11.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 167/68


P9_TA(2022)0421

Resultatet af moderniseringen af energichartertraktaten

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2022 om resultatet af moderniseringen af energichartertraktaten (2022/2934(RSP))

(2023/C 167/10)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til energichartertraktaten (ECT), der blev undertegnet i 1994, og som trådte i kraft i 1998,

—

der henviser til moderniseringen af energichartertraktaten, som blev indledt i 2017, og til EU's forslag hertil,

—

der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (1),

—

der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749 af 28. september 2021 med titlen »Energieffektivitet først: fra principper til praksis« (2) og de dertil knyttede retningslinjer,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (direktivet om vedvarende energi) (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (4),

—

der henviser til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, navnlig dens udtalelse 2/15 af 16. maj 2017 om frihandelsaftalen mellem EU og Republikken Singapore (5), dens dom af 6. marts 2018 i sag C-284/16 (præjudiciel afgørelse om Den Slovakiske Republik mod Achmea BV) (6), dens udtalelse 1/17 af 30. april 2019 om den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Canada og EU og dets medlemsstater (7), dens dom af 2. september 2021 i sag C-741/19 (præjudiciel afgørelse om Republikken Moldova mod Komstroy LLC) (8) og dens dom af 26. oktober 2021 i sag C-109/20 (præjudiciel afgørelse om Republikken Polen mod PL Holdings Sàrl) (9),

—

der henviser til det mandat, som arbejdsgruppe III under FN's Kommission for International Handelsret (UNCITRAL) fik i 2017 til at arbejde på en reform af bilæggelsen af tvister mellem investorer og stater (ISDS),

—

der henviser til Italiens beslutning om at trække sig ud af ECT fra den 1. januar 2016,

—

der henviser til lovforslaget om ophævelse af ECT, der blev vedtaget af den polske regering den 10. august 2022 og henvist til det polske parlament den 25. august 2022,

—

der henviser til meddelelser fra den spanske regering af 12. oktober 2022, fra den nederlandske regering af 19. oktober 2022, fra den franske regering af 21. oktober 2022, fra den slovenske regering af 10. november 2022, fra den tyske regering af 11. november 2022 og fra den luxembourgske regering af 18. november 2022 om deres hensigt om at udtræde af ECT,

—

der henviser til aftalen om ophævelse af bilaterale investeringsaftaler mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, der blev undertegnet den 5. maj 2020 (10),

—

der henviser til sine seneste beslutninger, navnlig beslutningerne af 23. juni 2022 om fremtiden for EU's internationale investeringspolitik (11) og af 20. oktober 2022 om FN's klimakonference 2022 i Sharm El-Sheikh, Egypten (COP27) (12),

—

der henviser til, at Rådet ikke har opnået kvalificeret flertal for moderniseringen af ECT som grundlag for EU's holdning på Energicharterkonferencens 33. møde,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2022 om en aftale mellem medlemsstaterne, Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab om fortolkningen af energichartertraktaten (COM(2022)0523),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at ECT er en international aftale; der henviser til, at traktaten blev undertegnet i december 1994 og trådte i kraft i april 1998; der henviser til, at der er 53 signatarer og kontraherende parter i ECT, herunder Den Europæiske Union og Euratom og alle dens medlemsstater med undtagelse af Italien, som trådte ud i 2016; der henviser til, at EU og dets medlemsstater repræsenterer over halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer af ECT;

B.

der henviser til, at det oprindelige mål med ECT var at skabe et forum for politisk samarbejde mellem øst og vest inden for energi, investeringsbeskyttelse, handel og transit; der henviser til, at traktatens bestemmelser om investeringsbeskyttelse ikke er blevet ajourført siden 1990'erne og er forældede i forhold til de nye standarder, der er fastsat i EU's reformerede tilgang til investeringspolitik; der henviser til, at der indtil 2018 ikke var gjort noget forsøg på at integrere det presserende behov for at modvirke klimaændringer og udfase investeringer i fossile brændstoffer;

C.

der henviser til, at medlemsstaterne har omkring 1 500 bilaterale investeringsaftaler, der er indgået før Lissabontraktaten, og som stadig beskytter investeringer i fossile brændstoffer, omfatter den gamle ISDS-model og indeholder forældede bestemmelser og mekanismer, der er uforenelige med EU's værdier og retsprincipper; der henviser til, at ingen af de nye internationale investeringsaftaler, som er forhandlet på plads efter den moderne tilgang, som EU har fulgt siden Lissabontraktatens ikrafttræden, er trådt i kraft;

D.

der henviser til, at afværgelse af alvorlige klimakriser og beskyttelse af vores energisikkerhed vil kræve en fremskyndelse af processen med udfasning af fossile brændstoffer og en hurtig omstilling til vedvarende energi;

E.

der henviser til, at den europæiske grønne pagt sigter mod at reagere på udfordringerne i forbindelse med klimaændringer og miljøforringelse; der henviser til, at alle EU-politikker skal bidrage til dette mål, herunder investeringspolitikken;

F.

der henviser til, at Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer beskrev ECT som »en alvorlig hindring for modvirkning af klimaændringer« i sin rapport fra 2022 om modvirkning af klimaændringer, der blev offentliggjort i april 2022;

G.

der henviser til, at energiomstillingen kræver en fremskyndelse af de globale investeringer i ren energi og incitamenter for europæiske energiselskaber til at investere i vedvarende energi;

H.

der henviser til, at der i betragtning af den voksende juridiske og politiske bekymring over ECT blev indledt en moderniseringsproces drevet af EU og dets medlemsstater i november 2018 med fokus på investeringsbeskyttelsesstandarder samt på begrænsning af den beskyttelse, der ydes fossile brændstoffer, og på fremme af bæredygtig udvikling; der henviser til, at Energicharterkonferencen den 27. november 2018 godkendte listen over moderniseringsemner; der henviser til, at Rådet gav Kommissionen mandat til at forhandle om en modernisering af ECT i juli 2019; der henviser til, at EU i maj 2020 forelagde et forslag til modernisering af ECT; der henviser til, at EU den 15. februar 2021 forelagde sekretariatet for energichartret et supplerende forslag om at behandle spørgsmålet om definitionen af økonomisk aktivitet i energisektoren, også kendt som »fossil fuel carve out« (undtagelse for fossile brændstoffer);

I.

der henviser til, at de kontraherende parter den 24. juni 2022 nåede til principiel enighed om moderniseringen af ECT; der henviser til, at ændringer af traktaten omfatter ændringer af ECT's standarder for investeringsbeskyttelse og en henvisning til landenes ret til at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger af årsager såsom miljøbeskyttelse eller klimaindsats;

J.

der henviser til, at den juridiske tekst til den endelige aftale endnu ikke er blevet formelt offentliggjort, hvilket ikke lever op til graden af gennemsigtighed i andre af EU's handels- og investeringsaftaler;

K.

der henviser til, at Tyskland, Frankrig, Spanien, Nederlandene, Polen, Slovenien og Luxembourg, som tilsammen repræsenterer mere end 70 % af EU's befolkning, siden afslutningen af forhandlingerne har meddelt, at de agter at trække sig ud af ECT; der henviser til, at Italien forlod ECT i 2016; der henviser til, at andre medlemsstater stadig overvejer muligheden for at forlade ECT;

L.

der henviser til, at Rådet ikke har opnået et kvalificeret flertal for moderniseringen af ECT, på grundlag af hvilken moderniseringen af Energicharterkonferencen af november 2022 kunne vedtages, der henviser til, at moderniseringen som følge heraf blev taget af dagsordenen for Energicharterkonferencen;

M.

der henviser til, at EU har et antal stemmer, der svarer til antallet af dets medlemsstater, der er kontraherende parter i traktaten; der henviser til, at kun hvis EU afstår fra at udøve sin stemmeret, kan EU-medlemsstaterne udøve deres; der henviser til, at ratificering af de EU-medlemsstater, der er parter i ECT, skal ske i overensstemmelse med deres nationale ratifikationsregler og med kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne;

N.

der henviser til, at Parlamentet i overensstemmelse med Kommissionens politiske retningslinjer vil skulle godkende moderniseringen af ECT, før EU kan begynde foreløbigt at anvende den moderniserede traktat; der henviser til, at Parlamentet vil skulle godkende, at EU forlader ECT;

O.

der henviser til, at et alarmerende antal investeringskrav er rettet mod miljøforanstaltninger; der henviser til, at forskellige lande, herunder EU-medlemsstaterne, bliver sagsøgt i forbindelse med klimapolitikker eller retfærdig omstilling; der henviser til, at ECT er den aftale om investeringsbeskyttelse, der har givet anledning til flest retstvister; der henviser til, at der i øjeblikket verserer mere end 40 EU-interne investeringsvoldgiftssager; der henviser til, at der pr. 1. juni 2022 ifølge sekretariatet for energichartret er blevet indledt mindst 150 investeringsvoldgiftssager under ECT, heraf en tredjedel i forbindelse med investeringer i fossile brændstoffer, og 70 % af disse er EU-interne ECT-baserede investeringsvoldgiftssager;

P.

der henviser til, at ECT for øjeblikket er uforenelig med EU-traktaterne, da den gør det muligt for investeringsdomstole at fortolke og anvende EU-retten uden at indføre de nødvendige garantier, der bevarer EU's reguleringsmæssige autonomi, og da den har en negativ indvirkning på EU-institutionernes funktion i overensstemmelse med EU's forfatningsmæssige rammer;

Q.

der henviser til, at EU-Domstolen i sin dom af 6. marts 2018 i sag C-284/16 (præjudiciel afgørelse om Den Slovakiske Republik mod Achmea BV) fastslog, at voldgiftsklausuler i internationale aftaler indgået mellem EU's medlemsstater er i strid med EU-traktaterne og som følge af denne uforenelighed ikke kan anvendes efter den dato, hvor den sidste af parterne i en bilateral investeringsaftale inden for EU blev en EU-medlemsstat; der henviser til, at EU-Domstolen under anvendelse af de samme principper i sin dom af 2. september 2021 i sag C-741/19 (præjudiciel afgørelse om Republikken Moldova mod Komstroy LLC) fastslog, at artikel 26, stk. 2, litra c), i ECT skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på tvister mellem en EU-medlemsstat og en investor fra en anden EU-medlemsstat vedrørende en investering foretaget af sidstnævnte i førstnævnte medlemsstat; der henviser til, at det er veletableret, at EU-Domstolens domme finder anvendelse ex tunc; der henviser til, at voldgiftsmænd har ignoreret disse domme fra EU-Domstolen i deres forhandlinger;

R.

der henviser til, at EU har indtaget en førerposition inden for reformer af investeringspolitik; der henviser til, at EU siden Lissabontraktatens ikrafttræden og efter krav fra og med støtte fra Parlamentet har indført en reformeret model for investeringsbeskyttelse og besluttet at erstatte ISDS med investeringsdomstolssystemet, indledt forhandlinger om en multilateral investeringsdomstol, vedtaget lovgivning til regulering af udenlandske subsidier, der forvrider det indre marked, og vedtaget lovgivning om screening af udenlandske direkte investeringer; der henviser til, at denne udvikling udgør vigtige skridt i den rigtige retning for en moderniseret og bæredygtig investeringspolitik; der henviser til, at der stadig skal gøres meget mere for at fremme denne reformdagsorden;

S.

der henviser til, at EU støtter de igangværende forhandlinger i UNCITRAL's arbejdsgruppe III og oprettelsen af investeringsdomstolen;

1.

påpeger, at ECT er blevet stærkt kritiseret som en hindring for omstillingen til vedvarende energi og for beskyttelsen af energisikkerheden i EU og dets medlemsstater; mener, at ECT er et forældet instrument, som ikke længere tjener Den Europæiske Unions interesser, navnlig med hensyn til målet om at blive klimaneutral senest i 2050;

2.

glæder sig over EU's og dets medlemsstaters bestræbelser på at sætte skub i moderniseringen af ECT; roser Kommissionens forhandlingsbestræbelser for at opnå tilpasning af ECT til det mandat, den har fået fra Rådet til at bevare EU's evne til at udvikle offentlige politiske foranstaltninger, der er i overensstemmelse med Parisaftalen, målene i den europæiske grønne pagt og Europa-Parlamentets prioriteter;

3.

erkender, at forhandlingerne om den moderniserede ECT bør betragtes som en reaktion på det stærke krav fra EU-medlemsstaternes side siden november 2018; understreger, at en ændring af ECT kræver enstemmighed blandt alle kontraherende parter, der stemmer på den årlige ECT-konference;

4.

gentager sine bekymringer over, at mange kontraherende parter, herunder industrialiserede højindkomstlande, tilsyneladende ikke deler EU's ambitioner vedrørende modernisering af ECT, modvirkning af klimaændringer, fremme af bæredygtig udvikling og støtte til energiomstillingen, selv om de også alle har undertegnet Parisaftalen;

5.

understreger, at den endelige tekst til den moderniserede ECT indeholder elementer af det forhandlingsmandat, der blev tildelt Kommissionen, men ikke i tilstrækkelig grad er i overensstemmelse med Parisaftalen, EU's klimalov og målene i den europæiske grønne pagt, ikke opfylder de mål, som Parlamentet fastsatte i dets beslutning af 23. juni 2022 om fremtiden for EU's internationale investeringspolitik, herunder navnlig det umiddelbare forbud mod, at investorer i fossile brændstoffer kan sagsøge de kontraherende parter for at føre politikker til udfasning af fossile brændstoffer i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser, den betydelige afkortning af tidsrammen for udfasning af beskyttelsen af eksisterende investeringer i fossile brændstoffer og fjernelsen af ISDS-ordningen; understreger, at Parlamentet har givet udtryk for den holdning, at EU og dets medlemsstater ikke bør undertegne eller ratificere aftaler om investeringsbeskyttelse, der omfatter ISDS-ordningen; gentager, at investeringsdomstolen, hvis den oprettes, kan finde direkte anvendelse på alle igangværende bilaterale og multilaterale investeringsaftaler — herunder ECT — for de lande, der tilslutter sig den;

6.

glæder sig over EU's og Det Forenede Kongeriges hensigt om at undtage investeringer i fossile brændstoffer fra beskyttelse under ECT; glæder sig over, at for EU og dets medlemsstater forventes de fleste nye investeringer i fossile brændstoffer at miste beskyttelse pr. 15. august 2023;

7.

bemærker, at forslaget til en moderniseret ECT opretholder beskyttelsen af eksisterende investeringer i fossile brændstoffer i mindst 10 år; bemærker, at nedtællingen på 10 år ville begynde fra ikrafttrædelsen af den moderniserede ECT, en periode, der ville begynde den 15. august 2023, hvis EU, dets medlemsstater og de øvrige kontraherende parter blev enige om foreløbigt at anvende aftalen, og at den i modsat fald først ville begynde, når tre fjerdedele af de kontraherende parter havde ratificeret traktaten, hvilket ville forlænge beskyttelsen af investeringer i fossile brændstoffer i en periode tæt på de 20 år, der er fastsat i udløbsklausulen i ECT; bemærker, at den moderniserede ECT fastsætter en skæringsdato i 2040, hvorefter ingen investeringer i fossile brændstoffer vil være beskyttet, hvis de kontraherende parter vælger at tilslutte sig denne undtagelse; udtrykker stor bekymring over, at denne tidsplan er i strid med den nuværende viden om hastigheden af den udfasning af fossile brændstoffer, der er nødvendig for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 oC over det førindustrielle niveau, og at den vil undergrave EU's klimamål; minder om, at Parlamentet har indtaget den holdning, at ECT »straks [skal] forbyde investorer i fossile brændstoffer at sagsøge kontraherende parter for at føre politikker til udfasning af fossile brændstoffer i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen«; bemærker, at definitionen af eksisterende investeringer omfatter projekter i efterforskningsfasen og deres potentielle fremtidige udnyttelse;

8.

beklager, at de fleste kontraherende parter i henhold til den moderniserede ECT har besluttet at opretholde beskyttelsen af investorer i fossile brændstoffer på ubestemt tid;

9.

understreger, at den moderniserede ECT kun kan anvendes som grundlag for nye krav, efter at den er trådt fuldt ud i kraft, og hvis både investorens værtsstat og de indstævnede stater anvender den moderniserede ECT foreløbigt; beklager dybt den manglende klarhed, som denne situation skaber, da den skaber en fragmenteret gennemførelse og forsinkelser og risikerer at forlænge anvendelsen af den gamle ECT;

10.

glæder sig over, at den moderniserede ECT indeholder nye bestemmelser, der giver retningslinjer for fortolkningen af traktaten, navnlig bestemmelser om retten til at regulere af hensyn til legitime offentlige politiske mål, det presserende behov for effektivt at bekæmpe klimaændringer, de kontraherende parters rettigheder og forpligtelser i henhold til multilaterale miljø- og arbejdsaftaler, herunder Parisaftalen, deres tilsagn om at fremme energiinvesteringer på en måde, der vil bidrage til bæredygtig udvikling og ansvarlig virksomhedsadfærd; bemærker, at der er medtaget en forligsbaseret mekanisme til bilæggelse af tvister vedrørende bæredygtig udvikling;

11.

minder om sin holdning om, at EU og dets medlemsstater ikke bør undertegne eller ratificere aftaler om investeringsbeskyttelse, der omfatter ISDS-ordningen; beklager, at den moderniserede ECT fastholder denne forældede tvistbilæggelsesordning, og understreger de betydelige beviser på, at investeringsvoldgiftsmænd ser bort fra staternes hensigt om at beskytte deres offentlige politiske mål, navnlig når det drejer sig om at udfase fossile brændstoffer eller beskytte miljøet;

12.

støtter de igangværende forhandlinger i UNCITRAL's arbejdsgruppe III, hvor EU og dets medlemsstater arbejder på at oprette en investeringsdomstol, som vil blive dens kompetente retslige organ til at løse internationale investeringstvister; gentager, at investeringsdomstolen, hvis den oprettes, vil finde direkte anvendelse på alle igangværende bilaterale og multilaterale investeringsaftaler — herunder ECT — for de lande, der tilslutter sig den; minder om, at investeringsdomstolssystemet i henhold til artikel 30, stk. 3, i Wienerkonventionen om traktatretten fra 1969 derfor vil have forrang for ISDS-ordninger for de lande, der tilslutter sig det; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at afslutte forhandlingerne i UNICITRAL's arbejdsgruppe III med et vellykket resultat;

13.

opfordrer Kommissionen til bl.a. inden for rammerne af UNCITRAL udtrykkeligt at støtte en ordning, hvorved stater reelt kan trække deres samtykke til ISDS tilbage fra deres traktater eller ophæve deres traktater;

14.

er bekymret over, at udløbsklausulen på 20 år i tilfælde af udtrædelse forbliver uændret i den moderniserede tekst, og beklager, at dette ikke var en del af EU's forhandlingsmandat, og at den dermed stadig fratager de lande, der fortsat er parter i ECT, muligheden for let at forlade traktaten, hvis voldgiftsmændene fortsat undergraver staternes evne til at regulere; understreger, at kontraherende parter, der udtræder af ECT, stadig vil være omfattet af ECT's 20-årige udløbsklausul, hvorved alle eksisterende investeringer, der ikke er omfattet af en indbyrdes aftale, fortsat vil være beskyttet i henhold til reglerne i den ikke-moderniserede ECT; glæder sig imidlertid over, at beskyttelsen ville ophøre umiddelbart efter udtrædelsen for alle nye investeringer; bemærker, at de fleste nye investeringer i fossile brændstoffer i henhold til en moderniseret ECT ikke længere ville være beskyttet pr. 15. august 2023;

15.

beklager, at den moderniserede ECT ikke tager fat på det kritiske spørgsmål om værdiansættelsesteknikker, der gør det muligt at tilkende erstatningsbeløb, der langt overstiger de investerede beløb; bemærker, at de foreslåede ændringer af bestemmelserne om tilkendelse af erstatning kun ville have ringe virkning, da voldgiftsmænd har tendens til at fortolke begrebet »tab« meget bredt og medtage forventet fremtidig fortjeneste; bemærker, at disse metoder er yderst kontroversielle på grund af deres meget vide skønsmargen og afhængighed af meget komplekse og i sagens natur spekulative antagelser;

16.

glæder sig over Domstolens præcisering af, at ISDS-bestemmelserne i ECT ikke finder anvendelse i tilfælde af tvister inden for EU, samt over medtagelsen i den moderniserede ECT af princippet om, at ISDS-bestemmelserne ikke finder anvendelse blandt medlemmer af samme regionale organisation for økonomisk integration; udtrykker imidlertid bekymring over muligheden for, at voldgiftsmænd stadig kan beslutte at behandle tvister inden for EU, og at sager i henhold til reglerne for Det Internationale Center for Bilæggelse af Investeringstvister stadig håndhæves ved domstole i andre lande; bemærker med bekymring, at Achmea-dommen ikke har afskrækket voldgiftsmænd fra fortsat at ignorere dommen og behandle investeringstvister mellem EU-lande; glæder sig over Kommissionens udkast til en indbyrdes aftale, der præciserer, at ECT og dens udløbsklausul ikke finder og aldrig har fundet anvendelse i en EU-intern sammenhæng; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at ratificere sådanne aftaler så hurtigt som muligt; opfordrer Kommissionen til at række ud til partnerlande og foreslå endnu en aftale, som gør det muligt for kontraherende parter i ECT, der ikke er EU-medlemsstater, at trække sig ud for at ophæve udløbsklausulen på et gensidigt grundlag;

17.

noterer sig, at der ikke er et kvalificeret flertal af EU-medlemsstater, der er villige til at støtte moderniseringen af ECT, hvilket har ført til, at moderniseringsbestræbelserne er brudt sammen; er af den opfattelse, at hverken EU eller dets medlemsstater kan forblive part i den nuværende ECT på grund af dens uforenelighed med EU-retten og EU's politik;

18.

minder om, at Parlamentet har opfordret Kommissionen og medlemsstaterne til at begynde at forberede en koordineret udtræden af ECT og en aftale, der udelukker anvendelsen af udløbsklausulen mellem villige kontraherende parter; minder om, at EU kun kan ratificere den moderniserede ECT med Parlamentets endelige godkendelse, og at Parlamentet vil overveje sine tidligere holdninger og manglerne ved moderniseringen, hvis det anmodes om at godkende den; mener, at Parlamentet bør støtte EU's koordinerede udtræden af ECT, når det anmodes om at godkende den;

19.

glæder sig over meddelelsen fra den polske, spanske, nederlandske, franske, slovenske, tyske og luxembourgske regering om, at de agter at udtræde af ECT, og bemærker, at beslutningen i de fleste tilfælde er truffet på grundlag af resultatet af moderniseringsprocessen;

20.

understreger behovet for at handle på en koordineret måde for at være stærkere i udtrædelsesforhandlingerne og for at begrænse de negative virkninger af udløbsklausulen og for på effektiv vis at forhindre tvister inden for EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til øjeblikkeligt at indlede processen med en koordineret udtræden af ECT for EU, og opfordrer Rådet til at støtte et sådant forslag; mener, at dette er den bedste løsning for EU for at opnå retssikkerhed og forhindre, at ECT bringer EU's klima- og energisikkerhedsambitioner i yderligere fare;

21.

understreger, at Kommissionen hverken har været tilstrækkelig forberedt på denne koordinerede udtræden eller udvekslet oplysninger om den på trods af Parlamentets gentagne krav siden indledningen af moderniseringsforhandlingerne, som et alternativ i tilfælde af et utilfredsstillende resultat, eller at moderniseringsprocessen mislykkedes;

22.

henleder opmærksomheden på den manglende sammenhæng mellem nogle medlemsstaters holdninger til ECT og deres bilaterale investeringsaftaler, som stadig beskytter investeringer i fossile brændstoffer og forældede bestemmelser, der er i strid med EU's mål og værdier;

23.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, sekretariatet for energichartertraktaten samt regeringerne i medlemslandene i energichartertraktaten.

(1)  EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 4.10.2021, s. 9.

(3)  EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82.

(4)  EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210.

(5)  Udtalelse af 16. maj 2017, ECLI:EU:C:2017:376.

(6)  Dom af 6. marts 2018, Den Slovakiske Republik mod Achmea BV, sag C-284/16, EU:C:2018:158.

(7)  Udtalelse af 30. april 2019, ECLI:EU:C:2019:341.

(8)  Dom af 2. september 2021, Republikken Moldova mod Komstroy LLC, sag C-741/19, ECLI: EU:C:2021:655.

(9)  Dom af 26. oktober 2021, Republikken Polen mod PL Holdings Sàrl, sag C-109/20, EU:C:2021:875.

(10)  EUT L 169 af 29.5.2020, s. 1.

(11)  Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0268.

(12)  Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0373.