(1)

Den 30. september 2016 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod statsstøtte i form af et seks måneders redningslån på 62 mio. RON (ca. 13,1 mio. EUR (2)), som Rumænien agtede at yde til Det Nationale Uranselskab (CNU) (3). I sin afgørelse (»afgørelsen om redningsstøtte«) konstaterede Kommissionen, at statsstøtten var forenelig med det indre marked i henhold til rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (»rammebestemmelserne«) (4). Som angivet i afgørelsen om redningsstøtte havde de rumænske myndigheder forpligtet sig til at forelægge Kommissionen en omstruktureringsplan som beskrevet i rammebestemmelsernes afsnit 3.1.2 senest seks måneder efter godkendelsen af lånet (jf. betragtning 42 til afgørelsen om redningsstøtte).

(2)

Den 12. juni 2017 fremsendte Rumænien en omstruktureringsplan for CNU (»den oprindelige omstruktureringsplan«) og meddelte, at det var planen at yde omstruktureringsstøtte på i alt 441 mio. RON (93 mio. EUR) til CNU. Flere udvekslinger og anmodninger om oplysninger fra Kommissionen og svar fra de rumænske myndigheder fandt sted mellem den 9. august 2017 og den 13. december 2017.

(3)

Ved brev af 8. maj 2018 underrettede Kommissionen Rumænien om sin afgørelse om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) med hensyn til denne støtte.

(4)

Kommissionens afgørelse om at indlede proceduren (»åbningsafgørelsen«) blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (5) den 19. juni 2018. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til støtten, men den modtog ikke nogen.

(5)

De rumænske myndigheder sendte deres bemærkninger til åbningsafgørelsen og en ny omstruktureringsplan (»den anden omstruktureringsplan«) ved brev af 7. august 2018.

(6)

På en videokonference den 3. december 2018 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger fra de rumænske myndigheder om den plan, der blev indgivet den 7. august 2018.

(7)

De rumænske myndigheder sendte Kommissionen yderligere bemærkninger og oplysninger den 20. december 2018, den 14. februar 2019 og den 20. marts 2019 samt en ny omstruktureringsplan den 19. april 2019 (»den tredje omstruktureringsplan«).

(8)

Kommissionen mødtes også med de rumænske myndigheder på deres anmodning den 24. og 25. juni 2019.

(9)

CNU er en rumænsk virksomhed med hovedsæde i Bukarest, der udnytter uranminer og producerer råvarer til kernekraftværker i Rumænien. CNU udvinder uranmalm, bearbejder den til råkoncentrat, raffinerer den til triuranoctaoxid (U3O8) og omdanner den endelig til uran(iv)oxid (UO2). CNU blev oprettet i 1997 som et selskab med begrænset ansvar, der er fuldt ejet af staten. I 2017 havde CNU 772 ansatte.

(10)

CNU har to driftssteder: Uranminen, der befinder sig i Crucea-Botușana (i distriktet Suceava i den nordøstlige region), som i 2017 havde 346 ansatte, og et bearbejdnings- og raffineringsanlæg, der befinder sig i Feldioara (i distriktet Brașov i centralregionen), og som havde 350 ansatte. Følgende diagram viser de vigtigste indtægtskilder i de seneste år:

(11)

CNU havde traditionelt to kunder, nemlig det statsejede nationale selskab Nuclearelectrica S.A. (»SNN«), der købte UO2 til at producere brændsel til kernekraftværket Cernavodă, og den nationale forvaltning for statsreserven og særlige problemer (»ANRSPS«), der købte U3O8. Tilsammen tegnede disse to købere sig for 95 % af CNU's indtægter.

(12)

SNN blev oprettet i 1998 efter omstruktureringen af det rumænske energisystem og har været noteret på børsen i Bukarest siden 2013. SNN producerer el og varmekraft ved hjælp af atomkraft på kernekraftværket Cernavodă, og selskabet fremstiller nukleart brændsel på FKN — et anlæg i Pitești. SNN's kapitalstruktur er ifølge de seneste rapporter som følger: 82,49 % ejes af den rumænske stat gennem energiministeriet, 7,05 % af Fondul Proprietatea SA, 5,6 % af andre juridiske enheder og 4,8 % af fysiske personer.

(13)

SNN's øverste ledelsesorgan er generalforsamlingen, som træffer afgørelse om strategiske spørgsmål, herunder udnævnelse og afsættelse af bestyrelsen med simpelt flertal, vedtagelse af det årlige budget, godkendelse af udviklingsstrategien og politikken samt investeringer og andre transaktioner på over 50 mio. EUR (6). Det ledelsesorgan, der har ansvaret for forvaltningen af SNN, er bestyrelsen, som har syv medlemmer, hvoraf mindst fire skal være uafhængige medlemmer. Beslutninger om kontrakter med leverandører af uran under tærsklen på 50 mio. EUR falder ind under bestyrelsens ansvar.

(14)

CNU's kundegrundlag er ikke diversificeret og er stærkt afhængigt af to købere, hvoraf SNN tegner sig for mere end 80 % af omsætningen. CNU mistede sine to nøglekunder i 2016, da SNN indgik kontrakt med CNU's konkurrent, og ANRSPS ikke indgik nogen forsyningskontrakt. I december 2015 besluttede SNN at udbyde sin UO2-forsyningskontrakt gennem en udbudsprocedure mellem de to registrerede og godkendte leverandører CNU og den canadiske leverandør Cameco, som endte med at vinde kontrakten. CNU fandt ingen alternativ køber og var derfor ikke længere i stand til at sælge sin produktion.

(15)

Tabel 1 nedenfor, som de rumænske myndigheder har fremlagt, viser de forskellige pristilbud (mellem 2016 og 2018) fra CNU og Cameco i de forskellige udbudsrunder tilrettelagt af SNN. Da SNN besluttede at underskrive den første kontrakt med Cameco, var CNU's tilbud 72 % højere. I alle efterfølgende tilbud fra CNU var prisen også væsentligt højere end Camecos og varierede mellem +39 % og +99 %, hvilket betød, at SNN gang på gang indgik forsyningskontrakter med Cameco.

Tabel 1

Oversigtstabel over SNN's udbudsprocedurer for 120 ton UO2 (krævet for seks måneder) for perioden 2016-2018

(16)

CNU's indtægter hidrørte således kun fra mindre sekundære aktiviteter, herunder bl.a. en tjenesteydelseskontrakt med SNN om affaldsbehandling, og faldt betydeligt. Som det fremgår af tabel 2, faldt virksomhedens samlede indtægter fra 110,8 mio. RON (23,4 mio. EUR) i 2015 til 15,2 mio. RON (3,2 mio. EUR), hvilket ikke var tilstrækkeligt til at dække CNU's udgifter i 2016.

(17)

Før det bratte fald i salgsindtægterne i 2016 havde CNU allerede haft relativt store driftstab i 2014 og 2015. Den gradvise udtømning af uranressourcerne i Crucea-Botușana-minen forklarer delvist CNU's dårlige driftsresultater. CNU's minedrift er forbundet med store driftsomkostninger, da selskabet mangler midler til vedligeholdelse af transportruter, da transportafstandene øges som følge af den udtømte aflejring og mangel på underjordisk vedligeholdelse.

(18)

CNU mangler også finansielle midler til at udnytte en ny aflejring af uranmalm, der er fundet i Tulgheș-Grinties, og til at opgradere sit Feldioara-anlæg.

(19)

Endelig står CNU også over for øgede forsyningsomkostninger, mineafgifter og yderligere skatter (miljøskat).

Tabel 2

Udvalgte finansielle oplysninger ifølge den første omstruktureringsplan fra 2014 til 2023

(20)

CNU producerer hovedsagelig to typer outputprodukter: råkoncentrat (der indeholder en høj koncentration af U3O8) og (ikke-beriget) UO2.

(21)

Råkoncentrat er et standardråvareprodukt, der handles på verdensplan med relativt gennemsigtige priser og vilkår. Råkoncentratet, som er basisproduktet til fremstilling af ikke-beriget såvel som beriget UO2, fremstilles og handles af ikke-europæiske selskaber (f.eks. Cameco), men også af europæiske (indstiftede) selskaber som Orano (tidligere Areva), RioTinto eller BHP Billiton. Desuden er der nye aktører, som i øjeblikket er under udvikling på markedet med nye mineprojekter i Spanien, Finland og Ungarn (7).

(22)

Rumænien anførte navnlig, at Orano på eget initiativ i maj 2017 foreslog at forsyne CNU med råkoncentrat fra sin mine i Niger. Orano angav, at den kunne levere hele den mængde råkoncentrat, som CNU skulle bruge til at fremstille UO2 til fordel for SNN til begge reaktorer i Cernavodă (8).

(23)

For så vidt angår omdannelsen af U3O8 til UO2, er der reel konkurrence mellem Cameco og CNU om kernekraftværker baseret på CANDU-teknologien. Desuden har enhver virksomhed, som i øjeblikket fremstiller uranforbindelser til beriget uran, der skal fremstilles som kernebrændsel, såsom Orano (tidligere Areva), den teknologiske kapacitet til og vil muligvis finde det attraktivt og beslutte at gå ind på dette marked i fremtiden og tilbyde et erstatningsprodukt. Ifølge offentligt tilgængelige oplysninger ændrer Orano i øjeblikket sin industrielle proces på Malvési-anlægget for at kunne sælge ikke-beriget UO2, som er et af dets mellemprodukter, på det internationale marked (9). Desuden findes der alternative aktive leverandør af (ikke-beriget) UO2 til CANDU-værker som Dioxitek (Argentina), CNNC (Kina), PAEC (Pakistan) og NFC (Indien).

(24)

Efter Kommissionens afgørelse om redningsstøtte, hvori den godkendte et lån på 62 mio. RON (13,1 mio. EUR) (10), anmeldte Rumænien den 12. juni 2017 den oprindelige omstruktureringsplan, der sluttede i 2021.

(25)

I den oprindelige omstruktureringsplan androg de samlede omstruktureringsomkostninger 941 mio. RON (198,5 mio. EUR) (der findes en detaljeret oversigt i betragtning 22 i åbningsafgørelsen). Disse omstruktureringsomkostninger skulle ifølge Rumænien finansieres med statsstøtte på 441 mio. RON (93,0 mio. EUR) og ved et egetbidrag fra CNU på 500 mio. RON (105,5 mio. EUR) (11) (ca. 53 % af omstruktureringsomkostningerne).

(26)

Den anmeldte omstruktureringsstøtte omfattede følgende fem støtteinstrumenter:

(27)

Egetbidraget til dækning af omkostningerne i den oprindelige omstruktureringsplan omfattede fire hovedkilder til indtægterne fra udnyttelsen for CNU (fuldstændige oplysninger findes i åbningsafgørelsens betragtning 20):

(28)

I åbningsafgørelsen fandt Kommissionen, at Rumæniens planer om at yde offentlig støtte til støtte for CNU's omstruktureringsplan indeholdt statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(29)

Da CNU opfyldte kriterierne for at blive betragtet som en kriseramt virksomhed i henhold til rammebestemmelsernes punkt 20, blev omstruktureringsstøttens forenelighed analyseret i overensstemmelse med rammebestemmelserne. Efter en foreløbig vurdering rejste Kommissionen tvivl om, hvorvidt ovennævnte foranstaltninger var forenelige med rammebestemmelserne. Disse tvivlsspørgsmål er sammenfattet nedenfor i betragtning 30 til 46 (fuldstændige oplysninger findes i åbningsafgørelsens betragtning 44 til 70).

(30)

Kommissionen satte spørgsmålstegn ved, om de finansieringskilder, som Rumænien havde foreslået, udgjorde et betydeligt, reelt og faktisk egetbidrag på mindst 50 %, der ikke omfattede statsstøtte, og var derfor foreløbigt af den opfattelse, at den oprindelige omstruktureringsplan ikke opfyldte de grundlæggende krav i rammebestemmelserne for så vidt angår egetbidraget.

(31)

For det første konkluderede Kommissionen på grundlag af den reelle og faktiske karakter af egetbidraget, at ingen af de fire kilder til egetbidrag, der er nævnt i betragtning 27, opfyldte dette kriterium. I henhold til punkt 63 i rammebestemmelserne må egetbidraget ikke omfatte forventede fremtidige gevinster såsom cash flow. Blandt de kontrakter, som Rumænien har fremlagt, bemærkede Kommissionen, at kun kontrakter for mindre beløb blev gennemført, og at det kun var delvist.

(32)

For det andet konkluderede Kommissionen vedrørende kravet om, at egetbidraget ikke må omfatte statsstøtte, at den vigtige »take or pay«-kontrakt med SNN om levering af UO2, som forventedes at udgøre ca. 80 % af CNU's omsætning, sandsynligvis ikke ville blive indgået på markedsvilkår. På grundlag af de tilgængelige markedsoplysninger ville kontrakten, som lød på 623 RON (131 EUR) pr. kgU (dvs. 423 RON pr. kgU uden støtte) og svarede til 110 USD (100 EUR) pr. kgU (uden støtte), overstige den anslåede markedspris (67 USD –61 EUR — pr. kgU) med 64 %.

(33)

Endvidere tvivlede Kommissionen også på, at alle andre foreslåede kilder til egetbidraget ikke omfattede statsstøtte: Disse bidrag stammede faktisk fra planlagte kontrakter med offentlige myndigheder og statsejede virksomheder. Rumænien undlod navnlig at påvise, at ANRSPS, en offentlig enhed, ville underskrive de planlagte kontrakter med CNU til markedspriser, og at den anden planlagte kontrakt med SNN om behandling af ikke-overensstemmende materialer ville blive indgået på markedsvilkår, f.eks. i forhold til andre typiske forsyningskontrakter i branchen.

(34)

For det tredje var der ud fra de oplysninger, Rumænien fremlagde, ingen markedsøkonomisk investor eller långiver, der støttede planen eller havde til hensigt at gøre det. Rumænien havde ikke været i stand til at give Kommissionen nogen form for dokumentation som f.eks. en hensigtserklæring, der havde vist og bevist, at der var interesse fra en potentiel markedsøkonomisk investor i at stole på, støtte og finansiere den anmeldte omstruktureringsplan.

(35)

Endelig nærede Kommissionen også tvivl om Rumæniens argument om, at salg af faste aktiver også ville udgøre en kilde til egetbidrag. Der var ikke klarhed omkring markedsværdien af sådanne aktiver, tidsplanen for salget og vigtigst af alt, i hvilket omfang et sådant salg kunne gennemføres inden for omstruktureringsperioden.

(36)

Kommissionen nærede også tvivl om, hvorvidt den oprindelige omstruktureringsplan ville føre til, at CNU's rentabilitet blev genoprettet ved udgangen af omstruktureringsperioden. Det blev således ikke godtgjort, at CNU ville give et tilstrækkeligt afkast og ville kunne forblive på markedet uden yderligere støtte.

(37)

For det første bemærkede Kommissionen, at Rumænien ikke har fremlagt de ønskede økonomiske nøgleindikatorer for omstruktureringsperioden og oplysninger om rentabilitet og produktionsomkostninger for hver af dens vigtigste nuværende eller planlagte virksomheder (Crucea-Botușana-minen, Tulgheș-Grințieș-minen). Det var under alle omstændigheder ikke muligt på grundlag af de aggregerede oplysninger at sige noget om, hvorvidt CNU kunne genoprette sin langsigtede rentabilitet ved udgangen af omstruktureringsperioden.

(38)

For det andet var CNU's rentabilitet lav, selv hvis man indregnede den prisstøtte, der skulle dække forskellen mellem produktionsomkostningerne og markedsprisen for UO2, og som Rumænien betragtede som statsstøtte. Da der ikke blev antaget at ske en gradvis nedsættelse af denne støtte i omstruktureringsperioden, konkluderede Kommissionen foreløbigt, at det uden yderligere beviser forblev tvivlsomt, om CNU ville være rentabel efter udløbet af omstruktureringsperioden uden yderligere statsstøtte.

(39)

For det tredje rejste Kommissionen tvivl om de produktionsomkostninger, som de rumænske myndigheder havde oplyst, efter afslutningen af investeringen i den nye Tulgheș-Grințieș-mine. Kommissionen understregede navnlig, at Rumænien ikke fremlagde nogen investeringsundersøgelse til støtte for de påståede produktionsomkostninger for U3O8 på 460 RON (97 EUR) pr. kgU (12), og bemærkede, at dette skøn i betydelig grad oversteg den faktiske markedspris på 22 USD (20 EUR) pr. pund U3O8 ved udgangen af februar 2018 (13).

(40)

Endvidere bemærkede Kommissionen også, at de prognoser for uranpriserne, som Rumænien havde forelagt til støtte for investeringsmulighederne i den nye mine, var forældede og upålidelige, og rejste derfor tvivl om den nye mines rentabilitet. Da det i punkt 51 i rammebestemmelserne nævnes, at genoprettelsen af rentabiliteten ikke må afhænge af optimistiske antagelser om eksterne faktorer såsom prisvariationer, tvivlede Kommissionen også på, at dette punkt i rammebestemmelserne var opfyldt.

(41)

I denne henseende bemærkede Kommissionen, at Rumænien kun planlagde to adfærdsmæssige foranstaltninger. Ifølge den oprindelige omstruktureringsplan ville CNU afholde sig fra at købe kapitalandele i andre virksomheder i omstruktureringsperioden og fra at bruge støtten som salgsargument, når den solgte sine produkter. I mangel af meningsfulde og klare strukturelle foranstaltninger tvivlede Kommissionen imidlertid på, at de foreslåede kompenserende foranstaltninger afbødede de negative virkninger af den potentielle støtte på konkurrencen i tilfredsstillende grad.

(42)

I forbindelse med Rumæniens påstand om, at der ikke findes noget europæisk marked for det produkt, som CNU leverer, og at der derfor ikke vil være behov for yderligere kompenserende foranstaltninger, fremsatte Kommissionen flere betragtninger.

(43)

For det første bemærkede Kommissionen vedrørende udvindingen, at selv om ingen andre europæiske virksomheder end CNU i øjeblikket udvinder uranmalm i EU, er der aktive virksomheder i EU, der importerer uranforbindelser med henblik på at levere til bearbejdnings-/raffineringsanlæg og endelig at fremstille nukleart brændsel. Dette gælder f.eks. Orano (tidligere Areva), der importerer uranforbindelser i EU fra sine mineaktiviteter i tredjelande som Niger: Markedet er således åbent for konkurrence. Desuden blev der fundet aflejringer af uranminer, og nye brydninger blev faktisk offentliggjort eller planlagt i Spanien og Finland i 2018-2019.

(44)

For det andet bemærkede Kommissionen vedrørende bearbejdnings-/raffineringsaktiviteter, at selv om ingen anden virksomhed end Cameco i øjeblikket er aktiv inden for levering af ikke-beriget UO2 til kernekraftværker baseret på CANDU-teknologien i EU, er disse markeder åbne for konkurrence, og enhver virksomhed kan finde det attraktivt og beslutte at tilbyde erstatningsprodukter fra andre kilder. Ud over Cameco kan ikke-beriget UO2 til CANDU også tilbydes af udenlandske leverandører, f.eks. fra Kina eller Indien.

(45)

For det tredje bemærkede Kommissionen, at Rumænien fremlagde nogle modstridende udtalelser i sin oprindelige omstruktureringsplan, hvor man antydede, at CNU ville søge at udvide sin portefølje af kunder uden for Rumænien, og samtidig hævdede, at der ikke var noget europæisk marked for det produkt, som CNU leverer, og at der derfor ikke ville være behov for kompenserende foranstaltninger.

(46)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at: i) Der er reel konkurrence om udvinding af uran, og ii) der kan eventuelt opstå yderligere konkurrence i forbindelse med bearbejdning/raffinering af uran. De adfærdsmæssige foranstaltninger, som Rumænien har foreslået, forekom således utilstrækkelige, og der var behov for strukturelle kompenserende foranstaltninger for at afbøde konkurrencefordrejningerne.

(47)

I sine bemærkninger til åbningsafgørelsen fremlagde Rumænien nye oplysninger og nogle bemærkninger samt en anden omstruktureringsplan som beskrevet i det følgende.

(48)

De rumænske myndigheder nævnte, at omstruktureringen støttede de forpligtelser, de havde indgået i henhold til Euratomtraktaten vedrørende nuklear sikkerhed, navnlig følgende:

(49)

Rumænien understregede først, at de i den anden omstruktureringsplan opgav tre ud af de fem støtteforanstaltninger, der var anmeldt i den oprindelige omstruktureringsplan, nemlig foranstaltning c), d) og e), som beskrevet i betragtning 26, hvilket førte til et betydeligt fald fra 440,8 mio. RON (93,0 mio. EUR) til 125,1 mio. RON (26,4 mio. EUR) af den støtte, der skulle ydes. De støtteforanstaltninger, der ville blive opretholdt, var konverteringen af redningsstøtten på 60,4 mio. RON (12,7 mio. EUR) og et tilskud på 64,8 mio. RON (13,7 mio. EUR).

(50)

Omstruktureringsomkostningerne ville også være faldet fra 941 mio. RON (198,5 mio. EUR) til 250,3 mio. RON (52,8 mio. EUR), hvoraf Rumænien hævdede, at CNU havde bidraget med 50 %, dvs. 125,1 mio. RON (26,4 mio. EUR).

(51)

Som led i denne anden omstruktureringsplan ville CNU etablere et nyt samarbejde med SNN. I den forbindelse fandt Rumænien, at Kommissionens betænkeligheder i betragtning 47 til 50 i åbningsafgørelsen vedrørende den potentielle statsstøtte i prisen i den påtænkte kontrakt med SNN blev uvæsentlige, eftersom den pågældende kontrakt ikke længere var planlagt. Rumænien forklarede, at SNN efter at have ophævet sin kontrakt med CNU, som til dels forårsagede de finansielle vanskeligheder i CNU, begyndte at indkøbe råvarer fra det canadiske selskab Cameco. Det blev imidlertid betragtet som risikabelt på langt sigt kun at anvende én forsyningskilde, og SNN fremlagde derfor en strategi for diversificering af sine indkøb.

(52)

SNN's generalforsamling godkendte denne strategi i maj 2018 og nævnte udtrykkeligt CNU som leverandør af bearbejdningsydelser. Rumænien forklarede, at på grundlag af denne strategi vil afhængigheden af en enkelt leverandør og de dermed forbundne risici blive undgået ved at købe U3O8 på de internationale markeder i stedet for UO2, hvor CNU så bearbejder det og bruger det deraf følgende UO2 til at fremstille nukleart brændsel. Forholdet mellem SNN og CNU ville omfatte bearbejdning og oplagring af U3O8 hos CNU og CNU's kvalificering af U3O8-leverandører: Denne kvalificering ville CNU faktisk skulle have foretaget, før man iværksatte udbud for leverandører af U3O8, eftersom SNN ikke har den ekspertise, der kræves for at kvalificere U3O8-leverandører.

(53)

Rumænien vedtog derefter en lov om de principper, der ligger til grund for Rumæniens nationale strategi for opretholdelse af det integrerede nukleare brændselskredsløb, levering af råmaterialer til produktion af nukleart brændsel, som er nødvendig for driften af enhederne på kernekraftværket i Cernavodă (16) (i det følgende benævnt »lov nr. 193/2018«). Ifølge lov nr. 193/2018 har CNU udelukkende ret til at fremstille UO2-pulver inden for Rumæniens område, og SNN vil udelukkende købe dette produkt af CNU, medmindre CNU ikke kan levere de ønskede mængder. Kriterierne og metoderne til fastsættelse og justering af de regulerede priser for kvalificering, oplagring og bearbejdning af U3O8 samt prisen for UO2 som leveret af CNU fastsættes på grundlag af CNU's faktiske omkostninger i henhold til en regeringsbeslutning, der stadig var under drøftelse, da Rumænien fremlagde den anden omstruktureringsplan (se nærmere herom i denne betragtning 63 nedenfor) (17). Rumænien forventede som led i den anden omstruktureringsplan, at en kontrakt mellem CNU og SNN ville træde i kraft fra 2018.

(54)

Den 22. juni 2018 tilbød CNU at levere […] tonU UO2 til en pris på […] RON pr. kgU (ekskl. moms), dvs. […] EUR pr. kgU. Den 17. juli 2018 meddelte SNN CNU, at den første ordre på […] tonU UO2 ikke ville blive givet til CNU på grund af den tilbudte stykpris. CNU og SNN underskrev den 19. juli 2018 en rammeaftale om CNU's levering af UO2 til SNN.

(55)

I november 2018 indgik SNN og CNU en fast kontrakt om salg af […] tonU UO2 til […] RON/kg ([…] EUR/kg) (i alt […] mio. RON ([…] mio. EUR) (ekskl. moms)) under ovennævnte rammeaftale (18).

(56)

Efter en videokonference med Kommissionen, der blev afholdt den 3. december 2018 for at drøfte den anden omstruktureringsplan, fremsendte Rumænien den tredje omstruktureringsplan, som trådte i stedet for alle tidligere anmeldte omstruktureringsplaner.

(57)

Den tredje omstruktureringsplan indeholder kun to ud af de fem oprindelige støtteforanstaltninger med et lavere beløb i forhold til den oprindelige omstruktureringsplan. De resterende foranstaltninger beløber sig til i alt 178,3 mio. RON (37,6 mio. EUR) og omfatter i) konvertering af redningsstøtten til omstruktureringsstøtte på 60,4 mio. RON (12,7 mio. EUR) og ii) tilskud til CNU's investeringer på 64,8 mio. RON (13,7 mio. EUR), herunder til at åbne Tulgheș-Grințieș-minen. Der blev indført et nyt tilskud på 53,1 mio. RON (11,2 mio. EUR) til dækning af omkostningerne ved lukningen af Crucea-Botușana-minen.

(58)

Rumænien har meddelt, at de samlede omstruktureringsomkostninger på 356,4 mio. RON (75,2 mio. EUR), som er beskrevet i tabel 3 nedenfor, delvist ville blive finansieret med omstruktureringsstøtte og med et bidrag på 178,1 mio. RON (37,6 mio. EUR) fra CNU, som skulle tages fra dets fremtidige indtægter.

Tabel 3

Omstruktureringsomkostninger og finansiering

(59)

Rumænien har derefter struktureret sine bemærkninger således, at Kommissionens tre vigtigste tvivlsspørgsmål bliver kommenteret. Ifølge Rumænien er CNU's egetbidrag reelt, faktisk og omfatter ikke statsstøtte, den tredje omstruktureringsplan vil genoprette CNU's langsigtede rentabilitet, og omstruktureringsstøtten til CNU vil ikke fordreje konkurrencen.

(60)

Rumænien fremsendte en detaljeret oversigt over CNU's indtægtskilder i tabel 4 nedenfor:

Tabel 4

CNU's indtægtskilder

(61)

Som det fremgår af ovenstående tabel, har Rumænien gjort gældende, at CNU har tre hovedkunder: SNN, ANRSPS og Conversmin. Rumænien beskriver også forholdet mellem CNU og disse tre parter for at bevise, at CNU's egetbidrag på grundlag af disse indtægter skal anses for at være reelt og faktisk og for ikke at omfatte statsstøtte.

(62)

Som beskrevet i betragtning 53 har CNU for det første etableret et nyt samarbejde med SNN, der er forankret i lov nr. 193/2018. Ifølge artikel 2 i denne lov vil CNU i Rumænien producere den mængde UO2, der skal bruges til de rumænske CANDU-reaktorer, der drives af SNN. Ifølge samme lovs artikel 2, stk. 4, har CNU desuden eneret til at levere bearbejdning og oplagring af U3O8 i Rumænien.

(63)

Priserne på disse to aktiviteter, som CNU udførte (dvs. salg af UO2 og bearbejdning af U3O8), reguleres og fastsættes ved regeringsbeslutning. Det fremgår af regeringsbeslutning nr. 126/2019, at prisen for disse ydelser fastsættes på grundlag af CNU's faktiske omkostninger.

(64)

Artikel 2, stk. 4, i regeringsbeslutning nr. 126/2019 fastsætter visse grænser for den regulerede pris for ifølge Rumænien at sikre, at den er i overensstemmelse med markedsprincipperne. Navnlig må prisen for UO2 ikke være højere end summen af følgende tre elementer: gennemsnittet over seks måneder af den langsigtede internationale pris for U3O8, bearbejdningsomkostningerne og en fortjenstmargen på 4 %. Endvidere fastsættes det i artikel 2, stk. 5, at de omkostningsbesparelser, der opnås ved en effektivisering af CNU's aktiviteter, der er certificeret af en uafhængig revisor, deles med køberen, idet 50 % vil blive omsat til en prisnedsættelse til SNN (19). Omkostningsbesparelser, der ikke er forbundet med effektivisering, vil blive afspejlet fuldt ud i priserne. Efter Rumæniens opfattelse giver denne omkostningsdelingsmekanisme CNU et tilstrækkeligt incitament til at blive mere effektiv over tid.

(65)

Rumænien fremlægger også en analyse af de tre komponenter i UO2-prisen. For så vidt angår gennemsnittet over seks måneder af den langsigtede internationale pris for U3O8, anslås det for den næste periode til 351 RON/kg (74 EUR/kg). Bearbejdningsomkostningerne til produktionen af UO2 beløber sig til ca. […] RON/kg ([…] EUR/kg) ifølge Rumænien. Denne priskomponent omfatter allerede en fortjenstmargen på 5 % og er baseret på en mængde på […] tonU UO2 i en arbejdsperiode på ti måneder. Det sidste element i formlen er den fortjenstmargen på 4 %, som Rumænien betragter som konservativt i forhold til de gennemsnitlige kapitalomkostninger i branchen. Rumænien anfører, at denne fortjenstmargen kan benchmarkes i forhold til de kapitalomkostninger, der blev brugt til opførelsen af Paks II-kernekraftværket, og som beløb sig til [7,5-8,5 %] og blev vurderet af Kommissionen (20). Ifølge Rumænien bekræftes det også af kapitalomkostningerne i forbindelse med minedriften, som kan anslås til over 9 %.

(66)

Kombinationen af de tre komponenter, der er nævnt i betragtning 65, giver en værdi på ca. […] RON/kg ([…] EUR/kg) for prisen for CNU's levering af UO2 til SNN.

(67)

Rumænien nævner også, at CNU for 2018 havde underskrevet en kontrakt med SNN vurderet til 24,3 mio. RON (5,1 mio. EUR), og for 2019 havde CNU allerede fået et forskud for at sikre kontinuitet i produktionen. CNU har også årlige kontrakter med SNN om bearbejdning af materialer, der indeholder naturligt uran, hvor værdien af kontrakten for 2018 var 4,7 mio. RON (1,0 mio. EUR) med mulighed for en årlig forlængelse.

(68)

For det andet bemærker Rumænien for så vidt angår kontrakterne mellem CNU og ANRSPS, at oplysningerne betragtes som klassificerede oplysninger.

(69)

For Conversmin gælder det for det tredje, at CNU leverer vedligeholdelsestjenester i henhold til årlige kontrakter, som automatisk forlænges.

(70)

På baggrund af ovenstående mener Rumænien, at CNU's bidrag er reelt, faktisk og ikke omfatter støtte.

(71)

Den tredje omstruktureringsplan finansieres delvist af tre hovedstøtteforanstaltninger: konvertering af redningsstøtte til omstruktureringsstøtte, støtte til lukning af Crucea-Botușana-minen og visse investeringsforanstaltninger som f.eks. åbningen af den nye Tulgheș-Grințieș-mine eller renovering af Feldioara-anlægget.

(72)

De rumænske myndigheder forelagde følgende oplysninger om Kommissionens anmodning i åbningsafgørelsen vedrørende investeringsundersøgelsen om Tulgheș-Grințieș-minen, der ligger til grund for Rumæniens antagelse i den oprindelige omstruktureringsplan: Rumænien gør gældende, at beslutningen om at åbne den nye mine er baseret på tidligere undersøgelser fra 1986, 2004 og især 2011. Selv om de rumænske myndigheder mente, at undersøgelsen fra 2011 var klassificeret som fortrolige oplysninger, og derfor ikke delte den med Kommissionen, mener Rumænien, at antagelserne i planen er konservative, idet det er planen, at man i hvert fald de første ti år vil anvende overjordiske og ikke underjordiske reserver, hvilket gør udvindingen billigere. En feasibility-undersøgelse, som de rumænske myndigheder har bestilt hos Cepromin SA, vil først foreligge i november 2019.

(73)

For så vidt angår de teknologiske ændringer af Feldioara-anlægget med henblik på bearbejdning, raffinering og udvinding af mineaffald, nævner de rumænske myndigheder, at formålet er at nedbringe omkostningerne til bearbejdning af uranmalm ved at opgradere det teknologiske flow, hvilket vil føre til et højere bearbejdningsudbytte.

(74)

Rumænien forklarer også, at det fremgår klart af tabel 4, at den foreslåede plan vil sikre tilstrækkelige pengestrømme til at dække CNU's egetbidrag, da det krævede egetbidrag vil være på ca. 178 mio. RON, mens summen af de forventede pengestrømme fra driftsaktivitet i perioden 2017-2023 er over 250 mio. RON (52,7 mio. EUR).

(75)

Rumænien har også fremlagt en detaljeret oversigt over de planlagte omkostningsbesparelser pr. driftssted, jf. tabel 5 nedenfor. Denne tabel viser, at de største omkostningsbesparelser ifølge Rumænien kommer fra »Suceava«, hvor den nuværende Crucea-Botușana-mine ligger.

Tabel 5

Omkostninger pr. driftssted

(76)

Rumænien forklarer også, at overslagene i den tredje omstruktureringsplan er baseret på de nuværende uranpriser, men at deres egen research viser positive udsigter på uranmarkedet i den nærmeste fremtid. Ifølge Rumænien har forskellige kilder (som S&P Global Market Intelligence) fremlagt lignende prognoser. Gennemsnittet for prognoserne viser, at uranprisen forventes at stige med 40 % mellem 2018 og 2020. Rumænien henviser også til en tidligere afgørelse fra Kommissionen, hvor den bemærker, at der er enighed på markedet om, at der ville ske en genopretning af markedet på mellemlang sigt (21).

(77)

Rumænien fremfører derefter, at de samlede rentabilitetsresultater er robuste over for væsentlige ændringer i antagelser eller markedsvilkår. Rumænien mener, at CNU bør være i stand til at opnå et egetbidrag, der er tilstrækkeligt til at dække investeringerne i forbindelse med omstruktureringen, selv om de planlagte investeringer skulle øges med 25 %, eller hvis pengestrømmene skulle falde med en tilsvarende procentsats.

(78)

Rumænien understreger for det første, at omstruktureringsstøttens størrelse er blevet reduceret med 60 % i forhold til den oprindelige omstruktureringsplan, og at dette fald vil begrænse indvirkningen på konkurrencen og samhandelen betydeligt.

(79)

Rumænien fremfører dernæst, at uranmarkederne ser ud til at være globale (både upstream — udvinding og downstream — raffinering/bearbejdning), og virkningerne af en støtte på under 40 mio. EUR kan derfor kun være minimale. Til støtte herfor forklarer de rumænske myndigheder, at Rumænien tegner sig for mindre end 0,1 % af verdens uranproduktion.

(80)

Desuden er CNU den eneste producent af UO2, der anvender CANDU-teknologien i Europa, og en af de to eneste virksomheder i verden, der producerer ikke-beriget naturligt UO2. Rumænien forklarer også, at den lille efterspørgsel efter ikke-beriget UO2 ikke er tilstrækkelig til at udløse et tilstrækkeligt salg, der ville gøre det rentabelt at skifte teknologi, og som kunne være et incitament for en nuværende producent af beriget UO2 til at komme ind på dette nye marked.

(81)

Ifølge Rumænien kan CNU's udtræden af uranmarkedet øge SNN's afhængighed af eksterne leverandører af UO2/U3O8. Rumænien forventer, at hvis kontrollen over hele det nukleare brændselskredsløb forsvinder, vil eksterne leverandører af UO2/U3O8, og navnlig Cameco, som vil blive den eneste leverandør af bearbejdet uran i form af UO2 med CANDU-certificering i Rumænien, udnytte denne situation. De vil i væsentlig grad øge prisen på produkter, der leveres til SNN, og maksimere deres fortjeneste. Denne situation vil påvirke den nationale nukleare operatørs langsigtede rentabilitet med negative følger for Rumæniens energisikkerhed.

(82)

Endelig understreger Rumænien, at der ikke vil være nogen gennemførlige strukturelle kompenserende foranstaltninger, der kan træffes uden at bringe selskabets rentabilitet og dets kerneaktivitet i fare. Rumænien fremfører, at Kommissionen allerede i tidligere afgørelser har accepteret, at enhver yderligere reduktion i aktiviteten risikerer at bringe et selskabs muligheder for at komme på fode igen i fare uden at give konkurrenterne betydningsfulde markedsmuligheder, jf. Kommissionens beslutning af 7. marts 2007 — statsstøtte C 10/2006 (ex N555/2005) — Cyprus Airways Public Ltd. — Omstruktureringsplan.

(83)

I artikel 107, stk. 1, i TEUF, hedder det, at »bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(84)

Det følger heraf, at følgende kumulative kriterier skal være opfyldt for, at en foranstaltning kan betragtes som statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF: i) Den skal ydes af staten og ved hjælp af statsmidler, ii) den skal give en virksomhed en fordel, iii) den skal være selektiv, dvs. begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, og iv) den skal fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(85)

I afsnit 4 vil Kommissionen vurdere de støtteforanstaltninger, som de rumænske myndigheder har fremlagt i den tredje omstruktureringsplan (se tabel 3 for fuldstændige oplysninger), som er:

(86)

Før det undersøges, om disse foranstaltninger indebærer statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, bemærker Kommissionen, at Rumænien mener, at konverteringen af det forlængede redningslån til omstruktureringsstøtte (»afskrivning af redningslånet«) samt de tre ovennævnte statstilskud (»statstilskuddene«) faktisk omfatter statsstøtte.

(87)

For at foranstaltninger kan betegnes som statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, skal de a) stamme fra statsmidler, enten direkte eller indirekte gennem ethvert mellemliggende organ, som handler i henhold til de beføjelser, det har fået overdraget, og b) kunne tilregnes staten.

(88)

Afskrivning af redningslånet betyder, at staten går glip af det redningslån, som den har ydet over sit budget, og som CNU skulle tilbagebetale til staten. Denne foranstaltning omfatter derfor statsmidler. Da denne beslutning skal træffes af den rumænske stat, kan foranstaltningen tilregnes staten. Statstilskuddene skal også finansieres over statsbudgettet og er ydet i henhold til en beslutning truffet af den rumænske stat. Disse foranstaltninger kan derfor også klart tilregnes staten og tildeles ved hjælp af statsmidler.

(89)

For at kunne betragtes som statsstøtte skal en foranstaltning være selektiv ved kun at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner.

(90)

Afskrivning af redningslånet og statstilskuddene ydes kun til CNU og er således ikke led i en generel foranstaltning, der er tilgængelig for alle virksomheder, der beskæftiger sig med minedrift og bearbejdning af mineraler, eller i andre sektorer i Rumænien. Endvidere vedrørte regeringens hastedekret nr. 65/2016 om fastlæggelse af den retlige ramme for tildeling af redningsstøtte kun CNU og ikke andre selskaber, der konkurrerer eller påtænker at konkurrere med CNU om uranbearbejdningen. Som Domstolen har fastslået, giver identificeringen af en økonomisk fordel i forbindelse med individuel støtte i princippet anledning til en formodning om, at den er selektiv (22). Derfor er afskrivningen af redningslånet og statstilskuddene selektive.

(91)

En fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF er en økonomisk fordel, som en virksomhed ikke kunne have opnået på normale markedsvilkår, dvs. uden statslig indgriben (23).

(92)

Afskrivningen af redningslånet på 62 mio. RON (13,1 mio. EUR) ville give CNU en fordel, idet den ville få frigjort de midler, der skulle bruges til at tilbagebetale lånet, til andre formål. Ingen markedsøkonomisk kreditor ville have accepteret en gældsafskrivning af hele sit udestående hos en given virksomhed uden kompensation eller mulighed for inddrivelse sammenlignet med muligheden for en — i det mindste delvis — inddrivelse af beløbet som en del af virksomhedens kreditorer i tilfælde af konkurs. Som konklusion kunne CNU ikke have opnået finansiering på denne betingelse fra markedet, og afskrivningen af redningslånet giver således CNU en fordel.

(93)

De statstilskud, der er planlagt til fordel for CNU, er finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, og som ikke er tilgængelige på de finansielle markeder, da de ikke giver investor nogen godtgørelse, forventning om eller ret til fremtidig indtjening. CNU kunne ikke have opnået finansiering fra markedet på disse betingelser. Statstilskuddene giver derfor CNU en fordel.

(94)

Hvis støtte, som ydes af en medlemsstat, styrker en virksomheds position i forhold til andre virksomheder, som den konkurrerer med i samhandelen inden for Unionen, må det antages, at denne samhandel påvirkes af støtten (24). Det er tilstrækkeligt, at støttemodtageren konkurrerer med andre virksomheder på markeder, der er åbne over for konkurrence (25).

(95)

Som forklaret i betragtning 9 og 10, er CNU primært aktiv i to faser af uranproduktionscyklussen: fra brydning til fremstilling af råkoncentrat og derefter fra råkoncentrat til produktionen af UO2.

(96)

Som forklaret i betragtning 20 til 22, er råkoncentrat et omsætteligt produkt, der udbydes af en række virksomheder, og det marked, hvor CNU opererer, er globalt og åbent for konkurrence. CNU er især underlagt en reel og direkte konkurrence fra det europæiske selskab Orano, der har tilbudt at levere råkoncentrat til SNN, og fra EU-aktører via deres planlagte miner i Finland, Ungarn og Spanien i EU.

(97)

Hvad angår UO2, forklares det i betragtning 23, at UO2 ikke kun er en specifik vare fremstillet af CNU, men at UO2 også er et mellemprodukt i produktionskæden for den berigede UO2. Ud over konkurrencen fra Cameco og den potentielle konkurrence fra andre UO2-producenter i lande med CANDU-reaktorer (jf. betragtning 23) er det også bemærkelsesværdigt, at det i informationsrapporten om Oranos Malvési-anlæg nævnes, at Orano fik de nødvendige tilladelser til at installere udstyr, der ville gøre det muligt at producere 300 tons/år UO2, som skulle sælges til franske kunder eller på det internationale marked (26). Derfor kunne denne nye kapacitet fuldt ud opfylde SNN's årlige efterspørgsel efter UO2.

(98)

Ifølge loven er CNU på ingen måde afskåret fra at levere varer eller tjenesteydelser i andre medlemsstater.

(99)

Desuden overvåger og forvalter CNU lukkede uranminer i Rumænien. Aktiviteten kan også udøves af andre mineselskaber, der er aktive inden for lukning og forvaltning af miner andetsteds i Unionen.

(100)

Kommissionen konkluderer derfor, at der er tale om handel inden for Unionen for de varer, der handles eller produceres, og de tjenesteydelser, der leveres af CNU. Den planlagte støtte, som gør det muligt for CNU at forblive på markedet, kan forbedre selskabets konkurrenceevne på det indre marked og dermed forhindre konkurrenterne i at overtage CNU's aktiviteter helt eller delvist. Derfor fordrejer eller truer den med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(101)

I lyset af ovenstående konkluderer Kommissionen, at afskrivningen af redningslånet og statstilskuddene, hvorved Rumænien planlægger at finansiere 178,3 mio. RON (37,6 mio. EUR) i omkostninger i CNU's tredje omstruktureringsplan, udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, og den vil vurdere dens lovlighed og forenelighed med det indre marked.

(102)

Kommissionen bemærker, at Rumænien opgav sine planer om statsstøtte i den oprindelige omstruktureringsplan i form af et tilskud på 75,5 mio. RON, et driftstilskud på 213 mio. RON og en konvertering af CNU's gæld pr. 30. marts 2017 på 13,3 mio. RON til aktier, som indehaves af den rumænske stat. Rumænien bekræftede, at disse foranstaltninger ikke er blevet gennemført. Kommissionens vurdering af disse tre foranstaltninger tjener derfor ikke noget formål.

(103)

For så vidt angår de resterende anmeldte støtteforanstaltninger som beskrevet i betragtning 57, og i betragtning af, at Rumænien har forpligtet sig til ikke at gennemføre afskrivningen af redningslånet og statstilskuddene, før Kommissionen har vedtaget sin endelige afgørelse, er standstill-forpligtelsen i artikel 108, stk. 3, i TEUF opfyldt, og disse foranstaltninger betragtes som lovlige, uden at det berører vurderingen af deres forenelighed.

(104)

Redningslånet blev ikke gennemført før Kommissionens afgørelse om redningsstøtte og udgjorde derfor ikke ulovlig statsstøtte, da det blev godkendt. Den lange forlængelse og den manglende tilbagebetaling langt ud over den periode på seks måneder, for hvilke det blev ydet, gør imidlertid støtten ulovlig.

(105)

TEUF indeholder de betingelser, under hvilke støtte kan erklæres forenelig med det indre marked. I henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF kan Kommissionen give tilladelse til støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. I betragtning af arten af den pågældende statsstøtte vil Kommissionen undersøge, om statsstøtten er forenelig med det indre marked i lyset af bestemmelserne i rammebestemmelserne under behørig hensyntagen til Euratomtraktaten.

(106)

Vurderingen af foreneligheden af omstruktureringsstøtten til støtte for den tredje omstruktureringsplan skal fastslå, om de oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med proceduren, fjerner den tvivl, der blev givet udtryk for i åbningsafgørelsen. I den forbindelse følger vurderingen de tre vigtigste tvivlsspørgsmål, der er udtrykt heri, for så vidt angår foreneligheden af de omstruktureringsforanstaltninger, der er beskrevet i den tredje omstruktureringsplan, med det indre marked, nemlig i) støttemodtagerens reelle og faktiske egetbidrag, der ikke omfatter statsstøtte, ii) genoprettelse af den langsigtede rentabilitet og iii) manglen på relevante kompenserende foranstaltninger.

(107)

Kun kriseramte virksomheder som defineret i punkt 20 i rammebestemmelserne, der ikke er aktive inden for stål- eller kulsektoren som defineret i punkt 15 og 16 i rammebestemmelserne, kan modtage forenelig rednings- eller omstruktureringsstøtte.

(108)

Som anført i afgørelsen om redningsstøtte og i åbningsafgørelsen, opfyldte CNU kriterierne for at blive betragtet som en kriseramt virksomhed i henhold til punkt 20 i rammebestemmelserne (jf. betragtning 33 i afgørelsen om redningsstøtte) (27) og er ikke aktiv inden for kul-, stål- eller banksektoren, således at den kan modtage omstruktureringsstøtte.

(109)

I henhold til punkt 62 i rammebestemmelserne kræves der et betydeligt bidrag fra støttemodtageren, dens aktionærer eller kreditorer eller den koncern, som den tilhører, eller fra nye investorer. I henhold til punkt 64 skal egetbidraget betragtes som tilstrækkeligt for et stort selskab som CNU, hvis det dækker mindst 50 % af omstruktureringsomkostningerne

(110)

Desuden er det i henhold til punkt 63 i rammebestemmelserne også vigtigt, at dette bidrag er reelt, så stort som muligt, ikke indeholder statsstøtte og udelukker forventede fremtidige gevinster.

(111)

Dette centrale kriterium for forenelighed i rammebestemmelserne underbygges af, at støtte til redning og omstrukturering er blandt de mest konkurrencefordrejende former for statsstøtte. At støtte kriseramte virksomheder griber ind i den normale markedsdynamik, der vil presse mindre effektive virksomheder ud. Et betydeligt egetbidrag vurderes derfor som et tegn på, at markederne tror på, at det er muligt at genoprette rentabiliteten, og at de aktivt støtter omstruktureringsplanen.

(112)

I den tredje omstruktureringsplan fremlagde Rumænien et egetbidrag på 178,1 mio. RON (37,6 mio. EUR) og udgjorde angiveligt 50 % af de samlede omstruktureringsomkostninger (se afsnit 3.3.1). Indtægtskilderne er kontrakter med: i) SNN om levering af UO2, ii) SNN om behandling af affald, iii) ANRSPS, iv) Conversmin og v) andre mindre indtægter (se tabel 4).

(113)

I sin analyse af, om egetbidraget omfatter statsstøtte, bemærker Kommissionen navnlig den manglende deltagelse af markedsinvestorerne eller de kommercielle banker, som ville påtage sig risikoen for at forfinansiere salg til SNN eller yde et markedsbaseret lån eller ny kapital til finansiering af en del af omstruktureringsomkostningerne. Kommissionen bemærker tværtimod, at alle de foreslåede kilder til egetbidraget består af indtægter fra kontrakter med offentlige forvaltninger og statsejede virksomheder.

(114)

Rumænien fremlagde ikke dokumentation eller bevis for markedskonformiteten af de planlagte kontrakter og priser mellem ANRSPS, en offentlig forvaltning, og CNU, der kunne fjerne den tvivl, der var rejst i åbningsafgørelsen (betragtning 51). Det samme gælder for aftaler med Conversmin: Rumænien fremlagde oplysninger om tidligere og nuværende kontrakter, men påviste ikke, at disse kontrakter og indtægter herfra ikke omfatter statsstøtte, ved at dokumentere, at prisen er en markedspris.

(115)

Ifølge Rumænien vil den vigtigste indtægtskilde for CNU (ca. 80 %) til omstruktureringsomkostningerne være UO2-kontrakter, der skulle indgås mellem CNU og SNN i forbindelse med gennemførelsen af den nyligt vedtagne lov nr. 193/2018 og den ledsagende regeringsbeslutning (jf. betragtning 53). Kommissionen vil derfor først vurdere, om disse indtægter — navnlig fra salg til SNN — kan anses for ikke at omfatte statsstøtte. Med henblik herpå vil Kommissionen følge samme ræsonnement og kriterier som i analysen i afsnit 4.1.

(116)

Analysen af CNU's indtægter fra salget af UO2 til SNN i dette afsnit har kun til formål at kontrollere, at punkt 63 i rammebestemmelserne er overholdt, hvilket kræver, at støttemodtagerens bidrag til omstruktureringsomkostningerne ikke omfatter statsstøtte.

(117)

Som forklaret i betragtning 12, ejer den rumænske stat 82,5 % af aktiekapitalen i SNN via energiministeriet. Det følger heraf, at de midler, der overføres fra SNN til CNU som betaling for de kontrakter, der skal udføres inden for rammerne af den nye monopollovgivning, reelt i overvældende grad hidrører fra statsmidler, og at SNN's midler er under den rumænske stats kontrol.

(118)

Ifølge fast retspraksis kan statens mulighed for at kontrollere en offentlig virksomhed, der er involveret i at yde en foranstaltning, ikke automatisk begrunde en formodning om, at dens handlinger og forretningsmæssige beslutninger kan tilregnes staten. Den Europæiske Unions Domstol (»Domstolen«) har forklaret, at en offentlig virksomheds midler skal betragtes som statsmidler, og foranstaltninger vedrørende dem anses for at kunne tilregnes staten, hvis staten ved at udøve sin dominerende indflydelse over for en sådan virksomhed er i stand til at træffe bestemmelse om anvendelsen af dens midler (28). Domstolen beskrev omstændigheder, der kan have betydning for, om en stat kan tilregnes en støtteforanstaltning, som bl.a. omfatter udstrækningen af de offentlige myndigheders kontrol med administrationen af virksomheden eller enhver anden omstændighed, som indikerer, at de offentlige myndigheder er impliceret i vedtagelsen af en foranstaltning.

(119)

Først og fremmest bemærker Kommissionen, at lov nr. 193/2018, som tvinger SNN til at købe fra CNU, er blevet vedtaget i parlamentet (jf. betragtning 53). Som følge af denne lov vil SNN have pligt til at købe UO2 fra CNU på grundlag af CNU's faktiske raffineringsomkostninger, uafhængigt af rentabiliteten af transaktionen for SNN, navnlig sammenlignet med alternative leveringer af UO2 fra canadiske Cameco. Dette viser klart, at forsyningsaftaler mellem SNN og CNU i henhold til denne lov ikke er markedsbaserede uafhængige forretningsmæssige beslutninger truffet af SNN, men resultatet af udøvelsen af den rumænske stats lovgivende myndighed. Det betyder, at det er den rumænske stat, der i sidste ende udøver afgørende indflydelse på SNN's beslutning om at indgå kontrakt om at købe UO2 med CNU og om betingelserne for denne kontrakt (navnlig prisen).

(120)

Under lignende omstændigheder konkluderede Kommissionen, at langfristede kontrakter vedrørende køb af elektricitet mellem Hidroelectrica, en offentlig virksomhed, der kontrolleres af den rumænske stat (80 % af aktierne), og andre offentlige virksomheder, nemlig S.C. Termoelectrica S.A. og S.C Electrocentrale Deva S.A, som var foranlediget af de statslige myndigheder, involverede statsmidler og kunne tilregnes staten (29). I den foreliggende sag er spørgsmålet om, hvorvidt foranstaltningen kan tilregnes staten, endnu tydeligere og kan fastslås direkte, idet enhver alternativ levering af UO2 — bortset fra den situation, hvor CNU ikke ville være i stand til at levere — ville indebære en tilsidesættelse af lov nr. 193/2018, som foreskriver et kontraktligt forhold mellem SNN og CNU, der følger direkte af rumænsk ret.

(121)

Kommissionen bemærker også, at denne konklusion underbygges af betydningen af statens rolle i forvaltningen af SNN (jf. betragtning 12), som sikrer, at SNN's besluttende organer gennemfører den forpligtelse, som SNN er blevet pålagt ved lov: De syv medlemmer af SNN's bestyrelse (30) udnævnes således af generalforsamlingen, hvor staten som følge af sin aktiepost i SNN har flertal. Bestyrelsen er navnlig ansvarlig for at udnævne og afskedige SNN's ledelse og føre tilsyn med deres aktiviteter.

(122)

Kommissionen konkluderer derfor, at der foreligger direkte beviser for, at indgåelsen af kontrakterne og gennemførelsen heraf kan tilregnes den rumænske stat. I betragtning af, at indgåelsen og gennemførelsen af kontrakterne indebærer en overførsel af midler fra SNN (som betaling til CNU), der er kontrolleret af staten, konkluderer Kommissionen, at denne planlagte nye foranstaltning indebærer statsmidler (jf. betragtning 116 og 118).

(123)

Lov nr. 193/2018 vedrører kun CNU og omfatter ikke andre virksomheder, der konkurrerer eller har planer om at konkurrere med CNU om uranbearbejdningen. Som Domstolen har fastslået, giver identificeringen af en økonomisk fordel i forbindelse med individuel støtte i princippet anledning til en formodning om, at den er selektiv (31). Lov nr. 193/2018 og CNU's indtægter fra gennemførelsen heraf er således klart selektive.

(124)

Med hensyn til fordelen bemærker Kommissionen, at de lovgivningsmæssige rammer, der blev indført ved lov nr. 193/2018 og den ledsagende regeringsbeslutning, giver CNU sikkerhed for, at den kan sælge sin produktion af UO2 til SNN til en pris, der dækker en del af dens omkostninger og sikrer en fortjeneste. Denne sikkerhed findes ikke på markedet for andre virksomheder. Uden statslig indgriben ville CNU ikke have sikkerhed for at kunne sælge sin produktion, som det var tilfældet i forbindelse med SNN's tidligere udbud af forsyningskontrakterne for UO2. Dette bekræftes af tabel 1, der viser, at siden indførelsen af udbudsproceduren har de priser, som CNU har tilbudt, altid været betydeligt højere end Camecos. Kommissionen konkluderer derfor, at lov nr. 193/2018 og de indtægter, CNU fik i forbindelse med gennemførelsen heraf, udgør en fordel for CNU.

(125)

I lyset af ovenstående konkluderer Kommissionen, at indtægterne fra SNN for købet af UO2 omfatter statsstøtte og derfor ikke udgør et gyldigt egetbidrag til omstruktureringsomkostningerne i henhold til punkt 63 i rammebestemmelserne.

(126)

(127)

På grundlag af disse beregninger og ved at anvende summen af pengestrømme fra driftsaktivitet i perioden 2017-2023, som Rumænien gjorde, er det maksimale beløb, der ikke omfatter statsstøtte, og som CNU kunne bidrage med til planen, på 76,2 mio. RON (16,1 mio. EUR). Dette beløb udgør kun 21,4 % af de planlagte omstruktureringsomkostninger på 365 mio. RON (77,0 mio. EUR). Dette er langt under det krævede egetbidrag på mindst 50 %. Selv om det antages for argumentets skyld, at CNU stadig vil være i stand til at sælge til SNN, hvis det anvendte markedspriserne, vil CNU's driftsindtægter nødvendigvis være hypotetiske og ikke tilstrækkeligt stabile og forudsigelige til at udgøre en reel og faktisk kilde til egetbidraget til omstruktureringsomkostningerne. Den tvivl, som Kommissionen gav udtryk for i åbningsafgørelsen, gælder derfor fortsat.

(128)

I henhold til Kommissionens beslutningspraksis vedrørende rammebestemmelserne har de forskellige berørte støttemodtagere bidraget med midler, der ikke omfatter statsstøtte, på helt op til 73 % (35) af disse omkostninger og ikke mindre end 44 % (36) af omstruktureringsomkostningerne (under 50 % kan accepteres i et støtteberettiget område i henhold til artikel 107, stk. 3, litra a), jf. punkt 98 i rammebestemmelserne). Kommissionen ønsker også at understrege, at den nukleare industris strategiske karakter ikke var en grund til at lette kravene til egetbidrag for Areva, en potentiel konkurrent til CNU, hvor egetbidraget var højere end 50 % (37). I den foreliggende sag kan Kommissionen derfor ikke finde nogen gyldig grund til at fravige reglerne og sin beslutningspraksis for så vidt angår mindstebeløbet for egetbidraget til omstruktureringsomkostningerne.

(129)

Rumænien har heller ikke fremlagt nogen begrundelse for det argument, som Kommissionen fremførte i sin åbningsafgørelse (jf. betragtning 50), om, at Rumænien ikke har forklaret, hvorfor fremtidige gevinster er reelle kilder til egetbidrag i lyset af punkt 63 i rammebestemmelserne, hvilket udelukker fremtidige forventede gevinster som f.eks. cash flow.

(130)

For så vidt angår andre indtægter end indtægterne fra SNN vedrørende CNU's UO2-forsyningskontrakt, ville disse indtægter være reelle, faktiske og ikke omfatte statsstøtte, hvilket Rumænien ikke har påvist, idet disse indtægter under alle omstændigheder kun ville svare til maksimalt 21,4 % af egetbidraget (jf. betragtning 127) og være utilstrækkelige til at opfylde kravet vedrørende egetbidrag i rammebestemmelserne. Kommissionen behøver derfor ikke at konkludere, om de øvrige kilder til egetbidrag, som Rumænien har fremlagt, er reelle, faktiske og ikke omfatter støtte.

(131)

I henhold til punkt 45 i rammebestemmelserne vil Kommissionen i tilfælde af omstruktureringsstøtte kræve, at den pågældende medlemsstat indsender en realistisk, sammenhængende og vidtrækkende omstruktureringsplan, som skal genoprette støttemodtagerens langsigtede rentabilitet. Omstruktureringsplanen skal genoprette virksomhedens langsigtede rentabilitet inden for en rimelig tidshorisont og på grundlag af realistiske forventninger om de fremtidige driftsbetingelser, som bør udelukke yderligere statsstøtte, der ikke er omfattet af omstruktureringsplanen. Ifølge punkt 48 i rammebestemmelserne skal omstruktureringsplanen indkredse årsagerne til støttemodtagerens vanskeligheder og støttemodtagerens egne svagheder og redegøre for, hvordan de foreslåede omstruktureringsforanstaltninger vil afhjælpe støttemodtagerens underliggende problemer. I henhold til punkt 50 skal de forventede resultater af den planlagte omstrukturering påvises i et basisscenarie og et pessimistisk (eller »worst case«) scenarie. Ifølge punkt 52 i rammebestemmelserne er langsigtet rentabilitet opnået, når en virksomhed er i stand til at opnå et passende budgetteret afkast på egenkapitalen efter at have dækket alle omkostninger, herunder afskrivninger og finansielle omkostninger.

(132)

Denne centrale betingelse i rammebestemmelserne har navnlig til formål at undgå, at der over en længere periode sker en fordrejning af konkurrencen på grund af urentabel, gentagen tilførsel af offentlige midler til kriseramte virksomheder, som ikke ville være i stand til at vende tilbage til selv at opretholde en rentabel finansiel situation inden for en rimelig tidshorisont i fremtiden. I den forbindelse bemærker Kommissionen, at den nukleare industris strategiske karakter ikke i en anden sag om denne industri (38) var nogen grund til at lempe kravene til grundighed og robusthed i omstruktureringsplanen og til at genoprette den langsigtede rentabilitet efter planens gennemførelse.

(133)

Betragtning 54 til 61 til åbningsafgørelsen rejste tvivl om, hvorvidt CNU kunne blive rentabelt uden fortsat støtte (driftstilskuddet), og om den planlagte nye mine ville være rentabel under realistiske antagelser. Som svar herpå hævder Rumænien, at CNU vil blive rentabel på langt sigt i lyset af de finansielle prognoser, der for årene mellem 2018 og 2023 viser en gennemsnitlig egenkapitalforrentning på 14 % (11,4 % i 2023) og et afkast af investeret kapital på 12,9 % (13,6 % i 2023). Af de grunde, der er anført i de følgende betragtninger, er det imidlertid Kommissionens opfattelse, at CNU's langsigtede rentabilitet ikke er påvist.

(134)

Kommissionen bemærker, at Rumænien ikke har forklaret, hvorfor dens prognoser for pengestrømme ikke syntes at omfatte hverken driftsomkostninger eller investeringsomkostninger i forbindelse med den nye mine, der var planlagt i Tulgheș-Grințieș.

(135)

Kommissionen bemærker også, at baseret på oplysninger fra Rumænien (se tabel 1) var de priser, som CNU opgav for at levere partier af 120 tonU UO2 til SNN over en periode på seks måneder mellem december 2015 og august 2018, 39 % til 99 % højere end Camecos tilbud. I sin tredje omstruktureringsplan fremlagde Rumænien ikke nogen detaljeret og kvantificeret forklaring af, hvordan CNU's produktionsprocesser (både for minedrift og bearbejdning/raffinering) kan konkurrere med Cameco og dermed genoprette den langsigtede rentabilitet på markedet uden yderligere statsstøtte ved udgangen af omstruktureringsperioden.

(136)

Kommissionen bemærker også, at de driftsomkostninger, som CNU antog i den tredje omstruktureringsplan, ligger på [50-70] mio. RON ([10,5-14,8 mio. EUR) om året fra 2020. Dette beløb er stort set lig med en tredjedel af de årlige udgifter, der forventes i 2023 (196,8 mio. RON) (41,5 mio. EUR) i den første omstruktureringsplan, som Rumænien indsendte (se tabel 1). De rumænske myndigheder har ikke givet nogen klar eller overbevisende begrundelse for denne betydelige reduktion af driftsomkostningerne mellem disse to planer: Navnlig ville Crucea i begge planer have været fuldt udtømt i 2023, hvorfor lukningen af denne mine ikke synes at være forklaringen på denne forskel i driftsomkostningerne mellem de to ovennævnte omstruktureringsplaner. Det er dermed ikke blevet påvist, at antagelserne vedrørende driftsomkostninger er troværdige.

(137)

Endvidere har Rumænien slet ikke forklaret alle de underliggende antagelser vedrørende indtægterne i omstruktureringsplanen fra 2021, herunder f.eks. antagelserne med hensyn til sammensætningen af input til Feldioara-anlægget mellem U3O8, der produceres internt og importeres. Desuden fremlagde de rumænske myndigheder ikke et worst case-scenarie som fastsat i punkt 50 i rammebestemmelserne med en detaljeret vurdering af, hvordan virksomheden kunne genoprette rentabiliteten, selv under pessimistiske antagelser. De rumænske myndigheder beregnede rent faktisk blot beløbet for akkumulerede pengestrømme fra driftsaktivitet, der blev anset for at udgøre egetbidrag, hvis driftsomkostningerne (eller alternativt investeringsomkostningerne) var 25 % højere, uden at underbygge begrundelsen for en sådan antagelse eller vurdere den indvirkning, den ville have på CNU's regnskaber.

(138)

Desuden fremlagde Rumænien ikke dokumentation for, at den nye mine ville være rentabel, således som der udtrykkeligt blev anmodet om i åbningsafgørelsen. En feasibility-undersøgelse bestilt af et rumænsk konsulentfirma (Cepromin Deva) forventes at foreligge i november 2019. Kommissionen bemærker derfor, at undersøgelsen fra 2011 om uranminen (jf. betragtning 72), som Kommissionen beklager, at Rumænien ikke har kunnet fremlægge, selv renset for eventuelle oplysninger relateret til den nationale sikkerhed, under alle omstændigheder er forældet og utilstrækkelig til at fastslå den nye mines rentabilitet. Rumænien afviste navnlig ikke Kommissionens bemærkning i åbningsafgørelsen om, at de planlagte produktionsomkostninger for minen langt ville overstige den internationale markedspris for U3O8 (jf. betragtning 39). Baseret på den samme specialiserede kilde bemærker Kommissionen, at uranpriserne fortsat ligger på et lavt niveau på ca. 25 USD (22,6 EUR) pr. pund U3O8 (39), hvilket er langt lavere end produktionsomkostningerne på […] USD ([…] EUR) pr. pund U3O8 som fastsat af Rumænien i den oprindelige omstruktureringsplan. Rumænien har forklaret, at produktionsomkostningerne for den nye mine måske er lavere end dem, der oprindeligt var fastsat i planen fra 2011, da kun åbne minereserver vil blive udvundet i første fase, men ikke, hvordan dette stemte overens med de nuværende og forventede markedspriser. Desuden viser den nye støtte, der blev indført i den tredje omstruktureringsplan (jf. betragtning 57) for at dække omkostningerne ved lukningen af Crucea-Botușana-minen, at CNU ikke afsatte reserver til miljøgenopretning af denne mine. Da der ikke foreligger en undersøgelse for den nye mine, er det ikke muligt at kontrollere, at disse omkostninger er indregnet korrekt for den nye mine. Det samme gælder for alle andre fremtidige omkostninger ved driften af den nye mine. Kommissionen konkluderer derfor, at den tvivl om den nye mine, der blev rejst i åbningsafgørelsen, ikke er blevet løst.

(139)

Først og fremmest finder Kommissionen, at de beregninger, som de rumænske myndigheder har fremlagt, ikke viser, at CNU vil genoprette den langsigtede rentabilitet, da de er baseret på den fejlagtige forudsætning, at CNU på tilfredsstillende vis bidrager til omstruktureringen af driften. Som forklaret ovenfor finder Kommissionen faktisk, at indtægterne fra forsyningsmonopolet for levering af UO2 til SNN omfatter statsstøtte (jf. betragtning 125). Det følger heraf, at den langsigtede rentabilitet ikke kan genoprettes uden yderligere statsstøtte, eftersom forsyningen af SNN i henhold til monopolet ikke er tidsbegrænset og forventes at udgøre størstedelen af CNU's indtægter i omstruktureringsperioden. Som det fremgår af tabel 5, ville CNU på trods af manglerne i Rumæniens tredje omstruktureringsplan, uden denne indtægtskilde i praksis generere en egenkapitalforrentning på højst 2,2 % og et afkast af investeret kapital på 0,9 % i 2023. Denne forrentning på 2,2 % ligger langt under den nuværende markedsrente på 5,0 % for en rumænsk statsobligation med en løbetid på 10 år. Forrentningen på 2,2 % ligger desuden så langt under det afkast af investeret kapital på 7,5-8,5 %, som Rumænien anser for at være en passende forrentning af kapitalen i denne branche, med henvisning til Paks II-afgørelsen (jf. betragtning 65). Det benchmark for afkast af investeret kapital, som Rumænien fremfører, vedrører opførelsen og driften af et kernekraftværk, som indebærer risici, omkostninger og vederlag, der ikke er de samme som for levering af nukleart brændsel. CNU's virksomhed omfatter en minedriftskomponent, der er eksponeret for udviklingen i prisen på råkoncentrat og omdannelse til urandioxid. Et minimumsmål for afkast af investeret kapital for CNU på mellem 7 % og 8,4 %, som tilfældigvis er i samme størrelsesorden som det, Rumænien har anført i sine bemærkninger, vil derfor kunne være relevant som reference (40). Under alle omstændigheder ligger CNU's forventede egenkapitalforrentning og afkast af investeret kapital ved udgangen af omstruktureringsperioden i 2023 stort set under Rumæniens låneomkostninger på 5 %, hvis der ikke tages hensyn til de indtægter, der omfatter statsstøtte. CNU kan således ikke anses for at ville genoprette sin langsigtede rentabilitet uden yderligere støtte.

(140)

Subsidiært vurderede Kommissionen, om dens konklusion med hensyn til den langsigtede rentabilitet ville blive ændret, hvis de forventede indtægter i mangel af monopol ville blive baseret på salg til markedspris. Hvis CNU faktisk sælger og bogfører indtægterne ved produktion af UO2 i markedspriser, vil den deraf følgende indkomst imidlertid ikke gøre det muligt at opnå langsigtet rentabilitet.

(141)

Ifølge Rumæniens oplysninger er den nuværende salgspris for UO2 lig med 380 RON/kg (80 EUR/kg) (Camecos tilbud fra juli 2018), og markedsprisen for U3O8 svarer til 31,7 USD/pund (350,4 RON pr. kgU U3O8) baseret på et historisk gennemsnit på seks måneder. Som følge heraf ville en køber på markedet acceptere at betale CNU for levering af UO2 baseret på importeret U3O8 til en markedspris for UO2 (380,4 RON pr. kgU) minus markedsprisen på U3O8 (350,4 RON pr. kgU), hvilket er ca. 30 RON pr. kgU. Indtægterne til markedspris ville stort set være utilstrækkelige til at dække CNU's omkostninger til bearbejdning af U3O8 til UO2 ([…] RON/kg, inklusive en fortjenstmargen på 5 %). En højere pris for UO2 baseret på importeret U3O8 ville faktisk vise sig at være ukonkurrencedygtig.

(142)

På samme måde ville CNU på grundlag af oplysningerne fra Rumænien ikke genoprette sin langsigtede rentabilitet, hvis den skulle betales markedsprisen for UO2 (380,4 RON pr. kgU) af SNN for et integreret udbud af UO2 baseret på det internt udvundne råkoncentrat: Rumænien har faktisk gjort gældende, at CNU's integrerede produktionsomkostninger er ca. […] RON/kgU baseret på Crucea-Botușana-minen (41), hvilket er langt højere end den af Cameco angivne pris for UO2. Derfor vil det meste af det forventede salg (ca. 80 %) for levering af UO2 baseret på den internt udvundne U3O8 fra den planlagte nye mine være tabsgivende. På dette grundlag giver den af Rumænien forelagte plan ikke mulighed for at konkludere, at CNU vil være levedygtig på markedet, hvis den sælger til markedspriser.

(143)

Kommissionen vurderede yderligere, hvad der ville ske, hvis CNU skulle sælge UO2 fra råkoncentrat fra sin nye planlagte mine til SNN til markedspris (380,4 RON pr. kgU). På grundlag af oplysningerne fra de rumænske myndigheder (tabel 4) ville omkostningerne ved Feldioara i et sådant tilfælde udgøre mindst ca. […] mio. RON pr. år, hvilket ville beløbe sig til […] RON pr. kgU ved en meget konservativ antagelse af, at produktionen med fuld kapacitet på […] tonU UO2 om året ikke ville øge omkostningerne. Efter dækning af Feldioaras omkostninger og omkostningerne i forbindelse med de centrale funktioner (konservativt antaget at være uændret på […] mio. RON om året) ville dette give CNU en maksimal margen på […] RON pr. kgU UO2 til at dække omkostningerne ved den (nye) mine og bearbejde uran til råkoncentrat. Denne margen er langt lavere end den nuværende markedspris på 350 RON pr. kgU U3O8. Dette er også lavere end produktionsomkostningerne på […] RON pr. kgU, som Rumænien oplyste for den nye mine i Tulgheș-Grințieș (42).

(144)

Det fremgår af tabel 7, at CNU ikke ville være i stand til at opnå langsigtet rentabilitet ved salg af UO2 til markedspris ifølge den anmeldte omstruktureringsplan, selv under den (optimistiske) antagelse, at produktionsomkostningerne for den nye mine (herunder tilstrækkelig dækning af fremtidige miljøforpligtelser) ville svare til den gældende markedspris for råkoncentrat (dvs. 350 RON pr. kgU U3O8). Indtægterne fra salg af UO2 til markedspris ville reelt være lavere end CNU's produktionsomkostninger. Følgelig ville egenkapitalforrentningen, afkastningsgraden og afkastet af investeret kapital alle være negative ved omstruktureringsperiodens udløb. På dette grundlag giver den tredje omstruktureringsplan, som Rumænien har forelagt, selv med forsyninger fra den nye mine, ikke mulighed for at konkludere, at CNU vil være levedygtig på markedet, når den sælger til markedspriser.

Tabel 7

CNU's faktiske og forventede økonomiske resultater (salg af UO2 til markedspris)

(145)

I henhold til punkt 76 ff. i rammebestemmelserne skal der, når der ydes omstruktureringsstøtte, træffes foranstaltninger til at begrænse konkurrencefordrejning, således at negative virkninger for samhandelsvilkårene begrænses mest muligt og de positive virkninger opvejer de skadelige virkninger. Navnlig bør foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger normalt tage form af strukturelle foranstaltninger, dvs. klare frasalg af levedygtige aktiviteter, og ikke frasalg af tabsgivende aktiviteter, som under alle omstændigheder skal opgives for at bevare rentabiliteten.

(146)

Logikken bag denne betingelse er, at hvis virksomheden ikke får støtten, ville den under normale markedsbetingelser gå konkurs eller blive overtaget. Dette ville skabe afsætningsmuligheder og/eller muligheder for ekstern vækst for konkurrenterne. Støttemodtageren bør derfor, samtidig med at den får støtten, på en eller anden måde kompensere for den negative indvirkning på konkurrencen, som den skaber. Ud over kravet om, at støtten skal bidrage til at nå et mål af fælles interesse, virker kravet om kompenserende foranstaltninger også som et afskrækkende middel for virksomhederne og bidrager til at undgå moral hazard, hvor aktionærer i selskaber henvender sig til staten, når de oplever vanskeligheder, mens de høster fordelene, når de er rentable.

(147)

I denne forbindelse gør Rumænien, som omhandlet i betragtning 78 til 82, for det første gældende, at i forhold til den oprindelige omstruktureringsplan reducerer den tredje omstruktureringsplan den statsstøtte, der skal ydes til CNU, med mere end 60 %. Kommissionen bemærker, som konkluderet i betragtning 125, at i den tredje omstruktureringsplan kan indtægterne fra UO2-kontrakten mellem CNU og SNN (indgået på grundlag af lov nr. 193/2018), der beløber sig til mere end 250 mio. RON (52,7 mio. EUR) (i omstruktureringsperioden ifølge Rumæniens skøn), ikke anses for ikke at omfatte statsstøtte. Dette beløb skal derfor lægges til støttebeløbet på 178,3 mio. RON (37,6 mio. EUR), hvilket giver et samlet støttebeløb på 428,3 mio. RON (90,3 mio. EUR). Dette beløb svarer til 97,2 % af det samlede støttebeløb, som Rumænien har angivet i sin oprindelige omstruktureringsplan (440,8 mio. RON eller 93,0 mio. EUR). Derfor konkluderer Kommissionen, at støtteintensiteten næsten er uændret og ikke er faldet med 60 %, som Rumænien hævder.

(148)

Rumænien gentager også blot de argumenter, der allerede er fremført, og som Kommissionen udtrykte tvivl om i åbningsafgørelsen (jf. betragtning 62 til 68). Rumænien gør gældende, at de strukturelle kompenserende foranstaltninger hverken er nødvendige eller mulige, fordi CNU har en ubetydelig størrelse, og fordi manglen på EU-baserede alternative CANDU-baserede leverandører gør, at støtten ikke påvirker konkurrencen. Et eventuelt frasalg ville være til skade for omstruktureringsplanens levedygtighed.

(149)

På grundlag af oplysningerne i betragtning 21 til 23 og som vurderet i afsnit 4.1.4 konkluderede Kommissionen imidlertid, at der er reel og potentiel konkurrence fra europæiske virksomheder med hensyn til råkoncentrat, og at der også er potentiel konkurrence om omdannelsesaktiviteten.

(150)

For så vidt angår Rumæniens argument om, at et frasalg ville bringe omstruktureringsplanen i fare, bemærker Kommissionen, at Areva i Areva-sagen (44) afhændede sin reaktorvirksomhed (New Areva NP) til det franske energiselskab EDF. Denne aktivitet repræsenterede en tredjedel af Arevas aktiver og udgjorde mere end 50 % af Arevas omsætning inden omstruktureringen (45). Kommissionen bemærker, at Rumænien ikke fremlagde nogen alternativ plan, herunder et frasalg af nogen af CNU's aktiviteter, som f.eks. at CNU skulle fokusere på minesegmentet og samtidig afhænde sin bearbejdnings-/raffineringsaktivitet på et going concern-grundlag som en selvstændig virksomhed.

(151)

I lyset af oplysningerne i betragtning 147 til 150 ovenfor, fremgår det, at: i) der er reel konkurrence om uranudvindingsaktiviteten, ii) der kan eventuelt opstå yderligere konkurrence med hensyn til bearbejdning/raffinering af uran, og iii) Rumænien foreslår ikke nogen strukturelle kompenserende foranstaltninger for CNU. Kommissionen konkluderer derfor, at manglen på strukturelle kompenserende foranstaltninger ikke opfylder de kriterier for begrænsning af konkurrencefordrejninger, der er fastsat i punkt 76 ff. i rammebestemmelserne.

(152)

For så vidt angår redningslånet forpligtede Rumænien i overensstemmelse med punkt 55, litra d), i rammebestemmelserne sig til senest seks måneder efter datoen for afgørelsen om redningsstøtte eller udbetaling af den første rate (betragtning 42 til afgørelsen om redningsstøtten) at forelægge Kommissionen enten dokumentation for, at lånet er blevet fuldstændig tilbagebetalt, eller en gyldig omstruktureringsplan, eller en veldokumenteret likvidationsplan, der redegør for de trin, der fører til CNU's likvidation inden for en rimelig frist uden yderligere støtte. Rumænien opfyldte ikke denne forpligtelse, da i) redningslånet ikke er blevet tilbagebetalt, og ii) Rumænien blev underrettet om, at omstruktureringsplanen (forelagt af Rumænien i juni 2017 og senest ændret i april 2019) ikke sikrer et passende egetbidrag fra CNU til omstruktureringsplanen, eller at CNU genopretter sin langsigtede rentabilitet uden yderligere støtte ved udgangen af omstruktureringsperioden, eller passende kompenserende foranstaltninger.

(153)

På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at i) konverteringen (gennem gældsafskrivning) af det forlængede redningslån til omstruktureringsstøtte på 60,4 mio. RON (12,7 mio. EUR) og ii) de tre statstilskud på i alt 117,9 mio. RON (24,9 mio. EUR) til CNU er uforenelige med det indre marked.

(154)

Kommissionen tager også behørigt hensyn til, at CNU er aktiv på de områder, der er omfattet af Euratomtraktaten. Euratomtraktaten oprettede Det Europæiske Atomenergifællesskab og præciserede de nødvendige instrumenter og tildelte ansvaret med henblik på at nå mål, der omfatter nuklear sikkerhed, energiuafhængighed og alsidig og sikker energiforsyning (46).

(155)

I henhold til artikel 52 i Euratomtraktaten blev Euratoms Forsyningsagentur (ESA) oprettet for at sikre en regelmæssig og ligelig forsyning med nukleart brændsel til europæiske brugere i overensstemmelse med målene i artikel 2, litra d). For at udføre denne opgave anvender ESA en forsyningspolitik, der bygger på princippet om, at alle brugere har lige adgang til malme og nukleart brændsel, og ESA har ret til at vælge materialer, der er produceret i Fællesskabet, samt eneret til at indgå aftaler om leverancer af malme og nukleart brændsel.

(156)

I Euratomtraktatens artikel 67 hedder det: »Med de i denne traktat fastsatte undtagelser fremkommer priserne ved at sammenholde tilbud og ordrer i overensstemmelse med de i artikel 60 anførte betingelser, som medlemsstaterne ikke kan tilsidesætte gennem nationale forskrifter. Medlemsstaternes nationale bestemmelser må ikke være i strid med sådanne bestemmelser«. Efter den forenklede procedure, der er indført ved artikel 5a i forordningen om Det Europæiske Atomenergifællesskabs Forsyningsagentur (47), udøver ESA sin optionsret og sin ret til at indgå aftaler via en enkelt trepartsaftale mellem producenten, ESA og brugeren.

(157)

I den foreliggende sag er ESA part i enhver kontrakt mellem CNU og SNN, og, som anført i betragtning 156, er ESA ikke underlagt nogen rumænske retsakter ved vurderingen af indkøbsordrer.

(158)

Ordningen for regulering af forsyningen fastsætter kun princippet om præference for Fællesskabets brugere i overensstemmelse med Euratomtraktatens artikel 2, litra d), og garanterer ikke afsætningen af produktionen af nukleart materiale i Fællesskabet. Desuden er det i Euratomtraktaten fastsat, at priserne skal fastsættes ved at sammenholde tilbud og ordrer, medmindre der gælder særlige omstændigheder (48).

(159)

Kommissionen har i tidligere afgørelser om statsstøtte anerkendt, at fremme af en vellykket kerneenergisektor er et grundlæggende mål for Euratomtraktaten og dermed også for Den Europæiske Union (49). Med forbehold for, at CNU's levering til SNN i henhold til lov nr. 193/2018 og regeringsbeslutning nr. 126/2019 overholder bestemmelserne i Euratomtraktaten, anerkender Kommissionen, at denne afgørelse kan få konsekvenser for visse af Rumæniens forpligtelser i henhold til Euratomtraktaten, for så vidt angår sikkerheden ved uranbrydning og -bearbejdning og forsyningssikkerheden, navnlig hvis CNU indstiller driften.

(160)

I forbindelse med eller som opfølgning på den nuværende procedure i henhold til TEUF kan Rumænien planlægge at træffe foranstaltninger, der sikrer opfyldelse af Euratomtraktatens mål for så vidt angår sikkerheden i forbindelse med uranbrydning og -bearbejdning og forsyningssikkerheden, f.eks. bevarelse af evnen til at sikre, at Feldioara-anlægget, hvad enten det ejes og drives af CNU eller ej, fortsat er i stand til at producere UO2 til SNN's CANDU-reaktorer. Sådanne foranstaltninger kan imidlertid ikke rejse tvivl om, begrænse eller forsinke gennemførelsen af enhver tilbagesøgningsforpligtelse, der følger af den foreliggende sag, og skal være nødvendig, forholdsmæssig, rimelig og begrænset i tid og omfang til det, der er nødvendigt for at bevare sikkerheden og forsyningssikkerheden. Ved håndhævelsen af nærværende afgørelse skal Kommissionen underrettes på forhånd og være i stand til at kontrollere, at disse betingelser er opfyldt. Følgelig berører denne afgørelse generelt ikke sådanne foranstaltninger.

(161)

I henhold til EUF-traktaten og Domstolens faste retspraksis har Kommissionen, når den har fundet støtte uforenelig med det indre marked, kompetence til at beslutte, at den pågældende medlemsstat skal ophæve eller ændre den (50). Ifølge Domstolens faste retspraksis har en medlemsstats forpligtelse til at ophæve den støtte, som Kommissionen anser for at være uforenelig med det indre marked, til formål at genoprette den tidligere situation (51).

(162)

I den sammenhæng har Domstolen fastslået, at dette mål er nået, når modtageren har tilbagebetalt de beløb, der er tildelt som ulovlig støtte, hvorved modtageren mister den fordel, der var opnået på markedet i forhold til konkurrenterne, og situationen fra tiden før ydelsen af støtte genoprettes (52).

(163)

I denne henseende hedder det i artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2015/1589 (53), at »i negative beslutninger om ulovlig støtte bestemmer Kommissionen, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren […]«.

(164)

Det forlængede redningslån, som blev ulovligt fra det tidspunkt, hvor redningsstøtten ikke blev tilbagebetalt inden for seks måneder efter tildelingen og/eller udbetalingen, blev gennemført i strid med artikel 108, stk. 3, i TEUF og skal betragtes som ulovlig og uforenelig støtte. Lånet skal tilbagesøges for at genoprette den situation, der fandtes på markedet, før lånet blev ydet. Ifølge artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2015/1589 skal den støtte, der skal tilbagebetales, omfatte perioden fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte var til støttemodtagerens rådighed, dvs. da støtten i form af lånets hovedstol blev givet til støttemodtageren, og indtil den tilbagebetales. Desuden bør det beløb, der skal inddrives, pålægges renter, indtil den bliver tilbagebetalt. Inddrivelsesrenten adskiller sig fra den kontraktmæssige rente eller andre tilknyttede beløb vedrørende det redningslån, som CNU skylder staten på grundlag af kontraktlige aftaler, og som derfor skal lægges til hovedstolen. Ved betaling af inddrivelsesrente mister modtageren den økonomiske fordel, som følger af, at den har rådet over den pågældende støtte vederlagsfrit, fra den dato, hvor den blev stillet til rådighed for modtageren, indtil den tilbagebetales (54). Renten beregnes i henhold til forordning (EF) nr. 794/2004 (55).

(165)

Kommissionen noterer sig de seneste drøftelser med Rumænien, hvor det ikke blev udelukket, at en likvidation af CNU kan følge et påbud om tilbagesøgning vedrørende redningslånet, og at selskabets aktiver sælges med henblik på at opfylde dets forpligtelser, herunder dem, der følger af gennemførelsen af den tilbagesøgning, der pålægges Rumænien som følge af denne afgørelse.

(166)

Den omstændighed, at CNU kan undergives konkursbehandling og ikke er i stand til at tilbagebetale støtten, udgør ikke en gyldig begrundelse for at fritage den for forpligtelsen til at tilbagebetale støtten (56). I den foreliggende sag kan en genoprettelse af den oprindelige situation og en eliminering af konkurrencefordrejningen som følge af den ulovlige støtte i princippet opnås ved, at kravet om tilbagebetaling af den omhandlede støtte anmeldes som en fordring i boet. Hvis Rumænien ikke er i stand til at inddrive det fulde beløb, bør proceduren føre til endeligt ophør af CNU's aktiviteter (57).

(167)

Kommissionen konkluderer, at Rumænien har ydet ulovlig statsstøtte til CNU gennem det forlængede redningslån, som er uforeneligt med det indre marked, og som skal inddrives og ikke afskrives, som Rumænien planlægger at gøre. Kommissionen konkluderer også, at den yderligere planlagte omstruktureringsstøtte i form af tre tilskud i forbindelse med lukningen af Crucea-Botușana-minen, åbningen af den nye Tulgheș-Grințieș-mine og moderniseringen af Feldioara-anlægget på 117,9 mio. RON også er uforenelig med det indre marked og ikke bør stilles til rådighed for CNU. Endvidere noterer Kommissionen sig, at Rumænien ikke længere har planer om at gennemføre visse omstruktureringsforanstaltninger, der oprindeligt blev anmeldt, og som den rejste tvivl om.

(168)

Kommissionen kan i fremtiden undersøge, om de indtægter, som CNU har opnået i forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 193/2018 som nærmere præciseret i regeringsbeslutning nr. 126/2019, indebærer ulovlig statsstøtte.