293/8461984J02930008.000297119766CJDOM AF 11. 3. 1986 — SAG 293/84SORANI / KOMMISSIONEN<TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (første afdeling)</P><P><DATE ISO="19860311">11. marts 1986</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: Fransk.</P></NOTE></P></TI>

I sag 293/84

Vincenzo Sorani og 10 andre tjenestemænd ved Kommissionen for De europæiske Fællesskaber ved advokat Victor Biel, Luxembourg, og med valgt adresse i Luxembourg hos denne, 18 A, rue des Glacis,

sagsøgere, modKommissionen for De europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent Dimitrios Gouloussis som befuldmægtiget og med valgt adresse i Luxembourg hos Manfred Beschel, Kommissionens juridiske tjeneste, Jean Monnet-bygningen, Kirchberg,

sagsøgt,

angående en påstand om annullation af udvælgelseskomiteens afgørelse om ikke at give sagsøgerne adgang til prøverne i den interne udvælgelsesprøve KOM/B/2/82,

har

DOMSTOLEN (første afdeling)

sammensat af afdelingsformanden R. Joliét, dommerne G. Bosco og T. F. O'Hig-gins,

generaladvokat: Sir Gordon Slynn

justitssekretær: ekspeditionssekretær H. A. Rühi

efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 12. december 1985,

afsagt følgende

<TI><P>DOM</P></TI>

(Sagsfremstillingen udelades)

<TI><P>Præmisser</P></TI>1Ved stævning, indgivet til Domstolen den 5. december 1984, har Vincenzo Sorani og ti andre tjenestemænd i kategori C ved Kommissionen for De europæiske Fællesskaber anlagt sag med påstand om annullation af udvælgelseskomiteens afgørelse om ikke at give dem adgang til den interne udvælgelsesprøve KOM/B/2/82 på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af assistenter, sekretariatsassistenter og tekniske assistenter.2Kontorchefen i afdelingen for ansættelser meddelte ved skrivelse af 15. juni 1984 sagsøgerne om, at udvælgelseskomiteen efter en sammenligning af samtlige ansøgninger havde skønnet, at den ikke kunne opføre sagsøgerne på listen over ansøgere, som fik adgang til prøverne. Udvælgelseskomiteen havde herved taget hensyn til en række forhold, såsom ansøgernes faglige erfaring før og efter ansættelsen, deres almindelige eller særlige uddannelse, deres videreuddannelse, deres bedømmelser, de opgaver, de udførte på ansøgningstidspunktet, samt deres bevægelighed.3Efter modtagelsen af nævnte skrivelse anmodede sagsøgerne udvælgelseskomiteen om at tage deres ansøgninger op til fornyet overvejelse, og — i hvert enkelt tilfælde, hvor afvisningen blev fastholdt — at præcisere, hvilke af de stillede betingelser for adgang til prøverne der ikke var opfyldt.4Ved enslydende skrivelse af 7. september 1984 meddelte lederen af ansættelsesafdelingen alle sagsøgerne, at udvælgelseskomiteen efter at have taget deres ansøgninger op til fornyet overvejelse havde stadfæstet sin tidligere afgørelse.5Den 5. december 1984 anlagde de berørte tjenestemænd sag til prøvelse af afgørelsen og indgav samtidig i henhold til procesreglementets artikel 83 ved særskilt dokument til Domstolen en begæring om, at det bestemmes, at afviklingen af udvælgelsesprøven KOM/B/2/82 udsættes, indtil der afsiges endelig dom i sagen.6Ved kendelse af 17. januar 1985 bestemte formanden for første afdeling, at begæringen om foreløbige forholdsregler ikke kunne tages til følge, og at spørgsmålet om sagens omkostninger skulle udsættes.7Kommissionen har som sagsøgt først påstået sagen afvist, fordi den ikke er anlagt rettidigt. Den gør gældende, at skrivelsen af 15. juni 1984, hvori sagsøgerne blev underrettet om afgørelsen om ikke at give dem adgang til prøverne, og ikke skrivelsen af 7. september 1984, som blot bekræftede den første afgørelse og uddybede begrundelsen, må anses for en akt, der indeholder et klagepunkt, jfr. tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2.8Sagsøgerne har anført, at skrivelsen af 7. september 1984 i forhold til skrivelsen af 15. juni 1984 indeholdt nye oplysninger og nye begrundelser.9Når henses hertil skal det først afgøres om udvælgelseskomiteen, som hævdet af Kommissionen, alene har uddybet begrundelsen, eller om den faktisk har truffet en ny afgørelse som påstået af sagsøgerne.10Det bemærkes, at der ikke kan bestå tvivl om, at afgørelsen i henhold til skrivelsen af 7. september 1984 blev truffet, efter at udvælgelseskomiteen på sagsøgernes foranledning havde taget den tidligere afgørelse om ikke at give dem adgang til prøverne op til fornyet overvejelse.11Ikke blot anvendes i denne skrivelse udtrykkeligt formuleringen fornyet overvejelse af ansøgningerne, men den omstændighed, at atten ansøgere, som var blevet afvist ved den første afgørelse, herved fik adgang til prøverne, viser ligeledes, at ansøgningerne blev taget op til fornyet overvejelse og var genstand for en indgående behandling.12Herefter må det således antages, at afgørelsen i henhold til skrivelsen af 7. september 1984 erstattede den tidligere afgørelse og derfor ikke blot kan betragtes som en stadfæstelse heraf. Følgelig kan sagen admitteres.13Til støtte for deres påstande har sagsøgerne fremsat følgende anbringender:

a)Manglende begrundelse, subsidiært urigtig begrundelse af afgørelsen.b)Udvælgelseskomiteen indhentede oplysninger fra ansøgernes administrativt overordnede uden samtidig at give dem mulighed for at fremsætte bemærkninger til de fremsatte udtalelser, hvilket er ulovligt.c)Åbenbare vildfarelser, som udelukkede ansøgerne eller i det mindste nogle af dem.d)Tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning.

14På grund af den principielle betydning af det under b) nævnte anbringende, skal dette behandles først.15Sagsøgerne har her gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning, idet udvælgelseskomiteen ved gennemgangen af ansøgningerne havde en samtale med de administrativt overordnede, in casu sekretærerne for generaldirektørerne i de for de enkelte ansøgere relevante generaldirektorater, uden herefter under en samtale at give ansøgerne mulighed for at fremsætte bemærkninger til de af deres overordnede fremsatte udtalelser, skønt enhver tjenestemand har krav på en retfærdig behandling fra administrationens side og navnlig på, at reglen audiatur et altera pars overholdes.16Kommissionen har heroverfor anført, at generaldirektørernes sekretærer hverken kunne betragtes som konkurrenter til eller modstandere af ansøgerne, hvorfor ansøgerne ikke kan påberåbe sig retten til at blive hørt. Samtalen med sekretærerne udgjorde i øvrigt kun et enkelt led i gennemgangen af den enkelte ansøgning, og sekretærernes udtalelse var ikke udslaggivende.17Det bemærkes vedrørende dette anbringende, at udvælgelseskomiteen ved en udvælgelsesprøve har til opgave at vurdere forhold, som ansøgerne kender, hvad enten der er er tale om de af dem fremlagte kvalifikationsbeviser, de af dem aflagte prøver eller de bedømmelser, som de har set og har kunnet kommentere. Dette udgør en garanti for en lovlig gennemførelse af udvælgelsesprøven og en garanti mod vilkårlige afgørelser, idet ansøgerne har kendskab til alle de faktorer, som udvælgelseskomiteen lægger til grund for sin vurdering, hvorfor de besidder alle forudsætninger for at anfægte denne vurdering, hvis de mener, at den er forkert.18Når udvælgelseskomiteen derimod som i den foreliggende sag helt eller delvis støtter sin afgørelse på forhold, såsom oplysninger og udtalelser fra de administrativt overordnede, som ansøgerne ikke har adgang til, har de ingen mulighed for at tage til genmæle over for udtalelser fra tredjemand, der kan være fuldt korrekte, men lige så vel af en eller anden grund forkerte.19At ansøgerne ikke havde mulighed for at tage stilling til de administrativt overordnedes udtalelser, udgør derfor en tilsidesættelse af et princip, som udvælgelseskomiteen burde have overholdt, og har påvirket den procedure, som førte til afgørelsen om ikke at give sagsøgerne adgang til den omhandlede udvælgelsesprøve.20Udvælgelseskomiteens afgørelse om ikke at give sagsøgerne adgang til prøverne i udvælgelsesprøve KOM/B/2/82 vil derfor være at annullere.<TI><P>Sagens omkostninger</P></TI>21I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, dømmes den tabende part til at afholde sagens omkostninger, såfremt der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har tabt sagen, bør den afholde sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (første afdeling)

1)Udvælgelseskomiteens afgørelse om ikke at give sagsøgerne adgang til udvælgelsesprøve KOM/B/2/82, som blev meddelt sagsøgerne ved enslydende skrivelser af 7. september 1984, annulleres.2)Kommissionen betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

Joliét

Bosco

O'Higgins

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 11. marts 1986.

P. Heim

Justitssekretær

R. Joliet

Formand for første afdeling