<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1997DAA.1100617701.case.xml"><NO.CASE>C-261/96</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61996C0261</NO.CELEX><NO.SEQ>0006.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>6178</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>6182</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>5</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ELMER — SAG C-261/96</LEFT><RIGHT>CONSERCHIMICA</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Michael B. Elmer</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19970612">12. juni 1997</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: dansk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>I denne sag har Corte d'Appello di Venezia, Italien, stillet et præjudicielt spørgsmål om fortolkningen af artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 1697/79 af <DATE ISO="19790724">24. juli 1979</DATE> om efteropkrævning af importeller eksportafgifter, der ikke er opkrævet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfører en forpligtelse til at betale sådanne afgifter<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="197" DATE.PUB="1979" PAGE.FIRST="1">EFT L 197, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> (herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>forordningen<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>De relevante fællesskabsretlige regler</P></TI></TITLE><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Forordningen indeholder bl.a. følgende bestemmelser:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ARTICLE IDENTIFIER="002"><TI.ART><QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Artikel 2</TI.ART><PARAG IDENTIFIER="002.001"><NO.PARAG>1.</NO.PARAG><ALINEA>Såfremt de kompetente myndigheder konstaterer, at hele eller en del af den importeller eksportafgift, der forskriftsmæssigt skulle have været opkrævet for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfører en forpligtelse til at betale disse afgifter, ikke er opkrævet hos debitor, kan disse foretage en efteropkrævning af det manglende afgiftsbeløb.</ALINEA><ALINEA>En sådan efteropkrævning kan imidlertid ikke foretages efter et tidsrum af tre år at regne fra bogføringstidspunktet for det beløb, som oprindeligt blev opkrævet hos debitor, eller, hvis der ikke har fundet bogføring sted, fra det tidspunkt hvor toldskylden for den pågældende vare er opstået.</ALINEA><ALINEA>...</ALINEA></PARAG></ARTICLE><ARTICLE IDENTIFIER="011"><TI.ART>Artikel 11</TI.ART><ALINEA>Denne forordning træder i kraft den <DATE ISO="19800701">1. juli 1980</DATE>.<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/></ALINEA></ARTICLE></QUOT.S></P><?PAGE NO="I-6179"?><P>Sagen for den nationale ret og det præjudicielle spørgsmål</P></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>I perioden fra maj 1978 til oktober 1980 købte Conserchimica Sri hos en italiensk importør olieprodukter, der var indført under en ordning med toldlempelser. Conserchimica videresolgte olieprodukterne til tredjemand.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Efter fremsættelse af betalingsanmodninger i perioden fra februar 1981 til maj 1984 pålagde Amministrazione delle Finanze dello Stato den <DATE ISO="19860428">28. april 1986</DATE> Conserchimica at efterbetale moms og importafgifter under henvisning til, at Conserchimica ikke var i besiddelse af fornøden bevilling til køb af varer indført med toldlempelse.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Conserchimica indbragte pålægget for Tribunale di Venezia, der efter forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for Domstolen<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19890713">13.7.1989</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="248/88+254/88—258/88+309/88+316/88" YEAR="1989" PAGE.ECR="2837">248/88, 254/88-258/88, 309/88 og 316/88, Sml. s. 2837</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> frifandt Amministrazione delle Finanze dello Stato.</TXT></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Conserchimica har appelleret Tribunale di Venezias afgørelse til Corte d'Appello di Venezia og har bl.a. henvist til, at pålægget ikke er udstedt inden den i forordningens artikel 2 fastsatte frist på 3 år for efteropkrævning af import- og eksportafgifter.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Corte d'Appello di Venezia har ved kendelse af <DATE ISO="19960509">9. maj 1996</DATE> bestemt følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>Sagen forelægges i medfør af EØF-traktatens artikel 177, stk. 1, litra b), De Europæiske Fællesskabers Domstol, der anmodes om en præjudiciel afgørelse af, om artikel 2 i [forordningen], hvori der er fastsat en frist på tre år for efteropkrævning af afgifter, der ikke er opkrævet, også finder anvendelse på tilfælde fra tiden før den <DATE ISO="19800701">1. juli 1980</DATE>, på hvilken dato nævnte forordning trådte i kraft, jf. forordningens artikel 11.<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Stillingtagen</P></TI></TITLE><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Conserchimica har anført, at 3 års-fristen i forordningens artikel 2 fra forordningens ikrafttræden træder i stedet for den 5 års-frist, der tidligere gjaldt efter national ret,<?PAGE NO="I-6180"?> også for så vidt angår frister, der løb på ikrafttrædelsestidspunktet.</TXT></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Den italienske regering har anført, at Domstolen allerede har besvaret spørgsmålet i domme af <DATE ISO="19811112">12. november 1981</DATE>, forenede sager 212/80 — 217/80, Salumi<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sml. s. 2735.</P></NOTE>, og af <DATE ISO="19821209">9. december 1982</DATE>, sag 82/82, Italgrani<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sml. s. 4323.</P></NOTE>, hvor Domstolen fastslog, at forordningen ikke finder anvendelse på import- og eksportafgifter, der er fastsat før den <DATE ISO="19800701">1. juli 1980</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Kommissionen har anført, at Salumi-sagen vedrørte afgifter, der var fastsat før forordningens ikrafttrædelse, hvorimod nærværende sag vedrører afgifter, der ikke er fastsat før forordningens ikrafttrædelse, men som dog kan henføres til forhold før forordningens ikrafttrædelse. Domstolens begrundelse i Salumi-sagen gør sig imidlertid også fuldt ud gældende i nærværende sag.</TXT></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Jeg skal bemærke, at nærværende sag som anført af Kommissionen i modsætning til Salumi-sagen og Italgrani-sagen vedrører afgifter, der er fastsat efter forordningens ikrafttrædelse. Afgifterne vedrører dog forhold før forordningens ikrafttrædelse.</TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>I Salumi-sagen anførte Domstolen følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>Mens processuelle regler almindeligvis antages at finde anvendelse i samtlige tvister, der verserer på ikrafttrædelsestidpunktet, forholder det sig anderledes med materielretlige regler. Disse fortolkes normalt således, at de kun omfatter forhold, som ligger forud for ikrafttrædelsen, såfremt det af ordlyden, bestemmelsernes formål eller opbygning klart fremgår, at dette har været meningen, (præmis 9)</P><P>Denne fortolkning er i overensstemmelse med retssikkerhedsprincippet og princippet om respekt for den berettigede forventning, der begge skal bidrage til at give Fællesskabets lovgivning den fornødne klarhed og forudberegnelighed. Domstolen har gentagne gange fremhævet disse princippers betydning, navnlig i dommene af <DATE ISO="19790125">25. januar 1979</DATE> (Racke, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="99/78" YEAR="1979" PAGE.ECR="101">98/78, Sml. 1979, s. 101</REF.DOC.ECR>), i hvilke det fastslås, at retssikkerhedsprincippet i almindelighed forbyder, at en fællesskabsretsakt gives gyldighed fra et tidspunkt, der ligger før aktens offentliggørelse, og at undtagelser herfra kun kan tillades, når det tilstræbte formål fordrer det, og når de berørtes berettigede forventning respekteres behørigt, (præmis 10)</P><P>Det skal herved i første række bemærkes, at de i denne sag omhandlede regler udtømmende skal regulere efteropkrævning af import- og eksportsafgifter, hvad enten disse følger af gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik eller af traktatens bestemmelser<?PAGE NO="I-6181"?> vedrørende Toldunionen. Forordningen erstatter de nationale regler på området med fællesskabsregler og indeholder både processuelle og materielretlige regler, der er uadskilleligt forbundne og ikke for så vidt angår de enkelte bestemmelsers virkning i tidsmæssig henseende kan vurderes hver for sig. (præmis 11)</P><P>Forordningens regler kan derfor ikke tillægges tilbagevirkende kraft, medmindre der foreligger holdepunkter, der tilstrækkelig klart taler for et sådant resultat. Men det skal bemærkes, at forordningens ordlyd og opbygning i almindelighed overhovedet ikke taler for at tillægge den tilbagevirkende kraft, men tværtimod for, at den kun skal have virkning for fremtiden, (præmis 12)</P><P>Dette følger for det første af affattelsen af forordningens bestemmelser om dels forpligtelsen til, dels forbuddet mod at <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="2019"/>foretage efteropkrævning<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="2019"/>, hvilket ikke kan angå krav, der allerede var rejst før tidspunktet for forordningens ikrafttræden. For det andet følger det af det tidsrum, der gik mellem forordningens vedtagelse den <DATE ISO="19790724">24. juli 1979</DATE> og dens ikrafttræden den <DATE ISO="19800701">1. juli 1980</DATE>, hvilket viser, at Rådet ikke anså det for nødvendigt straks at iværksætte fællesskabsreglerne, (præmis 13)</P><P>Såfremt forordningens anvendelsesområde blev udvidet til alle de tvister, der verserede for de nationale domstole på ikrafttrædelsestidspunktet, ville anvendelsen af enten national ret eller af fællesskabsret desuden komme til at bero på de nationale myndigheders adfærd og navnlig på den større eller mindre hurtighed, hvormed de var i stand til at få retssager anlagt og afgjort. Herved kunne der opstå en uberettiget forskelsbehandling af transaktioner gennemført under ligeartede forhold i strid med lighedsprincippet og billighedsprincippet. Ved afgrænsningen af forordningens tidsmæssige gyldighed skal derfor tidspunktet for den oprindelige afgiftsfastsættelse tillægges betydning, (præmis 14)</P><P>Resultatet af alle disse overvejelser må blive, at forordningen kun gælder de import- eller eksportforretninger, for hvilke afgiftsfastsættelsen er sket efter den <DATE ISO="19800701">1. juli 1980</DATE><QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>. (præmis 15)</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse gør denne argumentation sig også gældende i nærværende sag, der jo vedrører efteropkrævning af afgifter, der burde have været betalt i forbindelse med, at Conserchimica erhvervede de pågældende produkter forud for forordningens ikrafttræden. Se herved følgende udtalelse i Domstolens dom af <DATE ISO="19930401">1. april 1993</DATE> i forenede sager C-31/91 — C-44/91, Lageder m.fl.<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sml. 1, s. 1761, præmis 26.</P></NOTE>:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>Denne forordning var imidlertid ikke gældende på det tidspunkt, hvor begivenhederne i hovedsagerne fandt sted, og kan derfor ikke finde anvendelse herpå (se dom af <DATE ISO="19891112">12.11.1989</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="212/80—217/80" YEAR="1981" PAGE.ECR="2735">212/80 — 217/80, Meridionale Industria Salumi m.fl., Sml. s. 2735, præmis 15</REF.DOC.ECR>)<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>. (præmis 26)</P></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-6182"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Forslag til afgørelse</P></TI></TITLE><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Jeg foreslår på denne baggrund Domstolen at besvare det af Corte d'Appello di Venezia stillede spørgsmål således:</TXT><P>Artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 1697/79 af <DATE ISO="19790724">24. juli 1979</DATE> om efteropkrævning af import- eller eksportafgifter, der ikke er opkrævet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfører en forpligtelse til at betale sådanne afgifter, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på efteropkrævning af afgifter, der skulle have været betalt i forbindelse med begivenheder, der fandt sted forud for den <DATE ISO="19800701">1. juli 1980</DATE>.</P></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>