27.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/29


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/1562

af 26. oktober 2020

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/167 for så vidt angår harmoniserede standarder for visse typer af radioudstyr vedrørende avancerede systemer til styring og kontrol på jorden, primære overvågningsradarer, lydradiofonimodtagere, udstyr til international mobiltelekommunikation og faste radiokædesystemer

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU (2) formodes radioudstyr, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige krav, der er fastsat i artikel 3 i nævnte direktiv, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf.

(2)

Kommissionen anmodede i gennemførelsesafgørelse C(2015) 5376 (3) Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) om at udarbejde og revidere harmoniserede standarder for radioudstyr til støtte for direktiv 2014/53/EU.

(3)

På grundlag af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2015) 5376 har ETSI udarbejdet de harmoniserede standarder EN 303 213-5-1 V1.1.1 vedrørende modtagere og interrogatorer til avancerede systemer til styring og kontrol på jorden, EN 303 345-2 V1.1.1 og EN 303 345-5 V1.1.1 vedrørende radiofonimodtagere samt EN 303 364-3 V1.1.1 vedrørende primære overvågningsradarer (PSR).

(4)

På grundlag af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2015) 5376 har ETSI revideret de harmoniserede standarder EN 301 908-2 V11.1.2, EN 301 908-13 V11.1.2, EN 302 217-2 V3.1.1 og EN 303 213-6-1 V2.1.1, hvis referencer er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende (4). Dette førte til vedtagelse af de harmoniserede standarder EN 301 908-2 V13.1.1 vedrørende IMT-brugerudstyr, EN 301 908-13 V13.1.1 vedrørende E‐UTRA-brugerudstyr, EN 302 217-2 V3.2.2 vedrørende faste radiokædesystemer og EN 303 213-6-1 V3.1.1 vedrørende avancerede systemer til styring og kontrol på jorden.

(5)

Kommissionen har sammen med ETSI vurderet, om disse harmoniserede standarder er i overensstemmelse med anmodningen i gennemførelsesafgørelse C (2015) 5376.

(6)

De harmoniserede standarder EN 303 213-5-1 V1.1.1 og EN 301 908-2 V13.1.1 opfylder de væsentlige krav, de har til formål at dække, og som er fastsat i direktiv 2014/53/EU. Derfor bør referencerne for de nævnte standarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(7)

I artikel 3, stk. 3, i bilag II til gennemførelsesafgørelse C (2015) 5376 er det fastsat, at modtageres ydeevne også er af særlig betydning for mobile terminaler, navnlig antenneydeevnen, og for kommunikationsudstyr til livreddende anvendelser. Den harmoniserede standard EN 301 908-13 V13.1.1 indeholder ikke specifikationer for antenneydeevne. Referencen for denne harmoniserede standard bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med begrænsninger.

(8)

I henhold til note 2 til klausul 4.3.2 i den harmoniserede standard EN 302 217-2 V3.2.2 kan fabrikanterne gives tilladelse til at afvige fra andre specifikationer i den harmoniserede standard for bitfejlhyppighed (BER), og klausul H.3.4, I.3.4 og J.3.4 i denne harmoniserede standard kræver ikke en eksplicit prøvningsmetode til påvisning af overensstemmelse. Referencen for denne harmoniserede standard bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med begrænsninger.

(9)

I henstilling ITU-R SM.329-12 (09/2012) om uønsket udstråling i parasitfrekvensområdet hedder det, at det for at sikre den mest økonomiske og effektive udnyttelse af frekvensspektret er nødvendigt at fastsætte generelle maksimumsgrænser for uønsket udstråling. I ERC's henstilling 74-01 (2019) hedder det, at med henblik på specifikke delings- eller kompatibilitetsundersøgelser kan der anvendes lavere niveauer for uønsket udstråling i parasitfrekvensområdet for at øge frekvenseffektiviteten. Det anerkendes således, at parasitudstråling er relevant for en effektiv udnyttelse af frekvenserne, som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU. I bilag C.3 til EN 303 345-2 V1.1.1 og bilag B.3 til EN 303 345-5 V1.1.1 anerkendes det, at modtageres uønskede udstråling i parasitfrekvensområdet er relevante for artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU. Men i klausul C.3.5 i EN 303 345-2 V1.1.1 og klausul B.3.5 i EN 303 345-5 V1.1.1 er det imidlertid fastsat, at modtageres uønskede udstråling i parasitfrekvensområdet relevante er omfattet af andre standarder. Referencerne for de harmoniserede standarder EN 303 345-2 V1.1.1 og EN 303 345-5 V1.1.1 bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med begrænsninger.

(10)

I betragtning 2 i gennemførelsesafgørelse C(2015) 5376 opfordres der til et godt samarbejde med Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT), som er blevet hørt om, hvorvidt disse harmoniserede standarder følger henstilling 74-01 (2019) fra Den Europæiske Radiokommunikationskomité (ERC) om uønsket udstråling i parasitfrekvensområdet. Som svar herpå gav CEPT udtryk for den opfattelse, at en lempelse af anvendelsen af ERC's henstilling 74-01 (2019) kun kan ske under særlige tekniske betingelser. Klausul 4.2.1.5 i EN 303 213-6-1 V3.1.1 og klausul 4.2.1.4 i EN 303 364-3 V1.1.1 kan derfor formodes kun at være i overensstemmelse med bestemte typer af radioudstyr. Referencen for disse harmoniserede standarder bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med begrænsninger.

(11)

I bilag I til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/167 (5) er der opført referencer for harmoniserede standarder, der danner grundlag for en formodning om overensstemmelse med direktiv 2014/53/EU, og i bilag II til nævnte gennemførelsesafgørelse er der opført referencer for harmoniserede standarder, der danner grundlag for en formodning om overensstemmelse med direktiv 2014/53/EU, med begrænsninger. For at sikre, at referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/53/EU, er anført i én retsakt, bør referencerne for standarderne EN 303 213-5-1 V1.1.1 og EN 301 908-2 V13.1.1 medtages i bilag I til nævnte gennemførelsesafgørelse, og referencerne for standarderne EN 301 908-13 V 13.1.1, EN 302 217-2 V3.2.2, EN 303 213-6-1 V3.1.1, EN 303 345-2 V1.1.1, EN 303 345-5 V1.1.1 og EN 303 364-3 V1.1.1 bør medtages i bilag II til nævnte gennemførelsesafgørelse.

(12)

Ifølge ETSI bør den harmoniserede standard EN 303 339 V1.1.1, hvis reference er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende (6), betragtes som forældet, da den ikke længere afspejler det aktuelle tekniske niveau.

(13)

Det er derfor nødvendigt at tilbagetrække referencerne for de harmoniserede standarder EN 301 908-2 V11.1.2, EN 301 908-13 V11.1.2, EN 302 217-2 V3.1.1 og EN 303 213-6-1 V2.1.1, da de er blevet revideret, og for harmoniseret standard EN 303 339 V1.1.1, da den anses for at være forældet, fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende (7). I bilag III til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/167 er der opført referencer for harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2014/53/EU, der trækkes tilbage fra Den Europæiske Unions Tidende. Disse referencer bør derfor medtages i nævnte bilag. For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af de harmoniserede standarder EN 301 908-2 V13.1.1, EN 301 908-13 V13.1.1, EN 302 217-2 V3.2.2 og EN 303 213-6-1 V3.1.1, er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af de harmoniserede standarder EN 301 908-2 V11.1.2, EN 301 908-13 V11.1.2, EN 302 217-2 V3.1.1 og EN 303 213-6-1 V2.1.1. For tillige at give fabrikanterne tid til at forberede sig på tilbagetrækningen af referencen for den harmoniserede standard EN 303 339 V1.1.1, er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencen for denne standard.

(14)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/167 foretages følgende ændringer:

1)

Bilag I ændres som angivet i bilag I til nærværende afgørelse.

2)

Bilag II ændres som angivet i bilag II til nærværende afgørelse.

3)

Bilag III ændres som angivet i bilag III til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. oktober 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62).

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 5376 final af 4. august 2015 om en anmodning om standardisering til Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation vedrørende radioudstyr til støtte af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU.

(4)   EUT C 326 af 14.9.2018, s. 114.

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/167 af 5. februar 2020 om harmoniserede standarder for radioudstyr, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU (EUT L 34 af 6.2.2020, s. 46).

(6)   EUT C 326 af 14.9.2018, s. 114.

(7)   EUT C 326 af 14.9.2018, s. 114.


BILAG I

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/167 tilføjes følgende rækker:

Nr.

Reference for standarden

»8.

EN 301 908-2 V13.1.1

IMT-netværk — Harmoniseret standard for radiospekteraccess — Del 2: CDMA Direct Spread (UTRA FDD)-brugerudstyr (UE)

9.

ETSI EN 303 213-5-1 V1.1.1

Avancerede systemer til styring og kontrol på jorden (A-SMGCS) — Del 5: Harmoniseret Standard for radiospekteraccess for MLAT-udstyr — Subpart 1: Modtagere og interrogatorer«.


BILAG II

I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/167 tilføjes følgende rækker:

Nr.

Reference for standarden

»4.

EN 301 908-13 V13.1.1

IMT-netværk — Harmoniseret Standard for radiospekteraccess — Del 13: E-UTRA-brugerudstyr

Bemærkning: Denne harmoniserede standard indeholder ikke parametre for antenneydeevne og overensstemmelse med denne harmoniserede standard giver ikke formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU, for så vidt angår disse parametre.

5.

EN 302 217-2 V3.2.2

Faste radiokædesystemer — Karakteristika og krav til punkt til punkt-udstyr og ‐antenner — Del 2: Digitale systemer, der opererer i frekvensbåndet fra 1 GHz til 86 GHz — Harmoniseret Standard for radiospekteraccess

Bemærkning: Overensstemmelse med denne harmoniserede standard giver ikke formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU, såfremt note 2 i klausul 4.3.2 i denne harmoniserede standard finder anvendelse:

Bemærkning: For så vidt angår radioudstyr, der er omfattet af enten klausul H.3.4, I.3.4 eller J.3.4 i denne harmoniserede standard, giver overholdelse af denne harmoniserede standard ikke formodning om overensstemmelse med det væsentlige krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU, hvis de relevante prøvningsmetoder ikke gennemføres for at påvise overensstemmelse med enten klausul H.3.4, I.3.4 eller J.3.4 i denne harmoniserede standard.

6.

EN 303 213-6-1 V3.1.1

Avancerede systemer til styring og kontrol på jorden (A-SMGCS) — Del 6: Harmoniseret Standard for radiospekteraccess for installerede overfladebevægelsesradarsensorer — Subpart 1: X-båndsensorer med pulserende signaler og sendeeffekt op til 100 kW

Bemærkning: For så vidt angår klausul 4.2.1.5 i denne harmoniserede standard, giver overholdelse af denne harmoniserede standard ikke formodning om overensstemmelse med det væsentlige krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU, for udstyr, som ikke kombinerer et konisk overgangsstykke WR112/R84 og en bølgeleder WR90/R100, som omhandlet i afsnit 1, note 1, i denne harmoniserede standard. Bølgelederen bør have en uafbrudt uhindret transmissionsvej (uforstyrret/ren) og en minimumslængde på 20 gange bølgelederens grænsebølgelængde i denne driftstilstand.

7.

EN 303 345-2 V1.1.1

Radiofonimodtagere — Del 2: AM-radiofoni — Harmoniseret Standard for radiospekteraccess

Bemærkning: Overensstemmelse med denne harmoniserede standard giver ikke formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU, for så vidt angår modtageres uønskede udstråling i parasitfrekvensområdet.

8.

EN 303 345-5 V1.1.1

Radiofonimodtagere — Del 5: DRM-radiofoni — Harmoniseret Standard for radiospekteraccess

Bemærkning: Overensstemmelse med denne harmoniserede standard giver ikke formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU, for så vidt angår modtageres uønskede udstråling i parasitfrekvensområdet.

9.

EN 303 364-3 V1.1.1

PSR — Harmoniseret Standard for radiospekteraccess — Del 3: Flyvekontrol-PSR-sensorer i frekvensbåndet (X-båndet) mellem 8 500 MHz til 10 000 MHz

Bemærkning: For så vidt angår klausul 4.2.1.4 i denne harmoniserede standard, giver overholdelse af denne harmoniserede standard ikke formodning om overensstemmelse med det væsentlige krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU, for udstyr, som ikke kombinerer et konisk overgangsstykke WR112/R84 og en bølgeleder WR90/R100, som omhandlet i afsnit 1, note 1, i denne harmoniserede standard. Bølgelederen bør have en uafbrudt uhindret transmissionsvej (uforstyrret/ren) og en minimumslængde på 20 gange bølgelederens grænsebølgelængde i denne driftstilstand.«


BILAG III

I bilag III til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/167 tilføjes følgende rækker:

Nr.

Reference for standarden

Dato for tilbagetrækning

»12.

EN 301 908-2 V11.1.2

IMT cellulære netværk; Harmoniseret standard, der dækker de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU — Del 2: CDMA multibærebølge (UTRA FDD) brugerudstyr (UE)

27. oktober 2021

13.

EN 301 908-13 V11.1.2

IMT cellulære radionet; Harmoniseret standard, der dækker de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU — Del 13: Udviklet universelt jordbaseret radio adgang (E-UTRA) brugerudstyr (UE)

27. oktober 2021

14.

EN 302 217-2 V3.1.1

Faste radiokædesystemer; Karakteristika og krav til punkt-til-punkt udstyr og antenner — Del 2: Digitale systemer, der opererer i frekvensbåndet fra 1,3 GHz til 86 GHz; Harmoniseret standard, der dækker de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU

27. april 2022

15.

EN 303 213-6-1 V2.1.1

Systemer til vejledning og overvågning af manøvreområde (A-SMGCS) — Del 6: Harmoniseret standard, der dækker de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU for installerede overfladebevægelses radarsensor; Underdel 1: X-bånd sensorer benyttende pulserende signaler og sendeeffekt op til 100 kW

27. oktober 2021

16.

EN 303 339 V1.1.1

Direkte luft-til-jord kommunikation; Udstyr, der opererer i frekvensbåndene 1 900 MHz til 1 920 MHz og 5 855 MHz til 5 875 MHz; Fixed pattern antennas; Harmoniseret standard, der dækker de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU

27. april 2021«