Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Slovakiets nationale reformprogram for 2012 med Rådets udtalelse om Slovakiets stabilitetsprogram for 2012-2015 /* COM/2012/0326 final */
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Slovakiets nationale reformprogram for
2012
med Rådets udtalelse om Slovakiets stabilitetsprogram for 2012-2015 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, som henviser til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, som henviser til Rådets forordning (EF) nr.
1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt
overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], særlig artikel 5, stk. 2, som henviser til henstilling fra
Europa-Kommissionen[2], som henviser til Europa-Parlamentets
beslutninger[3], som henviser til konklusionerne fra Det
Europæiske Råd, som henviser til udtalelse fra
Beskæftigelsesudvalget, som har hørt Det Økonomiske og Finansielle
Udvalg, og som tager følgende i betragtning: (1) Den 26. marts 2010 godkendte
Det Europæiske Råd Europa-Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og
beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske
politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig
indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne. (2) Den 13. juli 2010 vedtog
Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og
Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en
afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[4], som tilsammen udgør de
"integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret til at
tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske
politik og beskæftigelsespolitik. (3) Den 12. juli 2011 vedtog
Rådet en henstilling om Slovakiets nationale reformprogram for 2011 og afgav
sin udtalelse om Slovakiets opdaterede stabilitetsprogram for 2011-2014. (4) Den 23. november 2011 vedtog
Kommissionen den anden årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det
andet europæiske semester med forudgående og integreret politisk samordning,
som er forankret i Europa 2020-strategien. Den 14. februar 2012 vedtog
Kommissionen på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om
varslingsmekanismen[5],
hvori Slovakiet ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der
ville blive gennemført en dybdegående analyse. (5) Den 2. marts 2012 tilsluttede
Det Europæiske Råd sig prioriteterne til sikring af finansiel stabilitet,
finanspolitisk konsolidering og vækstfremmende tiltag. Det understregede
behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk
konsolidering, genetablere normale lånemuligheder for erhvervslivet, fremme
vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser
af krisen og modernisere den offentlige forvaltning. (6) Den 2. marts 2012 opfordrede
Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til
at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets-
eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer. (7) Den 30. april 2012 afleverede
Slovakiet sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2015 og sit nationale
reformprogram for 2012. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem
de to programmer er de blevet vurderet sammen. (8) Baseret på vurderingen af
stabilitetsprogrammet for 2012 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97
er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner
grundlag for programmets budgetfremskrivninger, er plausibelt. Det er stort set
i overensstemmelse med Kommissionens prognose i foråret 2012, selv om der deri
forventes en noget højere real BNP-vækst i 2012. Det angivne mål for
programmets budgetstrategi er at sikre de offentlige finansers holdbarhed på
lang sigt. De mellemliggende trin for at nå dette mål er en stram gennemførelse
af 2012-budgettet og en reduktion af det samlede underskud til under 3 %
af BNP i 2013, som er den frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store
underskud, der er fastsat af Rådet. Imidlertid vil virkeliggørelsen af det
samlede underskudsmål i 2013 muligvis ikke leve op til planerne. I programmet
er den mellemfristede budgetmålsætning ændret fra et budget tæt på balance til
et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP, som ikke forudses nået inden for
programperioden. Den nye mellemfristede målsætning afspejler på passende vis
kravene i stabilitets- og vækstpagten. Baseret på den (genberegnede)
strukturelle budgetsaldo[6]
andrager den gennemsnitlige årlige finanspolitiske indsats i 2010-2013
1,3 % af BNP, hvilket ligger et godt stykke over det værdikrav, Rådet har
henstillet om, således at den residuale finanspolitiske indsats til en vis grad
er koncentreret i 2013. Målet for 2013 er omfattet af risici, eftersom man med
de foreslåede indtægtsforanstaltninger muligvis ikke når målet; det kan blive
vanskeligt samtidigt at gennemføre mindre foranstaltninger, og Slovakiet har
tidligere haft betydelige efterfølgende opjusteringer underskudsmålene.
Derudover kan yderligere generelle udgiftsnedskæringer vise sig at være
uholdbare på mellemlang sigt. I 2014 og 2015 forudses der en gennemsnitlig
finanspolitisk indsats på 0,3 % af BNP, hvilket er mindre end den
påkrævede tilpasning på 0,5 % af BNP for de lande, der endnu ikke har nået
den mellemfristede budgetmålsætning. Ifølge programmet er vækstraten for de
offentlige udgifter under hensyntagen til diskretionære foranstaltninger på
indtægtssiden dog i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens benchmark
for udgifterne i de sidste år af programmet. Den offentlige gæld vil forblive
et godt stykke under 60 % af BNP. Slovakiet har vedtaget lovgivning om det
finanspolitiske råd, men indtil videre er det ikke blevet oprettet, og
lovgivningen om udgiftslofterne er endnu ikke blevet vedtaget. (9) I betragtning af, at der er
mindre mulighed for yderligere udgiftsbaseret konsolidering, og at der er behov
for at støtte en vedvarende konvergens gennem udgifter på centrale områder som
f.eks. uddannelse, innovation og transportinfrastruktur, kan der indføres
foranstaltninger, der tager sigte på at udvide skattegrundlaget, begrænse
skatteunddragelse og forbedre overholdelsen af skattereglerne, uden at de
skader de kortsigtede vækstudsigter. Hvis der tages fat om en af de største
momsdifferencer i EU, vil det kunne medføre betydelige yderligere indtægter.
Der er også mulighed for at øge indtægterne fra de skatter, der skader væksten
mindst, herunder beskatning af fast ejendom og miljøbeskatning. Den faktiske
beskatning af arbejdsindtægter varierer efter forskellige typer beskæftigelse.
På den baggrund vil det være hensigtsmæssigt at skifte til mere fleksible
jobordninger med negative kort- og langsigtede indvirkninger på de offentlige
finanser. (10) Slovakiet har kun delvis taget
fat om de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, idet det ikke har
gennemført de planlagte ændringer af pensionssystemets pay-as-you-go-søjle. Der
er truffet foranstaltninger til at styrke bæredygtigheden af den fuldt
finansierede pensionssøjle. Imidlertid har de tidligere ustabile juridiske
rammer, med hyppige og væsentlige ændringer, medført ikke ubetydelige
tilpasningsomkostninger og usikkerhed i den fuldt finansierede søjle. (11) Der er ikke truffet
betydningsfulde foranstaltninger til at imødegå Slovakiets
arbejdsløshedsproblem. Der er stadig behov for at forbedre de aktive
arbejdsmarkedspolitikkers effektivitet og kapaciteten i den offentlige arbejdsformidling.
Der er også behov for foranstaltninger til at øge erhvervsfrekvensen for ældre
arbejdstagere og kvinder, navnlig gennem tilvejebringelse af børnepasning.
Skattekilen, herunder alle obligatoriske betalinger, er fortsat forholdsvis
stor for lavtlønnede, og en del af de arbejdssøgende har kun et mindre
incitament til at gå fra social bistand til et lavtlønnet arbejde. (12) Der er kun vedtaget begrænsede
foranstaltninger til at forbedre den lave kvalitet inden for almen uddannelse
og erhvervsuddannelse. For at tackle Slovakiets høj ungdomsarbejdsløshed, bør
man hurtigst muligt vedtage og gennemføre ungdomshandlingsplanen i
overensstemmelse med resultatet af arbejdet i Slovakiets og Kommissionens
fælles indsatsteam for ungdomsarbejdsløsheden, herunder reformen af
erhvervsuddannelse og højere uddannelse. Der er vedtaget en opdateret strategi
for livslang læring. Der er imidlertid ikke indført nogen særlige incitamenter
for at sikre en større tilgang. (13) Marginaliserede
befolkningsgrupper, herunder romaerne, er i vidt omfang udelukket fra
arbejdsmarkedet og det almindelige uddannelsessystem og repræsenterer et
betydeligt uudnyttet arbejdspotentiale i den slovakiske økonomi. For at løse
dette problem bør Slovakiet intensivere indsatsen for at forbedre de
uddannelsesmæssige resultater for marginaliserede grupper og styrke
reintegrationspolitikkerne for voksne. (14) Slovakiet har i væsentlig grad
styrket gennemsigtigheden i reglerne for offentlige indkøb og retsvæsenet, men
de retlige procedurer er stadig langvarige og bekostelige. Den generelle
kvalitet og kapacitet i de offentlige institutioner er dog stadig svag. Den
offentlige administration mangler strategisk tilgang og lider under stor
personaleudskiftning og utilstrækkelig kapacitetsopbygning, som hindrer
udformningen og gennemførelsen af politikker og selve udførelsen af offentlige
tjenester. (15) Slovakiet har givet en række
tilsagn under europluspagten. Disse tilsagn og implementeringen af tilsagnene
fra 2011 har relation til fremme af beskæftigelsen, forbedring af
konkurrenceevnen og styrkelse af de offentlige finansers holdbarhed og af den
finansielle stabilitet. Kommissionen har vurderet gennemførelsen af tilsagnene
under europluspagten. Der er taget hensyn til resultaterne af denne vurdering i
henstillingerne. (16) Inden for rammerne af det
europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af
Slovakiets økonomiske politik. Den har vurderet stabilitetsprogrammet og det
nationale reformprogram. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for
en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Slovakiet, men også til, i
hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da
der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Den Europæiske Union,
ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Dens
henstillinger under det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-7
nedenfor. (17) På baggrund af denne vurdering
har Rådet undersøgt Slovakiets stabilitetsprogram, og dens udtalelse[7] afspejles især i henstilling 1
nedenfor, HENSTILLER, at Slovakiet træffer
foranstaltninger i perioden 2012-2013 med henblik på: 1. at træffe supplerende
foranstaltninger i 2012 og specificere nødvendige foranstaltninger i 2013 til
at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud på en holdbar måde og sikre
den strukturelle tilpasningsindsats, der er angivet i Rådets henstillinger i
henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Der
bør gennemføres målrettede udgiftsnedskæringer, samtidig med at de
vækstfremmende udgifter opretholdes, og bestræbelserne på at forbedre de
offentlige udgifters effektivitet bør øges. Derefter bør der sikres en passende
strukturel tilpasning til at gøre tilstrækkeligt fremskridt i retning af den
mellemfristede målsætning, herunder nå udgiftsreferencesatsen Oprettelsen af
det finanspolitiske råd bør fremskyndes, og der bør vedtages regler om
udgiftslofter. 2. at stramme overholdelsen af
skattereglerneog der især tilstræbe en mere effektiv momsopkrævning;
forvridningerne i beskatningen af arbejdskraft bør reduceres for de forskellige
typer beskæftigelse, bl.a. ved at begrænse skattefradrag; beskatningen af fast
ejendom bør kædes sammen med ejendommens markedsværdi; der bør gøres større brug
af miljøafgifter. 3. at gennemføre en yderligere
tilpasning af pay-as-you-go-pensionssøjlen, hovedsagelig ved at ændre
indekseringsmekanismen, indføre en direkte forbindelse mellem den fastsatte
pensionsalder og forventet levetid og i pensionsberegningsmetoden indføre en
bæredygtighedsfaktor, som afspejler de demografiske forandringer. Det bør
sikres, at den fuldt finansierede søjle er stabil og bæredygtig. 4. at styrke den administrative
kapacitet i de offentlige arbejdsformidlinger for at forbedre fokuseringen,
udformningen og evalueringen af de aktive arbejdsmarkedspolitikker, således at
der sikres mere individualiserede arbejdsformidlingstjenester for unge,
langtidsledige, ældre arbejdstagere og kvinder. Det bør sikres, at der findes
børnepasningsfaciliteter. Skattekilen for lavtlønnede bør reduceres, og
understøttelsessystemet bør tilpasses. 5. at vedtage og gennemføre
ungdomshandlingsplanen, især hvad angår uddannelses- og
erhvervsuddannelsessystemets kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans, bl.a. gennem
indførelse af et lærlingeordning. Kvaliteten inden for højere uddannelse bør
forbedres ved at styrke kvalitetssikring og resultatfokusering. 6. at træffe aktive
foranstaltninger til at forbedre adgangen til og kvaliteten af skole- og
førskoleundervisning for sårbare grupper, herunder romaer. Det bør sikres, at
voksne reintegreres på arbejdsmarkedet via aktiveringsforanstaltninger og
målrettede beskæftigelsestiltag, voksenundervisning og kortvarig
erhvervsuddannelse. 7. at styrke de offentlige
tjenesters kvalitet, bl.a. gennem en bedre forvaltning af menneskelige
ressourcer. De retlige procedurer bør gøres kortere, og kontoret for offentlige
indkøb bør styrkes som et uafhængigt organ. Udfærdiget i Bruxelles, den På
Rådets vegne Formand [1] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. [2] COM(2012) 325 final. [3] P7_TA(2012)0048 og P7_TA(2012)0047 [4] Rådets afgørelse 2012/238/EU af 26. april 2012. [5] COM(2012) 68 final. [6] Den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive
engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger som genberegnet af
Kommissionens tjenestegrene på basis af oplysningerne i programmet og ved hjælp
af den i fællesskab aftalte metode. [7] I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning
(EF) nr. 1466/97.