre, at det var forpligtet til at anvende afgørelse nr. 14/2018 at karakteren af de omtvistede meddelelser ikke kan ændres alt efter, om der fremsættes bemærkninger eller ej, eftersom der ikke var behov for nogen som helst andre oplysninger som følge af Parlamentets beslutning om automatisk at gennemføre afgørelse nr. 14/2018, og at de i mangel af oplysninger om Parlamentets svarfrist ikke kunne vente med at anlægge deres søgsmål, og at Emma Allione (sag T-396/19) anlagde sit søgsmål til prøvelse af den omtvistede meddelelse, der vedrørte hende, den dag, hvor Parlamentet besvarede hendes skriftlige bemærkninger, dvs. den dag, hvor denne retsakt blev endelig.
Jf. dom af
Jf. dom af
Jf. dom af
Jf. dom af
Jf. dom af
Jf. dom af
Jf. den appellerede kendelses præmis 50 og 51.
den manglende suspendering af de omtvistede meddelelsers bindende virkninger, som berørte appellanternes interesser, i tilfælde af at der blev modtaget bemærkninger, og visheden om, at Parlamentet principielt ikke kunne omgøre sin afgørelse, eftersom denne obligatorisk var knyttet til afgørelse nr. 14/2018.
Jf. punkt 40 i nærværende forslag til afgørelse.
Jf. dom af
Jf. dom af
Jf. dom af
C-635/16 P, herefter
I præmis 66 i dommen i sagen Spliethoff’s Bevrachtingskantoor mod Kommissionen bemærkede Domstolen,
Jf. dommen i sagen Spliethoff’s Bevrachtingskantoor mod Kommissionen (præmis 31, 34 og 65).
Jf. dommen i sagen Spliethoff’s Bevrachtingskantoor mod Kommissionen (præmis 71).
Jf. dommen i sagen Spliethoff’s Bevrachtingskantoor mod Kommissionen (præmis 66-70).
Jf. i denne henseende generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse
at anbringendet er uden genstand for så vidt angår Emma Allione og Loris Torbesi Det burde dreje sig om Eugenio Melandri, jf. punkt 18 i dette forslag til afgørelse og fodnote 12 hertil. at de endeligt vedtagne afgørelser ikke erstattede de omtvistede meddelelser, og at den afgørelse, der blev truffet i sagen Spliethoff’s Bevrachtingskantoor mod Kommissionen, som var baseret på sagsøgerens undskyldelige vildfarelse, ikke kan overføres til den foreliggende sag at argumenterne vedrørende den appellerede kendelses præmis 68 og 69 er ugrundede som følge af den af Retten klart foretagne sondring mellem Parlamentets endelige afgørelser og de øvrige retsakter, der er nævnt i anmodningen om tilpasning, og at princippet om effektiv domstolsbeskyttelse ikke kan medføre, at der ses bort fra de betingelser for antagelse til realitetsbehandling, der er fastsat i artikel 86 i Rettens procesreglement.
Det fremgår af Domstolens praksis, at parternes påstande i princippet ikke kan ændres Jf. generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse Jf. i denne henseende præciseringerne i generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse Det bestemmes i denne artikel 86, at når en retsakt, der påstås annulleret, bliver erstattet af eller ændret ved en anden retsakt med samme genstand, kan sagsøgeren, inden retsforhandlingernes mundtlige del afsluttes, eller inden Rettens beslutning om at træffe afgørelse, uden at retsforhandlingerne omfatter en mundtlig del, tilpasse stævningen for at tage hensyn til dette nye forhold, dvs. ændre stævningens genstand. Denne artikel 86 skal som en undtagelse til princippet om, at sagen ikke kan ændres, fortolkes strengt. En tilpasning af stævningen kræver, at sagsøgeren utvetydigt og på en tilstrækkeligt klar og præcis måde skal angive søgsmålets genstand samt dennes påstande for at undgå, at Retten træffer afgørelse ultra petita. Med henblik herpå skal en anmodning om tilpasning i overensstemmelse med artikel 86, stk. 4, litra a), i Rettens procesreglement bl.a. indeholde de tilpassede påstande Jf. for så vidt angår denne formalisme, der i 2015 blev indført i Rettens procesreglement, generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse
T-727/18, ikke trykt i Sml.,
Jf. ligeledes i denne retning generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse
Jf. dom af
Jf. dom af
Jf. punkt 55-57 i nærværende forslag til afgørelse.
Retten burde have tilladt dem at replicere på Parlamentets formalitetsindsigelse vedrørende anmodningen om tilpasning, enten direkte eller ved en yderligere skriftveksling. Rettens afgørelser om at henskyde formalitetsindsigelserne til behandling i forbindelse med sagens realitet og de begæringer om fremlæggelse af processkrifter, der blev indgivet til Parlamentet, viser, at det ikke var åbenbart, at sagerne skulle afvises.
Anbringendet er uden genstand for så vidt angår Emma Allione og Loris Torbesi Det burde dreje sig om Eugenio Melandri, jf. punkt 18 i dette forslag til afgørelse og fodnote 12 hertil. Det fremgår af artikel 86, stk. 6, i Rettens procesreglement, at Retten ex officio kan efterprøve, om anmodningen om tilpasning kan antages til realitetsbehandling, uden at indhente appellanternes bemærkninger. Retten kan i medfør af procesreglementets artikel 126 til enhver tid træffe afgørelse om, at en sag skal afvises, og at tidligere trufne proceduremæssige afgørelser er uden betydning.
Jf. kendelse af
Jf. kendelse af
Jf. dom af
Den formalitetsindsigelse, som Europa-Parlamentet har rejst ved Retten, forkastes. Sagen hjemvises til Retten, således at denne kan træffe afgørelse om Carlo Tognolis og de øvrige appellanters påstand om annullation af meddelelserne af Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.