Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Blaye«

PDO-FR-A0712-AM03

Meddelelsesdato: 13.1.2025

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1.   Geografisk område

I produktspecifikationen ændres afsnit IV »Det geografiske område« i henhold til den officielle geografiske kode, som anerkender og opregner kommunerne i de enkelte departementer på nationalt plan. Denne redaktionelle ændring gør det muligt at fastlægge det geografiske område med henvisning til den version af den officielle geografiske kodeks, der hidtil har været gældende, og som er offentliggjort af INSEE, og at skabe retssikkerhed for afgrænsningen af det geografiske område.

Denne ændring berører punkt 6 i enhedsdokumentet.

2.   Afgrænsning af det geografiske område

Det afgrænsede parcelområde ændres i form af tilføjelsen af en procedure for kortlægning af de marker, hvorpå druerne høstes.

Parcellerne kortlægges på baggrund af kriterier, der er knyttet til parcellernes beliggenhed og fastsat af et ekspertudvalg.

Enhver producent, som ønsker at få kortlagt en vindyrkningsparcel, ansøger herom hos sammenslutningen, som videresender en kopi heraf til Institut national de l'origine et de la qualité (INAO) inden den 31. marts i høståret.

Listen over nye kortlagte parceller godkendes hvert år af INAO's kompetente nationale udvalg efter udtalelse fra ovennævnte ekspertudvalg.

Listerne over kriterier og kortlagte parceller er til rådighed hos INAO og hos beskyttelses- og ledelsesorganet.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

3.   Område i umiddelbar nærhed

Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende fremstilling, forarbejdning og lagring af vin, udgår.

Denne ændring berører punkt 9 i enhedsdokumentet.

4.   Vinstokbestand

Druesorten cot N (eller malbec) ændres fra en sekundær sort til en primær sort.

Bestemmelserne om andel på bedriften ændres.

De primære druesorters samlede andel hæves fra 50 % til 85 % af vinstokbestanden.

Andelen af de sekundære sorter carmenère N og petit verdot N udgår.

Reglerne for sammenstikning ændres ligeledes.

Det tilføjes, at betegnelsen er en sammenstikning af mindst to druesorter, og at merlot udgør en andel på mindst 50 %.

Følgelig udgår bestemmelserne om andel vedrørende de primære druesorter.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

5.   Beplantningstæthed

Reglen om afstand mellem rækkerne ændres, og reglen om afstand mellem vinstokkene udgår til fordel for en ny bestemmelse om, at arealet for hver vinstok ikke må overstige 1,67 kvm, idet dette areal beregnes ved at gange afstanden mellem rækkerne med afstanden mellem vinstokkene i samme række.

Værdien 1,67 kvm hænger direkte sammen med beplantningstætheden pr. hektar. Minimumsbeplantningstætheden på vinmarken ændres ikke.

Denne ændring berører punkt 5.1.1. i enhedsdokumentet.

6.   Dyrkningsmetoder – miljøvenlige landbrugsforanstaltninger

Følgende miljøbestemmelser indsættes:

—	Døde vinstokke skal fjernes fra parcellerne. Opbevaring af døde vinstokke på parcellerne er ikke tilladt.

—	Kemisk ukrudtsbekæmpelse på foragre er forbudt.

—	Kemisk ukrudtsbekæmpelse på hele parcellen er forbudt.

—	Jorddækning med plastfolie er forbudt.

—	Hver producent beregner og registrerer sit indeks for behandlingshyppighed.

—	Enhver væsentlig ændring af undergrundens morfologi, pløjelaget eller elementer, der gør det muligt at sikre jordens integritet og opretholdelse på en parcel, der er beregnet til produktion af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse, er forbudt, med undtagelse af klassisk reolpløjning.

Disse ændringer har til formål i højere grad at tage hensyn til såvel samfundets krav om at reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler som til miljøet.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

7.   Ønologiske fremgangsmåder

Berigelse er fremover strengt forbudt. Denne tidligere tilladte praksis blev ikke anvendt.

Denne ændring berører punkt 5.1.3. i enhedsdokumentet.

8.   Dato for cirkulation mellem godkendte oplagshavere

Datoen for cirkulation af vinene mellem godkendte oplagshavere udgår for at gøre det muligt at lade vinene cirkulere mellem alle erhvervsdrivende i området.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

9.   Dato for at bringe vinene i omsætning

Datoen 31. marts ændres til 1. april.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

10.   Tilknytning

Enhedsdokumentets punkt 8 om tilknytning er blevet bragt i overensstemmelse med samme afsnit i produktspecifikationen. Punkterne om druesorterne og sammenstikningen er blevet ændret i overensstemmelse med ændringerne af produktspecifikationen.

11.   Overgangsforanstaltninger

Overgangsforanstaltningerne for det afgrænsede område og beplantningstætheden, som er udløbet, udgår. Registerføringspligten, der var knyttet hertil, udgår ligeledes.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

12.   Erklæringsforpligtelser

En forpligtelse til forudgående anmeldelse af markarbejde tilføjes i overensstemmelse med den landbrugsmiljøbestemmelse, der gælder i tilfælde af væsentlige ændringer af jorden.

Muligheden for undtagelser fra den forudgående anmeldelse af afhentning eller emballering for producenter med kontinuerlig eller halvkontinuerlig vinpresse udgår.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

13.   Liste over de vigtigste punkter, der skal kontrolleres

Listen ajourføres efter udviklingen i produktspecifikationen.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

14.   Henvisning til kontrolstrukturen

Affattelsen af henvisningen til kontrolorganet er blevet tilpasset til ordlyden i produktspecifikationerne for andre oprindelsesbetegnelser. Denne ændring er alene redaktionel.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

15.   Andre ændringer af formel karakter

Affattelsen af produktspecifikationen tilpasses rent formelt.

Enhedsdokumentet er ikke berørt heraf.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Betegnelse(r)

Blaye

2.   Type geografisk betegnelse

BOB - beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

3.1.   Kode i den kombinerede nomenklatur

—	22 – DRIKKEVARER, SPIRITUS OG EDDIKE 2204 – Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol, druemost, undtagen druemost henhørende under pos. 2009

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Vinene er stille og tørre rødvine. De har et naturligt alkoholindhold på mindst 12 % vol. og efter berigelsen et totalt alkoholindhold på højst 14 % vol. Ethvert parti vin, der markedsføres, har et æblesyreindhold på ≤0,3 g/l. Ethvert parti vin, der markedsføres, har et gæringsdygtigt sukkerindhold (glukose + fruktose) på ≤3 g/l. Ethvert parti vin, der markedsføres, har et indhold af flygtige syrer på ikke over 13,27 meq/l. Alle vinpartier, der markedsføres uaftappet, har et svovldioxidindhold på højst 140 mg/l.

Disse stille rødvine fremstilles hovedsagelig på druesorten merlot N, som er godt tilpasset på de ler- og kalkholdige skråninger, hvor den når høj modning. Den giver kraftige, runde vine, som har en stærk rød farve og ofte aromatiske noter af intense røde frugter, der hyppigt udvikler sig til krydrede nuancer under lagringen.

Sammenstikningen med de øvrige primære sorter, dvs. cabernet franc N og cabernet-sauvignon N, tilfører friskhed og struktur, hvorved de øger vinenes lagringspotentiale og deres aromatiske kompleksitet. Cot N (eller malbec), som også er en primær sort, giver vine, der er særligt egnede til lagring, rige på garvesyre, koncentrerede, kraftige i smag og farve og med noter af krydderier og sorte frugter.

Endelig bidrager de sekundære druesorter som carmenère N eller petit verdot N til disse vines kraft og kompleksitet.

Generelle analytiske kendetegn

—	Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): —

—	Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) —

—	Minimalt totalt syreindhold (i meq/l)

—	Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l): —

—	Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l): —

5.   Vinfremstillingsmetoder

5.1.   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

1.

Beplantningstæthed Dyrkningspraksis Beplantningstætheden på vinmarkerne er mindst 6 000 vinstokke pr. hektar. Afstanden mellem rækkerne er højst 2 meter. Arealet for hver enkelt vinstok må ikke overstige 1,67 kvm. Dette areal beregnes ved at gange afstanden mellem rækkerne med afstanden mellem vinstokkene i samme række.

2.

Regler for beskæring Dyrkningspraksis Beskæringen foretages senest på det udviklingsstadium, hvor bladene er udfoldede (Lorenz-stadium 9). De eneste tilladte beskæringsmetoder er kort sporebeskæring (eller grenbeskæring) og lang sporebeskæring (lange grene), så der højst er: — 45 000 skud pr. hektar for druesorten merlot N — 50 000 for de øvrige druesorter. Der må højst være 10 skud pr. stok.

3.

Berigelse Særlig ønologisk fremgangsmåde Berigelse er forbudt.

5.2.   Maksimale udbytter

1.

60 hektoliter pr. hektar.

6.   Afgrænset geografisk område

Druehøsten, vinfremstillingen og forarbejdningen og lagringen af vinene finder sted i følgende kommuner:

Departementet Gironde

Anglade, Berson, Blaye, Braud-et-Saint-Louis, Campugnan, Cars, Cartelègue, Cavignac, Cézac, Civrac-de-Blaye, Cubnezais, Donnezac, Etauliers, Eyrans, Fours, Générac, Laruscade, Marcenais, Marsas, Mazion, Plassac, Pleine-Selve, den del af Pugnac kommune, der svarer til den tidligere Lafosse kommune forud for sammenlægningen med denne den 1. juli 1974, Reignac, Saint-Androny, Saint-Aubin-de-Blaye, Saint-Christoly-de-Blaye, Saint-Ciers-sur-Gironde, Saint-Genès-de Blaye, Saint-Girons-d'Aiguevives, Saint-Mariens, Saint-Martin-Lacaussade, Saint-Palais, Saint-Paul, Saint Savin, Saint-Seurin-de-Cursac, Saint-Vivien-de-Blaye, Saint-Yzan-de-Soudiac, Saugon og Val de Livenne.

7.   Primære druesorter

Cabernet franc N

Cabernet-sauvignon N

Carmenère N

Cot N — malbec

Merlot N

Petit verdot N

8.   Tilknytning til det geografiske område

8.1.   Beskrivelse af naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen

Det geografiske område for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Blaye« er beliggende i den nordlige del af departementet Gironde på flodmundingens højre bred. Placeringen ved flodmundingen, som påvirkes af luften fra havet, giver dette område et tempereret klima, mange solskinstimer (240 dage om året) og meget gunstige betingelser for vindyrkning. Dette geografiske område rummer 40 kommuner i de tre gamle kantoner Blaye, Saint-Ciers-sur-Gironde og Saint-Savin.

Kystklimaet, der i nogle år ledsages af regnfulde efterårslavtryk eller omvendt varme og meget solrige eftersæsoner, har en markant indvirkning på de enkelte årgange.

Området Blayais har tre geomorfologiske delområder: et flodmundingsområde med kalkholdige skråninger, der afvandes mod vest og sydvest via et kort og indesluttet hydrografisk net, et mere lerholdigt indre plateauområde, der afvandes mod nord via et langt hydrografisk net, der kun spreder sig lidt i landskabet, og endelig et mere sandet baglandsområde mod nord og øst, hvor der kun sjældent opstår midlertidige vandløb, som ikke syner meget i topografien.

Områdets geologiske diversitet genfindes i jordbundsforholdene. På kalksoklen består jordbunden af et tyndt lag lerfattig brunjord, ofte af typen rendzina. Inde på plateauet bliver brunjorden mere lerholdig tenderende til sandholdig på skråningerne. Mod nord og øst i det geografiske område består jordbunden, der lokalt kan være sand- og grusholdig, hovedsagelig af gråt til sort sand, den er sur og hviler ofte oven på en jernhærdet undergrund kaldet »alios«. Disse podsoljorde har mange farvenuancer. Den præcise karakterisering af de forskellige jordbundstyper, der forekommer i det geografiske område for betegnelsen »Blaye«, er foretaget takket være en pedologisk undersøgelse, der blev gennemført i maj 2015.

Det geografiske område for betegnelsen »Blaye« har således to primære landskabstyper. Plateauerne og skråningerne, som ligger ned mod flodmundingen, er stærkt præget af vindyrkningen. Rundt om byen Blaye og dens citadel ligger større og mindre landsbyer spredt mellem vinmarkerne, hvor nogle små skovbeplantninger stadig forekommer i lavningerne. På plateauerne i den østlige del er vinmarkerne forbundet med kvægavl og optræder hyppigere i form af lysninger i et landskab med sandhede eller beplantet med strandfyr.

8.2.   Beskrivelse af menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen

Allerede i Antikken indførte romerne, der havde slået sig ned i området, vindyrkning og begyndte at handle med vin. Vinarealerne udviklede sig hurtigt langs flodmundingens bred, hvor der var adgang til en dynamisk og blomstrende søtransport.

I Middelalderen blev vinmarkerne inddelt i distrikter rundt om havnen i Blaye. Under Ludvig den 14. blev byen Blayes strategiske stilling befæstet med opførelsen af Vauban-citadellet. Denne nye militære rolle var en betydelig omvæltning for områdets handelsliv.

I løbet af det 18. århundrede vendte området tilbage til relativt fredelige tider, og nye erfaringer med vinstokbestanden, optimerede dyrkningsmetoder og vinfremstillingsmetoder, der var forud for deres tid, f.eks. lagring på fad og derefter på flaske ved hjælp af en svovllunte kendt som den »hollandske tændstik« (H. Enjalbert, La naissance des grands vins et la formation du vignoble moderne de Bordeaux: 1647-1767, 1978), gav markedet for vin en renæssance fulgt af fornyet velstand.

Områdets vinmarker blev ikke sparet for det 19. århundredes svøber (vinskimmel, meldug og phylloxera). Vinproduktionen i Blaye faldt således i 1853 til 10 % af normalt høstniveau. I begyndelsen af det 20. århundrede efter en retssag mod en ejer fastlagde retten i civile sager i Blaye ved dom af 18. juli 1929 definitionen af betegnelsen »Blaye« eller »Blayais« for røde og hvide vine fremstillet i de tre kantoner Blaye, Saint-Ciers-sur-Gironde og Saint-Savin. Dekretet af 11. september 1936, hvorved den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Blaye« eller »Blayais« blev anerkendt, stadfæstede det geografiske område.

Efter et fald i anvendelsen af betegnelsen tog sammenslutningen af producenter af betegnelserne »Blaye« og »Premières Côtes de Blaye« i slutningen af 1980'erne initiativ til at revidere produktionsvilkårene. Disse produktionsvilkår blev først nedfældet i et dokument og siden samlet i produktspecifikationen.

8.3.   Årsagssammenhæng

Denne region, der ligger som et bindeled mellem departementerne Gironde, Charente og Charente Maritime, rummer en mangfoldighed af miljøer og landskaber, hvor vinproducenterne med tiden har formået at opbygge en fælles identitet. Om end den stedlige knowhow oprindelig fik vinbønderne til både at fremstille røde og hvide vine, har vindistriktet siden anerkendelsen af betegnelserne hovedsagelig været beplantet med røde druesorter.

På de ældgamle vinmarker i Bordeaux-området har de druesorter, der anvendes til betegnelsen »Blaye« og dyrkes i et kystklima, siden det 18. århundrede krævet opbinding på stolper og sidenhen i det hele taget espaliering og en beskæringsmetode, der er tilstrækkeligt streng til at sikre en god fordeling af høsten og et bladareal, der er tilstrækkeligt til, at fotosyntesen garanterer en optimal modenhed.

Jordbunden, der er tilfredsstillende drænet (naturligt eller menneskestyret), og hvor vinstokkene plantes med en tæthed, der er særligt høj for området, giver vinene deres kraft og rundhed.

Takket være det præcise karakteriseringsarbejde af jordbunden i området for betegnelsen giver de omhyggeligt udvalgte parceller, som hovedsagelig er beliggende på plateauer eller skråninger, mulighed for, at de lokale druesorter, som gennem tiden er blevet valgt for deres egnethed til opbevaring og lagring og dermed langvarig transport af den færdige vin, udvikler deres udtryk optimalt. For at sikre en tilfredsstillende høst uden at overbelaste vinstokkene, der er garant for koncentration af frugterne, er beplantningstætheden høj.

Vinene lagres mindst frem til den 15. marts i det andet år efter høståret, idet denne lange lagringsperiode er nødvendig for stabiliseringen, modningen og udviklingen af vinenes udtryk.

Blandt de kontrollerede oprindelsesbetegnelser fra Nord-Gironde fremstår »Blaye« i dag som perlen.

9.   Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Større geografisk enhed

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

På etiketten på vine, der er omfattet af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse, kan den større geografiske enhed »Vin de Bordeaux« eller »Grand Vin de Bordeaux« præciseres.

De skrifttegn, der anvendes til angivelsen af den større geografiske enhed, må hverken i højden eller bredden være større end to tredjedele af størrelsen af de skrifttegn, der udgør navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-7b05ccc5-8789-4e3c-abea-2774b314886b

---

(1)   EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.