29.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 255/44


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 27. september 2007

om ændring af beslutning 2006/779/EF for så vidt angår forlængelse af beslutningens anvendelsesperiode

(meddelt under nummer K(2007) 4459)

(EØS-relevant tekst)

(2007/630/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 10, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 9, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens beslutning 2006/779/EF af 14. november 2006 om midlertidige dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i Rumænien (3) blev vedtaget som reaktion på udbrud af klassisk svinepest i Rumænien.

(2)

Anvendelsesperioden for beslutning 2006/779/EF er ni måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse. I lyset af sygdomssituationen i Rumænien med hensyn til klassisk svinepest bør anvendelsesperioden for beslutning 2006/779/EF forlænges til den 31. december 2009.

(3)

Beslutning 2006/779/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Artikel 7 i beslutning 2006/779/EF affattes således:

»Artikel 7

Anvendelsesperiode

Denne beslutning anvendes indtil den 31. december 2009.«

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. september 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF (EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14).

(2)   EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33. Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 12).

(3)   EUT L 314 af 15.11.2006, s. 48.