<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRT11998DAA.0700290701.case.xml"><NO.CASE>T-195/97</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61997A0195</NO.CELEX><NO.SEQ>0014.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>2909</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>2924</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>16</PAGE.TOTAL><AUTHOR>T</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="19980716">16.7.1998</DATE> — SAG T-195/97</LEFT><RIGHT>KIA MOTORS OG BROEKMAN MOTORSI UPS MOD KOMMISSIONEN</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Rettens dom</HT> (Tredje Afdeling)</P><P><DATE ISO="19980716">16. juli 1998</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: nederlandsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag T-195/97,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Kia Motors Nederland BV,</HT> Vianen (Nederlandene),</P><P><HT TYPE="BOLD">Broekman Motorships BV,</HT> Rotterdam (Nederlandene),</P><P>ved advokat Annetje-Theckla Ottow, Amsterdam, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Claude Medernach, 8-10, rue Mathias Hardt,</P><PARTY.STATUS>sagsøgere,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber</HT> ved juridisk konsulent Hendrik van Lier, som befuldmægtiget, bistået af advokat Marc van der Woude, Bruxelles, og advokat Rita Wezenbeek-Geuke, Rotterdam, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchbcrg,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS></PARTIES><?PAGE NO="II-2910"?><P>angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning af <DATE ISO="19970408">8. april 1997</DATE>, der er rettet til Kongeriget Nederlandene, og som vedrører et krav om godtgørelse af importafgifter,</P><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS</P><P>(Tredje Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, V. Tiili, og dommerne C. P. Briët og A. Potocki,</P><P>justitssekretær: fuldmægtig A. Mair,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den <DATE ISO="19980512">12. maj 1998</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>De relevante retsforskrifter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Artikel 20, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af <DATE ISO="19921012">12. oktober 1992</DATE> om indførelse af en EF-toldkodeks (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="302" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="1">EFT L 302, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>toldkodeksen<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>) bestemmer: <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Hvis der opstår toldskyld, er grundlaget for de efter lovgivningen skyldige afgifter De Europæiske Fællesskabers toldtarif<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>. I samme artikels stk. 3 bestemmes det nærmere, at <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>De Europæiske Fællesskabers toldtarif består af: ... d) de præferencetoldforanstaltninger,<?PAGE NO="II-2911"?> der er fastsat i aftaler, som Fællesskabet har indgået med tredjelande eller grupper af lande, og hvorved der indrømmes præferencetoldbehandling; e) de præferencetoldforanstaltninger, der vedtages ensidigt af Fællesskabet til fordel for visse lande, landegrupper eller områder ...<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/></TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Artikel 66 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af <DATE ISO="19930702">2. juli 1993</DATE> om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="253" DATE.PUB="1993" PAGE.FIRST="1">EFT 1993 L 253, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>gennemførelsesforordningen<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>) har følgende ordlyd: <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>Ved anvendelse af bestemmelserne om de generelle toldpræferencer, der indrømmes af Fællesskabet for visse varer med oprindelse i udviklingslande, anses nedenstående varer for at have oprindelse i et land, der er omfattet af disse præferencer ... forudsat at varerne er forsendt direkte til Fællesskabet som omhandlet i artikel 75: a) varer, der fuldt ud er fremstillet i det pågældende land ...<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/></TXT></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Gennemførelsesforordningens artikel 75 bestemmer, at <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>følgende varer anses for at være forsendt direkte fra det præferenecberettigede udførselsland til Fællesskabet: a) varer, hvis transport foregår uden passage af noget andet lands territorium, eller hvis artikel 70 finder anvendelse, kun med passage gennem et andet land inden for samme regionale sammenslutning; b) varer, hvis transport foregår gennem andre landes territorier end det præferenceberettigede udførselslands territorium — eller, hvis artikel 70 finder anvendelse, gennem andre landes territorier end de øvrige lande inden for samme regionale sammenslutning — med eller uden omladning eller midlertidig oplagring i disse lande, forudsat at transporten gennem disse lande har været nødvendig af geografiske grunde eller udelukkende af hensyn til transportvilkårene, og forudsat at varerne ... er forblevet under tilsyn af toldmyndighederne i transit- eller oplagringslandct ... og ikke er bragt i handelen eller overgået til frit forbrug dér, eller i givet fald ikke har undergået andre behandlinger end losning og ladning eller enhver anden behandling, der skal sikre, at deres tilstand ikke forringes ...<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/></TXT></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Ifølge gennemførelsesforordningens artikel 76, stk. 2, gælder det, at: <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>Hvis varer med oprindelsesstatus, der er udført fra det præfcrencebercttigcde land til et andet<?PAGE NO="II-2912"?> land, genindføres dertil, anses de som varer uden oprindelsesstatus, medmindre det over for de kompetente myndigheder kan godtgøres ... at de genindførte varer er de samme varer som dem, der blev udført, og ... at de ikke har undergået behandlinger, ud over hvad der var nødvendigt for, at deres tilstand ikke blev forringet, medens de befandt sig i det pågældende land.<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/></TXT></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Artikel 77, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 3254/94 af <DATE ISO="19941219">19. december 1994</DATE> om ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="346" DATE.PUB="1994" PAGE.FIRST="1">EFT L 346, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>forordning nr. 3254/94<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>) bestemmer, at <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>varer med oprindelsesstatus i denne afdelings forstand kan, for så vidt de er blevet transporteret direkte ind i Fællesskabet efter artikel 78, indføres i Fællesskabet med ... toldpræferencefordele<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Artikel 78, stk. 1, i samme forordning har følgende ordlyd: <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>Som direkte transport[eret] fra det eksporterende præferenceberettigede land til Fællesskabet ... anses ... b) varer, der udgør en enkelt forsendelse, og som under deres transport fra det eksporterende præferenceberettigede land har passeret andre landes territorier, eventuelt med omladning eller midlertidig oplagring i disse lande, for så vidt varerne er forblevet under kontrol af toldmyndighederne i transit- eller oplagrings-landet, og de ikke er underkastet andre behandlinger end losning og ladning eller enhver anden behandling med henblik på at sikre, at deres tilstand ikke forringes ...<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/></TXT></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>I toldkodeksens artikel 235-242 fastsættes betingelserne for, at der kan ydes godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter.</TXT></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Toldkodeksens artikel 236, stk. 1, bestemmer: <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>Godtgørelse af importafgifter ... ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen ...<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/> Ifølge den samme artikels stk. 2 gælder det, at: <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>Godtgørelse af ... importafgifter ... indrømmes, hvis der fremsættes anmodning<?PAGE NO="II-2913"?> herom over for det pågældende toldsted inden tre år regnet fra datoen for underretning af debitor om de pågældende afgifter.<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/> I toldkodeksens artikel 235, litra a), defineres <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>godtgørelse<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/> som <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>hel eller delvis tilbagebetaling af importafgifter ... der er blevet betalt<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>I toldkodeksens artikel 239, stk. 1, bestemmes det, at: <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>Godtgørelse af ... importafgifter ... kan indrømmes i andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238 ... som fastlægges efter udvalgsproceduren ... og som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelsen eller fritagelsen kan undergives særlige betingelser.<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/> Ifølge artikel 239, stk. 2, til denne artikel skal der i disse tilfælde begæres godtgørelse inden tolv måneder fra datoen for underretningen af debitor om de nævnte afgifter.</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Gennemførelsesforordningens artikel 899 giver den besluttende nationale toldmyndighed, der har fået forelagt en ansøgning om godtgørelse, hjemmel til at yde godtgørelse, når den konstaterer, at de betingelser, der er fastsat i lovgivningen om godtgørelse, er opfyldt. I artikel 905 i samme forordning tilføjes det, at: <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>Når den besluttende toldmyndighed, der har fået forelagt en godtgørelses- eller fritagelses-ansøgning i medfør af toldkodeksens artikel 239, stk. 2, ikke er i stand til på grundlag af bestemmelserne i artikel 899 at træffe afgørelse, og ansøgningen indeholder begrundelser, der kan udgøre en særlig situation, som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed, forelægger den medlemsstat, hvorunder den pågældende myndighed hører, sagen for Kommissionen, for at der kan træffes beslutning efter den i artikel 906-909 fastlagte procedure.<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/></TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Ifølge gennemførelsesforordningens artikel 906 skal Kommissionen snarest muligt optage sagen på dagsordenen for et møde i toldkodeksudvalget. Artikel 907 i samme forordning bestemmer, at: <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>Efter at have hørt en ekspertgruppe bestående af repræsentanter for alle medlemsstaterne, forsamlet i udvalget med henblik på at<?PAGE NO="II-2914"?> behandle den foreliggende sag, træffer Kommissionen beslutning om, hvorvidt den særlige situation, der er til behandling, berettiger eller ikke berettiger til at indrømme godtgørelse ... Denne beslutning skal træffes senest seks måneder efter Kommissionens modtagelse af de i artikel 905, stk. 2, omhandlede sagsakter. Såfremt Kommissionen har været nødt til at anmode medlemsstaten om supplerende oplysninger for at kunne træffe beslutning, forlænges fristen med tidsrummet fra Kommissionens anmodning om supplerende oplysninger til dens modtagelse heraf.<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/></TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Ifølge gennemførelsesforordningens artikel 908, stk. 2, <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>[træffer] den besluttende toldmyndighed ... afgørelse om ansøgningen på grundlag af Kommissionens beslutning, der er meddelt ...<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/></TXT></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Toldkodeksens artikel 243 bestemmer, at enhver person kan indgive klage mod afgørelser, der træffes af toldmyndighederne om anvendelse af toldforskrifterne, og som berører den pågældende umiddelbart og individuelt, og at klagen skal indgives i den medlemsstat, hvor afgørelsen er truffet.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens faktiske omstændigheder</P></TI></TITLE><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Sagsøgeren Kia Motors Nederland distribuerer Kia-motorkøretøjer af koreansk oprindelse i Kongeriget Nederlandene. Sagsøgeren Broekman Motorships er en toldklarerer, der foretager angivelser på vegne sine kunder, som forpligter sig til at betale den told, som selskabet indbetaler for dem.</TXT></NP><?PAGE NO="II-2915"?><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Det er ikke bestridt mellem parterne, at der på tidspunktet for de faktiske omstændigheder, der gav anledning til nærværende sag, var truffet præferenceforanstaltninger som omhandlet i toldkodeksens artikel 20 for import af motorkøretøjer fra Sydkorea til Fællesskabet.</TXT></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>I foråret 1994 bestilte en importør i Tyrkiet, IHLAS Industry and Foreign Trade (herefter <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>IHLAS<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/>), et parti på 300 erhvervskøretøjer hos Kia Motors Corporation (herefter <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>Kia Motors<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/>), som er en sydkoreansk automobilproducent. Før køretøjerne ankom, meddelte IFILAS imidlertid, at køretøjerne ikke kunne sælges i Tyrkiet på grund af de dårlige økonomiske konjunkturer. Ved køretøjernes ankomst anbragte IHLAS dem under tilsyn hos toldmyndighederne og tog kontakt til Kia Motors med henblik på at finde en løsning. Køretøjerne forblev under toldmyndighedernes tilsyn og blev således ikke fortoldet i Tyrkiet.</TXT></NP><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Da Kia Motors Nederland fik kendskab til denne situation, udtrykte selskabet interesse for at afsætte de pågældende køretøjer i Nederlandene og indgik aftale om køb af køretøjerne. Af praktiske årsager blev køretøjerne ikke fysisk taget tilbage af Kia Motors, før de blev leveret til Kia Motors Nederland, men blev sendt direkte fra Tyrkiet til Nederlandene den <DATE ISO="19940701">1. juli 1994</DATE>. Broekman Motorship påtog sig at foretage importangivelscn for Kia Motors Nederland. I angivelsen, som er dateret den <DATE ISO="19940718">18. juli 1994</DATE>, angav selskabet den præferencesats, som fandt anvendelse på motorkøretøjer med oprindelse i Sydkorea. Broekman Motorship fremlagde i den forbindelse et oprindelsescertifikat udstedt af de sydkoreanske myndigheder.</TXT></NP><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19941005">5. oktober 1994</DATE> pålagde de nederlandske toldmyndigheder Broekman Motorships at betale importafgifter for varer uden toldpræfcrencefordcle. Disse afgifter udgjorde <FT TYPE="DECIMAL">474584,30</FT> NLG. Myndighederne afviste at anvende præferencesatsen med den begrundelse, at køretøjerne ikke havde været genstand for en direkte forsendelse i den forstand, hvori udtrykket anvendes i gennemførelsesforordningens artikel 75, stk. 1. Kia Motors Nederland betalte det opkrævede beløb til Broekman Motorships, som indbetalte det til toldmyndighederne.</TXT></NP><?PAGE NO="II-2916"?><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19950710">10. juli 1995</DATE> indgav Kia Motors Nederland en ansøgning til Inspecteur van de Belastingsdienst/Douane district Rotterdam (herefter <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>toldmyndigheden<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/>) om godtgørelse på grundlag af toldkodeksens artikel 239 og gennemførelsesforordningens artikel 899 ff. I ansøgningen anførte selskabet, at køretøjerne hverken var blevet fortoldet eller var undergået nogen som helst forarbejdning i Tyrkiet. Det fremhævede ligeledes, at køretøjernes sydkoreanske oprindelse ikke kunne anfægtes, og at de var blevet transporteret direkte fra Tyrkiet til Nederlandene med det åbenbare formål at undgå overflødige transportomkostninger. Selskabet gjorde gældende, at kravet om <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>direkte forsendelse<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/> under de givne omstændigheder og under hensyn til formålet med præferenceforanstaltningerne måtte anses for at være opfyldt, selv om køretøjerne rent formelt ikke var blevet transporteret direkte fra Sydkorea til Nederlandene, og at der derfor forelå en særlig situation, som berettigede til godtgørelse af importafgifterne.</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19951130">30. november 1995</DATE> anmodede toldmyndigheden om yderligere oplysninger med henblik på at forelægge sagen for Kommissionen i medfør af toldkodeksens artikel 239 og gennemførelsesforordningens artikel 905. Toldmyndigheden anmodede navnlig om, at der blev fremlagt et dokument fra de tyrkiske toldmyndigheder, hvoraf det fremgik, at køretøjerne ikke var undergået nogen forandring, mens de befandt sig i Tyrkiet. Toldmyndigheden tog endvidere visse forbehold med hensyn til det oprindelsescertifikat, der var vedlagt ansøgningen om godtgørelse, idet den værdi af partiet, der var angivet på certifikatet, var en anden end den, der var angivet på fakturaerne fra IHLAS. Toldmyndigheden fastsatte en frist på tre måneder for besvarelsen af sin skrivelse.</TXT></NP><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>Ved brev af <DATE ISO="19960328">28. marts 1996</DATE> modtog toldmyndigheden yderligere dokumenter, herunder nogle attester fra toldvæsenet, hvoraf det fremgik, at køretøjerne ikke var blevet fortoldet i Tyrkiet, og en erklæring fra Kia Motors om, at oprindelsescertifikatet vedrørte de 300 køretøjer, der var blevet transporteret til Rotterdam fra Tyrkiet. Ægtheden og rigtigheden af oprindelsescertifikatet blev ligeledes bekræftet af Seoul Metropolitan Government. IHLAS erklærede skriftligt, at køretøjerne ikke var undergået nogen forandring i Tyrkiet.</TXT></NP><?PAGE NO="II-2917"?><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>Ved skrivelse dateret den <DATE ISO="19961001">1. oktober 1996</DATE> fremsendte toldmyndigheden i Rotterdam sagsøgernes ansøgning om godtgørelse til Kommissionen i medfør af toldkodeksens artikel 239 og gennemførelsesforordningens artikel 905.</TXT></NP><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>Ved beslutning af <DATE ISO="19970408">8. april 1997</DATE> rettet til Kongeriget Nederlandene (herefter <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>den anfægtede beslutning<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>) afgjorde Kommissionen, at en godtgørelse af importafgifterne ikke var berettiget. Den anfægtede beslutning blev truffet, efter at Kommissionen havde hørt <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>en ekspertgruppe bestående af repræsentanter fra alle medlemsstaterne<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/>. I beslutningen anførte Kommissionen indledningsvis, at Kongeriget Nederlandene havde anmodet den om at tage stilling til den pågældende ansøgning om godtgørelse, og at den havde modtaget ansøgningen den <DATE ISO="19961014">14. oktober 1996</DATE>. Kommissionen erklærede derefter, at præfcrencesatsen ikke kunne finde anvendelse på den omtvistede import, idet <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>de pågældende produkter blev transporteret via Tyrkiet<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/>, og at <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>præferencebehandling ikke kunne indrømmes, eftersom transporten gennem dette land ikke har været nødvendig af geografiske grunde eller udelukkende af hensyn til transportvilkårene som omhandlet i [gennemførelscs]-forordningens artikel 75, stk. 1<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/>. Kommissionen tilføjede endelig, at det ikke kunne føre til andet resultat, at forordning nr. 3254/94 var trådt i kraft kort tid efter importen af køretøjerne til Nederlandene, da forordningen ikke havde tilbagevirkende kraft.</TXT></NP><NP><NO.P>24</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19970409">9. april 1997</DATE> meddelte Kommissionen den anfægtede beslutning til Kongeriget Nederlandenes faste repræsentation ved Den Europæiske Union. På grundlag af Kommissionens beslutning traf toldmyndigheden i Rotterdam den <DATE ISO="19970428">28. april 1997</DATE> afgørelse om at afvise Kia Motors Nederland's krav. Som bilag til denne afgørelse var vedlagt en kopi af Kommissionens beslutning.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Retsforhandlinger og parternes påstande</P></TI></TITLE><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>Herefter har sagsøgerne ved stævning, indgivet til Rettens Justitssekretær den <DATE ISO="19970627">27. juni 1997</DATE>, anlagt nærværende sag.</TXT></NP><?PAGE NO="II-2918"?><NP><NO.P>26</NO.P><TXT>På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgående bevisoptagelse. Parterne har afgivet mundtlige indlæg og svaret på Rettens mundtlige spørgsmål under retsmødet, der har fundet sted den <DATE ISO="19980512">12. maj 1998</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>27</NO.P><TXT>Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Den anfægtede beslutning annulleres.</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>28</NO.P><TXT>Kommissionen har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Frifindelse.</P></ITEM><ITEM><P>Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens retlige omstændigheder</P></TI></TITLE><NP><NO.P>29</NO.P><TXT>Sagsøgerne har påberåbt sig fire anbringender til støtte for deres påstande. Det første anbringende vedrører en overtrædelse af traktatens artikel 190. Det andet anbringende omhandler en overtrædelse af gennemførelsesforordningens artikel 75. Det tredje anbringende vedrører en overtrædelse af gennemførelsesforordningens artikel 76. Det fjerde anbringende vedrører en overtrædelse af toldkodeksens artikel 239.</TXT></NP><?PAGE NO="II-2919"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Det første anbringende vedrørende en overtrædelse af traktatens artikel 190</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>30</NO.P><TXT>Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede beslutning udelukkende er baseret på, at kravene i gennemførelsesforordningens artikel 75 ikke var opfyldt. Kommissionen har dermed navnlig på grundlag af de dokumenter, som var vedlagt ansøgningen om godtgørelse, undladt at undersøge, om der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en godtgørelse. Sagsøgerne har herom anført, at ifølge Domstolens faste praksis påhviler det Kommissionen i hvert enkelt tilfælde at undersøge, om der foreligger sådanne omstændigheder, og at begrunde sin beslutning herom (Domstolens dom af <DATE ISO="19841113">13.11.1984</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="98/83+230/83" YEAR="1984" PAGE.ECR="3763">98/83 og 230/83, Van Gend &amp; Loos mod Kommissionen, Sml. s. 3763</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>31</NO.P><TXT>Kommissionen har anført, at den anfægtede beslutning opfylder de krav til begrundelsen, som er fastlagt i retspraksis. Navnlig har Kommissionen angivet alle de faktiske og retlige forhold, som den baserede sin vurdering på. Den har i sin beslutning særlig angivet, at de pågældende varer ikke var gjort til genstand for en <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>direkte forsendelse<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/> i den forstand, hvori udtrykket anvendes i gennemførelsesforordningens artikel 75, eftersom de var blevet transporteret via Tyrkiet, uden at dette havde været nødvendigt af geografiske grunde eller af hensyn til krav, der fulgte af denne transport. Kommissionen har anført, at sagsøgerne under disse omstændigheder har haft mulighed for at gøre sig bekendt med begrundelsen for beslutningen og for at varetage deres rettigheder.</TXT></NP><NP><NO.P>32</NO.P><TXT>Endvidere har Kommissionen fremhævet, at beslutningen svarer ganske præcist til godtgørelsesansøgningen, som denne var formuleret af toldmyndigheden i Rotterdam. Den har specielt anført, at den argumentation, der blev angivet i ansøgningen, drejede sig om de nederlandske toldmyndigheders anvendelse af gennemførelsesforordningens artikel 75.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="II-2920"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>33</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes, at toldkodeksens artikel 239 er en <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>generel billigheds-klausul<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/> i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i retspraksis om den tilsvarende bestemmelse, der tidligere var gældende, nemlig artikel 13, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 1430/79 af <DATE ISO="19790702">2. juli 1979</DATE> om godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="175" DATE.PUB="1979" PAGE.FIRST="1">EFT L 175, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>forordning nr. 1430/79<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/>), som ændret ved artikel 1, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 3069/86 af <DATE ISO="19861007">7. oktober 1986</DATE> om ændring af forordning (EØF) nr. 1430/79 om godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="286" DATE.PUB="1986" PAGE.FIRST="1">EFT L 286, s. 1</REF.DOC.OJ>). Heri var det bestemt, at: <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>Godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter kan indrømmes, når der foreligger andre særlige forhold end dem, der er omhandlet i afdeling A til D, og der ikke er begået urigtigheder eller åbenlys forsømmelse af den berettigede<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/> (jf. om denne retspraksis Domstolens dom af <DATE ISO="19870326">26.3.1987</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="58/86" YEAR="1987" PAGE.ECR="1525">58/86, Coopérative agricole d'approvisionnement des Avirons, Smi. s. 1525, præmis 22</REF.DOC.ECR>, og senest Rettens dom af <DATE ISO="19980219">19.2.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-42/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="II-401">T-42/96, Eyckeler og Malt mod Kommissionen, Sml. II, s. 401, præmis 132</REF.DOC.ECR>). Ligheden mellem toldkodeksens artikel 239 og artikel 13 i forordning nr. 1430/79 fremgår navnlig af, at den førstnævnte bestemmelse gælder for <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238 [i toldkodeksen]<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/>, som ifølge gennemførelsesforordningens artikel 905 skal forstås som <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>særlig[e] situation[er]<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/>. Endvidere har parterne i nærværende sag gjort gældende, at der bør anlægges den samme fortolkning af toldkodeksens artikel 239 som af artikel 13 i forordning nr. 1430/79.</TXT></NP><NP><NO.P>34</NO.P><TXT>Dernæst bemærkes, at ifølge fast praksis skal den begrundelse, som kræves i henhold til traktatens artikel 190, klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at Fællesskabernes retsinstanser kan udøve deres prøvelsesret. Det følger i øvrigt af denne praksis, at det ikke kræves, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige forhold, da spørgsmålet, om en retsakts begrundelse opfylder kravene efter traktatens artikel 190, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område (jf. bl.a. Domstolens dom af <DATE ISO="19960229">29.2.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-56/93" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-723">C-56/93, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 723, præmis 86</REF.DOC.ECR>, og Rettens dom af <DATE ISO="19980430">30.4.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-214/95" YEAR="1998" PAGE.ECR="II-717">T-214/95, Vlaams Gewest mod Kommissionen, Sml. II, s. 717, præmis 62 og 63</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><?PAGE NO="II-2921"?><NP><NO.P>35</NO.P><TXT>Det må konstateres, at blandt de retsregler, der regulerer godtgørelse af importafgifter (jf. ovenfor i præmis I-13), er det alene artikel 905, der giver Kommissionen beslutningskompetence. Denne bestemmelse giver Kommissionen hjemmel til at tage stilling til ansøgninger om godtgørelse, der er indgivet i medfør af toldkodeksens artikel 239, og som er fremsendt af de nationale toldmyndigheder. Som Domstolen har udtalt i forbindelse med procedurerne i henhold til artikel 13 i forordning nr. 1430/79, påhviler det Kommissionen at angive for hver godtgørelses-ansøgning, som er indgivet til behandling, om der foreligger særlige omstændigheder i denne bestemmelses forstand, og at begrunde sin beslutning i så henseende (jf. dommen i sagen Van Gend &amp; Loos mod Kommissionen, a.st., præmis 18).</TXT></NP><NP><NO.P>36</NO.P><TXT>Det må konstateres, at Kommissionen har lagt til grund, at der ikke forelå særlige omstændigheder i nærværende sag, uden at den dog har anført nogen begrundelse herfor. I sin beslutning konstaterede Kommissionen, at den pågældende import ikke opfyldte betingelserne for en direkte forsendelse, som defineret i gennemførelsesforordningens artikel 75, og at ansøgningen således ikke kunne imødekommes. Som Kommissionen selv har fremhævet i sine processkrifter, vedrører ansøgninger, der fremsendes til Kommissionen i medfør af toldkodeksens artikel 239, jf. gennemførelsesforordningens artikel 905, imidlertid ikke spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelser inden for den materielle toldret, herunder gennemførelsesforordningens artikel 75, er blevet anvendt korrekt af de nationale toldmyndigheder. Et sådant spørgsmål er i henhold til toldkodeksens artikel 236 undergivet de nationale toldmyndigheders enekompetence, og disse myndigheders afgørelser kan i medfør af toldkodeksens artikel 243 indbringes for de nationale domstole, som kan forelægge spørgsmål for EF-Domstolen i medfør af traktatens artikel 177.</TXT></NP><NP><NO.P>37</NO.P><TXT>Under den mundtlige forhandling blev der stillet spørgsmål til Kommissionen om, hvorvidt der — uanset sagsøgernes manglende opfyldelse af de tekniske betingelser, som er opstillet i gennemførelsesforordningens artikel 75 — forelå særlige omstændigheder, som ud fra et billighedssynspunkt kunne berettige en godtgørelse. Kommissionen blev også spurgt, hvilket standpunkt den havde indtaget til dette spørgsmål i den anfægtede afgørelse. I sit svar har Kommissionen henvist til en betragtning til den nævnte beslutning, ifølge hvilken <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>det forhold, at der nogle måneder efter den pågældende import, der fandt sted den <DATE ISO="19940718">18. juli 1994</DATE>, trådte nogle mere fleksible regler i kraft med forordning (EØF) nr. 3254/94 om ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93, [ikke] medfører, at der består en særlig situation som<?PAGE NO="II-2922"?> angivet i forordning (EØF) nr. 2319/92, idet disse bestemmelser alene er udtryk for en ny handelspolitik fra Fællesskabets side over for de stater, der er omfattet af den generelle præferenceordning. Denne nye handelspolitik har ikke tilbagevirkende kraft, og den politik, der blev fulgt af fællesskabsmyndighederne indtil den nye politiks ikrafttræden, er ikke påvirket heraf.<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/> Retten finder, at Kommissionen med denne betragtning alene har villet fremhæve, at de tekniske betingelser i gennemførelsesforordningens artikel 75 skulle anvendes på den pågældende import, uanset at andre, mere fleksible krav, var trådt i kraft på et senere tidspunkt (jf. om disse krav ovenfor i præmis 6). Denne del af den anfægtede beslutnings begrundelse vedrører således, som de øvrige dele af beslutningen, spørgsmålet, om importen af de pågældende køretøjer til Nederlandene opfyldte kravet om en <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>direkte forsendelse<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/>. Det bemærkes, at dette spørgsmål ikke falder ind under toldkodeksens artikel 239.</TXT></NP><NP><NO.P>38</NO.P><TXT>Det fremgår heraf, at Kommissionen i den anfægtede beslutnings begrundelse i realiteten har søgt at forklare, hvorfor den fandt, at de importafgifter, der var pålagt sagsøgerne af de nederlandske toldmyndigheder, skulle betales ifølge de gældende bestemmelser, mens beslutningens konklusion, hvori ansøgningen på grundlag af toldkodeksen artikel 239 blev afvist, angik spørgsmålet om, hvorvidt den omstændighed, at køretøjerne var under tilsyn hos de tyrkiske toldmyndigheder og således hele tiden var af koreansk oprindelse fra deres indførsel til Nederlandene, gjorde det muligt i henhold til den generelle billighedsklausul at fritage sagsøgerne fra betaling af de afgifter, der skulle betales i henhold til de tekniske retsregler (jf. herom Domstolens dom af <DATE ISO="19870312">12.3.1987</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="244/85+245/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="1303">244/85 og 245/85, Cerealmangimi og Italgrani mod Kommissionen, Sml. s. 1303, præmis 11</REF.DOC.ECR>). Som følge heraf må det konkluderes, at Kommissionen, når der henses til hele det kompleks af retsregler, der gælder for de pågældende sagsforhold, ikke har begrundet sin beslutning.</TXT></NP><NP><NO.P>39</NO.P><TXT>Det kan ikke føre til andet resultat, at Kommissionen har anført, at den anfægtede beslutning var tilstrækkeligt begrundet, fordi den argumentation, der blev fremført i godtgørelsesansøgningen, også angik gennemførelsesforordningens artikel 75. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en beslutnings begrundelse altid skal være af en sådan karakter, at Fællesskabets retsinstanser er i stand til at efterprøve lovligheden. Denne betingelse er ikke opfyldt i nærværende sag. Kommissionen har baseret sin beslutning om afvisning af godtgørelsesansøgningen på et ræsonnement, som<?PAGE NO="II-2923"?> Retten ikke kan efterprøve. Kommissionen har under den skriftlige forhandling selv fremhævet, at det ikke tilkommer Retten at udtale sig om de spørgsmål, der vedrører kravet om <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>direkte forsendelse<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/>, idet beslutninger vedrørende fortolkningen og anvendelsen af gennemførelsesforordningens artikel 75 er undergivet national prøvelsesadgang.</TXT></NP><NP><NO.P>40</NO.P><TXT>Det følger af ovenstående, at der må gives medhold i anbringendet om, at traktatens artikel 190 er overtrådt. Idet det således ikke er nødvendigt til at tage stilling til de øvrige anbringender, må den anfægtede beslutning annulleres.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>41</NO.P><TXT>I medfør af procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Kommissionen har tabt sagen, og da sagsøgerne har nedlagt påstand om, at Kommissionen skal betale sagens omkostninger, tilpligtes Kommissionen at betale disse.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>udtaler og bestemmer</P><P>RETTEN (Tredje Afdeling)</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Kommissionens beslutning af <DATE ISO="19970408">8. april 1997</DATE>, der er rettet til Kongeriget Nederlandene, og som vedrører en ansøgning om godtgørelse af importafgifter, annulleres.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="II-2924"?><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Kommissionen betaler sagens omkostninger.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Tiili</P><P>Briët</P><P>Potocki</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="19980716">16. juli 1998</DATE>.</P><SIGNATORY><P>H. Jung</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>V. Tiili</P><P>Afdelingsformand</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>